Affald&&&adfærd& *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&

Transkript

1 Affald&&&adfærd&! *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&!!!!!! Aske!Dedenroth!Forsberg! Bodil!Signe!Wedele! Jeppe!Jul!Garnak!! Pernille!Spangsberg! Sebastian!Oscar!Rogaczewski! Tess!Thurøe!! Vejleder:!Jonas!Egmose!Mortensen! Roskilde!Universitet! Det!samfundsvidenskabelige!basisstudie!! Hus!22.2,!3.!semester!2011!

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 4 BEGREBSAFKLARING 5 1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL 13 2 METODOLOGI VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KRITISK REALISME I VIDENSKABSTEORIEN ANTHONY GIDDENS & STRUKTURATIONSTEORIEN VORES ONTOLOGI VIDENSKABSTEORIENS BETYDNING FOR TEORIVALG EPISTEMOLOGISKE ANTAGELSER KRITIKPUNKTER AF SAMMENKOBLINGEN AF KRITISK REALISME OG GIDDENS METODISKE OVERVEJELSER POSITIONERING TIL GENSTANDSFELTET TVÆRFAGLIGHED BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEORI EMPIRI ANALYSESTRATEGI VURDERING AF PROJEKTET 34 3 TEORI SOCIOTEKNISKE SYSTEMER SPORAFHÆNGIGHED ÆNDRINGER I ET SOCIOTEKNISK SYSTEM JOHN THØGERSEN: MOTIVATION EVNE MULIGHED ADFÆRD MODELLEN ANTHONY GIDDENS STRUKTURATIONSTEORI AGENTEN HANDLINGER 44 2

3 3.3.3 STRUKTURER SOCIAL PRAKSIS 46 4 ANALYSE DEL 1: AFFALDSHÅNDTERING SOM SOCIOTEKNISK SYSTEM I KØBENHAVNS KOMMUNE REGLER OG ORDNINGER KØBENHAVNS KOMMUNES FORPLIGTELSE OG BORGERNES PLIGTER DISTRIBUTION SYSTEM: AFTALER MELLEM KØBENHAVNS KOMMUNE OG RENOVATIONSFIRMAER TILGÆNGELIGHED BRUGERPRAKSISSER SPORAFHÆNGIGHED DELKONKLUSION DEL 2: BORGERPERSPEKTIVET MILJØHENSYN FORPLIGTELSE SOCIALE RELATIONER VICEVÆRTEN TILGÆNGELIGHED OG INFORMATION DELKONKLUSION 80 5 DISKUSSION SYSTEMET OG DET NÆRE VIDENSKABSTEORETISKE UDFORDRINGER 85 6 KONKLUSION 87 7 PERSPEKTIVERING 90 LITTERATURLISTE 92 BILAG 96 3

4 Indledning I følgende projektrapport behandles affaldssortering i to udvalgte gårdmiljøer i Københavns Kommune. Formålet med dette er at opnå indsigt i hvilke faktorer, der har betydning for en forbedring af affaldssorteringen. Vi kigger i den forbindelse både på borgerens adfærd og det omkringliggende affaldssystem, som borgeren indgår i. For at identificere og karakterisere vigtige faktorer for affaldssortering inddrages Frank W. Geels teori om sociotekniske systemer, Anthony Giddens strukturationsteori og John Thøgersens model for adfærd. Teorierne benyttes i sammenspil med vores egen producerede empiri, i form af fem kvalitative interviews med borgere fra de to udvalgte gårde og to interviews med gårdenes viceværter. Gårdene som er genstand for vores undersøgelse er: Dalføret E/F og Andelsboligforeningen VIBO. 4

5 Begrebsafklaring Affald: Ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.) (EUR- lex - - DA, 2011) Sortering: Opdeling af affald i forskellige fraktioner. Affaldsbehandling: Den behandling, der sker med affaldet, efter affaldet er indsamlet. (Affaldsplanen 2008: 141) Affaldsfraktion: Del af samlet mængde affald, der er af samme materiale, fx er alt glas en affaldsfraktion. (Affaldsplanen 2008: 141) Affaldshåndtering: Det, der sker med affaldet. Den måde, man varetager affaldet på ved alle de aktiviteter, der er forbundet med affaldets indsamling ved affaldsproducenten (virksomheden, borgeren), dets transport og eventuel omlastning. (Affaldsplanen 2008: 141) Bæredygtighed: I Brundtland rapporten fra 1987 defineres bæredygtighed som det der skaffer mennesker og miljø det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Man taler typisk om både over miljø, social og økonomisk bæredygtighed, men i Affaldsplan 2012 bruges begrebet om miljømæssig bæredygtighed. (Affaldsplanen 2008: 141) Dagrenovation: Den del af affaldet fra en husholdning, der forbrændes (fx madrester, mælkekartoner mm). (Affaldsplanen 2008: 141) Deponering: Når affaldet lægges til opbevaring på fx en kontrolleret losseplads. (Affaldsplanen 2008: 141) 5

6 Genanvendelse: Når affald bruges igen efter en form for behandling (fx papir der opløses i vand, renses, sis og bliver til æggebakker). (Affaldsplanen 2008: 142) Genbrug: Når affaldet bruges igen i samme form som oprindeligt (fx skylning og rensning af flasker, der så anvendes igen). (Affaldsplanen 2008: 142) Husholdningsaffald: Alt det affald, en almindelig husholdning producerer, fx dagrenovation, papir, glas, storskrald (gamle møbler) m.m. (Affaldsplanen 2008: 142) Kildesortering: Sortering af affald i fx glas, papir, metal etc., der hvor affaldet dannes (ved kilden). (Affaldsplanen 2008: 142) Pvc: Forkortelse for PolyVinylClorid. Pvc findes i plastmaterialer og indeholder miljøbelastende stoffer, som giver problemer ved forbrænding. (Affaldsplanen 2008: 143) Restaffaldet: Det affald, der er tilbage, når alt det affald, der findes ordninger for, er sorteret fra. (Affaldsplanen 2008: 143) 6

7 1 Problemfelt København som miljømetropol København har et mål om at blive verdens førende miljømetropol i 2015: Vi sætter et mål for en udvikling frem til 2015, fordi vi ønsker, at København skal være et eksempel til inspiration. København skal vise andre, hvordan et grønnere bymiljø i praksis fører til et bedre liv. Til gavn for byernes og verdens borgere. Til gavn for nuværende og kommende generationer. (Miljømetropolen, 2007: 1). Planen for at nå målet indeholder forslag til indgreb på mange forskellige områder. Heriblandt er håndteringen af affald en vigtig post. Ifølge Københavns Kommune har de siden 1990 erne haft et af verdens bedste affaldssystemer og kommunen vil gerne forbedre sig (Miljømetropolen 2007: 2). I planen for miljømetropol i 2015 sættes der fokus på affald i det offentlige rum, men Københavns Kommune har også fokus på affald og håndteringen af dette i private husholdninger. Det ses bl.a. i deres nyhedsbrev AFFALD KBH, der oplyser om mulighederne for sortering i både villaer, rækkehuse og lejligheder. (AFFALD KBH 2011: 7-8) Spørgsmålet er, hvad der i praksis bliver gjort i forhold til affaldssortering; hvilke faktorer har her en betydning, og hvorfor er dette interessant at undersøge? Klima og miljø i perspektiv Klima og miljø er i dag centrale emner på den nationale og internationale politiske dagsorden. Hvis nuværende såvel som kommende generationer skal kunne have glæde af kloden, må der ske en erkendelse af, at problemstillinger omkring klimaforandringer og knappe ressourcer ikke kan negligeres. Det er nødvendigt at mindske udledningen af drivhusgasser og dermed mindske den globale opvarmning, der truer både dyr og mennesker. Samtidig må overforbruget af jordens ressourcer reduceres ved bedre udnyttelse og genanvendelse. Ønsket om at nedbringe forureningen og forbedre udnyttelsen af ressourcerne kompliceres dog af den høje status, som vækst og forbrug har i det moderne samfund. (Bæredygtig Udvikling, 2011) Dette forbrug medfører, at 7

8 nye produkter skabes, hvormed der samtidig opstår en tilsvarende mængde gamle produkter, som ikke længere opfylder behovene eller har mistet deres relevans for forbrugerne. Affald er et problem for miljø og klima Affald afspejler den måde vi lever på. Jo mere vores forbrug stiger, desto mere stiger mængden af affald også. Derfor er det vigtigt at sortere affald med henblik på genanvendelse og genbrug (Affaldsplanen, 2008: 35). Meget affald indeholder skadelige stoffer, som er farlige for miljøet, når det forbrændes. Derfor er sortering et nødvendigt led i behandlingsprocessen af affald, da det formindsker forbrændingen, der bruger energi og udleder CO2 (ibid.). Ved at prioritere genanvendelse og genbrug kan belastning af klima og miljø også mindskes (Klima og Miljø, Affald, 2011). Der er derfor vigtige ting at have fokus på, når man tænker affaldshåndtering i et bæredygtigt perspektiv. Det kan både være forebyggelse, nedsættelse af affaldsproduktionen for at begrænse vores brug af ressourcer og mindre emballage for at nævne nogle vigtige faktorer. Derfor er vi i denne projektrapport bevidste om, at der produceres i store mængder og derved genereres meget affald, hvilket gør det relevant at arbejde med, hvordan affald håndteres. Sortering af affald Sorteres affaldet rigtigt tabes færre ressourcer og CO2 udslippet nedbringes, hvilket skåner klimaet og miljøet (Miljø og Klima, Affald, 2011). Fokus på genanvendelse og genbrug og dermed en reducering af dagrenovationsmængden vil ikke kun spare penge, men vil også være til fordel for miljøet. For, at dette fokus skal fungere i praksis må det sikres, at sorteringen fungerer optimalt, hvilket vil sige, at mulighederne for og viljen til affaldssortering skal være til stede (Affaldsplanen, 2008: 34). Når der er fokus på, at dagrenovationsmængden reduceres, er det grundet vigtigheden i, at der forbrændes mindre af og i stedet genbruges mere. Hvis eksempelvis aviser og reklamer bliver sorteret fra dagrenovationen og smidt i en papircontainer, vil det blive 8

9 sendt til genanvendelse i stedet for forbrænding. Papir kan nemlig genanvendes op til fem gange, hvilket vil spare energi i forhold til at skulle producere nyt (Affaldsplanen, 2008: 35). Den rette sortering af affald vil også betyde, at det farlige affald og affald til genbrug og genanvendelse sorteres fra og derved ikke bliver sendt til forbrænding. På den måde kan man opnå mere genbrug og undgå, at unødvendige forurenende stoffer udledes og derved belaster miljøet (ibid.). Københavns affaldsplan Det står klart, at øget affaldssortering er nødvendig i bestræbelserne på at værne om miljøet og sikre bedre udnyttelse af udtømmelige ressourcer. København har et ønske om, at byen skal gå forrest og være til inspiration for andre: København skal være en af de storbyer i verden, som er længst fremme med miljøinitiativer inden for alle felter. Miljø skal i endnu højere grad end i dag være bærende for Københavns kultur, byliv og identitet. (Miljømetropolen, 2007: 1) Affaldshåndtering har en stor miljømæssig betydning. I Danmark er affaldshåndtering en kommunal opgave, og i København er det en del af kommunens bæredygtige plan om at blive verdens førende miljømetropol i 2015 (Miljømetropolen, 2007: 15). København var blandt de sidste otte i konkurrencen om at blive Europas mest miljørigtige by 2011 (Stockholm og Hamburg bliver Europas første miljøhovedstæder, 2011). Dog er der stadig et stykke vej igen, før København kan kalde sig førende på området. Storbyerne Stockholm og Hamburg er eksempler på byer der er længere fremme. Stockholm vandt som de første prisen som årets europæiske miljørigtige storby i 2010 og Hamburg fulgte efter i Begge byer vandt på grund af deres rene luft, livskvalitet hos indbyggerne og ikke mindst deres integrerede og udviklede affaldssystemer med henblik på miljø og bæredygtighed (European Green Capital Green Cities Fit for Life, 2011). København vil gerne opnå samme resultater som Stockholm og Hamburg og har derfor fortsat fokus på, at affaldssortering skal være bæredygtig og at kommunens borgere skal deltage aktivt i håndteringen af affald. Denne strategi bunder bl.a. i, at der i årene 9

10 op til 2009 forekom en stigning i affaldsmængderne, og at denne stigning blev forudset til at fortsætte i perioden med i alt tons affald (Affaldsplanen, 2008: 21). Initiativerne og målsætningen i affaldsplanen bygger på denne prognose og ønsket er dermed at forhindre denne stigning gennem fokusområder, hvor blandt andet øget sortering er en vigtig faktor (ibid.). I Københavns Kommunes affaldsplan er håndteringen af affald mere end blot at rydde gader og bebyggelse for affald. Affaldshåndtering forbindes med alt fra genbrug og minimering af forbrug til sortering, fjernelse og den efterfølgende behandling af affald. Før har kommunens fokus været etableringen af sorteringsmuligheder, men nu er planen at oplyse borgerne om disse muligheder, og hvordan de benyttes for at forbedre sorteringen i kommunen. Samtidig ønsker kommunen et nedsætte CO2- udslippet og her er sortering en vigtig faktor (Affaldsplanen 2008: 34). På denne måde er det både op til kommunen og den enkelte borger at opnå en god sortering i et miljørigtigt perspektiv. Der er et stort potentiale til at øge affaldssortering, hvilket Københavns Kommune også lægger vægt på. Undersøgelser viser, at virksomheder og borgere i København kan blive bedre til at sortere (Affaldsplanen 2008: 35). Det viser sig, at 30 % af den indsamlede dagrenovation fra københavnske husholdninger enten er genanvendeligt eller uegnet til forbrænding; altså, kan der hentes en stor miljø- og ressourcemæssig gevinst ved at sortere disse procentdele af affaldet fra (ibid.: 35-36). Affaldssortering i baggårde Vi finder det interessant at se på en stor producent af affald, nemlig de private husholdninger. Kigger man på behandlingen af Danmarks samlede mængde affald ses det af nedenstående figur 1, at flere af målene for 2012 er nået (Affaldsstatistik for København : 19). 10

11 Ovenstående figur viser altså den samlede behandling af affald. Hvis man derimod fokuserer på behandlingen af dagrenovation fra husholdningerne er billedet et andet. Som det ses af ovenstående figur 2, er målet for genanvendelse og grænsen for forbrænding af affald fra husholdninger endnu ikke opnået (Affaldsstatistik 2007 og 2008: 29). Derfor er det relevant at have fokus på private husholdningers sortering af affald, da den enkelte borgers indsats har markant betydning, hvis målsætningen for genanvendelse af affald skal indfries. Dette er med til at forstærke relevansen af, at undersøge enkelte borgers sortering. 11

12 Den private husholdning er imidlertid en omfattende størrelse og det er derfor interessant, at sætte fokus på en bestemt type af private husholdninger. I undersøgelsen; Looking Up International recycling experience for multi- occupancy households 1 identificeres etageejendomme, som særligt svære at forbedre affaldssorteringen i: The issues and problems associated with achieving improved recycling levels in multi- occupancy housing are not new. Since the earliest days of kerbside recycling schemes, such housing has shown significantly poorer recycling performance than that of single family homes. (Looking Up, 2010: 3) Det er i den forbindelse, at vi har valgt at fokusere vores undersøgelse af affaldssortering til at omhandle etageejendomme i København og dertilhørende gårdmiljøer. Flere aspekter såsom fysiske afstande til containere og muligheder for sortering i og udenfor husstande er med til at skabe udfordringer for den nødvendige affaldssortering. Tilgængelighed og indstilling fra beboeren vil derfor have stor betydning (Looking Up, 2010: 3). Derfor vil vi sætte fokus på, hvilke faktorer der er i spil i forhold til affaldssortering i gårdmiljøer og hvilken rolle de spiller. Adfærd og tilgængelighed På baggrund af ovenstående problemfelt vil fokus for denne projektrapport derfor være på at undersøge borgernes affaldssortering i københavnske gårdmiljøer. Vores undren går på, hvordan sorteringen kan forbedres gennem kendskab til borgernes adfærd og systemet omkring borgeren. For at ændre adfærden overfor affaldssortering er det nødvendigt både at have fokus på de fysiske strukturer, samt oplysning og vilje til at udføre affaldssorteringen. 1 Undersøgelsen Looking Up er foretaget af SITA, som er en engelsk virksomhed, der arbejder for at reducere mængden af affald og i stedet genanvende ressourcer (Welcome SITA UK, 2011). 12

13 1.1 Problemformulering Ovenstående problemfelt leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke faktorer er afgørende for forbedringen af affaldssortering i københavnske baggårde? Vi anser problematikken omkring begrænset affaldssortering som værende dualistisk. Således har vi en hypotese om, at både systemet omkring affaldssortering og borgeren har afgørende betydning for at forbedre sorteringen af affald. En samlet løsning på sorteringsproblemet mener vi kræver kendskab og viden om begge elementer og det er på denne måde vi ønsker at besvare vores problemformulering. Det er i sidste ende op til den enkelte borger at foretage de handlinger som udgør sortering af affald. I forhold til problemstillingens dualisme opfatter vi borgeren som en del af et system og samtidig som en individuel aktør. Samspillet mellem samfundets strukturer, dets borgere og deres indbyrdes påvirkning, er derfor afgørende for borgerens handling. Vi forstår på den ene side strukturer, nærmere betegnet affaldssystemet, som en del af det sociotekniske system i form af bl.a. de fysiske sorteringsmuligheder, der er tilgængelige for borgeren. På den anden side arbejder vi samtidig med sociale strukturer som har indflydelse på borgerens handlinger. 1.2 Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering, der omhandler vores dualistiske forståelse af affaldssortering, har vi fundet det relevant at udforme to arbejdsspørgsmål, hvor det ene fokuserer på strukturerne og systemet og det andet på borgeren: 1. Hvordan kan affaldshåndteringen i Københavns Kommune beskrives som et socioteknisk system og hvordan har strukturerne betydning for borgerens affaldssortering? Vi har med dette arbejdsspørgsmål fokus på, hvordan borgeren fastholdes i det sociotekniske system. 13

14 2. Hvad ligger til grund for borgerens handlingsmønstre i forhold til affaldssortering og hvordan kan disse handlingsmønstre påvirkes med henblik på forbedring? Vi har med dette arbejdsspørgsmål fokus på, hvilke handlinger borgeren udfører i forbindelse med affaldssortering, og hvad der ligger til grund for de handlinger. Samtidig ønsker vi at belyse, hvordan det er muligt at påvirke disse handlinger med henblik på forbedring af affaldssortering. 14

15 2 Metodologi Metodologien omfatter både videnskabsteori og metode, og fungerer som styringsredskab for problemorienteret projektarbejde (Fuglsang & Olsen (red.) 2004: 29). I dette kapitel vil vi præsentere de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, som danner rammen om projektet. Vi vil starte med at reflektere over vores videnskabsteoretiske positionering og dennes betydning for problemformuleringen, og den undersøgelse vi gennemfører. Dernæst vil vi udfolde vores metodiske refleksion, som omhandler måden, hvorpå vi studerer vores genstandsfelt. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteori handler overordnet om, hvorledes man kan definere videnskab, og om hvorvidt det er muligt at opnå sand viden. Hvad er virkeligheden, hvordan erkender vi den, og hvorledes kan vi producere gyldig viden på baggrund af disse antagelser? Disse ontologiske og epistemologiske diskussioner er afgørende for videnskabeligt arbejde (Fuglsang & Olsen, 2009: 7-30). Der er flere måder, hvorpå man kan arbejde videnskabsteoretisk i problemorienteret projektarbejde. Vi inddrager i denne projektrapport videnskabsteori som udgangspunkt, idet vi undersøger affaldssortering med fokus på struktur/aktør dualismen i samfundsvidenskaben, og med det udgangspunkt har vi valgt vores teori (Olsen & Pedersen 2009: ). Vi blev tidligt i processen opmærksomme på, at det er relevant at beskæftige sig med struktur/aktør dualismen for at opnå en forståelse for, hvilke faktorer der er afgørende for affaldssorteringen i københavnske baggårde, hvilket er afspejlet i vores arbejdsspørgsmål. Vi sætter med det første arbejdsspørgsmål fokus på strukturerne, hvor vi i andet arbejdsspørgsmål tager udgangspunkt i aktøren og undersøger borgerperspektivet. 15

16 Det er med baggrund i den ontologiske forståelse i kritisk realisme, at vi undersøger systemet omkring affaldssortering, som borgeren indgår i. For at sætte fokus på aktørperspektivet inddrager vi Anthony Giddens strukturationsteori. Giddens har et andet ontologisk udgangspunkt end kritisk realisme i forhold til studiet af den sociale verden. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt består således af to positioner, som vi benytter i analysen, da de udtrykker to forskellige tilgange til struktur/aktør dualismen. Vi finder dem interessante at kombinere, for på den måde at komme rundt om flere perspektiver af vores genstandsfelt. Arbejdet med at styre og gennemføre projektet med kritisk realisme og Giddens har affødt en række videnskabsteoretiske diskussioner og refleksioner (Olsen & Pedersen, 2004: ). Vi har samlet de videnskabsteoretiske refleksioner i dette kapitel, men vil dog senere i diskussionen, kapitel 5, på baggrund af vores analyse, yderligere reflektere over, hvad vores videnskabsteoretiske valg har betydet for vores undersøgelsesresultater. I de følgende afsnit vil vi redegøre for, hvordan de to videnskabsteoretiske positioner danner en ramme for projektet, og diskutere deres forskelle og lighedspunkter. Desuden vil vi argumentere for, hvordan de komplimenterer hinanden i forhold til vores fokus i undersøgelsen. Vi vil også behandle muligheden for opnåelse af sand viden, og i forlængelse heraf kvaliteten af den viden, det er muligt at komme frem til i studiet af virkeligheden Kritisk realisme i videnskabsteorien Kritisk realisme introduceres af Roy Bhaskar i 1970 erne, som et opgør med positivismen, der i 70 erne mødte bred kritik (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 7). Som navnet antyder skal kritisk realisme ses som et opgør med tidligere former for realisme. Kritisk realisme fastholder imidlertid det afgørende udgangspunkt i realisme, som er, at virkeligheden er en realitet (Jespersen, 2004: 146). Virkeligheden opfattes som eksisterende uafhængigt af vores iagttagelser af den, hvilket ligeledes vil være vores tilgang til strukturelle betingelser for affaldssortering. 16

