Artikel: De ti vigtigste elementer i et succesfuldt møde

Transkript

1 Indhold Artikel: De ti vigtigste elementer i et succesfuldt møde... 2 Hilse på øvelse: Pege fingre... 5 Dialog og ideudviklingsmetode: Deltagere fra helvede... 6 Dialogmetode: Summerunde... 7 Idéudviklingsmetode: Brainwriting... 8 Videndelingsøvelse Pluk panelet... 9 Dialogmetode: Holdningsgymnastik Dialogmetode: Hjørneøvelse Energizer: Fyrværkeri Litteraturliste Links

2 Artikel: De ti vigtigste elementer i et succesfuldt møde At lave gode møder er meget sværere end de fleste, der ikke arbejder professionelt med mødeplanlægning, tror. At lave et mindeværdigt møde som både er effektivt, interessant og en positiv oplevelse kræver ofte meget forberedelse. Der skal tænkes, planlægges, koordineres og organiseres. For at hjælpe dig med at skabe en så stor succes som muligt med dit næste møde, vil vi her give dig en liste over de vigtigste ting, du skal huske at tænke på i din planlægningsproces. 1. Klart Formål Mange møder bliver holdt fordi det plejer vi at gøre. Men plejer er ikke nogen tilfredsstillende grund til at mødes og bruge hinandens dyrebare tid og ressourcer. Tid er en mangelvare for de fleste ledere og medarbejdere, så vi skal sørge for at bruge hinandens tid med ydmyghed og omtanke. Det er derfor vigtigt, at I overvejer hvad formålet er med mødet, og hvordan det kan skabe værdi for organisationen og deltagerne. Et hvert møde bør have et klart formål, som også er formidlet klart og tydeligt til deltagerne. Typisk formål på et møde kan være: at skabe relationer, at videndele, at skabe fælles forståelse for virksomhedens vision og strategi, at motivere at få idéer. Et klart formål gør også jeres forberedelser meget nemmere, fordi I hele tiden kan vurdere, om indhold og metoder hjælper jer med at realisere jeres formål. 2. Forventninger til Output Hvis det er meningen, at mødet skal nå nogle bestemte resultater, er det vigtigt, at I har taget stilling til i hvilke resultater, I ønsker, og i hvilken form de skal dokumenteres. Der findes mødetyper, hvor det ikke er vigtigt, at der er et konkret resultat af mødet. Hvis jeres vigtigste formål f.eks. er at teambuilde og fejre jeres succeser, er det måske ikke så vigtigt, at der findes et output, men til de fleste møder skal I tage stilling til, hvad I gerne vil have med hjem, skal det f.eks. være en masse beslutninger, projektbeskrivelser, projektgrupper eller bare et idékatalog. I bør også tage stilling til, hvordan I vil dokumentere resultaterne. I kan vælge de klassiske måder, som f.eks. et skriftligt referat eller powerpoints. I kan også vælge mere levende dokumentationsformer, som f.eks. fotos, en film, illustrationer, modeller bygget i forskellige materialer eller skuespillere, der spiller improviseret teater over mødets vigtigste resultater. 3. Motiverede deltagere Deltagerne skal selvfølgelig være de rette deltagere. De rette deltagere kan f.eks. være dem, der har noget at bidrage med; dem der er en del af fællesskabet; dem der skal være med til at få tingene ske, eller dem der inspirerer osv. Overvej om der er nogen, der ikke behøver at være der, eller som måske ikke behøver at være med til hele mødet. I vores demokratiske danske kultur er vi ofte tilbøjelig til at invitere lidt for mange for at sikre os, at ingen bliver sure, men måske vil nogen af dem hellere blive hjemme. Det er selvfølgelig vigtigt at mødedeltagerne er motiverede. Umotiverede deltagere skaber dårlig stemning og kan i værste fald ødelægge et møde. I kan motivere deltagerne ved tydeligt at fortælle dem, 2

