Notat. Med drømme som mål Projekt Med drømme som mål! 26. september 2007 og 9. november Dato for afholdelse

Transkript

1 Notat Projekt nr. 136 Med drømme som mål! Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Lea Willumsen Godkendt d. 6. december september 2007 og 9. november 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Med drømme som mål Projekt 136 Dato Ref Deltagere Gitte Hededam, projektleder. Lars, centerleder Vasac Odsherred. Peter, leder af arbejdsmarkedsafdelingen Odsherred. Formand for projektets styregruppe. Mariann Mikkelsen, leder af familieafdelingen, med i styregruppen. Karen Knudsen, konsulent i Socialministeriet. Ann. Konsulent i Odsherred Kommune. Jette. Villa Odsherred (Fountain House). Maiken. Villa Odsherred (Fountain House). Jette Bruun, socialpsykiatrien. Allan, Minerva, Vig. Jens Peter, misbrugsområdet, Odsherred. Jette Nybroe, proceskonsulent, Servicestyrelsen. Marit Jensen, souschef i social og sundhedsforvaltningen, er med i styregruppen. Astrid, psykolog i distrikts- og socialpsykiatrien.

2 Side 2 Problemstillinger 1.1 Målgruppens problemstillinger Projektet henvender sig til en meget bred målgruppe, som kan beskrives under følgende overordnede rammer: Det er borgerne, som kan kategoriseres indenfor matchgruppe 4 og 5 med andre seriøse problemer udover ledighed, og som der er en professionel bekymring for. Det er borgerne som er vanskelige at håndtere og hvor der er behov for et tværsektorielt samarbejde for at kunne give hjælp. Borgerne er uden mulighed for at kunne ændre deres situation selv, og bliver ofte hængende i systemet. Borgerne i målgruppen har derfor mange forskellige aktuelle problemstillinger, hvilket indirekte tydeliggøres i beskrivelsen af målgruppen. 1.2 Projektets problemstillinger Projektets problemstillinger handler om måden, hvorpå organisationen (både i kommunen og de private organisationer) kan handle og samarbejde, samt om kontakten med og inddragelsen af borgeren. Der er både strukturelle, lovgivningsmæssige barriere og organisatoriske barriere. De organisatoriske barrierer handler om manglende samarbejde og kendskab til hinandens ressourcer indenfor kommunens forvaltninger og de private organisationer, hvor der er brug for et fælles sprog. En vigtig problemstilling i projektet er brugen af principperne i Åben Dialog, og hvordan denne tilgang kan fremme projektets formål. Målgruppe Projektets beskrivelse af målgruppen er mennesker på kanten af samfundet. Det drejer sig derfor om en mangeartet gruppe, hvori der dog kan skelnes nogle fællestræk. Målgruppen indbefatter borgere som er karakteriseret ved flere af følgende forhold: Har psykiske problemer Personer med dårlige personlige og sociale netværk og mindre misbrug af en eller anden art Mangler kontrol over eget liv grundet stærk social arv eller voldsomme begivenheder/kriser i livet Er misbrugere. Kan både være alkohol, stoffer eller mad Er boligløse Har været udsat for overgreb af enten fysisk eller psykisk art. Er hjemmeboende i voksenalderen Målgruppen omfatter aldersmæssigt 18årige og opefter. Den gælder dog ikke personer helt udenfor arbejdsmarkedet, såsom pensionister. Førtidspensionister er dog en del af målgruppen i visse tilfælde, hvor det er muligt at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet (eksempelvis sindslidende, som har haft et effektivt behandlingsforløb). Mål-

3 gruppen består både af mænd og kvinder, om end den nærmere fordeling ikke kendes. Etniske minoriteter er også omfattede. Side 3 På tværs af den overordnede målgruppe kan man se nogle forskellige profiler af borgere. For det første vil man se borgere med forskellige profiler, hvad angår socialt netværk. Nogle borgere i målgruppen vil have et socialt netværk, som udviser en bekymring for borgeren, andre borgere i målgruppen vil have et negativt, uhensigtsmæssigt socialt netværk, mens andre i målgruppen slet ikke vil have et socialt netværk. For det andet vil man se borgere med forskellige profiler, hvad angår synligheden blandt de professionelle. Der er borgere i målgruppen, som er meget aktive og udadvendte og som fylder meget for medarbejderne. Modsat er der borgerne, som er knap så synlige. Det kan være unge, som bor hjemme hos deres forældre uden at modtage forsørgelse, voksne som stadig bor hos forældre, samt mere indadvendte meget isolerede personer. Projektet vil starte op med en mere specifik målgruppe for at kunne målrette uddannelse og samarbejde i opstartfasen. Opstartsgruppen vil være unge mellem 18 og 25 (eventuelt 30) år, som har misbrug, psykiske problemer og aggressivitet/ stor udadvendthed, samt de unge, som er yderst isolerede, ofte boende hjemme hos forældre og uden at være på offentlig forsørgelse.

