Skolebaserede Kurser
|
|
- Olaf Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebaserede Kurser
2 IKV skolebaserede kurser foråret 2017 I foråret udbyder IKV 2 nye kurser: Faglighed og digital dannelse og Smartphones i undervisningen. Faglighed og digital dannelse kobler arbejdet i fagene med en styrket digitalisering i undervisningen. Kurset fokuserer på, hvordan gymnasiets undervisning bedst muligt kan understøtte digital dannelse, herunder hvordan nye medier kan bruges kritisk-konstruktivt til at fremme (1) faglig fordybelse, (2) faglig deltagelse og (3) fagligt engagement. Kurset støtter således digitaliseringsstrategiens 4 fokuspunkter. For at styrke arbejdet med digitale medier udbyder IKV desuden også kurset Smartphones i undervisningen. På kurset lærer undervisere i de gymnasiale uddannelser, hvordan elever producerer film i en faglig kontekst som led i deres læringsproces. IKV s kursuskatalog omfatter kurser med digitale medier (1-3), skriftlighedskurser (4-7) samt kurser med aktuelle temaer (8-11): 1. Faglighed og digital dannelse 2. Didaktiske muligheder ved brugen af udvalgte IT-værktøjer 3. Smartphones i undervisningen 4. Stilladserende skriveprocesser, feedback og elevtid 5. Skriftlighed og vejledning på hhx og htx 6. Ny skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag 7. SSO-vejledning og hf-pædagogik 8. Læringsledelse: den enkelte og klassen. Aktionslæring 9. Målorienteret undervisning og feedback 10. Undervisningsdifferentiering i praksis 11. Problemformulering og tværfagligt samarbejde Kontakt Specialkonsulent Bodil Ravn tlf b.ravn@sdu.dk
3 Faglighed og digital dannelse Hensigten med kurset er at fremlægge, afprøve og udvikle konkrete bud på, hvordan gymnasiets undervisning bedst muligt kan understøtte digital dannelse, herunder hvordan nye medier kan bruges kritisk-konstruktivt til at fremme (1) faglig fordybelse, (2) faglig deltagelse og (3) fagligt engagement. Herigennem skabes en ny faglighed, opdateret til den digitale virkelighed, vi i dag befinder os i. Et afledt formål er, at der dannes et netværk for lærere og forskere, der ønsker at udveksle erfaringer med, hvordan digital dannelse kan forstås og fremmes. Kurset er tredelt: For det første fremlægges forskningsbaserede bud på, hvordan digital dannelse kan forstås og understøttes. Dette inkluderer, at man kan lave undervisning, hvor internettet bruges til at skabe bedre faglig fordybelse, koncentration og gode digitale vaner (bølge 1) faglig deltagelse, samarbejde og undervisningsfællesskab (bølge 2) fagligt engagement, virkelighedsnær undervisning og netværk (bølge 3) For det andet designer deltagerne nye undervisningsformer, som skal afprøves på egen skole, og efterfølgende drøfter kursusdeltagerne de faglige og didaktiske implikationer af de nye tiltag, så der opnås ny viden om, hvordan man i forskellige fag og på forskellige skoler kan understøtte digital dannelse. For det tredje oprettes der et netværk for lærere og forskere, der ønsker at udveksle viden om, hvordan digital dannelse kan udvikles gennem fagligt relevant undervisning i gymnasiet. Der veksles mellem oplæg, dialog, design, eksperimenterende undervisning på skolerne, oprettelse af virtuelt netværk, deling af erfaringer og samarbejde om undervisning på tværs af skoler. Hertil løbende kontakt med andre forskere mv. gennem brug af internettet (Skype osv.). Kurset henvender sig til lærere, der er i front med brug af it og digitale medier i gymnasiet, og som gerne vil have nye input til, hvordan man kan arbejde målrettet med faglighed og digital dannelse. Medbring derfor PC, lab-top, smartphone etc. Kurset kan med fordel afholdes for flere gymnasier i samme region og afviklet på 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.
