HELSINGØR FJERNVARME 2010 GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Helsingør Forsyning Varme A/S udbygger over en årrække fjernvarmenettet i Helsingør. I 2010 var turen kommet til den vestlige del af byen: Rantzausvej, Svingelport, vestlige del af Strandgade og Stengade, Gyldenstræde samt Munkegade (se kort fig. 2). Ligesom tidligere år ønskede Gilleleje Museum at overvåge anlægsarbejdet, idet store dele af det foregik indenfor grænserne af tallets bykerne, og der dermed var risiko for at støde på uberørte kulturlag, bygningsrester og vejbelægninger fra denne tid. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. Dette budget omfattede imidlertid ikke Munkegade, hvor særlige komplicerede forhold gjorde sig gældende og som derfor fik et separat budget (GIM 3835). Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 30. marts 2010 samt af bygherre (Helsingør Fjernvarmeforsyning v. Finn Riis Larsen) i note af 9/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen/overvågningen foregik i perioden 15/4 til 3/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp Liv Appel. Endvidere medvirkede lejlighedsvis cand. mag. Kjartan Langsted. Amatørarkæolog Brian Wellbelove medvirkede med detektorafsøgning af jordbunker og flader. Steen Agersø, der er ekspert i blyplomber, bistod med bestemmelse af plomber fra undersøgelsen. Ole Kristiansen, der er ekspert i kakler fra middelalder og renæssance, bistod med bestemmelse af kakler fra undersøgelsen. Københavns Bymuseum var behjælpelig med information om vandrør af træ. Undersøgelsen havde, som nævnt, karakter af overvågning af anlægsarbejdet med nedlæggelsen af fjernvarmerør. Hvor det skønnedes relevant blev profiludsnit opmålt og der blev i denne forbindelse gravet sonderingshuller ned for at se, hvordan lagfølgen så ud længere nede. Profilerne blev fotograferet og opmålt 1:20. Lejlighedsvis blev der v.h.a. jordbor sonderet for at se, hvor tykt kulturlaget var på de forskellige steder. Egentlige anlægsspor blev undersøgt og dokumenteret løbende og opmålt i flade og profil. Fund blev henført til profil- og lagnummer og siden x-nummereret. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Den vestlige del af anlægsområdet (Rantzausgade og Kongevejen) blev nedprioriteret i overvågningen, idet dette område lå udenfor Svingelport, der udgjorde renæssancebyens vestlige afslutning. Der blev derfor ikke skønnet større muligheder for væsentlige fortidsminder på denne strækning.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Stengade/Svingelport Dette års undersøgelser omfattede den vestligste del af Stengade fra nr. 16 og vestover ned til hjørnet af Strandgade samt baggården bag nr. 8. I alt 11 profiler blev dokumenteret på denne strækning (se fig. 3). Profil 1-3 Her blev sonderet ned til cm under overfladen. I profil 3 fandtes cm under overfladen et opfyldningslag med lidt renæssancekeramik. Profil 4 profil helt til undergrunden Ud for hjørnet af Klostergade skulle fjernvarmen under en kloak og skulle derfor graves ekstraordinært langt ned. Det var derfor her muligt at føre profilet helt til undergrunden. Undergrundens grusede sand med en del småsten (strandaflejring) kom først hele 180 cm under overfladen (se fig. 7). Herover kom et 30 cm tykt lag mørkt sortbrunt, humøst, let leret muld. Laget blev fladeskovlet og indeholdt enkelte stumper af dyreknogler, men ingen keramik, tegl eller trækul og heller intet organisk materiale. Dette lag minder i karakter om det nederste opfyldningslag i Gl. Færgestræde (GIM 3921), der er C14-dateret til 1. halvdel af 1400-tallet, svarende til Erik af Pommerns omlægning af byen. Der er god grund til at tro, at opfyldningslaget i Stengade kan svare til det: en rydning af træbevoksning og udjævning af terrænet. Det ringe indhold af kulturspor tyder i hvert fald på, at laget stammer fra tiden før den egentlige bydannelse på stedet. Herover ( cm under overfladen) kom et 30 cm tykt lag hvidt gruset sand, der formentlig er påkørt strandsand som en art byggemodning i forbindelse med anlæggelsen af Stengade i 1400-tallet. Et tilsvarende lag fandtes også under Klostergade (profil 2 og 5). En byggemodning med påkørsel af et tykt lag strandsand sås også under Axeltorv (GIM 3957), hvor sandet var fyldt oven i en fugtig lavning for at give fast grund under fødderne og danne grund for den ældste egentlige bebyggelse. Herover fandtes ( cm under overfladen) et opfyldningslag med lidt renæssancekeramik. Profil 5 syldsten i baggård I baggården bag nr. 8 fandtes 2,5 ud for den eksisterende bebyggelse 1 m under overfladen en 70 cm stor sten med flad overflade (fig. 9). Dette er formentlig en syldsten til et nedrevet hus på stedet. Eftersom der kun fandtes denne ene sten, var det ikke muligt at sige noget bestemt om husets orientering. Umiddelbart ovenpå stenen fandtes et opfyldningslag med div. keramik, stentøj og en flaskemunding fra 1700-tallet, som må give en terminus ante quem for nedrivningen af bygningen. Profil 6 vandrør af træ Ud for nr. 8 fandtes i midten af fjernvarmegrøften et vandrør lavet af en udhulet træstamme (se fig. 13). Vandrøret lå i den nuværende gades længderetning og kunne følges 4-5 m i længden. Røret var 25 cm i diameter med top 115 cm under overfladen og bund ca. 135 cm under overfladen. De første rør af denne type blev lagt i midten af 1500-tallet ind til et springvand på Københavns Slot. Da man så, at det var en succes, begyndte man efterfølgende i 16- og 1700-tallet at udbrede systemet til de borgerlige huse. Rørene går i København ud af brug i midten af 1800-tallet efter en koleraepidemi, hvorefter man lægger vandrør af metal i stedet. Rørene i Stengade stammer derfor snarest fra tallet. Helsingør var allerede under Frederik II beriget med vandledninger, hvorigennem vandet fra Sidsle- og Stubbedammene og senere også fra Trykkerdammen syd for byen blev ledt ind til forskellige offentlige vandposte. Måske har de fundne rør dannet afløb for Hestekilden, der udsprang ud for Klostergade 7, kun 100 m mod NV?

