KORA Årsprogram 2017

Transkript

1 KORA Årsprogram 2017

2 Indledning Ifølge KORAs vedtægter skal instituttets årsprogram indeholde en prioriteret plan for de aktiviteter og indsatsområder, der tænkes gennemført det kommende år. Hvor strategien sætter det lange sigte for KORAs arbejde, definerer årsprogrammet således de løbende temaer, som vi beskæftiger os med i KORA. KORAs årsprogram skal give en tydelig markering af KORAs styrker og ekspertiseområder og udpege udvalgte strategisk vigtige aktiviteter og områder, hvor vi vil styrke vores indsats. Årsprogram 2017 består af følgende afsnit: 1. Det strategiske afsæt En kort opsummering af KORAs værdier og strategi, som sætter rammen for årsprogrammet. 2. Aktiviteter og indsatsområder En beskrivelse af en række større og aktuelle temaer, tendenser og problemstillinger, som udgør de indsatsområder, som vi vil arbejde med i 2017 som en konkret udmøntning af KORAs strategi. 2

3 1. Det strategiske afsæt KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige virksomhed i uafhængighed og værner om videnskabsetikken. KORA udfører og formidler analyser og anvendelsesorienteret og praksisnær forskning på kommunernes og regionernes ansvarsområder. KORAs vision er at blive den foretrukne og uundværlige videnspartner for offentlige beslutningstagere. KORA skal være de offentlige beslutningstageres vejviser, hvor KORAs viden opfattes som et naturligt og integreret element af beslutningsgrundlaget for offentlige beslutningstagere. KORAs strategi for at nå sin mission og visioner bygger på tre kerneværdier og fire nøgleinitiativer. Kerneværdierne kendetegner KORA og alle KORAs aktiviteter. Nøgleinitiativerne markerer handlinger, som understøtter opfyldelsen af KORAs mission og visioner. Kerneværdier KORA og alle KORAs aktiviteter skal være kendetegnet ved kerneværdierne: kvalitet, uvildighed og anvendelighed. Den høje faglige kvalitet sikrer vi ved, at vores analyser og udgivelser bygger oven på eksisterende viden, og ved fastholdelse af stærke og opdaterede metodiske kompetencer, intern kvalitetssikring, stærkt netværk og samarbejde med forskningsmiljøer i ind- og udland, viden fra praksisfeltet samt eksternt peer-review på udgivelser. Vores uvildighed er afgørende både i metodevalg, analysearbejde og formidling, idet der er stærkt fokus på høj forskningsintegritet, transparente metodevalg, offentliggørelse af alle KORA-rapporter samt formidling med fokus på de mest centrale resultater. KORA sikrer høj anvendelighed ved at vores viden skal være relevant, aktuel og velformidlet, så den kan indgå i beslutningsprocesser i den offentlige sektor og bidrage til at skabe bedre kvalitet til gavn for borgerne med de tilgængelige ressourcer. Nøgleinitiativer Nøgleinitiativer er centrale indsatsområder, som understøtter KORAs samlede aktivitet og er vigtige for at indfri KORAs mission og visioner. KORAs fire nøgleinitiativer skal ses i sammenhæng og udgør en samlet ramme for prioritering af konkrete indsatser. De fire nøgleinitiativer er: 1. Styrket dialog med praksis: KORA vil på de væsentligste sektorområder styrke den løbende dialog med vores centrale interessenter for at fastholde fokus på, hvad der optager praksis. 2. Overblik over og afsæt i eksisterende viden: KORA vil uddrage viden på tværs af forskellige institutioner, velfærdsområder og faglige perspektiver, så KORAs interessenter får et overblik over den samlede viden, der findes på udvalgte områder. 3. Hvad virker bedst og hvorfor? KORA vil i endnu højere grad medvirke til at identificere og udbrede de bedste løsninger i den offentlige sektor. KORA vil systematisk arbejde med at tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvorfor det virker. 3

