Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir
|
|
- Benjamin Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005
2 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: Fax: Teksttelefon: Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: Folderen udgives også på bånd og diskette Den kan desuden hentes på Tekst og layout: Informationsmedarbejder Kasper Egeberg Februar 2005 Oplag: ISBN Tryk: Scanprint a/s
3 Indhold 5 Indledning oplæg til debat Etik og handicap Hvad er etik? Hvad er handicap? Etiske udfordringer for handicapbegrebet Holdninger til handicappede Hensynet til familien mv. Rådgivning 3
4
5 Indledning oplæg til debat Det Centrale Handicapråd har løbende drøftet forskellige handicappolitiske problemstillinger inden for rammerne af den etiske diskurs. Dette har blandt andet fundet sted i forbindelse med de løbende lovgivningsmæssige tiltag inden for fosterdiagnostik, biomedicinsk etik, kunstig befrugtning og abortloven. Det Centrale Handicapråd havde på et møde i september 2001 en temadrøftelse om handicap, medicinsk teknologi og etik. I den anledning var den nu tidligere formand for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann, inviteret til at holde et oplæg. Rådet fandt problemstillingen så vigtig og interessant, at man besluttede sig for at følge drøftelsen op og udarbejde et refleksionspapir om etik og handicap. Refleksionspapiret skitserer forskellige problemstillinger omkring handicap og etik set i lyset af nye teknologiske muligheder, som fx fosterdiagnostik. Hensigten med dette refleksionspapir er at videreformidle, påpege og debattere de forskellige etiske problemstillinger, der findes i relation til medicinsk teknologi og handicap. Det vigtige er nuanceringen af diskussionen. Hensigten er derfor ikke at komme med en løsning, men snarere at skitsere de forskellige problemstillinger og dilemmaer og give inspiration til læserens egne synspunkter i debatten. Papiret har fokus på, hvilke udfordringer den teknologiske udvikling inden for fosterdiagnostikken stiller handicapbegrebet over for. 5
6 Etik og handicap Hvad er etik? Etik handler om, hvordan mennesker bør leve livet. Hvad er det gode liv, og hvordan lever man det gode liv i praksis? Målet for en etik er at give anvisninger, der gælder for alle personer i alle situationer. Det betyder, at etikken skal stå sin prøve i de praktiske situationer, hvor vi skal skelne mellem gode og dårlige handlinger. Ved konkrete handlinger bliver den etiske holdning, der er indbygget i handlingerne, til virkelighed og vi er på den måde med til at bestemme, hvordan godt og ondt skal forstås i verden. Etikken er noget, vi udvikler hele tiden ved de handlinger, vi foretager i situationer, hvor der er et etisk valg. Vi vil altid handle ud fra det etiske forståelsesmæssige niveau, vi har, men vi vil også kunne ændre vores forståelse hen ad vejen. Når man skal finde en etisk forsvarlig løsning på et spørgsmål, vil man ofte afveje forskellige etiske grundprincipper i forhold til hinanden. Det Etiske Råd har lavet en udgivelse, der hedder Etik en introduktion. Den anviser en metode til etisk analyse, hvor der lægges vægt på følgende fire principper: 1. Selvbestemmelse 2. Lidelsesminimering 3. Godhedsmaksimering 4. Retfærdighed/lighed. En bestemt løsning i en sag kan tilgodese det ene princip i højere grad end det andet, og den etiske stillingtagen findes ved den rigtige vægtning af de forskellige principper i den konkrete situation. I den proces bruger vi forskellige redskaber til at orientere søgningen efter den rette løsning, såsom intuition, fornuft, samvittighed og 6
7 empati. Og selvfølgelig fakta om den konkrete situation, og hvilke værdier vi generelt lægger vægt på i vores liv. Det er også disse redskaber, vi bruger, når vi diskuterer etiske problemer. Men det er ikke altid, vi gør os klart, hvornår vi taler ud fra intuitionen, forståelse af fakta, eller at vores samvittighed siger os noget bestemt. Det menneskesyn, der ligger bag en persons holdninger, er selvsagt også afgørende for, hvilke etiske principper der opleves som meget væsentlige. Ser man dybest set mennesket som et væsen, hvis særlige karakteristika er rent biologisk betingede, kan det føre til et andet syn på, hvilke handlinger der er etisk forsvarlige end, hvis man oplever mennesket som et socialt eller et åndeligt individ. Handlinger, der ud fra