4 Profil 7 sydvesthjørne af nedrevet hus I baggården til nr. 8 fandtes en række syldsten, der må have udgjort sydvesthjørnet af et nedrevet hus på stedet (se fig. 27). Fundamentet løber omtrent N-S, dvs. parallelt med den nuværende bebyggelse, men ca. 1 m længere ude. Stenene er cm store, hvor der i pakningen indgår halve og hele mursten. Toppen af fundamentet ligger 68 cm under den nuværende overflade. Profil 8 syldsten (?) i profil Ved Stengades yderste vestlige afslutning ved Svingelport fandtes i profilet (profil 8) en 50 cm stor sten med flad overside. Selve opgravningen på dette sted blev ikke overvåget, så det står ikke klart om denne sten har udgjort en del af en syldstensrække ell. lign. Toppen af stenen lå 80 cm under overfladen. Lokaliteten ligger udenfor byporten Svingelport, så stenen kan måske have indgået i et vagthus ell. lign.? Profil 9-11 stenbrolægning På hjørnet af Stengade og Strandgade fandtes i tre forskellige profiler (profil 9-11, se fig ) en brolægning af cm store sten. Brolægningen ligger cm under overfladen. Brolægningen genfindes over et 10 m bredt område, så der kan således ikke være tale om en gadebrolægning, men snarere en form for torvebrolægning udenfor byporten. Fund af en regnepenning fra 1700-tallet med motiv af den franske konge Ludvig XV (se fig. 31) i samme niveau indicerer en datering til tallet. Klostergade Dette års undersøgelser omfattede Klostergade fra Munkegade til udmundingen i Stengade. I alt 5 profiler blev opmålt på strækningen (se fig. 4). Profil 1-3 Disse profiler blev opmålt ned til 140 cm s dybde. I profil 2 kom 123 cm under overfladen et rent sandlag, som muligvis svarer til sandlaget i Stengade profil 4 (dvs. et byggemodningslag forud for etablering af gaden). Profil 4 mulig brolægningsrest samt lerslagger I 130 cm s dybde fandtes i det smalle sonderingshul to tætliggende håndstore sten, som muligvis kan være dele af en brolægning (se fig. 8). I denne horisont fandtes en amorf lerslagge med isiddende trækul og et glasskår. Det kan muligvis være rester af en ovn. Laget stammer snarest fra tiden før Klostergades anlæggelse, hvor der kan have været aktiviteter af forskellig art, evt. i forbindelse med sortebrødreklosteret på stedet. Profil 5 meget tykke aflejringer I den sydlige del af Klostergade skulle fjernvarmerøret ekstraordinært dybt, fordi det skulle føres under en kloak (jfr. Stengade profil 4). Derfor var det muligt at føre profilet 180 cm ned. Trods denne store dybde lykkedes det ikke at støde på undergrunden. Nederste lag ( cm under overfladen) var et sortbrunt humøst muldlag af samme art som nederste lag i Stengade profil 4, samt det ældste opfyldningslag i Gl. Færgestræde med formentlig samme tolkning og datering (s.d.). Herover kom et 20 cm tykt lag rent gruset sand, formentlig svarende til sandlaget i Stengade profil 4, der er tolket som påkørt strandsand som byggemodning forud for gaden og bebyggelsens etablering cm under overfladen kommer et opfyldningslag, der formentlig stammer fra

