Kommenterede tabeller UMV IJG Grundskole

Transkript

1 Kommenterede tabeller UMV 01 IJG Grundskole

2 Indhold Indhold... 1 Kort om undersøgelsen og læsning af rapporten... Resume og forslag til indsatsområder...4 Skolens psykiske miljø: Fortsæt det gode arbejde...4 Skolens fysiske miljø: Problemer løses ikke blot teknisk...4 Det æstetiske miljø: Tid til paradigmeskifte?...4 Baggrundsspørgsmål...6 Det psykiske undervisningsmiljø...9 Det fysiske undervisningsmiljø Det æstetiske undervisningsmiljø... Aspekt R&D Side 1 / 3

3 Kort om undersøgelsen og læsning af rapporten Denne rapport formidler resultaterne af årets undervisningsmiljøundersøgelse på Ingrid Jespersens grundskole. 418 ud af 480 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 87,1 og en statistisk usikkerhed på ± 1,7 %. Det er et flot resultat, som gør undersøgelsens resultater særdeles pålidelige. Sådan læses rapporten Rapporten viser, hvordan eleverne har svaret på undersøgelsens spørgsmål, og spørgsmålene gengives i den rækkefølge, de er blevet stillet. Bemærk, at spørgsmål med instruktioner eller åbne besvarelser ikke er medtaget i denne rapport. Det betyder, at der forekommer spring i tabelnumrene. De fleste tabeller indeholder flere underspørgsmål indenfor samme emneområde, som vist i eksemplet herunder: Tabel 5: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Enig Jeg synes, jeg lærer meget i skolen ,8% ,4% 18 4,3% Jeg keder mig sjældent i timerne ,0% ,1% 16 30,9% 41 10,0% Jeg vil hellere gå på en anden skole ,% 0 5,0% 49 1,% 39 81,6% I disse tilfælde skal hver enkelt linje i tabellen læses for sig. kolonnen til venstre viser, hvor mange der har svaret på lige netop dette spørgsmål i undersøgelsen. Procenterne er beregnet ud fra antallet af afgivne svar. Af hensyn til overskueligheden er andelen af ubesvarede ikke vist i tabllerne. Læseren kan alligevel indirekte få oplyst, hvor mange elever, der har svaret på hvert spørgsmål, ved at sammenligne basen (antallet af besvarelser) med antallet af mulige besvarelser, nemlig 418. Visse spørgsmål har en væsentlig mindre base, nemlig i de tilfælde, hvor et spørgsmål kun er stillet til en særlig gruppe eller betinget af et tidligere svar. Aspekt R&D Side / 3

4 Kommentarerne Dette er en kommenteret udgave af tabellerne. For at belyse de viste tal bygger kommentarerne i flere tilfælde på analyser af tal og sammenhænge, der ikke er vist i rapporten. Dette er for eksempel tilfældet, når der i kommentarerne til en tabel uddybes, hvordan forskellige elevgrupper har svaret på tabellens spørgsmål. Fortolkning af resultaterne Et sæt retningslinjer, der ofte bliver brugt til fortolkning af resultater, er den såkaldte 50/5 regel. Denne regel siger, at to krav skal være opfyldt, før man kan kalde et forhold tilfredsstillende: Mindst 50% af svarpersonerne skal svare positivt Højst 5% af svarpersonerne må svare negativt. Denne regel indebærer også, at hvis en stor del af eleverne undlader at tage stilling til et spørgsmål, kan det være svært at opfylde betingelsen om, at mindst 50% af svarpersonerne skal svare positivt. Bemærk, at reglen kun skal betragtes som det den er, nemlig en tommelfingerregel. Det er op til skolen selv at anlægge sine egne højere eller lavere kvalitetskriterier. Åbne svar er ikke medtaget i rapporten Flere spørgsmål har været suppleret med åbne spørgsmål, hvor eleverne har haft mulighed for uddybe deres holdninger. Kommentarerne er ikke medtaget i denne rapport, men de nuancerer, præciserer og komplementerer undersøgelsen og bør indgå i den samlede vurdering af undervisningsmiljøet. Alle elevbesvarelser er i uredigeret form vedlagt i bilag 1. Anonymitet Alle elever har svaret anonymt på undersøgelsens spørgsmål, og kommentarerne til rapporten er forfattet på en måde, der beskytter denne anonymitet. Aspekt R&D Side 3 / 3

