Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Indre Nørrebro er en lille bydel, en veldefineret enhed med klare afgrænsninger mod alle fire sider. Mod sydøst dannes grænsen af Søerne, som løber gennem fire bydele og danner et af de store overordnede byrum af betydning for hele byen. Inde fra stort set hele bydelen opleves Søerne som et særdeles nærværende og dominerende træk. Bydelen omkranses på de tre andre sider af store, overordnede gader, Jagtvej, Tagensvej og Åboulevarden. Åboulevarden er særlig interessant, idet den byder på en spændende rumlig oplevelse med sit buede forløb, som følger det oprindelige å-løb, Ladegårdsåen. Bydelens grænser understreges af, at bebyggelsen ud mod disse grænser på lange stræk danner markante bygningsfronter. Mod Søerne understøttes de stærke fronter yderligere af den gennemgående trærække på Dosseringen. 5. Indre Nørrebro Bydelens hovedstruktur dannes af tre væsentlige elementer: Den tætte karrébebyggelse, som optager størstedelen af området, det åbne institutionsområde i den nordlige del og Assistens Kirkegård/Hans Tavsens Park som det centrale grønne friområde. Denne hovedopdeling understreges tydeligt af de bygningsfronter, den tætte karrébebyggelse danner omkring de to åbne områder. Nørrebrogade, den centrale gade, som er den oprindelige, nordlige udfaldsvej fra København, går tværs igennem bydelen og deler den i to næsten lige store kvarterer med hver deres præg. Syd for Nørrebrogade i den sorte firkant er karréstrukturen ofte brudt efter de omfattende saneringer i 1970 erne og 1980 erne, bl.a. af industrialiseret byggeri i større enheder. Nord for Nørrebrogade er den overvejende gedigne ældre karrébebyggelse intakt. Bydelens hovedstruktur bør fastholdes og understøttes i den videre udvikling, og bygningsfronterne mod Søerne, omkring Assistens Kirkegård, langs Åboulevarden og Fredensgade-Tagensvej skal bibeholdes. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur Indre Nørrebro grænser direkte op til det overordnede byelement Søerne, og udsynet over Søernes store byrum spiller en rolle for identiteten. Den kompakte bydel afgrænses af sammenhængende frontbebyggelse såvel ud mod Søerne som mod de omgivende store gader. 1. Åboulevarden 2. Jagtvej 3. Tagensvej. Bydelens hovedstruktur dannes af den tætte karrébebyggelse, den åbne institutionsbebyggelse og friområderne Assistens Kirkegård/HansTavsens Park. Åben bebyggelse Karrébebyggelse Friområde Nørrebrogade deler bydelen i to kvarterer med hver deres præg. Mod nord et relativt intakt område, bundet sammen af det fine gade-pladsforløb i Guldbergsgade-aksen. Mod syd et mere strukturopløst område med Korsgade-Blågårdsgadeforløbet. 1. Nørrebrogade, 2. Guldbergsgade forløbet, 3. Korsgade - Blågårdsgade forløbet. Åboulevarden-Ågade følger den nu rørlagte Ladegårdsås forløb og har derfor fået sit slyngede forløb langs den sydlige kant af bydelen. Fra Søerne kan Indre Nørrebros tætte bymassiv opfattes på længere afstand, og den smukke, sammenhængende bygningsfront ud mod Søerne er en del af indramningen om dette storladne byrum.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Karrébebyggelse omkring Guldbergs Plads 2. Guldbergs Have 3. De Gamles By 4. Kvarteret bag Sankt Hans Torv 5. Bebyggelsen ved Struenseegade 6. Søfronten 7. Bebyggelse ved Herman Triers Plads Bydelens pladser a. *Blågårds Plads b. Guldbergs Plads c. Nørrebros Runddel d. Lynæsgade, overfor Guldbergs Have e. Asnæsgade f. Plads v. Stevnsgades Skole /Jagtvej g. Sjællandsgade v. Simeons kirke h. Frederik Bayers Plads i. *Sankt Hans Torv j. Plads v. Jesper Brochmandsgade/Hans Tavsensgade k. Forpladsen til Hellig Kors Kirke l. Stengade/Korsgade m. Herman Triers Plads *Plads omlagt inden for de seneste år.