det ene menneskesyn anses for deciderede overgreb, vil set fra det andet menneskesyn kunne være rimelige, fornuftige og etisk forsvarlige handlinger. Det danske samfund er baseret på et menneskesyn, hvor alle mennesker har lige værdi, fordi et menneskes værdi afgøres af menneskets eksistens og ikke er et resultat af dette menneskes egenskaber og præstationer. I konkrete sammenhænge kan det ene menneske have større betydning end det andet, men i eksistentiel sammenhæng er vi alle af lige værdi. I forhold til handicap og de nye teknikker inden for fosterdiagnostik mv. er princippet om livets ukrænkelighed centralt. Det vil også ofte være relevant at inddrage princippet om at undgå lidelse og at beskytte den svage i vurderingen af, hvordan vi bedst muligt får en virkeliggørelse af det gode liv. Respekten for det enkelte menneske omfatter respekten for et kommende barn, barnets forældre og søskende mv. Men der kan også være hensyn at tage til de øvrige mennesker i samfundet, herunder mennesker der allerede lever med et handicap. 7
8 Hvad er handicap? Allerede i definitionen af et handicap ligger der etiske overvejelser. Det gængse handicapbegreb i dag skelner mellem den enkelte persons funktionsnedsættelse, og den konsekvens funktionsnedsættelsen får i samspillet med samfundets indretning. Et handicap bliver derfor betegnelsen for den begrænsning i livsudfoldelse, der er en følge af funktionsnedsættelsen og barrierer i samfundet: Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap Denne måde at definere handicap på kaldes det miljørelaterede handicapbegreb. Her er fokus rettet væk fra det medicinske og individuelle forhold hos den enkelte hen imod det samfundsbestemte. Principperne om ligebehandling og lige muligheder er en konkret udgave af et etisk princip om alle menneskers lige værdi og alle menneskers lige ret til at udfolde sig i livet. Lige muligheder for mennesker med handicap kan fremmes ved at ændre fysiske og holdningsmæssige forhold i samfundet. Handicappolitisk anses det derfor som samfundets opgave at give mennesker med funktionsnedsættelser kompensation i form af fx hjælpemidler og personlig hjælp og samtidig sørge for, at samfundets ydelser indrettes, så mennesker med funktionsnedsættelser også kan deltage. På den måde kan handicappet, ifølge det miljørelaterede handicapbegreb, minimeres hos mennesker med funktionsnedsættelser. Når man i samfundsdebatten taler om handicap, er det som regel ikke det miljørelaterede handicapbegreb, man taler ud fra. I daglig tale er ordet handicap knyttet til begreber som helbred, sygdom og anomali, og det centrale bliver, hvad vi opfatter som et normalt liv. Opfattelsen i samfundet af, om en sygdom eller et handicap kan forenes med et sådant normalt liv, kan afgøre, hvilke valgmuligheder borgeren får stillet til rådighed, fx i form af tilbud om diagnosticering, behandling mv. 8
9 Muligheden for at kompensere for en funktionsnedsættelse spiller ind i den etiske overvejelse. Hvis en funktionsnedsættelse kan kompenseres individuelt eller ved kollektiv tilgængelighed i samfundet, har det betydning for den enkeltes mulighed for at leve et såkaldt normalt liv. Som beskrevet i et andet refleksionspapir fra Det Centrale Handicapråd om handicap og ligebehandling vil der også i nogle situationer skulle arbejdes ud fra en målsætning om sikring af det gode liv. Der tænkes her på situationer, hvor det ikke giver mening at tale om ligebehandling og kompensation, fx hos mennesker med betydelig nedsat intelligens, kommunikation og bevægelighed, og hvor det ligeledes ikke giver mening at sammenligne med et normalt liv. Her må målestokken for samfundets indsats være et godt liv. Den etiske bedømmelse af værdien af sådan et liv set i forbindelse med spørgsmålet om fosterdiagnostik vil ofte afhænge helt af det menneskesyn, der ligger bag, og det vil være op til den enkelte gravide at tage stilling. Når først personen er født, er vedkommende beskyttet af alle de almindelige etisk funderede retslige regler, fx at have ret til behandling og ret til sociale ydelser mv. 9