5 Resume og forslag til indsatsområder Årets undersøgelse tegner generelt set et meget tilfredsstillende billede af undervisningsmiljøet på IJG / Grundskolen. Skolen har forbedret sit undervisningsmiljø på en række punkter især i forhold til de ældste årgange af grundskolen. Skolens psykiske miljø: Fortsæt det gode arbejde Det sociale og psykiske undervisningsmiljø på IJG er usædvanligt godt. Siden sidste undersøgelse i 007 er det lykkedes at hæve trivslen for de ældste elever, så det nu er 98 % af alle elever der har en positiv holdning til skolen, og 95 % af eleverne er e i, at der er et godt sammenhold i klassen. I forhold til den forrige undersøgelse er oplevelsen af lærerne blevet mere positiv, og flere elever oplever, at de får ros. Det er dog stadig hver femte elev, der oplever, at der er langt mellem roserne, og tæt på halvdelen af eleverne i en gennemsnitsklasse oplever ikke, at man har indflydelse på valget af undervisningsmetoder. Rapporten tegner ellers et billede af, at både ros og indflydelse fremmer elevernes læring. Ikke overraskende er det elever, der oplever sig selv som fagligt svage, der sjældnere end andre oplever ros og indflydelse. Skolen kan stadig blive bedre til at undervisningsdifferentiere næsten hver anden af de fagligt stærke oplever regelmæssigt, at undervisningen er for let, mens en tilsvarende andel af fagligt svage omvendt oplever undervisningen for svær. Vi påviser i rapporten forskelle på stærke og svage elevers præferencer i valget af undervisningsmetode. Skolens fysiske miljø: Problemer løses ikke blot teknisk Skolens fysiske undervisningsmiljø har ligeledes forbedret sig på en række punkter i forhold til 007. Nye stole og en forbedringer i det udendørs miljø skinner tydeligt igennem i elevernes svar. Samtidig står det dog også klart, at tekniske/fysiske forbedringer alene ikke får eleverne til at ændre adfærd. Selv om eleverne nu har mulighed for at variere arbejdsstillingerne i løbet af dagen, gør de det ikke. Dette er en vigtig erkendelse at tage med i overvejelsen af fremtidige forbedringer af det fysiske miljø: Der findes både en teknisk/fysisk dimension, og en praktisk/social dimension. Når mange elever er e i, at klasselokalerne er funktionelle, kan det både lægge op til overvejelser omkring en nyindretning af lokalerne (fysisk forbedring af de fysiske forhold) eller en nytænkning af de undervisningsaktiviteter, man foretager i lokalerne (en social forbedring af de fysiske forhold). Det æstetiske miljø: Tid til paradigmeskifte? Over halvdelen af skolens elever efterlyser flere planter, bedre udsmykning og mere inspirerende undervisningslokaler. Der udtrykkes altså en vis kritik af skolens æstetiske fremtoning. Et Aspekt R&D Side 4 / 3

6 meget stort flertal mener dog, at skolen er et rart sted og at faglokalerne er spændende. Der findes imidlertid en meget ringe korrelation mellem elevernes opfattelse af det æstetiske miljø, og henholdsvis oplevelsen af skolen som helhed samt opfattelsen af om eleverne lærer noget. Dette taler naturligvis for, at anvende de tilgængelige ressourcer til en forbedring af skolens undervisningspraksis, snarere end til æstetiske miljøforbedringer. På den måde vil man opnå en større effekt af ressourcerne, målt på henholdsvis læring og generel opfattelse af skolen. Aspekt R&D Side 5 / 3

7 Baggrundsspørgsmål I de følgende kapitler præsenteres forskellige analyser af statistiske sammenhænge mellem et spørgsmål og en række baggrundsvariabler. Dette kapitel præsenterer kort de fire baggrundsvariabler: køn, klasse, holdning til skolen og selvvurderet fagligt niveau. Tabel 1: Er du en pige eller en dreng? Base 418 Pige 0 53% Dreng % Flere piger end drenge har deltaget i undersøgelsen. Kønsfordelingen er dog lidt mere ligelig end i 007 hvor 56% af deltagerne var piger. Tabel : Hvilket klassetrin går du på? Base klasse 43 10% 4. klasse 45 11% 5. klasse 3 6% 6. klasse 44 11% 7. klasse 60 14% 8. klasse 101 4% 9. klasse 81 19% 10. klasse 1 5% Eleverne i udskolingen vejer tungt i undersøgelsen. 57 % af alle respondenter går i 7-9 klasse, mens 37 % går i 3-6 klasse. Aspekt R&D Side 6 / 3

8 Tabel 3: Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Base 418 Kan meget godt lide den 74 66% Synes den er nogenlunde 13 3% Synes ikke særligt om den 10 % Kan slet ikke lide den 0% To tredjedele af alle elever kan godt lide skolen, og knap en tredjedel synes den er nogenlunde. 1 elever svarende til % bryder sig ikke om skolen. Det er en markant fremgang i forhold til 007 hvor 8 % udtrykte et negativt forhold til skolen. Fremgangen ses også i andelen af elever der meget godt kan lide skolen. Her er der tale om en fremgang fra 56 % til 66 %. Sammenligner man andele af elever pr. klasse, der meget godt kan lide skolen, ser udviklingen sådan ud: 90% 80% Andel af eleverne der "meget godt" kan lide skolen 70% 60% 50% 40% % 0% 10% 0% 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Det er tydeligt, at der er sket et markant løft blandt andelen af elever i skolens ældste klasser, der godt kan lide at gå på skolen. Det er en bemærkelsesværdig positiv udvikling, da mange andre undersøgelser viser, at netop de ældste elever ofte er mere kritiske i deres vurdering af forholdet til skolen. Pigerne svarer lidt oftere end drenge, at de meget godt kan lide skolen. Aspekt R&D Side 7 / 3

