LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ Borgerrepræsentationen har den 9. juni 2004 vedtaget lokalplan Bygmestervej for et område ved Lygten, Bisiddervej, Bygmestervej og Rentemestervej. Lokalplanen er bekendtgjort 23. juni 2004 og tinglyst den 9. juni 2005.

2 INDHOLD Forsidefoto: Enigheden set fra Lygten. BAGGRUND FOR LOKALPLANEN... 3 LOKALPLANOMRÅDET OG KVARTERET... 4 PLANLÆGNING... 8 KVARTERETS FREMTIDIGE UDVIKLING... 9 PROJEKTBESKRIVELSE PLANMÆSSIG OG BYARKITEKTONISK VURDERING MILJØRIGTIGT BYGGERI TRAFIK TRAFIKSTØJ MILJØMÆSSIGE GENER FRA VIRKSOMHEDER JORDFORURENING NEDSIVNING AF REGNVAND LOKALPLAN NR FORMÅL OMRÅDE ANVENDELSE LOKALPLANTEGNING VEJFORHOLD BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING LOKALPLANTEGNING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN UBEBYGGEDE AREALER FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER MATRIKULÆRE FORHOLD LEDNINGER OPHÆVELSE AF LOKALPLAN RETSVIRKNINGER KOMMENTARER AF GENEREL KARAKTER LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

3 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Luftfoto af lokalplanområdet set fra sydøst. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 3

4 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat A/S Enigheden af 1897 ejer den m 2 store tidligere mejerigrund Enigheden ved Lygten, matr. Nr. 183 Utterslev, København. Området indgår i lokalplan nr. 304, der udlægger området til erhvervsformål i overensstemmelse med Kommuneplan 2001, hvor det er fastlagt til E1-område. A/S Enigheden af 1897 har nu opgivet at anvende den nordlige del af området, ca m 2, til erhvervsformål og har givet Ejendomsudviklingsselskabet Lygten ApS option på denne del af grunden med henblik på at udvikle dette område til boligformål. Endvidere inddrages det offentlige grønne areal ved Bisiddervej, som erstattes af et offentligt tilgængeligt areal inden for projektområdet. Den sydlige del, hvor de gamle mejeribygninger ligger, ønskes opretholdt til erhvervsformål, dog med mulighed for indpasning af boliger. Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard A/S har fremsendt et skitseprojekt til en boligbebyggelse på området inkl. arealet ved Bisiddervej, og gennemførelse af projektet forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan. Lokalplanen udarbejdes for hele karreen omkranset af Lygten, Rentemestervej, Bygmestervej og Bisiddervej, hvoraf størstedelen er omfattet af lokalplan nr Lokalplanområdet og kvarteret På den sydlige del af mejerigrunden ligger de ældste bygninger, som alle er omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplan nr Bygningerne rummer i dag velfungerende virksomheder inden for film- og musikbranchen, og disse forudsættes opretholdt. I lokalplanen indpasses dog mulighed for på lidt længere sigt at indrette boliger i eksisterende bygninger og nybyggeri inden for dette områ- Boligbebyggelse Metalvarefabrik Metalsliberi Kontor Bisiddervej Lygten Offentligt grønt areal med vejstatus Lagerbygning, garager og værksteder Pumpestation Kort- og Matrikelstyrelsen Bygmestervej Teknisk skole Genbrugsstation M 50 Rentemestervej Fyrbødervej Filmstudier/ Filmrelateret erhverv Nørrebro Bycenter Lokalplanområdet og omgivelser. Lokalplanområdet er vist med rød punkteret linie, den aktuelle byggegrund med en rød linie og matr.nr. 183 er angivet med sort prikket linie 4 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

5 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat de. Denne del af grunden udgør ca m 2 og bygningerne har et etageareal på ca m 2. Den nordlige del af grunden på ca m 2 rummer lager- og garagebygninger med etageareal på ca m 2, der i dag henligger ubenyttede. Bygningerne er alle med middel eller lav bevaringsværdi og forudsættes nedrevet. Udover mejerigrunden består lokalplanområdet af 3 erhvervsejendomme i områdets vestlige del: En metalvarefabrik, et metalsliberi og en kontorbebyggelse. Produktionsbygningerne er overvejende ældre, lave værksted- og garagebygninger, mens kontorbebyggelsen er opført inden for de senere år og er i 3 etager. Denne bygning påregnes bibeholdt en længere årrække endnu. Der er ingen boligbebyggelse i lokalplanområdet. Bygmestervej set mod nord med den nyere kontorbebyggelse til højre i billedet. I baggrunden ses en af stokkene i den 5-etages boligbebyggelse nord for Bisiddervej. Indkørslen fra Lygten til Bisiddervej med det offentlige grønne område til venstre i billedet. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 5