4 Didaktiske muligheder ved brugen af udvalgte IT-værktøjer At give undervisere ved ungdomsuddannelserne didaktisk inspiration og konkrete redskaber til at bruge IT i undervisningen. Fokus er på den praktiske anvendelse og hvordan man fremadrettet selv kan arbejde videre med IT-didaktik. Kurset består af to moduler med hvert sit fokus, så modulerne kan både tages uafhængigt af hinanden og kombineres. Hvert modul indledes med et kort oplæg. Dernæst to workshop-dele + to små breaks. Modul 1 Indledende oplæg: Didaktik ikke teknik PowerPoint bliv endnu bedre til PowerPoint. Dynamiske PowerPoint diverse funktioner i PowerPoint eget design m.m. Google Drev Didaktiske muligheder i de funktioner, der er i Google Drev To små breaks (ca. 15m): 1. Modeller nemt og pænt og 2. Elektroniske kompendier nemt og pænt Modul 2 Indledende oplæg: IT dannelse/ digital dannelse IT og differentiering Hvordan kan IT-værktøjer bruges til differentiering af undervisningen, uden at det bliver for teknisk Screencasts Hvilke didaktiske muligheder er der i screencasts både i forhold til lærer- og elevproduktioner To små breaks (ca. 15m): 1. Dit bedste IT-værktøj og 2. Mads og Monopolet med IT dilemmaer For en mere udførlig beskrivelse af kurset se: Oplæg med efterfølgende gruppe- og individuelt arbejde. Kurserne har karakter af en workshop. Medbring egen pc og gerne noget undervisningsmateriale, som du skal bruge umiddelbart efter kurset. : Enhver som ønsker didaktisk inspiration til at arbejde med og anvende IT på en didaktisk måde i undervisningen. Der er ingen krav om specifikke IT-kundskaber.
5 Smartphones i undervisningen På kurset lærer undervisere i de gymnasiale uddannelser, hvordan elever producerer film i en faglig kontekst som led i deres læringsproces. De tekniske, analytiske og kreative tilgange præsenteres og afprøves. Kurset sætter spot på processen fra idé over research til færdig film, zoomer ind på produktion, kamera og lyd, redigering og klippearbejdet. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen medfører, at medier tv, film, computere, mobiltelefoner og de trykte medier - i dag fungerer i sammenhæng med hinanden. På kurset lærer kursusdeltagerne at inddrage elevers filmproduktion i undervisningen som en måde at fastholde og dokumentere deres læring som en anden præsentationsform end en skriftlig aflevering eller en mundtlig præsentation efter et gruppearbejde. Kursusdeltagerne lærer at instruere eleverne i at benytte deres smartphones til korte film ud fra en analytisk, teknisk og kreativ tilgang (forstået som opbygningen af en film, research, fokus på filmens budskab og virkemidler ud fra målgruppen, sammenhængen mellem billedsiden og lydsiden, teknisk lydkvalitet, kreative ideer). Der veksles mellem oplæg, teknisk instruktion og afprøvning (optage, klippe, afspille). Kursusdeltagerne arbejder i grupper. Medbring smartphone, lab-top, PC samt eksempler på opgavetyper i egne fag. Kurset henvender sig bredt til undervisere på de gymnasiale uddannelser, som arbejder med mundtlige eller skriftlige præsentationer, eller som ønsker at inddrage lyd og billeder i undervisningen. Specifikt mediefagslærere kan med fordel medbringe skolens sædvanlige udstyr for at lære at optimere anvendelsen af det. Med fordel kan flere lærere fra samme studieretning eller team deltage.
6 Stilladserende skriveprocesser, feedback og elevtid Kurset har til formål at give lærerne konkrete metoder og anvisninger til at udvikle elevernes skrivekompetencer og forbinde undervisningstid og (omlagt) elevtid samt til at benytte skrivning som en måde at tilegne sig faglig viden og kompetencer. Kurset er praksisorienteret og bygger på den nyeste forskning fra skrive-forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed. Det inddrager de muligheder, som omlagt elevtid og skrivning i fag giver for at organisere undervisning og elevers skriveprocesser, så der bliver sammenhæng og progression mellem skrivning i og uden for undervisningen og mellem skriftlighed og mundtlighed. Kurset sætter fokus på læreren som både underviser og vejleder, og i den forbindelse på sammenhængen mellem opgaveformuleringen og den efterfølgende feedback og feedforward, så eleven bedst muligt hjælpes videre i sin udvikling som skriver. Klare læringsmål og procesfokus gør skrivning og læring i fag mere meningsfuld og giver læreren mulighed for at ændre en ellers tidskrævende respons og udnytte det læringsmæssige potentiale, som en didaktisk kobling af skriftlighed og mundtlighed giver. Forskellige nye måder at organisere skrivning på forbundet med ændrede rettestrategier fremmer også kompetenceudvikling i kollaborativ skrivning og peer-respons, hvor eleverne i fællesskab skriver og forbedrer teksten i skriveprocessen ud fra en kriteriebaseret feedback samt efterfølgende retter teksten. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser, hvor den nyeste viden bringes i spil i relevante grupper. Medbring egen pc. Alle undervisere i de gymnasiale uddannelser, som har fag med skriftlig dimension eller som vil praktisere og udvikle skrivning i fag. Deltagerne bedes oplyse fag ved tilmelding, så de kan arbejde i relevante grupper. Kurset kan også afvikles 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.