3 hvad formålet med mødet er, hvad der forventes af deres indsats, og at deres deltagelse er værdifuld og uundværlig. 4. Inspirerende iscenesættelse af de fysiske rammer Det giver unødig støj på mødet, hvis de fysiske rammer ikke passer til mødets formål. F.eks. er det ikke smart at være i et bestyrelseslokale med tunge magtrelaterede møbler, hvis I skal være kreative og hænge post it lapper på væggene. Vælg et mødested som inspirerer jer i forhold til mødets formål, f.eks. kan et sted i naturen give plads til store tanker. Indret møde- og grupperum så det skaber de bedst mulige vilkår for jeres arbejdsprocesser. Overvej f.eks. om I har brug for gulvplads, cafeborde, borde og stole, der nemt kan rykkes rundt, musik m.m. At sidde rundt om et bord er ikke egnet til alle mødetyper. Har I de materialer, I skal bruge? Tuscher, post it blokke, stressbolde, tænkehatte m.m. Forplejning er en vigtig del af mødet, men ikke det vigtigste som nogen påstår. Overvej hvilken forplejning der kan hjælpe jer til at tænke klart og holde energien. Hvilken forplejning der kan gøre jer glade og give jer en god og måske overraskende oplevelse. 5. Forberedelse og forventninger Overvej hvilke materialer og informationer deltagerne skal have inden mødet. Typiske funktioner af materialer og informationer er: At inspirere og at klæde deltagerne fagligt på. Måske skal de læse noget eller lave deltage i en lille spørgeskemaundersøgelse. Vær ambitiøs, men realistisk, hav ikke overdrevne forventninger til hvor meget deltagerne forbereder sig. Sørg også for at skabe de rette forventninger hos deltagerne. Lad vær med at oversælge mødet, det er bedre at lade deltagerne blive positivt overrasket end skuffe dem. 6. Velforberedt Indhold Sørg for at det faglige indhold er i orden, så alle får mest muligt ud af det. Stil krav til interne og eksterne oplægsholdere, sørg for at deres oplæg forholder sig til formålet med mødet. Accepter ikke standardiseret oplæg som er helt uden for sammenhængen, så hellere spare penge og bruge dem på en, der er mindre kendt gæst eller brug penge på en facilitator. 7. Vælg en dygtig facilitator En dygtig mødeleder kan være forskellen på fiasko og succes. En dårlig mødeleder formår ikke at styre tiden og skabe samarbejde og retning på mødet. En god mødeleder kan få deltagerne til hurtigt og effektivt at nå mødets mål. I moderne mødesprog hedder det ikke længer en mødeleder, men en mødefacilitator. En facilitator er ikke bare en, der holder tiden og dagsordenen. En facilitator får med blid og stram styring mødedeltagerne til at blomstre med deres viden og talenter og sørger for, at de så let som muligt når mødets mål. Vælg den af jeres folk, der er den bedste facilitator til at styre mødet, det er ikke altid chefen, der er den bedste. Alternativt kan I hyre en professionel facilitator, som regel er det pengene værd. 8. Lav en levende Proces De fleste mødeplanlæggere er tilbøjelige til at fokusere for ensidigt på mødets indhold og glemme, at måden mødet afholdes på er mindst ligeså vigtigt som det faglige indhold. Lav et program med masser af variation og deltagerinvolvering. Sørg for at deltagerne ikke får lejlighed til at falde i søvn på deres stole 3

4 mens de lytter på endeløse foredrag. Deltagerne vil gerne involveres og bidrage aktivt. Forskning har vist at 80% af deltagerne synes, at mødet blev meget bedre, når det blev faciliteret anderledes. Det var kun få som ikke brød sig om det. Der findes efterhånden en del bøger og hjemmesider hvor du kan læse om nogle af de mange faciliteringsteknikker, der kan skabe et levende og involverende møde. 9. Sørg for en god stemning og masser af energi. Moderne psykologisk forskning viser, at et positivt klima, hvor mødedeltagerne oplever mindst 3 gange så mange positive følelser som negative, er en af de vigtigste forudsætninger for at få deltagerne til at samarbejde kreativt og effektivt. Planlæg derfor aktiviteter og overraskelser som kan få humøret og energien i vejret hos deltagerne. Start med jer selv i forberedelsesgruppen vær positive og anerkendende. Prøv også med energizers, walk and talk, stående møder, sociale lege om aftenen, gode involverende mødeteknikker osv. 10.Lav opfølgning Retur on investment (ROI). Det er næsten altid vigtigt, at der følges op på et møde. Overvej hvordan I vil sikre, at mødets resultater bliver ført ud i livet. Skal I mødes igen, skal der nedsættes arbejdsgrupper, eller skal der laves en gruppe på et socialt netværk som Linkedin? Det er ofte en god idé at evaluere mødet for at blive klogere til næste gang I skal lave et stort møde, men også for at kunne dokumentere effekten af mødet, så I kan få ressourcer til at holde flere møder. Der findes en effektiv evalueringsmetode der hedder Return on Investment (ROI), som ikke bare fokuserer på, om deltagerne er tilfredse, men også på hvad de har lært og tager med sig, og om mødet har været pengene værd. 4