6 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Langs Bisiddervej ligger langs sydsiden af gaden et ca. 9 m bredt grønt afstandsbælte samt et ca m 2 stort grønt kommunalt anlæg med 2 dækningsgrave i områdets nordøstlige hjørne. Anlægget har status som vejareal og er anlagt som grønt rekreativt område, men bliver mest anvendt til parkering m.m. og fremstår i en noget forsømt tilstand. I forbindelse med det aktuelle skitseprojekt er det kun den nordlige del af mejerigrunden samt de offentlige grønne anlæg, der berøres. Som det fremgår af skitseprojektet, etableres et nyt offentligt tilgængeligt grønt areal. Lokalplanområdet afgrænses af gaderne Lygten, der er fordelingsgade med cykelsti og allétræer, samt Rentemestervej, Bygmestervej og Bisiddervej, der er private lokalgader. Stokbebyggelsen vinkelret på Bisiddervej er et karakteristisk eksempel på de velproportionerede boligbebyggelser fra 1940 erne, der strækker sig nord for lokalplanområdet. Inde fra lokalplanområdet ses mod vest den nyere kontorbygning samt lager- og garagebygningerne ud mod Bygmestervej. Det er her, der i lokalplanforslaget fastlægges et stort grønt gårdrum. Mejeriet Enigheden rummer flere bevaringsværdige bygninger, der er karakteristiske bl.a. ved deres hvidmalede murværk. Her ses den vestligste, der ligger ud til Bygmestervej. 6 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

7 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Foto fra ByskabsAtlas København 2003 med et karakteristisk boligkvarter omkring Landsdommervej, hvor åbne afvekslende gårdrum vender ud mod det lokale vejnet. Udsnit af kort over Bispebjerg fra Byskabsatlas København 2003 med lokalplanområdet markeret med skravering. De åbne 5-etages parkbebyggelser lige nord for lokalplanområdet er meget karakteristiske med deres klare bebyggelsesstrukturer. Langs Rentemestervej og Frederiksborgvej og langs Tagensvej, Lygten og Oldermandsvej danner bebyggelsen lokalt betydningsfulde, markante bygningsfronter. Skorstenen på Lygten Varmeværk indgår på grund af sin højde og beliggenhed som et markant vartegn i byens silhuet. Lokalplanområdet Friområde Vandareal Bygningsfront Lokalt betydende bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Vartegn Sigtelinie Kvarteret omkring lokalplanområdet består mod syd og vest overvejende af en blanding af serviceerhverv og lettere industri. På den modsatte side af Lygten ligger Nørrebro Centret og andre erhvervsbygninger samt Lygten Varmeværk og en lokal pumpestation. Erhvervsbebyggelserne er overvejende lave bebyggelser i op til 3 etager og fremstår som enkeltbygninger opført som randbebyggelse eller baghusbebyggelse. Nord for lokalplanområdet er det boligbebyggelse, der dominerer. Boligbebyggelserne består typisk af 5-etages stok-, vinkel- eller karrébebyggelser. Disse bebyggelser udgør dele af de store boligområder opført i 1930 erne og 1940 erne i Bispebjerg og Emdrup. Bebyggelserne blev i sin tid udført af tidens førende arkitekter og er præget af stort anlagte bebyggelsesplaner med omfattende grønne områder, markante sigtelinier bl.a. op mod Grundtvigskirken og klare bebyggelsesstrukturer. Boligerne er imidlertid gennemgående mindre LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 7

8 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat lejligheder på to værelser, dog med centralvarme, eget bad og toilet. I Byskabs- Atlas 2003 fremhæves bebyggelserne som særlig karakteristiske, og i Bydelsatlas Bispebjerg er bygningerne overvejende vurderet med høj bevaringsværdi. Flere steder i kvarteret danner karreer og bygninger markante bygningsfronter som vist på udsnittet fra ByskabsAtlas Den eksisterende blanding i området mellem erhverv og boliger medvirker til at skabe et funktionelt og livligt kvarter. Men den meget forskelligartede bebyggelse giver enkelte steder et uroligt og usammenhængende indtryk med uheldige bebyggelsesmæssige sammenskæringer, ligesom blandingen af boliger og erhverv sine steder er miljømæssig uheldig. Planlægning Lokalplanområdet er i dag delvis omfattet af lokalplan nr. 304 Enigheden fra 1999, der fastlægger området til blandet erhvervsanvendelse, herunder serviceog fremstillingserhverv, med en maksimal bebyggelsesprocent på 110. I Kommuneplan 2001 indgår den aktuelle karré sammen med 5 andre karréer i et område, der er fastlagt til blandet erhverv (E1-område). Opførelse af nyt boligbyggeri inden for lokalplanområdet forudsætter derfor udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den nugældende samt et kommuneplantillæg. Boligpolitisk er det kommunens intention at sikre gode og attraktivt beliggende store familieboliger til kommunens borgere, bl.a. ved omdannelse af ældre erhvervsområder til boligformål. Planen for De Grønne Cykelruter i København indeholder et net af grønne cykelruter, herunder bl.a. Hareskovruten fra Utterslev Mose til Søerne. Hareskovruten, der endnu ikke er anlagt, krydser gennem det aktuelle kvarter og lokalplanområde og skaber forbindelse til Nørrebroruten, der er under anlæg på strækningen gennem Ydre og Indre Nørrebro og gennem Frederiksberg til Valby. Målet med de grønne cykelruter er at fremme cykling over større afstande. Ruterne løber så vidt muligt i eget tracé, fri af de store bilstrømme. Strækningerne i de grønne omgivelser skal være med til at gøre cykelruterne egnede også til rekreativ cykling. I juni 2003 har Bygge- og Teknikudvalget godkendt at Trafik og Grøn Plan NV indgår som grundlag for det videre arbejde i Kvarteret. Planen, som er blevet til i et samarbejde mellem kommunen, kvarterløftet og lokale borgere omfatter bl.a. de trafikale forhold omkring lokalplanområdet. I denne sammenhæng skal det fremhæves, at særligt krydset Rentemestervej/Frederiksborgvej/Glasvej samt krydset Rentemestervej/Lygten er udpeget som sikkerhedsmæssigt problematiske kryds. I Trafik og Grøn Plan NV beskrives også udvalgte projekter, der er iværksat i området, herunder et eksempelprojekt for Rentemestervej og endvidere peges der på, at det sammenhængende grønne bånd langs sydsiden af Bisiddervej skal respekteres. 8 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