7 Skriftlighed og vejledning i hhx og htx - Vejledning, formative rettestrategier, feedup, feedback og feedforward samt (omlagt) elevtid som redskab til faglig læring og fagligt samspil Kurset fokuserer på vejledning på hhx og htx i forbindelse med de skriftlige opgaver, der er knyttet til fagene, til det skriftlige arbejde på uddannelsen generelt og til (omlagt) elevtid. Kurset giver læreren metoder til at målrette vejledningen, så den tilpasses såvel holdet som den enkelte elevs læringsproces. Desuden får deltagerne via indblik i andre fags skrivekonventioner bedre muligheder for at samarbejde med andre fag i vejledningsfasen og kvalificere den efterfølgende evaluering af de større opgaver. Deltagerne bliver på kurset præsenteret for en række konkrete værktøjer til brug i en række vejledningssammenhænge, der vedrører elevernes forskellige skriftlige arbejder. Der præsenteres enkle øvelser, der kan målrette og igangsætte skrivearbejdet i forbindelse med større opgaver. Kurset har fokus på at: flytte lærernes evaluering af elevernes skriftlige arbejde fra traditionelt rettearbejde til vejledning, ikke mindst i relation til (omlagt) elevtid præsentere og diskutere alternative måder at evaluere det skriftlige arbejde på, hvor eleverne inddrages i processen tydeliggøre forskelle på proces- og produktvejledning og give eksempler på forskellige velegnede redskaber udvide kendskabet til andre fags konventioner og skrivetraditioner - som grundlag for teamsamarbejde - som grundlag for elevernes udvikling af skriftlige kompetencer - som grundlag for fagligt samspil - som grundlag for bedømmelse af større selvstændige opgaver Kurset er en blanding af oplæg og øvelser samt diskussion og videndeling/erfaringsudveksling. Undervisere på htx og hhx. Deltagerne bedes oplyse skoleform og fagkombination ved tilmeldingen. Medbring egen pc.
8 Ny skriftlighed også i matematik og naturvidenskabelige fag Udviklingen af elevernes skrivekompetence er et centralt element i udviklingen af deres studiekompetence, og anvendelsen af skriftlighed spiller en væsentlig rolle i elevernes tilegnelse af faglig viden og kompetence. Det er et fælles ansvar for alle fag- også for matematik og de øvrige naturvidenskabelige fag - at udvikle elevernes skriftlighed. et med kurset er, at deltagerne får kendskab til, hvordan skrivning og i særlig grad skrivning i matematik - kan være et redskab i elevernes læreprocesser i de enkelte fag og i det faglige samspil. Skriftlighed som læringsværktøj til udvikling af faglighed i alle fag og udvikling af skrivekompetence i konkrete faglige sammenhænge Forskellige skriveprocesser, tænkeskrivning og formidlingsskrivning Præsentation af mange forskellige skrivedidaktiske øvelser, der ligeledes kan inddrages i relation til omlagt elevtid Genre- og diskursbegrebet i forhold til matematik Naturvidenskabsfag og matematik karakteristika og problematikker Fra opgaveretter til skrivevejleder Rette-strategier: Hvordan kan vi rette mindre samtidig med eleverne lærer mere? Præsentation og diskussion af eksempler på anderledes måder at arbejde med elevernes skriftlige arbejde. Kurset er målrettet praksis og består af en blanding af oplæg og konkrete øvelser og eksempler. Kursisterne bedes medbringe egen pc. Undervisere i matematik og andre naturvidenskabelige fag i de gymnasiale uddannelser
9 SSO-vejledning og hf-pædagogik Hvordan tilrettelægges et godt og udbytterigt vejledningsforløb for eleverne på hf, når man medtænker en særlig hf-pædagogik, der tager højde for de mange elevtyper, der er på hf? Dette vejledningskursus har til formål at give lærere, som vejleder i SSO på hf, konkrete redskaber til at kunne tilrettelægge en progression og stilladsering i vejledningsforløbet, som er rettet mod den enkelte kursists faglige forudsætninger og deltagelse. I kurset vil vi inddrage kursusdeltagernes erfaringer med forskellige elevtyper, elevernes forskellige tilgange til læring og de problemstillinger, som opstår i forbindelse med vejledningen. Hvad kendetegner de forskellige elevtyper på hf, og hvilken type hf-pædagogik giver mening i vejledningsforløbet? Hvordan tilrettelægges et godt vejledningsforløb med passende faglige udfordringer, stilladsering og støtte til den enkelte elev? Hvilke vejledningsstrategier kan vi gøre brug af? Hvordan skaber vi det bedste udgangspunkt for vejledningssamtalen? Vi arbejder øvelsesbaseret med få korte oplæg, således at den enkelte kursusdeltager har konkrete redskaber med hjem. Undervisere på hf, der arbejder med SSO. Arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at såvel individuel deltagelse, som deltagelse af flere lærere fra samme skole er meningsfuld.
