Beredskabsplan, instruks og forebyggelse

Transkript

1 Beredskabsplan, instruks og forebyggelse Vold Målsætning Hyblerne skal sikre tryghed og trivsel i personalegruppen. Hyblerne skal forebygge og mindske vold og trusler på arbejdspladsen. Hyblerne skal sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til at imødegå vold og trusler. Hyblerne skal udvikle arbejdsmetoder til at håndtere vold og trusler. Hyblerne skal sikre, at medarbejderne modtager akut krisehjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder. Definition af vold Grænsen for hvornår man føler sig krænket/udsat for vold, er individuel fra person til person. Man respekterer den enkelte medarbejders oplevelse af krænkelse. At være vidne til vold kan ligeledes medføre en reaktion. Slag, spark og skub er altid vold uanset den individuelle oplevelse. Fysisk vold mod person Enhver form for adfærd med intention om at forvolde legemlig skade på en anden person opfattes som fysisk vold. Dette uanset om handlingen er farlig og/eller om der forvoldes stor, lille eller ingen synlig fysisk skade. Psykisk vold mod person Trusler om vold er enhver mundtlig eller enhver nonverbal holdning med intention om at indgyde frygt for vold hos en anden person. Herunder: Sex-chikane, krænkelser, f.eks.: grænseoverskridende udtalelser, selvskadende adfærd eller at være vidne til vold. Vold mod ejendom Enhver forsætlig ødelæggelse af: Opholdsstedernes inventar. Eget inventar. Andres ejendom. Overordnet forebyggelse af vold Gode fysiske rammer. Struktur, forudsigelighed i hverdagen. Supervision. Grundig introduktion af nyt personale Overvejelser når der er uro i huset Tænke på mit ærinde og overveje mine handlemuligheder, eventuelle spørgsmål og svar. Hvad er målet? Hvad skal der ske, hvis vi ikke når målet?

2 Er indsatsen og risikoen afvejet? Hvor langt vil jeg gå? Magtanvendelse? Hvad er det værst tænkelige der kan ske? Mærke efter hvad jeg er parat til ud fra min aktuelle fysiske og psykiske tilstand og melde dette ud til kolleger/leder. Skal der kaldes ekstra personale på arbejde. Få grundig briefing om hvad der evt. er gået forud. Sikre mig, at jeg har mulighed for at tilkalde hjælp. Orienterer mig at såvel egne som unges flugtveje og sikre, at de er frie. Forberedelse og samarbejde med de unge Brug de kommunikative værktøjer vi har aftalt pædagogisk, og tænk på at lytte efter hensigten bag den problematiske adfærd. Isoler evt. den urolige unge/barnet fra de andre, enten ved at følge vedkommende på værelset eller ved at få de andre væk. Evt. ved at give den unge/barnet mulighed for at vælge mellem selv at gå eller blive hjulpet. Handlemuligheder i den konkrete situation Vær opmærksom på, at vi er vedholdende i vore krav, men vi anvender ikke fysisk magt før der er fare for os selv eller andre! Vend aldrig ryggen til en truende ung, helst front eller siden til for at beskytte din krop mod slag. Hold både fysisk og psykisk afstand. Undgå at hæve stemmen, men tal derimod stille og rolig. Vær opmærksom på det nonverbale, verbale og det fysiske Det nonverbale Signaler der indikerer, at du bliver bange/ føler dig truet, f.eks. hvis nakkehårene rejser sig, hjertebanken, overfladisk vejrtrækning. Den unges reaktioner og kropssprog: manglende øjenkontakt, fysisk uro, vender ryggen til dig. Vend aldrig ryggen til en truende ung, helst front eller siden til for at beskytte din krop mod slag osv. Hold både fysisk og psykisk afstand. Direkte øjenkontakt kan virke provokerende. Undgå at hæve stemmen, men tal derimod stille og rolig. Vær opmærksom på at vi er vedholdende i vore krav, men vi anvender ikke fysisk magt før der er fare for os selv eller andre. Det verbale Undgå diskussioner samt moraliserende og vurderende kommunikation. Vær tydelig og giv kun få valgmuligheder. Giv korte og klare forklaringer. Inddrag de unge i dit mål med interventionen. Afvis aldrig den unge, men prøv derimod at anvis en bedre vej. Kan du aflede frustrationen ved at sætte en anden dagsorden i spil, er det ofte hensigtsmæssigt. Det fysiske Vær forberedt på det værst tænkelige. 2