9 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Udviklingsmuligheder i kvarteret omkring lokalplanområdet, hvor det forventes, at der i de kommende år vil ske omfattende forandringer med omdannelser af ældre erhvervs- og banearealer til bolig- og parkformål. Kvarterets fremtidige udvikling Kvarteret omkring lokalplanområdet ligger i tilknytning til den nye Ringbane. Kvarteret forventes i de kommende år at undergå en omfattende udvikling, herunder omdannelser af større, ældre erhvervs- og banearealer til bolig- og parkformål. Området omkring Nørrebro Station er bl.a. behandlet i kvarterløftsplanerne for NordVest og Nørrebro Park samt i debatoplægget Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station, med henblik på at vurdere udviklingsmulighederne i disse centralt beliggende områder for både Bispebjerg og Ydre Nørrebro. Udover det aktuelle lokalplanområde forventes gennemført en større boligbebyggelse med ca. 200 familieboliger samt et offentligt tilgængeligt grønt område på en del af Teknisk Skoles grund ved Rentemestervej ( Rebslagervej ). Endvidere planlægges på et kommunalt areal nord for Nørrebro Center ved østsiden af Lygten opført knapt et halvt hundrede særboliger, og i området ved Bispebjerg Station overvejes opført knap 250 kollegieboliger. Med lokalplanens rummelighed på ca. 350 familieboliger - ca m² etageareal - er der således samlet aktuelle planer om boligbyggerier i kvarteret i størrelsesordenen 800 boliger af forskellige typer. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 9

10 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Den nævnte grønne cykelrute Hareskovruten, der tangerer alle de nye boligbyggerier, vil fremover blive et væsentligt strukturdannende element i området. Projektbeskrivelse Det aktuelle projekt omfatter et grundareal på i alt ca m² - det ca m² store areal, som Ejendomsudviklingsselskabet Lygten ApS har option på, og det ca m² store kommunale grønne anlæg på hjørnet af Lygten og Bisiddervej. Ved at inddrage dette anlæg i projektet kan der tilvejebringes et stort harmonisk gårdrum i den fremtidige bebyggelse samt en ensartet indrykket facaderække mod Bisiddervej på hele strækningen mellem Lygten og Frederiksborgvej. I projektet indgår et offentligt tilgængeligt grønt areal mellem den nye boligbebyggelse og de gamle erhvervsbygninger på Enigheden. Det er hermed muliggjort, at Hareskovruten kan føres igennem dette grønne bælte, hvilket giver en hensigtsmæssig passage ad Lygten via lyssignalet ved Fyrbødervej. Projektet indeholder herudover forslag om en offentligt tilgængelig stiforbindelse gennem bebyggelsen mellem Bygmestervej og Frimestervej og med forbindelse videre mod Nørrebro Station. Det aktuelle projekt med den 5-etages boligbebyggelse omkring et stort, grønt indre gårdrum. Et nyt, grønt areal med offentlig adgang indpasses nord for Enighedens bevarede bygninger. Det foreslås, at den grønne Hareskovrutes cykelsti passerer gennem det grønne areal. 10 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

11 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Lygten Gang- og cykelsti Facade set mod syd fra det indre gårdrum. Projektforslagets 5-etages boligbebygelse har penthouseetage og indrammes ud mod de omgivende gader af grøn beplantning. Ved udformningen af den skitserede boligbebyggelse videreføres karakteristiske træk - bygningshøjderne og det grønne præg fra de velplanlagte parkbebyggelser nord for lokalplanområdet. Et grønt bælte mod Bisiddervej bevares og der indpasses et begrænset antal parkeringspladser. Skitseprojektet udlægger den nye bebyggelse som en randbebyggelse omkring et stort gårdrum med græsplæner, beplantning og legeplads mv. Bebyggelsen omfatter, udover boliger, også fælleslokaler og en børneinstitution, i alt ca m² etageareal i overvejende 5 etager samt udnyttet tagetage. Der er skitseret i alt ca. 250 boliger med en gennemsnitlig størrelse på ca. 85 m², hvor ingen boliger er under 65 m². LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 11

12 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Børneinstitutionen i 3 etager, ca. 700 m², er vist i forlængelse af bebyggelsen på Bygmestervej. Adgangsforholdene etableres med elevator, og hovedparten af boligerne får egen altan eller terrasse. Der etableres parkeringspladser svarende til 1 pr.100 m² etageareal, med hovedparten af parkeringen placeret mod Bygmestervej på terræn og i kælder. Med den skitserede bebyggelsesstruktur er der taget hensyn til, at den nyere kontorbygning på ejendommen matr.nr UT på sigt kunne omdannes til boliger. Boligbebyggelsen kan herudover naturligt udvides med en randbebyggelse langs Bygmestervej og Bisiddervej på erhvervsejendommene matr.nr UT og 1197 UT. 3D-afbilding af bebyggelse efter lokalplanens bestemmelser 3D Solskygger ved jævndøgn klokken LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

