BØRN BYGGER midlertidig CYKELLOMMEPARK

Transkript

1 BØRN BYGGER midlertidig CYKELLOMMEPARK Trafik- og byrumseksperiment på Frankrigsgade Amager

2 SKAB DIN BY // Udgivet af By X 2012 Layout og fotos: By X Udvikling og gennemførelse af workshop: By X Bestiller: Lokaludvalg Amager Øst, Sikre Skoleveje Læs mere på: Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling

3 SØNDERBRO SKOLE

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 6 OPGAVEN 8 METODE 9 AKTØRER 10 FORLØBET 12 OPSAMLING AF FORLØB I JUNI 14 OPSAMLING AF FORLØB I AUGUST OG SEPTEMBER 18 ELEVFORLAG TIL UDVIDET CYKELBANE 22 EVALUERING AF BANEN MED ELEVERNE 24 BRUGERDREVEN VS. IKKE-BRUGERDREVEN EVELUERING AF METODEN 26 4

5 28 ANBEFALINGER FRA BY X 30 OPSUMMERING 5

6 INDLEDNING Cykeltræning skal helst være sjovt. Derfor er leg på cyklen en rigtig god idé. Under legen bliver cyklen langsomt en forlængelse af barnets krop. Så kræver cyklen ikke længere nogen særlig opmærksomhed, og det gør børnene til sikre cyklister. (citat fra 20 Cykellege sjov cykeltræning for alle børn, Dansk Cyklist Forbund, Trygfonden og Københavns Kommune 2011) I en cykellommepark kan børn under trygge forhold træne deres balance, afstands- og fartbedømmelse, rum- og retningssans og alle former for manøvrer på cyklen. Børn der er gode til at cykle, har meget lettere ved at fokusere på regler, trafiklys og andre trafikanter, når de er klar til at cykle i trafikken. Hvis alle elever på den lokale skole får mulighed for at øve sig på deres cykler i trygge rammer, kan det have en langsigtet positiv effekt på børnenes og forældrenes tryghed. En lokal cykellommepark vil kunne bruges år efter år af skoleklasser, forældre med børn og børn på egen hånd. Forløbet med eleverne har også vist, at man ved at inddrage dem i byggeprocessen kan skabe en merværdi, da de lokale borgere generelt er mere venligt stemt overfor projekter lavet i samarbejde med lokale børn. Dermed giver banen ikke kun ejerskabsfølelse til de involverede elever, men også mere bredt til børn og voksne i lokalområdet. Igennem projektet har By X været i berøring med en lang række aktører og har fungeret som koordinerende led. En af målsætningerne med projektet Skab din By har været at skabe nye relationer og bedre kommunikation på tværs af centrene. Projekter af denne type i det offentlige rum kræver berøring med flere forskellige aktører og instanser udover de involverede børn (se listen over aktører). Jo bedre samarbejde og kontakt mellem centrene jo lettere vil det være at løfte lignende projekter i fremtiden. Sammen med andre trafiktiltag i området kan cykellommeparken motivere flere børn til at cykle og flere forældre til at lade deres børn cykle i skole. Det kan medvirke til at forebygge uheld i en større skala end mere traditionelle løsninger som vejbump og andre fartnedsættende installationer, fordi børnene trænes i at være sikre cyklister lige meget, hvor de kører. Forløbet med eleverne på Sønderbro Skole har vist, at man ikke kun træner sine cykelevner på en cykel, men at man ved at køre på løbehjul, rulleskøjter og skateboard kan opnå nogle af de samme færdigheder. Det tilfører cykellommeparken endnu mere værdi, fordi den kan bruges på forskellige måder alt efter, hvilket transportmiddel man benytter. 6

