Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
|
|
- Ernst Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014
2 Eksperimenter og udviklingslaboratorier - et metodisk bud på veje til forandring v. Camilla Hutters og Dorrit Sørensen, Uddannelseslaboratoriet For at håndtere de mange forandringer bliver uddannelser nødt til at eksperimentere. De må arbejde innovativt, afprøvende, systematisk og vidensbaseret med at udvikle ny praksis, som gør det muligt at håndtere forandringerne og sikre, at uddannelserne også fremadrettet kan løse deres opgaver med at uddanne, danne og kvalificere fremtidens arbejdskraft. Uddannelseslaboratoriet har i tre år arbejdet med at udvikle et metodisk koncept, som gør det muligt for uddannelser at arbejde systematisk og innovativt med at gennemføre uddannelseseksperimenter. Med udgangspunkt i modellen Eksperimenthjulet bliver du præsenteret for resultaterne af dette arbejde.
3 Eksperimenter og uddannelseslaboratorier - et metodisk bud på forandring Camilla Hutters & Dorrit Sørensen Afslutningskonference 8. oktober 2014
4 Laboratorier og eksperimenter en tendens i tiden Her bliver laboratorier relevante, idet man i udgangspunktet accepterer det uforudsigelige og ukendte og derved lader viden være noget, der opstår i engagementet med virkeligheden og opdagelsen af handlingens konsekvens i praksis. Ved at eksperimentere først kan vi hurtigere lære, hvad der virker, og øge sandsynligheden for at opnå den effekt, vi politisk ønsker at opnå
5 Laboratorier og eksperimenter en tendens i tiden Eksperimenter og laboratorier på uddannelsesområdet Ny nordisk skole Demonstrationsskoler på grundskoleområdet Gymnasiet tænk forfra The Social Media Experiment, Skive Handelsgymnasium Sisters Academy, HF & VUC Fyn
6 Laboratorier og eksperimenter bliver vigtige fordi Udfordringer, som kræver forandring af praksis Nye skills/kompetencer der ruster til 21th Century (fx innovation), men også til et arbejdsmarked i forandring. Det stiller krav til uddannelserne om at forandre deres curriculum. Nye undervisnings- og praktikformer med fokus på elevens læring og motivation. Fra et fokus på kvantitet ( alle unge skal have en uddannelse) til et fokus på kvalitet og på at uddannelsen rykker eleven læringsmæssigt. Nye lærerroller. Lærerrollen ændrer sig fra privatpraktiserende faglærer til at være vidensmedarbejdere, der arbejder teambaseret og tværfagligt. Det betyder, at lærerne må være i stand til at arbejde med en at skabe en fælles læringskultur og være forskere i egen praksis. Nye former for samspil mellem uddannelse og erhverv. Fornyet fokus i uddannelsessystemet på at lære gennem praksis og erhvervssamarbejde og på et stærkere samspil mellem teori og praksis. Nye former for ledelse og ledelsesroller. Lederen skal kunne bedrive pædagogisk ledelse og vidensledelse og skabe samspil mellem strategi og praksis.