5 senmiddelalderen, herover et 20 cm tykt kulturlag m. bl.a. stjertpotteskår, formentlig aflejret i tallet. Årsagen til de meget tykke aflejringer på dette sted er antagelig, at Hestemøllens afløb forløb netop her, som det ses på Resens kort fra Løsfund klædeplombe Med detektor fandtes i jordbunkerne fra Klostergade en klædeplombe fra tallet (x17, fig. 28). På den ene side er et hus- eller købmandsmærke med en lodret stav med tværligger og bogstaverne G, I og M. Det var meget almindeligt, især i 1700-tallet at indskrive initialer på vævermesteren eller købmanden på klædeplomber. På den anden side ses Guds Lam (Agnus Dei). Agnus Dei var og er bestanddel af by- og provinsvåben en del steder i Europa. I dette tilfælde skal det nok snarere ses som et kvalitetstegn, som kendes fra plomber fra bl.a. Holland og England. Plomben stammer formentlig fra et sted i den store hollandsk-flamske klædeproduktion. Plomben er en af de ofte flere "sekundære" plomber på en klæderulle, sandsynligvis nr. 2 i rækken. Ofte var der en stor plombe som kontrollørerne i byens klædehal forsynede klæderullen med, som en kvalitetsbedømmelse. Disse plomber har næsten altid byens våben og ofte også navn påskrevet. Bagsiden på disse er ofte blank og forsynet med indridsede tal. Udover denne plombe havde vævermesteren (og også købmændene, som handlede med klæde) ofte også ret til at forsyne rullen med "sin" plombe, som i dette tilfælde. Tit har der også været flere mindre plomber, f.eks. fra den enkelte væver, ansat hos mesteren, formoder man. Strandgade Profil 1-2 I den vestligste ende af Strandgade. Her var den sterile strandaflejring kun 110 cm under overfladen. Profil 3 vandrør af træ 125 cm under overfladen fandtes vandrør lavet af en udhulet træstamme af samme art som der blev fundet i Stengade (s.d.). Ledningen følger Strandgades orientering. Profil 4 stenbelægning/fundament/stensyld ud for nr. 11 Ud for østhjørnet af nr. 11 fandtes en stenbelægning af cm store sten, 90 cm bred og tilsyneladende forløbende nord-syd og med top 65 cm under overfladen (se fig. 26). Tolkningen af dette anlæg er ikke entydig, idet det ligger ud til den gamle strandzone, hvor der ikke har ligget bebyggelse i byens ældste tid. Måske kan det være underlaget for den vestlige afslutning på en havnefront, der har fortsat hen langs Strandgade? En anden mulighed kan være, at det er fundament for bymurens sydvestlige afslutning, der skulle have forløbet omtrent her med byporten i Svingelport 50 m mod nord. En tredje mulighed kan være, at det er fundament for en ydre huskarré ud mod havnen. Længere mod vest, ved Havnepladsen, er i hvert fald en huskarré nedrevet ud mod jernbanen. Umiddelbart vest for stenbelægningen fandtes et kulturlag med talrige teglstumper, kridtpibestumper, keramikskår samt en hel sortglaseret hjørnekakkel fra 1620 erne med motiv af David med Goliaths afhuggede hoved i hånden (se fig. 33). Herudover fandtes en frisekakkel fra midten af 1500-tallet (fig. 35).