4 4. Viden skal bruges i praksis: KORA skal aktivt bidrage med viden om, hvordan man kan forbedre velfærdsstatens ydelser og implementere tiltag. Viden skal formidles og omsættes i dialog med praksis. I næste afsnit beskriver vi en række af de konkrete initiativer og aktiviteter vi prioriterer i 2017 med afsæt i det strategiske udgangspunkt og med det formål at udmønte de nøgleinitiativer, som er skitseret ovenfor. 4

5 2. Aktiviteter og indsatsområder Nøgleinitiativ 1: Styrket dialog med praksis KORA har et stort netværk og er løbende i dialog med ledere og medarbejdere i stat, kommuner og regioner. Det er en vigtig forudsætning for, at vi kan lave gode, relevante og anvendelige analyser. Vi inddrager systematisk vores interessenter i formuleringen af nye problemstillinger, og vi samarbejder med dem om at afprøve vores projektideer, fx når vi evaluerer mere tillidsbaserede arbejdsformer eller økonomiske evalueringer af sociale indsatser. KORA indgår også i dialogen om, hvordan nye løsninger skal udformes om det så drejer sig om rehabilitering på ældreområdet, nye måder at arbejde med udsatte børn og unge eller kommunernes indretning af deres styring. Vi sætter fokus på aktuelle problemstillinger i den offentlige sektor og redegør klart for, hvor vores analyser og forskning kan bidrage til at løse udfordringerne. KORA producerer ikke bare rapporter. Vi deltager også aktivt i temamøder, konferencer og i diverse faglige fora for at lytte til de udfordringer, vores interessenter er optagede af og tage den konkrete dialog om, hvordan vores viden kan bruges i praksis. For at styrke dialogen med praksis og beslutningstagere vil vi i 2017 iværksætte og drive en række konkrete initiativer og aktiviteter: Styrket dialog med kommunale beslutningstagere Vi vil intensivere og systematisere vores dialog med de kommunale chefforeninger for derigennem at sikre, at vi hele tiden har en opdateret viden om, hvilke udfordringer og emneområder, de er særligt optagede af. En løbende dialog med faste dialogmøder med disse fora skal være med til at sikre, at vi understøtter foreningernes behov med ny viden og relevante analyser indenfor de felter, der er vigtige for dem. Udvikling af redskaber og værktøjer i dialog med praksis I samarbejde med vores centrale interessenter udvikler vi nye redskaber og modeller til brug for udvikling af den offentlige sektor. Det gør vi, når vi samarbejder med kommuner og regioner om udvikling af nye modeller for og redskaber til brugerinddragelse og forløbskoordination. Og det gør vi også, når vi inddrager kommunerne i arbejdet med at udvikle nye værktøjer til dokumentation, evaluering og beregning af effekterne af sociale indsatser samt indsatser på arbejdsmarkedet. KORA inddrager for eksempel kommunerne i arbejdet med udvikling af it-værktøjet Jobinvestering. Det er en investeringsmodel, der hjælper kommunerne med at beregne, om deres beskæftigelsesindsatser kan betale sig. Værktøjet kan fx beregne, hvor hurtigt en indsats har tjent sig hjem, og hvornår det kan betale sig at få folk i fleksjob. Desuden vil KORA, i samarbejde med tre konkrete partnerskabsprojekter og Socialstyrelsen, udvikle nye redskaber til dokumentation og selvevaluering, som kan bruges fremadrettet af civile, kommunale og private aktører, der ønsker at arbejde med inklusion af udsatte grupper i samskabende arenaer. Udvikling af koncepter til videndeling i dialog med brugerne KORA vil inddrage kommunerne i arbejdet med udvikling af ECO nøgletal, som giver viden om kommunernes rammebetingelser, finansielle dispositioner, økonomiske balance, udgiftspolitik og serviceniveau. ECO Nøgletal har i 2016 fået en ny webteknisk platform, som gør det mere fleksibelt for kommunerne at bruge tallene. I 2017 vil vi gå i dialog med vores kommunale abonnenter om, hvad deres ønsker og behov er ift. ECO Nøgletal. 5