5 Hilse på øvelse: Pege fingre Kort beskrivelse Uformel metode til at blive præsenteret for de andre. Deltagerne hjælper hinanden med at præsentere de andre, ved at pege og fortælle hvem de andre er. Formål: Få overblik over hvem de andre er. Hvornår: I opstarten af et forløb eller på et møde. Øvelsen kræver at hovedparten af deltagerne kender hinanden i forvejen. Tid: Ca minutter. Det skal du bruge: Ingen materiale krav. Opstilling: I princippet kan alt fungere, men jeg synes den fungere bedst, hvis I står i en cirkel ude på gulvet. Egner sig bedst til gruppestørrelse: Sådan gør du: Bed deltagerne gå sammen to og to. De skal gå sammen med én de ikke kender så godt i forvejen. Sig at de nu får lov til noget man normalt ikke må, nemlig pege af de andre. Sig at de få 5-8 minutter til at stå/sidde og pege på de andre deltagere og fortælle hinanden hvem de andre i rummet er. Du forventer selvfølgelig at de sørger for, at præsentere de andre fra deres bedste sider. Hvis der er nogle som ingen af jer ved hvem er, er I velkommen til at gå hen at spørge dem. En variant: Du kan evt. bede deltagerne starte med at stille sig op på en linje efter hvor mange de allerede kender, eller efter hvor mange længe de har været i organisationen. Herefter kan du bruge linjen til at dele parrene, så du sikre dig at der i alle grupper er nogen som i forvejen kender mange. Læringspointer: Hvis vi deler vores netværk med andre, kan vi hurtigt få vores netværk til at vokse. Hvis vi hjælper nye ind i gruppen, bliver gruppen meget hurtigere velfungerende. Kilde: Øvelsen er inspireret af Ib Ravns øvelse af samme navn. Du kan læse hans beskrivelse af øvelsen i bogen Møder der kommer os i møde, Kursuslex

6 Dialog og ideudviklingsmetode: Deltagere fra helvede Kort beskrivelse Øvelse der hjælper deltagerne til at overvinde vanskeligheder. Udviklet af Thiagi. Formål: Få talt om det der er svært. Hjælpe hinanden til at finde løsninger. Få deltagerne til at tale sammen. Hvornår: Når der er brug for at bearbejde noget som er svært. Tid: Ca minutter. Materialer: Du skal bruge sedler og penne til alle. Og en kuvert til hver gruppe. En klokke, fløjte eller lignende. Egner sig bedst til gruppestørrelse: Sådan gør du: Placer deltagerne i mindre grupper med 3 til 7 i hver. Spørg om hvad der vanskeligt i f.h.t. det emne i har valgt at arbejde med, f.eks. bed dem nævne forskellige typer vanskelige kursister. Giv hver gruppe en vanskelighed. F.eks. en vanskelig kursist type. den der ved det hele selv eller den der er tvunget afsted på kurset. Skriv navnet på vanskeligheden/kursisttypen på en kuvert og giv den til gruppen. Giv dem et kort og en pen, og bed dem skrive så mange idéer som muligt ned til hvordan man kan håndtere denne type vanskelighed/kursist på 5 minutter. Når tiden er gået, skal de cirkulere kuverten til den næste gruppe. De får nu selv en ny kuvert, hvor de på en ny seddel på 5 minutter skriver så mange idéer som muligt til hvordan de kan håndtere den nye vanskelighed/kursist. Cirkuler kuverterne 2-4 gange. Bed til sidst gruppen om at kikke i den kuvert de har modtaget og vælg de tre bedte måder at håndtere vanskeligheden/kursisten på. Lav evt. en opsamling i plenum, hvor alle grupperne eller udvalget grupper fortæller hvilke tre løsningsforslag de nåede frem til. En variant: Skriv evt. de tre forslag på plancher og hæng dem op. I stedet for at skrive vanskelighederne på kuverter kan I skrive dem på flipover og bede grupperne bevæge sig rundt fra flipover til flipover. 6