6 Profil 5 stenbrolægning og kantstillede sten Ud for nr. 11 fandtes en velbevaret stenbrolægning af håndstore sten (se fig ). Brolægningen kunne følges over 8,2 meter i fjernvarmegrøften i op til 80 cm s bredde. Mod syd sås en klar kantning af større sten (15-20 cm store). Kantningen var ikke bevaret i den vestlige del. Kantningen viste, at brolægningen havde været parallel med den nuværende gade og parallel med den daværende kystlinje. Som det fremgår af profil 5 (fig. 23) ligger stenbrolægningen tæt over den sterile strandaflejring og må derfor høre til den ældste fase i byens bebyggelseshistorie. Der var ingen keramik eller andet, der kunne datere brolægningen, men den er stratigrafisk snarest fra tallet eller tidligt 1500-tal. Brolægningen skal snarest tolkes som en art fortov ud mod stranden, så færdsel og oplagring på forpladsen langs stranden har kunnet foregå tørskoet og med fast grund. Der skal have ligget en vandmølle i senmiddelalderen tæt nordøst for brolægningen. Måske kan brolægningen have noget at gøre med denne mølle? Over stenbrolægningen fandtes en kantning af meget store sten ( cm lange) kantstillet side om side med en flad side mod syd (se fig. 21). Kantningen kunne følges i 4,4 meters længde og løb ligesom stenbrolægningen parallelt med den nuværende gade og den datidige kystlinje. Anlægget blev i første omgang tolket som syldsten til et hus, men det harmonerede ikke med, at stenene må have stået åbent mod syd, væk fra gaden. Derfor tolkes anlægget nu som en art bolværk ud mod havnefronten med kantning af sten og en platform af jord opbygget indenfor. Med andre ord en yngre fase af stenbrolægningen. Mens stenbrolægningen var lagt direkte oven på den daværende overflade, ser denne yngre fase ud til at have dannet et egentligt vandret bolværk til færdsel og varehåndtering langs havnefronten. Heller ikke her fandtes nogen daterbare genstande i sammenhæng, men anlægget synes stratigrafisk at kunne dateres til tallet. Gyldenstræde I Gyldenstræde var hele fjernvarmetracéet tidligere omgravet i forbindelse med kloak, så her fandtes kun aflejringer fra 20. årh. Rantzausvej, Herluf Trolles Vej, Rosenkildestien og Jernbanevej På disse strækninger blev anlægsarbejdet ikke overvåget, idet strækningerne lå udenfor renæssancebyens vestlige afslutning eller udenfor den datidige kystlinje.

7 KONKLUSION Overvågningen af anlægsarbejdet gav talrige enkeltiagttagelser og strukturer fra Stengade, Klostergade og Strandgade. Først og fremmest må her nævnes: - Fund af stenbrolægning i Strandgade fra byens ældste fase (formentlig 1400-tallet), der antagelig har været en art fortov ud mod havnefronten. - Fund af kantning af store sten med flad yderside i Strandgade, der formentlig har udgjort sydkanten af en art bolværk/platform ud mod stranden, formentlig tal. - Fund af påkørt strandsand som byggemodning forud for den ældste anlæggelse af vej og bebyggelse i både Stengade og Klostergade. - Fund af opfyldningslag i Klostergade og Stengade fra før den egentlige bys opståen, af samme art som fandtes under Gl. Færgestræde, og som her er dateret til 1. halvdel af tallet. - Fund af stensyld i baggården til Stengade 8, der har været sydøsthjørnet af et hus nedrevet før Fund af stenbrolægning, der har dækket et større areal udenfor Svingelport og som formentlig har været en art torv eller forplads, muligvis 1700-tal. - Fund af vandrør af udhulede træstammer fra tallet i både Stengade og Strandgade. - Løsfund af klædeplombe og regnepenning fra 1700-tallet samt en hel kakkel fra 1620 erne med motiv af David og Goliath. Gilleleje d. 3. januar 2011 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