17 Erkendelsesmæssigt udformer Bhaskar kritisk realisme som et opgør med empirisk realisme. Den empiriske realisme associerer han med positivismen, der har det synspunkt, at virkeligheden kan erkendes udtømmeligt ved hjælp af menneskets sanser. Det som ikke kan iagttages med sanserne eksisterer ifølge denne realistiske tankegang ikke. Derudover kombineres empirisk realisme, af klassiske empirister, med den opfattelse, at det er videnskabens rolle at beskæftige sig med enkeltstående begivenheder og deres sammentræf, med det formål at identificere mønstre og formulere lovmæssigheder. Denne opfattelse af videnskab fordrer, at virkeligheden er karakteriseret ved at bestå af empiriske regelmæssigheder. Det er disse ontologiske og epistemologiske forståelser som Bhaskar kritiserer empirismen for. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: ) Ontologi og epistemologi Den kritiske realisme adskiller sig fra de andre realistiske videnskabsopfattelser i forhold til ontologiske spørgsmål ved at mene, at man må forstå nogle dybere lag end de umiddelbart eksisterende for at forstå virkeligheden, og at fænomener aldrig kan skilles fra den samfundsmæssige kontekst fænomenet er placeret i (Halkier, 1999: 90). Virkeligheden opfattes som indeholdende tre domæner. Det empiriske domæne består af menneskets erfaringer og observationer, hvilket i sammenhæng med vores projekt udgør den del af affaldssystemet som benyttes eller opleves, samt de erfaringer som borgeren har med systemet. Det faktiske domæne består af de fænomener og begivenheder, der eksisterer uafhængigt af om de erfares eller ej, hvilket er identisk med vores syn på affaldssystemet, som vi anser for at eksistere uanset borgerens eller andres interaktion eller observation af disse. Det tredje domæne, det virkelige domæne, adskiller kritisk realisme fra andre realistiske videnskabsteoretiske retninger, ved at bestå af ikke observerbare strukturer og mekanismer, som har betydning for de fænomener og begivenheder, der viser sig på det faktiske domæne. Det virkelige domæne kommer blandt andet til udtryk i vores projekt ved, at vi ser på sociale relationer såvel som begrænsende strukturer, som ikke umiddelbart kan observeres (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 23-25). 17

18 Det er i forlængelse af opfattelsen af de bagvedliggende fænomeners betydning, at det er nødvendigt at arbejde med forståelsen af virkeligheden som et åbent system. Med opfattelsen af virkeligheden som et åbent system adskiller kritisk realisme sig fra empirisme, da man ikke tror på, at der kan forekomme empiriske regelmæssigheder i åbne systemer. Videnskabens essens består, inden for kritisk realisme, i bevægelsen fra viden om manifeste fænomener til viden om de strukturer og mekanismer, der genererer disse fænomener. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 32). Der er hermed en opfattelse af, at virkeligheden indeholder et dybt og ikke observerbart lag af strukturer og mekanismer, som videnskaben skal forsøge at afdække. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 25-28). Denne tilgang til virkeligheden er særligt interessant for vores projekt, da vi kombinerer fokus på aktørens rolle i systemerne med et forsøg på at afdække de bagvedliggende strukturer, som vi anser for at dække over betydelige faktorer i forhold til affaldssortering. Epistemologien ligger i kritisk realisme inden for den transitive dimension, som består af transitive objekter såsom teori, modeller, begreber osv., der benyttes på et givent tidspunkt i videnskabeligt arbejde. Bhaskar betegner disse objekter som råmaterialer, hvorved det menes at i produktionen af ny viden, er allerede eksisterende viden uundværlig. Videnskab skal i kritisk realisme forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et socialt produkt, som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udforskninger (Bhaskar, 1997: 248). Det epistemologiske fokus i kritisk realisme er at undersøge de dybere strukturer og mekanismer, da disse har afgørende betydning for fænomener og begivenheder på det faktiske domæne. For at kunne forstå de ting vi kan observere direkte, er det nødvendigt at opnå en forståelse af de strukturer og mekanismer, som former dem (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 31). For at vi i vores projekt kan forstå aktørens affaldssortering og hvilke faktorer, der er afgørende for dette, må vi undersøge de 18

19 bagvedliggende strukturer og normer. Kritiske realister kan epistemologisk betegnes som relativister, da de vedkender, at viden er socialt frembragt og derfor foranderlig. Der kan derfor ikke opstilles sandhedskriterier for viden. Her distancerer kritisk realisme sig fra andre realistiske opfattelser, som mener at objektiv erkendelse er mulig. Viden kan aldrig betegnes som sikker eller definitiv i kritisk realisme (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 33-35) Anthony Giddens & strukturationsteorien Sociologen Anthony Giddens forsøger med sin strukturationsteori at skabe en kobling mellem filosofien og sociologien (Kaspersen, 1996: 38-39). Videnskabsteoretisk er Giddens inspireret af den post- positivistiske kritik og den moderne hermeneutik, hvor ontologiske spørgsmål kommer i fokus og afløser epistemologiske spørgsmål. Giddens mener ikke, at videnskab skal fokusere på, hvordan virkeligheden erkendes. Derimod må man forstå, at vi selv er en del af virkeligheden, og at denne erkendes gennem vores sprog. Virkelighedens beskaffenhed bør ifølge Giddens stå centralt i videnskabsteorien og fagvidenskaber (Kaspersen, 1996: 14-15). Strukturationsteorien er et forsøg på at skabe en social ontologi, der kan sige noget om den sociale virkeligheds beskaffenhed. Med sit hovedfokus på ontologien har Giddens videnskabsteoretiske placering ligheder med den kritiske realisme. Som nævnt vægter kritisk realisme ligeledes ontologien højest, hvilket udspringer af ideen om, at der er en virkelighed som er adskilt fra vores erkendelse af den (Kaspersen, 1996: 16-17). På trods af lighedspunkter kan Giddens ikke betegnes som kritisk realist. I forhold til spørgsmålet om, hvorledes samfundet kan studeres ud fra principper fra naturvidenskab, arbejder Giddens med en klar distinktion. Han har en klar adskillelse mellem natur og samfund, hvorimod Bhaskar med kritisk realisme ser ligheder i studiet af naturen og samfundet (Kaspersen, 1996: 16-17). En anden central forskel mellem Giddens og kritisk realisme er i forhold til ontologien. Der er enighed om udpræget fokus på ontologien, men opfattelsen af virkelighedens beskaffenhed er forskellig. Med strukturationsteorien forsøger Giddens at dekonstruere dualismen mellem strukturer og aktører. Strukturationsteorien er både et opgør med strukturalismen og 19

20 funktionalismen, der ifølge Giddens hænger fast i strukturerne og glemmer aktøren. Samtidig er det et opgør med handlingssociologien, som han mener, lægger for meget vægt på aktøren som det eneste eksisterende. Giddens mener, at virkeligheden skal forstås som en sammenkobling af struktur og aktør, hvor man ikke kan skille de to begreber ad, da de er indlejret i hinanden (Kaspersen, 1996: 36-37). Det er i den forbindelse, at vi kan inddrage Giddens i vores projekt, da vi ønsker at se, hvordan virkeligheden udformer sig i feltet mellem aktør og struktur. Strukturationsteorien ligger dermed i forlængelse af den opfattelse vi har af affaldssortering i projektet. Vi er dog opmærksomme på, at Giddens ser aktører og strukturer som to sammensmeltede størrelser, hvorimod kritisk realisme adskiller dem (Kaspersen, 1996: 36-37) Vores ontologi Projektets genstandsfelt er affaldssortering i københavnske baggårde. Herunder er fokus at identificere hvilke faktorer, der indvirker på affaldssorteringen og er afgørende for en forbedring af den eksisterende sortering. Som nævnt i afgrænsningen af problemformuleringen anser vi problematikken om affaldssortering som dualistisk i den forstand, at både strukturer og aktører hver for sig og i sammenspil er afgørende for borgerens handlinger, der udgør den praktiske del af sorteringen. For at studere samfundet og den sociale verden, og herunder de strukturer og aktører, der er afgørende for affaldssorteringen, finder vi det relevant at trække på to forskellige ontologiske forståelser af den sociale virkelighed. I forlængelse af kritisk realisme mener vi, at der eksisterer nogle fysiske strukturer, der har indflydelse på affaldssorteringen uafhængigt af vores erkendelse af dem. Hermed indtager vi en realistisk opfattelse af virkeligheden, da den fysiske tilgængelighed til skraldespande er noget reelt, der udgør en struktur, som påvirker affaldssorteringen. I forhold til studiet af den sociale virkelighed fastholder kritisk realisme dualismen ved at tænke strukturer og aktører som adskilte størrelser og mene, at strukturerne eksisterer uafhængigt af aktørerne. 20

21 Kritisk realisme fastholder, at de sociale strukturer eksisterer forud for aktørernes handlinger, men samtidig medvirker aktørerne til at omdanne og genskabe strukturerne (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 53) Med kritisk realisme vil vi således se på, hvordan affaldshåndteringssystemet er med til at påvirke borgerens affaldssortering. Derudover finder vi det interessant at undersøge affaldssortering ud fra et borgerperspektiv. Det er baggrunden for, at vi finder det relevant at inddrage Giddens strukturationsteori. Giddens har med sin strukturationsteori en anden ontologisk forståelse af den sociale verden og struktur/aktør dualismen, da han som beskrevet ikke mener, at man kan adskille strukturer og aktører. Det er i følge Giddens aktørerne som reproducerer og forandrer strukturerne. Udgangspunktet ligger derfor i aktørerne, da der ikke kan være tale om strukturer uden aktører Videnskabsteoriens betydning for teorivalg De to forskellige ontologier afspejler sig i vores teoretiske afsæt for opgaven. I forlængelse af kritisk realisme inddrager vi Frank W. Geels teori om sociotekniske systemer. Ud fra denne teori opfattes virkeligheden som bestående af sociotekniske systemer, som aktøren er en del af. Heri ligger en ontologi, der svarer til kritisk realisme, hvor strukturerne eksisterer uafhængigt af aktørerne, som handler inden for disse. Giddens ontologi tager derimod udgangspunkt i aktøren, og dermed bidrager teorierne med en anden tilgang til vores projekt. I Giddens strukturationsteori er strukturerne indlejret i aktørerne. Det er gennem aktørernes handlinger og sociale praksis, at strukturerne reproduceres. Ved gentagelse af den sociale praksis opstår et socialt system. Aktørerne udgør dermed det sociale system, hvorimod de i teorien om sociotekniske systemer opfattes som en del af et større omkringliggende system Epistemologiske antagelser De epistemologiske antagelser handler om, hvordan genstandsfeltet kan undersøges og hvilken viden, der kan opnås på baggrund af undersøgelsen. Samtidig er 21

22 epistemologien en refleksion over relationen mellem forskeren og det der undersøges. I epistemologi tales om skellet mellem objektivisme og perspektivisme. Objektivismen mener, at der kan opstilles kriterier for opnåelse af sand viden, mens perspektivisme afviser muligheden for sand viden, da erkendelse anses for historisk og kontekstafhængig (Olsen & Pedersen, 2009: 150). Vores position i den kritiske realisme, har som beskrevet kort under afsnittet om det transitive, den betydning for epistemologien, at al viden opnås via nye erkendelser på baggrund af gammel viden. De eksisterende strukturer er mulige at afdække gennem observation og kategorisering af tilgængelige skraldespande, undersøgelse af den fysiske indretning af gårdmiljøet og skraldespandenes placering i gården. På den anden side forestiller vi os også at viden, holdninger og italesættelse spiller en stor rolle for sorteringen. Disse sociale strukturer har i sammenhold med aktørerne betydning for, hvorledes der affaldssorteres. Med denne todelte tilgang mellem det direkte observerbare og de underliggende strukturer og mekanismer placerer vi os i forlængelse af den kritiske realisme, der på den ene side har en realistisk opfattelse af virkeligheden, hvor nogle eksisterende strukturer kan identificeres, og samtidig kritiserer positivismens entydige fokus på en objektiv sandhed. Vi er bevidste om, at vi med vores ontologiske udgangspunkt i den kritiske realisme ikke er i stand til at opnå erkendelse af en endegyldig sandhed (Jespersen, 2004: ). Vi kan dermed ikke argumentere for at vi kan identificere den bedste måde at løse problemet med affaldssortering på. Derimod er det vores hensigt, gennem tolkning af vores interviews og analyse af supplerende materiale, at nå frem til et kvalificeret og reflekteret bud på, hvilke faktorer, der påvirker sorteringen Kritikpunkter af sammenkoblingen af kritisk realisme og Giddens Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad ideen er, med at inddrage to videnskabsteoretiske perspektiver på det genstandsfelt, som vi undersøger. Ifølge Bryman (2008: 604) er det i videnskab centralt, at man arbejder konsistent, og dermed 22

23 argumenterer han for, at man ikke har fordel af at arbejde ud fra to ontologiske udgangspunkter. Vi mener dog, at det problemorienterede projektarbejde har indbygget argumenter for, at tværfaglighed er interessant i forhold til at kunne angribe en problemstilling fra flere vinkler. Dermed opnås en bredere forståelse af genstandsfeltet gennem inddragelse af forskellige perspektiver. I den forbindelse giver det mening, at tage udgangspunkt i to videnskabsteoretiske positioner, da de i forhold til affaldssortering bidrager med forskellige forståelser af struktur/aktør dualismen, og dermed kaster lys over to sider af problemstillingen. De fokuserer begge både på strukturen og aktøren, men med hver sin vægtning, og dermed mener vi at kunne opnå en bredere forståelse af affaldssortering ved brug af to perspektiver. 2.2 Metodiske overvejelser I dette kapitel vil vi beskrive og reflektere over de valg, som vi har truffet i projektarbejdet. Vi vil behandle de teoretiske og empiriske overvejelser og herunder argumentere for de valgte teoriers sammenhæng, samt kvaliteten af empirien. Herefter vil vi præsentere vores analysestrategi, der beskriver hvordan vi udfolder besvarelsen af vores problemformulering og arbejdsspørgsmål gennem analysen. Slutteligt vil vi lave en kvalitetsvurdering af projektrapporten Positionering til genstandsfeltet Vores udgangspunkt for at skrive dette projekt ligger bl.a. i en undring over, hvordan Københavns Kommune, trods mål som miljømetropol og grøn by, endnu ikke har nået deres mål inden for affaldssortering. I forhold til affaldssortering er det derfor interessant at undersøge, hvilke strukturer og aktører der er på spil og hvordan de påvirker hinanden. Denne undring har ført til, at vi ønsker at undersøge, hvordan affaldshåndtering som socioteknisk system og borgerens handlingsmønstrer påvirker affaldssorteringen i baggårdene. I vores problemformulering vælger vi at bruge formuleringen hvilke faktorer er afgørende for forbedringen af affaldssortering. På den måde har vi en normativ tilgang til projektet, i det vi har taget stilling til, at den 23

24 affaldssortering, som foretages nu, ikke er tilstrækkelig. Derfor ønsker vi at undersøge, hvordan denne affaldssortering kan forbedres. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er udtryk for den måde, hvorpå vi vælger at positionere os i forhold til dette projekt. Vi er klar over at andre, der arbejder indenfor samme felt, kan have positioneret sig anderledes, hvilket har betydning for det resultat man kommer frem til. I vores tilgang til problemstillingen har vi valgt at inddrage både adfærdsperspektivet og sociale systemer i forbindelse med fysiske strukturer. Vi kunne i den forbindelse have valgt, at fokusere undersøgelsen på kun et af disse aspekter, men vi er interesseret i at opnå en forståelse af affaldssortering, der inkorporerer begge. I arbejdet med projektet vil vi være opmærksomme på vores tilgang til undersøgelsen, og vi vil kritisk reflektere over tilgangen og eventuelle fordomme i udarbejdelsen af projektet Tværfaglighed Den dualistiske tilgang til projektet som vores problemstilling bygger på, lægger op til en tværfaglighed mellem henholdsvis PRR 2 og sociologi. Vi vil ved hjælp af teori fra vores PRR- kursus beskrive affaldshåndtering som et socioteknisk system og forklare, hvordan dette system fastholdes sammen med borgerne. Vi vil samtidig ved hjælp af teorier fra sociologien belyse grundlaget for borgernes handlingsmønstre, og hvordan disse handlingsmønstre kan ændres. Denne fagkombination betyder at vi kan anskue vores problemformulering fra flere forskellige perspektiver, nemlig både fra systemet gennem PRR og borgeren gennem sociologien Begrundelse for valg af teori Vi vil i følgende afsnit begrunde vores valg af Frank W. Geels teori om sociotekniske systemer, John Thøgersens model og Anthony Giddens strukturationsteori. Teorierne vi har valgt understøtter hinanden, men bidrager også hver især med forskellige perspektiver som er interessante at inddrage. Som vi beskrev i tidligere afsnit om vores videnskabsteoretiske refleksioner, er de valgte teorier interessante i forbindelse med 2 Planlægning, rum og ressourcer 24

25 struktur/aktør dualismen, da teorierne har forskellige tilgange til denne problematik. Det er denne diversitet som vi vil inddrage i undersøgelsen, da vi mener den kan bidrage til at opnå en bredere forståelse for problemstillingen omkring affaldssortering. Teorien om sociotekniske systemer har vi valgt at benytte, fordi den giver os mulighed for at opnå en forståelse for affaldshåndtering som et system, som de enkelte københavnske baggårde er en del af. Teorien gør det muligt for os at karakterisere det sociotekniske system, som vores interviewpersoner befinder sig i og beskrive den sporafhængighed, som borgerne er fastlåst af. Ved at undersøge det sociotekniske system er det muligt at beskrive, hvordan de interviewede borgere er påvirket af det system de er en del af. Vi har valgt at anvende Thøgersens model om motivation, evner, mulighed og adfærd i vores projekt, da vi mener, at modellen er relevant i analysen, fordi den bidrager til forståelsen af borgernes adfærd. Vi bruger således Thøgersens model til sætte interviewresultaterne ind i en teoretisk ramme, hvormed vi kan identificere betydningen af faktorer som motivation, handling, evner, muligheder, i forhold til borgernes adfærd. Ud over Thøgersens model inddrager vi Giddens strukturationsteori, med henblik på at forstå betydningen af aktørernes handlinger og undersøge samspillet mellem strukturer og aktører fra et borgerperspektiv. Som vi tidligere har beskrevet, anser vi årsagerne til manglende affaldssortering som en dualistisk problemstilling, som både er strukturelt bestemt, men hvor aktøren ligeledes spiller en afgørende rolle, og vi ser derfor at løsningen på problemstillingen skal ske i et samspil mellem strukturer og aktører. I den forbindelse har vi valgt strukturationsteorien, som forsøger at overskride denne dualisme, og teorien er derfor interessant at inddrage for at forstå, hvad der har betydning for borgernes affaldssortering. 25

26 Ovenstående er begrundelserne for vores valg af teori. Som nævnt understøtter vores teorier hinanden på flere områder. Teorien om sociotekniske systemer indeholder en dualisme ved at arbejde med systemer og strukturer, hvori aktører handler. Derved kan vi med teorien om sociotekniske systemer undersøge forholdet mellem struktur og aktør, med fokus på strukturerne og det omkringliggende system. Giddens arbejder også med forholdet mellem aktør og struktur, men hvor de i sociotekniske systemer udgør en dualisme, ser Giddens det som en dualitet. I dualiteten anses aktør og struktur for at være uadskillelige, i det strukturerne udgår fra aktøren, hvori de er indlejret. På den måde vil de to teorier understøtte hinanden, med henblik på at belyse flere forskellige vinkler af vores problemstilling. Samtidig understøtter Thøgersens model begge ovenstående teorier, da både muligheder, evner, motivation og adfærd er elementer, som kan identificeres i teorierne Fravalg af teori På trods af at Giddens er en af vores hovedteoretikere, har vi fravalgt at bruge Giddens modernitetsanalyse om det refleksive menneske. Dette fravalg begrundes med, at vi i projektet har fokus på forholdet mellem struktur og aktør i forhold til aktørens handlen, og her finder vi strukturationsteorien mest relevant. Dermed ikke sagt at teorien om det refleksive menneske ikke kunne bidrage med relevante perspektiver i forhold til aktørens handlen, men for at sikre at få et begrebsapparat, som vi ville være i stand til at operationalisere i forhold til vores interviews, har vi valgt at begrænse os fra dette. I forhold til vores undren om miljø- og bæredygtigheds betydning for motivationen til at affaldssortere kunne det også have været relevant at inddrage Ulrich Becks teori om risikosamfundet. Med samme begrundelse som ovenfor, har vi fravalgt dette, da vi mener et skarpere fokus er med til at styrke fortolkningen af interviewene. Til sidst har vi i forbindelse med udvælgelsen af projektrapportens teori, haft overvejelser om inddragelse af teorier om hverdagsliv. Med hverdagsliv som analytisk begreb menes der primært det sociale rum, hvor aktøren tager del i at danne og reproducere meninger i deres tilværelse, og hvor man forsøger at indfange den komplekse 26

