Bilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere
|
|
- Ulrik Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 5. juli 2007 Bilag 28 Delrapport vedrørende kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere 1
2 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning... 5 Behovet for kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere... 5 Identifikation af ledelses- og styringsmæssige opgaver og tilhørende kompetencer... 5 Fastlæggelse af obligatoriske kompetenceudviklingsforløb... 6 Evaluering... 9 Ressourceberegning... 9 Perspektivering Anbefaling Bilag 1. Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau 2. Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau 3. Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau 4. Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere 2
3 Resumé Et af fokusområderne for arbejdsgruppe Personel og Uddannelse del II, den civile del, er en beskrivelse og operationalisering af den kompetenceudvikling, som den civile chef- og ledergruppe skal gennemgå. Arbejdet er koncentreret om de ledelses- og styringsmæssige opgaver, som forsvarets civile chefer og ledere skal løse. Udvikling af de enkelte chefer og lederes kompetencer indenfor respektive fagområder er derimod ikke indgået i arbejdet. Dette skyldes vanskelighederne ved at gennemføre tværgående og generel kompetenceudvikling indenfor meget forskelligartede fagområder. Der er indenfor gruppen af civile chefer og ledere store aktuelle forskelle i de ledelses- og styringsmæssige kompetencer. Dette medfører uensartede ledelsesforudsætninger og efterfølgende uensartede ledelsespræstationer. Der er derfor behov for at fastsætte en standard for de ledelses- og styringsmæssige kompetencer, som forsvaret ønsker, at de civile chefer og ledere skal besidde. Som en forudsætning for at kunne foretage en generel beskrivelse af de ledelses- og styringsmæssige opgaver, som forsvarets civile chefer og ledere skal løse, er tre overordnede ledelsesmæssige niveauer blevet fastlagt. Disse tre ledelsesniveauer dækker alle civile chefer og ledere på tværs af myndigheder i forsvaret og hjemmeværnet, uanset hvilken konkret funktionsbetegnelse der anvendes. For hvert niveau, der kaldes henholdsvis det nederste, mellemste og højeste ledelsesniveau, er de opgaver, der skal løses, og de kompetencer, den pågældende chef/leder skal besidde for at kunne løse de pågældende opgaver, blevet identificeret og beskrevet i en kompetenceprofil. Som en udmøntning af de udarbejdede kompetenceprofiler er der identificeret en række konkrete kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at bibringe den enkelte chef/leder de kompetencer, der fremgår af profilerne. Det anses for nødvendigt, at de beskrevne kompetenceudviklingsforløb gøres obligatoriske for de civile chefer og ledere. Forløbene skal dog kun gennemføres, hvis den pågældende chef/leder ikke allerede har erhvervet de pågældende kompetencer i anden sammenhæng. Der gives således som udgangspunkt merit for tilsvarende kompetencer, der er erhvervet på anden måde end ved de anførte kurser. Beslutning om meritering foretages efter en konkret, individuel vurdering af Forsvarets Personeltjeneste i samråd med den pågældende chef/leders nærmeste foresatte. De nødvendige kompetencer skal erhverves i løbet af en to-års periode fra ansættelsen, dog forlænges denne frist til fire år for chefer på øverste ledelsesniveau. Allerede ansatte chefer og ledere skal også erhverve kompetencerne. Tidsfristen for disse forlænges en smule for at undgå flaskehalsproblemer. Det vurderes, at mange af forsvarets civile chefer og ledere formentlig vil finde det udfordrende at finde tid til at gennemføre de anbefalede kompetenceudviklingsforløb. Det vurderes imidlertid, at de identificerede obligatoriske kompetenceudviklingsforløb er nødvendige for i højere grad at professionalisere de civile chefer og lederes ledelsesvirke, og dermed løfte de civile chefer og ledere op på det ledelsesog styringsmæssige niveau, der fremgår af kompetenceprofilerne. Denne professionalisering forventes tillige at have en afsmittende virkning på såvel rekruttering som fastholdelse - både af de berørte chefer og ledere samt de medarbejdere, de har ansvaret for. Det vurderes endvidere, at de fastsatte tidsfrister for gennemførelse af forløbene er ambitiøse, men realistiske. 3