4 Bebyggelsen. Omdannelsen af Nørrebro fra landområde til by begyndte, da Københavns middelalderlige forsvarsværker blev opgivet i 1850 erne. Den hektiske byggeaktivitet udfoldede sig uden snærende bånd i form af planlægning, og gamle ejendomsskel fra det 18. århundrede var bestemmende for bystrukturen. Der blev bygget meget tæt, udlejningsejendomme i 5 etager med side- og baghuse og små, labyrintiske gårdarealer. 5. Indre Nørrebro Fælledvej ligger i området, hvor den oprindelige karrébebyggelse er mest intakt med homogen, sammenhængende facadebebyggelse. Sakramentskirken ligger som vartegn for enden af gaden. Bydelen rummer eksempler på forskellige bebyggelsesformer, men er overvejende præget af den femetages karrébebyggelse som findes i tre hovedgrupper: De tæt bebyggede karreer med bag- og sidehuse, de fornyede karreer området mellem Åboulevard og Nørrebrogade (Helhedsplan- området), samt storkarreer med åbne gårdrum i den nordlige del. Nørrebrogades begyndelse ved Søerne - en markant port til Indre Nørrebro. Kvarteret nord for Nørrebrogade præges af flere bebyggelser med særlige kvaliteter. Den mest intakte del af den oprindelige karrébebyggelse med høj bebyggelsestæthed og labyrintiske gårdrum findes i området lige nord for Nørrebrogade fra Søerne til Peter Fabersgade. Bebyggelsen her er homogen og har en klar, ubrudt karréstruktur, hvor den sammenhængende facadebebyggelse udgøres af enkeltejendomme med hver deres udtryk, men også med en høj grad af egalitet. Søerne kan fornemmes fra det meste af bydelen, som her for enden af Skt. Hans Gade. Karrébebyggelsen omkring Guldbergsgade, opført i 1920 erne efter en samlet plan, har en høj arkitektonisk og teknisk standard og rummer en række bevidst formede pladser og gadeforløb med buede og knækkede linier. Karreerne er ret forskellige både hvad angår størrelse og udformning, og har alle store, ubebyggede gårdrum. Bebyggelsen er præget af den særlige byggeskik i begyndelsen af 1900-tallet og fremtræder i gedigne materialer med en fin udsmykning. Sankt Hans Torv afgrænses af etageejendomme i 5 etager samt af Johannes Kirken med beplantet forplads. Et smukt eksempel på en bymæssig plads, hvor en behersket omlægning har skabt ny helhed. Guldbergsgade, hvor de sammenhængende facader langs gadens krumning skaber et fint forløb. Omkring Nørre Allé findes institutionsbebyggelse med en friere udformning. De Gamles By rummer det oprindelige anlæg fra 1880 erne med 2-3 etages bygninger symmetrisk placeret om en midterakse. Helhedspræget med parkagtig karakter er bevaret, men det sløres noget af de senere tilkomne bygninger i 4-7 etager, som er opført uden hensyn til det symmetriske anlæg. Helheden i det gamle bygningsanlæg bør fremover søges bevaret. Panuminstituttet er et monumentalt bygningsmassiv, som ved sin højde og markante placering i kanten af området opfattes som et vartegn, der også ses fra nabobydelene. Store dele af den oprindelige karrébebyggelse syd for Nørrebrogade fremtræder efter den omfattende byfornyelsesaktivitet meget forskellig fra bydelens øvrige karrébebyggelse. I mange tilfælde er karréstrukturen brudt og grænsen mellem gårdrum og gaderum er udvisket. Den nye boligbebyggelse er typisk i 4 etager, opført i større enheder med lange facadestrækninger, der frembyder en høj grad af monotoni. Kvarteret fremstår flere steder med uafsluttede rumlige tiltag og mangler det helstøbte præg, der kunne ønskes. Guldbergs Plads indgår som en del af det oplevelsesrige forløb over Guldbergsgade til Sankt Hans Torv. Korsgades forløb i Helhedsplan-området rummer en række kvaliteter betinget af de tilknyttede pladsdannelser, Hellig Kors Kirke som vartegn i den ene ende og udsigten over Søerne i den modsatte ende. Jagtvej, anlagt som kongevej i 1600-tallet, markerer bydelens nordlige grænse. Ud for Assistens Kirkegårds med dens lave mur og tætte træbevoksning indrammes vejen desuden af en markant bygningsfront på nordsiden.

