Sag 7 og 37: Forslag fra SF om øget budget til rottebekæmpelse samt Rottehandlingsplan

Transkript

1 Sag 7 og 37: Forslag fra SF om øget budget til rottebekæmpelse samt Rottehandlingsplan Godt. Næste punkt på dagsordenen, det er sag nummer 7, der behandles sammen med sag nummer 37, forslag fra SF og øget budget til rottebekæmpelse og sag nummer 37 som er Rottehandlingsplan, eller bekæmpelse af rotter. Godt, hvem ønsker ordet til den? Jeg tænker at vi kører det som almindelig debat, fordi der er begge dele, både et konkret forslag og en indstilling, vi kører bare en almindelig ordførerrunde, skal vi ikke det? Ja, det er godt. Ango Winther, Socialdemokraterne. Værsgo. Ango Winther (S): Der er for os ingen tvivl om, at det her det er et problem, som skal tages alvorligt, og vi skal finde en eller anden løsning, hvor vi også kommer opgaven til livs. Det er lidt grotesk, at den lovgivning der ligger i øjeblikket, at der må man reelt ikke bruge noget gift, som slår rotterne ihjel, og derfor bliver de resistente, fordi de kan godt tåle den gift de får, den er ikke kraftig nok. Jeg hørte i radioen i morges, at den Radikale rådmand har en ide til, hvordan det her kan løses, og nu har han jo ikke været her under hele byrådsmødet, så det kan være, at han allerede er gået i gang og ude og fange rotter. Der kan være mange modeller for, hvad der kan være den rigtige løsning, men der er for os ingen tvivl om, at det her problem, det skal løses, og der skal gribes ind på det her. En af de modeller, der har været snakket en del om, det er, at den der ringer efter en rottebekæmper skal bidrage med et eller andet beløb, det vil jeg godt advare meget imod, fordi så lader man bare være med at ringe. Så der skal findes en løsning på det her, sådan at det bliver reelt og det bliver løst, og det ligger der så også nogle forslag til, hvordan man kan finde økonomien til det. Jeg tror på, at det her det er et forslag, som vi kunne have gavn af lige at få diskuteret grundigt i Teknisk Udvalg, og få diskuteret nogle af de modeller, der ligger for hvordan vi kan løse det her problem en gang for alle. Så med de ord en tur i Teknisk Udvalg. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Længe, længe før sommerferien der blev der slået rottealarm her i Aarhus. Desværre er det Venstres indtryk, at rådmand Kristian Würtz ikke helt har forstået alvoren i det. Rådmanden og dermed den ansvarlige for den her sag har pligt til at sikre, at de her bæster bliver fjernet. Man har haft mere travlt med at skrive en indstilling omkring, hvordan man nu kunne få flere penge, i stedet for at gå i gang med den opgave der er. Venstre har sagt det tidligere og vi siger det igen i aften, rådmanden har carte blanche til at få ryddet op i den her rotterede. At gemme sig bagved at der ikke er midler nok og så videre, det er jo for let købt. Nu ligger der så en plan og nogle forslag på, hvordan at vi flår aarhusianerne mere i gebyrer og skatter, det er naturligvis ikke noget, at Venstre kan deltage i, at det skal koste ekstra. Nu kan man jo polemisk sige til rådmanden, hvis han havde styr på sine udbud, så var der jo syv millioner, han kunne tage og have brugt på det provenu, hvis man, en sag der bliver belyst senere på dagsordenen omkring skilte- og vejstriber, så simpel udbud kunne man have hentet syv millioner på. Men man tager sig jo lidt til hovedet nogle gange over, hvor svært kan det i grunden være. Her var der en pose penge, rådmanden kunne have taget og