27 sammenhæng mellem individniveau, mellemmenneskeligt niveau og samfundsniveau (Halkier, 1999: 48f). Giddens berør med sit syn på hvordan handlinger skabes, nogle af de samme felter, hvorfor vi ikke fandt det nødvendigt at inddrage et mere specifikt hverdagslivsperspektiv Empiri For at få produceret en specifik viden om en bestemt problemstilling, skal der foretages bestemte valg i forhold til den empiri, man ønsker at bruge. Med udgangspunkt i vores problemformulering finder vi det interessant og relevant at interviewe beboere i baggårde i København. Samtidig kan vi også bruge interviewene i forhold til analysen af det sociotekniske system, da borgeren er en del af dette system. Fravalget af den kvantitative forskningsmetode beror sig på målet om at sige noget specifikt om et emne og ikke noget generelt, og vores ønske om at opnå en forståelse for aktørernes livsverden (Kvale, 2008: 41). Gennem vores interviews kan vi få adgang til informationer, som ikke kan findes andre steder. Her er der tale om, at vi gennem interviews med beboere søger at få indblik i deres opfattelse af og holdninger til affaldssortering, samt hvordan de i hverdagen tænker over og udfører affaldssortering. Hermed kan vi, i forhold til at fastslå de eksisterende muligheder for affaldssortering i gården, komme til en forståelse af, hvordan beboerne opfatter og benytter sig af disse muligheder, og hvordan tilgængeligheden af skraldespandene og andre faktorer i baggården synes at påvirke deres adfærd. Vi bliver altså lukket ind i deres livsverden og præsenteret for observationer og overvejelser, som vi ikke ellers kunne have fået adgang til gennem kvantitativ metode. I forbindelse med vores undersøgelse af København som et socioteknisk system benytter vi, udover vores interviews, supplerende empiri. Her har vi blandt andet brugt information fra Københavns Kommunes hjemmeside, lovgivningstekster og rapporter omhandlende affaldshåndtering. Denne type empiri benytter vi for at få indsigt i kommunens regulering af affaldshåndteringen, og finde ud af hvordan systemet er 27

28 bygget op og fungerer. Empirien giver os mulighed for at få indblik i hvilke faktorer, der er med til at forme rammerne omkring affaldssortering Kvalitet af empiri I vores projekt har vi foretaget interviews i to forskellige baggårde i København. Disse gårde er udvalgt på baggrund af en henvisning fra affaldskonsulent i Københavns Kommune, Lillian Bonnevie, ud fra kriterier om, at begge gårde skulle have samme sorteringsmuligheder. Vi ønskede ikke gårde som var eksemplariske i forhold til affaldssortering, men heller ikke gårde som havde meget begrænsede sorteringsmuligheder. Derudover skulle gårdene ikke være ens, og der måtte gerne være forskel på de to gårde i forhold til f.eks. viceværtens arbejde med affaldssortering og hvor meget beboerne i gården sorterede. Kommunen satte os i forbindelse med viceværterne i forskellige gårde, og derefter var det i samarbejde viceværterne fra to af gårdene, at vi fik kontakt til personer som ønskede at deltage i vores undersøgelse. Denne proces har medført, at vi ikke selv har været herre over hvilken oprindelse, alder, uddannelse osv. vores interviewpersoner havde. Derudover har vi oplevet, at alle de personer, der har sagt ja til at blive interviewet, er personer som går op i at sortere deres affald. Vi oplevede også, at personer ikke ønskede at deltage i interviewene, da de ikke følte, at de kunne bidrage eller havde noget at sige om emnet. Det ligger også i forlængelse af tidligere undersøgelser om affaldssortering, hvor noget tyder på, at der er en bias som følge af, at de der ikke ønsker at deltage er mindre positive end de er deltager (Thøgersen, 1995: 27). Som resultat af udvælgelsesprocessen og interviewpersonernes svar fandt vi, at det i mindre grad end forventet var muligt at sige noget om forskellene mellem de to baggårde, men at det derimod var muligt at undersøge hver interviewperson individuelt og derfra drage konklusioner. En kritik af vores empiri er, at vi ikke har opnået den repræsentativitet, vi ønskede. Kun en ud af fem interviewpersoner er en mand, alle fem er udenfor arbejdsmarkedet og én er under uddannelse. Interviewpersonerne afspejler derfor ikke beboersammensætningen i København. Det væsentlige i at rejse denne kritik er at 28

29 gøre opmærksom på, at vores resultater ville have haft en højere validitet, hvis vores interviewpersoner havde haft en mere repræsentativ profil. Vi ønskede oprindeligt at bruge kvantitativ datamateriale fra Københavns Kommune til udvælgelsen af gårdene, men det var ikke muligt at producere eller finde empiri, der var tilstrækkelig til at belyse vores problemstillinger. Vores interviewresultater er derved af en anden karakter end først forventet, hvilket har resulteret i, at analysen ikke munder ud i en komparativ analyse af to gårde, men i stedet en analyse af de enkelte interviewpersoner. Det er dog stadig muligt at sammenligne de forskellige interviews og derved udlede konklusioner om affaldssortering Interviewguide Ud fra vores problemformulering og underspørgsmål udviklede vi fire forskningsspørgsmål, som præciserede det vi ville undersøge. Interviewguiden har vi udarbejdet med udgangspunkt i henholdsvis vores forskningsspørgsmål og vores teori, og på den måde mener vi at have sikret at interviewet berør alle relevante emner, både i forhold til viden, vaner og opfattelsen af fysiske strukturer. Interviewguiden er vedlagt som bilag 1. Rent praktisk gør vi i interviewet brug af det semi- strukturerede interview. Dette giver os mulighed for at få et indblik i borgerens livsverden idet, vi ikke laver et fuldt ud styret interview, men giver plads til at respondenten kan trække interviewet i en anden retning end forventet, og dermed få mulighed for at tale om lige netop de emner, der indenfor vores brede overemne har betydning (Kvale, 2008: 43). Vi forsøger dermed ikke at tvinge bestemte svar ud af interviewpersonen, men forsøger at åbne samtalen op. Det er selvfølgelig med det forbehold, at vi har nogle mål for interviewene, hvorfor vi vil forsøge at stille fokuserende spørgsmål, hvis respondenterne ikke berører de områder vi ønsker, eller hvis interviewpersonen berører uventede emner, som vi ønsker uddybet. Vi forsøger at gøre dette uden at lægge ordene i munden på respondenten, men beder denne om at uddybe i forhold til 29

30 deres tidligere svar. Kvale kommer her med en fin beskrivelse af det semi- strukturerede interview: Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik; det er semi- struktureret det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema (Kvale, 2008: 45). Ved hjælp af ovenstående tilgang, samt dertilhørende interviewguide har vi tilegnet os brugbar information, som senere i projektet danner grundlag for en analyse af interviewpersonernes adfærd vedrørende affaldssortering. Interviewsituationen Interviewene foregik i interviewpersonernes hjem, og vores interview var som beskrevet ovenfor semi- struktureret. Dette mener vi, har hjulpet til at interviewpersonen har følt sig tilpas, og at situationen har virket uformel. Et enkelt interview skiller sig ud ved at interviewpersonen ønskede at være anonym og ikke ønskede at blive optaget, hvilket betyder at interviewet ikke er blevet transskriberet. I forbindelse med interviewene har vi registreret gårdenes indretning. Dette er sket gennem direkte iagttagelse, men vi har også foretaget mindre telefoninterview med de to viceværter. De har givet detaljer om indretningen og de sorteringsmuligheder beboerne har. Grunden til, at dette har interesse for os er, at det hermed er muligt at undersøge om beboerne er klar over hvilke muligheder de faktisk har for at sortere deres affald, hvordan de benytter sig af de muligheder og hvordan gården er en del af det sociotekniske system Behandling af empiri For at kvalitative interviews er relevante for et videnskabeligt arbejde er det afgørende, at der gennemføres en kritisk og reflekteret analyse af dem, for dermed at kunne drage selvstændige konklusioner. For at sikre kvaliteten af tolkningen og formidlingen af interviewresultaterne, er kvaliteten af forberedelserne, interviewguide og interviewsituationen afgørende. Det er vigtigt at de til- og fravalg, som vi har foretaget i arbejdet med vores interviews, fremstår tydeligt i projektrapporten. 30

31 Gennemsigtigheden i arbejdet er et vigtigt kriterium for de kvalitative forskningsinterviews gyldighed, pålidelighed og troværdighed. De håndværksmæssige færdigheder er i denne forbindelse af stor betydning (Kvale & Brinkman, 2009: 186, 273). Troværdighed i interviews For at skabe troværdighed omkring brugen af kvalitative interviews er det afgørende at reflektere over, hvordan man som forsker, er med til at påvirke de data som produceres. Både interviewsituationen, spørgsmålenes udformning og måden, hvorpå intervieweren agerer, har indflydelse på resultatet. Det er klart at man som forsker bærer på nogle fordomme, som tages med ind i interviewsituationen, såvel som de påvirker forarbejdet og det følgende analysearbejde. Kriteriet om gennemsigtighed i forhold til forskerens påvirkning af det undersøgte felt er centralt for hermeneutikken, som vi benytter i forbindelse med vores interviews. Hermeneutikken tager afstand fra fænomenologiens ideal om at gå til feltet med en ren tavle for at kunne undersøge fænomenerne som de viser sig for en. I hermeneutikken argumenteres for, at man altid har nogle fordomme, som vil påvirke det undersøgte felt. Disse fordomme takles ved at behandle dem eksplicit, således at betydningen af vores forforståelse er synlig. I analysen er vi således åbne omkring vores fordomme. Transskribering og kodning Vi optog vores interviews, og transskriberede dem derefter. Transskriberingen er ikke foretaget af den samme person, og der vil derfor kunne findes forskelle i layout i de respektive transskriberinger. Kriterierne for udarbejdelsen er dog de samme, og der er fokus på de samme ting i transskriberingerne. En af vores interviewpersoner ønskede ikke at interviewet blev optaget, og interviewet blev derfor i stedet refereret i hånden. Det har resulteret i, at der ikke er direkte citater fra dette interview. 31

32 I analysearbejdet med interviewene har vi valgt at benytte kodning. Kodning indebærer, at der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit. Dette har vi gjort for, at vi i vores analyse kan udpege og identificere præcis de afsnit og udtalelser der har relevans for analysen. Vi har valgt at bruge følgende nøgleord: vicevært og boligforening, vaner, bevidsthed om miljø, muligheder, borgerens egen indretning, her går det galt for borgeren, borgeres vurdering af muligheder for forbedring, forpligtelse, påvirkning fra sociale relationer, tilgængelighed, kampagner og information. Selve kodningen og refleksionerne over kodningen blev først påbegyndt efter interviewene var foretaget. Nøgleordene blev udviklet da vi skulle påbegynde vores analyse. De blev valgt i forhold til, hvad der skulle vægtes højest og hvilket hovedfokus vi havde i vores opgave. I analysen henvises der ikke til interviewpersonerne ved navn, men i form af initialer. Disse initialer passer alle til et kodet og transskriberet interview. Interviewpersonerne bliver derfor henvist til som BP, CM, DK, JD og LL. Derudover vil der findes et transskriberet interviews med en af viceværterne, som også henvises til med initialet AN. Interviewet med den anden vicevært findes som lydfil med initialet KE og er derved ikke transskriberet. Alle interviews er vedlagt som bilag Analysestrategi I dette afsnit vil vi beskrive, hvilken analysestrategi der benyttes i projektrapporten. Det præsenteres, hvordan vi arbejder med en abduktiv tilgang til koblingen mellem empiri og teori i vores analyse. Derudover gives en beskrivelse af, hvilket teoretisk og empirisk grundlag vi benytter i besvarelsen af hvert arbejdsspørgsmål. I arbejdet med at tilrettelægge vores interviews og udforme vores interviewguide har vi benyttet en hermeneutisk tilgang. Det skal pointeres, at hermeneutikken ikke fungerer som en del af vores videnskabsteoretiske grundlag, men alene som en del af vores metodiske værktøjer i arbejdet med vores kvalitative interviews og i analysen og tolkningen af disse. I tråd med hermeneutikken tror vi på, at alle bærer fordomme og har en forforståelse, som altid tages med og har betydning for ens forståelse af verden 32

33 (Højberg, 2004: 322f). Dette skyldes, at man gennem sit liv danner og arver bestemte syn på verden og de fænomener som man præsenteres for. Hvis individet er åben for ny viden sker der en udvidelse af horisonten, men også en sammensmeltning af to forståelseshorisonter. Derfor mener vi at kunne bruge hermeneutikken i først udarbejdelsen af interviewene, men også i interview situationen, hvor vi ønsker at være åbne for ny viden og senere selv skabe ny viden, som det er mulig for os at videreføre og derved udvide både vores, de interviewede og læserens forståelse. I vores analyse arbejder vi med en abduktiv tilgang, når vi besvarer vores arbejdsspørgsmål og problemformulering. Vi arbejder ikke udelukkende ud fra et empirisk materiale for at kunne formulere nye teoretiske sammenhænge på baggrund af vores observationer. Samtidig har vi ikke udelukkende arbejdet ud fra en bestemt teori og derigennem formuleret hypoteser, som vi har søgt be- eller afkræftet i empirien (Bryman, 2008: 6-13). Vi søger derfor i vores arbejde med vores empiri og teori ikke kun at forstå det vi ser, men også at forstå det der ligger bagved (Pedersen & Olsen, 2009: 151). Det er i den forbindelse med henvisning til den kritiske realisme, at vi undersøger, hvilke underliggende faktorer der er afgørende for affaldssorteringen. Vi har indsamlet den viden vi fandt nødvendig for at kunne opstille og diskutere hypoteser. Ved at arbejde med allerede bestemte teorier sammen med vores indsamlede empiri er det muligt for os at formulere ny viden. Gennem vores abduktive tilgang bygger vores analyse og i sidste ende vores konklusion på flere forskellige observationer, som vi i løbet af empiriindsamlingen har foretaget (Olsen, 2007: 458). Ved at arbejde abduktivt får vi udledt et svar eller en konklusion som er relevant i sammenhæng med vores empiri og undersøgelse. Vores konklusioner er dermed kontekstafhængige og derfor begrænsede af vores empiriske grundlag (Olsen, 2007: 459). I projektrapporten behandles de to arbejdsspørgsmål i hver sin analysedel, således, at første arbejdsspørgsmål besvares i analysedel et og andet arbejdsspørgsmål i 33

34 analysedel to. I første analysedel undersøger vi affaldshåndteringen i København som socioteknisk system. Herunder karakteriserer vi hvordan strukturerne, som systemet udgøres af, har betydning for borgernes sortering af affald og for hvordan borgerne fastholdes i systemet. I arbejdet med at analysere og beskrive affaldshåndteringen i København, benytter vi Geels teori om sociotekniske systemer, og inddrager også Thøgersens model. Det empiriske grundlag for denne del af analysen er primært materiale fra Københavns Kommune som omhandler affaldssystemet. Vi inddrager derudover vores interviews med de to gårdes viceværter, samt i nogen grad vores interviews med borgerne. I analysedel to undersøges de interviewede borgeres handlingsmønstre; hvad der ligger til grund for deres handlinger og hvorledes det er muligt at påvirke deres handlingsmønstre. I denne analysedel fungerer vores fem interviews som den primære empiri, men interviewene med viceværterne inddrages også. I analysen af vores interviews inddrager vi Thøgersens model om motivation, evner, mulighed og adfærd og Giddens strukturationsteori Vurdering af projektet For at opnå en samlet vurdering af vores projekt er det nødvendigt at redegøre for projektets reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (Bryman, 2008: 31). Vi henter vores erkendelsesgrundlag fra kritisk realisme, hvilket medfører at validiteten i vores projekt ikke afhænger af om vores viden er reproducerbar, som er et afgørende kriterium for validitet i naturvidenskaben. Det skyldes, at viden i kritisk realisme altid ses som værende kontekstafhængig, og vi søger i stedet at sikre validitet gennem en metodisk pålidelig fremgangsmåde, hvor den tekniske og metodemæssige gennemførsel af undersøgelsen har bidraget til kvalitet og undgåelse af fejlslutninger. Vores interviews blev foretaget på baggrund af en interviewguide udarbejdet med fokus på både teori og forskningsspørgsmål, og alle interviews er derefter blevet kodet. Vores arbejde med interviews har hermeneutiske træk, i det vi erkender at have en forforståelse, som vi har forsøgt at være bevidste om, og ved at de er gennemført 34

35 semistruktureret. Gennem analysen af vores interviews har vi forsøgt at være meget bevidste om hvilke valg vi har truffet, og gøre disse valg synlige. I et problemorienteret projekt sikres reliabilitet i høj grad gennem en logisk og transparent opbygning af projektet. Derudover har vægtningen mellem teori og virkelighed også betydning i forhold til at sikre, at de fortolkninger, der finder sted, er tro over for empirien. Som beskrevet ovenfor har vi forsøgt at tydeliggøre de valg vi har truffet i forbindelse med analysen af interviewene, og denne gennemsigtighed er med til at sikre reliabiliteten i projektet. Derudover er vores analyse bygget sådan op, at vi meget tydeligt viser hvilken teori vi bruger. I diskussionen forholder vi os til de resultater vi er kommet frem til i analysen, hvilket er med til at sikre en kritisk refleksion over teoriernes muligheder og begrænsninger. Kvalitativ generalisering kan foretages både på baggrund af udvælgelseskriterier, som sammenligning med andre lignende undersøgelser eller som teoretisk generalisering (Kvale, 2008: ). Som tidligere beskrevet er udvælgelsen af de interviewede udført i samarbejde med viceværten i de forskellige gårde, og ikke med de krav til repræsentativitet, vi gerne ville have haft. Det betyder, at der skal tages forbehold i forhold til hvorvidt de konklusioner vi kommer frem til vil kunne generaliseres til at dække andre baggårde i København. I forhold til tidligere undersøgelser, så har bl.a. Thøgersens gennemgang af danske undersøgelser om affaldssortering i perioden 1983 til 1993 (Thøgersen, 1995) været med til at danne grundlag for vores tilgang til feltet, men det har ikke været muligt sammenligne vores resultater med nogle af disse, da ingen af dem har samme udgangspunkt. 35

36 3 Teori Vi vil i dette kapitel præsentere de teorier, som inddrages i projektrapporten og benyttes i besvarelsen af vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Først redegør vi for Geels teori om sociotekniske systemer, hvor der lægges vægt på sporafhængighed, da det er centralt for vores fokus i analysen. Herefter præsenteres John Thøgersens Motivation evne mulighed adfærd model og Thøgersens baggrund for udarbejdelse af den. Slutteligt redegøres for Anthony Giddens strukturationsteori og herunder forklares begreberne: Agenten, agentens bevidsthedsniveauer, Giddens handlingsbegreb og social praksis. 3.1 Sociotekniske systemer Med teorien om sociotekniske systemer forsøger Frank W. Geels at give et samlet billede af, hvordan sociotekniske systemer er fastgroede i utallige aspekter af vores samfund, samt hvad man kan gøre for at ændre dem (Geels, 2004: 897). Teorien om de sociotekniske systemer danner i projektet en baggrund for vores undersøgelse, og er med til at forklare og kortlægge det eksisterende system. I forhold til affaldssortering ønsker vi primært at bruge teorien til at undersøge, hvorfor det kan være svært at ændre et eksisterende sociotekniske system. Dette sker ved hjælp af begreberne sporafhængighed og regime. Teorien præsenterer dog en lang række sammenhængende begreber, som alle er vigtige for at forstå teorien, og de vil derfor kort blive præsenteret nedenfor. I define ST- systems (sociotechnical- systems (red.)) in a some- what abstract, functional sense as the linkages between elements necessary to fulfil societal functions (e.g. transport, communication, nutrition). (Geels, 2004: 900) Ifølge Geels er der ingen præcis definition af, hvad et socioteknisk system er, da det kan tage mange forskellige former. Grundlæggende kan det sociotekniske system dog forstås som et sammenhængende system, der både består af produktionssystemer og anvendelsessystemer, og altså indeholder både producent og forbruger. Kendetegnende for disse systemer er, at de varetager en nødvendig funktion i 36

37 samfundet, som vi ikke kan være foruden. I forhold til tidligere teorier om tekniske systemer fremhæver Geels, at det i teorien om sociotekniske systemer er vigtigt både at have fokus på producenten og forbrugeren, i stedet for kun på førstnævnte (Geels, 2004: 898). Figur 3 Meta- coordination through socio- technical regimes, Geels (2004): 905. I et socioteknisk system er der en række forskellige aktørgrupper eksempelvis kommunalpolitikere, forbrugere, forskere osv. Alle de forskellige grupper har hver deres norm- og regelsystem, som dækker over, hvordan de opfatter det sociotekniske system, dets muligheder og deres rolle i systemet; dette betegner Geels som et regime. Et socioteknisk system udgøres af en række regimer, som gælder inden for forskellige institutioner. Overordnet taler Geels om et metakoordinerende regime, som består af en række under- regimer. Regimet, affaldssortering, udgøres derfor af et politisk regime, et borger regime osv. (jf. figur 5). ST- regimes can be understood as the deep- structure or grammar of ST- systems, and are carried by the social groups. (Geels, 2004: 905) I analysen uddybes, hvordan vi konkret ser de forskellige regimer i forhold til affaldssortering Sporafhængighed En af hovedpointerne i Geels teori er, at sociotekniske systemer er svære at ændre. I den forbindelse er sporafhængighed et vigtigt begreb. Sporafhængighed viser sig i tre forskellige forhold: Det første forhold udgøres af de regler og institutioner, som findes i et samfund og er med til at bestemme aktørens handlinger, og derfor fremmer disse også en sporafhængighed. Regler/love og institutioner gør, at når aktøren skal løse 37

38 problemer eller finde viden, søger de i en bestemt retning og hos bestemte institutioner. Med andre ord tænker vi kun i baner inden for det eksisterende regime. Det andet forhold, der har stor betydning for sporafhængighed er netværk mellem forskellige aktører. Ofte har aktørerne, der arbejder indenfor det sociotekniske system, skabt en gensidig afhængighed, som gør, at de ønsker at bevare dette system. I forhold til affaldssortering kunne det eksempelvis være aftaler mellem kommunen og de firmaer, der henter affaldet. Det tredje forhold er de eksisterende tekniske strukturer, som fastholder en sporafhængighed indenfor det sociotekniske system. Der er en stor afhængighed mellem forskellige produkter og processer, så hvis et firma ændrer sin produktion, skal det modtagende firma af det ændrede produkt tilsvarende ændre sin produktion. Dette er en proces, som kræver mange ressourcer, og derfor er den med til at fastholde en sporafhængighed. (Søndergård m.fl., 2009: 293) Ændringer i et socioteknisk system Det er dog på trods af stærkt forankrede sociotekniske systemer muligt at skabe et sporskifte og danne et nyt system. For på trods af disse systemer er der hele tiden eksempler på, at ny teknologi har erstattet eksisterende 3. Her kan nævnes mobiltelefoni til fordel for fastnet og e- mail i stedet for post. For at forstå, hvordan sporskifte kan ske, kan det hjælpe at anskue teorien ud fra forskellige lag. Landskabet, er det øverste lag og udgøres af eksogene faktorer, som danner de overordnede rammer for det sociotekniske system. Ændringer i landskabet kan oppe fra presse ændringer igennem i det sociotekniske system og herefter i regimerne. I forhold til affaldssortering er det eksempelvis, når EU vedtager et nyt affaldsdirektiv, som Danmark skal tilpasse sig, eller en ressourcekrise, som vil ændre værdien af affald (Affald og genanvendelse Danmarks Naturfredningsforening, 2011). 3 Her er der ikke kun tale om teknologier, der har været bedre i miljømæssigt sigte, men ny teknologier generelt. 38