10 Etiske udfordringer for handicapbegrebet Behandlingsmulighederne har de seneste år udviklet sig drastisk og åbnet for muligheder, man tidligere anså som umulige eller for indgribende i forhold til den fælles forståelse af, hvor de etiske grænser går. Vores forventninger har også ændret sig i takt med, at teknikken har åbnet for behandlingsmuligheder, der kan forebygge, minimere eller fjerne handicap, som man tidligere måtte affinde sig med. Vi taler her om teknikker, som kan opspore en funktionsnedsættelse hos et foster, og teknikker, som efterfølgende kan behandle eller afhjælpe funktionsnedsættelsen. Hvor samfundet tidligere tog det store ansvar og beslutningerne om tilbud om behandling, er ansvaret og beslutningen i dag ofte lagt ud til det enkelte menneske. Udviklingen i denne retning er båret frem af et ønske om en højere grad af indflydelse og valgmulighed. Det er et vigtigt element i det videnssamfund, vi lever i, at vi selv træffer de væsentlige beslutninger, der vedrører vores liv. Det er dog ikke alle, som har de samme muligheder for at søge og bearbejde information. Selv for den person, der har adgang til at indhente oplysninger, kan det forekomme uoverskueligt, fordi vedkommende mangler redskaber til at sortere i denne information og et grundlag for at træffe valget. For at imødekomme disse problemer bliver det ofte foreslået, at samfundet får som forpligtelse at rådgive og informere om faktuelle forhold ved en undersøgelse, behandling mv. og om konsekvenser af de forskellige valg. Det svære kan være at finde ud af, hvordan information og rådgivning skal være indrettet, så den tager højde for de svære spørgsmål. Teknologien udfordrer vores menneskesyn. Muligheden for at forebygge, helbrede, lindre og forbedre vores krop betyder, at vi bevidst eller ubevidst stræber efter det perfekte, og at selv den mindste defekt søges fjernet. Normaliseringsbegrebet er blevet indsnævret. Vores stræ- 10
11 ben efter teknologier, som kan hjælpe med at eliminere muligheden for at føde et barn med handicap, er også med til at præge synet på handicappede. Der kan være en øget risiko for, at det at få et handicappet barn bliver endnu mere unormalt og uønskeligt, end det har været tidligere. Med de mange muligheder for at undersøge, stille diagnoser og behandle, giver teknologien et tilbud om mere kontrol over livet og et tilbud om mere sikkerhed med hensyn til, hvad der vil ske i fremtiden. Men teknologien har også usikkerheder, unøjagtigheder og fejl. Det er vigtigt at vide, at vi får et andet grundlag at træffe vores beslutninger på at vi får mere information, men ikke nogen absolut viden. Derudover er det nu den enkelte kvinde og mands ansvar at vælge, hvilket menneskesyn vi vil praktisere, hvilke tankegange vi hver især vil fremme i samfundet. Holdningen til handicappede Der vil fortsat blive født børn med handicap, ligesom der vil være mennesker, som af den ene eller anden grund får et handicap i løbet af livet. Regler om ret til sen provokeret abort, hvis et foster har svære funktionsnedsættelser, er samfundets måde at give udtryk for, hvilke liv der er tvivl om livsværdien i. Man kan mene, at den holdning ikke kan isoleres til kun at gælde for fostre, men at den helt automatisk også fører til en samfundsholdning, hvor vi devaluerer det liv, mange mennesker med handicap lever. Heri kan der altså ligge et alvorligt etisk problem. Det er et helt grundlæggende element i en humanistisk-kristen moraltradition og et grundlæggende element i den danske velfærdsstat, at man skal hjælpe dem, der er i nød. Dilemmaet på dette område er imidlertid, at vi ved at hjælpe den enkelte kan risikere at sætte gang i en udvikling, som kan skade os alle, fx ved at skubbe menneskesynet i en retning, hvor den enkeltes værdi bliver mere diskutabel. 11
12 Tilbud om fosterdiagnostik har både nu og tidligere været begrundet i samfundsøkonomiske betragtninger. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan det betale sig at give kommende forældre information om deres kommende barns legemlige tilstand, fordi langt de fleste forældrepar vil vælge at få en abort, når der er tegn på et betydeligt handicap. Men valget træffes af det enkelte par ud fra overvejelser om deres eget liv, eventuelle søskendes liv og det kommende barns liv. Når både økonomiske og andre hensyn er i spil, er det ikke nødvendigvis etisk uforsvarligt at lægge vægt på samfundsøkonomiske betragtninger, men det er selvfølgelig vigtigt, at vægtningen af forskellige hensyn forløber rigtigt. I dagens Danmark ville man fx ikke mene, at det var etisk forsvarligt at indføre tvangsaborter af alle fostre, hvor der var mistanke om en betydelig