6 På integrationsområdet vil vi i 2017 gå i gang med at udvikle nye måder at udbrede, kvalificere og forankre ny viden om effekten af kommunale integrationsindsatser. Det vil ske med inddragelse af et netværk af 80 kommuner, hvor de integrationsansvarlige er med til at udvælge og kvalificere relevante cases og bliver uddannet i den nyeste viden om integrationsindsatser. Nøgleinitiativ 2: Overblik over og afsæt i eksisterende viden KORA arbejder målrettet med at akkumulere viden fra projekt til projekt for derved at sikre synergi og sammenhæng. Det gælder både, når vi arbejder med benchmarking, demografimodeller og afbureaukratisering og når vi laver evalueringer af helhedsorienterede indsatser, brugerinddragelse og rehabilitering i kommunerne. KORA sørger samtidig for at belyse et fænomen på forskellige måder og gennem forskellige metoder. Vi samler viden fra mange projekter og etablerer et sammenhængende overblik over et givent område fx resultatbaseret styring, rehabilitering eller samskabelse. KORA supplerer sine egne undersøgelser ved at lave systematiske litteraturoversigter, som giver overblik over viden på et bestemt område, som fx de økonomiske incitamenter, der anvendes på beskæftigelsesområdet eller erfaringerne med implementering af opfølgende hjemmebesøg. KORA arbejder samtidig aktivt med at skabe indblik i praksis i andre lande, fx når vi indhenter eksempler på interessante læringscases fra udlandet om organisering og afregning på sundhedsområdet. Vi har eksplicit fokus på, hvad der kan læres og hvad der skal til for at overføre erfaringerne fra udlandet til en dansk kontekst. Endelig bruger KORA videnskabelige artikler til at fundere vores analyse og forskning i den videnskabelige litteratur. Når vi løser en konkret opgave for en rekvirent indhenter vi aktivt tilladelse til, at vi efterfølgende kan bruge data som afsæt for videnskabelig publicering. I 2017 vil vi arbejde aktivt med at akkumulere den viden, vi har på tværs af projekter. Det vi bl.a. gøre på følgende områder: Styringsmodeller økonomistyring og resultatbaseret styring KORA har lang erfaring med undersøgelser af kommunernes økonomistyring. I en ny undersøgelse skal KORA analysere kommunernes nuværende økonomistyringspraksis. Undersøgelsen skal give et overblik over de økonomistyringspraksisser, der er udbredte i kommunerne, og den skal give en status på, hvordan det går med at implementere principperne for god kommunal økonomistyring. Undersøgelsen vil desuden besvare en række andre spørgsmål, bl.a. om der er en sammenhæng mellem kommunernes økonomistyringspraksis og deres økonomiske resultater. KORA har også tilvejebragt en systematisk viden om resultatbaseret styring inden for grundskoleområdet, beskæftigelsesområdet og det sociale område. På basis af denne viden arbejder KORA videre med at samle viden om resultatbaseret styring, og det indgår som et aspekt i mange af vores projekter. KORA samler i 2017 denne viden og kommer med et bidrag, der belyser brugen af mål- og resultatbaseret styring i sundhedsvæsnet, og som en del af både Folkeskolereformen og EUD-reformen. Desuden har projektet fokus på mål- og resultatbaseret styring i den kommunale økonomistyring. 6

7 Derudover fortsætter KORA arbejdet med resultatbaseret styring på det sociale område med en analyse af kommuners, institutioners og tilbuds arbejde med progressionsmålinger. Projektet undersøger, hvordan progressionsmåling bruges til at tilrettelægge styringen af området for udsatte børn og unge. Afbureaukratisering og regelforenkling - frikommuner og dagtilbud Afbureaukratisering og regelforenkling er fortsat relevant, og det er et af de fem temaer i det Moderniserings- og effektiviseringsprogram, som regeringen og KL har aftalt for perioden KORA har udviklet metoder og tilgange til at analysere afbureaukratisering og regelforenkling. Vi har koblet international forskning om regler, der opleves som ineffektive og unødvendige, med forskning om medarbejdernes motivation. Den metode benytter vi til at undersøge afbureaukratisering og regelforenkling som del af frikommuneforsøg