8 OVERSIGTSKORT Undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Fig. 1 Oversigt over fjernvarmenedgravninger Fig. 2

9 PROFILOVERSIGT Profiloversigt Foroven tv.: Stengade profil Fig. 3 Foroven th.: Klostergade profil 1-5. Fig. 4 Tv.: Strandgade profil 1-5. Fig. 5

10 PROFILER PÅ HJØRNET STENGADE/KLOSTERGADE Klostergade profil 5, lagbeskrivelse 1 Fliser. 2 Makadam. 3 Homogent gulbrunt muldbl. gruset sand. 4 Mørkt gråbrunt leret muld. 5 Brungråt muldbl. sand m. spr. trækul og spr. teglstykker. 6 Grågult grus. 7 Gulgråt muldbl. grus. 8 Brungråt leret muld m. spr. teglstumper + et stjertpotteskår. 9 Grågult grus og mørkt brungråt leret muld. 10 Hvidt gruset sand. 11 Mørk sortbrun humøst, let leret muld. Fig. 6 Stengade profil 4, lagbeskrivelse 1 Fliser. 2 Makadam. 3 Div. gruslag (rec.). 4 Brungråt leret muld. 5 Hvidt gruset sand. 6 Mørkt sortbrunt humøst, let leret muld. 7 Gråt gruset sand m. en del 1-3 cm store sten (strandaflejring/undergrund). Fig. 7

11 DIV. STRUKTURER I STENGADE OG KLOSTERGADE Klostergade, profil 4 Lagbeskrivelse 1 Brosten. 2 Makadam. 3 Mørkebrunt gruset muld m. spr. teglstumper. 4 Brungråt muldblandet gruset sand. 5 Heterogen opfyld: brungråt muldbl. sand og brungult gruset sand. Indeholdt en 15 cm stor sten. 6 Brungråt siltet ler. Heri fandtes 2 håndstore sten (del af brolægning?). Indeholdt 5-10 cm store slaggeagtige klumper. Fig. 8 Stengade, profil 5 (i baggård) Lagbeskrivelse 1 Gårdfliser. 2 Stabilgrus. 3 Mørkt gråbrunt gruset muld m. spr cm store sten. 4 Mørkt brungråt gruset muld. Indeholdt div. keramik, stentøj + flaskemunding (1700T?). 5 Stor sten med flad overside, 50 cm bred og mindst 75 cm lang. Muligvis syldsten. Fig. 9

12 STENBROLÆGNING UDENFOR SVINGELPORT Stengade profil Øverst: Foto og profiltegning af brolægning, set fra N. Fig. 10 Profiler, hvor brolægningen er påtruffet, er angivet med rødt. Formodet udstrækning af brolægning er angivet med grå raster. Fig. 11 Udsnit af Resens kort fra Brolægningens beliggenhed er angivet med pil. Fig. 12

13 VANDRØR AF TRÆ De to lokaliteter med vandrør af træ er angivet med rødt på luftfotoet. Stengade profil 6, vandrør af træ. Fig. 13 Fig. 14 Strandgade profil 3, vandrør af træ. Røret er skåret igennem af maskinen, så man ser gennemboringen i midten. Fig. 15

14 STENBROLÆGNING I STRANDGADE Stengade profil 5 (ud for nr. 11). Stenbrolægning kantet mod syd. Foroven: Sammensat foto af hele stenbrolægningen. På plantegningen under er stenkantningen i højere niveau indsat i forhold hertil. Fig. 16 Tv.: Stenbrolægning set fra NØ. Som man ser på vandstanden har brolægningen haft sin berettigelse! Fig. 17 Herover: Den bevarede udbredelse af stenbrolægningen er angivet med rødt på luftfotoet. Fig. 18