7 7

8 OPGAVEN By X og Sikre Skoleveje er kommet frem til at den aktuelle del af Frankrigsgade foran svømmehallen skal have et løft, der kan omdanne stedet til en sikker og tryg cykelforbindelse. Sikre Skoleveje er blevet kontaktet af ledelsen på den nærliggende Sønderbro Skole der ønsker tryggere cykel- og gangforhold for deres elever omkring skolen. Sikre Skoleveje har besluttet at gøre arbejdet foran Sønderbroskole til deres prøveforløb i PhD projektet SKAB DIN BY om brugerdreven innovation i Teknikog Miljøforvaltningen. Målet med SKAB DIN BY er at undersøge virkningen af brugerdrevne borgerinddragelsestiltag og i dette tilfælde inddragelse af lokale børn. By X har på den baggrund faciliteret et inddragelsesforløb for elever på Sønderbro Skole på Amager. Målet var at bygge en midlertidig cykellommepark på Frankrigsgade sammen med børnene og dermed skabe øget fokus på de bløde trafikanter i området. Målet for Sikre Skoleveje har været at teste tesen om, at man ved at anlægge en cykellommepark tæt på børnenes skole og inddrage børn i projektet, kan opnå flere positive effekter end ved at placere et traditionelt vejbump til forbedring af sikkerheden. Hvor der er foretaget mange tests omkring effekten af hastighedsdæmpende vejbump og hævede flader, er der kun få forsøg og tests med forsøg som det på Frankrigsgade. 8

9 METODEN Sikre Skoleveje har ønsket at teste en ny metode til inddragelse af børn og unge til løsning af lokale trafikale problemer. Målsætningen er, at der via brugerdreven innovation skabes en ændring til gavn for de lokale borgere. Samtidig får de involverede børn vigtig viden om, hvordan folks færden i byrum og på vejarealer kan påvirkes i andre retninger. Det midlertidige byrumseksperiment er desuden en god anledning til at teste inddragelsen af børn og unge i hele processen fra idé til selve bygge- og anlægsarbejdet. Dermed sender Sikre Skoleveje et klart signal til brugerne om, at deres idéer og deltagelse kan få afgørende betydning for udviklingen af byen med udgangspunkt i den lokale kontekst. Rapporten vil derfor både være et værktøj til at forbedre området ved Sønderbro Skole, men også et værktøj/metode der kan anvendes af Sikre Skoleveje og Center for Trafik andre steder i byen. 9

10 AKTØRER Igennem projektet har By X været i berøring med en lang række aktører. Under hver aktør er der information om, hvilken rolle de spillede i projektforløbet. Sikre Skoleveje i Center for Trafik Projektholder og samarbejdspartner til By X igennem hele forløbet. Skab din by Ph.d. studerende Peter Munthe-Kaas stod bag projektet og platforme Han deltog i de indledende møder og fulgte projektet med fokus på samarbejdet mellem centrene i Teknik- og Miljøforvaltningen og brugerdrevne eksperimenter i forhold til udviklingen af TMFs arbejdsmetoder og kommunikation med borgerne. Center for byliv Tilladelse til etablering af midlertidig cykelbane på Frankrigsgade Center for Park og Natur Undersøgelse af mulighederne for at lægge rullegræs, træer osv. Center for Trafik Lån og levering af skabeloner (cykel, prikker) Center for Byudstyr Opsætning af skraldespand og servicering Center for Renhold Information om rengøring af asfalt Sønderbro Skole Møder med skoleleder Erdogan Adanir og samarbejde med lærer Stine Weitemeyer og 15 elever. Politiet tilladelse til anlæg af midlertidig cykelbane på Frankrigsgade Svømmehallen på Frankrigsgade Lån af strøm til byggearbejde, koordinering af renoveringsarbejde på svømmehallen, anmodning fra svømmehallen om opsætning af skraldespand. KEjd Københavns Ejendomme Koordinering omkring renoveringsarbejdet på svømmehallen i forhold til cykellommeparken på Frankrigsgade. Naboer til Frankrigsgade Sikre Skoleveje har været i kontakt med naboer der har klaget over larm fra vippe. By X og Sikre Skoleveje har sikret forhindringer med vægt, for at gøre det vanskeligt at flytte. By X har modtaget mange positive kommentarer fra forbipasserende i forbindelse med workshopdagene. 10

11 11

12 FORLØBET By X faciliterede et workshopforløb, hvor en udvalgt gruppe på 15 elever fra forskellige 8. klasser på Sønderbro Skole deltog. By X mødte eleverne over en længere periode først i juni og derefter igen i august og september Der var udskiftninger i gruppen fra juni til september, men hovedparten af eleverne var med hele vejen. Sikre Skoleveje og By X besluttede at bygge videre på et tidligere samarbejdsprojekt fra efteråret 2011, hvor børn og unge byggede modeller til cykellommeparker i København, se rapporten Verdens bedste cykelby i børnehøjde!. Eleverne udviklede idéer og byggede i 1:1 i juni. I august evaluerede og videreudviklede de forslag til banen og malede nye og gamle forhindringer op på en afsluttende maledag i september. Se diagram for hele forløbet med eleverne og læs mere under opsamlingen af de to delforløb. Evalueringen omkring procesforløbet er foregået mundtligt i samtale med By X i forbindelse med idéworkshoppen i august og via samtaler med eleverne under den sidste byggedag. Banen fjernes i slutningen af oktober, hvorefter Sikre Skoleveje vil fortsætte dialogen med Sønderbro Skole for at finde en permanent løsning til trafikproblemerne med udgangspunkt i Skab din By eksperimentet. 12