4 Med henblik på at vurdere kvaliteten og effekten af de obligatoriske kompetenceudviklingsforløb, vil der ske en systematisk evaluering af disse. De obligatoriske kompetenceudviklingsforløb vil primært medføre omkostninger i form af anvendt arbejdstid. Det anbefales, at anbefalingerne i fornødent omfang ressourceberegnes yderligere, og at de hvis de herefter kan godkendes - implementeres. 4
5 Indledning Et af fokusområderne for arbejdsgruppe Personel og Uddannelse (AG PU) del II, den civile del, er en beskrivelse og operationalisering af den kompetenceudvikling, som den civile chef- og ledergruppe skal gennemgå. Arbejdet har været koncentreret om at identificere de ledelses- og styringsmæssige opgaver, som forsvarets civile chefer og ledere skal løse, samt de kompetencer de skal besidde for at kunne løse disse opgaver. Udvikling af de enkelte chefer og lederes kompetencer indenfor deres respektive fagområder er derimod ikke indgået i arbejdet. Dette skyldes, at iværksættelse af en faglige kompetenceudvikling generelt bør ske i en tæt tilknytning til de opgaver, der skal løses. Udvikling af tværgående og fælles kompetenceudvikling indenfor meget forskelligartede fagområder er derfor ikke fundet hensigtsmæssig. Behovet for kompetenceudvikling af forsvarets civile chefer og ledere Jf. Betænkning 902 ansættes forsvarets civile medarbejdere som udgangspunkt med de kompetencer, der er nødvendige for at bestride deres funktion. De anses derfor principielt for færdiguddannede ved ansættelsen i forsvaret. Det er antagelig en konsekvens af dette princip, der er årsagen til, at der hidtil ikke har været iværksat en systematiseret opdatering af de ledelses- og styringsmæssige kompetencer, som tilfældet er på det militære chef- og lederniveau. Virkeligheden er imidlertid, at der indenfor gruppen af civile chefer og ledere er store forskelle i de ledelses- og styringsmæssige kompetencer. Der er derfor behov for at fastsætte en standard for de ledelses- og styringsmæssige kompetencer, som forsvaret ønsker, at alle forsvarets chefer og ledere også de civile skal besidde. Denne standard, der i detaljer beskrives nedenfor, skal opfattes som en minimumsstandard. Som et væsentligt supplement til dette, vil den enkelte chef og leder skulle gennemgå et individuelt tilpasset kompetenceudviklingsforløb, der er tilrettelagt i overensstemmelse med kravene til den konkrete stilling, der varetages, og chefen/lederens personlige udviklingsbehov. Denne individuelle udvikling vil blive håndteret i regi af FO- KUS. Identifikation af ledelses- og styringsmæssige opgaver og tilhørende kompetencer Som en forudsætning for at kunne foretage en generel beskrivelse af de ledelses- og styringsmæssige opgaver, som forsvarets civile chefer og ledere skal løse, er tre ledelsesmæssige niveauer blevet fastlagt. Disse tre ledelsesniveauer dækker alle civile chefer og ledere på tværs af myndigheder, uanset hvilken konkret funktionsbetegnelse, der anvendes. Hovedparten af forsvarets civile chefer og ledere vil som udgangspunkt befinde sig på ét af disse tre ledelsesniveauer. En mindre del vil hovedsagelig passe til ét niveau, men vil have elementer fra et andet. En chef/leder med en sådan sammensat profil vil derfor skulle inddrage beskrivelsen for to ledelsesniveauer, når de ledelses- og styringsmæssige opgaver og kompetencer skal identificeres. For hvert ledelsesniveau er de opgaver, der skal løses, og de kompetencer, den pågældende chef/leder skal besidde for at kunne løse de pågældende opgaver, blevet identificeret og beskrevet i en kompetenceprofil 1. For hver af de identificerede kompetencer er der taget stilling til, hvor godt den pågæl- 1 En kompetenceprofil beskriver hoved- og delopgaver for en funktion samt de faglige og personlige kompetencer, der er en forudsætning for en tilfredsstillende varetagelse af den pågældende funktion. 5
