Udvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser"

Magdalene Søgaard
5 år siden
Visninger:

1 Udvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser - med nogle organisatorisk perspektiver ved Jan Aasbjerg Petersen, Rysensteen Gymnasium - marts 2017

2 Indledende forbehold Siger jeg noget, som allerede er i gang mange steder? Google-drev er fundamentet - adgang til elevers skrivning (elev har ét dokument til alle danskafleveringer og feedback) Rysensteen projekt: tegn på læring (synlig læring): fokus på feedup (hvad skal der ske), feedback (tilbagemelding på produkt ), feed forward (hvad skal der arbejdes videre med) Placeret i pædagogisk styregruppe - forhåbentligt indblik i udfordringer hos lærer, men der er mange flere Har to små børn - ikke al tid i verden til arbejde

3 Vigtige pointer for oplægget - At skrive mere; mere skrivning i moduler, skrive delopgaver - lærer ind i skriveprocessen, ind i råskriften - peer-to-peer kræver tydelige genrekrav og læringsmål - vigtigt for eleverne læring (stilladsering): internalisering af genrekrav hos eleverne - lærerrollen i en kompleks læringssituation (hen imod lavere styring og portfolio)

5 At skrive mere... Små skriveøvelser i enkelte modul: Målrettet opgavegenre: mindre redegørelser, forskelle på referat og redegørelse, træne perspektiveringer, analyse-dispositioner, skrive udsagn/tematik, skrive næranalyser af udvalgte citater Og lade eleverne kigge på hinandens besvarelser (peer-to-peer) - lærer gennemgår eksemplarisk (høj styring) - elever læser hinandens besvarelser igennem (lav styring)

6 At skrive mere Et konkret modul

7 At skrive mere... 1.g - dokumentarfilmsforløb 1. marts 2017 Redegør for dokumentarfilmen som genre Dokumentarfilm er en repræsentation af virkeligheden ud fra instruktørens synspunkt, og han har benyttet sig af filmiske virkemidler for at komme frem med sin hovedpointe, og det syn han vil have dannet for modtagerne. Derfor vil en dokumentarfilm aldrig være objektiv. Filmene fortæller seeren om hændelser og situationer som har fundet sted i virkeligheden, og er baseret på personer der har levet. Hvorfor er dette en redegørelse (hvilke genretræk overholder du her?) Hovedpointen kommer først og ellers er resten kort og kontant og man får af vide hvad en dokumentarfilm er fra en objektiv side

8 At skrive mere... Træne perspektiveringen - fokus på teksten og ikke på viden (som i redegørelsen) 1. marts 2017 Klip Paradise hotel om/watch?v=fpehijfu 0AI Min barndom i helvede ( ) om/watch?v=bw0mu yethnk Hvorfor/hvorfor ikke dokumentarfilm? Ikke en dokumentarfilm Paradise Hotel er ikke en dokumentarfilm da det for det første er en serie. Der er intet logos i Paradise, og instruktøren har ikke noget formål for læring men kun underholdning. Dog er det virkelige mennesker, som er sig selv Dette er en dokumentarfilm. Vi bliver introduceret til en kvinde, hvor det er tydeligt hvad instruktørens synsvinkel og hovedpointe er. Hovedpersonen er iført gråt tøj, hendes omgivelser er grå, når hun fortæller om sine forfærdelige oplevelser. Instruktøren ønsker vores medlidenhed for kvinden. Det er virkelige personer og sande situationer og hændelser som der bliver snakket om.

9 At skrive mere Tydelige genrekrav Fagligt sprog/diskurs at tale i 27. marts 2017 Gymnasielæreren Søren Søbergs Poulsens hovedsynspunkt er, at der i det senmoderne samfund er blevet skabt uopnåelige forestillinger om den perfekte måde at opføre sig på, fordi ens egne idealforestillinger om hvordan man som forældregeneration eller skoleelev skal opføre sig, er blevet påvirket af de høje forventninger vi som menneske bliver mødt af. Ifølge Søren Søbergs Poulsen er de sociale medier en af de store gerningsmænd, som presser os syndebukke ud i en forestilling om det perfekte og efterlader os tilbage mere selvkritiske end før: tv fortæller mig stadig, at jeg bare skal tage mig sammen hvis jeg skal have styr på økonomien, parforholdet eller vægten. Søren Søberg Poulsen mener, at der i skolen bliver der præsteret mere end man kan forvente af et 17-årigt menneske i forhold til engagement, deltagelse og forberedelse, hvilket resulterer i angst og stress, da det jo er elevens eget ansvar at udbedre det uperfekte og deres menneskelige fejl.