5 Blågårds Plads i hjertet af bydelen - en velformet, bymæssig plads med præcis bygningsmæssig indramning, træplantninger, skulpturelle udsmykning og Blågårds Kirke som tyngdepunkt. Trafikarealerne. Det overordnede mønster for bydelens gadeforløb er de lange brede gader langs bydelens tre ydersider, Åboulevard, Jagtvej og Fredensgade-Tagensvej, som danner afgrænsningen af bydelen, samt Nørrebrogade, som opdeler bydelen i to halvdele. Gaderne omkring bydelen har meget forskellige profiler og forløb. Åboulevarden er den mest interessante med sit slyngede forløb, der følger Ladegårdsåens oprindelige linie. Gaden indrammes på næsten hele strækningen af sluttet facadebebyggelse, og vejtræerne på begge sider mildner indtrykket af gadens brede vejbaner. Nørrebrogade er den centrale gade i bydelen. Gaden har et lige forløb på hele strækningen, brudt af et markant knæk ud for Griffenfeldsgade. Den indre del af gaden indrammes af sammenhængende facadebebyggelse på begge vejsider, og på den yderste strækning afgrænses gaden mod syd på en karakterfuld måde af Assistens Kirkegårds mur og kraftige træbeplantning. Bydelens øvrige gader er i store træk udformet som typiske brokvartersgader og præget af et forholdsvis ensartet gadeprofil. De fleste fik deres placering, bredde og bygningsmæssige indramning ved udbygningen i 1800-tallet med den typiske, snævre profil bestemt af tidens vej- og byggelovgivning, de tidligste gader med en bredde på De Gamles By består af et oprindeligt anlæg fra 1880 erne, stramt symmetrisk opbygget omkring en midterallé, som ses i baggrunden af billedet fra et af de tværgående haverum. 12,5 meter flankeret af sammenhængende 5-etagers bebyggelse. I de senere anlagte gader med en bredde på 18,83 meter opstår der ofte velproportionerede gaderum, især i gader med en vis længde. Nørre Allé og Blegdamsvej adskiller sig fra de øvrige gader ved særligt brede gadeprofiler og lange rette gadeforløb. Blegdamsvej tilfører desuden bydelen særlige kvaliteter med sin karakterfulde allébeplantning. De strukturmæssigt mest interessant gadeforløb ligger i Guldbergs Plads-området. Strækningen fra Guldbergs Plads via Guldbergsgade til Sankt Hans Torv udgør således et oplevelsesrigt, rumligt forløb med gadens krumning, sammenhængende facader, forskellige pladser og markant træbeplantning. Fra Sankt Hans Torv er desuden fine, træindrammede udsigtslinier mod Søerne, ad Blegdamsvej mod Trianglen og ad Nørre Allé mod Vibenshus Runddel. Dette særdeles fine gade-pladsforløb bør i den videre udvikling understreges og udbygges som kvarterets lokale akse, bl.a. ved en nænsom opgradering af Guldbergs Plads. Gade/pladsforløbet omkring Korsgade-Blågårdsgade rummer også en række kvaliteter, først og fremmest betinget af de tilknyttede pladsdannelser, Hellig Kors Kirke som vartegn i den ene ende og udsigten fra Korsgade over Søerne. Blågårds Plads udgør hjertet i bydelen og er med

6 5. Indre Nørrebro Nørrebrogade er den centrale gade fra Søerne til Nørrebros Runddel, på en gang samlende og opdelende. En oplevelsesrig gade med sin indramning af velproportionerede husfacader vekslende med Assistens Kirkegårds lave mur og grønne beplantning. sin dimensionering, præcise indramning, træplantningen og den skulpturelle udsmykning blandt de mest velformede byrum i København. Dette forløb bør i den videre bearbejdning af kvarteret udvikles til at omfatte længere forløb gennem bydelen bl.a. med Hans Tavsens Gade og Kapelvej samt via Blågårdsgade til Fælledvej. Friområderne. Bydelens grønne struktur domineres af de to overordnede elementer: Assistens Kirkegård og Søerne. Bydelens grønne indslag underordner sig som helhed bydelens hovedkarakter - det bymæssige. Bortset fra Assistens Kirkegård begrænser det grønne indslag sig til en række mindre, grønne områder i form af beplantede pladser, den træbeplantede promenade langs Søerne, vejtræer langs iær Blegdamsvej samt halvoffentlige grønne arealer i bebyggelser. Assistens Kirkegård og den tilgrænsende Hans Tavsens Park, der ligger som et vældigt grønt område næsten centralt i bydelen. Området er på alle sider omkranset af en mur og sammen med den kraftige træbeplantning og de sammenhængende bygningsfronter hele vejen rundt betyder det, at det opfattes som et meget veldefineret element i bydelen. Igennem kirkegårdsområdet forløber en række langs- og tværgående alleer, som markerer væsentlige forbindelser, der fortsætter igennem bydelen. Assistens Kirkegård ligger som et markant, stort, grønt område centralt i bydelen. Omkranset af mure og indrammet af sammenhængende bygningsfronter hele vejen rundt. En række langs- og tværgående alleer fortsætter ud i bydelen. Som stadens kirkegård gennem flere hundrede år fremtræder området i dag også som et væsentligt kulturhistorisk mindesmærke. Søerne er et overordnet element i forhold til hele byen. Peblinge Sø og Sortedams Sø danner den sydøstlige grænse til bydelen og har med deres fine træbeplantede promenader, udsigtsmuligheder mod Indre By og storladne dimensioner stor betydning for bydelen. Var artegn og sigtelinier telinier. Bydelen rummer kun et enkelt større, overordnet bygningsanlæg, nemlig Panumimstituttet, som ved sin højde og markante placering ved Tagensvej også opfattes som et vartegn fra nabobydelene. Jævnt fordelt over bydelen ligger en række vartegn af lokal betydning, hovedsagelig tårne og spir på de lokale kirker, som ved deres iøjnespringende placering bliver pejlemærker for en eller flere tilstødende gader. Fra en række af de gader, der åbner sig mod søområdet opstår der vigtige udsigtslinier. Det drejer sig i særlig grad om Nørrebrogade, Korsgade, Baggesensgade og Sankt Hans Gade, hvor udsigtslinierne begynder langt inde i området. Fra Blegdamsvej og Nørre Allé er der lange udsigtslinier henholdsvis mod Trianglen og mod Vibenshus Runddel.