13 Fælles møde og idéworkshop 3 dages byggeworkshop Evaluering og idéworkshop 1 dags maleworkshop Måned juni juni august september Tid 3 timer 6 timer pr. dag 4 timer 5 timer 13

14 OPSAMLING AF FORLØB JUNI 2012 Opsamlingen indeholder både en beskrivelse og evaluering af forløbet i juni. Fælles møde og ideworkshop By X mødte eleverne til et fælles møde med idéworkshop. Eleverne var sammen med By X ude og se området foran Frankrigsgade Svømmehal, hvor de skulle bygge en cykellommepark. Vi introducerede dem til begrebet, hvorefter de i to grupper gik i gang med at udvikle to forslag. De tog udgangspunkt i rapporten Verdens bedste cykelby i børnehøjde! hvor andre børn havde skabt forslag til cykellommeparker. De tegnede og byggede deres modeller i 3 D. På baggrund af deres forslag tegnede By X et forslag der var realiserbart. By X oplevede at eleverne tog opgaven mere og mere på sig efterhånden, som de kunne se banen og forhindringer dukke frem. Flere blev ved efter de havde fået fri, hvilket understregede at de var motiverede og syntes at det var spændende og sjovt at deltage. På den indledende idéworkshop havde eleverne tydeligt svært ved at forstå, hvad en cykellommepark var og hvordan de kunne være med til at bygge den. Via forløbet gik det tydeligt op for eleverne i og med at de var med hele vejen fra idé til produkt. Tre dages byggeworkshop Eleverne mødte op på Frankrigsgade i brugt tøj og arbejdsdagene startede med at de tog imod byggematerialer, oprettede arbejdsstationer og fik deres værktøj. Derefter delte eleverne sig op i mindre grupper og fik over de følgende tre dage løbende opgaver af de to håndværkere der arbejdede sammen med eleverne og By X. Evaluering Eleverne havde fået tilladelse hjemmefra til at håndtere forskellige typer værktøj og de blev guidet af By X og håndværkerne. Da vi indledte arbejdet med eleverne gjorde vi det klart, at alle skulle tage ansvar for processen ellers kunne det ikke lade sig gøre. Det tog vi op flere gange under processen, når nogle af eleverne fjollede for meget eller prøvede at snige sig uden om opgaver. Det krævede en hård hånd til tider, samtidig med at eleverne skulle holde gejsten og engagementet oppe. 14

15 15

16 16

17 17

18 OPSAMLING AF FORLØB AUGUST OG SEPTEMBER 2012 Opsamlingen indeholder både en beskrivelse af forløbet i august og september og By Xs evaluering af det. Evaluering og ideworkshop By X mødte eleverne til en evaluering og idéworkshop i august. Her talte vi med eleverne om brugen af banen (se evalueringen af banen længere nede). Derefter skulle de komme med forslag til en udbygning af banen, som de tegnede ind på kort med den eksisterende bane. Derefter modellerede de forslag til forbedringer af eksisterende cykelforhindringer samt nye forhindringer. By X spurgte ind til, hvilke farver de ønskede på banen og hvor de ville placere forhindringerne i forhold til hinanden. Den tiltænkte byggeworkshop på tre dage i september måtte By X desværre aflyse pga. af sygdom, hvilket var til stor skuffelse for eleverne. Som erstatning fik eleverne en maledag, hvor de skulle male de eksisterende forhindringer og bane (dele af den) op. Det tog de fint i mod. Eleverne fik lov til at vælge en cykelforhindring som ville blive bygget af By X håndværkere. De valgte en af drengenes, Majids, forslag som derefter blev bygget til maledagen. Derudover blev der lavet en ekstra lille rampe til forbedring af en eksisterende forhindring. Ved et besøg i sommer så vi at nogen havde lagt kegler ved siden af hinanden som rampe. Det førte til den ekstra rampe og er et godt eksempel på, hvordan andre brugere kan spille ind og være med til at forme designet. 18