39 Regimet er som udgangspunkt stabilt, men der sker løbende processer på forskellige niveauer. For bevidst at skabe ændringer i det sociotekniske system, argumenterer Geels for, at dannelsen af nicher kan være et skridt på vejen. I nicher kan ny teknologi, politik og brugerpræferencer blive udviklet. Disse nicher er ofte beskyttede rum, hvor det er muligt at udvikle, kassere og genopbygge ny teknologi og viden. Her er der mulighed for erfaringsdannelse og læring. En niche kunne være en boligforening, der beslutter at lave en mere omfattende affaldssortering f.eks. ved hjælp af et nyt opbevaringssystem. Det kunne også være et firma, der arbejder med at udvikle et sorteringssystem, der sorterer affaldet automatisk. Fra disse nicher kan man udlede en masse erfaringer, og personerne involveret i nicherne, kan være med til at udbrede systemet. Derved bliver det muligt for de nye teknologier at finde fodfæste og skabe ændringer i systemet. For at dannelsen af nicher er mulig, er det dog nødvendigt, at de forskellige interessenter mødes. Samtidig gør regler og love opstarten af en niche besværlig og dyr. På forskellige måder kan man forbedre mulighederne for opstart af en niche, og dermed får teorien et governanceaspekt, hvor man gennem netværksstyring kan åbne op for ændringer af de sociotekniske systemer. De ændringer der sker af det sociotekniske system, kan både tage form af radikale eller inkrementelle ændringer (Geels, 2005: 914). Systeminnovation er radikale ændringer af systemet gennem nye innovative ideer, som f.eks. afskaffelse af emballage. Der er ikke blot tale om et re- design som optimerer systemet, altså en inkrementel ændring, men et brud med tidligere teknologier og hermed et fundamentalt skift, hvor produktionen og resultatet bliver ændret (Søndergård, 2009: 292). Derimod er systemoptimering en optimering af allerede eksisterende systemer og produktioner. Nicher kan både forårsage radikale eller inkrementelle ændringer. De forbedringer som vi vil søge efter i vores projekt vil være inkrementelle. 39

40 3.2 John Thøgersen: Motivation evne mulighed adfærd modellen Figur 4 Motivation evne mulighed adfærd modellen, Thøgersen (1995): 20 På baggrund af en række miljøundersøgelser har John Thøgersen, professor fra Århus Handelshøjskole udviklet motivation evne mulighed adfærd - modellen. Han redegør for, hvordan miljøundersøgelser tidligere enten har koncentreret sig omkring personlige motiver eller eksterne stimuli. I den forbindelse argumenterer han for, at disse forhold ikke kan skilles ad, da det ville kræve, at aktøren havde fuldstændig frie valg. Disse valg kan kun træffes af en aktør med en tilstrækkelig viden. Det er dog de færreste miljørelevante aktiviteter, hvor disse forhold gør sig gældende for aktøren (Thøgersen, 1995: 19f). Det har ført til, at man ofte har set en meget lav sammenhæng mellem holdninger og adfærd (ibid.) I vores projektrapport har vi at gøre med en problemstilling, som vedrører den private husholdning, og hvor man ikke kan tvinge den enkelte til en bestemt form for handling. Derfor er aktørens motivation meget relevant med henblik på at skabe bedre affaldssortering. 40

41 På baggrund af tidligere forskningsprojekter, der havde deres oprindelse i 1980 erne og som begyndte at supplere den personlige motivation med faktorerne, evner og muligheder, har Thøgersen udviklet sin model (Thøgersen, 1995: 20). I modellen er miljøvenligadfærd afhængig af tre forskellige faktorer: Aktørens motivation består af to komponenter: En individuel holdningsdannelse og den sociale norm. Disse vægtes forskelligt hos den enkelte og danner tilsammen den samlede intention for at ville sortere sit affald. Holdning skabes gennem en række opfattelser f.eks. lugtgener ved affaldssortering eller konsekvenser for miljøet. Derfor er betydningen af borgerens holdning afhængig af den viden borgeren har om konsekvenserne af en given handling (Thøgersen, 1995: 25). Sociale normer bestemmes på samme måde, og er ifølge Thøgersen ( ) baseret på personens viden om eller opfattelse af relevante ressourcepersoners meninger om, hvad han eller hun bør gøre, vægtet med personens villighed til at handle i overensstemmelse med referencepersonens normer (ibid.: 25). Muligheder dækker over de fysiske muligheder. De omstændigheder hvorunder en aktør kan handle. Det kan i forhold til vores problemstilling være adgang til containere og den mulighed der foreligger borgeren i at komme af med sit affald. Thøgersen lader evner betegne den viden og de vaner den enkelte har i forhold til den givne problemstilling. Viden er centralt i forbindelsen med miljørigtig adfærd, da den som udgangspunkt forudsætter en viden om konsekvenserne af adfærden. Vaner og manglende viden kan samtidig have betydning for, at borgere ikke handler i overensstemmelse med deres ønske om at handle miljørigtigt. Selvom retningen på pilene i Thøgersens model går fra de beskrevne faktorer til adfærden, så går der også pile den anden vej. Personer som ikke har en udtalt holdning til affaldssortering, kan ved påvirkning af eksempelvis regler i boligforeningen udføre handlingen, som i dette tilfælde kendetegnes ved sortering af affald, og i kraft 41

42 af dette ændre vaner og opnå ny viden og opfattelse. Tidligere forskning i miljøadfærd viser, at uden ændringer i holdninger og opfattelser, er det usandsynligt at adfærden ændrer sig (Thøgersen, 1995: 21). 3.3 Anthony Giddens strukturationsteori Som beskrevet i vores metodologiske afsnit, tager vi bl.a. ontologisk afsæt i kritisk realisme. Vi arbejder således ud fra erkendelsen af, at en reel fysisk verden eksisterer, og at den også er der uafhængigt af vores fortolkning af den. Når vi samtidig henter vores ontologi fra Anthony Giddens, og benytter hans strukturationsteori, bliver det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at vi, når vi omtaler strukturer, ikke omtaler fysiske elementer, som man fysisk kan røre ved. I stedet ser vi, at eksistensen af strukturer forudsætter aktøren, i hvem de er indlejret, og hvorigennem de får liv via fortsat reproduktion. I dette teoriafsnit vil vi beskrive forholdet mellem aktør 4 og struktur, med udgangspunkt i Giddens strukturationsteori. Vi vil benytte Giddens teori om aktøren og dennes bevidsthedsniveauer, samt den opfattelse af handlinger og strukturer, som Giddens præsenterer. Vi vil ligeledes præsentere de tilhørende begreber, med henblik på at benytte Giddens begrebsapparat senere hen Agenten Agenten i Giddens strukturationsteori er den vidende og kyndige person, som Giddens anser for ikke kun at være bærer af strukturerer, sådan som klassiske strukturteorier ser det. Agenten ses derimod som værende tilstrækkelig vidende til, at vedkommende kan påvirke de eksisterende strukturer og derved ændre dem. Dette syn på agenten er en afgørende faktor for Giddens social praksis begreb, som vi kommer ind på senere. 4 Giddens veksler mellem begreberne aktør og agent, men vi bruger i projektrapporten udelukkende begrebet aktør, da dette ligeledes benyttes i teorien om sociotekniske systemer. Dog bruger vi i forbindelse med præsentationen af Giddens teori begrebet agent for at være tro mod hans teoretiske værk. 42

43 Agentens bevidsthedsniveauer Giddens arbejder med en række bevidsthedsniveauer, som han anser den kyndige agent som værende i besiddelse af. Vi vil benytte disse niveauer til at beskrive baggrunden for vores agenters handlinger og opnå viden om, hvordan borgerne skal påvirkes for at skabe ændringer i deres handlinger. Den praktiske bevidsthed er det bevidsthedsniveau, hvor agenten besidder viden, som vedkommende ikke nødvendigvis umiddelbart kan redegøre for, og som sjældent formuleres eksplicit (Kaspersen, 1995: 55). Der er i høj grad tale om rutiner, som eksempelvis at putte skraldet i skraldespanden eller gå ud med skrald. Diskursiv bevidsthed er, til forskel fra det praktiske bevidsthedsniveau, der hvor agenten eksplicit beskriver baggrunden for sine handlinger, f.eks. hvorfor vedkommende putter madaffald i skraldespanden. Det kan formuleres eksplicit på flere måder, f.eks. som forklaring på, at madaffald kan samle bakterier, hvis det bliver gammelt og ligger i køkkenet i stedet for at forlade boligen, eller fordi det er praktisk, at affaldet ligger i skraldespanden og ikke fylder på bordet. Italesættelsen på det diskursive bevidsthedsniveau, giver agenten mulighed for at overveje sin adfærd, og i forlængelse heraf enten ændre eller undlade at ændre sin handling. Grænserne mellem den diskursive og praktiske bevidsthed er ikke skarpt opstillet. Der er i begge niveauer tale om bevidst viden, og niveauerne kan påvirke hinanden, således at praktisk viden f.eks. kan formuleres eksplicit, og dermed blive diskursiv, hvorefter rutiner kan ændres, og hermed kan den praktiske bevidsthed så påvirkes. Hvor de bevidste niveauer er nærmere hinanden, er skillelinjen til det tredje og sidste niveau; det ubevidste niveau, noget større. På det ubevidste niveau, følger handlinger ubevidste motiver, bestående af viden som er fortrængt eller fremstår i fordrejet form, og derfor kan denne viden ikke uden videre gøres til bevidst viden (Kaspersen, 1995: 56). 43

44 3.3.2 Handlinger Giddens anser handling som en fortsat række af begivenheder, frem for enkeltstående, sådan som handlingssociologien ellers ofte beskriver (Kaspersen, 1995: 58). Agenten oplever ikke den enkelte begivenhed selvstændigt, medmindre vedkommende bliver konfronteret med den, i så fald kan den enkelte handling isoleres i agentens tanker. Den kyndige agent handler intentionelt i de fleste sammenhænge, men agentens formål med de fleste handlinger er ikke eksplicit formuleret. Det skyldes, at Giddens anser de fleste handlinger som værende placeret i det praktiske bevidsthedsniveau. Giddens opdeler agentens handlingsproces i tre dele, henholdsvis refleksiv handlingsregulering, handlingsrationalisering og handlingsmotivation (Kaspersen, 1995: 56). Refleksiv handlingsregulering foregår almindeligvis på det praktiske bevidsthedsniveau, og dækker over de handlinger agenten konstant foretager intentionelt, men uden at være eksplicitte omkring det. For eksempel det at gå på gaden og regulere sine bevægelser, således at vedkommende ikke går ind i andre. På trods af, at agenten er kyndig og handler intentionelt, pointerer Giddens, at agenten langtfra kender alle konsekvenserne af sine handlinger, og at der altid vil være utilsigtede konsekvenser af enhver handling. Handlingsrationalisering er nært beslægtet med den refleksive handlingsregulering og den foregår ligeledes primært på det praktiske bevidsthedsniveau. Hvor den refleksive handlingsregulering behandler den intentionelle del af handlingsprocessen, behandler handlingsrationaliseringen imidlertid forholdet mellem handling og forståelse af årsagen eller konsekvenserne heraf, eller mere præcist: agentens evne til at håndtere dette forhold (Kaspersen, 1995: 60). Ligesom med den refleksive handlingsregulering, foregår denne proces konstant, som regel uden at blive behandlet eksplicit. Handlingsmotivation er den sidste del af handlingsprocessen. I og med, at Giddens anser de fleste handlinger som værende rutineprægede, foretages mange hverdagshandlinger uden motiver. Giddens finder årsagen til de mange rutineprægede 44

45 handlinger i behovet for ontologisk sikkerhed. Begrebet ontologisk sikkerhed henter Giddens fra psykologien, bl.a. inspireret af Freud. Agenten tillægges et behov for ikke at komme på dybt vand, og derfor agerer vedkommende på afprøvede måder, altså gennem rutiner. De tre handlingsprocesbegreber fremstiller samlet handlinger som en masse af begivenheder, der normalt ikke adskilles selvstændigt. Handlinger er i høj grad præget af rutiner, og det giver dem derfor en reproducerende karakter. Handlingers utilsigtede konsekvenser samt agentens diskursive bevidsthed skaber imidlertid mulighed for, at agenten kan handle eller tage valg om at undlade at handle. Således giver Giddens handlingsteori agenten mulighed for at handle på en måde, som ændrer strukturerne. Da agenten ikke kender alle konsekvenser af sine handlinger, vil ændrede handlinger fører til utilsigtede konsekvenser. De utilsigtede konsekvenser betyder nye utilsigtede situationer, hvor der er et nyt behov for handling, og hvor aktøren således igen må tage valg om at intervenere eller undlade at intervenere (Kaspersen, 1995: 60) Strukturer I Giddens strukturationsteori er strukturer flyttet fra at være en ydre ramme omkring agenten, til at være en integreret del af agenten. Strukturerne eksisterer således ikke som et selvstændigt element, men derimod ved at blive konstant reproduceret af agenten. Strukturer består af regler og ressourcer, og benyttes af agenten til at producere og reproducere det sociale liv (Kaspersen, 1995: 66) Dette opgør med det traditionelle strukturbegreb gennem flytning af strukturen fra det ydre til fordel for at være indlejret i agenten, fører således til opfattelsen af, at agentens handling såvel er skabende for strukturer, som den er resultatet af strukturerne. Af denne strukturdualitet skabes sociale systemer. Sociale systemer er mønstre af handlinger som gentages igen og igen, på tværs af tid og rum, f.eks. når en beboer producerer affald som lægges i en affaldscontainer, der tømmes af 45

46 renovationsarbejdere. Dette mønster gentages, og gør social praksis til et socialt system. (Kaspersen, 1995: 56) Social praksis På baggrund af ovenstående skal begrebet social praksis forstås som det medierende begreb mellem handling og struktur (Kaspersen, 1995: 53). Det er resultatet af samspillet mellem strukturerne og agenten, hvis handlinger på samme tid produceres af og reproducerer strukturerne. 46

47 4 Analyse Vores analyse er i følgende kapitel opdelt i to dele. Første del af analysen vil være en besvarelse af første arbejdsspørgsmål og anden del af analysen en besvarelse af andet arbejdsspørgsmål. Vi vil i første del af analysen tage udgangspunkt i kritisk realisme og på den måde starte med at se på den virkelighed vi berører i vores genstandsfelt. Vi vil derfor i første del af analysen kategorisere affaldshåndtering som et socioteknisk system i København. Vi vil ved hjælp af teorien om sociotekniske systemer identificere, hvilke regimer som udgør affaldshåndtering som et system i København. Vi vil til sidst inddrage borgerens plads i dette system og hvordan borgeren fastholdes. I anden del af analysen bevæger vi os fra det overordnede sociotekniske system og tættere på borgeren. Denne del af analysen bærer præg af, at vi både arbejder ud fra en kritisk realistisk vinkel, hvor vi søger at forstå nogle af de dybere lag som eksisterer, samtidig vil vi med udgangspunkt i Giddens teori søge at belyse den sociale virkelighed, som skabes gennem interaktion og social praksis. Vi vil derfor i denne del af analysen undersøge hvad der ligger til grund for borgerens handlingsmønster i forbindelse med affaldssortering og hvordan disse påvirkes. Her vil vi bruge Giddens teori om social praksis, agentens bevidsthedsniveauer og handlinger. 4.1 Del 1: Affaldshåndtering som socioteknisk system i Københavns Kommune Med udgangspunkt i Geels teori vil vi identificere affaldshåndtering som et socioteknisk system i København. Dette har vi gjort dels på baggrund af den viden vi har opbygget om feltet og dels gennem teorier om og eksempler på sociotekniske systemer for andre områder end affaldssortering. Vores viden har vi fået gennem læsning af tidligere analyser omhandlende affaldshåndtering, f.eks. Forbrugeradfærdsundersøgelse med miljømæssigt sigte fra Miljøstyrelsen (Thøgersen, 1995) og Dagrenovationens sammensætning fra Econet (Econet, 2006). Gennem interviewene og vores undersøgelse har vi fundet, at der findes forskellige elementer der har betydning for affaldssortering, hvilket har resulteret i udarbejdelsen 47

48 af nedenstående figur. Det er altså forskelligt fra element til element, hvor teoretisk og empirisk begrundede de er. Teorien om sociotekniske systemer indeholder mange forskellige dele, og i vores indsamling af empiri har vi prioriteret empiri, som tager udgangspunkt i borgeren. Markedssystemer!! (alt!vi!køber!er!i! emballage)! Regler&og&ordninger&& (KK s&forpligtelse&og& borgernes&pligter)& Brugerpraksisser& (én&skraldespand& under&vasken).& Socioteknisk!system!for! affaldshåndtering! Distribution 7system& (aftaler&mellem&kk&og& renovationsfirmaer)& Tilgængelighed& (sorterings7 muligheder&i& gården)& Kulturel!og!symbolsk! mening!(skrald!som! noget!ulækkert,!kun! fattige! bruger )! Figur 5 Socioteknisk system for affaldshåndtering I figuren ovenfor har vi illustreret, det vi ser som de væsentligste elementer i det sociotekniske system for affaldshåndtering. Med disse elementer er de vigtigste dele af produktions - og brugersiden repræsenteret, sådan som Geels understreger, at det er vigtigt. I det følgende kapitel vil vi beskrive de enkelte elementer i det sociotekniske system, og i det omfang det er muligt, det bagvedliggende regime. Elementerne markedssystemer og kulturel og symbolsk mening, vil vi ikke lave en nærmere analyse af, da det ville kræve et andet fokus, end det vi har for vores indsamlede empiri. De er dog stadige vigtige at have med i figuren, da teorien om sociotekniske systemer netop søger at forklare den kompleksitet, der udgøres af alle de forskellige elementer til sammen. Vi vil derfor kort begrunde hvorfor de er medtaget i vores figur. 48

49 Markedssystemer spiller en stor rolle i forhold til produktionen af affald. En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i etageejendomme i København og på Frederiksberg viser at 11,4 % af dagrenovationen består af emballage 5 (Econet, 2006: 47). Det er i høj grad markedssystemerne der bestemmer hvad forbrugeren har mulighed for at købe, og de er på den måde indirekte med til at bestemme, hvor meget affald vi producerer. F.eks. kan man forestille sig, at en ændring af markedssystemerne sker ved en betydelig reducering af mængden af emballage. Elementet Kulturel og symbolsk mening indgår i vores figur, da der i et sociotekniske system som affaldshåndtering ligger en helt overordnet definition af hvad affald er. Der er forskel på ens opfattelse af hvad affald er f.eks. mellem lande og kulturer og derfor er det relevant at bruge i vores figur, men det er ikke noget vi ønsker at undersøge nærmere, da vores genstandsfelt for undersøgelse er baggårde i København. I følgende del af analysen vil vi gøre rede for og analysere de resterende elementer i det sociotekniske system. I forbindelse med dette vil vi belyse de forskellige regimer, som findes under dette sociotekniske system. Regimer er Geels begreb for de normer, der hersker i forskellige aktørgrupper, og derfor findes der forskellige regimer bag hvert af elementerne i vores figur altså i det sociotekniske system Regler og ordninger Københavns Kommunes forpligtelse og borgernes pligter Love og regulering på affaldsområdet er et vigtigt element i det sociotekniske system og udgør i sig selv et socioteknisk regime. Affaldshåndtering er i Danmark et kommunalt anliggende, og det er derfor Københavns Kommune (KK), som primært udgør dette element. Kommunerne er ansvarlige for hvert 4. år at vedtage en affaldsplan. Derudover er der en del af lovene og reguleringen på affaldsområdet, som vedtages nationalt og i EU (Affald og genanvendelse Danmarks Naturfredningsforening, 2011), og som det pålægges kommunerne at leve op til. De 5 Samlet mængde pap-, glas- og metalemballage. 49

50 sociotekniske regimer som udgøres af f.eks. borgerne, de kommunale politikere, transportørerne og modtageranlæggende (fabriksarbejderne) bliver reguleret af denne lovgivning. Dette sker blandt andet gennem Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune, som sidst blev vedtaget af KK i 2006 (Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune, 2011). Dette regulativ fremsætter specifikke regler for håndteringen af affald, som både påvirker den enkelte borger, boligforeningerne, de kommunalt ansatte og de private selskaber og firmaer som KK samarbejder med. Reguleringen omhandler emner som sortering af affald, placering af containere og sanktioner, som borgeren kan blive pålagt ved f.eks. betaling af merudgifter ved afhentningen af affaldet, hvis f.eks. anvendelse af containere ikke er overholdt, og at det ikke er muligt for renovationsarbejderen at afhente affaldet (ibid.). Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald er KK s ansvar, men kommunen har valgt at udlicitere denne opgave til private virksomheder. Det har betydet at kommunen, for at kunne kontrollere affaldshåndteringen, har en løbende regulering og registrering af renovationsarbejdernes indsamling og affaldshåndtering. En af de arbejdsopgaver som arbejderne skal varetage er transporten til modtageranlæggene, altså de anlæg som modtager og bearbejder affaldet. Her er arbejdet også udliciteret af kommunen og der sker også her kontrol fra kommunens side. (Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune, 2011) De private virksomheder vil blive behandlet under afsnittet distribution Affaldsafgifter Som borger i KK betaler man afgifter for at få sit affald hentet. Affaldsgebyret har dog ændret sig. I de sidste par år er der f.eks. sket en ændring i hvad private boliger betaler for. (Affaldsgebyr, 2011) Hvor dagrenovationsgebyret tidligere afhang af volumen af affaldet, bestemmes det nu ud fra hvor mange boliger der benytter affaldscontainerne. Dette betyder, at for boliger der har en lille mængde dagrenovation f.eks. ejendomme som sorterer, er gebyret det samme, som for ejendomme der sorterer mindre og dermed har en stor mængde dagrenovation. 50