4 Forandringsteori Aktiviteter Resultater Virkninger mellemgang sigt Virkninger lang sigt Side 4 Netværk på tværs af organisationen af akutteam - Etablering af akutteam - Etablering af tværsektorielle team Uddannelse af personale i åben dialog - Ændret, fælles menneskesyn - Fælles billede af problemstillinger Ændring af samarbejdsstrukturer - Præciseromg af myndighedsansvar- og opgaver - Fleksibel organisation/ fleksibel anvendelse ar ressourcer - Ændring af bevillingskompetencer Ny tværsektoriel kultur - Åbenhed i organisation - Indbyrdes kendskab internt - Opbygning af tillid - Brug af åben dialog - Nedbrydelse f interne myter Ændring af den professionelle rolle: Fra ekspert til aktør Fælles ansvar for borgerne blandt medarbejderne Ændret relation mellem borger og medarbejdere: - Borgeren mødes med en positiv indstilling - Borgerne har en oplevelse af at blive hørt - mere nuanceret billede af borger og det offentlige system - Nedbrydelse af mistillid til det offentlige system Ny selvfortælling - Styrke selvopfattelsen - Nye mere realistiske drømme - Fornyet initiativ hos borgeren - Nye muligheder for borgeren Anerkendelse i netværket af personlige ressourcer Evne til at benytte netværk Ansvar for eget liv Overskud Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur motivation Forbedrede sociale kompetencer Tættere på arbejdsmarkedet Rehabilitering/ reetablering af personlige netværk

5 Forklaring af forandringsteorien. Forklaringen af overstående forandringsteori for Med drømme som mål tager udgangspunkt i organisatoriske og uddannelsesmæssige forandringer, som er nødvendige for at projektet kan fungere og nå frem til de langsigtede målsætninger for indsatsen. De langsigtede virkninger er mere stabile rammer for borgeren, færre indlæggelser, at der er styr på boligforhold, forebygge psykisk forværring, alt i alt for en øget livskvalitet, som også er målene for Fælles Ansvar II. Mere specifikke langsigtede virkninger er at der sker en anerkendelse i det sociale netværk af de personlige ressourcer, at borgeren opnår evnen til at benytte netværk, og at borgeren opnår ansvar for eget liv og et overskud i dagligdagen, et overskud som endda i enkelte tilfælde kan rumme at hjælpe andre. Side 5 Centrale forudsætninger for at nå disse virkninger er at borgerne mødes med en positiv indstilling, at de oplever at der bliver lyttet til dem. Det hænger sammen med, at der skabes et mere nuanceret billede af borgerne og af det offentlige system, hvor det sidstnævnte også er en del af at mistanken og mistilliden til systemet nedbrydes. Andre centrale forudsætninger for de langsigtede virkninger at der skabes nye muligheder og fornyet initiativ for borgeren, at borgeren får brudt den negative selvfortælling og får igangsat en mere positiv selvtælling. Det er vigtigt, at borgeren får styrket sin selvopfattelse og får nye mere realistiske drømme. Endvidere er det centralt at borgeren får rehabiliteret/genetableret det personlige netværk. På kort sigt forudsætter ovenstående at der i blandt projektets involverede medarbejdere skabes et fælles sprog om borgerne, og hvem de er. Det kræver at der bliver opbygget tillid internt medarbejderne imellem og imellem medarbejderne og borgerne. Internt skal der være et indbyrdes kendskab til hinanden og hinandens ressourcer. Det er også vigtigt at der sker en ændring af den professionelle rolle; at den skifter fra ekspertrollen over til aktørrollen. Dette hænger sammen med at der skabes en ny tværsektoriel kultur blandt de involverede medarbejdere. En sidste forudsætning er at der er åbenhed i organisationen. De langsigtede virkninger og de umiddelbare resultater skabes ved, at personalet uddannes i åben dialog, som er et vigtigt processuelt redskab i projektet. Der skal etableres et akutteam, en netværksenhed og en generel teamdannelse. Det skal skabes den første kontakt til borgeren, hvilket er yderst vigtigt, når det drejer sig om isolerede personer, som er udenfor systemet, eller som udebliver fra samtaler. Ved svære borgersamtaler skal der anvendes deltagelse af netværkspersoner. Inden for organisationen skal der være en fleksibelhed i anvendelsen af ressourcer og der skal være refleksion over møder med borgeren. Åben dialog, som er et vigtigt redskab for at kunne opnå resultaterne og virkningerne for borgerne, bygger på syv principper. De syv principper er: hurtig hjælp, et socialt netværksperspektiv, fleksibilitet og mobilitet, psykologisk kontinuitet, tolerance og

6 usikkerhed, ansvar samt dialog. Disse principper vil blive brugt i en fortolkning, som matcher virkeligheden i Odsherred og på det sociale område. Det er derfor afgørende for projektet at oversætte åben dialog, som er udviklet indenfor det socialpsykiatriske område, til at kunne anvendes bredt indenfor det sociale område. Side 6