Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:

Transkript

1 Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej Risskov 8240 Risskov Tlf.: eller Tlf.: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer og har arbejdet med sansemotorisk usikre børn igennem 11 år. Har eget træningssted i Risskov hvorfra jeg hjælper børn til igennem leg/stimuli til selv at integrere deres sanser og stimulere deres motorik. Jeg ser i Motorikken børn fra mange forskellige steder i landet og har heriblandt også mange adopterede børn, som ikke er alderssvarende sansemotorisk. Desuden er jeg foredragsholder og underviser inden for emnet samt forfatter til kompendiet Børns Motoriske Udvikling Udgivet af DGI. Jeg træffes bedst efter arbejdstid kl. 18 på privatnr. Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art: Hyperaktiv/inaktiv Børn med taleproblemer Opmærksomheds- koncentrationsproblemer Læseproblemer Finmotoriske problemer Sociale problemer Motoriske problemer Børn der mangler overskud i hverdagen, - irritable, utrygge, uglade, utilpasse m. fl. Sanseintegration betyder orden det modsatte er kaos Grundlaget for al læring er, at man har et velfungerende sanseapparat. Mange børn får ikke mulighed for optimal sansemotorisk stimuli. Problemet kan starte bl.a. i / under: Fostertid (for passiv fosterliv, sygdom, tilsætning, forgiftning, forurening m.m.) Fødsel (komplikationer, iltmangel, for tidligt fødte m.m.) Tidlig barnealder (at være uønsket, sygdom, sociale- fysisk og psykiske forhold m.m.) Adoptivbørn ( adskillelse, tidligt svigt, store psykiske omvæltninger) Manglende stimuli (en stor del af børnene får ikke de stimuli, som deres sanser om motorik har brug for). Arv og tradition i hjemmet spiller også ind. En forfinet levevis kan være en trussel for ikke at udvikle sig sansemotorisk (f.eks. inaktiv beskæftigelse, servicering af barnet, misforstået overbeskyttelse, overvågning i pasningsordning, stress og travlhed i barnets hverdag).

2 Side 2 af 8 Labyrintsansen = Vestibulærsansen = hovedbalancesansen Den første af vores tre basale sanser. Placering og udseende. Menneskets labyrintsans har navn efter dets udseende nærmest lignende en labyrint. Sansen sidder i det indre øre. Den er forbundet med høreorganet og består af 3 buegange, der er beskyttet af knogler. De 3 buegange ligger i tre planer og er væskefyldte. Hver kanal er kun 0,1 mm bred og 15 mm lang. Labyrintsansen er en sans, der ikke er særlig bevidst for os, men som har stor indflydelse på de fleste hjernefunktioner: Talen Hjernens parathed Muskeltonus = Normal muskelspænding Bevidst balance Mave tarmfunktionen Hjerte karfunktionen Lillehjernen Funktion: Labyrintsansen registrer hovedets bevægelser, stilling og om man accelererer eller decelerer i hastighed. Disse organer har en evne til at mærke om man er ved at komme ud af balance, - inden man kommer det. Denne sans kan også omtales som vores ubevidste balancesans, da den arbejder på det ubevidste plan og således er en forudsætning for den bevidste balance.

3 Side 3 af 8 Labyrintsansen Det overreagerende labyrintsystem (det stille barn ) Den normale hjerne bearbejder labyrinttære sanseindtryk og bruger informationer fra dem til at udforme hensigtsmæssig planlægning. For at kunne bruge de labyrinttære indtryk er hjernen nødt til at kunne dæmpe unødige impulser. Nogle børn overreagerer på labyrintær stimulering, deres hjerner er imidlertid ikke i stand til at dæmpe eller modulere aktiviteten. Der er to former for hypersensitivitet overfor labyrintær indtryk: Utryghed overfor tyngdekraften og intolerance overfor bevægelser. Eksempler på utryghed overfor tyngdekraften: føler frygt, uro eller mathed i uvant stilling, eller blot ved forestilling om samme føler sig truet, hvis andre mennesker flytter rundt med ham tillader sig ikke engang at stå i nærheden af andre gynger, karruseller og andre legeredskaber, der bevæger kroppen, kan gøre ham bange svinge hurtigt om hjørnet i en bil, kan bringe ham ud af fatning bruger meget tid på at være bange for at falde Eksempler på intolerance overfor bevægelser: føler ubehag (måske truet) ved hurtige bevægelser eller ved at snurre rundt disponeret for køresyge bliver hurtigt svimle ved leg i karruseller eller andre bevægelige legeredskaber særligt sensitive bliver dårlige ved blot at se andre eller noget dreje rundt (øjenrefleks)