51 På dette punkt har kommunen lavet en ændring som kan påvirke det sociotekniske regime borgerne udgør. Konsekvensen kan være, at borgerne stopper med at sortere, da der ikke længere er et økonomisk incitament. Problematikken omkring disse gebyrer er blandt andet blevet diskuteret i en artikel Affaldsregler er en ommer fra Her udtaler forskellige politikere sig: Nye regler fra Miljøstyrelsen svækker motivationen til at sortere affald og er årsag til, at en række borgere og erhvervsdrivende landet over må betale ekstra for at få fjernet deres restaffald. Reglerne er en decideret ommer, mener overborgmester Frank Jensen (S) og teknik og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), der opfordrer miljøminister Karen Ellemann til at ændre dem hurtigst muligt (Affaldsregler er en ommer, 2011). Citatet i artiklen er taget fra en pressemeddelelse, hvor overborgmester Frank Jensen kritiserer Miljøstyrelsen for at pålægge gebyrer, som rammer borgere i Københavns Kommune. Her bliver sagens elementer også tydeliggjort. Affaldsbekendtgørelsen betyder nye regler for erhvervsdrivende, der nu skal betale for at få hentet deres restaffald. Derfor kan de ikke længere benytte de samme containere som private beboere. Det giver særlige problemer i København, hvor der i mange gårdmiljøer bor private og virksomheder side om side. Derfor har Københavns Kommune været tvunget til at ensrette gebyrerne for at få afhentet affald, og det har økonomisk betydning for de mange, der har brugt energi på at sortere og genanvende affald, da man tidligere betalte for de mængder af affald, der blev afhentet (Affaldsregler er en ommer, 2011). Ovenstående er en fastholdelse af borgeren i det sociotekniske system, hvor Miljøstyrelsen fastsætter love og regler, som gør det svært for borgeren at bibeholde deres motivation til at affaldssortere set ud fra et økonomisk perspektiv. Dette påvirker borgerens adfærd. I denne forbindelse kan vi i forhold til Thøgersens model argumentere for, at holdningen hos borgeren ændres. Dette påvirker ifølge Thøgersens model også borgerens adfærd. Borgerens adfærd kan påvirkes af forskellige faktorer, 51

52 men i dette tilfælde er det muligt at sige, at borgeren bliver påvirket af, at det økonomiske incitament ved affaldssorteringen forsvinder. Holdningen hos borgeren, som bærer præg af individuelle grunde til at affaldssortere er en udefinerbar størrelse og det er af samme grund svært at be- eller afkræfte om det er det økonomiske incitament, som motiverer borgerne mest eller om det også er et miljøperspektiv, som påvirker borgeren til at sortere. Ud fra ovenstående pressemeddelelse, tyder noget dog på at, netop det økonomiske incitament spiller en væsentlig rolle i at få borgeren til at affaldssortere Distribution system: Aftaler mellem Københavns Kommune og renovationsfirmaer KK er som nævnt i ovenstående afsnit ansvarlig for affaldshåndteringen i kommunen. Det samarbejde der findes med de firmaer som kommunen udliciterer affaldsindsamlingen til, kan beskrives som et socioteknisk regime. Derfor er det muligt at sige, at hvis kommunen laver ændringer på dette felt, så ændrer det sociotekniske regime sig og det samme vil være tilfældet for det sociotekniske system. Der er dog forskel på hvor meget systemet ændres, da der kan ske enten inkrementelle og radikale ændringer. KK har som andre danske kommuner udliciteret arbejdet med affaldsafhentning og transportering af affald til private renovationsselskaber. Det er dog kommunen, der har det overordnede ansvar for affaldshåndteringen. De beslutninger og aftaler som kommunen laver, kan påvirke og i nogle tilfælde ændre det sociotekniske system. I 1998 bliver det besluttet, at der skal ske en udlicitering af renovationsselskabet R98 s arbejdsopgaver; indsamling af affald og transport til de fabrikker som enten forbrænder eller genbruger affaldet. R98 er det firma KK ansatte for 113 år siden til at håndtere affaldet i København. Udliciteringen er sket over en årrække med slutning i 2011 hvor flere nye udbydere, har overtaget R98 s ansvarsområder. (R98 tømmer den sidste skraldespand, 2011) Denne udlicitering er besluttet af Københavns Kommune (KK) i samarbejde med Frederiksberg Kommune (FK) og R98. (Nye renovatører i København, 2009) 52

53 Ved at udbyde affaldshåndteringen i KK, mener KK at skabe en fri konkurrence mellem renovationsselskaberne og for derved at kunne sætte krav til ansættelsen og måden hvorpå affaldet bliver hentet og hvor bæredygtigt selskaberne arbejder med og transporterer affaldet. Derfor har det været muligt for KK at opstille en række krav som renovationsselskaberne skal overholde i deres samarbejde med KK. Kravene omhandler blandet andet, måden hvorpå affaldet bliver afhentet, skraldevognenes miljøbelastning, og en sikring af de tidligere ansatte renovationsarbejdere i R98 (Udlicitering af affaldsindsamling i Københavns Kommune, 2006: 33). Derved påvirker KK de sociotekniske regimer som findes indenfor det sociotekniske system. Renovationsarbejdernes arbejde bliver derved prioriteret og som følge af dette bliver de af kommunen genansat til at varetage deres tidligere opgaver Inkrementelle og radikale ændringer I ovenstående afsnit har vi beskrevet en inkrementel ændring, i forbindelse med KK s beslutning om at udlicitere affaldshåndteringen til flere og nye udbydere. Denne udlicitering som en inkrementel ændring vil vi beskrive i følgende afsnit. Grunden til, at ændringen er inkrementel og ikke radikal er at renovationsselskabet, som indsamler affaldet stadig benytter skraldevogne, som enten kører på benzin eller diesel. Dette betyder, at der ikke på baggrund af nye innovative ideer er blevet udviklet en anderledes og mere bæredygtig måde for renovationsselskaberne at hente og transportere affaldet. Derudover er det de samme renovationsarbejdere som var ansat i R98 der stadig varetager opgaverne. Dette betyder, at der ikke ansættes nye medarbejdere og derfor fastholdes de ansatte i deres faste vaner. Idet det er de samme affaldscontainere der benyttes og de samme fabrikker som modtager og behandler affaldet er der ikke her sket en radikal ændring. For at der skulle ske en radikal ændring skulle hele affaldssystemet ændres (Udlicitering af affaldsindsamling i Københavns Kommune, 2006: 41) Behandlingen; afhentning og forbrænding, skulle være markant ændret, for at ændringen kunne være radikal. Dette betyder altså, at de fysiske omstændigheder ikke er ændret. KK har dog skabt en ændring, denne ændring ses i måden hvorpå affaldet bliver indsamlet. Affaldet bliver nu sorteret af 53

54 renovationsarbejderne på stedet, hvilket simplificerer arbejdet på fabrikken og derudover benyttes skraldevogne med høje krav til minimering af CO2 udledningen. Som kommune og offentlig instans er der forskellige elementer som kan afholde fra at foretage store og radikale ændringer. Blandt andet har KK et ansvar overfor de offentlige ansatte. Dette ses også i forbindelse med ophøret af samarbejdet med R98. KK sikrede renovationsarbejderne et arbejde i de nye renovationsselskaber og sikrede, at de kunne arbejde på deres faste ruter og overgik som en del af kontrakten gennem job- sikring. (Udlicitering af affaldsindsamling i Københavns Kommune, 2006: 46) Dette er et incitament for KK for ikke at foretage radikale ændringer og i stedet beholde dele af systemet og skabe en besparelse. De overstående afsnit kan ses som et eksempel på, hvordan affaldsindsamling er en del af det sociotekniske system. Dertil viser eksemplet hvordan de forskellige dele af det sociotekniske system er afhængige af hinanden og påvirker hinanden. Det sociotekniske system vi arbejder med; Affaldshåndtering, er som vist tidligere i figur 5 sammensat af både borgernes egen indretning, kommunens love og regler og selve transporten og distributionen af affaldet. Overstående afsnit belyser derved hvordan disse elementer hænger sammen og hvordan ændringer kan påvirke systemet Tilgængelighed Ordet tilgængelighed dækker i denne sammenhæng over sorteringsmulighederne og indretningen i de to gårde, hvor vi har foretaget interviews. At tilgængelighed er et element i det sociotekniske system skyldes både det teoretiske og empiriske arbejde. Begge vores teorier anerkender, at fysiske forhold har en betydning for adfærden, men også gennem vores empiri er der eksempler på, at det har en betydning og bliver vægtet højt. På baggrund af interviewene med beboere og viceværter (bilag 3-9) og besøg i gårdene har vi undersøgt elementet tilgængelighed i de to udvalgte gårde. Ud fra de to korte interviews vi har lavet med viceværterne har vi fået et indblik i det regime de er en del af. Vi kan på den måde sige, at det regime de har til fælles, indeholder de samme strukturer og det er den samme slags aktører som gør sig 54

55 gældende. Det er det samme slags system som reproduceres, da de samme slags handlinger gentages i de to gårde, hvor beboerne smider skrald ud, skraldet bliver hentet og viceværten står for rammerne. Vi vil i dette afsnit redegøre for de rent faktuelle ting i gården, og samtidig belyse hvordan regimet fungerer med henblik på om beboerne forstår og handler i overensstemmelse med de strukturer som udgør det regime de befinder sig i Andelsboligforeningen VIBO I VIBO er der mulighed for at sortere i syv forskellige fraktioner: dagrenovation, pap, papir/aviser, glas, storskrald, elektronik og et miljøskab til farligt affald. Til dagrenovationen er der skakt i ejendommene. Det er i gården ikke muligt at sortere batterier og metal. Alle containere er placeret ud mod gaden, og alt efter hvilken opgang man bor i, varierer afstanden til containerne. (KE, bilag 9, lydfil) Sammenholder man disse oplysninger med de oplysninger vi har fået fra interviewpersonerne i VIBO, kan vi se, at der er nogle af sorteringsmulighederne, de ikke er klar over findes. Hverken JD eller LL nævner, at der et miljøskab i ejendommen, og heller ikke, at det er muligt at sortere farligt affald for sig selv. Omvendt sorterer begge beboere batterier fra, selv om det ikke direkte er en mulighed i gården Boligforeningen Dalføret E/F I Dalføret er det muligt at sortere i ti fraktioner. De første fem er pap, papir/aviser, plastic, metal og småt elektronik. Disse sorteres alle i forskellige containere i gården. I kælderen er der et storskraldsrum, hvor man også kan stille stort elektronik. Derudover er der et miljøskab, hvor man kan aflevere miljøfarligt affald som maling, gift mv. I kælderen har viceværten sat kasser op hvor man kan aflevere flasker og batterier. Flasker afleverer viceværten så i flaskecontaineren rundt om hjørnet, og batterier låser han ind i miljøskabet. (AN, bilag 8: 1) Beboerne i denne boligforening giver i større grad udtryk for kendskab til deres muligheder og også at de benytter sig af dem (BP, CM, DK, bilag 3-5). På den måde er 55

56 mulighederne i Dalføret både flere og på sin vis også mere tilgængelige, hvilket også er et resultat af viceværtens prioritering af tilgængelighed og vigtigheden af denne, som vi vender tilbage til i anden del af analysen Brugerpraksisser Brugerpraksisser vil her blive forstået som borgens indretning privat ift. sortering. Affaldssortering starter i køkkenet, og derfor er det relevant at se på hvordan borgernes indretning er i forhold til dette. Sådan som køkkener er indrettet i dag, er der ikke noget automatisk system til sortering, og det er op til den enkelte på den ene eller anden måde at prioritere at få plads til det sorterede affald. Dette aspekt er specielt relevant ift. til lejligheder i etageejendomme, hvor der som regel er mere kamp om kvadratmeterne. Alle interviewpersonerne sorterer forskellige ting udover deres dagrenovation, men de fleste har ikke gjort noget specielt indretningsmæssigt for at have plads til andre typer affald end dagrenovationen. Typisk stilles det frasorterede affald i gangen i de forskellige fraktioner. DK har tre kurve til henholdsvis plast, papir og glas langs væggen i køkkenet (DK, bilag 5: 2), og LL har en pose til dåser i køkkenet (LL, bilag 7: 3). Ingen af interviewpersonerne nævner direkte, at det er et problem at sortere pga. manglende muligheder for det i køkkenet, men JD nævner, at hun synes det ville være smart med et system, som hun kender fra et andet sted, hvor man har to poser under vasken, for med det samme at sortere grønt affald fra restaffaldet (JD, bilag 6: 2). Både JD og CM siger, at de tager det sorterede affald med ned næste gang de selv, eller andre i husstanden, forlader lejligheden, for at det ikke skal stå og fylde (JD, bilag 6: 1 & CM, bilag 4: 2). På den måde er sorteringen af affaldet, og at det ikke skal udgøre et problem eller fylde i lejligheden, en prioritering for interviewpersonerne. Affaldssortering i lejlighederne kræver en yderligere pladsprioritering fra borgeren. I forhold til de beboere vi har interviewet virker det umiddelbart ikke til at være noget, de har svært ved at etablere. Da det for de fleste af interviewpersonerne er en prioritering, som gør sorteringen i gården nemmere, er det ikke noget der generer 56

57 dem. På den måde skaber beboerne sammen et regime som er baseret på normer om at sortere. Flere af beboerne nævner ofte, at andre i deres boligforening ikke sorterer korrekt eller ikke prioriterer sortering på samme måde. Denne norm er viceværten også med til at skabe. Ved at give muligheder for sortering i gården, skal beboerne leve op til denne forventning om at benytte mulighederne korrekt. Den sociale norm som udgør dette regime, vil vi også vende tilbage til i anden del af analysen Sporafhængighed For at vise den sporafhængighed der findes inden for affaldshåndtering som socioteknisk system, vil vi benytte Geels tre forhold, som er beskrevet i teorikapitlet. Det første forhold med betydning for sporafhængighed viser sig i form af regler og de institutioner, der findes i et samfund. Dette ser vi i form af KK og den regulering der findes på affaldshåndteringsområdet. Reguleringen er med til at fastholde borgerne i deres vaner og handlinger. Hvis borgerne søger information omkring affaldssortering eller ønsker at løse problemer der eventuelt findes med det eksisterende system, så vil det ofte være hos kommunen at man søger hjælp. Borgerne agerer dermed inden for det eksisterende regime og bryder derved ikke deres sporafhængighed. Hos AN ser vi netop en vilje og et forsøg på at bryde sin og i sidste ende beboernes sporafhængighed. I et brev til miljøministeren udtrykker han sin utilfredshed med de nye regler om gebyrer vedrørende affald, som ifølge AN er med til at aflive affaldssorteringen i hans gård (Brev fra André, bilag 10). AN har sin daglige gang i baggården og er derfor inde i alle aspekter af affaldssorteringen, men selvom han eventuelt har mange innovative løsninger i forhold til forbedret sortering, fastholdes han altså af kommunen som nedsætter nye regler, der dermed hæmmer det økonomiske incitament for at sortere. Klagen er et symbol på, at AN ønsker at ændre strukturen og herved det sociotekniske system hvad angår affaldssortering i KK. AN gør altså noget aktivt og i svaret fra miljøstyrelsen fremgår det da også at: I den forbindelse er der også drøftelser om løsninger, der vil indebære, at lovgivningen på området ændres (Svar fra Miljøministeriet, bilag 11). 57

58 Intet er dog fastlagt endnu og der bliver nævnt, at en dialog med henholdsvis KK og miljøstyrelsen er i gang. Så længe denne dialog er i proces og ingen markante ændringer ser dagens lys, fastholdes AN og hans borgere stadig i samme sporafhængighed. Geels andet forhold omhandler netværket mellem de forskellige aktører. Her ser vi at f.eks. kommunen og renovationsselskaberne har skabt en gensidig afhængighed af hinanden indenfor det sociotekniske system. Kommunen har ikke selv mulighed for at håndtere affaldet og derfor udliciterer de dette, de er derved afhængige af renovationsselskaberne. Renovationsselskaberne ønsker at tjene penge, derfor er de afhængige af at få arbejde. Dertil ønsker kommunen at beskytte renovationsarbejderne, så de ikke bliver arbejdsløse. Det tredje forhold omhandler de eksisterende tekniske strukturer, altså affaldshåndteringssystemet. De københavnske baggårde er indrettet med forskellige containere, som bliver tømt og vedligeholdt af både renovationsarbejderne og viceværten. Renovationsarbejderne transporterer affaldet til modtageranlæggende som bearbejder affaldet, der derefter enten bliver forbrændt og omdannet til energi eller genbrugt. Dette system fastholder aktørerne i deres sporafhængighed. For at bryde sporafhængigheden er der behov for nye sorteringssystemer, der kræver nye fysiske forhold. Det gælder containerne i baggården, muligheden for afhentning og transporten. Modtageranlæggene skal derfor også ændre måden de modtager affaldet og bearbejder det på. Dette kræver mange ressourcer og tid, hvilket favoriserer det eksisterende system, og fastholder aktørerne i det sociotekniske system. Udover over de tre forhold bidrager selve kombinationen af elementerne i det sociotekniske system også til sporafhængighed. Selve kompleksiviteten i det sociotekniske system er med til at gøre, at systemet reproduceres. For at det sociotekniske system for affaldshåndtering kan forbedres radikalt, kræver det, at der både sker en ændring af den måde vareproducenter producerer emballage på, af 58

59 kommunens distributionssystems, af gårdenes indretning og af borgernes sortering m.fl. Det er elementer som ikke alle på nuværende tidspunkt samarbejder eller kommunikerer, hvilket dermed komplicerer muligheden for en radikal ændring Delkonklusion Første del af analysen undersøger hvordan affaldshåndtering i København kan forstås gennem Geels teori om sociotekniske systemer. Gennem redegørelsen og analysen af det sociotekniske system for affaldshåndtering bliver det klart, hvordan systemet involverer alle dele af samfundet. De forskellige elementer i systemet er med til hver især at sætte nogle rammer for hvordan systemet fungerer, og dermed også for hvordan det kan ændres. Ved at identificere hvert enkelt element, bliver det tydeligt hvor mange forskellige niveauer der har betydning for, og er med til at forme, det sociotekniske system. Hvor EU- lovgivning er med til at sætte en overordnet ramme for affaldshåndteringen, har indretningen af hvert enkelt køkken en betydning for den praktiske håndtering af affaldet i private husholdninger, som derfor ikke direkte bliver påvirket af lovgivning. Det er dog vigtigt at disse ikke ses som enkeltstående elementer, der handler uafhængigt af hinanden. Elementerne i det sociotekniske system er blandt andet distributionen af affaldet, lovgivningen og borgernes muligheder for at sortere affald. I det sociotekniske system påvirker lovgivningen alle elementer. Københavns Kommune påvirker borgere og renovationsarbejdere ved at skabe lovgivning omkring placeringen af containere og muligheder for at sorterer. På den måde har borgeren bestemte muligheder at handle ud fra, som bestemmes indenfor det sociotekniske system. Men borgerne påvirker også lovgivningen, f.eks. klager viceværten fra den ene baggård, over de forhold der findes for affaldssortering. På den måde påvirker elementerne i det sociotekniske system hinanden og medvirker derved også til en sporafhængighed. Radikale ændringer af systemet kræver ændringer af alle elementer, hvilket netop problematiserer, at dette vil ske. Måske derfor ser vi i vores analyse, at der sker inkrementelle og ikke radikale ændringer. Den inkrementelle ændring, udliciteringen af affaldsindsamling, påbegyndes af Københavns Kommune i samarbejde med R98 og 59

60 Frederiksberg kommune, men ændringen kan også starte på borger niveau. Et eksempel på dette ses i form af den klage som AN sendte til Miljøministeriet. Her ses et forsøg på at lave en inkrementel ændring. For at der kan ske en radikal ændring, skal der ske ændringer på alle niveauer af samfundet og det sociotekniske system på mere eller mindre samme tid. Dette er svært og det er også svært at sige hvor i systemet en radikal ændring skal starte. Et anden vigtigt pointe i teorien, er at elementerne ikke kan anskues alene som systemer, men at det er vigtigt at være opmærksom på de regimer som hersker. Med vores empiri kan vi sige noget om regimerne i forhold til tilgængelighed og brugerpraksisser. Regimerne udgøres f.eks. af de normer og regler der findes mellem borgerne, men også af de normer og regler, der findes internt i kommunen når der f.eks. skal dannes ny lovgivning. Også netværket mellem renovationsarbejderne og modtageranlæg danner et regime. Disse regimer skal alle ændres for, at det sociotekniske system kan ændres. Derfor ser man også, at der indenfor regimerne findes en sporafhængighed. Regimerne fastholder altså hinanden i det sociotekniske system og derfor er det ikke kun aktørerne i regimerne der er sporafhængige. Strukturen fastholder derved aktørerne og besværliggør en ændring af strukturen. 4.2 Del 2: Borgerperspektivet Vi vil i følgende afsnit bevæge os fra det overordnede sociotekniske system, og tættere på borgeren. Vi vil i højere grad end i foregående afsnit behandle affaldssortering med udgangspunkt i den enkelte borger. På baggrund af interviews fra fem borgere, vil vi belyse hvad der ligger til grund for den nuværende adfærd og handlingsmønstre. Med teori fra Thøgersen og Giddens vil vi pege på områder hvor vi ser muligheder for påvirkning af borgerens adfærd. Analysedel to er delt op således, at vi starter med at belyse hvilken betydning miljøhensyn har for borgerens handlinger. Vi har gennem behandlingen af vores interviews forstået hvordan mange forskellige faktorer spiller ind i forhold til vores interviewpersoners affaldssortering og hvordan disse er integrerede i hinanden. Vi ser 60