2 puttet i. End ikke at rådmanden har fundet de penge, så skal der ikke herske tvivl om, på et budget på 20 milliarder, så skal vi nok finde de to millioner. Det ændrer ikke på, at vi skal sætte ind. Jeg har i Teknisk Udvalg problematiseret det her tidligere, man næsten grinede af problemstillingen, at der var mennesker, at der skulle møde de her rotter, og vi har set det i tv, vi har set det i lokalaviser, jeg så både Stiftstidende og andre havde gengivet, at de her rotter, de løber åbenlyst oppe. Så har vi da forståelse for, at der er kommet nogle nye regler for, hvordan vi må angribe de her rotter i forhold til gift og så videre. Det ændrer jo ikke på, at vi har et ansvar som Kommune, og ansvaret ligger politisk ved Kristian Würtz. Så gå i gang, kom til byrådet og sig, jeg har brugt to millioner ekstra for at få det her slået ned. Senest i går kunne jeg igen åbne et lokalt medie og konstatere, der er ikke sket noget som helst. Og derfor har vi jo behov for i forhold til den udvalgsbehandling der er at se, hvad er det i grunden, at Kristian Würtz har gjort her de sidste tre måneder udover at holde ferie. Det her det er jo alvorligt, det her kan jo betyde, at folk kan blive syge og i yderste konsekvens dø af det. Så det er en alvorlig sag. Jeg synes ikke, at det er blevet behandlet på den måde fra Aarhus Kommunes side af, og det politiske ansvar kender vi og ved hvor er. Så står vi over for at skal se på, hvordan er det vi finansierer det her forslag fremadrettet. Der er vi jo i Venstre parat til at finde de nødvendige midler, det kommer ikke til at foregå ved at sætte gebyrer og afgifter op, det skal ikke være dyrere at være aarhusianer. Vi har andre muligheder, blandt andet så kunne rådmanden kigge ind i sin egen forvaltning, jeg har nævnt udbud, der er andre ting der kunne trimmes, og så at vi derigennem kunne sikre, at folk ikke skal sove for lukkede vinduer, fordi de er bange for, at der er rotter, der kravler ind i deres huse. Det er jo fortsat galt og jeg vil da gerne påpege en af stederne, hvor det kunne være og sende en liste over det til rådmanden, så at han kan sende sine folk ud til at bekæmpe de her bæster. Og så er vi ellers parate til i Venstre til at drøfte de forskellige løsninger, der er eksperter, der ved bedre, hvordan vi indfanger rotter, end byrådet, så dem lytter vi meget på i Venstre. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Ja det tror jeg godt, at vi kan gøre lidt kortere. Altså, der er jo ikke nogen i den her byrådssal, der har lyst til at se de her rotter rende frit og frejdigt rundt her i byen, som de desværre gør. For os at se, så er det meget enkelt, vi står med et fælles problem, vi skal have en fælles opgaveløsning, og derfor skal vi også have en fælles finansiering, og dermed så bakker vi også fuldstændig op om den holdning, der er fra SFs side. Og man må jo sige, at der er tale om ganske beskedne beløb, men til gengæld så er jeg slet ikke et sekund i tvivl om, at værdien for borgerne langt overstiger det meget, meget lille beløb, det vil koste hver enkelt i form af ejendomsskat. Så lad os løse problemet i fællesskab og finansiere det i fællesskab. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Den her indstilling, Rottehandleplanen, den er i rigtig god overensstemmelse med det forslag, som vi i Det Radikale Venstre faktisk har stillet til det undersøgende budgetforslag, som også er på her senere i aften. Og det vi særligt gerne vil have fokus på, når vi snakker bekæmpelse af rotter, jamen det er egentligt det

3 forebyggende arbejde i bekæmpelsen af dem og hvordan vi undgår de her sådan lidt mere nu og her løsninger. Og dertil så har vi egentligt foreslået i vores budgetforslag, at man ser nærmere på spydfælderne, og så er det jo virkelig godt at læse i den her handleplan, der så er blevet fremlagt af forvaltningen i dag, at det blandt andet er et af de værktøjer, som man faktisk har tænkt sig at tage i brug i bekæmpelsen af rotter. Så alt i alt er vi egentligt meget positive over for den indstilling, der er lagt frem af forvaltningen, og synes egentligt bare, at vi skal komme i gang med at lave det her arbejde, komme alle rotterne til livs. Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Dansk Folkeparti de er enige med SF om at der skal gøres en særlig indsats for at bekæmpe disse rotter her i Kommunen. Men at vi skal til at indføre en ekstra gebyr, det er vi til gengæld ikke enige i. Det er Teknik og Miljø, der står for rottebekæmpelsen her i Kommunen, og det skal de selvfølgelig sørge for, at det bliver løst på en forsvarlig måde, og det må vi konstatere, at det her været mangelfuldt. Tænk engang at hver gang der opstår et lille problem, så skal vi til at indføre ekstra gebyrer, hold da op, hvor ender vi. Nej vi skal have Teknik og Miljø på banen og bede dem om at løse problemet på en tilfredsstillende måde, som i øvrigt er deres pligt. Det er spørgsmål om, hvordan man prioriterer de midler, man får stillet til rådighed i Teknik og Miljø, og der har man åbenbart nedprioriteret dette område, og det bliver vi nødt til at have rettet op på. Det sker ikke så tit, at jeg er uenig med rådmanden, men i det her tilfælde der synes jeg, at rådmanden Kristian Würtz og hans medhjælpere de har ikke taget det her problem alvorligt. Og der kunne jeg næsten tillade mig at sige, at jeg synes, det er fantastisk, at man bare den ene gang efter den anden, hvor det her problem det er blevet diskuteret her i byrådssalen, at man ikke er kommet med nogle konkrete forslag til, hvordan vi kan bekæmpe det her problem. Nu står vi med problemet, og nu beder man sågar om ekstra midler for at få det her løst. Der må jeg sige til rådmanden, det er altså ikke godt nok, det er slet ikke godt nok. Man kan ikke være det her bekendt, at fordi man mangler halvanden eller to millioner, at så skal man til at indføre ekstra betaling og gebyrer, som nu SF de foreslår i deres forslag. Vi ved at der er kommet nye måder at bekæmpe rotter på, blandt andet som der tidligere er nævnt, de her spydfælder. Men hvorfor har man ikke langt tidligere gået ind i det her og fået det løst? Det kan da ikke passe, at vi skal i byrådet bruge tid på rottebekæmpelse. Hvad bliver det næste? Bliver det fordi der er for mange edderkopper eller myrer, ej hold nu op. Rådmand Kristian Würtz, opfodring, jeg synes, det er for dårligt, at du ikke har fået tag på det her. Tak. Ingen direkte tale i byrådssalen. Jan Ravn Christensen, SF. Værsgo. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg vil også starte med at sige, at selvfølgelig er vi alle sammen enige i, at der skal ske noget. Men jeg synes, det er blevet lidt tyndt bare at rejse sig op som et ud af 31 byrådsmedlemmer og så give rådmanden carte blanche til bare at brænde løs af pengene. Man skulle tro at sporene skræmte fra dengang, at vedkommende selv var rådmand, hvor der åbenbart også bare blev åbnet op for sluserne. Jeg synes i hvert

4 fald, at det er et problem, hvis det er den forventning vi har til rådmændene, at de bare brænder løs af pengene, når der er noget, der brænder på. Så kan man diskutere, om rådmanden skulle have været hurtigere ude, komme med et forslag til det. Man kunne diskutere, om Venstre skulle have kommet med et forslag til, hvordan man kunne finde finansiering til rottebekæmpelse, det er ikke sket. Derfor er vi jo nogen, der bliver nødt til at komme med et forslag til, hvordan vi agerer og handler på det her. Vi kan jo ikke bare sige, at man skal lave giga underskud og så operere på den måde, hvis man har et kæmpe problem. Det synes jeg simpelthen ikke er rimeligt. Så er jeg også lidt træt af den her diskussion omkring, at det må ikke være dyrere at være aarhusianer. Altså de færreste af os bliver særligt fattigere af at betale 30, 40 eller 20 kroner om året i det her rottebekæmpelsesgebyr. Altså, her i byrådet, jeg ved godt, at de fleste ikke ved det, men der har vi jo besluttet af lave gebyrer på tøjvask i ældreboligerne, det koster penge for de ældre nu her. I forbindelse med at vi lavede et udbud, så kom det lige pludselig til at koste penge, det er blevet dyrere for aarhusianerne. Omvendt så engang imellem så bliver det billigere for aarhusianerne, når vi sætter varmepriserne ned, det er jo sket adskillige gange igennem de seneste byrådsperioder, at vi har sat varmepriserne ned, og det er altså med markant mere end 30 kroner årligt, at varmepriserne de er