4 Side 4 af 8 Labyrintsansen Det underreagerende labyrintsystem (det hurtige barn) Der er to typer labyrintforstyrrelser, der almindeligvis påvirker indlæring og adfærd: Hjernen kan enten underreagere eller overreagere på indtryk. Sammenlignet med radioen kan styrkeknappen stilles for lavt eller for højt og hvis hjernen ikke reducerer det, kan det ikke opnå hensigtsmæssig respons. Eksempler på underreagerende labyrintsystem: rumlige opfattelsesproblemer flytte rundt på møbler ofte fjendtlig, aggressiv, indesluttet ikke finde hjem, hvis ude at lege ved kørsel i bil, føler ikke lodret- vandret stilling svært ved at føle hvor tæt de er på andre inden de støder ind i dem kan selv finde vej et sted hen, men ikke forklare andre vejen føler ingen svimmelhed, eller alt for hurtig svimmelhed kan have indflydelse på boglig indlæring (rumlig opfattelse f.eks. bytte om på 14 og 41) udtrættes hurtigt. Underspændt tonus. ikke orienteret til at genvinde balancen. klassens klovn for at more de andre ofte dårlig integration af de to kropshalvdele forvirrede over besked til venstre- og højre hånd, skal først tænke. bege cerebrale hemisfærer gør de samme ting i stedet for at specialisere. Tyngdemæssig sikkerhed er det fundament vi bygger vort forhold til andre mennesker.

5 Side 5 af 8 Taktilsansen / Følesansen Følesansen er den anden af vore tre basale sanser. Placering: Vi har to følesystemer. Der er meget tæt forbindelse mellem de to systemer. Følesansen sidder i huden, den omgiver os. Den beskyttende, undersøgende sans er den mest primitive sans. Den er desuden ubevidst. Den diskriminerende følesans er bevidst for os. Den bruges til at lære omverdenen at kende. Disse to systemer optræder igennem en blanding, men til tider med mest vægt på det ubevidste plan og sjældent på det bevidste system. Det sidste system udvikles senere end det første. Vores følesans, (berøring, smerte- og temperatursans) er knyttet til forskellige sanseceller i hud og slimhinder. Tættest sidder sansecellerne på slimhinderne, fødderne, hænderne og på vores forside frem for vores rygside. Funktion Det beskyttende system aktiveres under let berøring, smerte- og temperatursvingninger. Eks. 1: Jeg bliver aet let å kinden. Eks. 2: Jeg brænder min hånd. før jeg når at tænke, trækker jeg hånden til mig. Det diskriminerende system aktiveres ved fast tryk og aktiv berøring. Ved hjælp af dette system udforsker og lærer barnet om omverdenen. Eks. Vi mærker forskel på ru, glat, tung, let, kantet o.s.v. Vi mærker hvis noget er kantet, ru og mærker tyngde osv. Det diskriminerende system er vigtig for evnen til at planlægge motorisk aktivitet. Følesansen indgår også som en del af balancen. Det er sværere at holde balancen på et blødt underlag end et fast. Her registreres tryk forskelle ikke så godt som på faste underlag. Den beskyttende følesans har betydning for: Overlevelse Hovedrejsningsrefleksen Bevægelsers præcision Psykisk og social kontakt med andre Den diskriminerende, undersøgende følesans har betydning for: at man lærer omverdenen at kende

