Notat. Fremad Aktiv Idrætsprojekt i Århus Projekt 86. Projekt nr. 86. Dato for afholdelse. 28.september Godkendt d.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 86 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Robin Vickery 28.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Fremad Aktiv Idrætsprojekt i Århus Projekt 86 Deltagere Lene Mehlsen Thomsen Rambøll Christina Hansen Servicestyrelsen Nina Udviklingskonsulent. Har været i CAVI der arbejder med svage ledige. Rikke M. Palle Eli Jensen Centerchef for Center for særligt socialt udsatte. Mette M. Er også ansat i grønlænder projekt. Har været her i 2,5 år. Er med i projektstøtte og evalueringsdelen. Får nyt job fra oktober. Roald V. Ansat som projektmedarbejder i Frem aktiv. Har være drivkraft i tidligere idrætsaktiviteter. Har været ankermand på den slags tidligere projekter. Har været ansat i gade team. Er fuldtidsansat i projektet. Dato Ref Problemstillinger/Målgruppe Projektet har to niveauer: Et overordnet niveau hvor projektet har en understøttende funktion i forhold væresteder og medarbejdere. Aktiviteterne på dette niveau kan f.eks. være afholdelse af fyraftensmøder på væresteder, eller ansættelse af en diætist, der kan holde oplæg på væresteder. Dvs. aktiviteter der har til formål at få inkluderet medarbejderne ude på værestederne og at skabe en kultur omkring idrætten. På dette niveau har projektet kun indirekte forbindelse til brugerne. Derudover har projektet et mere bruger-nært niveau, hvor målgruppen er brugere, som projektet er direkte i kontakt med via de

2 gennemførte idrætsaktiviteter. Det er denne direkte målgruppe som forandringsteorien og indikatorerne har fokus på og som beskrives i det følgende. Side 2 Projektet har ikke noget klart billede af målgruppen. Fælles for gruppen er, at det er matchgruppe 4-5 eller førtidspensionister. Derudover at det brugere af væresteder, bosteder m.v. men også personer der ikke bruger værestederne, men burde bruge dem. Målgruppen kan også omfatte Åndsvage. Projektet sætter dog grænsen ved ca. 500 stk. Vi kan arbejde med at det ca. er de 500 (ca. halvdelen 250 er dem som Centerbasen selv er i kontakt med). Alt i alt er det Århusborgere der har lyst til det. Det er en pointe i projektet, at målgruppen defineres bredt. Det fælles omdrejningspunkt er idræt og ikke, om brugeren tilhører den ene eller anden kategori. Det betyder også at forskellige grupper (f.eks. alkoholikere og stofmisbrugere) skal kunne deltage sammen. Det er holdningen i projektet, at det er en myte at de ikke kan sammen. Det handler også om, at hvis projektets medarbejdere ikke mener der er et problem, så er det heller ikke et problem. Med hensyn til om clean/ikke-clean skal være på samme hold, så kan der eventuelt justeres i projektet, hvis det bliver nødvendigt at lave adskilte hold. Igen er det væsentligt, at det er idrætten der er fælles. Rekruttering af brugere vil foregår ved, at brugerne på være- /bosteder bliver gjort opmærksom på tilbuddene. Det vil også være via mund-til-mund metoden.

3 Forandringsteori Virkninger mellemgang sigt Aktiviteter Resultater Virkninger lang sigt Side 3 Events DHL stafet Idrætsdag Stævner/ større arrangementer DM i ombold Turneringer Fastholde/ skabe kontakt Brugerdefinerede aktiviteter/ oprettelse af hold/forening Styrket Selvopfattelse/Selvværd Social inklusion Fællesskabsforståelse overfor idræts-gruppen Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur Motivation Forbedrede Faste idrætsaktiviteter Social kontakt brugerne imellem Deltagelse i/ påvirkning af andre foreninger sociale kompetencer Læge/sundheds tjek Idrætten prioriteres/ef terspørges Øget ansvar for sig selv, andre og holdet Øget beskæftigelse Ordentlig mad/ ændring af kostvaner Opmærksom hed på fysik/helbred (hos brugere og medarbejdere) Øget sundhed BMI/Kondi Egenomsorg - Kost - Motion - Livsstil Bevidsthed om egne problemer Mindre Misbrug RØD BOKS = indikator