6 dende skal besidde kompetencen, da kundskabsniveauet er afgørende for, hvilke virkemidler der vælges til at bibringe kompetencen. De tre ledelsesniveauer kaldes hhv. for det nederste, mellemste og højeste ledelsesniveau. Ledelse på nederste ledelsesniveau omfatter overvejende praktisk orienteret ledelse, hvor ledelsesvirket er orienteret direkte mod et givent antal medarbejdere. Typiske stillingsbetegnelser på dette niveau er elementleder, leder af områdeværksted, cafeteriabestyrer, cafeterialeder, kasernemester og materielmester. Det mellemste ledelsesniveau rummer både stillinger, der er klassificeret på chefniveau (C400) og stillinger, klassificeret på lederniveauet (C300). Ledelse på mellemste ledelsesniveau omfatter typisk ledelse gennem andre ledere, men kan også omfatte direkte ledelse af et givent antal medarbejdere. Opgaverne omfatter typisk både ledelse på overordnet niveau og mere praktisk orienteret ledelse. Typiske stillingsbetegnelser på dette niveau er kontorchef, sektionschef, hoveddepotchef og værkstedsområdechef. Den civile chef på øverste ledelsesniveau befinder sig på højeste ledelsesmæssige niveau i organisationen. Det skal dog understreges, at ledelse på øverste ledelsesniveau kun sjældent omfatter opgaver og tilhørende kompetencer for en myndighedschef. Ledelse på øverste ledelsesniveau omfatter som hovedregel alene ledelse gennem andre ledere, men kan undtagelsesvis også omfatte direkte ledelse af et givent antal medarbejdere. Opgaverne er koncentreret om ledelse på overordnet niveau. Typiske stillingsbetegnelser på dette niveau er afdelingschef, divisionschef og kapacitetsansvarlig. Kompetenceprofilerne for hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau fremgår af underbilag 1, 2 og 3 til denne delrapport. De opgaver, som chefer og ledere på de tre ledelsesniveauer skal løse, er beskrevet i kompetenceprofilerne. Hver profil indeholder en liste over hovedopgaver indenfor det ledelses- og styringsmæssige område. I den udstrækning det er nødvendigt for at kunne dimensionere en hovedopgave, er denne opdelt i et antal delopgaver. En sammenligning af de tre profiler viser, at mange af de opgaver, der skal løses er gennemgående, men varierende i omfang og kompleksitet. På samme måde beskrives de kompetencer, som chefer og ledere på nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau skal besidde indenfor det ledelses- og styringsmæssige område. Kompetencerne er formuleret med direkte udgangspunkt i de identificerede opgaver. Der er ikke nødvendigvis en en-til-en sammenhæng mellem en opgave og en kompetence, men summen af kompetencer muliggør en løsning af samtlige opgaver. Kompetencerne er beskrevet med udgangspunkt i FOKUS. Hver identificeret kompetence er således anført under en af de hhv. 10 fælles- og 7 ledelsesmæssige kompetencer under FOKUS. Dette er gjort for at sikre en sammenhæng mellem de forløb, som den samlede gruppe af civile chefer og ledere gennemgår, og det værktøj, der fremover vil blive anvendt til at kompetenceudvikle den enkelte. Af hensyn til overskueligheden i kompetenceprofilerne er det for hver enkelt kompetence anført, om denne er relateret til løsningen af ledelses- eller styringsmæssige opgaver. Enkelte kompetencer har ikke kunnet placeres under en FOKUS-overskrift og er i stedet anført sidst i kompetenceprofilen som henholdsvis øvrige ledelsesmæssige og øvrige styringsmæssige opgaver. Fastlæggelse af obligatoriske kompetenceudviklingsforløb For at sikre at de beskrevne kompetencer vil kunne erhverves, er der identificeret en række konkrete kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at bibringe forsvarets civile chefer og ledere de kompe- 6
7 tencer, der fremgår af profilerne. Disse forløb er valgt ud fra deres indholdsmæssige match med de behov, der er beskrevet i profilerne. Nogle af forløbene gennemføres allerede i dag af Forsvarsakademiet, andre i et joint venture mellem Forsvarsakademiet og eksterne udbydere og atter andre af eksterne udbydere alene. De beskrevne kompetenceudviklingsforløb for de tre ledelsesniveauer fremgår af underbilag 4 til denne delrapport. Hvis forsvarets civile chefer og ledere skal honorere de kompetencekrav, der er fastlagt i kompetenceprofilerne, vurderes det at være nødvendigt, at de beskrevne kompetenceudviklingsforløb gøres obligatoriske med henblik på at sikre, at de civile chefer og ledere vitterligt opnår det nødvendige kompetenceniveau. Det skal dog understreges, at de anførte obligatoriske kompetenceudviklingsforløb som udgangspunkt kun skal gennemføres såfremt den pågældende chef/leder ikke allerede i anden sammenhæng har erhvervet de pågældende kompetencer. Ved