13 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Projektet er tilpasset 2 store kloakledninger, der krydser lokalplanområdet. Én kloakledning løber parallelt med Lygten og går tværs gennem grunden fra Bygmestervej til Bisiddervej. Ved det eksisterende grønne anlæg kobler kloakledningen sig til en anden ledning, der løber parallelt med Bisiddervej gennem det grønne anlæg til kloakpumpestationen ved Fyrbødervej. Der er en sikkerhedsafstand på 3 meter på hver side af kloakledningerne. I projektet er der endvidere indpasset en børneinstitution, der udformes i dialog mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF) og Ejendomsudviklingsselskabet Lygten ApS. Denne børneinstitution indgår i etape 2 i den netop udarbejdede udbygningsplan på daginstitutionsområdet med forventet realisering i perioden Institutionen er placeret i den vestlige del af grunden i tilknytning til kontorbebyggelsen på matr.nr UT, hvor institutionen ved sin udformning som afslutning på kontorbygningen skal kunne formidle overgangen til den nye boligbebyggelse. Lokalplanen muliggør nybyggeri til boliger syd for det nye grønne anlæg. Planmæssig og byarkitektonisk vurdering Udviklingen har vist, at en gennemførelse af intentionerne om et erhvervsområde i henhold til lokalplan nr. 304 ikke har kunnet realiseres. På den baggrund vurderes det, at en ændring af en del af det tidligere erhvervsområde til boligområde også rummer muligheder for at tilføje kvarteret nye kvaliteter. En sådan ændring vil muliggøre en udvikling af området hen imod et velfungerende og byarkitektonisk sammenhængende kvarter. Dels vil bebyggelsen, der er skitseret til at indeholde familieboliger, medvirke til at skabe en mere nuanceret lejlighedssammensætning i kvarteret, som overvejende består af relativt små lejligheder, dels vil en opdeling af grunden i en erhvervsdel og en boligdel, adskilt af det nye grønne anlæg, raffinere områdets funktioner i deres indbyrdes sammenhæng. Den muliggjorte lave boligblok syd for det nye grønne område vil medvirke til en indramning af det grønne. Den beskrevne mulighed for offentlig passage gennem bebyggelsen som en forlængelse af allerede eksisterende strukturer, understøtter og udvikler de bymæssige kvaliteter i området, og skaber mulighed for, at man kan bevæge sig igennem kvarteret, uden at skulle ud langs den relativt befærdede Lygten. Den skitserede bebyggelse er en konsistent videreførelse af de store boligkarreer og stokbebyggelser nord for lokalplanområdet og styrker den bygningsfront, der markerer sig langs Lygtens vestlige side. Denne bygningsfront danner sammen med bygningsfronten langs Mjølnerparkens vestlige side et væsentligt byarkitektonisk træk i form af en ramme om de mere spredt bebyggede arealer på det gamle baneterræn. Disse arealer indgår i en landskabelig sammenhæng med de store grønne områder i Lersøparken og Bispebjerg Bakke. Den påtænkte børneinstitution i 3 etager ved Bygmestervej vil på en fin måde kunne indpasses i bebyggelsen, med et udeareal, der tænkes visuelt integreret i bebyggelsens friareal. Den foreslåede overfladeparkering samt parkeringskælder er placeret med adgang fra Bygmestervej, og det forudsættes, at der sker en terrænbearbejdning LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 13

14 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat således, at niveauforskellen indgår som en naturlig del af haveanlæggets udformning. Anlægget bliver dermed indpasset på en afdæmpet måde i bebyggelsen. Boligerne vil få en attraktiv beliggenhed tæt på bydelens centerområde og med nær adgang til offentlig trafik og gode vejforbindelser. Samlet set er det foreliggende projekt planmæssigt og arkitektonisk velgennemtænkt, idet det understøtter bebyggelsesstrukturen i kvarteret og medvirker til at højne områdets kvaliteter. Miljørigtigt byggeri Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, der kan ses på Internettet eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af retningslinierne i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Indenfor hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet nybyggeri samt kommunalt byggeri, men private opfordres til at hente ideer herfra. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Trafik Det vurderes, at der til lokalplanområdet vil komme en trafik på mellem 800 og 1000 biler pr. døgn en trafik som primært vil køre til og fra parkeringshuset på Bygmestervej inde midt i området. Det vurderes, at hovedparten af trafikken vil komme fra Lygten via Rentemestervej til Bygmestervej, men også nogen trafik fra Frederiksborgvej via Rentemestervej til Bygmestervej. Desuden vil p-pladserne langs Bisiddervej også generere lidt trafik. Samtidig påtænkes boligbyggeri ved Rebslagervej, hvilket ligeledes vil give en øget trafik på Rentemestervej (400 til 600 biler pr. døgn). Således vil krydsene Rentemestervej/Lygten og Rentemestervej/Frederiksborgvej som i forvejen er problematiske i forhold til sikkerhed og til dels afvikling blive yderligere belastede. Trafikafviklingen og sikkerheden i disse to kryds bør således vurderes i forbindelse med udførelsen af byudviklingsprojekterne, eventuelt forbedres, f.eks. ved etablering af lyssignal og fodgænger/cyklist støttepunkter samt ved dæmpning af hastigheden på Rentemestervej. Trafikstøj Lygten er en fordelingsgade, hvor det ækvivalente trafikstøjniveau på den pågældende strækning er beregnet til db(a) i De øvrige gader og veje i området er lokalgader, hvor trafikstøjniveauet skønnes at ligge under 60 db(a). 14 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