10 Læringsledelse: den enkelte og klassen. Aktionslæring Gennem læringsledelse kan vi skabe gode rammer for den enkelte elev/kursist og for klassen som et fællesskab, så hver enkelt elev lærer mest muligt og trives bedst muligt. Lærerteamet får redskaber til at afdække de læringskulturelle dimensioner i klassen med henblik på at kunne differentiere undervisningen. Endvidere introduceres aktionslæring som en metode til, at man selv eller i et team kan arbejde med udvikling af nye metoder til læringsledelse i egen undervisning. Kurset tager udgangspunkt i en definition af begrebet samtidsrelevant læringsledelse af den mangfoldige elev- og kursistgruppe på de gymnasiale uddannelser. Gennem oplæg, gruppearbejde og konkrete øvelser præsenteres deltagerne for redskaber, som kan hjælpe med at kortlægge elevers tilgange til undervisning og uddannelse. Herigennem vil læreren og lærerteamet kunne klarlægge de læringskulturelle dimensioner i klasselokalet samt de individuelle og fælles lærings- og motivationsfaktorer, herunder udfordringer i relationsarbejdet. Kurset betoner aktionslæring som en metode til effektivt at udvikle læringsledelse yderligere samt øge de forskellige motivationsformer i klassen. Med afsæt i praksis afprøver man nye praksis- og organisationsformer for at forny og forbedre den daglige undervisning. Metoden lægger op til, at denne læring foregår i særligt rammesatte fællesskaber: Aktionslæringsgrupper. Samtidig kan aktionslæring anvendes som en mulig rammesætning for supervision i teamsamarbejdet og til at bidrage til organisations- og kompetenceudvikling. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels gruppearbejde og konkrete øvelser i relevante grupper. Medbring egen pc. Undervisere i de gymnasiale uddannelser. Det er en fordel at tilmelde flere (gerne team) fra samme skole. Oplys fag ved tilmeldingen. Kurset kan også afvikles over 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.
11 Målorienteret undervisning og feedback et er, at man som underviser bliver i stand til at omsætte de ofte abstrakt formulerede faglige mål til konkrete produkt-og procesmål og samtidig fremme elevernes læringsproces ved at bruge feedback og formative evalueringsmetoder Målorienteret undervisning er et af tidens dominerende svar på, hvordan kursister lærer med størst effekt. På dette kursus tager vi udgangspunkt i både nyere forskning og praktiske erfaringer med at arbejde med målorienteret undervisning i en dansk HF- og VUC kontekst. Vi stiller skarpt på, hvordan de meget ofte abstrakt formulerede faglige mål kan omsættes konkret til fx produkt- og procesmål, så kursisterne ved, hvad de skal lære og med hvilken progression. Kurset giver også konkrete bud på feedback og formative evalueringsmetoder, der passer til en differentieret kursistgruppe, og som bidrager til skabelsen af et stærkt fagligt læringsfællesskab. Kurset består dels af oplæg og diskussion, dels af øvelser, hvor den nyeste viden bringes i spil i relevante grupper. Medbring egen pc. Målrettet undervisere på HF og VUC, men undervisere fra de øvrige gymnasiale uddannelser kan også deltage. Med fordel kan man deltage flere lærere fra samme skole (gerne som team). Oplys institution og fagkombination ved tilmeldingen. Kurset kan også afvikles over 2 eller 3 eftermiddage med mellemliggende arbejdsperiode.