fastlæggelsen af de obligatoriske kompetenceudviklingsforløb er der taget direkte udgangspunkt i de opgaver og de kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilen for det pågældende ledelsesniveau. Udover disse kompetenceudviklingsforløb, der er målrettet gruppen af civile chefer og ledere som helhed, kan der gennemføres en supplerende og individuel kompetenceudvikling, der er tilpasset den enkelte chef/leders behov. Dette vil ske i rammen af FOKUS. Det anses for væsentligt, at forsvarets civile chefer og ledere bibringes de nødvendige kompetencer så hurtigt som muligt, da disse anses for væsentlige for en tilfredsstillende varetagelse af de pålagte ledelses- og styringsmæssige opgaver. Den obligatoriske kompetenceudvikling af nyansatte chefer og ledere på nederste og mellemste ledelsesniveau anbefales derfor gennemført indenfor en periode på to år fra ansættelsen. I denne periode skal der gennemføres en række konkrete udviklingsforløb som fremgår af underbilag 4. Nyansatte civile chefer og ledere skal efter maximum et halvt års ansættelse i stillingen have erhvervet de anførte kompetencer i et sådant omfang, at stillingen samlet set kan varetages tilfredsstillende. Nyansatte civile chefer og ledere skal efter maximum to års ansættelse i stillingen i fuldt omfang leve op til kravene i kompetenceprofilen. For nyansatte civile chefer på øverste ledelsesniveau er denne tidsfrist dog forlænget til fire år. Allerede ansatte chefer og ledere skal hurtigst muligt og senest indenfor et år have erhvervet sig de kompetencer, der er nævnt under fase 1 i underbilag 4. Denne frist er længere end for nyansatte chefer/ledere for at undgå flaskehalsproblemer efter implementeringen af de foreslåede kompetenceudviklingsforløb. Tilsvarende skal de kompetencer, der er nævnt under fase 2, være erhvervet i løbet af maximum to år medmindre anden frist fremgår af noter til underbilag 4. Allerede ansatte civile chefer på øverste ledelsesniveau skal have erhvervet de kompetencer, der er anført under fase 3, i løbet af fire år. De beskrevne kompetenceudviklingsforløb erhverves enten ved hjælp af de anførte kursusforløb eller ved meritering. Der gives som udgangspunkt merit for tilsvarende kompetencer, der er erhvervet på anden måde end ved de anførte kurser. Beslutning om meritering foretages efter en konkret, individuel vurdering af Personforvaltningsafdelingen ved Forsvarets Personeltjeneste i samråd med den pågældende chef/leders nærmeste foresatte. Såfremt den enkelte chef/leder måtte ønske andre kurser end de i underbilag 4 anførte, er det er op til den enkelte chef/leder i samarbejde med dennes nærmeste foresatte at identificere kurser med et ækvivalerende indhold. Det ønskede forløb skal derefter godkendes af Forsvarets Personeltjenestes Personforvaltningsafdeling. For den civile leder på nederste ledelsesniveau er det fundet hensigtsmæssigt i den første halvårs periode efter ansættelsen at fokusere på de basale FOKUS ledelseskompetencer, dvs. motivere andre, udvikling af andre, konflikthåndtering, planlægning, beslutningstagning, fremtidsorientering og styring samt fælleskompetencen kommunikation. Endvidere findes det nødvendigt i denne periode at bibringe 7
8 lederen en række fundamentale DeMars styringskompetencer. Endelig skal en række øvrige basale kompetencer indenfor f.eks. økonomistyring, lønpolitik og samarbejdsstruktur erhverves. Dette er planlagt at finde sted ved introduktionskurser for førstegangsnyansatte chefer og ledere. Kurserne forventes gennemført halvårligt fra centralt hold. Herudover skal lederen gennemføre FOKUS samtalelederuddannelsen, da denne er en forudsætning for at kunne anvende værktøjet til at bedømme og udvikle egne medarbejdere. Endelig foreslås det, at den civile leder bibringes forståelse af forsvarets styringsog virksomhedsmodel i form af et til ledelsesniveauet tilpasset kursus, jf. underbilag 4. Kompetenceudvikling af den civile leder i den resterende del af to års perioden tilrettelægges som en videreudvikling af de ovennævnte FOKUS kompetencer. Dette foreslås understøttet af to kurser ved Forsvarsakademiet. Samlet set anbefales det, at der gennemføres kompetenceudviklingsaktiviteter af et omfang på 23 dage i løbet af den første toårs periode efter ansættelsen. Civile chefer