9 Tabel 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? Base 418 Jeg er en af de bedste 56 13% Der er nogle få, der er bedre end mig % Der er mange, der er bedre end mig 45 11% Det er meget forskelligt fra fag til fag % En ud af otte elever oplever, at de er en af de bedste i klassen, mens godt fire ud af ti oplever at kun nogle få er bedre end dem. Ca. hver niende elev oplever sig selv som fagligt svagere end de fleste af deres klassekammerater. En tredjedel oplever forskelle fra fag til fag. Aspekt R&D Side 8 / 3

10 Det psykiske undervisningsmiljø Tabel 5: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Enig U Jeg synes, jeg lærer meget i skolen ,8% ,4% 18 4,3% Jeg keder mig sjældent i timerne ,0% ,1% 16 30,9% 41 10,0% Jeg vil hellere gå på en anden skole ,% 0 5,0% 49 1,% 39 81,6% Langt hovedparten nitten ud af tyve elever oplever at lære meget i skolen, men det betyder på den anden side set også, at hver tyvende elev ikke deler denne opfattelse. Eleverne i 10. klasse er lidt mere negative end deres yngre kammerater. Her sidder der cirka to elever i klassen, som ikke oplever at lære noget. Selvom langt de fleste elever har et positivt syn på deres egen indlæring, er det alligevel 40 % af eleverne, som af og til keder sig i timerne. færre keder sig imidlertid nu end for fem år siden. Den gang var det 47% e i udsagnet, at de sjældent keder sig i timerne. Forskellen til i dag er en forbedring på seks procentpoint, og altså statistisk signifikant. 3. klasserne keder sig mindst, modsat 9. klasse, hvor over 60 % keder sig regelmæssigt, det vil sige er lidt eller meget e i tabellens andet udsagn. Samlet er det meget positivt når kun 6 % af eleverne hellere ville gå på en anden skole. I 007 var tallet 11 %, så også her kan man tale om en markant positiv udvikling. I alt vil fem elever meget gerne skifte skole, heraf går tre i 9. klasse. Både piger og drenge er nogenlunde ligeligt repræsenterede blandt de, der gerne ville skifte skole. Tabel 6: Hvor eller er du i det, vi spørger om: U Jeg er glad for mine lærere ,6% 11 9,% 16 3,9% 10,4% Vores lærere behandler os retfærdigt ,7% 17 31,1% 39 9,5% 15 3,7% Jeg får ofte ros af lærerne ,3% 54,5% 7 17,7% 10,5% Lærerne hjælper mig, hvis jeg har brug for ekstra hjælp ,1% 131 3,3% 36 8,9% 7 1,7% Lærerne skaber et godt sammenhold i klassen ,% ,3% 41 10,1% 18 4,4% Det ligger helt i tråd med de foregående besvarelser, at eleverne er glade for deres lærere. Ganske vist falder niveauet af meget e lidt hen over skoleårene, mens andelen af direkte nega- Aspekt R&D Side 9 / 3

11 tive svinger fra år til år uden en fast tendens. Resultatet er helt uændret fra 007. Også på seriens øvrige spørgsmål opnår skolen samlet set meget positive besvarelser. Syv ud af otte elever oplever at blive behandlet retfærdigt, og det er lidt færre end for fem år siden. Til gengæld er gruppen af meget e også steget i samme periode, så man kan lidt forsigtigt tolke spørgsmålet derhen, at der er tale om en lidt større grad af polarisering i forhold til den seneste undersøgelse. Lærerne er også blevet signifikant bedre til at rose eleverne, selv om det stadig er hver femte elev der oplever at der er langt mellem de rosende ord. I forhold til 007-undersøgelsen er lærerne også blevet bedre til at skabe sammenhold i klassen. Dengang var % af eleverne e i at lærerne skabte godt sammenhold, mens det i år kun er 15 %. Endelig er der i år færre, der ikke oplever at kunne få ekstra hjælp, men forskellen er dog indenfor den statistiske usikkerhed, hvorfor der kan være tale om et tilfældigt udsving. Jeg får ofte ros af lærerne: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? Jeg er en af de bedste Der er nogle få, der er bedre end mig Der er mange, der er bedre end mig Det er meget forskelligt fra fag til fag Base ,3% 34 64,% 45 5,9% 3 6,7% 1 15,6% 54,5% 18 34,0% 99 56,9% 4 53,3% 81 60,0% 7 17,7% 1 1,9% 5 14,4% 17 37,8% 9 1,5% 10,5% 0 0,0% 5,9% 1,% 4 3,0% Der tegner sig et tydeligt mønster, når man ser nærmere på sammenhængen mellem elevernes selvoplevede faglige niveau og hyppigheden af ros. 98 % af de elever, der oplever, at de er blandt de bedste i klassen, er også e eller meget e i, at de ofte oplever ros. Det samme gør sig kun gældende for 60 % af de elever der vurderer, at der er mange der er bedre end dem selv. Det skal ikke læses som en opfordring til at rose eleverne bedre, end de er. Men da de elever, der sjældnere oplever ros, samtidig er mere tilbøjelige til at have en negativ indstilling til skolen, kan det rejse spørgsmål om, hvor vidt man i tilstrækkelig grad roser de fagligt svagere elever for det de faktisk kan, og de fremskridt de gør. Aspekt R&D Side 10 / 3