7 Dialogmetode: Summerunde Kort beskrivelse Summerunde er en meget enkelt metode til at lade kursusdeltagerne fordøje et indlæg på. Vi ved, at efter 15 minutters envejskommunikation falder læringskurven drastisk. Ved at involvere deltagerne med en summerunde kan vi holde dem vågne og på tæerne. Når du involverer deltagerne med en summerunde, får du værdifuld viden og idéer fra deltagerne, som ofte er klogere end de tanker, du selv har tænkt. Metoden er især god på møder med mange deltagere, da den sikrer, at alle bliver aktiveret samtidig. Formål: At få deltagerne til at fordøje et fagligt indlæg, så de lærer og husker bedre. At involvere alle deltagere. At få deltagernes refleksioner over et givent emne. Hvornår: Efter et fagligt indlæg. Tid: 3-10 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: Sådan gør du: Efter dit oplæg beder du tilhørerne vende sig mod hinanden og diskutere, hvad de lige har hørt. Giv dem gerne et hjælpespørgsmål, f.eks. Hvad undrer dig mest i det, du lige har hørt? Eller hvordan påvirker det din dagligdag? Bed dem tale sammen i 2-3 minutter. Spørg derefter om der er nogen, der har lyst til at dele et par af de ting, de sagde. Pluk 3-4 kommentarer, men sørg for at der ikke åbner sig en stor diskussion (med mindre det er det, du vil have ud af øvelsen). Varianter: Kilde: Bed deltagerne sidde for sig selv i et minuts tid og gøre deres egne tanker, før de taler med sidemanden. Bed deltagerne rejse sig og summe med en tæt på. På den måde sikrer du, at man ikke summer med den samme hver gang, samtidig med at du får listet lidt fysisk aktivitet ind i en ellers stillesiddende session. Denne øvelse er hentet fra: Elsborg, Steen & Ravn, Ib; Lærende møder og konferencer i praksis. Peoples s Press. 7

8 Idéudviklingsmetode: Brainwriting Anvendelsesområde Brainwriting er enkel brainstorm-metode, som er rigtig god at bruge lige før en fælles brainstorm. Brainwriting hjælper til hurtigt at få skrevet alle de idéer ned, som deltagerne umiddelbart har til det emne i arbejder med. Metoden er god til at få tømt hovederne, så man bedre kan lytte på de andres idéer. Desuden har forskning vist at der kommer flere originale idéer på denne måde, end hvis gruppen starter med at få idéer sammen (grupper harmonisere meget hurtigt deres tankegang) Gruppestørrelse: Varighed: 5-10 minutter. Formål: Få mange idéer hurtigt. Tøm hovedet for idéer. Sådan gør du: Bed alle om at skrive idéer ned i tavshed. Bed dem dele idéerne med deres sidemænd 1-2 andre. Bed dem evt. finde ud af hvilke idéer de kan blive enige om. Eller vælge de mest innovative idéer. Alternativ: Sæt jer rundt om et bord eller lav flere grupper rundt om flere borde. Sørg for at alle har en post-it-blok og en tushpen. Forklar at I kun skriver én idé pr. seddel. Skriv tydeligt, så andre kan læse det. Hav evt. et par eksempler klar, som du kan vise deltagerne. Eksemplerne må gerne være vilde, for at vise deltagerne, at alt er tilladt. Alle skriver alle de idéer, de måtte have til opgaven ned samtidig. Ingen siger noget. Der er arbejdsro. Hver gang du har skrevet en idé, lægger du den ind på midten af bordet. Kig løbende på de andres idéer og bliv inspireret til nye idéer. Skriv indtil I ikke kan få flere idéer. Stop i tide, selvom én eller to bare kan blive ved. Det er vigtigt, at gruppen ikke taber energien. Hæng idéerne op på væggen, når I er færdige. Opsamling på øvelsen: Efter brainwritingen kan I hænge idéerne op på væggen og gå i gang med at få overblik over dem, inden I begynder at uddybe og udvælge de mest perspektivrige idéer. Opstilling: Det bedste er at sidde rundt om et bord 6-8 personer. Er I flere, kan I lave flere gruppeborde. Man kan også sidde i rækker eller hestesko, men så kan man ikke lægge sedlerne på midten af bordet til inspiration for de andre. Sørg for vægplads til at hænge sedlerne op. Tjeck at sedlerne kan klæbe. Materialer: En post it blok og en tuschpen til alle deltagere. 8