61 betydningen af miljøhensyn som bestående af flere forskellige faktorer som vi i de efterfølgende afsnit vil belyse. Det vil sige, at der i følgende analysedel først vil være fokus på betydningen af miljøhensyn og derudover også en introduktion til de følgende afsnit i denne del af analysen, nemlig forpligtelse, sociale relationer, vicevært og boligforening samt information og tilgængelighed. Derefter vil vi behandle de ovennævnte faktorer hver for sig i hver deres afsnit Miljøhensyn I dette afsnit undersøger vi betydningen af miljøhensyn. Vi vil undersøge hvordan hensyn til miljøet er en faktor for borgerens affaldssortering. Vi vil benytte Thøgersens model om miljøvenlig adfærd til at forstå borgernes handlinger og hvad der ligger til grund for dem. Inden vi gennemførte vores interviews, havde vi en forventning om at miljøhensyn, forstået i et bredere bæredygtigt perspektiv, ville være en særlig afgørende faktor for borgernes affaldssortering. I vores interviews har vi imidlertid set at denne fordom ikke ubetinget er blevet bekræftet. Til spørgsmål om hvorvidt borgeren tænker på miljøet når vedkommende affaldssorterer, svarede en af borgerne: LL: Det er min pligt som borger at passe på miljøet. Jeg har to tre børn der skal vokse op i det ikke. Så det er mere det jeg tænker. (bilag 7: 5) LL udviser her en forståelse af sammenhængen mellem affaldssortering og fremtidsudsigterne for miljøet. LL var imidlertid den eneste af vores interviewpersoner der eksplicit formulerede en opfattelse af, at affaldssortering på længere sigt kan have miljømæssig betydning. DK kom selv ind på affald i forhold til miljøproblematikken, da hun blev spurgt om årsagerne til at hun følte sig forpligtet til at sortere: DK: Den følelse af forpligtelse er for miljøets skyld, synes det er noget svineri, direkte svineri. ( ) vi har så meget møg i vores samfund i dag. Alt for meget. Alt for meget plastic, alt for meget PVC, altså alt for meget skidt. Som slet ikke er nødvendigt og det irriterer mig. (bilag 5: 7-8) Tidligere i interviewet besvarede DK et spørgsmål om, hvorvidt kampagner omhandlende sortering har betydning for hende. Hun svarede: 61

62 DK: Fordi det syntes jeg, jeg syntes man skylder miljøet at vi er... Hvad hedder det at man er mere bevidste om at man ikke bare skal svine. (bilag 5: 5) DK sammenkobler flere gange miljø med affaldssortering, og irriteres over dårlige affaldsmanerer, som eksempelvis at smide affald i naturen: DK: Jeg har boet i Sverige i 15 år af mit liv selv, altså udover at min mand boede her, min svenske mand. Og der er man meget mere miljøbevidst, meget mere. Man smider ikke i skoven, man smider ikke på gaden Jeg har lige været i Stockholm i 8 dage for 14 dage siden; der er 10 gange mere rent! (bilag 5: 5-6) DK kobler aldrig affaldssortering sammen med en bredere miljøproblematik forstået i en bæredygtighedssammenhæng. DK forbinder, i interviewet, i stedet manglende miljøhensyn med blandt andet unødvendigt overforbrug af plastic, emballage mv. og det hun betegner som svineri: henkastning af affald (DK, bilag 5: 7-8). Når vi spørger til forholdet mellem miljø og affald, giver de fleste af vores interviewpersoner udtryk for en irritation over andre personers manglende miljøhensyn, men ikke i forhold til bæredygtighed. Til det tidligere nævnte spørgsmål om hvorvidt borgeren tænker på miljøet når vedkommende affaldssorterer, svarede de resterende interviewpersoner: BP: Ja, det gør jeg faktisk, og når jeg skifter olie på en bil ikke, man må ikke bare smide det ud mere jo, øh, og det er der mange, øh, af de der rundt omkring der har gjort, ikke. (bilag 3: 10) CM: Det er gået hen og blevet en vane." ( ) Er jeg er ude at gå og jeg har en snotklud eller jeg har noget slikpapir eller et eller andet - så venter jeg sgu til jeg har en skraldespand altså. (bilag 4: 6-7) JD: Fortæller at hun har fundet ud af at det er vigtigt at tage hensyn til miljøet. Hun fortæller at hun generelt tænker på miljø, naturen, forurening og sådan. I forhold til affald siger hun, at hun går op i at man ikke bare henkaster sit affald. (bilag 6: 4) 62

63 Vi kan se at miljø og affaldssortering forbindes meget forskelligt af vores interviewpersoner. For CM har miljø ingen betydning i forhold til affaldssortering, BP forbinder ikke affaldssortering af affald i hjemmet med miljø, eller beskriver i hvert fald ikke sammenhængen for os, og JD ønsker samlet set at tage hensyn til miljøet, men giver ikke i udpræget grad udtryk for forståelse af sammenhæng mellem affaldssortering og en bredere opfattelse af miljø. De fleste af vores interviewpersoner forbinder altså ikke miljø i et bæredygtigt perspektiv med affaldssortering, men når vi spørger specifikt ind til miljø og affald, bemærker flere af dem, at de frustreres over, at andre smider affald på gaden og i naturen: CM: Det ene gang hvor jeg skulle i Kvickly der var der sådan nogle der gik foran mig der, hun skulle så have en smøg der, og så var der ik' fler' i pakken. Og så smider hun den ind. Og den lander sådan oven i en hæk. Og det var sådan helt tydeligt, da jeg gik forbi og jeg gloede på den der pakke der, og jeg var så tæt på at lave en scene. (bilag 4:7) Det er interessant, at CM og flere af vores interviewpersoner kobler affaldssortering med miljøhensyn i et nærhedsperspektiv, frem for i et bæredygtigt perspektiv. Ved hjælp af John Thøgersens teori om miljøadfærd, kan vi sige noget om hvorfor miljøhensyn ikke har betydning for vores interviewpersoners affaldssortering, og hvad der alligevel får dem til at sortere. I Thøgersens teori om miljøvenlig adfærd, handler én af tre faktorer om aktørens motivation, hvor sociale normer spiller sammen med holdninger. Størstedelen af vores gruppe af interviewpersoner giver ikke udtryk for at bæredygtig adfærd er en del af den sociale norm i deres omgangskreds. Dog giver LL udtryk for at hun, og hendes børn, færdes i et spejdermiljø, hvor affaldssortering er et gennemgående tema: LL: Vi er jo spejdere herhjemme og vi bruger det rigtig meget på spejderlejre. Der har vi sådan noget affaldssorteringer. (bilag 7:4) 63

64 Foruden spejdermiljøet, henviser LL også til, at hendes børn lærer meget i skolen om, at affaldssortering er vigtigt og at børnene påvirker hende til at tænke på affaldssortering: LL: Skolen snakker rigtig meget om miljø også og ehh Så de får det også ind der over fra, ikke. (bilag 7: 9) Vi kan således se, at LL og hendes børn færdes i miljøer, hvor affaldssortering er en del af den sociale norm. LL føler sig som spejder og denne følelse pålægger hende at tage hensyn til miljøet i sin affaldssortering. Derudover er en af hendes børn en del af et miljø på sin skole, hvor affaldssortering er i fokus. LL påvirkes af barnet, som således kan ses som en ressourceperson, og LL øger sin opmærksomhed på sortering af den grund. Betydningen af sociale relationer kommer vi nærmere ind på i et senere afsnit. Foruden betydningen af den sociale norm er holdning vigtig i motivationsdelen af Thøgersens adfærdsmodel. Som beskrevet er LL den eneste som giver eksplicit udtryk for, at hun ser en sammenhæng mellem affaldssortering og miljø på længere sigt. Hun fortæller os ikke hvilke konsekvenser hun frygter, men hun ønsker ikke at give et dårligt miljø videre til sine børn, og det er med til at skabe hendes bevidsthed. Den anden faktor for miljøvenlig adfærd i Thøgersens teori er muligheder. I alle interviews gav vores interviewpersoner udtryk for, at de havde gode muligheder for at komme af med deres skrald. Vi spurgte dem om det var let at komme af med affaldet: CM: Jeg synes det er rigtig rigtig nemt, og rigtig rigtig lækkert - [IN: ja] jeg tror det er det, at det, at det er nemt og gøre - at jeg gør det. (bilag 4:3) Vi kan således se, at interviewpersonerne finder det let at komme af med affaldet, og det er ifølge Thøgersen en faktor for miljøvenlig adfærd. Betydningen af muligheder og tilgængelighed vil vi ligeledes komme nærmere ind på i et senere afsnit. Den tredje faktor i Thøgersens model udgør aktørens evner. LL giver udtryk for at hun måske har enkelte dovne vaner der ikke er optimale for miljøet: 64

65 LL: Nogen gange. Hvor jeg tænker, ej... Nu har jeg lige været nede med aviserne. Nu kan jeg godt lige, så smider man måske en enkelt avis i skraldespanden. Det kan jeg godt komme til. (bilag 7: 4) Mere afgørende er det, at selvom LL, som nævnt, ønsker at handle miljøvenligt, står manglende viden nogle gange i vejen for hendes ønske: LL: Og så er det fordi at man på alle spejderlejre der... der er en affaldssortering. Du må ikke ehh papkasser de skal brændes altså. (bilag 7: 9) Vi kan således se, at selvom LL ønsker at tage hensyn til miljøet, så er manglende viden begrænsende, da det ikke er en optimal situation at brænde sine papkasser på bålet, de bør i stedet genanvendes. Vi ser en lignende situation hos JD, der har lært, at mælkekartoner skal sorteres sammen med pap og ikke smides i dagrenovation. JD udfører denne handling i troen om, at det er rigtigt. Dog er det forkert, hvilket viser en begrænset viden hos JD. Efter interviewets afslutning spørger LL desuden, om vi kan svare hende på hvad hun skal gøre med brugte spare pærer. Hun er overrasket over svaret; at de skal sorteres som farligt affald. Selvom LL er den eneste som forbinder affaldssortering med langsigtede miljøhensyn, er LL ikke den eneste af vores interviewpersoner som er bekymrede for miljøet. Til spørgsmålet om hvorvidt vedkommende tænker på miljø i andre sammenhænge end affaldssortering, får vi blandt andet følgende svar: CM: Jeg tænker meget på dyr, for eksempel ik'? Og skove der bliver fældet, og olie i vand og alle sådan nogle ting der, ik'. (bilag 4: 11) CM er altså bekymret for miljøet, men forbinder det ikke med affaldssortering. I forbindelse med Thøgersens teori kan vi konstatere, at CM ikke har viden om sammenhængen mellem affaldssortering og miljø. Hun er heller ikke påvirket af en social norm, der får hende til at sortere for miljøets skyld. Hun sorterer alligevel alt hvad hun kan, fordi en social norm i boligforeningen får hende til det, kombineret med at mulighederne er der. CM giver også udtryk for, at vanen for affaldssortering kommer helt fra barndommen: 65

66 CM: Så selv mine forældre sorterer. Så det. Jeg har det hjemmefra. Det er sådan en selvfølge synes jeg. (bilag 4: 11) CM anerkender imidlertid også, at hun ikke ville sortere lige så godt, hvis ikke viceværten i boligforeningen gik så meget op i sortering. Vi ser derved, at en del af CM s sociale norm stammer dels fra opvæksten, dels fra viceværten og naboerne. Således påvirkes hun af sine sociale relationer og af den sociale norm i hendes baggård. Betydningen af den sociale norm vil vi ligeledes komme nærmere ind på i et senere afsnit omhandlende vicevært og boligforening. Efter interviewets afslutning, spørger vi til sortering af batterier, hvortil hun forklarer, at de skal i småt elektronik. Vi har inden da undersøgt beholderen for småt elektronik og noterer, at batterier ikke må lægges heri. På trods af CM s ønske om at sortere godt, er hun delvist begrænset pga. mangel på specifik viden. Det er afslutningsvis interessant at bemærke at CM ikke nødvendigvis tror på, at miljøhensyn gør en forskel: CM: Men om det hjælper noget i det store hele? Sådan på verdensplan. Det ved jeg sgu ik', altså. Arh, ik'? (bilag 4: 11) På trods af, at CM og flere andre af vores interviewpersoner, ikke sorterer som følge af miljøhensyn, er de som beskrevet alle engagerede i sortering. Ifølge Thøgersens teori kan vedvarende påtvungne handlinger, her i form af påbud fra boligforeningen, føre til miljøvenlig adfærd som følge af ændret opfattelse og ændrede vaner. Hvordan bevidsthed og vaner brydes, vil vi beskæftige os yderligere med i diskussionen, hvor vi inddrager Giddens strukturationsteori, sociale systemer og teorien om socioteknisk systemer fra første del af analysen Forpligtelse I dette afsnit vil vi belyse betydningen af forpligtelse for interviewpersonernes handlingsmønstre. Vi vil derfor identificere hvordan forpligtelse indgår i deres overvejelser om og udførelse af affaldssortering. Vi har fra starten af gjort os klart, at vi ville undersøge betydningen af forpligtelser for borgerne og har i forbindelse med 66

67 vores interviews, spurgt direkte ind til hvordan forpligtelse påvirker den enkelte interviewperson. Gennem undersøgelsen af miljøhensyn har vi fundet ud af, at interviewpersonerne kobler miljø og affaldssortering på forskellig vis og at flere sorterer, fordi de føler sig forpligtet til det, i forhold til miljøet. Vi har dog gennem behandlingen af vores interviews også set forpligtelse komme til udtryk på andre måder. Som nævnt i foregående afsnit har flere interviewpersoner påpeget, at de affaldssorterer i forhold til den forpligtelse de føler overfor miljøet, dette ses især hos DK og LL. DK føler sig forpligtet til at værne om miljøet og passe på vores natur. Desuden ses det hos LL, at ansvaret over for hendes børn har betydning. Forpligtelse overfor miljøet hænger således også sammen med, at LL ønsker at hendes børn skal vokse op i et godt miljø. (LL, bilag 7: 5) Både DKs og LLs handlinger foregår på det praktiske bevidsthedsniveau. Forpligtelsen overfor miljøet ligger indlejret som en selvfølgelighed, og dermed er affaldssortering noget de gør som en rutine. Rutinen bag affaldssorteringen er noget både DK og LL har erhvervet sig gennem konfrontationer med samfundets miljøproblemer. DK fokuserer meget på den information hun har omkring emballage og forbrugs betydning, hvor LL lægger vægt på det ansvar hun har overfor sine børn. Den konfrontation de begge har oplevet, har gjort dem opmærksomme på konsekvenserne af deres adfærd og har på den måde fået dem til at bevæge sig, fra det praktiske bevidsthedsniveau til det diskursive bevidsthedsniveau. I denne konfrontation og proces har de haft muligheden for at ændre deres adfærd, som de begge giver udtryk for, at de har gjort. På den måde har de forholdt sig til deres forpligtelse, overfor miljøet eller deres familie og ønsker nu at handle ud fra dette udgangspunkt. Til spørgsmålet om, hvorfor interviewpersonen sorterer sit affald, kommer en af interviewpersonerne indirekte ind på, at affaldssortering kobles med en pligtfølelse: 67

68 BP: Det er ikke noget der er blevet [lyder som oprettet], at mine forældre eller noget som helst, det er noget der simpelthen ligger i rygsøjlen inde fra militæret. ( ) Der faktisk, der skulle du stryge dine skjorter og presse din uniform og alt sådan noget selv ikke. ( ) Og gud nåde trøste dig, hvis der var en lille nullermand, ikke. (bilag 3: 9-10) BP udtrykker her ikke direkte, at han sorterer, fordi han føler sig forpligtet til dette. Man kan dog tolke ud fra BPs udtalelse, at de vaner, som han har tilegnet sig i sin tid i militæret, på sin vis er opstået gennem en forpligtigelse over for de strenge regler i militæret. Han lægger i sin beskrivelse vægt på, at der var høje krav i forhold til orden helt ned til mindste detalje. Dette indikerer, at forpligtelsen overfor de herskende regler i militæret har været med til at påvirke BPs adfærd i forhold til orden og renhold. På baggrund af disse erfaringer, har han tilegnet sig nogle vaner i forhold til affaldssortering. BP er på den måde meget autoritetstro og føler i den forlængelse sig forpligtet til at overholde de regler som er sat op omkring affaldssortering i hans baggård. Hvor BP kobler affaldssortering med en forpligtelse over for regler, er det forpligtelse over for andre faktorer, der kan identificeres hos CM: CM: ( ) sååå øhm, [IN: ja] Det, det meget nemt synes jeg at være miljørigtigt herinde. [IN: ja] Når man bor sådan her. Det synes jeg. [IN: ja] Og når man nu har faciliteterne så skal man sgu også bruge dem altså. Det andet ville være noget svineri, synes jeg. (bilag 4: 4) CM giver udtryk for, at de har rigtig gode faciliteter for affaldssortering i gården. I ovenstående citat fornemmes det, at CM på baggrund af visheden om, at de har gode faciliteter, føler en forpligtelse til at sortere. CM opfatter, at de har gode sorteringsmuligheder i gården og derfor ville det være noget svineri, hvis man ikke benyttede sig af disse muligheder. CM føler derfor forpligtelse overfor, at der er ofret ressourcer på at opbygge et tilgængeligt og fungerende affaldssorteringsanlæg i deres baggård. Vigtigheden af pligtfølelse ses også i andre situationer i interviewet med CM. 68

69 I forlængelse af CM nævner en pligtfølelse overfor de gode faciliteter i baggården, spørger vi senere i interviewet direkte ind til, om hun føler sig forpligtet til at sortere. Til dette svarer CM kort og præcist; jeg synes det. (CM, bilag 4: 5) CM giver altså udtryk for, at hun føler sig forpligtet til at sortere sit affald. Dette uddyber hun i forlængelse heraf med, at det er i forhold til hendes egen moral og etik. CM: Ja, det, det sgu min egen moral og etik, ik'? Altså, det er sån helt, øøh, det sån. Der er lavet nogle regler, og øh hvis, hvis vi alle sammen smider alt vores lort forkert ud, jamen så stiger vores husleje også. [IN: ja] Så begynder det at koste lige pludselig. (bilag 4: 5) Derudover henviser hun til, at der er formuleret og opsat nogle regler for, hvordan man skal håndtere sit affald i gården. Hendes opfattelse er, at man er forpligtet over for disse fælles regler, for hvis man behandler sit affald forkert, så vil alles husleje stige. Dermed kommer der til at opstå meromkostninger som boligforeningen skal betale, hvis husstandene ikke behandler sit affald korrekt. Sammenhængen mellem affaldssortering og følelsen af forpligtelse har vist sig som et vigtigt aspekt i interviewene. I fire ud af fem interviews føler borgerne en forpligtelse til at sortere. Pligtfølelsen kan imidlertid ikke identificeres hos den femte interviewperson JD. For JD føles sortering af affald ikke som en pligt, men vaner og rutiner har i stedet den afgørende betydning for, at hun sorterer sit affald. En anden interessant erkendelse viser, at forpligtelsen i nogle tilfælde er forbundet med sociale relationer. Det er eksempelvis den ene interviewpersons børn, der har påvirket følelsen af forpligtelse til sortering. Betydningen af sociale relationer i forhold til affaldssortering behandles i næste afsnit af analysen Sociale relationer I følgende afsnit vil vi komme ind på hvilken betydning sociale relationer har for borgerens handlingsmønstre. Vi havde før udarbejdelsen af vores interviews gjort os tanker om hvordan sociale relationer, i en baggård, kan have betydning for udførelsen af affaldssortering. I vores efterfølgende arbejde med vores interviews, er det blevet 69

70 klart for os hvordan sociale relationer, som rækker ud over gården, også kan have en afgørende betydning for hvordan den enkelte interviewperson opfatter og benytter sig af sortering. LL giver blandt andet udtryk for hvordan hun er blevet påvirket af hendes datter, som er bevidst om miljøet: LL: Ja, altså. Vi snakker jo om det herhjemme ikke ehh og som sagt så har jeg en datter, der er meget - sådan og sådan ikke så hun. Når hun ser noget eller hører noget så kommer hun straks hjem og siger [LL banker kontant i bordet - imitation af datteren, der konfronterer med oplevelser om miljø i hjemmet]. Det der og det der er forkert, og sådan og sådan må man ikke. Og du må ikke bruge deodorant og du skal bruge roll- on og altså Alle de der ting der. IN: Ja. Laver du Gør du ting anderledes fordi din datter har sagt til dig at du skal gøre det? LL: Ja det synes jeg. Er bevidst om det - tænker over det, ikke. (bilag 7: 7) LL gøres gennem hendes datters oplysninger om, hvad der er godt og dårligt for miljøet bevidst om sin egen sortering. Derved bliver hun konfronteret med sine handlinger, og rykker sig fra det praktiske til det diskursive bevidsthedsniveau. Her bliver det en mulighed for LL at ændre sin adfærd, da hun gennem påvirkningen fra sin datter er blevet opmærksom på, nogle af de utilsigtede konsekvenser ved hendes handlinger. Dog er grænsen mellem de to bevidsthedsniveauer flydende og senere i interviewet giver LL også udtryk for, hvordan hun ikke umiddelbart går så vidt til at ændre sin adfærd og praksis, så det bliver til en ny rutine. Derved befinder hun sig stadig på et sted mellem praktisk og diskursiv bevidsthed: LL: Når min datter siger noget til mig. "Når hov". Ja altså, når børnene minder mig om at ehm at det må jeg ikke. ja så kan jeg godt blive sådan lidt, hov. (bilag 7: 4) 70

71 DKs handlinger er derimod blevet påvirket af hendes mand og hendes nuværende handlinger er dermed skabt på baggrund af denne påvirkning. Hun fortæller blandt andet: DK: Og så hører til, at jeg har tidligere været gift med en svensker og han har altid været meget miljøbevidst og skolelærer ( ) men han var så skolelærer, og han var (gestikulerer med fagter og lyde) børnene med, at man smed ikke papir på gaden og... og man skulle passe på og sådan noget. Og han påvirkede mig også. (bilag 5: 5) DK har derved været igennem en handlingsproces hvor hun fra sit praktiske bevidsthedsniveau i forhold til sortering blev rykket til det diskursive bevidsthedsniveau. Hun har i den forbindelse valgt at ændre sine rutiner og handlinger. På den måde er hun gået fra at handle ud fra den refleksive handlingsregulering, som er baseret på det intentionelle mod det handlingsrationelle hvor hun forholder sig til sine handlinger og konsekvenserne heraf. Samtidig er DK også bevidst om det system hun er en del af og at behandlingen af affaldet ikke stopper når hun har smidt sit skrald ud i containeren. DK er på den måde også opmærksom på skraldemændene som en del af systemet og har dem med i sine overvejelser omkring hvordan hun affaldssorterer: DK: Det er fordi jeg er meget bevidst om de der skraldemænd ikke... at der ikke sker noget... at de ikke skal komme til skade. (bilag 5: 4) JD og CMs handlinger i forhold til affaldssortering er til forskel fra de andre, noget de mere udpræget har fået med sig fra deres forældre. JD er blevet påvirket af sin mor og hendes handlinger er derved rutiner reproduceret af hendes mors rutiner. JD handler ifølge Giddens ud fra den sidste del af handlingsprocessen, nemlig handlingsmotivation, som er præget af rutiner, baseret i behovet for ontologisk sikkerhed: JD fortæller: I forhold til sorteringen af mælkekartoner har JD lært at folde dem og sortere dem fra andet affald af sin mor. Hendes mor har 71