7 Genoplive forsøgstraditionen Historisk set er de uddannelsesmæssige og pædagogiske nybrud skabt via forsøgsskoler, hvor reformer af uddannelsessystemet og ny pædagogisk forskning principper omsættes i nye organiseringer af undervisning og uddannelse. => Eksperimenter er del af pædagogikkens DNA erne Reformpædagogik og pragmatisme Laboratoriskolen erne Forsøgsskoler Statens Pædagogiske forsøgscenter erne Forsøgs- og udviklingsmidler Puljer Udviklingsafdelinger 00 erne Aktionslæring LP-modellen 10 erne Eksperiment Laboratorium Skabe ny forbedret praksis
8 Forandring eller rearranging the deck chair Rearrangeret praksis Forankret i eksisterende ramme Viden er implicit Forandring som lineær proces: Mål -indsats-effekt Viderefører eksisterende forståelser og roller Skole som vi plejer Lederen og læreren som leverandør Forandret praksis Afprøver nye tiltag udfordrer eksisterende rammer Afsæt i teori, skaber teori Forandring som transformation: Eksperiment - brud ny praksis Skaber nye forståelser og roller tænk om! Ny uddannelsestænkning udvikler ny forståelser af hvad uddannelse skal være Lederen og læreren som forandringsagent
9 En ny forandringskultur Det er et vigtigt sigte, at uddannelsesinstitutionerne selv er I stand til at forny og forandre deres praksis og kerneydelser og opgaver, de er ansvarlige for at løse. At institutionerne selv skal være I stand til at være selvkørende, når det handler om at kunne forandre og forbedre deres egen praksis (Metodeguiden s. 12) Forandringer tæt på kerneydelsen og ikke ved siden af Fokus på at skabe nyt sammen. Gøre undergrund til grund
10 Udforsker i egen praksis At være udforskende i forhold til sin egen praksis. At arbejde reflekterende og systematisk med at indsamle viden om, hvordan eksperimentindsatsen virker i den lokale kontekst, og hvilke effekter, indsatserne genererer. At udvikle et sprog og en metode, som gør det muligt at registrere, evaluere og vurdere aktionerne i uddannelseseksperimenterne. At ledere og lærere/undervisere udvikler praksis på baggrund af en kortlægning af nyeste viden.
11 Eksperimenters DNA Hurtigt Innovativt, ønsker at skabe værdi ved at svare på en udfordring Har fokus på at forandre praksis Står på viden og skaber viden Systematisk
12 Implementering og spredningsfase Eksperimentresultat modtages DNA: Beslutning om ibrugtagning Præfase Eksperimentafsæt afsendes DNA : Forandringsbehov Designfase Eksperimentet designes DNA: Prototyping Eksperimenthjul Konceptualiseringsfase Eksperimentet konceptualiseres DNA: Forenkling og generalisering Analyse- og evalueringsfase Eksperimentet analyseres og evalueres DNA: Vurdering af forandringskraft Aktionsfase Eksperimentet gennemføres DNA: Udforskning af praksis
13 Værdien i at eksperimentere - de første fund
14 Det er en gylden beskrivelse af god arbejdsform og praksis som underviser og tilrettelægger af uddannelse. Jeg synes det vil være fantastisk, hvis det fik afsmitning bredere.
15 Hjulets forandringskraft Det er systematiske hvor eksperimentmetoden adskiller sig, undervisning er intuitiv, business as usual. Med hjulet og arbejdet i faserne synliggøres hvad virker, hvad virker ikke. Det jeg synes er det fantastiske ved udd.lab, det er netop dels metoden, det der med, at der er systematik i det og fremdrift samtidig med at man sikrer sig gode resultater gennem løbende evaluering. Det er ekstremt vigtigt for, at man gør sig umage for at formulere, hvad man vil. Så det ikke bare bliver vi har lyst til... Det er ikke tilstrækkeligt. Man bliver nødt til at sige, hvad vil vi opnå med det? Det er jo dét der er styrken ved at arbejde eksperimenterende. ( ) Det er også væsentligt bedre dokumenteret. Vi kan tage det videre. Det giver et bedre argument i forhold til at sprede det ens kollegaer.
16 Hvad kræver det at arbejde eksperimenterende? Mod til at fejle, mod til at kaste sig ud i kaos og uvished. Mod blandt deltagere til at gøre noget, som du ikke har nogen garanti for fungere. Det forekommer også fundamentalt, at man tør udfordre sig selv og sige, vi gør ikke bare som vi plejer. Vi gør netop noget her som er udfordrende, svært og som vi ikke nødvendigvis ved noget om. En basal lyst til udvikling. Det forekommer at være nødvendigt. Det kræver rigtig meget mod. Som lærer skal man turde at gøre nogle ting, som ikke ligger lige til højrebenet. ( ) Også en åbenhed ifht. at kunne lære og tage imod ny læring. ( ) Der skal være en åbenhed for at lære nogle nye ting. Inden for den zone, der hedder forsøgszonen, der er alting muligt faktisk, hvis man ellers kan få det til at spille sammen med det, der ellers foregår i organisationen. ( ) Det er et rum, hvor man har mulighed for at afprøve, hvad sker der, hvis jeg gør sådan her?