II, hvor der sættes særlig fokus på de styringsmæssige effekter og udfordringer for den kommunale opgaveløsning. Derudover undersøger KORA også regelforenkling og afbureaukratisering inden for dagtilbudsområdet. Blandt andet ser vi nærmere på, hvordan dokumentationskravene på dagtilbudsområdet opleves hos ledere og medarbejdere. Værdibaseret styring Sundhedsområdet står over for en række udfordringer mht. organisering af sammenhængende patientforløb. En af de nye løsninger, der peges på internationalt, er value-based health care - eller på dansk: værdibaserede strategier. Kernen i denne tænkning er, at fremtidens sundhedsvæsen skal styres efter, hvad der giver værdi for patienterne. Behandling skal organiseres i integrerede enheder, og der laves afregningsordninger som understøtter samlede forløb og populationsansvar. KORA er i gang med et litteraturstudie af værdibaserede strategier, og derudover skal vi bistå Udviklingshospital Bornholm i dets arbejde med at udvikle og implementere et sundhedsvæsen organiseret med udgangspunkt i værdibaserede strategier. Vi fokuserer både på konsekvenserne af det overordnede forsøg med ændrede økonomiske styremodeller og på de konkrete udviklingsprojekter, der igangsættes som led i projektet. Hensigten er at generere viden, der kan overføres til andre hospitaler i regionen. Samskabelse Samskabelse er en forholdsvis ny dagsorden i de danske kommuner. KORA arbejder med at tilvejebringe overblik over kommunernes erfaringer med samskabelse samt den værdi, samskabelse skaber. Kernen i samskabelse er, at medarbejdere og politikere deler magt og indflydelse med borgere og civilsamfund i et reelt ligeværdigt samarbejde for at skabe synergi og dermed merværdi. Men vi ved ikke særlig meget om, hvad der virker, hvordan og i hvilke sammenhænge. KORA afdækker derfor kommunernes rolle i samskabelse på tværs af sektorområder. Vi ser på, hvad det kræver af kommunens organisationer og medarbejdere at deltage i samskabelsesprocesser med borgere, civilsamfund og foreninger. Og vi ser også på, hvilke resultater og effekter, samskabelse skaber. Vi deltager samtidig i et nordisk samarbejde om udvikling og implementering af nye konkrete modeller for samskabelse i større og mindre kommuner. Rehabilitering KORA har gennem en årrække bidraget med forskning, analyse og evaluering i rehabilitering på ældreområdet. Vi har en omfattende viden om hvad der virker og hvorfor. I 2017 vil vi fortsætte dette arbejde med nye studier i blandt andet Nyborg Kommune og vi vil sætte fokus på nogle af 7

8 de spørgsmål, der stadig er ubesvarede. Blandt andet vil vi have fokus på sygeplejerskers rolle i rehabilitering, rehabilitering i den almindelige hjemmepleje ( 83) samt inddragelsen af frivillige. Samtidig vil vi igangsætte studier af rehabilitering på nye områder, herunder i hjemmesygeplejen, på psykiatriområdet samt på handicapområdet. Vi arbejder målrettet på at samle og systematisere den viden, vi har fra forskellige projekter, og vi inddrager aktivt erfaringer fra udlandet, blandt andet via forskningsnetværk og komparative studier i Norden. Offentlig-privat samarbejde Stadig flere af velfærdssamfundets opgaver bliver løst i et samspil mellem den offentlige og den private sektor. KORA har allerede lavet en lang række analyser af forskellige former for offentlig privat samarbejde, og vi har solid viden på feltet. KORA bygger videre på dette gennem deltagelse i det nye Center for forskning i offentligt-privat samspil (COPS). KORA skal her være med til at understøtte en vidensbaseret udvikling af det offentlig-private samspil i Danmark ved at levere viden om effekter og erfaringer med offentlig-privat samspil både herhjemme og internationalt. KORA vil i sine undersøgelser på området sætte fokus på effekterne for den offentlige sektors økonomi, kvaliteten af velfærdsydelserne, og hvilken betydning samspillet