4 Forklaring af forandringsteori Virkning lang sigt På langt sigt er det projektets og FA II s fælles mål, at målgruppen får en øget livskvalitet, forbedrede sociale kompetencer og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Side 4 Virkning mellemlangsigt Forudsætningerne for at nå de langsigtede mål, er på mellemlang sigt, at en række af virkninger indtræffer. Brugeren opnår større selvværd og en positiv selvopfattelse. Brugeren bliver i højere grad socialt inkluderet i samfundet, hvilket er væsentligt parameter for at de langsigtede mål indfris. Når brugeren deltager i forskellige idrætsaktiviteter opstår der en fællesskabsforståelse overfor idrætsgruppen samtidig med, at aktiviteterne fører til en øget ansvarsfølelse overfor sig selv og andre. På sigt kan idrætsaktiviteterne ligeledes føre til, at brugerne får et overskud og et selvværd der gør dem i stand til at deltage i og påvirke andre etablerede foreninger. Det er i den sammenhæng væsentligt at brugerne på sigt deltager i foreninger/steder hvor der også er folk udenfor miljøet der deltager. Det handler om at de ikke bliver indenfor en bestemt subkultur (væresteder/bosteder m.v.) På langt sigt er det også antagelsen at projektet får den virkning, at brugerens sundhed forbedres. Dette hænger igen sammen med den direkte konsekvens mere motion og bedre kost, men samtidig er det væsentligt at brugeren også selv får en større egenomsorg i forhold kost, motion og livsstil. Til sidst er det antagelsen, at brugeren gennem et øget fokus på sin egen fysik og helbred, også bliver mere bevidst om egne problemer (misbrug, sindslidelse m.v.) Resultater På kortere sigt er en række umiddelbare resultater af de gennemførte aktiviteter. For det første at aktiviteterne understøtter en fastholdelse af deltagerne. De udadrettede events og stævner er desuden med til at skabe kontakt til andre brugere fra væresteder/bosteder eller personer helt uden tilknytning til disse steder. Dernæst at brugerne også selv bliver i stand til at definere og påvirke idrætsaktiviteterne eller tilmed opretter egne hold/foreninger. F.eks. fodboldhold der deltager i turneringer. Samtidig er det en mulighed, at brugere der ikke deltager i selve idrætten alligevel er med til at arrangere nogle af aktiviteterne og bliver ansvarlig for nogle mindre opgaver. En umiddelbar konsekvens af aktiviteterne er også, at brugeren opnår en social kontakt med hinanden. Det handler i den sammenhæng om, at finde et fælles rum, hvor brugerne er fælles om noget andet end deres problemer. Og at der således er en anden indgang til brugeren der ikke handler om misbrug o. lign. Et væsentligt resultat er også, at brugeren får et personligt behov for idræt og at idrætten efterspørges.

5 Projektet skal yderligere underbygge en sundere kost hos brugeren, og skal skabe en større opmærksomhed hos brugeren selv (og medarbejdere) om fysik og helbred. Side 5 Aktiviteter De mindre faste aktiviteter i projektet omfatter en række events og større arrangementer. Der dels er motivationsredskab overfor brugerne og dels er med til at synliggøre projektet udadtil. F.eks. planlægges at brugere og medarbejdere deltager i DHL-staffet, samt afholdelse af en idrætsdag, hvor både brugere og medarbejdere fra væresteder kan prøve kræfter med en række forskellige idrætsgrene. Derudover arrangeres stævner hvor andre væresteder/bosteder kan deltage. F.eks. afholdes danmarksmesterskab i Ombold (streetfodbold), samt andre turneringer. De faste idrætsaktiviteter planlægges bl.a. samarbejde med en idrætshøjskole. Konkret består det i ugentlige hold med forskellige idrætsgrene. Det væsentlige er at idrætsaktiviteten er et mål og fokus i sig selv. Idrætsaktiviteten dyrkes er ikke eksplicit som redskab til at nå andre mål f.eks. til at mindske misbrug. Der er fokus på selve aktiviteten. Projektet planlægger at gennemføre regelmæssige sundhedstjek. Disse skal ikke være et krav, men et tilbud. Det kan f.eks. være brugerens DMI, kondi el. lign. Det kan eventuelt måles ved at en fysioterapeut eller læge er tilknyttet projektet. Aktiviteten kan dels motivere brugerne og kan samtidig være måleparameter for brugernes udvikling.