og ledere på mellemste ledelsesniveau, der ved ansættelsen ikke har forudgående ledererfaring, skal indledningsvist gennemføre de kompetenceudviklingsaktiviteter, der er beskrevet for lederen på nederste ledelsesniveau. Derefter skal chefen/lederen gennemføre de forløb, der er obligatoriske for ledere på mellemste ledelsesniveau. Til at gennemføre dette har chefen/lederen dog tre år, og ikke de to år, som gælder for chefer og ledere der ansættes med de grundlæggende ledelseskompetencer. Alle chefer og ledere på mellemste ledelsesniveau skal indenfor det første halve år gennemføre et kompetenceudviklingsforløb som dels indeholder FOKUS samtalelederuddannelsen og dels indeholder en række fundamentale DeMars styringskompetencer. Endelig skal en række øvrige basale kompetencer indenfor f.eks. økonomistyring, lønpolitik og samarbejdsstruktur erhverves. Herudover foreslås det, at den civile chef/leder uddannes i forsvarets styrings- og virksomhedsmodel svarende til et niveau, som bliver givet til stabskursuselever på Forsvarsakademiet. Kompetenceudvikling af den civile chef/leder i den resterende del af toårs perioden tilrettelægges som en fortsat videreudvikling af FOKUS kompetencerne, understøttet af et af tre forskellige uddannelsesforløb, som den enkelte chef/leder kan vælge imellem, afhængig af konkret behov og præferencer. Samlet set anbefales det, at der gennemføres kompetenceudviklingsaktiviteter af et omfang på ca. 14 dage i løbet af den første toårs periode efter ansættelsen. Ansættelse som chef på øverste ledelsesniveau forudsætter forudgående ledererfaring. Alle chefer på dette niveau forudsættes således umiddelbart at kunne påbegynde det kompetenceudviklingsforløb, der skal gennemføres i løbet af det første halve års ansættelse, jf. underbilag 4 for denne gruppe. Det obligatoriske kompetenceudviklingsforløb for civile chefer på øverste ledelsesniveau indeholder aktiviteter af et sådant tidsmæssigt omfang, at det anbefales, at det samlede forløb strækkes over en fireårs periode. I løbet af den første halvårs periode skal der for chefer på øverste ledelsesniveau fokuseres på en konkret udmøntning af FOKUS ledelseskompetencer samt fælleskompetencen kommunikation. Dette medfører umiddelbart ikke noget formaliseret kompetenceudviklingsforløb, men skal ses som en forberedelse til det forløb, der skal gennemføres i løbet af fase 2 i den første toårs periode. Alle chefer på øverste ledelsesniveau skal således indenfor det første halve år kun gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, som dels indeholder FOKUS samtalelederuddannelsen og dels indeholder en række fundamentale DeMars styringskompetencer. Endelig skal en række øvrige basale kompetencer indenfor f.eks. økonomistyring, lønpolitik og samarbejdsstruktur erhverves. Det anbefales, at der gennemføres kompetenceudviklingsaktiviteter af et omfang på 12 dage i løbet af det første halve år efter ansættelsen. Endvidere foreslås det, at den civile chef uddannes i forsvarets styrings- og virksomhedsmodel svarende til et niveau, som bliver givet til stabskursuselever på Forsvarsakademiet. Kompetenceudvikling af den civile chef i den resterende del af toårs perioden tilrettelægges som en udmøntning af FOKUS ledelseskompetencer på chefniveauet. Der fokuseres endvidere på chefens evne til at arbejde med mission, vision og strategi (MVS). Der fokuseres endelig på organisationsudvikling af chefens egen enhed, her- 8
9 under fremtidssikring af denne samt på dannelsen af netværk. Til at understøtte dette udviklingsforløb skal den civile chef gennemføre Kursus i Strategisk Ledelse, der gennemføres ved FAK. Det anbefales, at der i relation til dette kursus ikke gives merit for tilsvarende faglige kompetencer, da MVS processen for egen enhed samt netværksdannelsen mellem civile og militære chefer anses for helt afgørende for det fremtidige chefvirke. Det anbefales, at der gennemføres kompetenceudviklingsaktiviteter af et omfang på 20 dage i løbet af den efterfølgende halvanden års periode efter ansættelsen. Den videre kompetenceudvikling af den civile chef på øverste ledelsesniveau omfatter en udmøntning af FOKUS kompetencerne på øverste ledelsesniveau med speciel fokusering på fremtidsorientering og fleksibilitet. Det anbefales, at dette gennemføres vha. netværksdannelse