72 altid gjort det og det har sat sig fast så JD nu også altid gør det. (bilag 6: 4) CM er også blevet påvirket af sine forældre, hvilket hun tillægger stor betydning i sit forhold til affaldssortering. Hendes opvækst har været præget af handlinger på det diskursive bevidsthedsniveau, hvor tilgangen til sortering overfor miljøet har været italesat og konfronteret med konsekvenser. CM fortæller om sin opdragelse og en oplevelse fra folkeskolen: CM: Altså. Jeg er blevet opdraget med det også. Altså, deeet. [IN: nej] Mine forældre og mine bedsteforældre og sådan noget, deet: hvad gør du der? ik' og [IN: jo] Engang jeg var på lejrskole og skulle sidde og spille skide smart mand, tror det var 6. eller 7. klasse, i toget, så har jeg den her dåse, så kyler jeg den bare ud af vinduet, for nu var jeg rigtig cool ik'? At den så ryger forbi vinduet hvor lærerne de også sidder ik'? (... ) så fik jeg jo en ordentlig skideballe jo ik'? Hold kæft hvor var jeg ogs flov i flere dage ik'? Altså. Hold kæft. Jeg skulle bare lige spille smart ik'? Så fandt jeg ud af, at det var bare ikke så skide smart. Så nej, helt fra barndommen af, saml op efter dig selv ooog ja, altså. (bilag 4: 8) CM er på den måde meget bevidst om den opdragelse hun har haft og hvilke handlinger hun har fået med fra blandt andet sine forældre. Disse faktorer har været med til at skabe grundlaget for de handlinger og rutiner hun udfører. CM lægger vægt på hvordan sociale relationer, i hendes eksempel forholdet mellem barn og forældre, har stor betydning for ens handlinger og på hvilket niveau man er bevidst om disse. Vi ser lignende tendenser hos JD og LL. CM: Børnene gør jo det samme som forældrene altså. De bliver jo påvirkede og sådan er det jo. Sådan er vi alle sammen blevet påvirkede af vores forældre ik'? Så når forældrene er nogle svin, jamen så er der også stor chance for at du bli'r det, ik'? (bilag 4: 11) En anden social relation som er af stor betydning for især CM er hendes forhold til viceværten i gården, AN. Han har en stor indvirkning på CMs forhold til affald og sætter et generelt niveau for håndteringen af affald i baggården. Han konfronterer 72

73 vores interviewpersoner og andre beboere fra baggården, hvis der sker fejlsortering og dette er med til at ændre deres handlinger. Denne påvirkning ses også tydeligt hos BP og DK. Dette vil vi dog vende tilbage til i næste afsnit. Generelt kan det siges om vores interviewpersoner at deres affaldshåndtering, med fokus på sortering, foregår på det praktiske bevidsthedsniveau at handlingen altså er præget af en reproduktion af rutiner og noget som foregår implicit. Dog oplever vi gennem interviewene, at interviewpersonerne udfordres og konfronteres med deres handlinger gennem deres sociale relationer Viceværten I følgende afsnit vil vi komme ind på hvilken betydning vicevært og boligforening har for borgerens handlingsmønstre og hvordan handlingsmønstrene kan påvirkes gennem disse relationer? Vi inddrager boligforeningen, men denne aktør vil primært være repræsenteret i forbindelse med viceværten. Igen havde vi før udarbejdelsen af vores interviews gjort os tanker om, hvordan vicevært og boligforening i en baggård, kan have betydning for den enkelte beboers udførelse af affaldssortering. Dette har vi fået bekræftet af vores interviews, som viser viceværtens og boligforeningens betydning for borgernes handlinger. I den forbindelse kan man inddrage Thøgersens begreb om sociale normer som et grundlæggende element for motivationen bag affaldssortering. Det vil altså sige, at hvis der er en norm i baggården, fra viceværten eller boligforeningens side om, at der skal affaldssorteres, vil der dermed være større tendens til, at adfærden i baggården agerer derefter. Som tidligere nævnt er CM meget påvirket af den sociale relation til hendes vicevært AN. Denne sociale relation er samtidig et produkt af den sociale norm som viceværten er et styrende element bag i baggården: CM: Såeh - når min vicevært siger det, så gør jeg det. [der grines]. (bilag 4: 6) 73

74 CM har dermed meget tillid til sin vicevært AN og ser ham, i henhold til Thøgersens teori, som en ressourceperson, hvorfor hun altså agerer på baggrund af hans meninger og holdninger. CM: Men øhm, ja, så der er ikke rigtig nogle undskyldninger, som jeg siger. Han, han holder øje med, med skraldet. Og hvis der ryger noget ved siden af nå, men hvem bor så der ik'? Hvem har, hvem kan have gjort det ik' og sådan. IN: Tror du hvis han ikke gjorde det, ville du så sortere dårlig - mindre godt? CM: Ja. Det tror jeg faktisk jeg ville. (bilag 4: 10) CM lægger på den måde vægt på, at de sociale relationer og den derudfra opbyggede sociale norm i baggården, er bestemmende for hvordan man handler i henhold til affaldssortering. Derved er der nogle regler som er styrende inden for normen i baggården og når skraldet ryger i den forkerte skraldespand bliver dette påpeget. Samtidig lægger CM også meget vægt på viceværtens synlighed og hvordan denne synlighed er med til at have en grundlæggende betydning for udførelsen af handlingerne i baggården. CM: Og så er han synlig ik' altså. For alle ik', han går rundt i gården, han går rundt i kældrene, og som jeg sagde - jeg tror sgu han kender alle. I den her halvdel af ejendommen. [IN: ja] Øhm, så jeg tror bare folk er trygge ved ham. (bilag 4: 9) Også DK og BP tager del i denne sociale norm og handler derefter: DK: Hver dag står AN, vores vicevært, og piller pizzabakker op. ( ) Han går og tjekker de der øhh beholdere hver evig eneste dag og flytter om - også småelektronik, altså der smider folk plastic og alt muligt andet ned i, ikk. Husholdningsaffald, hvis de ikke lige gider gå 3 skridt længere hen, så ryger det lige i husholdningsaffald. IN: Så hvis I ikke havde ham så havde tingene måske set meget værre ud? DK: Så flød det. Så ville det hele sejle. Rent ud sagt, det ville det. (bilag 5: 10-11) For DK er det derfor meget tydeligt hvor meget arbejde AN lægger i affaldssorteringen. 74

75 På den måde er han toneangivende for hendes handlinger og hun er også bevidst om, at hvis han ikke var en del af baggården, ville det se meget anderledes ud. BP lægger derimod meget vægt på betydningen af den sociale norm i baggården og hvordan denne sociale norm bygger på nogle regler og retningslinjer udskrevet af viceværten, som man bør følge: IN: Ja. Også hvis der er nogle der ikke følger ordningen og sådan noget, ikke. BP: Jah, altså indtil de har lært sig lidt ind i det, men altså han er ikke sur, altså han går bare hen pænt og høfligt og siger: Ved du hvad, vi altså den her ordning her, så jo der er han altså virkelig flink. (bilag 3: 14) BP fortæller også, hvordan der tages fat om de mennesker, som ikke handler ud fra den sociale norm om affaldssortering i baggården: BP: Så får vi fat i de mennesker og siger: Ved du hvad, her har vi altså en sorteringsordning. Og der er folk der meget positive overfor det der. IN: Okay. BP: Men de skal jo først lige ind i det, og der går jo sådan lige et stykke tid ikke. (bilag 3: 12) På den anden side nævner JD, hvordan viceværten ikke spiller nogen stor rolle i hendes baggård. Samtidig fortæller JD meget om, hvordan en del mennesker fra hendes baggård ikke er gode til at håndtere deres affald og at der godt kan være problemer med sorteringen. JD: Hun fortæller, at hun har snakket med sin underbo om problemet, og underboen er enig i at det er irriterende og ikke særlig rart. (bilag 7: 5) På den måde er der en slags uudtalt social norm i baggården. JD og hendes underbo har motivation og vilje til at udføre affaldssorteringen rigtigt, men der er ikke nogen fælles norm om dette. JD fortæller, at hun deler sine overvejelser om problemet med hensyn til affaldssortering med sin underbo og at denne er enig. Dog går hun ikke til viceværten, da hun synes det er svært, at skulle gøre alene. Derved er viceværten i JDs 75

76 gård ikke synlig og tilgængelig på samme måde som viceværten i gården hos CM, DK og BP. Dog fortæller JD også, at hun tror, at viceværten er i kontakt med nogle af de beboere som ikke kan finde ud af at sortere. LL lægger også vægt på, hvordan viceværten har en meningsdannende effekt for en baggård og hvordan det mangler i den boligforening hun bor i: LL: Ja altså, at varmemesteren sådan ikke... at der, der var sådan lidt mere med øhh miljøet der ikke. Det synes jeg ikke vi har her. Der bliver ikke rigtig reklameret med hvad der vil være godt og hvad der ikke er. Der står bare - husk at man må ikke smide bla bla. Altså ikke. ( ) Jeg synes ikke han gør noget, altså han ikke sådan de ikke noget med de sådan reklamerer med at man skal passe bedre på. Det gør de ikke, synes jeg. (bilag 7: 4-5) På baggrund af ovenstående afsnit vil man ifølge Thøgersen kunne sige, at viceværten er en ressourceperson i baggården, hvorved at han er styrende for den sociale norm. Derfor lytter beboerne til ham, påtager sig hans meninger og handler i henhold til dette. Det vil dermed også sige, at uden en synlig vicevært, kan der mangle en fælles social norm at agere efter. På den måde er viceværten, som et styrende element bag den sociale norm, også med til at skabe den sociale praksis i baggården. Viceværten er på mange måder med til at skabe de strukturer som er tilgængelige i baggården og gennem den sociale norm er han med til at bestemme handlingerne for beboerne i baggården. Der kan derfor være tale om en social praksis i baggården. Der findes i den sociale norm, et ønske om en struktur omkring affaldssortering, hvor det forventes at borgerne handler i overensstemmelse. Når disse handlinger gentages, produceres og reproduceres strukturerne af beboerne. Denne reproduktion af den sociale praksis i baggården, udgør i henhold til Giddens et socialt system. Det betyder, at den sociale praksis i baggården bliver gentaget igen og igen og derved udgør et system som gentages og forstærkes, af de handlinger som udgør den sociale praksis. 76

77 Flere af vores interviewpersoner nævner også gennemgående boligforeningens rolle og betydning. På samme måde som med viceværten er denne aktør medbestemmende både i forhold til strukturerne i baggården og på samme tid også bestemmende for den holdning og de handlingsmønstre som gør sig gældende. Flere interviewpersoner lægger vægt på at, ligesom hos viceværten, er tilgængelighed, synlighed og engagement vigtige faktorer for den sociale norm, som skal skabes i baggården for, at affaldssortering fungerer optimalt Tilgængelighed og information Vi har i foregående afsnit set hvordan viceværten og boligforeningen har betydning for affaldssorteringen. I dette afsnit vil vi se på, hvordan tilgængelighed og information har betydning for borgernes handlingsmønstre og derved deres affaldssortering. AN: (..) hele min filosofi på det hersens med affaldssortering, det er simpelthen det skal være så let som muligt for beboeren. (bilag 8: 3) Viceværten AN forklarer i vores interview, hvordan han opfatter tilgængelighed som værende en afgørende faktor for, at beboerne i hans boligforening sorterer. AN fortæller, hvordan han selv har øget tilgængeligheden for sine beboere. Han giver et eksempel, hvor han har taget konsekvensen af, at beboerne ikke sorterer som han ønsker det: I gården er der ingen flaskecontainer, og det har ifølge AN resulteret i manglende sortering: AN: (..) så er der en kasse jeg selv har oprettet, hvor de kan, hvor de kan sætte flasker i, og så tager jeg en trillebør og kører dem ud til den offentlige flaskecontainer ude på hjørnet herude, for folk kan ikke selv finde ud af at tage det med ud af porten og smide det i den. (bilag 8: 3) I John Thøgersens model er muligheder, som tidligere berørt, en faktor for miljøvenlig adfærd. Vi ser, at AN gennem sit arbejde som vicevært, har opnået en personlig erfaring, som viser ham, at muligheder (her set som graden af tilgængelighed), har stor betydning for beboernes affaldssortering. Derfor forsøger AN at gøre det så let som muligt at sortere affaldet korrekt i boligforeningen. 77

78 ANs opfattelse som den her fremstår, og Thøgersens teori om mulighed som en faktorerne for adfærd, ser således ud til at matche hinanden på dette område. Beboerne i såvel baggården hvor AN er vicevært, som beboerne i den anden gård, mener at det er let at komme af med deres affald. F.eks. siger interviewpersonerne fra baggården med AN som vicevært: CM: Jeg tror det er det, at det, at det er nemt og gøre - at jeg gør det. Hvis det ikke var nemt såå havde jeg sgu nok ikke tænkt så meget over det, eller så havde jeg nok bare været lad og bare smidt det hele ned i en pose, ik'? [IN: mm] Men fordi det er så nemt så gør jeg det ogs. (bilag 4: 3) DK: Det hele er dernede. Plus at vi har det så flot, at vi jo har en mellemgang hvor man, dem der ikk gider... Vi har en flaskecontainer lidt længere nede på Østerdalsgade, men øhh, AN vores vicevært, han har lavet sådan en papkasse dernede, eller sådan en plastickasse så folk de kan smide vinflasker og flasker derned også - og så går han over og smider det ud. (bilag 5: 3) Interviewpersonerne giver alle udtryk for, at de føler, at affaldssortering er let tilgængeligt for dem, og CM giver eksplicit udtryk for, at det har betydning for hendes sortering. Vores interviews indikerer imidlertid, at tilgængelighed ikke er alt, og i et af interviewene ser vi, at tilgængelighed kan erstattes af andre faktorer. JD har i mange år ikke sorteret batterier fra, fordi hun ikke har været bevidst om betydningen af dette. Nu sorterer JD imidlertid batterier, og hun gør det på trods af, at tilgængeligheden kunne være bedre. JD fortæller at de ikke har mulighed for at aflevere batterier i gården. Men de kan afleveres i Amagercenteret, hvilket JD er begyndt på efter hun hørte om det i kampagner at de indeholder farlige stoffer og derfor ikke skal sammen med andet affald. (bilag 6: 5) JD er således motiveret til miljøvenlig adfærd, blandt andet som følge af øget viden om miljø, og påvirkning af sociale relationer, i form af hendes datter. Hun er så motiveret, 78

79 at det kan kompensere for begrænset tilgængelighed. Den ændrede vane hos JD er sket ved, at kampagner og hendes datter har konfronteret hende med betydningen af sortering af batterier. Hendes rutiner er således blevet udfordret. Ifølge Giddens teori vil hendes bevidsthed således være flyttet fra det praktiske bevidsthedsniveau, til det diskursive, og hun har taget stilling til om hun ville intervenere. Hendes handlingsmotivation er ændret, og hun har så valgt at intervenere. Således har hun ændret sin deltagelse i det sociale system, som eksisterer omkring affaldssortering i hendes gård. Vi kan altså se, at JD tidligere har manglet viden om affaldssortering, og vi kan også se, at problemerne kun delvist er blevet løst. JD mangler fortsat viden om, hvordan hun lettere kommer af med sine batterier, ligesom hun mangler viden om korrekt affaldssortering, i henhold til den tidligere problemstilling med mælkekartoner der sorteres med pap. JD mener, at hun sorterer godt, men efterlyser selv mere information: JD føler selv, at hun er ret dygtig til at sortere. JD har ikke fået information om affaldssortering og fortæller, at mere information ville hjælpe. (bilag 6: 3) I henhold til Thøgersens model mangler JD således evner til at forbedre sin affaldssortering. Hun mangler viden om, hvordan hun skal sortere sit affald, og hvordan hun lettest kan komme af med det. Havde hun fået flere informationer fra boligforeningen, ville hun f.eks. vide, at der findes et miljøskab i baggården, hvor viceværten indsamler batterier. Som vi tidligere har beskrevet, er JD ikke den eneste der mangler specifik viden om sortering. LL mangler viden i forhold til afbrænding af pap og håndtering af sparpære og CM mangler viden om batterier. Information om korrekt sortering er således en betydelig faktor, som flere af vores interviewpersoner ønsker sig mere af og som de også kunne drage fordel af. 79

80 4.3 Delkonklusion Anden del af analysen viser os hvilken betydning, de forskellige faktorer som vi har behandlet, har på de interviewede borgeres handlingsmønstre. På baggrund af dette har vi mulighed for at sige hvordan borgerens sortering kan påvirkes. Vi kan konkludere, at miljøhensyn ikke er den primære faktor for vores interviewpersoners adfærd. Flere af vores interviewpersoner har dog, på forskellige måder, gjort sig overvejelser omkring miljø og betydningen af dette. Vi ser, at sociale relationer, sociale normer og lignende vægter mere end et langsigtet bæredygtigt miljøhensyn. Vores interviewpersoner vægter nærhedsperspektivet højere og alt i alt er miljøhensyn ikke den afgørende faktor for at affaldssortere. Forpligtelse er til gengæld en gennemgående væsentlig faktor. Gennem vores interviews kan vi konkludere, hvordan både forpligtelse overfor sociale relationer og regler spiller en vigtig rolle. Forpligtelse kan opstå som følge af tilgængelighed. Bruger andre tid og kræfter på at gøre affaldssortering let, kan man føle sig forpligtet til at benytte mulighederne. Gennem vores interviews kan vi ligeledes se, at der lægges stor vægt på betydningen af de sociale relationer. Flere af vores interviewpersoner nævner familien som en afgørende faktor, der har påvirket deres handlingsmønstre. Samtidig bliver ægtefæller og den sociale relation til naboer og vicevært også tillagt stor værdi. Gennem vores interviews er det klart at se, hvordan viceværten har en central rolle for beboernes affaldssortering. Viceværten er både gennem sin relation til beboerne, men også som et skabende element for den sociale norm i baggården, en vigtig faktor som påvirker handlingsmønstrene når det gælder affaldssortering. Vi ser tendenser til, at sociale relationer til viceværten kan gøre det ud for andre sociale relationer, og kan samtidig kompensere for manglende viden om bæredygtighed. På samme måde er viceværten også et betydeligt element i forhold til betydningen af information og tilgængelighed, som begge er vigtige faktorer for, hvordan 80

81 affaldssorteringen udføres. Når beboerne oplever nemhed og tilgængelighed i forhold til mulighederne for affaldssortering, sorteres der bedre. Samtidig er information et grundlæggende element i forhold til at skabe en optimal affaldssortering, da information bidrager med den viden, som er nødvendig for, at beboerne kan affaldssortere optimalt, eller i hvert fald så korrekt som de selv ønsker. Gennem anden del af analysen kan vi altså se hvordan både motivation, evner og muligheder ligger til grund for, og fortsat påvirker, den adfærd og de handlinger som udføres i forbindelse med affaldssortering. Vi må også konstatere, at den enkelte borger er en ganske kompleks størrelse, og selvom nogle faktorer har større betydning for den enkelte end andre, så er kvaliteten af borgerens affaldssortering påvirket af faktorer, der ikke kan adskilles og tilskrives en præcis individuel værdi. Vi har set nogle af de faktorer som ligger til grund for borgerens adfærd, og hvordan disse reproduceres, såvel som ændres over tid. Ved at blive konfronteret med egen adfærd og konsekvenserne af denne, har interviewpersonerne gennem tiden bevæget sig mellem det praktiske og diskursive bevidsthedsniveau, hvilket på den måde har påvirket deres handlinger og baggrunden for disse. På denne måde har deres sociale praksis ændret sig. 81

82 5 Diskussion Både i analysedel 1 og 2 undersøger vi hvilke faktorer, der har betydning for affaldssortering og her kommer vi frem til to forskellige konklusioner. I den første delkonklusion lægges der stor vægt på betydningen af lovgivning og kommunale aftaler i sammenspil med indretning af gården og lejligheden. I den anden delkonklusion vægtes indretning af gården og lejligheden også, mens andre hovedpointer såsom betydningen af forpligtelse og viden også behandles. Derved behandler delkonklusionerne to forskellige perspektiver i forhold til vores problemstilling. Denne forskel i delkonklusionerne skyldes de forskellige teoretiske udgangspunkter. Vi var i udvælgelsen af vores teoretiske ramme opmærksomme på, at teorierne hver især bidrager med forskellige syn på problemstillingen og igennem analysen er denne pointe blevet tydeliggjort. Vi er dog i forlængelse af analysen blevet overraskede over, at de to perspektiver på affaldssortering hver især er meget interessante, men i en kobling bliver endnu mere interessante at forholde sig til. Vi finder det derfor relevant at udfolde en diskussion af de to delkonklusioner i forhold til hinanden og herunder vise på hvilken måde de kan supplere hinanden og også hvilke begrænsninger de har som følge af de rammer teorien giver. I analysen har vi brugt to forskellige udgangspunkter til at belyse, hvordan affaldssortering fungerer. Første del af analysen undersøger affaldssortering gennem teorien om sociotekniske systemer. Her ses det, hvordan affaldssortering er afhængig af elementer på alle niveauer i samfundet. Teorien om det sociotekniske system fokuserer på det samlede system for affaldssortering, men er ikke blind for aktørens betydning, og behandler blandt andet dette ved hjælp af regimer. Teorien overser derfor ikke direkte aktøraspektet, men har omvendt aldrig udgangspunkt i aktøren og derfor behandles aktørens individuelle handlingsmuligheder aldrig. I analysedel 2 tages der til gengæld udgangspunkt i aktøren og de faktorer, som aktøren oplever har betydning for dennes affaldssortering. Vi ser i anden analysedel, hvordan handlinger kan ændres som følge af ændringer i de faktorer, der er tæt på aktøren. 82