12 Tabel 7: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine synspunkter ,4% 0 48,9% 58 14,0% 15 3,6% Lærerne lytter, når vi kommer med forslag til emner i undervisningen ,6% ,0% 58 14,0% 5,3% Vi kan være med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde i timerne ,% 119 9,0% 55 13,4% Lang de fleste elever oplever, at lærerne lytter og opmuntrer eleverne til at ytre sig. Alligevel er mere end fire ud af ti elever e i, at de har indflydelse på arbejdsformerne i undervisningen. De elever, der oplever sig selv som fagligt svage og/eller har et neutralt eller negativt forhold til skolen, føler sig i mindre grad inkluderet og medbestemmende. Hvis man ser hvordan svarene fordeler sig over klassetrinene, skiller 5. klasse sig positivt ud: her oplever mere end tre ud fire elever at de er med til at bestemme hvordan der skal arbejdes i timerne. I den anden ende er 4., 7., og 9. klassetrin, hvor kun hver anden elev har denne oplevelse. Der er en svag, men statistisk sikker korrelation mellem elevernes oplevelse af medbestemmelse, og udsagnet Jeg synes jeg lærer meget i skolen. Det ser altså ud til, at mere oplevet indflydelse kan omsættes i mere læring. Tabel 8: Hvornår synes du, at du lærer mest i skolen?(sæt op til tre krydser) Base 417 Når jeg arbejder alene med opgaver eller lektier 30 55,% Når vi har projekter i ét fag 9 54,9% Når det er læreren, der underviser alene 176 4,% Når vi har gruppearbejde 175 4,0% Pararbejde ,3% Når jeg har specialundervisning 6 6,% Eleverne lærer generelt mest, når de arbejder alene med opgaver og lektier, og når de har projektarbejde. Traditionel tavleundervisning giver kun en oplevelse af læring hos 4 % af eleverne fordelt med næsten halvdelen af pigerne, og en tredjedel af drengene. Aspekt R&D Side 11 / 3

13 Hvornår synes du, at du lærer mest? Jeg synes jeg lærer meget Jeg synes ikke jeg lærer meget 80% 54% 56% 43% 4% 40% 40% 41% 35% 5% 7% 0% Når det er læreren, der underviser alene Når vi har gruppearbejde Når vi har projekter i ét fag Når jeg arbejder alene med opgaver eller lektier Når jeg har specialundervisning Pararbejde Hvis man sammenligner besvarelserne blandt de elever der i tabel 5 var henholdsvis meget og noget e i udsagnet jeg lærer meget i skolen over for de elever der var e, ser man nogle interessante forskelle. De elever der oplever at lære meget, får markant mere ud undervisningen når læreren underviser alene, eller når jeg arbejder alene med opgaver eller lektier. Omvendt får de elever som ellers ikke føler at de lærer ret meget, et meget højt udbytte af projektarbejde. Når man læser tabellen skal man være opmærksom på, at de blå søjler repræsenterer besvarelserne fra 95 % af eleverne, men forskellene er alligevel ganske tankevækkende. Tabel 9: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Vi har det godt sammen i klassen ,4% 134 3,1% 1 5,0% De fleste af mine klassekammerater er flinke og hjælpsomme ,6% 96 3,3% 17 4,1% 0 0,0% Der er arbejdsro i klassen ,6% ,4% 11 9,4% 48 11,7% Mine klassekammerater kan lide mig, som jeg er ,4% ,7% 30 7,4% Jeg er tit sammen med mine klassekammerater efter skoletid ,6% ,0% 53 1,9% 31 7,5% Generelt tegner eleverne et billede af et sundt socialt klima. 95 % oplever at have det godt sammen med de øvrige i klassen, 96 % oplever at klassekammeraterne er flinke og hjælpsomme. 9 % føler sig værdsatte som jeg er. Ca. 80 % af eleverne er tit sammen med klassekammeraterne Aspekt R&D Side 1 / 3