har for medarbejdere, borgere og private virksomheder. Kommunalvalg og lokaldemokrati Det er valgår i 2017 og KORA bidrager med både ny og akkumuleret viden om lokaldemokratiet, lokalpolitikerne og vælgerne. Op til kommunalvalgene i 2009 og 2013 spurgte vi landets lokalpolitikere, hvordan de oplever deres rolle og råderum. KORA gentager denne undersøgelse i forbindelse med kommunalvalget i Vi sætter bl.a. fokus på, hvor meget tid politikerne bruger på byrådsarbejdet, hvem der sidder på topposterne, hvor mange der genopstiller, og hvilke områder, politikerne mener, der skal prioriteres. Derudover kigger vi også på, hvordan borgerne vil stemme til kommunalvalget og afdækker de ændringer, der er sket blandt vælgerne siden sidste kommunalvalg i Nøgleinitiativ 3: Hvad virker bedst og hvorfor KORA identificerer og udbreder viden om de bedste løsninger i den offentlige sektor. Vi identificerer lovende indsatser og analyserer årsagerne til forskelle i effekter, produktivitet og kvalitet. KORA er godt rustet til dette, fordi vi har en bred faglig og metodisk tilgang. Vi gennemfører benchmarkinganalyser, effektmålinger, organisationsanalyser, brugerundersøgelser og omkostningseffektivitetsanalyser og vi sammenligner styreformer, organiseringer og indsatser i Danmark og udlandet. KORA laver også analyser af samme fænomen i forskellige organisationer og opbygger dermed viden om, hvad der virker mere eller mindre godt i forskellige kontekster og sammenhænge, fx ledelsesspænd på hospitalsafdelinger og i daginstitutioner. Analyserne kræver et stærkt datagrundlag, og KORA arbejder løbende på at styrke vores databeredskab. Det gør vi bl.a. gennem ECO-nøgletal og vores kommunale organisationsdatabase, der kan supplere eksterne data. I 2017 har vi en lang række forskellige aktiviteter, der har fokus på at udvikle og udbrede viden om, hvad der virker bedst og hvorfor: 8

9 Samfunds- og kommunaløkonomiske analyser Det er centralt for KORA at bidrage med viden om, hvilke indsatser der er samfundsøkonomisk rentable, og hvilke indsatser der giver mest kvalitet for pengene. KORA videreudvikler i 2017 bl.a. for Socialstyrelsen modeller og redskaber til økonomisk evaluering af sociale indsatser på basis af hidtidige erfaringer i Danmark og udlandet. Kommunerne skal bruge til at træffe beslutninger ud fra økonomiske evalueringer af sociale indsatser. Vi udvikler modeller og redskaber til at: tilvejebringe skøn for indsatsernes effekter på deltagerne opgøre og værdiansætte de konsekvenser, der følger af effekten på deltagerne foretage økonomiske evalueringer præsentere resultaterne. Vi vil også have fokus på, hvordan der kan udvikles standarder og metoder, som kan måle samfundsøkonomiske gevinster af indsatser for børn og unge på langt sigt. Det vil ske i regi af Trygfondens Børneforskningscenter, som KORA er en del af. Effektmålinger KORA gennemfører hele tiden målinger af effekten af offentlige indsatser. Målet er at afdække, om konkrete indsatser har den tilsigtede virkning for borgerne. Integration er et af de områder, vi har fokus på i vores effektmålinger i Kommunerne står over for store udfordringer med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Virksomhedsrettede indsatser har vist sig mest effektive, og 20 kommuner afprøver en ny virksomhedsrettet indsats, som skal få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. KORA gennemfører kvantitative effektmålinger af indsatsen. Overgangen fra ledighed til beskæftigelse er lav for mange grupper af ledige. En årsag kan være, at de ledige ikke har udsigt til en økonomisk gevinst ved at arbejde. Derfor blev jobpræmieordningerne sat i gang i 2010 og 2012 for enlige forsørgere og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. KORA evaluerer effekterne for at se, om udsigten til en økonomisk gulerod får flere i arbejde. KORA foretager også sundhedsøkonomiske effektmålinger. I 