3 Observer om flugtveje er tilgængelige. Kend din besøgstid træk dig fra en kritisk situation, hvis det er muligt og nødvendigt og søg sparring ved din kollega/ leder. Overvej muligheden for magtanvendelse vær opmærksom på det udleverede materiale vedr. lovlige og ulovlige magtanvendelser. Hvis en kollega overfaldes træder nødværgeparagraffen i kraft, dvs. at man har pligt til at komme til undsætning. Vold imellem de unge skal betragtes som husspektakler. Kan man ikke umiddelbart skille de stridende tilkaldes politiet på tlf Det er vigtigt, at du gør de unge opmærksom på, det du vil foretage dig. Ring straks derefter til leder, der vurderer det videre forløb. Hvis en situation kommer ud af kontrol, skal du trække dig og ringe 112. Psykisk førstehjælp Samtale umiddelbart efter voldsepisoden mellem den voldsramte og en kollega. Find et lokale, hvor I ikke bliver forstyrret. Formålet er at give den voldsramte mulighed for at fortælle om episoden og her få mulighed for at reagerer på denne. Typiske reaktioner Umiddelbart efter en voldsepisode vil reaktionerne ofte være en følelse af indre tomhed, uvirkelighed, nedsat evne til at tænke og handle fornuftigt, samt manglende situationsforståelse. På lidt længere sigt vil der typisk kunne komme følelsesmæssige reaktioner som angst, sorg, vrede og skyld. Dette kan igen medføre irritabilitet, træthed, handlingslammelse, manglende energi og øget sårbarhed. Som kollega skal du være opmærksom på følgende Den voldsramte er ikke i stand til at se, hvad der skal gøres. Den voldsramte har delvist mistet evnen til at vurdere eget og andres behov. Kollegaen må ikke Snakke om egne erfaringer og oplevelser af samme karakter. Bebrejde den voldsramte. Antyde at tingene kunne være gjort på en anden måde. Kollegaen må gerne/skal Bevare overblikket, tage ansvaret her og nu samt i det videre forløb. Lytte, spørge til selve episoden og de efterfølgende følelsesmæssige reaktioner, snakke episoden igennem. Finde ud af hvad den voldsramte har lyst til og behov for. Røre ved den voldsramte, hvis han/ hun har brug for det. Afslutte samtalen, samle løse ender og kort evaluerer samtalen. I samråd med lederen vurderes det om den/de voldsramte kan/skal tage hjem. Kontakt lederen Lederen kontaktes altid i tilfælde af vold eller trusler om vold, denne tager stilling til det videre forløb. Skadestuebesøg, akut krisehjælp, midlertidig sygemelding og sætter den voldsramtes ambulanceplan i gang. 3