med chefer udenfor forsvaret. For civile chefer, der har et overordnet og bredt ansvarsområde samt ledelsesansvar for andre chefer på øverste ledelsesniveau, anses det endelig for nødvendigt at fokusere på en udmøntning af FOKUS kompetencerne på den højeste del af det øverste ledelsesniveau med speciel fokusering på kompetencerne helhedsorientering og fremtidsorientering. Til at understøtte dette udviklingsforløb skal den civile chef gennemføre Kursus i Helhedsledelse, der gennemføres ved FAK. Det anbefales, at der i relation til dette kursus ikke gives merit for tilsvarende faglige kompetencer, da MVS processen for egen enhed samt netværksdannelsen mellem civile og militære chefer anses for helt afgørende for det fremtidige chefvirke. Evaluering Med henblik på at vurdere kvaliteten og effekten af de obligatoriske kompetenceudviklingsforløb, vil der ske en systematisk evaluering af disse. Evalueringen vil som minimum omfatte en slutevaluering af de enkelte forløb, herunder en afdækning af den oplevede relevans og kursisterne tilfredshed i almindelighed. Dette gennemføres ved alle kurser. Ved FAK kurserne i Strategisk Ledelse og Helhedsledelse, samt ved FMLP kurserne og kurserne gennemført i regi af Center for Ledelse og Personalestyrelsen, vil der derudover blive udsendt spørgeskemaer til udvalgte kursister. Spørgeskemaerne skal afdække 1) hvorvidt kursisterne har lært, hvad de forudsættes at skulle lære, 2) i hvilket omfang kursisterne efterfølgende rent faktisk - i det daglige arbejde - har anvendt det, de har lært samt 3) hvilke effekter, der kan identificeres som følge af de gennemførte kurser. Sidstnævnte spørgeskema sendes tillige til de pågældende kursisters nærmeste foresatte. Ressourceberegning Som et led i vurderingen af de forventede omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af den obligatoriske kompetenceudvikling af forsvarets chefer og ledere, er der udarbejdet et skøn over antallet af chefer og ledere. Det har ikke været muligt at skabe et troværdigt overblik over antallet på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Opgjort på funktionsniveau råder forsvaret aktuelt over ca. 75 chefer på C400 niveau, samt ca. 320 og 200 ledere på hhv. C300 og C200 niveau. Forsvarets C400 gruppe vurderes at fordele sig nogenlunde ligeligt på det højeste og mellemste ledelsesniveau. C300 gruppen vil overvejende være på mellemste ledelsesniveau, mens C200 gruppen overvejende vil være på nederste ledelsesniveau. Af hensyn til dimensionering af kursusomfanget, er den årlige personaleomsætning indenfor disse grupper endvidere vurderet til at være ca. 10 %. Kursuskapaciteten ved kurserne i Strategisk Ledelse og Helhedsledelse er allerede dimensioneret til også at håndtere forsvarets C400 niveau. Som anført i delrapporten anbefales det imidlertid, at også C300 på øverste ledelsesniveau skal gennemføre Kursus i Strategisk Ledelse. Dette vurderes imidlertid 9
10 at kunne håndteres uden behov for tilførsel af ekstra ressourcer til FAK ved hjælp af en tidsmæssig prioritering af den potentielle målgruppe. Hvad angår FMLP kurserne 15, 21 og 31 vurderes den eksisterende kapacitet at være tilstrækkelig til at kunne håndtere den potentielle målgruppe af civile ledere. I denne forudsætning er der dog indarbejdet en forventning om, at et vist antal af de pågældende ledere vil benytte sig at det alternative kursus fra Personalestyrelsen, der er anført i underbilag 4. Prisen for dette kursus er kr. pr deltager. Endvidere kan kapaciteten sikres ved kun at optage medarbejdere, der rent faktisk varetager ledelsesfunktioner, og ikke som tilfældet er i dag, hvor der også optages kursister uden ledelsesansvar. Det kursusforløb fra Center for Ledelse eller Personalestyrelsen, som chefer og ledere på mellemste ledelsesniveau derudover skal gennemgå, koster hhv. ca kr. og kr. pr. deltager. Hvad angår bibringelsen af de styringsmæssige kompetencer til ledere på nederste ledelsesniveau, er det omtalte interne 1-dags kursus allerede under forberedelse. Medmindre der skal anvendes eksterne lærerkræfter, vil kurset alene medføre omkostninger i form af arbejdstid. Det omtalte kursus i anvendelsen af forsvarets styrings- og virksomhedsmodel af fem dages varighed, der skal gennemføres af chefer og ledere på mellemste