funktionsnedsættelse. Her får det også betydning, hvilken etisk værdi man tillægger et foster. Det er et faktum, at vi ved etiske handlinger som en samfundsprioritering af tilbuddet om undersøgelser også er inspirerer hinanden i forskellige retninger. Et kommende forældrepar vil have mange forskellige kilder til inspiration, når de skal træffe en beslutning om at få foretaget fosterdiagnostiske undersøgelser eller ej. Samfundets holdning til at foretage disse undersøgelser vil tælle med, lige såvel som følelsen af at barnet er på vej og deres eventuelle egen bekymring for, hvordan det skal gå, hvis barnet har en legemlig fejl. Nogle vil mene, at vi ikke som samfund kan tillade os at overlade disse beslutninger til forældrene, eller i hvert fald, at samfundet ikke kan frasige sig ansvaret for de valg, der træffes. Andre vil mene, at hvis samfundet i sine tilbud viser, at alle børn er velkomne uanset deres fysiske tilstand, så vil det derefter være etisk forsvarligt at overlade til forældrene at tage stilling. 12
13 Hensynet til familien mv. Fosterdiagnostikken, som den ser ud i dag, er i meget høj grad begrundet med, at der skal tages hensyn til de kommende forældre. De kommende forældre må selv afgøre, om de vil vide, hvad der venter, og selv tage stilling til, om graviditeten skal afbrydes, hvis der er noget galt med fostret. Hensynet til forældrenes videre mulighed for livsudfoldelse har betydet, at samfundet giver en generel ret til, at man kan vælge at få en abort. Hensynet til forældrenes mulighed for at vurdere, om det kommende barn har en funktionsnedsættelse, som de ikke mener at kunne magte, er samfundets argument for at give kommende forældre ret til den nødvendige fosterdiagnostiske viden. En holdning i debatten kan være, at barnet jo ikke vil leve isoleret, når det fødes, og derfor er det nødvendigt at tage med i betragtning, om familien mener at have ressourcer til et barn, der har et handicap. Omvendt vil andre sige, at respekten til barnet betyder, at de problemer og vanskeligheder, det vil medføre at skulle tage vare på barnet, skal løses ved, at forældrene får hjælp til opgaven. Ved arvelige sygdomme ligger der også et etisk valg, når et par vælger at forsøge at få et barn. Samfundet blander sig ikke i, hvornår det er etisk forsvarligt at blive gravid, hverken ved lovgivning eller holdningspåvirkning. Det gælder uanset, om der er tale om par eller enlige, som har sociale, fysiske eller psykiske vanskeligheder. En af omkostningerne ved det individuelle valg er, at man som forældre efterfølgende skal leve med at have taget beslutningen. Uanset, om det handler om, at et barn skal fødes, aborteres, undersøges eller behandles, kan man efterfølgende komme i tvivl om, det nu var det rigtige valg. Om man handler korrekt, er et spørgsmål, som vi ikke har nogen samfundsinstans, der kan svare på. Derfor er det så vigtigt, at vi kan tale med hinanden om det, og det er vigtigt, at vi fra samfundets side er opmærksom på, at der kan tages hånd om disse spørgsmål, også inden beslutningen er truffet. 13
14 Rådgivning Som tidligere nævnt er information og rådgivning den hjælp, samfundet ofte vil tilbyde den enkelte borger, som skal træffe en etisk vanskelig beslutning med hensyn til fosterdiagnostik. Udfordringen er her at sikre rådgivningens objektivitet og brugbarhed. Hvis genetisk rådgivning skal udfylde sin funktion som uvildig rådgivning, er det afgørende at skille det etiske valg fra de psykologiske reaktioner. Det kan være svært for rådgiveren og for den, der modtager rådgivningen, at skille tingene ad. Hele samfundets holdning har indflydelse på, hvordan situationen opleves, både af rådgiveren og af den kvinde/mand, der rådgives. På den baggrund kan man sige, at enhver i samfundet er med til at lægge grundlaget for den rådgivning og for de valg, mænd og kvinder træffer på grundlag af genetisk rådgivning. Det menneskesyn, vi alle sammen praktiserer i vores daglige liv, får betydning, når nogen bliver stillet over for at skulle tage stilling til, om et handicap er for indgribende til at kunne forenes med et normalt liv eller bare et godt liv. Derfor kunne man ud fra en etisk betragtning kræve, at samfundet stiller al mulig hjælp til rådighed for forældre til handicappede børn, idet samfundets hjælp i den situation er et konkret udtryk for samfundets vægtning af det etiske princip om respekten for den enkelte. 14