2017 vil vi fx undersøge, om et forsøg med medicingennemgang på apotekerne har en effekt på borgernes sundhed og livskvalitet, som står mål med omkostningerne. Nye og forbedrede data KORAs analyser og forskning er i høj grad databaseret, og vi indgår også i arbejdet med at tilvejebringe nye og forbedrede data. KORA arbejder i 2017 på at forbedre muligheden for at sammenligne kommunernes udgifter til forskellige sociale ydelser til børn og voksne. Hvad koster det fx at anbringe en udsat ung i egen bolig? KORA kommer i samarbejde med en række kommuner med anbefalinger til at forbedre datagrundlaget for at svare på den type spørgsmål. Målet er at styrke muligheden for at sammenligne, hvordan kommunerne bruger pengene på det specialiserede socialområde. KORA står i spidsen for PISA Danmark 2015, og PISA tilvejebringer som bekendt data om, hvor godt danske elever kan bruge deres kundskaber videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der indsamles desuden en lang række baggrundsinformationer om eleverne, undervisningen, skolernes ledelse mm. I 2017 vil vi i dykke ned i dette omfattende 9

10 datamateriale, som kan give indsigt i, hvilke forhold, der har betydning for, hvor godt eleverne er klædt på til deres videre færd. KORA udvikler også metoder til at måle kvaliteten af offentlig service. I 2017 gennemfører vi flere projekter med fokus på børns trivsel. Vi vil bl.a. bidrage med generelle råd og refleksioner vedrørende måling af børns trivsel i interventionsstudier. KORA stiller også data til rådighed for kommunerne i form af ECO Nøgletal, som den enkelte kommune kan tegne abonnement på. Nøgletallene giver skræddersyet information til kommunerne om rammebetingelser, finansielle dispositioner, økonomiske balance, udgiftspolitik, serviceniveau mm. De enkelte kommuner kan sammenligne sig med kommuner, der minder om dem selv med hensyn til økonomi, geografi, demografi og socioøkonomi. Evaluering af reformer Det er centralt for KORA, at vi bidrager til at evaluere en række af de store reformer for at se, om de virker efter hensigten og for at uddrage erfaringer til kvalificering af fremtidige reformer. Den 1. januar 2016 trådte refusionsreformen på beskæftigelsesområdet i kraft. KORA evaluerer de økonomiske og organisatoriske effekter af reformen. Vil reformen bringe flere ledige hurtigere i beskæftigelse? Vil det give kommunerne incitament til at organisere deres beskæftigelsesindsatser anderledes? Det er nogle af de spørgsmål, KORA søger at besvare. KORA er også ansvarlig for at evaluere folkeskolereformen med fokus på kommunernes styring efter reformen. Vi ser på, hvordan kommunerne implementerer de nye styringsredskaber, de har, fx nationale mål og den nye version af kvalitetsrapporterne. Desuden afdækker vi bl.a. regelforenkling, styring af kompetenceudvikling og arbejdstidsregler. I 2015 trådte erhvervsuddannelsesreformen (EUD) i kraft, og KORA står i spidsen for et omfattende forskningsprojekt, der følger implementeringen og virkningerne af reformen. I 2017 udgiver KORA de første analyser, og her vil vi se, om det allerede nu er lykkedes at få flere unge til at vælge og fuldføre en erhvervsuddannelse, om erhvervsuddannelserne formår at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan - og om trivslen på erhvervsskolerne er blevet styrket. Metoder til helhedsevalueringer KORA er godt rustet til at gennemføre helhedsevalueringer, hvor forskellige metoder sættes i spil med henblik på at kunne belyse, hvad der virker bedst, og hvorfor nogle indsatser virker bedre for borgerne end andre. Vi vil i 2017 gennemføre en række helhedsevalueringer, hvor vi vil styrke samspillet mellem metoderne og dermed kvaliteten af evalueringerne. Mange udsatte børn får ikke den hjælp, de har brug for i tide. Socialstyrelsen har derfor sat en række projekter i gang, der skal styrke kommunernes forebyggende arbejde