14 efter skole. Fire ud af ti er dog e i, at der er arbejdsro i klassen, hvilket dog alligevel er en forbedring i forhold til 007, hvor næsten fem ud af ti oplevede uro. Det er oftest piger, der er e i, at vi har det godt i klassen, og hele 15 % af eleverne i 6. klasse er e i udsagnet. Helt : Vi har det godt sammen i klassen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0% 10% 0% Årgange Lineær (01) Lineær (007) I 007 var der en klar tendens til, at jo længere eleverne kom i deres skoleforløb, jo dårligere blev sammenholdet i klassen. Den tendens er nu brudt. Eleverne i 10. klasser oplever nu det bedste sammenhold, mens sammenholdet i 9. klasse er på niveau med 5. klasse. Vi har indsat to tendenslinjer i grafikken. Den stiplede linje viser tendensen i 007 resultatet, mens den ubrudte linje viser tendensen fra årets undersøgelse. Tabel 10: Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Vi har mange lektier 416 Jeg føler mig presset på grund af skolearbejde Mine lærere stiller for store krav til mig Mine lærere stiller for små krav til mig Ofte Af og til Sjældent Aldrig ,4% 94,8% 8 6,8% 7 6,6% ,5% ,0% 90,0% 11,6% 11 9,4% 16 39,5% ,4% 30 7,3% 93,7% 107 6,1% Ikke helt uventet oplever næsten alle elever mange lektier flere nu end for fem år siden. Det er i det hele taget blevet hårdere at være elev på IJG. I 007 følte 15 % af eleverne sig ofte presset på grund af skolearbejde. Det tal er nu steget til næsten 3 %. Andelen af elever der ofte har mange lektier, er steget fra 33 % til 58 %. Presset ligger hovedsagligt på eleverne i og 10. klasse, mens næsten dobbelt så mange piger som drenge føler sig presset. Aspekt R&D Side 13 / 3

15 En nærmere gennemgang af resultatet ovenfor kan anspore til yderligere undervisningsdifferentiering. Mere end hver anden af de fagligt stærkeste elever oplever ofte eller af og til, at læreren stiller for små krav. Omvendt mener to ud af tre af de fagligt svageste elever, at der ofte eller af og til bliver stillet for store krav. Tabel 11: Hvis du tænker tilbage måned for måned i det sidste halve år.. Nej, aldrig 1 - gange - 3 / måneden 1 gang / ugen Oftere Er du blevet mobbet af én eller flere af dine kammerater? ,1% 90 1,6% 9,% 8 1,9% 5 1,% Har du været med til at mobbe andre? ,0% 54 13,1% 4 1,0% 1 0,% 3 0,7% Er du blevet mobbet af én eller flere af dine lærere? ,5% 4 5,8% 3 0,7% Har du oplevet at blive mobbet på din mobiltelefon? ,3% 7 6,5% 1 0,% Er du blevet mobbet på Facebook? ,0% 7 6,6% 1 0,% 1 0,% 4 1,0% Mobning defineres af forskningen som en regelmæssig tilbagevendende begivenhed. Derfor anser vi oplevelsen af mobning 3 gange om måneden eller oftere som særdeles alvorlig. elever svarer, at de bliver mobbet regelmæssigt, heraf fem elever flere gange om ugen. Alligevel må man konkludere, at andelen af mobbede ligger lavt i forhold til de fleste andre skoler, men denne viden bør ikke afholde skolen fra fortsat at arbejde aktivt mod problemet, og det er foruroligende, at i forhold til 007 er andelen af elever, der føler sig mobbet, steget fra 3 til 5, %. Omvendt er andelen af mobbere faldet fra knap 7 % til nu %. Ligeledes er der sket et fald i elever, der føler, at de bliver mobbet af deres lærere, mens lidt flere bliver mobbet på deres mobiltelefon. Forskellene er dog inden for den statistiske usikkerhed. Blandt ofrene for mobning vurderes sammenholdet i klassen ikke overraskende mindre positivt, men ellers er det ikke entydigt, hvilke konsekvenser det har for oplevelsen af IJG, at man føler sig mobbet. De elever synes lige så godt om skolen, som de elever der ikke bliver mobbet, og gruppen giver udtryk for at lære lige som meget. To af de mobbede har også selv været med til at mobbe andre. Det lave antal mobbere indikerer at mobningen enten føres ud i livet af meget få elever, eller at mobberne ikke altid er bevidste om, at deres omgangsformer opfattes som mobning af andre. Halvdelen af de elever der føler sig mobbet går i 3. eller 4. klasse. I 6 og 7. klasse føler henholdsvis tre og fire elever sig mobbet, mens der på alle øvrige klassetrin er tale om en enkelt elev, der udsættes for problemet. Aspekt R&D Side 14 / 3

16 Tabel 1: Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Jeg føler mig alene i skolen 417 Jeg føler mig udenfor 411 Lærerne griber ind, når der er mobning i skolen Jeg kan finde en voksen i frikvartererne Ofte Af og til Sjældent Aldrig ,1% 13 3,% 18 54,9% ,6% 68 16,3% 77 18,7% 95 3,9% 14 30,4% ,0% ,0% 49 1,3% 65 15,9% ,6% ,1% 35 8,8% 41 10,0% Det er meget få elever, der ofte føler sig alene eller udenfor, og niveauet svarer indenfor den statistiske usikkerhed til niveauet fra 007. På begge spørgsmål er der en klar kønsdimension: Henholdsvis 10 og 11 af de elever, der svarer ofte, er piger. Eleverne er spredt på tværs af klassetrin, dog med en overvægt af elever i 9. klasse. Der er en svag korrelation mellem elevernes holdning til skolen generelt og oplevelsen af, hvorvidt lærerne griber ind overfor mobning. Det spiller ingen rolle for den samlede oplevelse af skolen, om man kan finde en voksen i frikvarterne. Tabel 13: Har skolen regler mod mobning? Base 418 Ja 33 56% Nej 9 % Ved ikke 176 4% Hvis skolen har regler mod mobning, er de ikke kommunikeret særligt effektivt til eleverne. Kun 56 % svarer ja til spørgsmålet. Det er dog en fremgang på 9 procentpoint i forhold til 007. På alle klassetrin er en stor del af eleverne i tvivl om, hvorvidt der er regler mod mobning eller ej. Aspekt R&D Side 15 / 3