83 I vores interviews ser vi en række faktorer, som har betydning for vores interviewpersoners adfærd. Vi finder, at de faktorer der får aktøren til at handle og bryde sine handlingsmønstre, i mange tilfælde har forbindelse til aktørens lokalmiljø. Dette er et interessant tegn, da det er faktorer som teorien om det sociotekniske system ikke tillægger stor værdi. Vi ser således en afgørende forskel i, hvilken betydning man tilskriver aktørens handlinger og muligheden for at ændre dem. Hvor individets selvstændige handlinger ikke tillægges stor betydning i det sociotekniske system, ses handlingerne i Giddens tilgang til aktøren, som det der netop kan ændre strukturerne. 5.1 Systemet og det nære Vores interviews giver dermed et billede af, at lokale hensyn er af afgørende betydning for aktørens adfærd. Derudover tyder vores resultater på, at lokale hensyn vægtes væsentlig højere end mere omfattende problematikker som f.eks. hensyn til miljø i et bæredygtigt perspektiv. I anden del af vores analyse, ser vi at den enkelte aktør har mulighed for at ændre egne vaner, og flere af vores interviewpersoner har tidligere ændret deres adfærd. Giddens strukturationsteori passer derfor godt i forhold til borgernes muligheder for at ændre egen adfærd. Vores undersøgelse tyder på, at borgerens muligheder for at ændre deres sociale praksis begrænses eller besværliggøres af strukturer, som borgeren ikke umiddelbart kan ændre selvstændigt. Interviewpersonerne kan affaldssortere som de vil, og kan ændre deres sortering, men kun til en vis grad. De kan indrette egen lejlighed så de også her kan sortere og de kan selv vælge, om de vil benytte de sorteringsmuligheder, der er tilgængelige. På baggrund af vores analyse vil vi vurdere, at ingen af interviewpersonerne har mulighed for at ændre selve affaldssystemet. De har hverken mulighed for at øge antallet af, eller ændre typerne af, de fraktioner hvori der kan sorteres. De har heller ikke mulighed for at påvirke andre dele af det sociotekniske system for affaldshåndtering i nævneværdig grad. De kan altså primært benytte sig af systemet og ændre deres handlinger indenfor systemet, men har ingen eller begrænsede muligheder, at ændre det samlede system. Når JD eksempelvis ændrer sin sociale praksis og begynder at 83

84 sortere batterier fra, benytter hun blot systemet på en anden måde og systemet ændres derved ikke. Omvendt ser vi, at nogle af interviewpersonerne giver udtryk for, at de har mulighed for at påvirke deres egen boligforening og dermed oplever, at have mulighed for at påvirke det regime de er en del af. For os at se tyder det på, at borgernes adfærd i høj grad er lokalt forankret. Adfærden skabes og udvikles nær borgeren, og vedkommendes handlemuligheder er ligeledes begrænset til det nære. I vores første analysedel beskriver vi det sociotekniske systems kompleksitet og i teorien om sporafhængighed finder vi de omtalte begrænsninger, der indsnævrer aktørens handlemuligheder. Brugen af det sociotekniske system bidrager med en forståelse af, hvorfor aktøren ikke blot kan handle som vedkommende vil og man kan derfor diskutere, hvorvidt Giddens strukturationsteori bidrager med et dækkende syn på aktørens handlemuligheder. Er det eksempelvis nok, at aktøren har motivationen og forholder sig til sin handling på et diskursivt bevidsthedsniveau, hvis vedkommende reelt ikke har mulighed for at ændre ved det sociotekniske system, som vedkommendes handlinger er en del af. Vi ser dermed en begrænsning i Giddens strukturationsteori i forhold til opfattelsen af agentens muligheder for at bryde strukturerne. Med det sociotekniske system ser vi, hvordan aktøren er begrænset og vi finder behov for at stille spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt at se strukturer som indlejrede i agenten. I hvert fald ser vi tendenser til, at strukturerne kan være mere begrænsende end det udtrykkes i Giddens strukturationsteori og agentens handlemuligheder er begrænsede til det sociale system tæt ved vedkommende. Hvor det sociotekniske system i første analysedel viser strukturer og bidrager med et indblik i begrænsende elementer for aktørernes handlinger, så mangler det nære perspektiv i det sociotekniske system. De forhold der får interviewpersonerne til at agere på den måde de gør, finder vi ikke tilstrækkelig dækning for i teorien om det sociotekniske system. Systemet har betydning for aktørens adfærd og handlemuligheder, men bidrager kun i begrænset omfang med en forståelse af 84

85 borgerens indflydelse på systemet for affaldshåndtering. Det sociotekniske system behandler ikke borgeren som enkeltindivid, hvilket betyder, at borgerens individuelle behov overses i det overordnede system. Når vi ser, at interviewpersonerne i høj grad påvirkes af lokale forhold og lokale ressourcepersoner, må vi konstatere, at vi ikke finder, at den sociotekniske teori er dækkende for alle faktorer, der har betydning for affaldssortering. I forlængelse af, at vi har påpeget begrænsninger i Geels teori, om det sociotekniske system, i form af aktørens manglende muligheder for at ændre systemet, er det relevant at påpege, at det overordnede system ikke nødvendigvis skal ændres for, at affaldssorteringen kan forbedres. Vi ser således, at aktørerne har mulighed for at ændre deres handlingsmønstre og forbedre affaldssorteringen inden for systemet ved bedre udnyttelse af de eksisterende sorteringsmuligheder. Nogle af vores interviewpersoner har over tid ændret deres handlinger, så de nu benytter flere af de eksisterende muligheder for sortering. Der ligger derfor stadig et stort potentiale for forbedring af affaldssorteringen inden for det eksisterende system. 5.2 Videnskabsteoretiske udfordringer Som vist i ovenstående diskussion, har valget af teori i vores undersøgelse stor betydning for, hvilke faktorer der tillægges værdi i forhold til affaldssortering. Grunden til dette er, som beskrevet, at teorierne har forskelligt fokus. Det forhold knytter an til de videnskabsteoretiske positioner, som teorierne er funderet i. I henhold til teorien om sociotekniske systemer og strukturationsteorien er diskussionen om aktør/struktur forholdet i samfundet central. Både Geels og Giddens anerkender aktøren og strukturerne som en del af samfundet, men vægter dem forskelligt i forhold til hinanden. Hvor Geels tager udgangspunkt i strukturerne, har Giddens fokus på aktøren. I diskussionen argumenterer vi for, at man i forhold til forståelsen af affaldssortering opnår et mere validt resultat ved inddragelse af begge videnskabsteoretiske syn på aktør/struktur- dualismen. Dette opnås da konklusionerne på de to delanalyser komplimenterer hinanden og således bidrager med et bredere perspektiv på problemstillingen. På den måde argumenterer vi for, at det er relevant at 85

86 kombinere forskellige ontologiske forståelser af den virkelighed som er genstand for undersøgelse. Bryman (2008: 604) argumenterer for, at man ikke kan kombinere forskellige metoder, som ligger inden for forskellige paradigmer, da en given metode altid vil afspejle et bestemt paradigme 6. Det kan være svært at kombinere videnskabsteorier som har radikalt forskellige videnskabsteoretiske tilgange, da de så slet ikke anerkender gyldigheden af hinanden. Det mener vi ikke, er tilfældet i vores undersøgelse. Når vi inddrager de forskellige tilgange, er det ikke fordi vi er direkte uenige i dele af teorierne, men fordi vi mener, at begge teorier har begrænsninger. Det er begrænsninger som står endnu tydeligere frem i delkonklusionerne end de gjorde på det teoretiske plan, da vi udvalgte teorierne. Udover at de har forskellige fokus, medvirker de også til en forskellig vægtning af, hvilke faktorer der skal påvirkes, for at forbedre affaldssorteringen. Vi opfatter det som en styrke for vores undersøgelse, at vi arbejder ud fra to forskellige tilgange til forholdet mellem strukturer og aktører, da dette bidrager med et bredere fundament for vores forståelse af affaldssortering. Dermed mener vi, at vi med inddragelsen af begge teoretiske perspektiver kvalificerer vores konklusion og er bedre i stand til at pege på reelt afgørende faktorer, for borgernes sortering af affald i de to undersøgte baggårde i København. 6 Bryman påpeger derefter, at man også opfatte metoder som tekniske redskaber, der i højere grad er uafhængig at paradigmerne, og at de med denne opfattelse godt kan kombineres. 86

87 6 Konklusion Med problemformuleringen Hvilke faktorer er afgørende for forbedring af affaldssortering i københavnske baggårde? har det været vores formål at forstå affaldssortering i udvalgte gårdmiljøer i København og undersøge, hvilke faktorer der er afgørende for den adfærd, der her er forbundet med affaldssortering. På baggrund af analysen kan vi konkludere, at miljøhensyn ikke er den primære faktor for affaldssortering blandt vores interviewpersoner. Miljøhensyn er dog ikke uden betydning, men er afhængig af andre faktorer, hvilket er en gennemgående tendens i hele vores analyse; alle de forskellige faktorer som har betydning, kan sjældent isoleres, deres betydning skal derimod ses i sammenhæng med andre faktorer. I de sammenhænge hvor miljø tillægges betydning, sker det primært i et nærhedsperspektiv frem for i et bæredygtigt perspektiv, og hensynet til miljø er forbundet med andre faktorer, som eksempelvis ansvaret overfor sociale relationer. Forpligtelse er en afgørende faktor for vores interviewpersoner. De føler forpligtelse overfor både deres sociale relationer, overfor regler og social norm, og alene det at andre har brugt tid på at give dem mulighed for at sortere, kan virke forpligtende. Vi kan således konkludere, at vores interviewpersoner vægter ansvar overfor det nære højt. I forlængelse heraf kan vi se, at sociale relationer er en markant faktor for påvirkningen af vores interviewpersoners adfærd. De bliver alle påvirket af deres familier, ægtefæller, naboer og viceværter, og det er herigennem, at de konfronteres med deres adfærd og handlingsmønstre. Især viceværten i den ene gård har en afgørende rolle for påvirkningen af adfærden. Viceværten er med til at skabe den sociale norm i baggården og kan på den måde være med til at skabe en følelse af forpligtelse til at udføre korrekt affaldssortering. 87

88 De faktorer, som har betydning for borgernes affaldssortering, er svære at adskille. Betydningen af sociale normer ligger nær betydningen af viceværten, som samtidig kan udgøre en social relation. Hvorvidt den sociale relation kan føre til god affaldssortering afhænger samtidig af tilgængeligheden af affaldssortering osv. Det er således ikke muligt at give de enkelte faktorer en bestemt vægtning, men de får deres betydning gennem et afhængighedsforhold af andre faktorer. Ligesom miljøhensyn kobles med nærmiljø, kan vi konstatere, at de faktorer, som primært har betydning for vores interviewpersoner, ligeledes er forbundet med deres nærmiljø. Viceværten er både nær borgeren, men kan samtidig også ses som koblingen mellem det lokale regime i baggården, og de andre regimer i det sociotekniske system for affaldssortering. Dette system udgøres foruden baggårdene, af lovgivning, Københavns Kommune og samarbejdet mellem renovationsselskaber og modtageranlæg. Det sociotekniske system for affald er komplekst, hvilket gør systemet langsomt at omstille, og aktørerne har meget begrænsede muligheder for at ændre systemet. Både systemet og aktøren fastholdes således i sporafhængighed. Den enkelte har meget lidt indflydelse, og selv ændringer, der planlægges oppefra, implementeres meget langsomt. Det har eksempelvis taget op mod ti år at udlicitere affaldsindsamlingen i Københavns Kommune. Interviewpersonernes handlingsmuligheder er således meget begrænsede i forhold til at skabe ændringer i det sociotekniske system. De kan altså ikke tilpasse det sociotekniske system til deres egen hverdag, og deres muligheder for adfærdsændringer må i stedet ske indenfor rammerne af det sociotekniske system. Betydningen af de faktorer, der ligger til grund for vores interviewpersoners adfærd, hænger tæt sammen med deres motivation. Vi har set, at det ofte er gennem påvirkning af motivationen, at der forekommer ændringer i borgernes adfærd. Vi kan konkludere, at borgerne især stimuleres gennem konfrontation af deres sociale 88

89 praksis, og konsekvenser af de handlinger de udfører, hvilket gør, at de bevæger sig mellem det praktiske og diskursive bevidsthedsniveau. På denne måde får de altså mulighed for at ændre deres adfærd med henblik på at sortere bedre. Samlet må vi konstatere, at borgerne i vores projekt påvirkes af faktorer, der er tæt på dem. De begrænses samtidig af rammerne i det sociotekniske system, som de har meget begrænset indflydelse på. Når borgernes sortering afhænger af nære forhold og når det sociotekniske system, der skaber rammerne for affaldssortering ligger meget langt fra borgeren, besværliggøres forbedringer af borgerens sortering. Dette viser os, at måden hvorpå det sociotekniske system for affald fungerer, ikke på nuværende tidspunkt er gearet til de meget individuelt bestemte faktorer, som har betydning for borgerne. Systemet er således ufleksibelt i forhold til borgerne og stiller i høj grad ensartede løsninger til rådighed for alle borgere. Vi konkluderer altså, at betydningen af hver enkelt faktor, er afhængig af andre, og er således ikke mulig at isolere. Billedet kompliceres yderligere af, at det er individuelt hvilke faktorer, der har betydning for forskellige borgere. I forlængelse heraf, anser vi det for at være problematisk, at det sociotekniske system omkring affaldssortering, ligger langt for borgeren. Systemets tilpasningsmuligheder bliver meget begrænsede, og tilgodeser derfor ikke den enkelte borger. Vores undersøgelse peger derfor på, at forbedring af affaldssorteringen i københavnske baggårde kræver initiativer, som er lokalt forankrede. 89

90 7 Perspektivering Vi har igennem projektarbejdet fortaget en række til- og fravalg, som har været med til at afgrænse og fokusere den problemstilling, som vi undersøger. Gennem arbejdet med projektet er vi stødt på aspekter, som kunne være interessante at undersøge, men som vi ikke har haft mulighed for, eller som det ikke har været hensigten at behandle i denne projektrapport. Blandt disse har vi udvalgt nogle, som vi her vil præsentere. Økonomisk motivation En af de faktorer som vi afgrænsede os fra at undersøge, var borgerens økonomiske motivation, idet vi fandt det mere interessant at tage udgangspunkt i de sociale konstruktioner. Gennem arbejdet med projektet er vi imidlertid løbende stødt på økonomi, som en betydelig faktor for affaldssortering. Som vi kort har berørt i vores projektrapport, har Københavns Kommune for nylig ændret gebyrstrukturen for affaldssortering således, at privatpersoner ikke længere kan opnå en økonomisk besparelse ved at affaldssortere. I denne forbindelse beskrev vi, hvordan viceværten AN er utilfreds med dette og har forsøgt at påvirke Københavns Kommune og miljøstyrelsen ved at klage over ændringen. På trods af, at det ikke har været hensigten at belyse økonomisk motivation med vores interviews, pegede en af vores interviewpersoner selv på, at økonomi er en afgørende faktor i forhold til hendes affaldssortering. I vores research er vi stødt på gårde på Nørrebro, hvor viceværter er blevet opkvalificeret til at blive grønne gårdmænd, og har fået ekstra timer til at udføre deres arbejde. I de gårde hvor de grønne gårdmænd hører til, kildesorteres 90 % korrekt. Viceværterne er til dels blevet finansieret af den besparelse som er opstået gennem den forbedrede affaldssortering. At dømme ud fra vores analyse kan viceværtens aktive tilstedeværelse i sig selv være en faktor for den øgede sortering. Men resultaterne på Nørrebro peger i retning af, at økonomi kan være en betydelig faktor, 90

91 da sorteringen er faldet markant efter at Københavns Kommune har lagt afgifterne om (Klima og Miljø, Affald, 2011). Lokal forankring En anden interessant undersøgelse som kunne følge af vores projektrapport, handler om lokal forankring, og trækker ligeledes tråde til de grønne gårdmænd på Nørrebro. Vi har set i vores projekt, at det i høj grad er de borgernære faktorer, som har betydning for aktørens handlinger. Samtidig ser vi også det sociotekniske systems rammer som afgørende for borgerens handlingsmuligheder. I den forbindelse kunne det derfor være interessant at undersøge, hvordan man kan facilitere lokal forankring og påvirke det samlede sociotekniske system. De grønne gårdmænd på Nørrebro er et resultat af et lokalt initiativ, støttet af Københavns Kommune. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan viceværter kan være bindeled mellem det kommunale system og den enkelte baggård og om de grønne viceværter kan udbredes til resten af kommunen. Eksemplerne fra Nørrebro er særligt interessante, fordi det er et kommunalt støttet projekt som har vist at være i stand til at skabe lokal forankring. Således kunne et et top- down- projekt ende med at skabe bottom- up- løsninger, såfremt viceværterne kunne tilpasse den del af det sociotekniske system som ligger i gårdmiljøet, så den passer til behovene i den enkelte gård, samtidig med at det passede ind i det overordnede sociotekniske system. Det kunne i forlængelse heraf være relevant at se, hvordan en opkvalificering, som den givet til de grønne gårdmænd, kan skabe forpligtelse eller påvirke andre faktorer i en retning, der kan forbedre affaldssorteringen. 91

92 Litteraturliste Bøger: Bhaskar, Roy (1997): A Realist Theory of Science, London/New York: Verso, 2. udgave i Buch- Hansen, Hubert & Nielsen, Peter (2005): Kritisk realisme, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, side 22. Bryman, Alan (2008): Social research methods, 3. udgave, New York: Oxford University Press. Buch- Hansen, Hubert & Nielsen, Peter (2005): Kritisk realisme, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Fuglsang & Olsen (2009): Introduktion I Fuglsang, Lars & Olsen, Paul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, 2. udgave, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, side Giddens, Anthony (1986): The constitution of Society: Outline of the Theory of Structuration, Cambridge: Polity Press. Halkier, Bente (1999): Miljø til daglig brug?, Frederiksberg: Forlaget Sociologi. Højberg, Henriette (2004): Hermeneutik i Fuglsang, Lars & Olsen, Paul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, 2. udgave, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, side Jensen, Anne mfl. (2009): Planlægning i Teori og praksis et tværfagligt perspektiv, 1 udgave, 2. oplag, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag Jespersen, Jesper (2004): Kritisk realisme teori og praksis i Fuglsang, Lars & Olsen, Paul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, 2. udgave, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, side Kaspersen, Lars Bo (1995): Anthony Giddens Introduktion til en samfundsteoretiker, København: Hans Reitzels Forlag. Kaspersen, Lars Bo (1996): Anthony Giddens den positive kritiker opgøret med filosofiens og sociologiens diktomier, Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Kaspersen, Lars Bo (2007): Anthony Giddens i Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red.): Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, København: Hans Reitzels Forlag, side

93 Olsen, Poul Bitsch (2007): Organisering i Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne 2. udgave, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, side Olsen, Paul Bitsch & Pedersen, Kaare (2009): Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog, 3. udgave, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Søndergård, Bent mfl.(2009): Bæredygtig omstilling af samfundets produktion- og forbrugssystemer i Jensen, Anne mfl. (2009): Planlægning i Teori og praksis et tværfagligt perspektiv, 1 udgave, 2. oplag, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag s Artikler: Affaldsregler er en ommer 2011 Overborgmester Frank Jensen mfl. 20ommer?sid=%7B8B90FA3D- 4C03-48FD- B57E- 6D2AD94F3788%7D&pid=%7B57CD9860-5A AE72- CDDC22362FD7%7D set d Rapporter: AFFALD KBH nyhedsbrev fra Københavns Kommune september set d AFFALD KBH nyhedsbrev fra Københavns Kommune september E56.ashx set d AFFALDSPLAN 2012 Københavns Kommune, vedtaget 27. november set d Econet AS 2006 (Claus Petersen), Sammensætning af dagrenovation i København og på Frederiksberg Ehlers, Christian Sophus mfl. (Vejleder: Pedersen, Kirsten Bransholm), (2005), Hyldespjældet, 4. semesters- projekt, Roskilde Universitet. Geels, Frank W. (2004), From sectoral systems of innovation to socio- technical systems Insights about dynamics and change from sociology and institutional theory Looking up international recycling experience for multi- occupancy households: LookingUp- web.pdf set d

94 Miljømetropolen, vores vision CPH 2015 et udspil (Københavns Kommune november 2007) set d Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune (Københavns Kommune 2006) D6D1.ashx set d Udlicitering af affaldsindsamling i Københavns Kommune (DTU 2006) set d Internetsider: Affaldsstatistik 2007 og 2008 Miljøministeriet C3BE- 43A4-824A- C30EED54CF9F/0/Affaldsstatistik2007og2008.pdf set d Affald og genanvendelse Danmarks Naturfredningsforening set d Affaldsgebyr Københavns Kommune set d Bæredygtig Udvikling set d EUR- lex - - DA lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2008:312:0003:01:da:html set d European Green Capital Green Cities Fit for Life set d Nye renovatører i København set d R98 tømmer den sidste skraldespand set d

95 Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune D6D1.ashx set d Stockholm og Hamburg bliver Europas første miljøhovedstæder set d Sortering af dit affald set d Welcome SITA UK set d Radio & TV Klima og Miljø, Affald (01. august 2011 kl. 14:03, radioudsendelse på P1) set/hørt d

96 Bilag Alle bilag kan findes i mappen på den medfølgende CD. Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Kodningsfarver Bilag 3: Interview med BP Bilag 4: Interview med CM Bilag 5: Interview med DK Bilag 6: Interview med JD Bilag 7: Interview med LL Bilag 8: Interview med AN Bilag 9: Telefoninterview med KE Bilag 10: Brev fra AN Bilag 11: Svar fra Miljøministeriet 96