9 Videndelingsøvelse Pluk panelet Kort beskrivelse Pluk panelet egner sig godt til at sprede viden fra mere erfarne deltagere til mindre erfarne. Deltagerne interviewer panelet. Formål: Sprede gode eksempler. Blive inspireret af de dygtigste/eksperterne/ de mest erfarne. Hvornår: Når som helst. Når du har en gruppe eksperter/erfarne folk som skal videregive deres viden erfaringer til de øvrige deltagere. Tid: Ca minutter. Det skal du bruge: Papirsedler til alle og en pen. En hat, skål eller ligne til at putte sedlerne i. Opstilling: Alle skal kunne se det udvalgte panel. Egner sig bedst til gruppestørrelse: Sådan gør du: Saml dit panel af eksperter, f.eks. ledelsen, eksperter inviteret udefra, interne eksperter, bestyrelsen m.m.. Lad dem sidde på en scene eller stå op så alle kan se dem. Bed alle deltagerne skrive et spørgsmål de brænder for at stille panelet, på det stykke papir du har lagt ud til dem. Saml spørgsmålene ind i en skål. Træk et spørgsmål og stil det til panelet. I stedet for at lade hele panelet svare, kan du bede en eller to af de mest relevante paneldeltagere svare. Hvis du kan se at én af dem brænder for at svare kan du give vedkommende ordet. Mens panelet svare, kan du plukke det næste spørgsmål skålen og sikre at det ikke overlapper for meget med tidligere stillede spørgsmål. Sørg for at alle i panelet kommer til orde i løbet af hele seancen. Fortsæt til I har brugt den afsatte og er nået gennem et passende antal spørgsmål. Fortsæt ikke til skålen er tømt, ingen orker at høre på spørgsmål og svar. En variant: o Du kan også bede eksperterne skrive nogle spørgsmål ned, som de gerne vil have deltagerne skal summe over. o Du kan også bede deltagerne sende spørgsmålene elektronisk, f.eks. via SMS. Læringspointer: Deltagernes spørgsmål er som regel mere begavet og relevante end dem du selv kan formulere. Når vi kan spørge anonymt, får vi nogle andre slags spørgsmål frem. Kilde: 9

10 Denne øvelse udviklede jeg sammen med Dansk Socialrådgiverforening, da jeg skulle faciliterer deres generalforsamling i Vi bruget metoden til at lade deltagerne interviewe den siddende bestyrelse, før den nye bestyrelse skulle vælges. Det gave potentielle nye kandidater et indblik i hvad bestyrelsesarbejde krævede og gav af udbytte. 10

11 Dialogmetode: Holdningsgymnastik Kort beskrivelse Holdningsgymnastik er en metode til at få alle til at tage stilling til et væsentligt dilemma. Metoden er rigtig god til at kickstarte en diskussion, og aktivere deltagernes naturlige nysgerrighed. Formål Få ny viden om hinanden. Få alle til at tage stilling. Få alle ud på gulvet. Tid: Ca minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: 6-50 Sådan gør du: Find et dilemma, f.eks. hvad er vigtigst for at skabe vellykkede forandringer - ledelsen eller medarbejderen? Skriv dilemmaet på to ark og hæng dem op i hver sin ende af lokalet (et ark, hvor der står ledelse og et hvor der står medarbejder). Bed deltagerne stille sig i nærheden af det udsagn, de er mest enig i. Det er tilladt at stille sig imellem de to udsagn, men ikke på midten (det er for kedeligt). Når alle har stillet sig, så interview et par repræsentanter fra yderpunkterne og evt. et par i midten. Spørg dem, hvorfor de står, hvor de gør. (Bed dem evt. først tale sammen med deres sidemand i 1-2 minutter om, hvorfor de står, hvor de gør). Afslut øvelsen. Tip: Brug evt. en bold til at styre, hvem der skal have ordet. Lav evt. en hestesko med et reb på gulvet, og bed folk stille sig op efter den. Det giver mulighed for, at man kan tale med dem overfor, som jo har en anden holdning end én selv. 11