17 Tabel 14: Hvis du tænker på det sidste halve år: Hvor ofte har du haft/været: Næsten dagligt Mere end en gang om ugen Ca. en gang om ugen Ca. - 3 gange om måneden Sjældent eller aldrig Hovedpine ,5% 38 9,1% 59 14,% 95,8% ,4% Mavepine ,% 1,9% 38 9,3% 11 7,4% 34 57,% Ondt i ryggen ,% 43 10,4% 40 9,7% 67 16,% 9 55,4% Ked af det ,1% 30 7,3% ,0% 10 51,1% Nervøs ,1% 44 10,7% 63 15,3% 13 3,1% ,7% Ligesom i 007 lider over 30 % af eleverne af hovedpine en gang om ugen eller oftere. Også i denne undersøgelse er pigerne hårdest ramt. Næsten 4 ud af 10 af skolens piger oplever hovedpine en gang om ugen eller oftere, mens det samme kun er tilfældet for lidt mere en ud af 10 drenge. Hovedpine forekommer oftere hos eleverne i 8., 9. og 10. klasse. Det gør sig gældende for alle de nævnte lidelser, at pigerne er hårdere ramt end drengene, og de ældre elever hårdere ramt end de yngre. Undersøgelsen gør det ikke muligt at sammenligne hyppighederne af de oplevede smerter med elevernes aktivitetsniveau i frikvarterne. Andre undersøgelser peger på, at motion og frisk luft har en positiv effekt på elevernes velbefindende. Aspekt R&D Side 16 / 3

18 Det fysiske undervisningsmiljø Tabel 15: Hvis du tænker tilbage måned for måned. Er du inden for det sidste halve år kommet til skade på skolen? Base 417 Ja, flere gange 54 13% Ja, en enkelt gang 10 4% Nej 61 63% Det er ikke helt overraskende især eleverne i klasse, der er kommet til skade flere gange inden for det seneste halve år. De ældre elever kommer væsentligt mindre til skade. Eleverne har beskrevet deres uheld i det vedlagte bilag. En stor del af skaderne er sket i forbindelse med leg, spil og idræt. Tabel 17: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Enig Der er god plads i klassens lokale ,9% 119 8,5% 115 7,6% 15 30,0% Indretningen af klasseværelset fungerer godt ,% ,0% 115 7,8% 41 9,9% Jeg kan se, hvad der sker på tavlen ,0% 15 30,% 4 10,1% 11,7% Jeg kan høre, hvad der bliver sagt i timerne ,4% 15 30,1% 5 6,0% Der er lys nok til at læse og skrive ,1% 59 14,3% 10,4% 5 1,% Vi sidder godt på stolene ,6% 119 8,7% 64 15,5% 34 8,% Vi kan selv indstille vores stole ,8% 65 15,7% 8 6,8% 57 13,8% Vi kan selv indstille vores borde ,0% 5 1,7% 86 1,0% 39 58,3% Eleverne giver generelt en kritisk vurdering af en række fysiske forhold omkring undervisningen. Næsten seks ud af ti er e i, at der er god plads i klassen. Det resultat er næsten identisk med tallene fra 007. De e elever fordeler sig på tværs af køn og klassetrin. Omvendt er de ældre elever langt mere kritiske end de yngre elever i vurderingen af klasselokalernes funktionalitet. Langt de fleste elever kan både høre og se, hvad der foregår i timerne og hele 76 % af eleverne oplever, at de sidder godt på stolene. I 007 var dette tilfældet for blot 5 % af eleverne. De nye Aspekt R&D Side 17 / 3

19 stole betyder også, at fire ud af fem elever nu selv kan indstille stolen. I 007 var det kun tilfældet for en ud af fire. Tabel 18: Hvor er eller er du i det, vi spørger om: Vi har mulighed for at sidde på forskellige måder i løbet af skoledagen ,6% 94,7% 113 7,3% ,4% Når jeg sidder i timerne, bliver jeg sommetider blændet af solen ,7% ,3% 111 6,9% 103 5,0% Vi lufter selv ud i klasselokalet ved at åbne vinduer/døre ,6% 19 30,9% 30 7,% 18 4,3% Jeg er god til at rydde op efter mig selv ,6% ,3% 38 9,% 1,9% Jeg falder over tasker og andre ting, der ligger på gulvet ,0% 11 9,% 11 7,0% 14 9,9% Vi har et køleskab til opbevaring af vores madpakker ,% 7 1,7% ,6% Selv om langt flere elever nu har adgang til stole, der kan indstilles, er hele 65 % af eleverne e i, at de kan sidde på forskellige måder i løbet af skoledagen. Det ser altså ikke ud til at den nye teknologi har dannet nye sidde-praksisser. Tallet er identisk med tallet fra 007. Til gengæld bliver lidt færre nu blændet af sollyset, og omvendt er lidt flere elever er gode til at rydde op efter sig selv i det mindste i egen opfattelse. Bedre oprydning kan dog også aflæses i et mindre antal elever, der falder over tasker og andre ting på gulvet. Tallet er dog stadig meget højt, og ligesom i 007 er der et misforhold mellem antallet af elever, der mener, at de rydder op efter sig selv og antallet af elever, der falder i rodet. Markant færre (%) har adgang til at opbevare madpakken i et køleskab end i 007 (1%). Aspekt R&D Side 18 / 3