og øverste ledelsesniveau, skal først udvikles. Dette kursus vil medføre udgifter i udviklingsfasen samt rejse- og opholdudgifter i selv kursusperioden. Hertil kommer aflønning af evt. lærerkræfter og omkostninger i form af arbejdstid til deltagere og evt. interne lærerkræfter. Omfanget af dette kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes. Der gøres dog opmærksom på, at et kursus med nogenlunde tilsvarende indhold allerede i dag gives til officerer på videreuddannelsestrin II ved FAK. Hvis de civile chefer og ledere i stedet skal gennemføre det omtalte kursus sammen med STK eleverne på FAK, vil omkostningerne alene udgøres af anvendt arbejdstid samt rejse og opholdsudgifter. Perspektivering De skitserede obligatoriske kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere, er et markant brud med tidligere tiders praksis. Forløbene er ambitiøse både i relation til indhold og den afsatte tid til gennemførelse. Det vurderes, at den kompetenceudvikling som forsvaret hermed iværksætter af den civile chef- og ledergruppe, kan få en afsmittende virkning på ambitionsniveauet for den tilsvarende militære chef- og ledergruppe. Udviklingsforløbene forventes i den henseende at give inspiration til den løbende justering af kompetenceudviklingsforløbene for den militære del af forsvarets chefer og ledere. 10
11 Anbefaling Det vurderes, at de udarbejdede kompetenceprofiler afspejler et realistisk billede af de ledelses- og styringsmæssige opgaver, der skal løses på de tre ledelsesniveauer og de kompetencer, der skal besiddes for at kunne løse disse opgaver. Mange af forsvarets civile chefer og ledere vil formentlig finde det udfordrende at finde tid til at gennemføre de anbefalede kompetenceudviklingsforløb. Det vurderes imidlertid, at de identificerede obligatoriske kompetenceudviklingsforløb er nødvendige for i højere grad at professionalisere de civile chefer og lederes ledelsesvirke, og dermed løfte de civile chefer og ledere op på det ledelses- og styringsmæssige niveau, der fremgår af kompetenceprofilerne. Denne professionalisering forventes tillige at have en afsmittende virkning på såvel rekruttering som fastholdelse - både af de berørte chefer og ledere samt de medarbejdere, de har ansvaret for. Det vurderes endvidere, at de fastsatte tidsfrister for gennemførelse af forløbene er ambitiøse, men realistiske. Det anbefales derfor, at de beskrevne kompetenceudviklingsforløb gennemføres med henblik på at sikre det nødvendige ledelses- og styringsmæssige niveau for forsvarets civile chefer og ledere. Det anbefales endvidere, at Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet pålægges at vedligeholde et samlet og opdateret overblik over relevante ledelsesmæssige uddannelser og kurser. Disse forventes bl.a. at omfatte kursustilbud fra Forsvarsakademiet, Personalestyrelsen, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, Center for Ledelse, Danmarks Forvaltningshøjskole, Handelshøjskoler og andre private kursusudbydere. Det anbefales endvidere, at optagelseskriterierne for visse af Forsvarsakademiets eksisterende kurser justeres således, at civile chefer og lederes deltagelse i kurser tager udgangspunkt i deres reelle arbejds- og ansvarsområder med tilhørende kompetencer (jf. kompetenceprofilerne) og ikke den enkelte chef/leders funktionsniveau. 11
Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.
Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling
Læs mereBilag 31. Delrapport vedrørende introduktionsforløb for førstegangsnyansatte civile i forsvaret
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 5. juli 2007 Bilag 31 Delrapport vedrørende introduktionsforløb for førstegangsnyansatte civile i forsvaret Indholdsfortegnelse
Læs mereKompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser
Læs mereKompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.
Læs mereKompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for civil chef- og lederstilling på mellemste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chef- og lederstilling på mellemste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400, C300
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mereVIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN
VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.