blevet sat ned for en gennemsnitlig aarhusiansk familie. Vi kender det også på dagtilbud på forældrebetaling til vuggestue, børnehave, SFO, det er også blevet reduceret ret markant gennem de seneste mange år. Så sandheden er jo nok i virkeligheden, hvis vi bad nogen om at gøre regnskabet op, at det er blevet billigere at være aarhusianer, hvis man skal gøre det op i sådan en Venstre-tommestok. Til gengæld så er der mange andre måder, vi er blevet fattigere, vi har haft utrolig mange færre ansatte i den offentlige sektor og så videre, det er en helt anden diskussion. Bare for at sige, at jeg mener, at det er en falsk præmis at sige, at det her det er et stolt slag for den aarhusianske borger at skulle betale 30 kroner ekstra om året for at sikre, at vi kan være med til, at vi kan komme af med det her problem. Og vi mener, at vi skal gå i den fulde model, at vi skal få nye virkemidler sat i gang, som mange andre også har peget på. Og det kan vi ikke gøre ved bare at sige carte blanche til rådmanden, brænd løs af pengene. Nej der bliver vi nødt til at tage vores ansvar voksent og enten pege på nogle alternative besparelser eller også pege på, hvor vi kan finde indtægter til det, og der peger vi så på det her rottebekæmpelsesgebyr, som Aarhus er, jeg tror, en ud af tre kommuner i Jylland, der ikke har. Altså det er jo ikke fordi, at det skulle være specielt sådan ekstremt venstreorienteret at indføre sådan et gebyr her, så er der i hvert fald nogle meget vilde kommuner her rundt omkring i landet. Så en opfordring til, at vi får vedtaget det her gebyr, også gerne at vi får det gjort hurtigt, problemerne løser ikke sig selv i al den tid, som der går på at byrådet diskuterer. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Det er kommunens ansvar og opgave at levere og vedligeholde velfungerende infrastruktur, herunder kloaker og skadedyrsbekæmpelse, og indsatsen skal finansieres af vores normale kollektive skatteindtægter. Det her er en af de mange fælles opgaver, som naturligvis skal finansieres af fælleskabet. I Det Konservative Folkeparti er vi, hvis nogen af os skulle være i tvivl, meget kraftige modstandere af bolig-

5 og ejendomsskatter i det hele taget. Og en gebyrfinansiering på det her område er bare en omskrivning af en øget boligskat. Og man kan spørge sig selv, hvad bliver den næste kommunale opgave, der skal særbeskattes og opkræves hos boligejerne? Ligegyldigt hvor meget man forsøger at bagatellisere beløbet per hustand, så er det her en ekstraskat, og når først sådan en ekstraskat er indført, så går det sjældent den rigtige vej derefter. Lidt polemisk kan man sige, at hvis flertallet her i salen vælger at give SF nøglerne til skatteopkrævning her i kommunen, om muligheden for at sætte dagsordenen på den kommunale gebyrpolitik, så er det helt givet, at boligejerne og virksomhederne i Aarhus kan se frem til mere af samme skuffe. Og det er vi i den konservative byrådsgruppe selvfølgelig klar til at kæmpe imod med næb og klør. Vi mener, at rottebekæmpelsesplanen, som er sag nummer 37, rummer mange udmærket elementer og tiltag. Men vi vil gerne have en diskussion i Teknisk Udvalg og videreføre det i budgetdrøftelserne både af detaljerne og niveauet for indsatsen, og så selvfølgelig finansieringen inden for den kommunale drifts- og anlægsbudget, og altså ikke en gebyrfinansiering. Tak. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Nej, det kan da godt være for nogen, at 50 kroner om året ikke betyder så meget, men læg det sammen oven i alt det andet, der kommer, så kan det godt være, at der er nogle ting, der bliver billigere, men wupti så kom der lige en afgift på 520 kroner, som langt overstiger på varmområdet, som langt overstiger de nedsætninger, som der var i priser. Så afgifter, selvom priserne, og det er jo det, kan man sige, essensen af det, som folk snakker om nu, at de siger i Danmark, jamen der er skam skattestop i Danmark og vi hæver ikke skatterne, men samtidig