20 Tabel 19: I de næste spørgsmål beder vi dig fortælle os, om du er eller i det, vi spørger om: Enig Vi kan komme til en PC, når vi har brug for det ,3% 9,1% 71 17,1% Der er plads til, at flere kan sidde omkring skærmen ,8% ,3% 113 7,3% 69 16,7% Stolen ved PC'en kan sættes op og ned, så den passer mig ,6% 109 6,7% 41 10,0% 48 11,7% Vinduer eller lys spejler sig ofte i skærmen til PC'en ,6% 80 19,7% 1 30,0% ,8% Når vi arbejder ved PC, er der plads foran tastaturet til støtte af begge underarme ,7% 104 5,4% 6 15,% 48 11,7% Sammenlignet med 007 får PC-arbejdspladerne en mere kritisk vurdering i 01. Et uændret antal elever oplever at have adgang til en PC, når det er nødvendigt. Derimod vurderer næsten halvdelen af eleverne, at der er plads til at flere kan sidde omkring skærmen, hvilket er en tilbagegang i forhold til de 69 % der i 007 fandt at der var plads. Et uændret antal elever oplever, at stolen kan sættes op og ned, og der er heller ingen nævneværdig udvikling i antallet af elever der oplever problemer med lys og spejling i skærmene. Færre svarer, at der er plads til støtte af arme foran tastaturet. Her er tallet faldet fra 84 % til 73 %. Tabel 0: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Der er rent og pænt på skolen ,1% ,0% 54 13,0% 4 1,0% Når ting går i stykker på vores skole, bliver de hurtigt repareret ,1% ,% 7 17,6% 5 6,1% Vi har gode steder til gruppearbejde ,6% ,% 113 7,3% 49 11,8% Vi har gode rum til idræt ,8% 10 9,% 70 17,0% 49 11,9% Vi har gode omklædningsrum til idræt ,% ,3% 14 30,% 67 16,3% Vores toiletter er pæne og rene ,5% ,3% 117 8,5% 44 10,7% Der er altid sæbe, håndklæder og toiletpapir på toiletterne ,0% ,9% 118 8,6% 5 1,6% Vi ved, hvad vi skal gøre, hvis skolen brænder ,9% 54 13,1% 19 4,6% 6 6,3% Eleverne udtrykker større tilfredshed med rengøringen på skolen i forhold til 007. Hele 86 % er e i at der er rent og pænt en stigning på 6 procentpoint. Også oplevelsen af at tingene hurtigt bliver repareret, er umiddelbart tilfredsstillende. Til gengæld oplever færre, at skolen kan tilbyde gode steder til gruppearbejde. Her er det især eleverne i 8. og 9. klasse der er util- Aspekt R&D Side 19 / 3

21 fredse. Eleverne i 8. og 9. klasse er også bemærkelsesværdigt mere e i, at idrætsfaciliteter og omklædningsrum er tilfredsstillende. Til gengæld er det eleverne i 3. og 6. klasse der er mest kritiske overfor, hvorvidt toiletterne er rene og pæne. Pigerne oplever sjældnere end drengene, at der er sæbe, håndklæder og toiletpapir på toiletterne. flere elever ved i 01, hvad de skal gøre i tilfælde af brand, men forskellen er inden for den statistiske usikkerhed sammenlignet med 007. Tabel 1: Hvor ofte oplever du det, vi spørger om: Det trækker fra vinduerne på skolen Der er for varmt i klassen eller andre steder på skolen Der er for koldt i klassen eller andre steder på skolen Der lugter meget i klassen eller andre steder på skolen Ofte Af og til Sjældent Aldrig ,% 135 3,4% 56 13,6% 14 30,0% ,3% 03 48,7% 136 3,9% 14 34,4% ,5% 67 16,1% ,1% 110 6,6% 6 15,0% 1,9% 7 17,4% 37 9,0% En tredjedel af eleverne oplever, at det ofte er for varmt på skolen. Det er en lille forbedring i forhold til 007, hvor fire ud af ti elever oplevede, at det var for varmt. Til gengæld oplever lidt flere, at det ofte er for koldt, mens næsten dobbelt så mange oplever at det trækker fra vinduerne. Uændrede 30 % af eleverne oplever, at det lugter meget i klassen eller andre steder på skolen. Tabel : Kender du steder på skolen, hvor der er fugtpletter på vægge eller lofter? Base 418 Nej 38 91% Ja, et enkelt sted 8 7% Ja, flere steder 8 % Antallet af elever der oplever fugtpletter er faldet fra 15 % til 9 %. I kommentarerne nævne eleverne oftest toiletterne, som det sted de registrerer fugtpletter. Aspekt R&D Side 0 / 3