4 Registrering og beskrivelse af episoden Sammen med lederen eller arbejdsmiljørepræsentanten, som har log-in til EASY - den elektroniske anmeldelse af arbejdsskader på hjemmesiden: foretages anmeldelse og registrering af enhver arbejdsskade, med og uden sygefravær, hurtigst muligt efter at episoden har fundet sted. Ledelsens opfølgning Ledelsen tager kontakt til den voldsramte og aftaler tidspunkt for opfølgningssamtaler, samt om krisepsykolog eller anden ressourceperson skal kontaktes. Ledelsen sørger for at den voldsramte får supervision. Opsamling Hvis der er udfyldt magtanvendelsesskema, vil lederen fremsende denne til tilsynsmyndigheden og den unges sagsbehandler. Er der ikke er udfyldt magtanvendelsesskema i forbindelse med voldsepisoden, vil beskrivelsen i det grønne arbejdsskade skema tjene som det samme. Hvis det er nødvendigt, afholdes der konfliktrådsmøde mellem den unge og det voldsramte personale. Arbejdsgiverens lovpligtige rutiner Arbejdsskadeanmeldelse til Arbejdstilsynet foretages af lederen sammen med den skadesramte på EASY: Der skal altid indberettes på EASY når der er tale om trusler eller vold. Alle trusler eller voldelige episoder skal anmeldes af hensyn til det statistiske materiale der skal underbygge eventuelle justeringer af normering og/eller pædagogik. Magtanvendelse Indgriben fra en medarbejders side over for konfliktskabende adfærd må kun udføres på en sådan måde, at indgrebet bliver forstået af barnet eller den unge som en direkte konsekvens af den udviste adfærd. Der er fastsat særlige regler om indgreb i form af fysisk magtanvendelse mv. i Socialministeriets bekendtgørelse nr af 21. september, 2010 om magtanvendelse mv. Magtanvendelse i øvrigt falder ind under straffelovens bestemmelser. Bekendtgørelse vedr. magtanvendelse. Vejledningen vedr. magtanvendelse overfor børn og unge. Når magtanvendelse har fundet sted udarbejdes en indberetning samme dag. Indberetningen skal drøftes med og underskrives af aflederen. De retningslinjer, der er udstukket fra Tønder Kommune jf. nærværende indberetningsskema, skal følges. Tønder Kommune har et beredskab, der sikrer, at der 24 timer i døgnet er professionel krise- og psykologhjælp til rådighed for ansatte, der i forbindelse med arbejdet udsættes for fysisk og/eller psykisk overlast med efterfølgende krisereaktion. 4

5 I den forbindelse er indgået nedenstående aftale. Aftalen er ikke en eksklusiv aftale. Det betyder, at man frit kan vælge andre leverandører. Døgndækning - akut krisehjælp! Aftalen benyttes i akutte og kritiske tilfælde tlf. nr.: Herudover har vi 2 samarbejdsaftaler der både kan benyttes akut eller efter aftale: Aftale 1 AM - Gruppen - er åben man.- fre tlf. nr.: Aftale 2 Den gamle Avlsgaard: Telefonen er åben man.- fre tlf. nr: Udenfor telefonens åbningstid kan du ringe til Laila Bro på tlf.: Eller kontakt Inger Løn på nr eller pr. mail til: [email protected] Personlige kriser Lederen kontaktes altid i tilfælde af vold eller trusler om vold, denne tager stilling til det videre forløb. Skadestuebesøg, akut krisehjælp, midlertidig sygemelding og sætter den voldsramtes ambulanceplan i gang. Ambulanceplanen sikre, at den voldsramtes familie får besked om hvad der er sket og at der følges op på episoden. Ledelsen tager kontakt til den voldsramte og aftaler tidspunkt for op følgende samtaler. Ledelsen sørger for at den voldsramte får supervision. Hvis en ung kommer i krise skal de ansatte sørge for at støtte op om den unge, forælderene eller pårørende kontaktes. Der tages de nødvendige snakke med den unge, hvis dette ikke er nok henvises den unge til psykolog. Seksuelle overgreb Børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb kan udvise forskellige sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Ændring i adfærd Kender man den unge godt, dens normale adfærd og kan man her pludselig se markante ændringer der er bekymrende bør man reagere. Den unge kan have svært ved at indgå i forpligtende og fødselsmæssige relationer med andre. Den unge kan også have mistet nysgerrigheden og tilliden til omgivelserne. Hvis overgrebene har stået på i årevis, kan det være svært at se ændringer i adfærd. Påfaldende aktiv seksuel adfærd En ung der har været udsat for seksuelt overgreb kan udvise signaler ved avancerende seksuelle lege. Dette kan også være over for voksne, hvor der kan ske en sammenblanding af kontakt/omsorg og seksualitet, fordi den unge ikke har lært at skelne. Modvilje mod at være sammen med en bestemt person Afhængig af den unges alder, udviklingstrin, relation til evt. krænker, vil den unge måske protestere mod at skulle være sammen med en bestemt person. Aggressive - selvdestruktiv adfærd - hyperaktivitet Nogle unge som har været udsat for seksuelt overgreb reagere ved at blive aggressive over for andre unge eller voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Andre unge kan have selvmordstanker eller have selvskadende adfærd, hvor de f.eks. kan finde på at skære i sig 5