så kan vi bare se, at der påsat den ene afgift efter den anden, som man opfinder og pålægger danskerne. Og så er det jo ikke så meget den halvtredser, men det er i princippet, det er princippet i, at når man har 19,8 milliarder, som man allerede har tvangsinddrevet, at man så ikke kan levere en forventelig, ordentlig service for de 19,8 milliarder, som man har at gøre godt med. Det er da en falliterklæring ud over det sædvanlige, at man så for at finde to millioner siger, jamen ved du hvad, vi kan ikke finde nogle af de her penge andre steder, vi kan ikke finde ud af de 19,8 milliarder vi har, der kan vi ikke finde to millioner nogle steder, så vi bliver nødt til at kræve endnu flere af borgerne. Det er jo vanvittigt. Og det er jo en falliterklæring. Hver gang man vil noget og hver gang man synes, at det koster noget, jamen så har vi sådan en kasse, som vi bare kan tage ud ved befolkningen. Man har brugt pengene på noget andet, og det skulle man måske så omprioritere. Jeg har nævnt en lang liste om, hvad man bruger penge på. Vi har lige siddet og brugt 200 millioner på forskellige kulturinstitutioner, vi har lige brugt ti millioner på en skulptur ovre på ARoS, jeg kunne blive ved. Jeg kunne blive ved, jeg kunne blive ved med konkrete eksempler, hvor vi smider penge ud til hinanden, og så står man pludselig og siger, sådan noget helt basalt som rottebekæmpelse, det har vi simpelthen ikke penge til. Selvfølgelig så må vi prioritere. Enhedslisten siger, at det må fællesskabet betale - fællesskabet har betalt, fællesskabet har betalt 19,8 milliarder. Lær at forvalte og bruge de penge ordentligt i stedet for.

6 Og jeg må sige, at jeg deler kritikken af, at hvis det er sådan at Teknik og Miljø ikke kan finde de penge til at gøre det her. Jeg husker for to år siden, og det står mig klart, at man kom og bad til budgetforhandlingerne om nogle flere penge til at få en hurdle omkring nogle byggesager på plads. Og man skulle bruge, var det fem millioner, tror jeg, det kan også være, at det var ti, jeg er ikke helt sikker, det må man undskylde mig, men det var mellem fem og ti millioner, man skulle bruge, og dem fandt vi til en budgetforhandling, kan jeg huske, fordi man kunne ikke selv finde pengene. Året efter så kom der et udspil, hvor man kunne finde 200 millioner ved interne justeringer og rokeringer. Der skulle pengene bruges til almene boliger. Der fandt man 200 millioner i Teknik og Miljø internt. Jeg har dokumentet, man er velkommen til at se det. Der står direkte ved interne justeringer og omprioriteringer kunne man finde de her penge til de almene boliger, da man ville bygge alle de her almene boliger. Nu står man så igen, og så mangler man penge til det her. Og der er det bare den der ikke, fool me ones, shame on you, fool me twice shame on me. Den går altså ikke igen. Og vi hopper ikke på den. Der ligger masser af midler ovre ved Teknik og Miljø, de kan åbenbart finde dem frem, når de har brug for dem, og så må de jo finde dem frem nu. Så derfor kan Liberal Alliance selvfølgelig ikke gå ind og støtte, at vi skal kræve flere penge af aarhusianerne. Det er jo nærmest til grin, hvor dårlige vi er til at køre et budget. Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, Socialdemokraterne. Kristian Würtz (S): Ja vi har jo allerede været vidt omkring i debatten, men for at summere op, altså vi står med den udfordring, at vi ser en markant stigning i anmeldelserne af rotteangreb, det er formentligt over en fordobling af besøgene ude ved hustandende, som vi ser over en toårig periode eller noget i den stil, så det er altså et massivt problem vi har. Rigtig mange aarhusianere er plaget, og mange steder kan vi se, at det serviceniveau, som vi leverer, som Aarhus Kommune ved udlægning af gift, det rækker ikke i forhold til at bekæmpe problemet. Så det har vi behov for at få gjort noget ved, og det er jeg sådan set glad for, at der er mange partier, der er med til at sætte det på dagsordenen. Vi