11 Læreren ind i skriveprocessen - konkret forløb Næste modul: sat tid af til at arbejde med karakteristik Herefter læser jeg (ufærdige, rå skrift) - klare fokuspunkter på teknik Eleverne afleverer - får feedback fra anden elev ud fra klart skema Elever genafleverer

12 Læreren ind i skriveprocessen - inden nye aflevering: elever læser respons på tidligere opgave igen og reflekterer herover - samtale med nogle elever inden næste opgave - mulighed?: give nogle elever flere deadlines for at komme ind i processen (vigtigheden af råskrift) - Elevers reaktioner: - lærer tager elevernes produkter alvorligt - grænseoverskridende at lærer læser råskrift (de første gange) - min feedback er den afgørende

13 Læreren ind i skriveprocessen Overblik over elevers skriftlighed

14 Læreren ind i skriveproces Differentieret i 2.g Skrive udsagn Skrive disposition Skrive analyseafsnit Skrive perspektivering

15 Peer-to-peer Redegørelsen - væsentligste pointer med hovedsynspunktet først Redegørelsen - ikke et referat (gennemgår ikke teksten i dens kronologi) Redegørelsen objektiv gengivelse af synspunkter Karakteristikken - udelukkende fat i det karakteristiske Tydeliggøre genrekrav Karakteristikken - udfoldelse af anvendelsen af argumenttyper/retoriske virkemidler/appelformer Karakteristikken - betydning af argumenttyper/retoriske virkemidler for argumentationen,

16 Peer-to-peer Peer-to-peer forudsætter tydelige genrekrav. Styrker forståelse - internalisering af genrekrav Skrivning forudsætter tydelig motivation - hvorfor Forudsætter, lærer stilladserer og giver sprog, eleverne kan tale i (faglige diskurser internaliseres) Lærer får større udbytte ved at have blik for enkelte elev Længere ind i elevernes skriveproces

17 Lærerrollen i den komplekse læringssituation Politiken 10. januar 2017 Eleverne er enige om, at feedbacken er klart bedst i dansk og fysik. I de andre fag har lærerne noget at lære, og i matematik består feedbacken ofte kun af»et tjektegn«på papiret. Og der er også nogle»problemer med at få alle lærerne med«på skrivemodul, fortæller Karin Breinholt. Det tager nemlig en del af den tid, som lærerne ellers bruger på at rette opgaver:»eleverne vil have det hele, både en summativ og en formativ feedback (en karakter og en fremadrettet vejledning, red.), og vi får tid for det halve. Jeg er også tossedum, at jeg bruger så meget tid på det. Og mere, end jeg får løn for. Men jeg brænder for det her skrivning. Jeg kan godt forstå, at man vil have flere skrivemoduler. Men ting tager tid«.

18 Lærerrollen i den komplekse læringssituation - øget krav til kvalitet vs. mindre tid til forberedelse/rettearbejde - øget krav til forklaring af karaktergivning og pres på karakterer vs. lærers fokus på proces, lange seje træk - tydeliggøre læringsmål og genrekrav, pege på udvikling - peer-to-peer - lade elever rette hinandens opgaver - lav styring (sic!) - differentieret opgaver; skal alle trænes mod 12??? - gennemrette mindre færdige opgaver, overlade mere til eleverne (tør man?) - rette processkriv, moduler til peer-to-peerfeedback

19 Lærerrollen i en kompleks læringssituation Konkrete bud på rettearbejde - Rette fokuseret på teknik - hvordan er det gode afsnit sat sammen teknisk? - Rette den gode opgave - eleverne retter egen/andens ud fra den (evt. i proces) - ikke for karakter

20 Lærerrollen i den komplekse læringssituation flere sekvenser, lav styring, kunne gennemskue opgaver live Stilladsering og tydeliggørelse af læringsmål - kræver klar progressionsplan Dilemma: ikke alle elever følger den progressionsplan Arbejder jeg mere? - Flere konfrontationsmoduler - mindre forberedelse, mindre rettearbejde Hvad er anderledes for undervisningen? - Bedre forståelse af elevudfordringer - Fastholder elever på udvikling/proces

21 Organisationen - perspektiver Formål Styrke genreforståelse Udvide værktøjskassen Arbejde med at tabe styringen - har jeg gjort det godt nok/hvornår er det tilstrækkeligt? Hvordan? Arbejde i faggrupper Arbejde i klynger under faggrupper Viden ude fra til at støtte Rettestrategier - best practice

22 Organisationen - perspektiver

23 Organisation - perspektiver (eller ønsker) Muliggøre gruppeafleveringer Muliggør differentiering i opgaver - ikke alle skal arbejde med ny opgave, nogle genaflevere mere (hvordan gøres det op i fordybelsestid) Muliggøre differentiering i arbejde med læreren: Nogle elever skriver bare bedre hjemme og behøver ikke at skrive med læreren Skriveperiode frem for afleveringsdato for at undgå sidste øjeblik Mulighed for at isolere en gruppe elever i skrivemoduler (dele hold med anden lærer, dvs. to lærere - et modul)

Relaterede dokumenter

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx