LP-modellen som kvalitativt styringsredskab

Transkript

1 Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST

2 Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring) At komme nærmere på kerneydelsen på alle niveauer At få synliggjort god praksis At få et fælles pædagogisk sprog At arbejde med "indre" tiltag fremfor "ydre" tiltag. At få pædagogik på dagsorden En professionalisering af lærerne (2 ben; pæd. og faglighed)

3 Hvad ville vi opnå? En forbedring af elevernes læring og trivsel Kompetenceudvikling af underviserne En klar defineret pædagogisk linje for hele personalet En tydelig pædagogisk ledelse

4 Hvorfor LP? Modellen er i en lang årrække blevet brugt i folkeskoleregi Modellen generere gode resultater på dette område Modellen blev afprøvet i erhvervsskoleregi (pilotprojekt på skolens beklædningsafdeling) Modellen blev tilpasset i fht. Erhvervsskolepraksis Det blev i 2013 besluttet at arbejde med modellen på skolens EUD-afdelinger (både på det tekniske og det merkantile område)

5 Hvad er LP-modellen? Modellen er en systemisk teori udformet af professor Thomas Nordahl. Modellen tager udgangspunkt i evidensbaseret forskning (Hattie) Norsk forskning viser, at elever på skoler, der bruger LP-modellen, har fået bedre relation til lærerne, oplever mindre uro i undervisningen og opnår bedre karakterer. LP-modellen tager udgangspunkt i det, man ved karakteriserer den gode skole. LP er IKKE en pædagogisk metode men En MODEL til at arbejde med pædagogisk udvikling

6 I gang med LP-modellen En ledelsesbeslutning Opkvalificering af ledere, vejledere og tovholdere Etablering af LP-grupper Opkvalificering af undervisere Organisering af LP-gruppernes arbejde 1. kortlægningsundersøgelse (baseline)

7 Fokusområder (Leder/tovholdere) Fastlægges på baggrund af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2 år Ny kortlægningsundersøgelse Nye fokusområder (Leder/tovholdere) Fastlægges på baggrund af resultater af kortlægningsundersøgelsen LP-gruppe Problemformulering Målformulering Indhentning af informationer Analyse og refleksion Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Evaluering Revidering Implementering

8 Hvad oplevede jeg som leder? Modstand fra ganske få undervisere Utålmodighed (længere tid fra konstatering af et problem til problemløsning) Der blev læst rigtig meget pædagogisk litteratur Lærere, der fik lysten til at undervise tilbage større motivation Teamarbejde blev oplevet meningsfyldt Synliggørelse af behov for kurser inden for pædagogik

9 Hvad opnåede vi? (kortlægningsundersøgelsen efter 2 år) Lærernes samarbejde og arbejdsglæde øges Eleverne har fået bedre relationer til deres lærere Elever og lærere oplever, at der er en bedre struktur i undervisningen Motivationen øges Elevernes tro på sig selv øges Uro i undervisningen reduceres Elevernes sociale kompetencer bedres Konflikter mellem elever mindskes

10 Spørgsmål til eleverne Hovedforløb frisør, kosmetiker, fitness

11 Spørgsmål til lærerne Afdelingen på Glentevej

12 Fremtiden - udfordringer Implementering af modellen udenfor LP-grupperne Elevtrivselsundersøgelse vs. Kortlægningsundersøgelse (Trivsel vs. Læring) Pædagogisk ledelse fremadrettet Opfølgning/handlingsplaner - MUS Ressourcer

13 Overvejelser og spørgsmål