kan også se, at økonomien på området er presset, det er klart, der har ikke været en hel masse ekstramillioner, der lå i en skuffe, som ikke blev brugt på området. Og det er jo sådan set allerede med det serviceniveau, som vi har i dag, og som der lægges op til at videreføre i rottehandlingsplanen. Der er omkring et par millioner kroner på rammen, og med det serviceniveau, der er foreslået her, jamen så har man brug for lidt over fem millioner for rent faktisk at kunne levere den vare. Så har der været fornuftige forslag fremme om at begynde at arbejde med for eksempel mekaniske fælder, som i mange tilfælde er og i nogle af de grelle tilfælde er mere effektive. Et forsigtigt skøn kunne lyde på, at jamen det vil være godt med en ramme på noget, der minder om et par millioner til sådan en indsats, og så er vi oppe på de syv millioner, hvoraf de fem ikke er på budgettet i dag. Jeg er ikke tilhænger af en praksis, hvor man som rådmand går ud og begynder at bruge en hel masse penge, som byrådet ikke har bevilliget, og jeg tror også, at jeg vil ende med at komme i fedtefadet, hvis det var, at jeg fulgte Gert Bjerregaards råd, undskyld Venstres ordførers råd, selvom jeg nok ville få en varm opbakning derfra, hvis det gik sådan. Der er det rigtige selvfølgelig, at vi lægger det her problem frem på bordet og så må vi diskutere det i en overordnet sammenhæng, hvad for nogle af de problemer vi har i byen skal vi løse og hvordan. Der er kommet forslag fra Socialistisk Folkeparti i forhold til at indføre en gebyrsætning af området, og det kommer vi jo til at diskutere i sammenhæng med en masse andre ting i forbindelse med

7 budgetforhandlingerne. For det er sådan, at hvis det skal blive til mere end en snakken her i salen, så er man nødt til at finde nogle penge. Uanset hvor pengene kommer fra, uanset om de kommer fra magistratsafdelingerne, hvor de ligger i dag, eller om de kommer fra kommuneskatten, uanset om de kommer fra gebyrsætning eller hvad de gør, så er det jo i sidste instans aarhusianernes midler, vi bruger på de ting, som vi synes er vigtigst. Fra Socialdemokratisk side så har vi ikke taget stilling for eller imod SFs forslag om et gebyr, men i forhold til det billede der er af, at aarhusianerne skulle være ekstra presset af gebyr, afgifter og takster for eksempel inden for det tekniske område, så er det måske rimeligt at sige, at over den sidste håndfuld år, der har en gennemsnitlig aarhusianske husstand i et indefamiliehus oplevet, at takster og gebyrer er faldet med et par tusind kroner på årsbasis. Det er ikke et argument hverken for eller imod at indføre et rottebekæmpelsesgebyr, men det sætter debatten her i aften i perspektiv, og det er derfor jeg nævner det. Hvad hedder det, hvis man skal følge SFs forslag og bruge det til at finansiere både den basale rottebekæmpelse og en mekanisk bekæmpelse med fælder, jamen så vil det inddrage i omegnen af 22 kroner per million ejendomsværdi, og jeg ved ikke lige, hvad det vil betyde for en gennemsnitlig hustand, men altså det vil vel, lad os bare sige, det er to millioner, så er det 44 kroner eller noget i den stil, hvis du har et hus med en ejendomsværdi på to millioner. Jeg ved ikke lige, hvordan det passer med gennemsnitlig. Men det er altså den størrelsesorden vi taler om i forhold til de forslag, der ligger. Med det vil jeg ikke sige så mere i dag, jeg ved egentligt ikke, om den skal i udvalg eller om den skal i magistraten, eller hvor den skal hen ad. Jeg forventer i hvert fald, at vi kommer til at snakke om den i løbet af september måned, ligegyldigt hvor vi sender den her. Det tror jeg er helt rigtigt. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja, det er der i hvert fald ingen tvivl om. Det glæder mig da, at rådmanden besinder sig i forhold til ligesom at blåstemple gebyret. Vi kan spørge borgmesteren, når vi skal afslutte sagen, om at skatterne skal stige i Aarhus, eller om vi skal have dem sænket, eller om de skal holde det niveau, at de har. Jeg erindre, at tidligere borgmester også Jacob Bundsgaard startede budgetforhandlingerne med at sige, at udgangspunktet det er, der er ingen skatter eller afgifter, der skal stige eller falde, så vi kan jo godt her i aften forkaste SFs forslag. Tilbage til overskridelsen, jamen det er jo inden for rådmandens område at kunne vælge og prioritere og sige, jamen den her konto, den bliver overskredet. Lad mig give et andet eksempel, lad os forestille os, der nu et år var rigtig meget sne fra november til marts måned, dynger af sne, og at man så hævede nu er budgettet brugt, vi kan ikke gøre mere, vi lukker for butikken. Der er ingen tvivl om, at når man har pligt til at skulle rydde op i de her mange rottereder, så skal man ikke sidde og vente på en efterbevilling på så små penge, som det er. Vi kender alle sammen, at man har ret til at overskride den eksakte økonomi inden for en vis ramme, og det gør man slet, slet ikke ved at have brugt ekstra penge på det her område. Og så vil jeg igen henvise til, havde man nu styr på sine udbud, så var der jo syv millioner at hente, hvis man valgte den billigste leverandør i stedet for åbenbart at tilsidesætte det princip. Men det udbud går da heldigvis om, så er der jo da en finansieringskilde her. Men lad med at dække sig bag økonomi, hold jer nu i

8 Teknik og Miljø til den pligt i har og få ryddet op. Så skal vi nok løse det økonomiske, det er jo relativt små penge. Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. For lige at gentage inden jeg nu siger det, jeg egentligt vil sige, så er vi jo som sagt alle her enige om, at der er et problem, der skal løses. Jeg hører også alle sige, at den økonomi, der ligger, er en størrelsesorden som vi burde kunne finde en løsning på. Så er der nogen, der tyer til det lette værktøj, som hedder skatteudskrivning, og det er vi jo så mange der er imod heldigvis. Jeg kunne godt tænke mig at få svar på spørgsmålet, hvad har ejendomsværdi med rottebekæmpelse at gøre? Intet er svaret. Det er jo helt forfejlet at begynde at snakke om, at en mangelfuld kloakanlæg, mangelfuld indsats på rottebekæmpelse og den forebyggende indsats skulle have nogen som helst relation til ejendomsværdien. Og det er vi bare nødt til at have en fornuftig diskussion om i Teknisk Udvalg og i den videre budgetproces. Jeg kan næsten på forhånd sige, at vi kan ikke være med til det her. Vi vil gerne være med til at finde, eller jeg kan på forhånd sige, at vi ikke kan gå med til at udskrive nogen som helst skatter og gebyrer, og slet ikke noget der er så vilkårligt fastsat som til ejendomsværdien. Vi vil gerne være med til at finde de millioner, vi erkender, og det bør alle erkende, at den måde byen udvikler sig på vil give udfordringer af den her karakter fra tid til anden. Hver gang vi bryder ny gade op i byen, så opdager vi nye lommer af rotter. Jeg er selv ejendomsbesidder i byen mange steder og har oplevet det her på min egen krop og på mine beboers og lejeres krop, det er rent ud sagt et helvede, når det sker. Så ingen er mere for, at vi skal gøre en stor indsats på det her område end jeg, men lad os finde økonomien der, hvor den skal findes, inden for det normale kollektive budget. Så er det rådmand, Kristian Würtz, Socialdemokratiet. Kristian Würtz (S): Jeg synes, at vi skal passe på, at debatten ikke bliver al for floskelpræget. Altså, vi kommer hurtigt ud i sådan en debat, der kan komme til at lyde som den der skattestopsdebat, der indimellem martre landspolitikken. Så kunne vi også komme tordnende med det der regneark, der viser, hvor meget afgifter og gebyrer på det tekniske område er faldet i den tid, der har været socialdemokratisk rådmand. Men hvis vi nu skal være helt ærlig, så er det vel ikke alene partifarven, der har været afgørende for det, så er det jo en hel masse andre ting. Men vi kan jo vende tilbage til det i november næste år, men kan vi ikke udskyde den debatform en lille bitte smule