15 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Miljømæssige gener fra virksomheder Miljøkontrollen har foretaget en kortlægning af virksomheder i og omkring lokalplanområdet. Det vurderes, at der er i hvert fald 3 virksomheder i området, som vil kunne medføre miljømæssige gener ved udnyttelse af lokalområdet til boliger og institutioner. Det gælder: Kort- og Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 14 (støj fra ventilationsanlæg), bilplejecenter, Lygten 4 (støjgener) og autoværksted, Lygten 39 (miljømæssige gener). I lokalplanen er medtaget bestemmelser, der tager højde herfor. Jordforurening Hvis der skal bortskaffes jord fra arealer, eller der bliver tale om at anvende arealer til følsomme formål, som f.eks. boliger, børneinstitution eller nyttehaver, anbefaler Miljøkontrollen, at man lader et konsulentfirma undersøge jorden for indhold af miljøfremmede stoffer. Såfremt det besluttes at foretage en forureningsundersøgelse, vil Miljøkontrollen gerne kommentere et oplæg, før undersøgelsen udføres. Hvis der ved gravearbejde stødes på forurenet jord, skal arbejdet standses og Miljøkontrollen underrettes herom. Forurenet jord skal anmeldes til Miljøkontrollen og bortskaffes efter Miljøkontrollens anvisning Hvis eventuelt forurenet jord ønskes placeret et andet sted på arealet, skal projektet forelægges Miljøkontrollen, som herefter tager stilling til, om der kræves tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Da arealanvendelsen ændres i forbindelse med lokalplanen, og der opføres boliger og institutioner med gårdanlæg, legeplads og lignende, der betegnes som følsom arealanvendelse på tidligere erhvervsarealer, skal den øverste ½ meter på de ubefæstede arealer bestå af rene materialer. Nedsivning af regnvand Lokalplanområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Det er Københavns Kommunes mål at fastholde grundvandet under byen til drikkevandsformål og til søer og vandløb (jf. Grundvandsplan 2000 for København Kommune). Derfor anbefaler Miljøkontrollen generelt, at der etableres nedsivningsanlæg i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri, såfremt det er muligt uden risiko for drikkevandsressourcerne. Kommunen kan ved Byggeri & Bolig give en tilladelse til nedsivning af uforurenet regnvand til uforurenet undergrund efter foregående undersøgelser og vurdering af et konkret projekt (Jf. Spildevandsplan 2000). LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 15

16 16 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

17 BYGMESTERVEJ LOKALPLAN NR. 380 I henhold til lov om planlægning fastlægges herved følgende bestemmelser for området begrænset af Bygmestervej, Bisiddervej, Lygten og Rentemestervej. 1. FORMÅL Formålet med lokalplanen er: At udvikle hovedparten af det hidtidige erhvervsområde til boligformål med overvejende større, familieegnede boliger i overensstemmelse med kommunens boligpolitik. At fastlægge bestemmelser for ny bebyggelses omfang og placering således, at den indgår på en byarkitektonisk god måde i forhold til såvel bebyggelsen i det omgivende kvarter som til den bevaringsværdige bebyggelse inden for området. At områdets bevaringsværdige bebyggelse bibeholdes, og bygningerne kan gives en nutidig brug dog således, at istandsættelser, moderniseringer o.lign. sker med den størst mulige respekt for hver enkelt bygnings individuelle bygningskultur, herunder dens historiske og arkitektoniske særpræg og kvaliteter. At muliggøre anlæg af passagemuligheder for cyklister og fodgængere gennem området. Det skal endvidere tilstræbes, at området udvikles med størst mulig respekt for miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. 2. OMRÅDE Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplantegning 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 183, 1149, 1181 og 1197, alle Utterslev, København, samt et vejareal af Bisiddervej bestående af en del af matr. nr ibid. og et umatrikuleret offentligt vejareal samt alle parceller, der efter den 1. juni 2003 udstykkes i området. Stk. 2. Lokalplanområdet opdeles i underområderne I og II som vist på lokalplantegningerne. 3. ANVENDELSE Stk. 1. For område I gælder følgende: Området fastlægges til boligbebyggelse. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 17

18 LOKALPLANTEGNING 1 18 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

19 3. ANVENDELSE, fortsat Stk. 2. Der kan opføres og indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med boliger. Kommentar Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ønske om at opføre en integreret børneinstitution i området. Stk. 3. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse indrettes beboerlokaler m.v. for bebyggelsens beboere. Kommentar Udover beboerlokaler kan det f.eks. være fælles vaskeri, værksteder, beboerhotel og lignende. Stk. 4. For område II gælder følgende: Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk, lettere industri, lager og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. Der må ikke indrettes butikker i området. Erhverv og lignende må ikke indrettes over etager med boliger. Boligandelen skal udgøre mindst 40 og højst 75 pct. Stk. 5. Der må kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 2. Stk. 6. For begge områder gælder følgende: Boliger skal være helårsboliger og skal overvejende være familieboliger på mindst 85 m² etageareal. Den gennemsnitlige boligstørrelse skal være på mindst 85 m² etageareal, og ingen bolig må være mindre end 65 m² etageareal. Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter den til enhver tid gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser. Kommentar Ved familieboliger forstås normalt lejligheder med mindst 3 værelser. Ved krav om helårsbeboelse forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til feriebolig o.lign. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 19