med de udsatte børn. KORA skal evaluere de indsatser, der retter sig mod de 0-6-årige børn. Det gør vi ved at undersøge, hvordan indsatserne bliver implementeret, hvilken effekt de har for børnenes trivsel, samt hvilke økonomiske konsekvenser de har. Derved får kommunerne et solidt grundlag for at træffe beslutninger om, hvilke indsatser de ønsker at implementere. KORA undersøger også, hvilke effekter den længere og mere varierede skoledag har på elevernes faglighed og trivsel. Vi belyser forskelle i implementeringen af den nye skoledag, og vi undersøger, hvordan de forskellige elementer i den nye skoledag spiller sammen. Der anvendes både kvantitative og kvalitative metoder, og de to analysemetoder giver input til hinanden. 10

11 En anden omfattende helhedsevaluering, som KORA er involveret i, handler om, hvad ledelse betyder for medarbejdernes motivation og for gode og billige offentlige ydelser? Virker nogle ledelsesformer bedre end andre og kan det måles i kvaliteten af serviceydelserne til borgerne? Det undersøger KORA, CBS og Aarhus Universitet i projektet Ledelsesadfærd og Performance (LEAP). Andre eksempler er KORAs evalueringer af laboratoriebussen i Køge og af den fælles akutafdeling i Esbjerg. Her kombinerer vi kvantitative analyser af effekt og omkostninger med kvalitative studier af, hvad der adskiller det pågældende tilbud fra gældende praksis. Vi inddrager personalets og brugernes perspektiver, og målet er at kunne overføre erfaringerne til andre kontekster. Endelig skal nævnes KORA s evaluering af tidlig og forebyggende indsats i fængslerne. Her foretager vi detaljerede casestudier af tilbud i fængslerne samtidig med, at vi vurderer effekten og kommunernes tilbud til de tidligere indsatte. Vi bruger registerstudier, spørgeskemaundersøgelser observation og interview til at kortlægge, analysere og forstå indsatsen før og efter forsøget: Det giver et værdifuldt indblik i, hvad der virker, hvordan det virker - og hvorfor. Nøgleinitiativ 4: Vores viden skal bruges i praksis KORA oplever en stor efterspørgsel efter vores viden. Vores rapporter bliver læst, brugt og omtalt i medierne. Vores nyhedsbrev bliver læst af en stor interessentkreds, vores temamøder er velbesøgte, og der er stor efterspørgsel efter KORAs medarbejdere som oplægsholdere på kurser og konferencer. KORA søger hele tiden at have den rette balance mellem at deltage aktivt i dialogen om, hvordan det er muligt at udvikle det danske velfærdssamfund og samtidig ikke blive politiserende eller trække vores anbefalinger længere, end analyserne kan bære. Vi oplever, at der er tillid til KORAs konklusioner og anbefalinger, hvilket vi vedvarende værner om. KORAs mål er, at vores viden skal kunne bruges af andre end den konkrete kommune eller region, som vi løser en specifik opgave for. Den skal gerne være til gavn og inspiration for andre interessenter, der beskæftiger sig med samme eller beslægtede velfærdsområder. KORA er leverandør af aktuel og praksisnær viden, der kan bruges af alle vores interessenter i stat, kommune og region. Dette gælder som udgangspunkt i alle KORAs projekter, men vi vil fremdrage en række eksempler, hvor anvendeligheden og det praksisnære er særligt i fokus: KORAs viden skal inspirere kommuner og regioner KORA skal understøtte de nye frikommune-netværk, så de bliver i stand til at evaluere deres forsøg på den mest hensigtsmæssige måde. KORA har i den sammenhæng til opgave at videreformidle frikommune-netværkenes erfaringer til andre kommuner. På tilsvarende vis skal KORA undersøge, om erfaringerne fra Udviklingshospital Bornholm kan anvendes i en bredere regional kontekst. KORA sætter fokus på en af kommunernes store udfordringer, nemlig integration af flygtninge. Vi ønsker at analysere, hvad en uforudset hændelse som flygtningestrømmen 2015 betyder for kommunernes øvrige opgaveløsning. KORA arbejder bl.a. med, hvordan Roskilde Kommune håndterer modtagelsen og den videre integration af uledsagede mindreårige flygtninge. Den viden, som tilvejebringes i KORAs samarbejde med Roskilde Kommune, skal stilles til rådighed, så andre kommuner kan få gavn af Roskildes erfaringer. 11