15
16 Hvordan påvirker ny medicinsk teknologi vores syn på handicappede? Skal vi bruge vores viden og teknologi til at udrydde bestemte typer handicap? Skal samfundet presse forældre til at få en abort, hvis fostret har et handicap? Skal man selv betale, hvis man vælger at få et barn, der har et handicap? Kan man rådgive forældre om handicap og fosterdiagnostik? Handicap, etik og fosterdiagnostik er vanskelige og ømtålelige emner at diskutere. Det Centrale Handicapråd vil gerne bidrage til debatten med dette refleksionspapir. Medicinsk teknologi og kortlægningen af vores gener åbner op for helt nye muligheder for at undersøge og bestemme, om et foster har en funktionsnedsættelse, som kan føre til et handicap, når barnet fødes. Hvordan skal samfundet forvalte mulighederne i de nye teknologier, og betyder det noget for samfundets støtte til mennesker med handicap i al almindelighed?
Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereHANDICAP OG LIGEBEHANDLING
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereHandicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009
Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,
Læs mereFaglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.
PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereHøring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret
NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs mereUdviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011
Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereModtagelse af familier i Specialrådgivning
gladsaxe.dk Information om Modtagelse af familier i Specialrådgivning Underrubrik eller dato Indledning Denne pjece informerer forældre til børn/unge med handicap om modtagelsen i Gladsaxe Kommunes Specialrådgivning.
Læs mereHøring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik
1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereImod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg
Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereHandicaprådets Handleplan
SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereMangfoldighedsindsatsen kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler
Læs mereSelvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp
1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereHeld og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer
Eksamensopgave 6. Fosterdiagnostik Tanja Knudsen Opgave 6. Fosterdiagnostik Tema: Med udgangspunkt i de vedlagte artikler skal du forberede et kort oplæg om Fosterdiagnostik, hvor du udvælger det relevante
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse
Læs mereTillykke, du er gravid.
Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereSundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp
Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereHandicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som
Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................
Læs mereÆldrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
Læs mereBioetik Etiske dilemmaer ved livets start:
Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereVejledning og social læring. Haugesund d. 18/
Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereSådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden
Sådan tilmelder du dig peer-uddannelsen i region hovedstaden Med dette skema tilmelder du dig Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden. Uddannelsen består af en række obligatoriske og valgfri moduler. For
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereGUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG
GUIDEN / SAGSFREMSTILLING TIL DE POLITISKE UDVALG VÆRKTØJET TIL SAGSFREMSTILLING CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION HVORFOR BØR JEG INDARBEJDE
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereFastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Læs mereSURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING
SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING DANSK FERTILITETSSELSKABS ÅRSMØDE 11.-12. MARTS 2017 Ved Professor (MSO) i Etik Thomas Søbirk Petersen Roskilde Universitet
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereForældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs merePå dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mere