6 selv, brænde sig selv eller lignende. Andre reagere ved at blive hyperaktive, hvor de kan være præget af at skifte aktivitet i meget højt uligevægtigt tempo. Det kan ved nogle unge være en blanding af det hele. Manglende koncentration Mange unge har svært med koncentrationen og er meget svære at fastholde i indlæringen og samtaler. Spiseforstyrrelser Unge der har været udsat for seksuel over greb kan udvikle spiseforstyrrelse, dette kan ses ved at den unge sulter sig (anoreksi) eller overspiser og efterfølgende kaster op (bulimi). Regredierende adfærd Regression betyder, at en ung går tilbage i sin udvikling og udviser en adfærd denne ellers var vokset fra, f.eks. begynder den unge at tisse i sengen/bukserne, har afføring i bukserne, taler et barnligt sprog eller går i baglås i kendte situationer. Vedholdende tavshed Hvis en ung er eller har været udsat for seksuel overgreb og det afsløres kan det virke mere skræmmende for den unge end selve overgrebet. Dette kan derfor resultere i at den unge isolere sig og bliver tavs. Er der mistanke om overgreb på en ung Enhver der har mistanke om at et seksuel overgreb har fundet sted, har pligt til at handle, som offentlig ansat har man skærpet pligt til at underrette myndigheden. Det er vigtigt at der gribes ind så tidlig som muligt, inden skaderne for den unges udvikling bliver for store. En mistanke om overgreb kan for mange være vanskelig at handle på, men det er vigtigt, at man stoler på sin egen faglighed og de observationer man har gjort sig. Brug din leder til at kvalificere dine tanker og observationer. Bekymringsmøde og underretning Ved bekymring og mistanke om overgreb er det lederen der indkalder myndigheden og andre relevante fagpersoner til et bekymringsmøde. Hvorefter der sendes en underretning til myndigheden. Mistanke mod forældre/stedforældre Ved mistanke eller henvendelse om overgreb af forældre/stedforældre kontakt lederen og drøft sagen igennem. Tal ikke med forældrene om mistanken før det er drøftet med myndighedsafdelingen. Fastholdes mistanken skal der laves en selvstændig underretning. En underretning med mistanke om seksuelt overgreb mod en ung gives altid til myndighedsafdelingen, dette gøres i altid skriftligt via mailen Myndighedsafdelingen vurderer i tæt samarbejde med politiet om der er grundlag for en politianmeldelse. Hvis der ikke er givet anledning til politianmeldelse orienteres forældrene om at der ligger en underretning, men at den ikke har givet anledning til en politianmeldelse. Generelt bør man altid orientere forældrene. Bemærk de særlige forholdsregler, når mistanken rettes mod forældre/stedforældre som nævnt tidligere. Mistanke mod en ansat Ved mistanke om eller henvendelse om at en ansat har udøvet seksuelt overgreb mod en ung kontaktes din leder og sagen drøftes igennem. Hvis en mistanke retter sig mod lederen kontaktes fagchefen. 6

7 Lederen underretter myndighedsafdelingen og fagchefen, herefter tager lederen kontakt til HR afdelingen. Når der forligger en konkret mistanke skal den ansatte indkaldes til en samtale. Til samtalen deltager fagchefen, lederen og HR. Den ansatte opfordres til at tage en bisidder med til mødet, ligeledes har den ansatte ret til at gøre brug af faglig organisation. I den tid sagen behandles kan den ansatte blive fritaget fra tjeneste. Lederen indkalder familien/den unge og myndigheden til orienteringsmøde. Der vil her blive aftalt om hvilken hjælp familien/den unge har brug for, så det kan iværksættes. Myndighedsafdelingen, leder, fagchef og HR vurdere i tæt samarbejde med politiet om der er grundlag for en politianmeldelse. Det resterende personale orienteres samlet om sagen, både den unge og den ansatte skal være anonyme, medarbejderne skal gøres opmærksomme på deres tavshedspligt. Ved domsfælde tager lederen, fagchef og HR afdelingen stilling til den ansattes arbejdsforhold. Ved frifindelse tager lederen, fagchef og HR afdelingen stilling den ansattes genoptagelse af arbejde. Henvendelse fra pressen generelt Ved enhver henvendelse fra pressen orienteres nærmeste leder, og det er kun denne der udtaler sig. Brand og evakuering Instruks Den sidste der forlader fællesarealerne efter en vagt, kontrollere følgende: Kaffemaskiner, TV, computere, radioer og andre elektriske apparater skal være slukket. Vinduer og udgangsdøre skal være lukkede og aflåste. Stearinlys skal være slukkede. Lyset skal være slukket. Brandslukningsudstyret har faste pladser, der hænger en brandslange i gangen ved personalerummet, ligeledes hænger der en brandslukker samt et brandtæppe i køkkenet, som kan bruges ved mindre brande. Alarmering Hyblerne er elektronisk overvåget med røg- og brandsensorer 24 timer i døgnet. Det vil sige, at brandvæsenet automatisk bliver kontaktet ved brand eller røgudvikling. Hvis man opdager en brand eller røg, skal man trykke på en af de røde alarmeringskasser der hænger på vægen på gangen mellem lejlighederne eller i fælleslejligheden. Evakuering Alle skal varsles, ved at man råber det brænder. Man ringer 112 og fortæller, hvor man ringer fra, hvem man er, og om der er tilskadekommende. Personalet har ansvaret for, at alle er ude af lejlighederne, i det tidsrum hvor der skal være personale til stede. Lederen kontaktes. 7

8 Alle medarbejdere skal være orienterede om, hvordan en brand skal slukkes, hvor brandslukningsudstyret findes på fællesarealerne og lejlighederne, og hvordan det fungerer. De skal også være bekendte med evakueringsplaner. Den fornødne orientering og træning sikres bl.a. ved, at der gennemføres brand- og brandslukningsøvelser for personalet hvert halve år. I lejligederne forefindes forskelligt brandslukningsudstyr. Dette udstyr vil blive introduceret i forbindelse med brandslukningskurserne. Det er et krav, at alle medarbejdere i videst muligt omfang deltager i de afholdte kurser! Vikarer og nyansatte der starter i Hyblerne skal altid introduceres til brandslukningsudstyr. Medicinhåndtering Medicinadministration må kun foretages af personale, som har været på kursus i medicinhåndtering. 1. Korrekt dokumentation af modtaget medicinordination 2. Korrekt opmåling af medicin 3. Korrekt uddeling af medicin 4. Indberetning og opfølgning på utilsigtede hændelser Ad. 1 Dokumentation af medicinordinationen er modtaget korrekt. Ordinationen skrives ind i journalen og indskrives i aktuelt medicinskema. Ad. 2 Korrekt opmåling af medicin. Når medicinen opmåles kontrolleres følgende: - At det navn og cpr. nummer på den unge, der er påført medicinens originalindpakning, er identisk med det navn og cpr. nummer, der står på medicinskemaet og på hver enkelt doseringsæske. - At navnet på præparatet, der er påført originalindpakningen, er identisk med det præparatnavn, der står på medicinskemaet. Hvis apoteket sender et andet præparat end det ordinerede, f.eks. fordi de skal sende det billigste præparat, er det vigtigt at medicinskemaet ændres. - Er en unge overfølsomt overfor et præparat, skal det stå med rød skrift på original indpakningen, i journalen, på medicinskema, på kurven og på doseringsæsken. 8