12 Undervisningsdifferentiering i praksis Kursets formål er at give deltagerne en bred palet af redskaber til at tilrettelægge og gennemføre undervisningsdifferentiering i klasserummet. Hvor UVD traditionelt set overvejende er udsprunget af ønsket om at støtte fagligt svagere elever ( løfte bunden ), er det i dag i lige så høj grad båret af ønsket om at udfordre de stærkeste elever ( talentpleje, Master Class mm). Med andre ord balancerer UVD i dag mellem på den ene side ønsket om at samle holdet/klassen om et fælles fagligt indhold og på den anden side ambitionen om at understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Kurset præsenterer forskellige differentieringsmuligheder, som de kan udfolde sig inden for gymnasiets fagrække. Deltagerne bliver præsenteret for praksiseksempler på, hvordan man differentierer den daglige undervisning på et væld af måder, og på hvordan man bl.a. kan differentiere stoffet efter læringsstil, tempo, materialevalg, sværhedsgrad, elevernes grad af forberedelse og taksonomiske niveauer. Derudover bliver der givet eksempler på, hvordan vi i undervisningen sikrer, at elevernes progressionsniveau øges, når undervisningen tilrettelægges differentieret. Oplæg kombineret med pararbejde/gruppearbejde. Deltagerne bedes medbringe 1-3 undervisningsforløb samt egen pc. Undervisere på alle de gymnasiale uddannelser.
13 Problemformulering og tværfagligt samarbejde - hvorfor er det så vanskeligt? Kursets formål er at give deltagerne indblik i de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge at give deltagerne konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering at give et bud på, ud fra hvilke kriterier kvaliteten af en problemformulering kan vurderes at træne deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem Kurset tager fat på de vanskeligheder og dilemmaer, der opstår, når kolleger samarbejder om projektarbejde i tværfaglige sammenhænge, især på AT-forløbene, DIO og SRP. Deltagerne får konkrete værktøjer til at formulere et godt problem og undervise i problemformulering. Herunder belyses sammenhængen mellem metode og problemformulering, og kurset giver et bud på, hvordan kvaliteten af en problemformulering kan vurderes. Gennem konkrete cases og øvelser trænes deltagerne i at vejlede elever i at opstille et problem og i at samarbejde med kolleger om at formulere den gode problemformulering. Kurset fokuserer således både på det tværfaglige samspil omkring en konkret problemstilling og på selve vejledningsprocessen. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde med øvelser og case, dialog i grupper og i plenum. Undervisere på alle gymnasiale uddannelser; kurserne tilpasses den enkelte skole og skoleform.
14
Skolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser 2016-17 IKV har i år udviklet kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden. Den samlende overskrift for årets nyudviklede IKV-kurser
Læs mereSkolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser foråret 2017 IKV udvikler kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden og fokuserer på de krav, som der med 2017-reformen stilles
Læs mereSkolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser foråret 2017 IKV udvikler kurser, som bygger på forskningsbaseret eller forskningsrelateret viden og fokuserer på de krav, som der med 2017-reformen stilles
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereSkolebaserede Kurser
Skolebaserede Kurser IKV skolebaserede kurser IKV skolebaserede kurser tilrettelægges i samarbejde med jer som institution, således at tyngdepunkterne i kurset lægges specifikt dér, hvor det er hensigtsmæssigt
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereEvaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)
Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereProgrammering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereSkabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.
Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereVision og mål for skriftlighed på HF
HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereSkolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereLinie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereTabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne
Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereProgression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning
Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereUdvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser
Udvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser - med nogle organisatorisk perspektiver ved Jan Aasbjerg Petersen, Rysensteen Gymnasium - marts 2017 Indledende forbehold Siger jeg noget, som
Læs mereStudieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar
Studieplan HF Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar 2017 11. maj 2017 Uddannelsestid: 125 timer Faglige mål: Eleverne skal
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs merePædagogisk it-strategi
Pædagogisk it-strategi 1. Formål Formålet med nærværende pædagogiske it-strategi er to delt: Dels vil vi gerne give vores kursister de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige it-kompetencer,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2018 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen er som hovedregel én måned før kursusdato, men se den gældende
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereOmlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål
Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereIBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i
Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter...6 4. Klassens studiemiljø
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mere