Læs mereKOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål
KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have
Læs mereBilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang
Læs mereLedelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereHandleplan for opfølgning på Socialtilsynets driftsorienteret tilsyn på Rødbo 2017
RØDBO Center Social og Sundhed Klausdalsbrovej 621 A-E 2750 Ballerup Tlf: 4477 6161 www.roedbo.dk Dato: 12. september 2017 Tlf. dir.: 4477 6162 Fax. dir.: 4477 6169 E-mail: msi@balk.dk Kontakt: Marianne
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereBilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereUdvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.
Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen
Læs mereKompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek
Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereWeb governance model for SSI
Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører
Læs mereForsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI
FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereOversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor
Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereResultatkontrakt 2013
Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober Bilag 32. Delrapport vedrørende seniorordninger
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober 2007 Bilag 32 Delrapport vedrørende seniorordninger Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...5 Ansættelse
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereFOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA
FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.
Læs mereKort og godt om den supplerende uddannelse
Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereBilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten
Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Blomsten illustrerer den måde, som vi arbejder med kompetenceudvikling på i Fødevarestyrelsen. Dette bilag uddyber følgende: 1. Kompetencemodellens
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereFINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE
FINANSRÅDETS LEDELSESKODEKS DEN JYSKE SPAREKASSE 2015 www.djs.dk Finansrådets ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse Introduktion Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden
Læs merevestjyskbanks redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks
vestjyskbanks redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks 2014 Redegørelsen vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 Forklaring på / anbefalingen: Generelle anbefalinger 1.
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereJobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv
Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv (CPK) har en bred faglig profil, Vi samarbejder med erhvervslivet, borgerne og diverse organisationer
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereLederuddannelse i folkeoplysningen
Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det
Læs mereSammenfatning af Forums tre e-surveys
Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er
Læs mereRønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015
Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereKOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereKONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)
DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereJyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej
Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god
Læs mereCirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr
Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 017-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte
Læs mereAnklagemyndighedens karrierepolitik for jurister
R I G S A DV O K A TE N 1 9. s ep t e mb e r 2014 Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i Justitsministeriets fælles personalepolitik
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereResultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for Akademikere i KL
Resultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for Akademikere i KL Overenskomstforhandlinger 2018 mellem KL og DJØF/DM/IDA Mellem parterne er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomst for
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereHR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser
NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereDe årlige lokale lønforhandlinger for ledere
De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Da der i de overordnede forhandlinger på hele det offentlige arbejdsmarked har været prioriteret generelle lønstigninger og pensionsforbedringer, er der ikke
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereVejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed
Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereGuide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet
Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereKompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser
Læs mereFinansrådets ledelseskodeks
Finansrådets ledelseskodeks 22. november 2013 Den finansielle krise og følgevirkningerne af den har vist, at dele af banksektoren har været præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer.
Læs mereSæt et VINDERHOLD September 2011
Sæt et VINDERHOLD September 2011 INDLEDNING God ledelse forudsætter lederens vilje og evne til at påtage sig et meget bredt spektrum af lederroller. En af disse er rollen som teamleder. Det er bredt dokumenteret,
Læs mereVestjysk Banks redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks
Vestjysk Banks redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks 2017 Redegørelsen vedrører regnskabsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 Anbefaling Forklaring på / anbefalingen: Generelle anbefalinger
Læs mereSide 1. (logo for SHK og RLTN) Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område
Side 1 (logo for SHK og RLTN) Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område November 2008 Side 2 Indledning I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat
Læs mereStrategi for rekruttering og kompetenceudvikling for Socialområdet
Strategi for rekruttering og kompetenceudvikling for Socialområdet Social Strategi Region Midtjylland Psykiatri og Social www.social.rm.dk 2015 Forord Regionsrådet vedtog den 30. oktober 2013 en ny Social
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereFinansDanmarks ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse
FinansDanmarks ledelseskodeks i Den Jyske Sparekasse Introduktion Denne redegørelse for FinansDanmarks ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 01.01.2017-31.12.2017 og er endvidere en del af ledelsesberetningen
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2016
Kompetenceudviklingsplan for 2016 Platangårdens kompetenceudviklingsplan beskriver fokusområder for medarbejdernes kompetenceudvikling i 2016. Planen tager afsæt i Platangårdens Politik for kompetenceudvikling,
Læs mereSkema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen
Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om. Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne
Rigsrevisionens notat om beretning om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne Maj 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens
Læs mere