20 4. VEJFORHOLD Stk. 1. De eksisterende vejlinier opretholdes, idet dog det på lokalplantegning 1 med tæt krydsskravering angivne vejareal forudsættes nedlagt som vej. Stk. 2. Der må ikke etableres overkørsler mod Lygten. 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING For område I gælder følgende: Stk. 1. a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 125. b) Det samlede etageareal for bolig- og institutionsbebyggelse på den del af matr. nr. 183 Utterslev, København, der ligger i underområde I, samt det på lokalplantegning 1 med tæt skravering viste vejareal, der forudsættes nedlagt, må ikke overstige m². c) Ny bebyggelse skal opføres i de på lokalplantegning 2 viste byggefelter i disses fulde længde og placeres i de på lokalplantegningen med sort optrukne streger angivne facadelinier. d) Den i b) nævnte bebyggelse, skal bortset fra bebyggelse i byggefelt B - opføres som én samlet bebyggelse, der kun må deles i 2 etaper, henholdsvis vest og øst for den i 7, stk. 1d) fastlagte nord-syd gående stiforbindelse. e) Bebyggelsen skal opføres med de på lokalplantegning 2 angivne etageantal samt eventuel udnyttet tagetage, der kan udformes som penthouseetage. For 3-etages bebyggelse må gesims- og bygningshøjden ikke overstige henholdsvis 12 og 17 m, for 4-etages bebyggelse ikke overstige henholdsvis 15 og 20 m og for 5-etages bebyggelse ikke overstige henholdsvis 18 og 23 m. f) Uanset e) skal gesimshøjden på bebyggelse i det med A angivne byggefelt være i samme plan som gesimshøjden på den umiddelbart øst for beliggende bebyggelse. g) Bebyggelse i byggefelt B kan indrettes som børneinstitution eller boligbebyggelse. Bebyggelsen skal sammenbygges i skel med den vest for beliggende bebyggelse. Bebyggelsen skal i øvrigt placeres og udformes på en sådan måde, at den dels afslutter bebyggelsen langs Bygmestervej, dels formidler overgangen til den øst for i byggefelt A fastlagte bebyggelse. Stk. 2. For område II gælder følgende: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. b) De på lokalplantegning 2 viste bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige godkendelse. c) Ny bebyggelse skal opføres i det på lokalplantegning 2 angivne byggefelt. Bebyggelsen skal opføres i 3 etager samt eventuel udnyttet tagetage, der kan udformes som penthouseetage. Gesimshøjden må ikke overstige 12 m. d) Opførelse af væsentlig nybebyggelse til erstatning for bevaringsværdig bebyggelse, som må nedrives på grund af brand eller anden force majeure - situation, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. 20 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

21 LOKALPLANTEGNING NR. 2 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 21

22 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING, fortsat Stk. 3. For begge områder gælder følgende: Udover den ovenfor omtalte bebyggelse kan der opføres mindre bygninger i én etage, såsom skure, udhuse, legehuse og lignende, herunder byøkologiske anlæg, som er nødvendige for og i overensstemmelse med den fastlagte anvendelse. 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk.1. Bebyggelsen skal fremstå med en høj arkitektonisk kvalitet, der i en nutidig form respekterer og bidrager til en videreførelse af de nuværende kvaliteter i den omgivende bebyggelse. I område I skal nybyggeri med hensyn til arkitektoniske træk, proportionering, materialer, farveholdning og øvrig udformning tage udgangspunkt i den nord for området beliggende karakteristiske Bispebjerg boligbebyggelse, således at det helstøbte præg i dette område fortsættes. I område II skal ny bebyggelse på tilsvarende måde relatere sig til den eksisterende bevaringsværdige erhvervsbebyggelse i området, således at områdets samlede bebyggelse fremtræder på en arkitektonisk sammenhængende måde. I hele lokalplanområdet må eksisterende bebyggelse i nævnte henseende ikke ændres uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. Stk. 2. I område I skal følgende særlige krav opfyldes: a) Bebyggelse skal ved sammenbygning med eksisterende bebyggelse og ved sammenbygning mellem højere og lavere bebyggelse udformes således, at der opnås harmoniske overgange og et arkitektonisk acceptabelt helhedsindtryk. b) Bygningers facader skal fremstå som blank mur (evt. skalmuret) i gullige tegl. Sokkelpartier skal fremstå pudsede. Eventuelle penthouseetager skal forsynes med tagudhæng og skal fremtræde i lette materialer, såsom metal- eller træbeklædning, og med en udformning og farveholdning, der harmonerer med huset i øvrigt. c) Permanent fritstående gavle skal behandles som facader, jf. b), og skal forsynes med vinduer og evt. altaner. Midlertidigt fritstående gavle skal gives en efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn tilfredsstillende facadebehandling, der harmonerer med bygningens facader. d) Boliger skal så vidt muligt forsynes med opholdsaltan. Altaner skal være helt eller delvis indeliggende. Altanværn skal udføres i metal med malerbehandlet overflade, glas eller lignende, som harmonerer med bygningens facader i øvrigt. e) Tage skal udføres med tagopbygninger, der kan udformes som saddeltag, københavnertag eller lignende. Tagmaterialet skal være tegl, skifer eller zink. Penthouseetager kan dog udformes med flade tage i et andet materiale end de nævnte. 22 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