12 KORAs viden skal bidrage til implementering KORA tilvejebringer løbende viden, som kommuner og regioner kan have gavn af i deres implementeringsprocesser. Et eksempel på dette er vores analyser og evalueringer af forskellige elementer af folkeskolereformen. Analyserne vil give viden, som er nyttig og anvendelig for kommunerne, når de fremadrettet skal arbejde med fx den længere og varierede skoledag, den åbne skole, motion og bevægelse, ro og klasseledelse og fokus på elevernes faglige udvikling. I forbindelse med en evaluering af familierettede og forebyggende indsatser i Forebyggelsespakken (Tidlig Indsats - Livslang effekt) bidrager KORA til at evaluere implementering af syv indsatser. KORA opsamler, adresserer og kommunikerer om implementeringsudfordringer og mulige løsninger, så nye kommuner kan lære af de hidtidige erfaringer Vi undersøger også effekter af indsatserne, og om indsatserne er ressourceeffektive. KORA skal i 2017 evaluere effekterne af Tæt på Familien, som er en omstilling af den samlede indsats for udsatte unge i Københavns Kommunes socialforvaltning. Det betyder bl.a., at man vil sætte tidligere ind, skabe nye samarbejdsformer og inddrage unge og deres familier som vigtige eksperter og samarbejdspartnere. Det særlige er, at evalueringen er tilrettelagt så anvendelsesorienteret som muligt med fokus på at tilvejebringe den rette viden på det rette tidspunkt og på at formidle denne viden på en måde, der gør den anvendelig i Tæt på Familien. På den måde kan resultaterne løbende bruges i København Kommunes arbejde med at udvikle indsatsen. Inspirationskataloger KORA udarbejder løbende inspirationskataloger, som rummer eksempler på forskellige løsninger og tiltag, som har haft god effekt i nogle kommuner, og som andre kommuner kan lade sig inspirere af. I 2017 udarbejder vi fx et inspirationskatalog, der skal beskrive konkrete eksempler på tilbud, som kan være med til at sikre en god balance mellem arbejds- og familieliv for forældre med skæve arbejdstider. Kataloget skal indeholde eksempler på forskellige typer af velfungerende tilbud, så både landkommuner og større byer kan lade sig inspirere. Det skal blandt andet beskrives, hvad der er kommunernes, dagtilbudsledernes og forældrenes oplevelse af fordelene ved de velfungerende tilbud med udvidet åbningstid. Inspirationskataloget er bestilt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og følger op på den kortlægning, KORA har lavet af udbuddet af fleksible dagtilbud blandt landets kommuner. Måling af impact Vores viden skal i spil i praksis og have impact, og det forudsætter en løbende dialog med praktikere og beslutningstagere om, hvilken viden de har brug for. Efter et grundigt analyse- og udviklingsarbejde i 2016, vil vi i 2017 implementere en systematisk måling af, om vores viden reelt har impact. Det sker via: Opfølgning på hvor hyppigt der refereres til KORA og KORAs viden i de fora, hvor beslutninger bliver taget. Fx på møder i byråd, regionsråd, fagudvalg, styrelser, folketingsudvalg etc. Det er en indikator på, at vi er en del af dialogen og beslutningsgrundlaget i den offentlige sektor. En optælling af, hvor mange gange KORAs publikationer bliver downloadet. Det er en indikator på, at målgrupperne opsøger, læser og bruger vores vidensprodukter. En optælling af presseomtaler. Det er en indikator på, at vores viden og vores eksperter bliver inddraget i den offentlige debat om velfærdsstatens udvikling. Impact-cases, hvor vi beskriver udvalgte eksempler på, at vores viden har haft impact. Case-modellen skal dokumentere, hvor og hvordan vores viden har haft impact. 12