endnu. Venstres ordfører kommer med et eksempel om, at hvis det sner rigtig, rigtig meget, så går vi jo også ud og skovle sneen væk. Men der er jo også en forskel i forhold til det her budgetområde, fordi på vintervedligeholdelsen der har vi rent faktisk en byrådsvedtaget budgetreguleringsmodel, som gør, at jeg kan gå ud og bruge rigtig mange penge på vintervedligeholdelse, hvis det sner rigtig, rigtig meget. Og jeg synes, at det er rigtig fint, at vi har byrådsvedtagne rammer for, hvordan det er, at vi bruger pengene her. Ellers er det, at vi risikerer, at der løber totalt løbsk på et område, hvis man ikke har nogenlunde styr på de strukturer. Vi står i en kommunal virkelighed, hvor vi skal passe rigtig godt på vores penge, og hvis vi letter

9 tøjlerne i den økonomiske styring, jamen så løber det altså løbsk. Det ved Venstres ordfører alt om fra den tid, hvor han var rådmand på Socialområdet, hvor at økonomien desværre løb løbsk. Og det er sådan set også en meget fin lektie at have med også ind i den her sammenhæng, selvom det er i en helt, helt anden budgetstørrelse, vi taler. Og den er vel heller ikke større, end hvis vi nu sætter os rundt omkring bordet til budgetforhandlingerne og skruer hovedet på, mon ikke vi så finder en god løsning på det, som de fleste kan sætte sig ind i. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jo hvis det er ti millioner, der er det årlige rådighedsbeløb, så kan vi selv regne ud, hvor mange procent af rådighedsbeløbet, vi så bruger af det her, ellers skal vi jo finde pengene et andet sted og sådan noget. Men lige kort til det der med afgifterne, og så er det da rigtigt, at de bliver justeret op og ned, men jeg tror nu, hvis man regner det hele sammen, så kan man jo tage den seneste beslutning om kloakseparering med til husejerne, hvor de gennemsnitlig får en regning på måske kroner per hustand for at skulle kloakseparere, så tror jeg nok, at vi kan lægge det sammen og sige, at det er blevet forholdsvist dyrere at være husejer i den kommende periode for folk i Aarhus. Men lad os nu bare få fundet de der midler. Det jeg sådan set er mest bekymret om, det er, er det så fremtidssikret det her? Altså nu ved jeg godt, at der ligger en plan, der hedder , er det her nok til, at man måske er så ambitiøse, at man kan få knækket kurven omkring det, eller løbe vi to skridt bagefter, så vi står i 2018 igen og så er problemet blevet endnu større, så skal der endnu flere midler til? Så vil jeg sådan set hellere være fremsynet nu og så få sat de midler af, som er nødvendigt for, at vi måske kan gå den anden vej og få knækket kurven omkring de her rotter, selvom jeg erkender, at det er et svært problem. Og det kunne være rart, hvis man måske lige kunne få rådmandens bud på, om vi kommer i nærheden af det ved det her, som man foreslår i den her handlingsplan her. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Til udvalgsbehandlingen der vil gerne bede om et notat på den konkrete sag, vi har set flere gange i dagspressen omkring Bogensegade, hvad er der foretaget konkret henover sommeren i forhold til bekæmpelsen der? Jeg kan hilse og sige, at det er ikke løst endnu. Det er jo sagt så i aften af rådmanden, at grundet jeg ikke har penge nok, så har vi ikke bekæmpet rotterne. Det er jo det, der er sagt. Man vil ikke lave en overskridelse, selv om man har pligt til at fjerne de her rotter. Det er jo totalt falliterklæring. Ja, overordnet så har vi en økonomisk ramme for hver enkelt område, og det skal man styre efter, men der er jo ikke nogen, der giver et pip, hvis det er sådan, at man har overskredet den ramme og kommer med en godtgørelse på, at det her faktisk har været en plage over længere tid. Man tilsidesætter den forpligtigelse, man har, og gemmer sig bag en økonomi, hvor man har et mega budget. Jeg synes simpelthen det her det er under lavmål.

10 Godt. Sagen er sendt til behandling i Teknisk Udvalg, og de spørgsmål der er, de bliver besvaret i den forbindelse.