12 Dialogmetode: Hjørneøvelse Kort beskrivelse Hjørneøvelsen er en øvelse, der får mødedeltagerne til at udtrykke deres holdninger til et emne med deres krop. Fordelen er, at de på en meningsfyldt måde får bevæget sig, og at alle bliver tvunget til at tage stilling. Som underviser får du et billede af, hvad alle deltagerne mener og ikke kun de mest snakkesaglige. Formål Bevægelse Alle tager stilling Tid Ca minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse Vejledning Bed alle komme ud på gulvet. I fire hjørner markeres fire holdningsmæssige yderpunkter i et dilemma. F.eks. kunne det overordnede spørgsmål være: Hvad er vigtigst for at ændre mødekulturen? I et hjørne kunne være en seddel, hvor der står: Deltagerne. I et andet kunne stå: Mødelederen, i et tredje De fysiske rammer. Det fjerde hjørne kunne hedde Andet. Det er godt at lade det sidste hjørne være en åben kategori, så der er plads til helt andre vinkler, end dem du har planlagt. Bed deltagerne beslutte sig for, hvilket hjørne de helst vil stå i. Tæl til tre og bed alle rykke sig samtidigt, så alle tager udgangspunkt i deres egen holdning i stedet for at vente på, hvor de andre stiller sig. Når alle har stillet sig, kan du spørge en eller to i hvert hjørne, hvorfor de har stillet sig der. Der er ikke tale om en diskussion, hvor de andre skal være enige eller uenige, men blot en synliggørelse af forskellige synspunkter. Tips Sig evt. til deltagerne, at de kan flytte sig, hvis de bliver overbevist af noget, som nogle af de andre siger. Brug evt. øvelsen til at få en åben diskussion efterfølgende. Brug kun øvelsen på reelle dilemmaer. Hvis der kun findes et svar, kan øvelsen i værste fald virke som en metode til at udstille, at nogen er klogere end andre. Lav evt. øvelsen flere gange hurtigt efter hinanden, på forskellige (evt. sjove) emner, før du går til hovedspørgsmålet. På den måde får du varmet dem op til, at turde vise deres holdning. 12

13 Energizer: Fyrværkeri. Kort beskrivelse: Sjov fysisk øvelse inspireret af sten-papir-saks.. Formål: Fysisk aktivitet Positiv energi Grin Læringspointer: Godt samarbejde handler ikke kun om at tale sammen, men også om at kunne mærke, hvad den anden vil. Tid: Ca minutter. Egner sig bedst til gruppestørrelse: Sådan gør du: Bed deltagerne finde sammen to og to. Forklar at de først skal lære tre forskellige positioner, ligesom i sten-papir-saks, her nøjes vi ikke med hånden, men bruger hele kroppen. Forklar deltagerne de tre positioner og lad dem prøve dem, så du er sikker på, at de forstår dem. Første position: Fyrværkeri. Først skal vi sende fyrværkeriet af sted, det sker ved, at deltagerne peger deres to pegefingre med himlen, som pistoler og skyder med et lille PUF. Herefter venter de lidt, så fyrværkeriet kan nå op og eksplodere, hvorefter de tager armene ud til siden og højt siger NAAAJ, mens de kikker mod himlen. Anden position: Farlig Tiger. Man brøler et tigerbrøl mod den anden med hænderne løftet som truende kløer. Tredje position: Giv mig fem. Der gives håndtegn med højre hånd og siges YO med hip-hop attitude. Forklar at nu begynder spillet. Det gælder om at få så mange point som muligt. Der gives et point (som de selv holder styr på), hver gang de lykkes med at gøre det, du beder dem om. Bed deltagerne stille sig ryg mod ryg (med kontakt). De skal nu prøve at regne ud (mærke) hvilken af de tre positioner den anden vælger, og de skal prøve at vælge den samme. Du tæller til tre og siger NU og beder alle vende sig samtidigt og indtage deres position. Hvis de har ramt den samme position, får de et point og ellers ikke. Bed dem fortsætte på denne måde 2-3 runder i alt. Herefter kan du evt. variere ved at bede dem prøve at ramme en anden position end den anden. Jeg plejer ikke at fortsætte mere end 3-4 runder. Slut evt. øvelsen af med at fortælle, hvad læringspointen er. Fif: Indfør evt. flere positioner. Prøv at sætte tre sammen. Kilde: Matt Weinstein; USA lavede denne øvelse på en workshop på Applied Improvisation conferencen i Amsterdam, September

14 Litteraturliste Elsborg, Steen & Ravn, Ib: Lærende møder og konferencer i praksis, Peoples Press, Krüger, Bo: Kontorets Indiana Jones lær at improvisere på arbejdet, Gyldendal Buisness, Krüger, Bo: Mødeledelse, Børsens Forlag, Krüger, Bo: Hvordan får man 500 positiv psykologer til at smile på samme tid?, Kognition & Pædagogik, Positiv psykologi live, Ravn, Ib: Facilitering ledelse af møder der skaber værdi og mening, Hans Reitzels forlag, Links Find flere metoder og artikler her: Bestil skyer og puslespilsbrikker m.m. her: 14