19 Projektet løb samtidig ind i en anden udfordring da vi ikke kunne få tilladelse fra Center for Byliv til male mere på asfalten. Vi løste udfordringen ved at lade eleverne arbejde med cykelforhindringer og kun male de steder på banen, hvor der var huller (under de eksisterende forhindringer). En maledag By X afholdt en maledag. Eleverne arbejdede koncentreret i mindre grupper hele dagen igennem. I grupperne skulle de blive enige i, hvordan de ville designe farver og dekoration af den forhindring de stod for. De lavede skitser, hvorefter de gik i gang med at tegne op og male. Evaluering Det var tydeligt at eleverne havde lettere ved at gå i gang og arbejdede målrettet sammen i grupperne end ved første byggeworkshopdag i juni. De kendte hinanden bedre socialt, men opgaven var også klarere defineret. De havde selv bygget banen og kunne se det hele for sig i modsætning til i juni, hvor de mødte en tom vej på den første dag. De havde forstået rammerne og vidste at de repræsenterede skolens andre elever og samtidig signerede de forhindringerne de havde været med til at male og bygge og var stolte af. 19

20 20

21 21

22 ELEVFORSLAG TIL UDVIDET CYKELBANE På idéworkshoppen i august tegnede eleverne forslag til et nyt baneforløb der skulle flette sig ind i det eksisterende. Eleverne påpegede at banen mest var tænkt i en retning med start ved Lybækgade og det ville de lave om i næste forslag, så man kunne køre i begge retninger. Her er deres forslag. 22

23 FRANKRIGSGADE 23

24 EVALUERING AF BANEN MED ELEVERNE Ved mødet med eleverne i august havde By X en mundtlig evaluering med eleverne fra byggeholdet. De blev stillet de 6 følgende spørgsmål og svarene er gengivet under hvert spørgsmål. 1. Har du brugt cykelbanen i sommerferien og til hvad? Svar: Fem ud af ti tilstedeværende (flere var syge eller på udflugt den dag) svarede ja. De havde cyklet, kørt på løbehjul og skatet der. Ham som havde skatet der havde sammen med nogle andre flyttet to af ramperne over på det modsatte hjørne, hvor asfalten var bedre (blød og jævn i forhold til den grovkornede på banen). Flere havde siddet på eller omkring bænkene og spist mad i solen. 2. Har du set andre bruge området? Hvad lavede de der? Svar: Mange der sad på bænkene, nogle der cyklede, nogle der sparkede på ramperne, nogle der sad og røg hash. 5. Tror du cykelbanen gør folk i bil mere opmærksomme på cyklende børn i området? Hvorfor eller hvorfor ikke? Svar: Der opstod en diskussion mellem eleverne om, hvorvidt banen havde en effekt. Flere sagde de ikke vidste det, men et flertal mente at den gjorde en forskel på grund af farverne og synligheden. De foreslog flere farver på asfalten og tydeligere skiltning der markerede området som et sted for børn og unge. Elevernes forslag til udvidelse af banen viser det tydeligt. De kunne godt lide pangfarver og nævnte turkis, blå, rød, gul. 6. Har du idéer til, hvordan man kan gøre det mere tydeligt at der går en masse børn i området som man skal passe på? Svar: Svaret minder om dem til spørgsmål fem. Mere farve på vejen flere forskellige farver. De foreslog større skilte i hver ende af banen med teksten cykelpark eller noget lignende, der signalerede at området var noget særligt. 3. Hvordan synes du banen fungerede? Hvad var godt og dårligt? Hvad synes du kan forbedres? Svar: Kørselsretningen på banen bør tænkes i to retninger. Som det er nu lægger det op til start ovre ved Lybækgade. Banen må gerne blive mere skaterorienteret f.eks. med flere forhindringer og bedre belægning. Bænkene giver splinter bagi og er ikke så gode at sidde på. 4. Hvilken betydning tror du det vil have, hvis banen blev bygget til at være der flere år frem? Svar: Flere ville skate der, hvis belægningen blev god, flere ville sidde der. Flere elever syntes at der mangler steder gode udendørs steder, hvor de har lyst til at opholde sig og har mulighed for at træne f.eks. deres skaterevner. 24