15 STENKANTNING I STRANDGADE Strandgade profil 5. Stenkantning af store kantstillede sten med en flad side vendt mod syd. Herover: Plantegning. Fig. 19 Tv.: Stenkantning set fra NØ. Fig. 20 Th.: Udbredelse af stenkantning angivet med rødt på luftfotoet. Fig. 21 Strandgade profil 5, lagbeskrivelse 1 Asfalt. 2 Makadam. 3 Gråbrunt gruset muld m. spr. 3-5 cm store sten + spr. teglstumper. 4 Homogent brungråt sandet muld stort set uden kulturspor. 5 Indprojiceret stenbrolægning (ligger 20 cm nord for profil). 6 Lyst gulgråt sand, klatvis bevaret. Muligvis underlag for stenbrolægning? 7 Brungråt gruset muld. 8 Lysegråt grus m. en del småsten (strandaflejring/undergrund). Fig. 22 Fig. 23 Strandgade profil 4, lagbeskrivelse 1 Asfalt. 2 Makadam. 3 Rec. opfyld. 4 Sokkelsten i stenlægning/fundament? 5 Opfyldning af teglbrokker. 6 Brungråt sandet muld. 7 Gulgråt sandet muld m. spr. trækul. 8 Gråt siltet muld m. talrige teglstumper, kridtpibestumper, keramikskår, flaskeskår + en hel sortglaseret kakkel.

16 STENLÆGNING I STRANDGADE m.m. Stenlægning i Strandgade ud for nr. 11 (profil 4). Stenkantning/fundament/syldsten? Foroven tv.: Plantegning. Fig. 24 Forneden tv.: Foto, set fra SØ. Fig. 25 Herover: Stenlægningens beliggenhed er indsat med rødt på luftfotoet. Fig. 26 Syldstensrækken er indsat med rødt på luftfotoet. Stengade baggården. Syldstensrække, svarende til sydøsthjørnet til et nedrevet hus. Foroven: Plantegning. Forneden: Foto set fra NØ. Fig. 27

17 GENSTANDSFOTOS x17 Klædesplombe fra tallet (detektorfund fra jordbunker). På den ene side (se udtegning tv.) ses et hus- eller købmandsmærke med initialerne G, I og M indskrevet omkring en lodret stav med tværligger. På den anden side (udtegnet herover) ses Guds Lam (Agnus Dei). Stammer formentlig fra den hollandske/flamske klædeproduktion. Fig. 28 Tv.: x10 Klædeplombe. Stengade KL profil 4, lag 5. Fig. 29 Th.: x9 Beslag ell. lign. Stengade KL profil 4, lag 3-4. Fig. 30 Tv.: x8 Regnepenning med portræt af Ludvig XV ( ). Stengade KL profil 4, lag 3-4 Fig. 31 HELSINGØR Th.: x33 Knap ell. lign. af bronze. Strandgade 3-5. Detektorfund i fladen. Fig. 32

18 FJERNVARME 2010 GENSTANDSFOTOS x21hjørnekakkel med motiv af David med Goliaths afhuggede hoved. Herover et maleri med det tilsvarende motiv. Strandgade, profil 4, lag 8. Fig. 33 Herover: x21 Prismekakkel. Strandgade, profil 4, lag 8. Fig. 34 Tv.: 26 Frisekakkel fra midten af tallet.