17 Fokus på eleven Det der tænder folk i det her er, at det er meget stort og det betyder, at der er en chance for, at man kan skubbe skolen hen et sted, hvor eleverne lærer mere. Det er jo det, det hele handler om. Det er, at eleverne kommer hjem med mere i posen, end det de fik i går. Vi skal huske at kigge på en bestemt måde, når vi måler vores elever så er det i virkeligheden ikke bare, om de skal have 7 eller 12. Vi måler på noget helt andet nu.
18 Udvikling af fælles viden Vi er faktisk med til gennem de her små eksperimenter at bidrage til det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, hvor vi kan byde ind med hvad der virker, hvad har vi prøvet, hvad for en viden står vi på. Fordi det er jo også noget af det, som vi skal blive klogere på Det har været interessant at lade folk, der normalt ikke mødes, på tværs af uddannelserne mødes. For der mødes vi jo oftest med dem der ligner os selv. Her har vi mødtes med malersvende, der siger, at vores problem er at de studerende falder i søvn i undervisningen. Ja, men godt så ik. Det har været rigtig relevant, for der er også nogle temaer man kan mødes om på tværs.
19 Hvad kræver det organisatorisk? Ledelsen på min uddannelse har jo helt klart sagt, at den eksperimenterende tilgang er noget, vi vil bruge. Og når ledelsen har sagt det, er der også rigtig gode chancer for, at det faktisk også er det der kommer til at ske. Den store barriere er manglen på ledelse, for der skal være en ledelse der siger Vi vil det her, for ellers bliver det jo bare mig og min læring og den er jeg glad for, men det bliver skolen jo ikke bedre af. Det handler også om gode vilkår og rammer ligger der i organisationen for vidensdeling, for sparring, for netværk. Jo bedre vilkår, jo bedre kan man forestille sig at arbejde på denne her måde. Helt konkret, at nogle påtager sig ansvaret for vidensdeling, for oplæg.
20 Den eksperimenterende arbejdsform At der udvikles et fælles sprog og udviklingskultur på uddannelsen, hvor det gøres til et fælles anliggende at afprøve og skabe ny praksis Etablering af lokale udviklingslaboratorier når der er behov for at kan handle, skabe, tænke og lære og derigennem forbedre praksis. Co-creation og samudvikling af løsninger. En vigtig platform er samskabende møder og fora, hvor det er muligt at dele og sprede lade sig inspirere Mod. At man som organisation tør begive sig ud i det uvisse og tør eksperimentere med sin egen praksis.
21 Værdien af at eksperimentere Brugerdreven uddannelser uddannelse i samspil med brugerne og deres behov. Mulighed for hurtig reaktionsevne. Opbygge en systematisk videnkultur. Arbejde med afgrænsede aktioner, som kan udbygges og spredes, sådan at man kan bygge noget op, der kan vokse. Større fællesskab på hele skolen om fag, faglighed, tværgående projekter strategier bliver et fælles projekt. Bedre forbindelser mellem ledelse medarbejdere skole - omverden, elever - uddannelse Myndiggørelse og kvalificering af lærerrollen lærerne som designere af ny praksis. Magten ved at skabe nyt der kan vise vejen for morgendagens uddannelser
22 Eksperimenter kanten af næste paradigme Uddannelse til morgendagens arbejdsmarked. Undervisning skal ikke tænkes ud fra det vi kender, men med fokus på de kompetencer elever skal have og kommer til at få brug for. Læringsmiljøer, der motiverer både elever og lærere fokus på at udvikle læringskultur og læring der rykker. Større inddragelse af elever ansvarliggørelse og cocreation Erhvervsrettet dannelse uddannelse der forbinder teori og praksis, viden og anvendelse Uddannelsesreform hele vejen rundt med 360 graders perspektiv
23 Læs mere: Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder. Uddannelseslaboratoriet 2013 Introduktion til eksperimenthjulet og den eksperimenterende metode. Slutpublikation, Uddannelseslaboratoriet 2014 Værktøjskasse til Eksperimenthjulet Slutpublikation, Uddannelseslaboratoriet 2014 Eksperimenter som vej til forandringer i uddannelsessektoren Forskningsartikel, primo 2015
24 Tak for nu! Vi ses i det næste uddannelseslaboratorium
25
Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis
Uddannelseseksperimenter sætter ny retning for praksis Camilla Hutters, Dorrit Sørensen & Tove Svejstrup Christensen FoU konferencen 23. februar 2015 Reformer kalder på eksperimenter Nye reformer fordrer
Læs mereFra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål
Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereKompetenceudvikling gennem eksperimenter
Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse
Læs mereEksperimenter i undervisningen
Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København
Læs mereNye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering
Læs mereDet erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Læs mereHÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER
METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner
Læs mereDen eksperimenterende tænkning og metode
Den eksperimenterende tænkning og metode Uddrag udarbejdet til afslutningskonference den 8. oktober 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, oktober 2014 1 For information on obtaining additional
Læs mereTILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN
1 TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN I dette afsnit beskriver vi det arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelseseksperimentet. Indledningsvis tager vi et historisk