25 25

26 BRUGERDREVEN VS. IKKE-BRUGERDREVEN EVALUERING AF METODEN Sikre Skoleveje har med projektet valgt at teste en ny metode til brugerinddragelse, hvor en gruppe brugere er med fra idéfase til realisering af en midlertidig installation. Det er en ny måde at tænke på og det kræver andre redskaber når man invitere brugerne med i byplanlægningen. Det er generelt vigtigt at få brugerne med tidligt i projektfasen, hvor der stadig er mulighed for at komme med idéer og præge projektet. Det giver både ejerskab og følelsen af reel indflydelse hos brugeren. For trafik- og byplanlæggeren kan brugerinvolvering give et vigtigt indblik i brugernes hverdag og deres tanker i forhold til projektet. Det kan på sigt føre til bedre og mere brugervenlige resultater. Det kan også gøre brugerne mere fleksible og imødekommende overfor kommunens løsninger. Stort koordineringsarbejde og mange uforudsete faktorer Inddragelsesprocessen bliver langt mere omfattende når man vælger at bygge i 1:1 med brugerne. Det er tids- og tålmodighedskrævende og det kan forlænge en projektperiode og kræver at der afsættes økonomi til det. Der skal afsættes flere midler til materialer, leje af udstyr m.m. Vejret bliver en afgørende faktor når man f.eks. skal bygge og male udendørs og det stiller højere krav til udstyr. Der kan ske mange uforudsete ting og der skal indtænkes tid og midler til pludselige ændringer. F.eks. måtte By X koordinere med entreprenøren bag en renovering af svømmehallen så banen ikke kom i vejen for deres maskiner. Det kræver et stort koordineringsarbejde med mange aktører og indhentelse af tilladelser til at bygge i det offentlige rum, også selvom det er midlertidigt. Det er vigtige faktorer som man skal kende, når man begynder på et projekt. Brugernes udbytte Det gennemgående træk var, at eleverne var tydeligt stolte af deres arbejde. Flere af drengene udtrykte at de synes det bedste var at bygge forhindringerne. 26 Flere af eleverne syntes at det var lidt tungt at male hele banen op på vejen, men de var dog klar til at male en ny, hvis de fik muligheden. For eleverne har det været et vigtigt forløb der vil sætte sig tydelige spor i deres hukommelse. Det kan påvirke deres engagement i forhold til lokalmiljøet på længere sigt. I forløbet arbejdede eleverne sig igennem flere vigtige faser (i et lærings- og dannelsesmæssigt perspektiv). De forholdt sig til andre børns (borgeres) idéer, prioriterede i mellem dem, skabte selv nye idéer alene og i gruppen, førte idéerne til skitser og model og realiserede dem i 1:1. For at banen kunne realiseres skulle alle elever engagere sig og arbejde sammen. Da vi mødte gruppen efter sommerferien var de tydeligt stolte over deres arbejde og de fungerede bedre sammen som gruppe end da vi startede workshopforløbet i juni. De vidste meget om, hvordan de selv, deres venner og andre lokale brugte området. De var begyndt at se sig selv som repræsentanter for de andre elever, hvilket ofte er svært at få børn og unge til at forstå ved opstart af projekter. Det er meget få børn der er vant til at blive spurgt om, hvad de synes om et lokalt byrum. Ofte har de som udgangspunkt ikke som mange idéer, men ved at føre dem igennem et forløb af denne type opstår der både engagement for projektet og ny viden til planlæggerne. Banen som startskud til et nyt byrum Eksperimentet har tydeligt vist at banen tiltrækker forskellige lokale mennesker på forskellige tidspunkter af døgnet. Små børn med forældre, børn og unge samt voksne i alle aldre. Nogle børn cykler, kører på løbehjul eller løber på banen, mens flere af de unge typisk hænger ud ved banen og kigger på jævnaldrende der kører på forhindringer. Mange voksne kører igennem gaden på cykel og vi oplevede flere der tog dele af banen og et par forhindringer, mens andre valgte at sidde på en af de to bænke eleverne havde bygget.