6 Side 6 af 8 Taktil overfølsomhed Hudsensibiliteten varierer meget hos børn. Nogle er meget følsomme over for berøring, har altså en lav tærskelværdi for taktil stimulering. Disse børn vil derfor få langt mere taktil stimulering end børn, der har en høj tærskelværdi over for berøring. Nogle børn er født med taktil hypersensibilitet (overfølsomhed) og oplever berøring som smerte eller kildren. Disse børn vil ikke kunne føle velbehag ved nær kropskontakt, men udvise taktil skyhed, det vil sige barnet undgår berøring, fordi den opleves som ubehagelig. Et taktilt sky barn vil undgå at: få knus og kys blive kildret sidde på skødet holde i hånd stå i kø blive vasket få redt håret få klippet sine negle og hår grise sine fingre til gå på bare tæer Det taktilt overfølsomme barn vil have vanskeligheder ved at få skabt balance i sit centralnervesystem som følge af den utilstrækkelige taktile kommunikation med omgivelserne. Som en kompensation for dette har disse børn ofte et stort behov for at være motorisk aktive. Barnets negative reaktion på berøring kan let give problemer i forældre - barnforholdet og stiller store krav til forældrenes forståelse for barnets afvisning af knus og omfavnelse. Årsagen til overfølsomheden er ikke klarlagt.

7 Side 7 af 8 Kinæsthesisansen= Muskel-led og senesansen = stillingssansen. Den 3. af vores 3 basale sanser. Som de 2 føromtalte sanser arbejder også denne på det ubevidste plan. Placering: Denne sans er som navnet antyder i vores muskler, led og sener. Denne sans har ikke nogen mulighed for at arbejde præcist, hvis ikke labyrint- og taktilsansen er velfungerende. Hjernen fortæller musklerne, hvad de skal gøre, men det er sanseindtrykkene fra kroppen, der gør det muligt for hjernen. Eksempel: som en geodat planlægger et landkort, planlægger barnet sit kropskort ved at bruge sin krop aktivt. Forudsætning for at kende alt udenfor kroppen er at have fuldt kendskab til egen krop. Formål: Vores muskel,led og senesans har til formål at fortælle os om vores stilling her og nu uden synets hjælp. Sansen er med i alle bevægelser. Bevægelsernes præcision er det vi først og fremmest tillægger muskel-led og senesansen. Hvis denne sans ikke melder nøjagtigt tilbage til hjernen, bliver bevægelserne klodsede og kluntede. Desuden sorterer følgende under denne sans: Rum- og retningsfornemmelse Begreberne: Foran, bagved, ved siden af, under, over og omkring Hastighed Afstandsbedømmelse Muskel-led og senesansen har indflydelse på: At man hele tiden ved besked om kroppens stilling nu og her Kropsbevidsthed Muskeltonus = normal muskelspænding Bevidst balance Hånd/øje koordination Fod/ øje koordination En forudsætning for at lære rummet uden for det personlige rum at kende, er at man kender sin egen krops formåen og rækkevidde.

8 Side 8 af 8 Barnets sansemotorik skal ikke måles i hvor god det er til at stå på ét ben, men hvilket overskud og livskvalitet, barnet har. Hvordan hjælper træningen? Vi ved hvad der er karakteristisk for børn, der har besvær med at integrere deres sanser. Vi ved også hvor forskellige, de kan være. Inden for disse rammer kan der være stille, bange, men også hyperaktive og voldsomme børn. Motoriske og personlige symptomer For at gøre tolkningen af træningsresultatet lettere, deles symptomerne i to grupper: Motoriske symptomer bliver tolket som udholdenhed, behændighed, stabilitet, balance, bevægelsessamspil. Det personlige bliver tolket som barnets adfærd og hvordan det selv føler sig tilpas. Der findes glimrende litteratur omkring emnet hvorfra nogle af oplysningerne til disse sider kan ses. Blandt disse er: Børn og Motorik Kropumulige Unger Klodsmajor og englebørn Taktil Kommunikation A. Brodersen & B. Pedersen Gudrun Gjesing Tóra Tóroddsdóttir Lis Thrane Mortensen Med venlig hilsen Vanda Hundrup