23 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat f) Vindues- og dørpartier mv. skal udføres med en spinkel detaljering i træ og/ eller aluminium, som skal gives en dækkende malerbehandling i lys farve, der harmonerer med bygningens facade i øvrigt. g) Vinduesglas skal være klart glas og må ikke uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse udføres med toning eller spejlvirkning. h) Tagnedløb og inddækninger skal udføres i metal. Stk. 3. I område II gælder følgende for bevaringsværdig bebyggelse: Den på lokalplantegning 2 viste bevaringsværdige bebyggelse må ikke ombygges eller på anden måde ændres, herunder med hensyn til farveholdning, materialer mv., uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige godkendelse. Ved nedrivning af sammenbygget ikke bevaringsværdig bebyggelse skal retablering af facade m.v. ske således, at den bevaringsværdige bebyggelse fremstår med en helhedsvirkning i overensstemmelse med dennes eksisterende udseende. Kommentar Den bevaringsværdige bebyggelse må ikke undergå større ombygninger, og der må ikke foretages væsentlige ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden, såsom ændrede vindues- og dørtyper, ændring af tagudformning, ændring af facadekarakteren, herunder væsentlig facadebehandling o.lign., uden tilladelse. Stk. 4. I område II skal følgende særlige krav opfyldes ved nybyggeri: a) Bygningers facader skal fremstå pudset, med filtset mur eller lignende i hvid eller lys farve. Sokkelpartier skal fremstå pudsede. Eventuelle penthouseetager skal forsynes med tagudhæng og skal fremtræde i lette materialer, såsom metal- eller træbeklædning, og med en udformning og farveholdning, der harmonerer med huset i øvrigt. b) Permanent fritstående gavle skal behandles som facader, jf. a), og skal forsynes med vinduer, franske altaner eller lignende. c) Tage kan udføres med tagopbygninger, der kan udformes som manzardtag eller lignende. Tagmaterialet skal være tegl. Tage på penthouseetager kan tillige udføres som flade tage med anden belægning. d) Vindues- og dørpartier mv. skal udføres med en spinkel detaljering i træ og/ eller aluminium, som skal gives en dækkende malerbehandling i en farve, der harmonerer med bygningens facader. e) I forbindelse med boligbebyggelse skal vinduesglas være klart glas og må ikke uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse udføres med toning eller spejlvirkning. Ved erhvervsbebyggelse kan anvendes glas med en let toning. f) Tagnedløb og inddækninger skal udføres i metal. Stk. 5. For begge områder gælder følgende: a) Bebyggelsens udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 23

24 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat Kommentar Den kommende bebyggelse i område I betragtes som en videreførelse af de nord for beliggende store boligområder fra 1940erne, som rummer fremragende bebyggelsesplanmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Bebyggelsen er gennemgående præget den tids funktionalistiske arkitektur med lange ensartede, velproportionerede og veldisponerede facadestrækninger, hvor altanløsninger indgår som integrerede arkitektoniske elementer i facaderne. Endvidere er bebyggelserne præget af overordentligt fine hjørne- og gavlløsninger m.v. Bebyggelserne er helt overvejende opført i gule teglsten, et præg som understreger bebyggelsernes sammenhæng og områdets helhed. Intentionen er, at nybyggeriet i område I i en moderne fortolkning kan tilføje en udvidelse af dette område således, at det helhedpræg, der er en af de store kvaliteter ved området, opretholdes. Lokalplanbestemmelserne skal sikre, at disse intentioner opfyldes, uden at der bliver tale om en efterligning. Område II præges i høj grad af de bevaringsværdige tidligere mejeribygninger. Disse fremstår med hvide pudsede facader, og med enten røde manzardtage eller flade tage. Eventuelt nybyggeri skal bidrage til at afrunde den samlede bebyggelse som en helhed. Bestemmelserne lægger derfor op til en bebyggelse, som i sit arkitektoniske udtryk er nutidig, men som respektere materialekarakteren og farveholdningen m.v. på den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse. b) Skiltning, reklamering, opsætning af facadebelysning, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr må ikke ske uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse og skal udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Kun skiltning og reklamering, der har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, må finde sted. c) Udendørs belysning i forbindelse med bebyggelsens indgangspartier skal udføres med afskærmede armaturer med glødelamper eller anden lyskilde med tilsvarende lys, som harmonerer med bebyggelsen. Projektørbelysning og lignende af beplantninger, træer og bygninger må ikke finde sted. d) De i 5, stk. 3, muliggjorte skure, udhuse, legehuse og lignende skal udføres hovedsageligt af træ. e) Udvendige tekniske installationer skal udformes således, at de fremtræder som integrerede dele af bebyggelsens arkitektur. f) Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg hvis placering og udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen eller tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. g) Udvendige antenner må ikke etableres på bygninger eller i området i øvrigt. Paraboler skal i videst muligt omfang indgå i fællesanlæg og skal placeres diskret. Stk. 1. For område I gælder følgende: a) Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal være af størrelsesordenen 50 pct. af boligetagearealet og 100 pct. af etagearealet til børneinstitutioner. 24 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

25 7. UBEBYGGEDE AREALER Kig mod nord ad Frimestervej, hvor den foreslåede sti gennem lokalplanområdet får forbindelse til de nord for liggende boligområder. b) Det indre gårdrum skal indrettes med en åben, grøn parkkarakter med beplantning og opholdsarealer for beboere og brugere efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse, således at der opnås bedst muligt samspil mellem friarealer og bygninger, herunder at der sker en terrænmæssig bearbejdning, så der fremkommer en blød overgang mellem parkeringsanlæg og friarealer, og at børneinstitutionen afskærmes fra parkeringsanlæg på terræn af et beplantet bælte. c) Det på lokalplantegning 1 med krydsskravering angivne areal umiddelbart nord og vest for område II skal fremtræde med en grøn karakter. Arealet, der skal være tilgængeligt for offentligheden, må kun hegnes i grænsen til område II med mur eller hæk i op til 1 m s højde. Arealet skal efter Byggeog Teknikforvaltningens nærmere godkendelse anlægges med opholdsareal, herunder legeplads mv. d) Der skal etableres en offentligt tilgængelig nord-sydgående stiforbindelse for fodgængere og cyklister fra Bisiddervej til Bygmestervej og en tilsvarende øst-vestgående stiforbindelse fra Lygten til førstnævnte stiforbindelse som vist i princippet på lokalplantegning 1. Stierne skal anlægges i mindst 3,5 m bredde, med en fast belægning og med en belysning, der tilgodeser sikkerhedsmæssige hensyn og samtidig indgår i den samlede helhed for belysningen af de ubebyggede arealer. e) De ubebyggede arealer mellem Bisiddervej og bebyggelsen må ikke hegnes og skal fremtræde beplantede, men kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse anlægges med indtil 20 parkeringspladser. f) Det ubebyggede areal mellem Lygten og bebyggelsen skal fremtræde beplantet og må mod Lygten kun hegnes med en lav hæk på højst 1 m. Bygge- og Teknikforvaltningen skal godkende udformning af såvel områdets friarealer, vej- og stianlæg som udformning af belægninger, belysning, beplantning og inventar med henblik på at bibringe området et helhedspræg. Stk. 2. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Mindst halvdelen af parkeringspladserne skal etableres i underjordisk anlæg, som skal placeres og udformes efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse, eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Byggeog Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Resterende parkeringspladser skal placeres samlet ud mod og med adgang fra Bygmestervej efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Stk. 3. For område II gælder følgende: Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal være af størrelsesordenen 15 pct. af erhvervsetagearealet og 60 pct. af boligetagearealet og skal indrettes med opholdsarealer for beskæftigede og beboere efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Området må hegnes med mur eller hæk i op til 1 m s højde. LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 25

26 7. UBEBYGGEDE AREALER fortsat Stk. 4. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkeringen kan indrettes på terræn, i underjordisk anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse. Stk. 5. For begge områder gælder følgende: a) Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg, undtagen dog fri- og parkeringsareal for institutionsbebyggelse, skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. b) Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. c) Træer skal bevares i videst muligt omfang. På lokalplantegning 1 er angivet særligt værdifulde træer. 8. FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER Bebyggelse og primære opholdsarealer skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedens krav placeres, jf. dog 5, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang beskyttes mod forureningsgener og andre ulemper. Det indendørs støjniveau i lokaler til liberale erhverv, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db(a). Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder. 9. MATRIKULÆRE FORHOLD Matrikulære ændringer skal foretages således, at de enkelte ejendomme har facade mod Rentemestervej, Bygmestervej eller Bisiddervej. 10. LEDNINGER Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af ledninger. 11. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Lokalplan nr. 304, offentlig bekendtgjort den 2. marts 1999 og tinglyst den 5. maj 1999, ophæves i sin helhed. 26 LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ

27 12. RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. KOMMENTAR AF GENEREL KARAKTER a) På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september b) Bygge- og Teknikforvaltningen i har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. c) I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i. d) Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til museumsloven. Opmærksomheden henledes på, at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen bør kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes, således at en forundersøgelse kan iværksættes med henblik på at imødegå påbud om midlertidig standsning af arbejdet. e) Bortskaffelse af forurenet overskudsjord skal anmeldes til Miljøkontrollen og bortskaffes i henhold til Regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune. f) Miljøkontrollen kan efter forudgående undersøgelser og vurdering af et konkret projekt for nedsivning af uforurenet regnvand til uforurenet undergrund give tilladelse til nedsivning af regnvand. Lokalplan nr. 380 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. juni 2004 og bekendtgjort den 23. juni Bygge- og Teknikforvaltningen, den 23. juni Søren Stenz kontorchef /Jesper Holm fuldmægtig KØBENHAVNS BYRET Indført den 9/ Lyst under nr Doris M. Nielsen LOKALPLAN NR. 380 BYGMESTERVEJ 27

28 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen København V Telefon [email protected]