19 GENSTANDSFOTOS Herover og i midten: x20 Keramik fra Strandgade, profil 4, lag 8. Fig. 36 x25 Keramik fra Strandgade profil 4, løsfund. Fig. 37 x28 Mulig ovnbund. x30 Ornamenteret x18 Musketkugle. Strandgade profil 4-5. Kridtpibe. Klostergade, detektorfund Fig. 38 Strandgade, profil 4- jordbunker. 5, løsfund. Fig. 40 Fig. 39

20 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt Stengade 1 Profil 4, lag 4 Keramik Håndtag fra stjertpotte og glaseret flise. 2 Profil 4, løsfund Keramik (formentlig lag 4) 3 skår: 1 fra jydepotte, 1 fra grøntglaseret hankekar, 1 fra fad ell. lign. 3 Profil 4, løsfund Glas (formentlig lag 4) Skår fra drikkebæger med pålagt grøn knop/roset. 4 Profil 4, lag 6 Knogle 1 fragment. 5 Detektorfund BW fra jordbunker opgravet Mønt i Stengade 1/6 öre silvermynt 1666 (kobber). Karl XI. Sverige Type B1 (med kapital- M ). Præget i Avesta. 6 Kjartan profil 1, lag 3 (lidt usikkert). Keramik 5 keramikskår 7 Kjartan profil 2, lag 4. Keramik Randskår. 8 Kjartan profil 4, lag 3/4 Regnepenning Detektorfund BW xx 9 Kjartan profil 4, lag 3/4 Bronze Detektorfund BW Beslag ell. lign. 10 Kjartan profil 4, lag 5. Bly Skiveformet genstand med hul, muligvis plombe. 11 Kjartan profil under sandlaget Trækul (dvs. det sandlag, der formodes at være ud- Trækulsprøve til C14 (floteringsrest). lagt som byggemodning). Klostergade 12 Profil 2, lag 5 Keramik Opfyldn.-lag cm u. overfl. 9 skår, heraf 3 fra hornmalede fade, 1 stk. stentøj, 1 fajanceskår, samt 4 fra glaserede potter. 13 Profil 2, lag 5 Kridtpibe Opfyldn.-lag cm u. overfl. 2 fragmenter, heraf et i brun ler. 14 Profil 4, lag 6 Lerslagge Amorf lerslagge med isiddende trækulstykker og to glasskår.

21 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 15 Profil 5, lag 8 Keramik Randskår. 16 Løsfund fra jordbunker Keramik Bundskår fra grøntglaseret kar. 17 Løsfund fra jordbunker Bly Detektorfund Blyplombe med Gudslam og købmandsmærke 18 Løsfund fra jordbunker Bly Detektorfund Musketkugle Strandgade 19 Profil 1, lag 7 Knogle (ældste kulturlag) Knogle til C Profil 4, lag 8 Keramik 7 skår, heraf to fra hornmalet kande, 1 fra jydepotte, 1 tysk stentøj, 1 fra hornmalet fad, 1 porcelænsskår, 1 skår fra stjertpotte. 21 Profil 4, lag 8 Kakkel To fragmenter: Hel sortglaseret kakkel fra 1620 erne med motiv af David med Goliats afhuggede hoved, samt fragm. af grønglaseret prismekakkel (?). 22 Profil 4, lag 8 Jern Krogformet genstand. 23 Profil 4, lag 8 Kridtpibe 4 fragmenter, heraf et med hoved. 24 Profil 4, lag 8 Glas Bund af grøn flaske. 25 Profil 4, løsfund Keramik 5 skår, alle fra stjertpotte. Det ene med fingerindtryk på ydersiden. 26 Profil 4, løsfund Kakkel Fragm. grønglaseret kakkel. Frisekakkel fra midten af tallet. 27 Profil 4, løsfund (formentlig lag 8) Keramik Skår fra fad ell. lign. ornamenteret i harlekintern og små vulster på indersiden. 28 Profil 4-5 (ud for nr. 11). Lag over Brændt ler/slagge brolægning Muligvis rest af ovnbund

22 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 29 Profil 4-5. Løsfund Keramik Tysk stentøj, bundskår. 30 Profil 4-5. Løsfund Kridtpibe 2 fragmenter, heraf et ornamenteret. 31 Profil 5, lag 4 Keramik 3 skår: bundskår af tysk stentøj, randskår af lille potte glaseret på begge sider, samt skår grønglaseret på begge sider. 32 Profil 5, lag 4 Glas Munding af lille flaske. 33 Strandgade 3-5 Bronze Detektorfund i fladen, Chr. Rothe Knap ell. lign. 34 Strandgade 3-5 Bly Detektorfund i fladen, Chr. Rothe Musketkugle.