22 Tabel 4: Hvor er eller er du i det, vi spørger om: Der er gode udendørs arealer på skolen ,1% 11 7,0% 13 9,6% 109 6,3% Vi har gode steder for leg, boldspil og bevægelse i frikvartererne ,3% 100 4,3% ,5% 111 6,9% Vores legeplads/skolegård er et sikkert sted at være ,% ,6% 66 16,0% 34 8,3% Vi bruger arealerne udenfor i undervisningen (f. eks. idræt, biologi, natur/teknik) ,0% ,% 101 4,6% 71 17,3% Antallet af elever der er e i, at skolens udearealer er gode, er steget fra 37,8 % til 44,1 %. Denne fremgang går igen i alle tabellens spørgsmål. 15,3 % er meget e i, at der er gode steder til leg i frikvarterne, mod 8,9 % i % oplever skolegården som sikker det var kun tilfældet for 6,8 % i 007. Endelig oplever 58, % at udearealerne bruges i undervisningen, hvilket svarer til niveauet fra 007. Aspekt R&D Side 1 / 3

23 Det æstetiske undervisningsmiljø Tabel 5: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Skolen er et rart sted at være ,1% ,3% 13 3,1% Jeg føler mig tryg i skolen ,3% 10 4,6% 11,7% Det er nemt at finde rundt på skolen ,5% 100 4,1% 54 13,0% 39 9,4% Skolens bygninger er godt vedligeholdte ,5% ,8% 40 9,7% 4 1,0% Vi har nogle spændende faglokaler (billedkunst, fysik, biologi m.v.) ,6% ,8% 37 9,0% 15 3,6% Der er meget støj på min skole ,3% ,0% 107 5,9% 8 6,8% Over 96 % af skolens elever vurderer, at skolen er et rart sted at være, og samme høje andel føler sig trygge på skolen. Flest drenge er e i at skolen er et rart sted, mens flest piger er e i at skolen er et trygt sted. Tre elever, svarende til godt 7 % af eleverne i tredje klasse er e i, at skolen er et rart og trygt sted. Alle elever i 4., 5. og 7. klasse føler, at skolen er et trygt sted. Overraskende mange har svært ved at finde rundt på skolen. Det gælder især i 8., 9. og 10. klasse, hvor hele 40 % har problemer med at finde rundt. Alt i alt har 9 % af pigerne svært ved at finde rundt på skolen, mens det samme kun er tilfældet for 15,3 % af drengene. Særligt mange i 8., 9., og 10. klasse synes, at skolen kunne være bedre vedligeholdt. Der er en svag tendens til, at jo dårligere man vurderer sin egen faglighed, jo dårligere vurderer man også skolens faglokaler. De ældste klasser vurderer generelt lokalerne mere kritisk end de yngre elever. I alt oplever en tredjedel af eleverne, at der er meget støj på skolen. Der er en svag tendens til at pigerne oplever mere støj end drengene. Der er ingen nævneværdige sammenhænge mellem oplevelsen af støj og undersøgelsens øvrige baggrundsvariabler. Aspekt R&D Side / 3

24 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0% 10% 0% Helt : Skolen er et trygt sted Årgange Skolen er blevet et tryggere sted for især de ældste elever. Som på en række af undersøgelsens øvrige spørgsmål, træder de forbedringerne af miljøet i udskolingen også meget tydeligt frem i tabellen ovenfor. Bemærk, hvordan væsentligt flere elever i klasse nu vurderer, at skolen er et trygt sted at være. Tabel 6: Hvor eller er du i det, vi spørger om: Jeg kan lide farverne på skolen ,5% ,1% 70 17,1% 6 6,3% Der mangler udsmykning på skolen ,7% ,3% 17 31,1% 77 18,9% Jeg savner flere grønne planter på skolen ,4% ,6% 74 18,3% 47 11,6% Der er mange hyggekroge på skolen ,5% 103 5,3% 15 30,7% 14 3 Vores klasselokale er spændende indrettet ,9% 85 0,9% ,4% 16 39,8% Ifølge 50 5 reglen, som beskrevet i indledningen, er det kun tabellens første spørgsmål, der giver et tilfredsstillende resultat. Halvdelen af alle elever er e i, at der mangler udsmykning på skolen., 70 % ser gerne flere grønne planter, 61 % er e i, at der er mange hyggekroge på skolen. Endelig mener tre ud af fire elever ikke, at klasselokalet er spændende indrettet. Sammenligner man med tallene fra 007 er dog signifikant større tilfredshed med udsmykningen på skolen og indretningen af klasselokalet. Aspekt R&D Side 3 / 3