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede uddannelseseksperimentarium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 2014 rammen om et eksperimenterende
Læs mereMetodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013
Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereMetodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013
Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer
Læs mereProcesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet
1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige
Læs mereKOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereDen eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder
1 En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Metodeguide Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium august 2013 Prototype 1 2 Varige forandringer
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereOm prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse
1 Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 15. april 2012 2 Indhold Indledning... 3 Den eksperimenterende
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereEntreprenørskab- et mindset der bygger bro mellem overgange fra start til slut
Entreprenørskab- et mindset der bygger bro mellem overgange fra start til slut NVE konference 02.03.2017 v/ lektor Hans Koch og lektor Dorrit Sørensen Før Før at åbne for muligheder til at tænke i karriere
Læs mereDet eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereFagligt Entreprenørskab. Hvem Hvad Hvordan NVE konference v/ lektor Hans Koch og lektor Dorrit Sørensen
Fagligt Entreprenørskab Hvem Hvad Hvordan NVE konference 02.03.2016 v/ lektor Hans Koch og lektor Dorrit Sørensen I vil blive præsenteret for Erfaringer fra udviklingsarbejdet med den nye diplomuddannelse
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereEvaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering
Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereFORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet
FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereBrobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014
Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud
Læs mereUddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.
Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Håndbog til den eksperimenterende tilgangs konkrete metoder. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November 2013 Prototype 1 Viden/handling/praksis,
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAfslutningskonference
9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår
Læs mere1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereKP og vores omverden - kort fortalt
KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereEKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.
ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns
Læs merePædagogiske-didaktiske tendenser
Pædagogiske-didaktiske tendenser Perspektiver på - hvad der sker på den pædagogiske-didaktiske arena lige nu? Akademi: Uddannelsespolitiske tendenser som afsæt for næste skridt Uddannelseslaboratoriet
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mere"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!
"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereKoncept. Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau. Værdier, principper og forløbsbeskrivelse
Koncept Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau Værdier, principper og forløbsbeskrivelse 1 Maj 2017 Kolofon Koncept for efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab
Læs mereGreve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereAktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereVIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 Ulrik Brandi (ulbr@dpu.dk) og Bente Jensen (bj@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen
Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs merePrejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt
Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede
Læs mereHAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI
HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereForskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl
Den videnproducerende skoleforvaltning Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole 1 2018 Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl Hvordan arbejder skoler med data og viden?
Læs mereNår udvikling af pædagogisk praksis er et forpligtigende mellemværende for ledere og lærere
Københavns Professionshøjskole Når udvikling af pædagogisk praksis er et forpligtigende mellemværende for ledere og lærere DEGs Årsmøde 18. april 2018 v/ lektor Rene Nordin Bloch og lektor Dorrit Sørensen
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merekompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan
kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan Indhold TILBUD KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVET: KOMPETENCEFORLØB MED HENBLIK PÅ REALISERING AF EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG FORTSATTE UDVIKLING AF
Læs mereStudieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Læs mereAnvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse
Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereKarrierelæringsmodellen
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne
Læs mereFra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Fra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i Assens Kommune Indhold
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mere