27 Byrumsundersøgelser viser at der i byrum, hvor flere mennesker opholder sig i længere tid, giver større tryghed og fornemmelse af liv. Der er flere øjne der holder øje med hvad der sker i det offentlige rum. Det kan have en positiv afsmittende effekt på menneskers adfærd det pågældende sted. Hvis byrummet samtidig er skabt i samarbejde med brugerne er sandsynligheden for hærværk mindre. Hvis byrummet oveni købet er udviklet sammen med lokale børn vil der formodentlig blive passet bedre på stedet. Eksperimentet på Frankrigsgade har vist at børnenes cykelforhindringer er blevet respekteret. Der har været meget lidt grafitti og udover en vippe der generede naboerne (og derfor blev flyttet af ukendte) har banen fået lov til at stå i den form eleverne efterlod den i. 27

28 ANBEFALINGER Det kræver tid, tålmodighed og overskud at bygge sammen med børn. Men det giver eleverne en stærk succesoplevelse når det f.eks. lykkes at cykelforhindring der skal bruges af andre. Eleverne lærer at udvikle et produkt fra idé til realisering til brug. I skolen får de sjældent mulighed for at deltage i realiseringen af et produkt og det stopper ofte ved en model eller en skitse. Det giver eleverne erfaringer med at ting tager tid og kræver hårdt arbejde for at lykkes. De lærer de demokratiske processer at kende igennem virkelighedsnært arbejde. De lærer at samarbejde og lytte til hinanden. Metoden kan derfor være med til at styrke elevernes handlekompetence og styrke deres selvtillid og lyst til at engagere sig. De vil formodentlig være mere tilbøjelige til at deltage i lignende projekter i fremtiden. aktivitet om dagen, men undersøgelser viser at de færreste opfylder disse anbefalinger (fakta fra Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet). Derfor kan tiltag som etableringen af en cykellommepark eller et kombineret areal, hvor der også er mulighed for f.eks. parkour eller andre gratis fysiske aktiviteter, være med til at højne sundheden for de lokale børn. Det kan være vanskeligt at få tilladelse af skolen og elevernes forældre til at de kan deltage i så mange timer, da tiden går fra det almindelige skolearbejde. Derfor er vil det være en god idé at kontakte skolen i god tid, så forløbet kan integreres tværfagligt. 1:1 metoden er en god mulighed for at teste adfærdsændringer f.eks. i det offentlige rum. Det er ikke altid nødvendigt at bygge et scenarie op fra bunden sammen med elever. Man kunne også tænke i færdige moduler, hvor børnene i stedet er med til at designe forskellige rum. En permanent cykellommepark kan blive træningsbane for lokale skoler og institutioner et fredet rum, hvor de kan øve cykelevner. Det kan være på Frankrigsgade eller en egnet plads i området. Etableringen af en permanent cykellommepark vil skabe øget opmærksomhed på børn, unge og voksne bløde trafikanter. Endelig kan en cykelbane også have en positiv effekt på børns fysiske form. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bør have mindst en times fysisk 28

29 1:1 29

30 OPSUMMERING Det er særligt vigtigt at indtænke børn i udviklingen af trafikanlæg. Børn er særligt udsatte på grund af deres mindre størrelse, manglende erfaring og deres spontanitet, der kan få dem ud i farlige situationer. Børn ser og oplever verden med andre øjne end voksne og ved at spørge børnene og inddrage dem i diskussioner omkring trafiksikkerhed får trafikplanlæggeren vigtig viden, som man ikke kan observere eller læse sig til. Ved at fastholde dialogen med lokale børn igennem forløbet får trafikplanlæggeren mulighed for at teste idéer og få kontant og direkte feedback. Når vi inddrager børn får vi typisk flere farver ind i hverdagen. Frankrigsgade er blevet mere farvestrålende end før og det kan have et positiv afsmittende effekt på trafikanterne. Ved at bygge en farverig bane, hvor børnene har haft medbestemmelse, kan man skabe en visuel markør i området der tydeligt markerer at børn færdes her og man skal tage hensyn. Ved at tænke i, hvad der motiverer børn til at cykle, f.eks. i form forhindringsbaner, smutveje gennem grønne områder vil man, sandsynligvis også skabe sjovere cykelruter for voksne. Under byggeprocessen på Frankrigsgade oplevede vi at mange voksne kørte over forhindringer på banen og langt hovedparten var meget positive overfor tiltaget. Jo mere børn cykler jo større sandsynlighed er der for, at de fortsætter med at cykle i deres voksenliv. Det støtter op om Københavns ambitioner om at være verdens bedste miljømetropol og cykelby. 30

31 CYKELLOMMEPARK 31

32 Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling