DANSEN! TA FAT OM. Bliv samarbejdspartner i

Transkript

1 Bliv samarbejdspartner i 1. oktober 2013 Vil din kulturregion, kommune eller kulturinstitution gøre en ekstraordinær indsats for at give jeres borgere adgang til dans? Vil I være med til at skabe forandringer via dans hen over fem år og samtidig få inspirerende aktiviteter til jeres borgere? Så er I måske en af Dansehallernes kommende samarbejdspartnere i det store danseinitiativ Ta fat om dansen!. Dette er udbudsmaterialet i forhold til at ansøge om at blive en af Dansehallernes kommende seks samarbejdspartnere, de såkaldte dansefyrtårne. Fristen for at ansøge om at blive dansefyrtårn er d. 2. december 2013.

2 Kort om initiativet Ta fat om dansen! er et kommende stort landsdækkende, femårigt danseinitiativ, som er under udvikling i Dansehallerne. Den overordnede idé bag projektet er at give borgere i Danmark bedre adgang til dans som en social og æstetisk aktivitet, der skaber glæde, læring, fællesskab og velvære. Det er et initiativ, som både stræber efter bredden og dybden. Dansehallerne har i første omgang modtaget et tilskud fra Nordea-fonden til at udvikle initiativet frem mod en endelig ansøgning til Nordea-fonden. Udviklingen, ønsker vi, foregår i tæt dialog med kommende samarbejdspartnere. Første skridt var et udviklingsseminar om Ta fat om dansen!, som blev afholdt i Dansehallerne i september 2013 med deltagelse af ca. 75 personer fra hele Danmark fra bl.a. kommuner, kultur- og uddannelsesinstitutioner og fra dansemiljøet. Næste skridt er at finde de seks partnere, dansefyrtårnene, som i samarbejde med Dansehallerne skal videreudvikle Ta fat om dansen! yderligere. Den endelige Ta fat om dansen!-projektansøgning sendes til Nordea-fonden 1. februar Fotos: doublexpose, Kasper Nielsen og Martin Dam Kristensen 2

3 Indholdsfortegnelse Ansøgningsprocedure om at blive dansefyrtårn... Side 4 Projektbeskrivelse: Ta fat om dansen!... Side 6 I. Visioner og målsætninger... Side 6 II. Organisering... Side 7 III. Økonomi... Side 8 IV. Programmer... Side 9 1. Dans med din nabo... Side 9 2. Dans i skolen... Side Årets Dans... Side Unge på vej... Side 15 V. Styringsparametre... Side 16 3

4 Ansøgningsprocedure om at blive dansefyrtårn Dansehallerne søger seks samarbejdspartnere, de såkaldte dansefyrtårne, der over fem år skal implementere initiativets danseaktiviteter regionalt og lokalt. Et dansefyrtårn kan bestå af partnerskaber mellem en eller flere kommuner eller kulturinstitutioner enten lokalt eller regionalt. Fyrtårnene udvælges på baggrund af en ansøgningsprocedure, hvor man i første omgang sender en skriftlig ansøgning til Dansehallerne. I ansøgningen forventer vi, at dansefyrtårnet i overordnede linjer redegør for dansefyrtårnets struktur og organisering, visioner og målsætninger samt skitserer en handlingsplan for, hvilke programmer, fyrtårnet vil arbejde med, og endelig hvordan fyrtårnet ser Ta fat om dansen! udvikle sig i fyrtårnets område henover de fem år med et forankringsperspektiv for øje. Vi forventer således ikke på nuværende tidspunkt detaljerede beskrivelser, eller at aftaler med lokale samarbejdspartnere er på plads. Vi forventer, at fyrtårnet til ansøgningsfristen d. 2. december 2013 har gjort sig overvejelser om, hvordan medarbejderressourcer skal skaffes til lokal koordinering, men at fyrtårnet først kan sikre medarbejderressourcer, når der indgås bindende samarbejdsaftaler med Dansehallerne (maj-juni 2014). I ansøgningen bedes dansefyrtårnet på max 7 A4-sider og i overordnede linjer redegøre for: 1. Dansefyrtårnets struktur og organisering: Hvem er ansøgeren, og hvis der er flere partnere, hvordan forestiller man sig så partnerskabet og rollefordelingen? Hvordan vil fyrtårnet skaffe medarbejderressourcer til koordinering? Hvilke overvejelser har fyrtårnet om det fem-årige perspektiv i forhold til organisering? 2. Visioner og målsætninger: Hvordan vil man som dansefyrtårn bidrage til projektets visioner og målsætninger? Hvilke visioner og målsætninger har dansefyrtårnet selv for projektet? Hvilke perspektiver og forankringsmål har fyrtårnet med projektet? Hvor mange deltagere vil fyrtårnet nå med projektet? 3. Programmer og handlingsplan: Skitsér en foreløbig handlingsplan: hvilke programmer vil dansefyrtårnet lancere i løbet af de fem år, hvordan og hvor mange gange? Hvilke målgrupper vil fyrtårnet arbejde med i det enkelte program? Hvad er fyrtårnets målsætning for det enkelte program; kortsigtet og langsigtet? Hvilke samarbejdspartnere vil fyrtårnet arbejde med i det enkelte program? Hvordan vil dansefyrtårnet implementere de fem styringsparametre (se s. 16) i de enkelte programmer? 4. Forankring: Hvordan ser dansefyrtårnet Ta fat om dansen! udvikle sig i fyrtårnets område henover de fem år med et forankringsperspektiv for øje? Tidsplan for ansøgningsprocedure Ansøgningsfrist: 2. december 2013 kl Ansøgningerne bedømmes af et udvalg i Dansehallerne. I processen vil Dansehallerne gå i dialog med nogle af ansøgerne om projektbeskrivelsen. Dansehallerne giver svar til de kommende fyrtårne senest 15. januar Dansehallerne indsender den endelige ansøgning om et tocifret millionbeløb til Nordea-fonden 1. februar 2014, hvor de seks fyrtårne vil indgå som samarbejdspartnere. 4

5 Det videre forløb Såfremt ansøgningen modtager bevilling fra Nordea-fonden, ser det videre forløb således ud: Maj-juni 2014 Maj-juni 2014 Juni-september 2014 Oktober 2014-juni 2019 Juni 2019 Juni 2019 Indgås bindende samarbejdsaftaler mellem Dansehallerne og fyrtårnene Dansehallerne afholder fyrtårnssamling Lokal projektering igangsættes Aktiviteter i de enkelte fyrtårnsområder igangsættes og forankres Fyrtårnsnetværket holder min. to møder om året med Dansehallerne Afslutning Afsluttende evaluering udarbejdes Ansøgningen sendes per mail til Anna Marie Krarup amk@dansehallerne.dk senest 2. december 2013 kl Spørgsmål kan stilles til: Anna Marie Krarup på tlf / amk@dansehallerne.dk Ulla Gad på tlf / uga@dansehallerne.dk 5

6 Projektbeskrivelse: Ta fat om dansen! Ta fat om dansen! er et nyt, stort, femårigt, landsdækkende danseinitiativ, der skal give borgere i hele Danmark bedre adgang til dans. Med Ta fat om dansen! vil Dansehallerne gennem nye partnerskaber udvikle forskelligartede, handlingsrettede og varige muligheder for, at en stor del af den danske befolkning i deres hverdag kan få adgang til dans som en social og æstetisk aktivitet, der skaber glæde, læring, fællesskab og velvære. Med Ta fat om dansen! vil vi mere end skabe gode tilbud. Gennem partnerskaberne i initiativet er målet at få udviklet strukturer, netværk og relationer, som er forankrede og levedygtige ud i fremtiden. Ta fat om dansen! er: et femårigt danseinitiativ landsdækkende et samarbejde mellem Dansehallerne og seks samarbejdspartnere, de såkaldte dansefyrtårne fire programmer med forskellige indgange til dans, der implementeres regionalt og lokalt I. Visioner og målsætninger Ta fat om dansen! er et initiativ, hvor vi tager de store dansetrin i brug og sætter barren højt på alle parametre. Ta fat om dansen! hylder dansen som en social og æstetisk aktivitet, og bidrager konstruktivt ind i de aktuelle samfundsmæssige diskurser og dagsordener, som er retningsgivende for vores måder at leve og være sammen på. Nye forståelser af dans Ta fat om dansen! ønsker at understrege dansens mangfoldighed uden at gå på kompromis med kvaliteten. Gennem dansen og i mødet mellem professionelle og amatører opstår der nye berigende kulturelle oplevelser. Dans er ikke forbeholdt særlige målgrupper, men skal være for alle. Det hele menneske Ta fat om Dansen! spiller ind i forståelsen af, at kultur gør en forskel hos den enkelte, og at det hele menneske er i centrum gennem hele livet. Nye fællesskaber Dansen kan med sit inkluderende og sociale væsen være med til at sætte rammer for nye fællesskaber i vores hverdag. Fællesskaber som bygger på deltagernes lyst til medejerskab og til at være medskabende i et samfund, som efterspørger forandrings- og omstillingsparathed. Sundhed på alle parametre Ta fat om dansen! er et konkret bidrag ind i den aktuelle samfundsmæssige debat om det sunde og aktive liv. Dansen understreger både en fysisk og mental dimension af begrebet sundhed og sætter i høj grad fokus på samvær, glæde og, selvfølgelig, bevægelse. 6

7 Målsætningerne for Ta fat om dansen! er: At give mange borgere i Danmark mulighed for at møde dans af høj kvalitet hele året At skabe inspirerende og relevante aktiviteter med dans som en æstetisk og social udtryksform Gennem partnerskaber at udvikle strukturer, netværk og relationer, lokalt og regionalt, som er forankrede og levedygtige ud i fremtiden. At præsentere dans som en fællesskabende og livgivende aktivitet, der giver sundhed en ny betydning. II. Organisering Strukturen i Ta fat om dansen! er bygget op omkring partnerskaber mellem Dansehallerne som projektleder og seks dansefyrtårne. Fyrtårne Dansefyrtårnene udvælges af Dansehallerne og bør være organisationer, der kan være tydelige markører i det kulturelle (danse)landsskab og kan vise vej for andre. Dansefyrtårnene skal være med til at udvikle, formidle og forankre de enkelte danseprogrammer i Ta fat om dansen! inden for fyrtårnets region eller lokalområde, og dermed tilsammen være med til at give borgere i hele Danmark adgang til dans. Fyrtårnene udgør det logistiske og strategiske omdrejningspunkt for aktiviteterne i deres områder. Initiativet, og dermed partnerskabet mellem Dansehallerne og fyrtårnene, varer fem år. Det betyder, at forankringsperspektivet er i fokus og skal afspejles i den måde, fyrtårnet organiserer sig på. Vi forestiller os, at fyrtårnene består af fx et partnerskab mellem en/flere kommune(r) og kulturinstitution(er), fx i regi af en kulturaftale. Kriterierne for fyrtårnene er, at de: er professionelle organisationer, der har interesse i at indgå i et forpligtende samarbejde om dans. rejser personalemæssige ressourcer til at løfte opgaverne både i forhold til programmerne og den forankrende struktur. opdyrker de forskellige målgrupper og rekrutterer deltagere. indgår i netværk og vidensdeling med de øvrige fyrtårne og Dansehallerne. Eksempler på organisationer, der kan indgå i et dansefyrtårn, er kommuner, musik- og kulturskoler, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, nationale organisationer med professionelle lokalafdelinger, m.fl. Dansefyrtårnene vil desuden arbejde sammen med andre lokale partnere, der er relevante for danseaktiviteterne. Vi forestiller os, at det kan være alt fra skoler til fængsler, boligforeninger, asylcentre, virksomheder, egnsmuseer, ældrecentre, lokale interesseorganisationer, børnehaver, dansefællesskaber, m.fl. 7

8 Danseteams Til dansefyrtårnene knyttes danseteams grupper af professionelle dansere der skal varetage selve danseaktiviteterne og deltage i planlægningsprocessen. Danseteams ne vil have kompetencerne til at løfte dansen kvalitetsmæssigt og formidle dans til helt nye grupper af borgere. Danseteams ne udvælges af Dansehallerne i dialog med dansefyrtårnene. Projektleder Dansehallerne er projektleder og budgetansvarlig for Ta fat om dansen! Fyrtårnene vil indgå i et naturligt netværk med hinanden, og Dansehallerne vil i perioden fungere som fyrmester den, der får fyrtårnene til at lyse til og på hinanden. Der etableres en proces med møder, seminarer og visninger fyrtårnene imellem, hvor fokus er på netværksdannelse og udveksling af erfaring og ideer. III. Økonomi Dansehallerne søger Nordea-fonden om et tocifret millionbeløb. Bevillingen ventes at dække alle aktiviteter i projektet, dvs. lønninger til danseteams samt produktionsudgifter (leje af teatersale, teknik, rekvisitter, mm.). Bevillingen ventes endvidere at skulle dække PR og formidling, samt den landsdækkende udvikling og styring af projektet. De enkelte fyrtårne skal selv afsætte timer eller skaffe midler til rekruttering af deltagere og koordinering af Ta fat om dansen! både lokalt og regionalt; det vil sige ansættelse af en projektmedarbejder, der skal stå for at koordinere og administrere projektet samt indgå i landsdækkende netværk og seminarer. Hvor stort et budget, der søges om til programmerne i hvert fyrtårn, afhænger af, hvor mange programmer, det enkelte fyrtårn skitserer i sin ansøgning. På baggrund af fyrtårnets ansøgning vil Dansehallerne, i dialog med det enkelte fyrtårn, udarbejde et budget og en handlingsplan/beskrivelse til ansøgningen. 8

9 IV. Programmer Indholdsmæssigt er projektet bygget op om nedenstående fire programmer, der varierer både i målgruppe, varighed og tyngde. Programmerne skal ses som dynamiske størrelser, der skal tilpasses og videreudvikles i samarbejde med fyrtårnene henover de fem år. Fælles for programmerne er, at de alle tænkes i et forankringsperspektiv, så dansen fortsætter, hvor Ta fat om dansen! slutter. Hvor mange programmer hvert fyrtårn skal igennem hvert år afhænger af, hvor stort et område fyrtårnet ønsker at dække, hvor langt lyset skal nå ud, og hvor tydelig lyskeglen skal være. Dansehallernes ambition er dog at give borgere over hele landet adgang til dans. Derfor har vi formuleret følgende minimumskrav til antal og variation af programmer og målgrupper for hvert fyrtårn. Hvert fyrtårn skal igennem: mindst tre forskellige programmer i løbet af de fem år med mindst to programmer per år. Der skal være kog i noget hele året i form af aktiviteter. Hvert fyrtårn skal i løbet af de fem år ramme mindst to forskellige målgrupper. Dans med din nabo 1 I programmet Dans med din nabo mødes mennesker i dans for sammen med en professionel danser at skabe en forestilling. Hermed skabes nye fællesskaber mellem mennesker af enhver slags med dans som det centrale omdrejningspunkt. Ide Dette program vil gen-introducere den rolle, som forsamlingshuset især før i tiden har spillet. Her samledes man om forskellige aktiviteter, fordi man havde brug for at mødes med andre mennesker, og fordi det nu engang var i det område, man boede. I programmet Dans med din nabo vil vi arbejde med begrebet forsamlingshuset som et både synligt og tilstedeværende samlingspunkt lokalt og virtuelt. Idéen er at finde frem til en nutidig version af forsamlingshuset set i et danseperspektiv og i form af en forestilling. Programmet lægger vægt på den kunstneriske tilgang som det bærende element, og at mødet og arbejdet med et æstetisk udtryk sammen med en professionel danser kan være med til at skabe uforbeholdne møder mellem mennesker gennem dans. Målsætninger Målsætningerne med Dans med din nabo er: At lade mennesker på tværs af generationer, kulturer, etnicitet, fysisk formåen og social status mødes for at skabe en danseforestilling. At skabe en forestilling med og i fællesskabet, hvor det kunstneriske aspekt er det bærende element, og hvor mødet med den kunstneriske aktivitet udvikler og udfordrer den enkelte og fællesskabet. At skabe initiativ til, at der lokalt kan etableres danseaktiviteter, som samler forskellige borgere og giver mulighed for fysisk aktivitet og kreativitet i et dansende fællesskab mellem mennesker. 9

10 Målgrupper Med programmet vil vi gerne se på, om vi kan udvide begrebet naboskab til at være mere end blot et geografisk defineret område som fx boligområder, boligblokke og parcelhuskvarterer. Kan vi forstå det som naboskab mellem kommuner, regioner, institutioner, bydele, landområder etc med de mennesker, der nu måtte bo der? Indhold og form Vi forestiller os, at programmet Dans med din nabo er længerevarende projekter af mindst 2-3 måneders varighed, der forankres i lokalmiljøet med henblik på at lave en forestilling sammen. Et særligt fokuspunkt i programmet er rekruttering af deltagere. Rekrutteringsplanerne tilrettelægges af fyrtårnet og danseteamet, så disse er veldefinerede og strukturerede, samtidig med, at der skabes respekt for lokale forskelle. Der lægges op til at henvende sig til allerede eksisterende miljøer, således at forankringsprincippet tænkes ind fra starten. Forestillingsgruppen (deltagerne) mødes 1-2 gange om ugen og arbejder fortløbende på at styrke de færdigheder og kompetencer, der måtte være i spil for at skabe en danseforestilling. Metode Deltagerne i programmet arbejder med dans i et bredt perspektiv, hvor de bevægelsestraditioner, de hver især har med sig, inddrages i processen. Det er af stor betydning, at de personlige historier og fællesskabets historie inddrages i forestillingen, således at der gives et specielt ejerskab for de optrædende. Forestillingerne tænkes i første omgang at blive vist til et publikum i lokalområdet, fx på en skole, forsamlingshus, park, indkøbscenter og kan på længere sigt tænkes at blive opført i et større format, fx ved arrangementer mellem fyrtårnene. 10

11 Perspektiver Tanken med Dans med din nabo er, at det gøder jorden for yderligere dansetiltag i de involverede områder, så man efter forestillingsforløbet lokalt kan etablere nye dansetilbud for dem, der har lyst til at arbejde videre med dansen eller nye deltagere, der har fået lyst til at være med. Programmet åbner i et fem-årigt perspektiv muligheden for at skabe et koreografisk koncept, der kan eksporteres til andre fyrtårne og umiddelbart bruges af andre aktører som en del af fx egnsspil-genren. Man kunne således forestille sig en kunstnerisk stafet, hvor der arbejdes med forskellige målgrupper i forhold til at styrke og redefinere et fællesskab. Dans i skolen 2 Nye læringsrum i ny skole. Idé Idéen med Dans i skolen-programmet er, at vi sammen kan løfte dansen ind som et perspektiv i den ny skole. Skolerne har en stor opgave foran sig i forhold til at skabe nye typer læringsrum, mere bevægelse i hverdagen og at samarbejde med kulturlivet. Desuden er inklusion fortsat et vigtigt indsatsområde for skoler i hele landet. Med dette program bygger vi videre på mange års erfaringer med dans i skolen i Danmark og internationalt. Erfaringer med dans i skolesammenhænge er, at dansen kan bidrage til at udvikle og nuancere den enkeltes udtryksmuligheder, også for børn, der ikke nødvendigvis er bogligt stærke, og at dans åbner for en bredere kropslig forståelse på en anden måde end andre idrætsformer. Andre erfaringer peger på, at dans er sjovt og bidrager til positive, inkluderende fællesskaber, og at æstetiske processer med dans kan åbne nye læringsmåder i andre faglige sammenhænge. Målsætninger Den overordnede målsætning med Dans i skolen er at bidrage til, at dans som æstetisk og social udtryksform i løbet af de fem år bliver et tydeligere aktiv i den ny skole ved at give konkrete og inspirerende indspark til udvikling af mere æstetisk og fysisk aktivitet i skolen udfordre det traditionelle læringsrum i folkeskolen med dans som et kropsligt, interaktivt og kreativt læringsrum bygge bro mellem skole og kulturliv På et mere overordnet plan kan dansen indgå i en skoles profil som skole med dans eller andet. Målsætninger på deltagerniveau Med Dans i skolen er målene at give den enkelte oplevelser med dans som en æstetisk udtryksform udvide deltagernes kropslige faglighed skabe positive fællesskaber med dans og styrke deltagernes evne til at agere i fællesskabet 11

12 Målgruppe Alle elever i grundskolen: klassetrin kan deltage samt deres pædagoger og lærere. Metode For alle Dans i skolen-forløb gælder det, at der arbejdes med at præsentere eleverne for grundlæggende elementer i dansen: form, bevægelse, dynamik, relationer til rum, mm. Eleverne udvikler, skaber og viser koreografisk arbejde ud fra idéer og rammer. Og endelig reflekterer de over deres egen og andres dans. Her ses eksempler på, hvordan dans kan foregå i skolen: Se filmen Gør plads! Her kommer dansen! : Se film fra projektet Kreative Børn, hvor Mørkhøj Skoles 4. klasse deltager i danseforløb med Dansehallerne: Form og indhold Dans i skolen kan have forskellige former, afhængig af den enkelte skole: en længerevarende model med dans hver uge hen over et halvt til et helt skoleår en mellemlang model med dans to gange om ugen i otte uger en kort model med dans i en hel uge Fokus kan indholdsmæssigt 1. være på det rent dansefaglige et kropsligt æstetisk forløb i relation til idræt eller musik, dans som æstetisk fag 2. rette sig mod at få opfyldt nogle almendannende mål som klassens trivsel og inklusion, i fx dansktimerne, dans som en fællesskabsudviklende / demokratisk dannende dimension 3. være på udviklingen af nye og meningsfulde måder at inddrage bevægelse i skolehverdagen dans som bevægelsesmetode 4. pege på andre faglige perspektiver, hvor det mere traditionelle boglige/intellektuelle fokus er erstattet af et kropsligt, interaktivt og kreativt læringsrum, dans som tværfaglig komponent Eksempel: Dans som æstetisk fag Her er udgangspunktet, at dans har en egen faglighed, der bidrager ind i skoleskemaet på linie med andre fag. Eleverne har dans hver uge i et helt skoleår, hvor de ude på gulvet kommer igennem dansens grundbegreber. En dimension af faget er at se forskellige danseformer, hvorfor en art dansens historie vil indgå. Desuden arbejder eleverne ud fra en kunstnerisk idé hen imod en lille forestilling, som de viser frem til sidst på året. 12

13 Perspektiver I Dans i skolen arbejder vi hen imod, at dansen lejrer sig som en dimension i skolen. Det er helt centralt, at skolens personale kompetenceudvikles i forhold til at anvende dans på forskellige måder i deres undervisning og andre aktiviteter, ligesom vi vil interessere os for kompagnonlærerordninger, som det praktiseres i visse kommuner. Et perspektiv kan være at skabe netværk inden for fyrtårnets område, hvor lærere og elever mødes om dans: elevernes visninger, deltagelse i forskellige anderledes dansesmagsprøver, oplevelser med professionelle danseforestillinger, mm. Man kan forestille sig venskabsklasser på tværs af landet, hvor der udveksles danseidéer, arbejdsmetoder og koreografier. Det er et perspektiv i programmet, at der på baggrund af erfaringerne udvikles eksemplariske beskrivelser af dans i skolen. I den forbindelse vil vi samarbejde med forskellige forskningsinstanser. Årets Dans 3 Én dans på en million måder Idé Ideen med Årets Dans er som en parallel til fællessangen at præsentere en enkel, fællesskabsdannende og livgivende aktivitet, som i princippet alle kan være med til. Årets Dans kan overordnet ses som en kampagne i stil med kampagnerne 6 om dagen og Vi cykler til arbejde og aktiviteter som DHL-stafetten og Skolernes motionsdag. Det er en enkel, sundhedsfremmende og fællesskabsdannende kampagne, der kan nå bredt ud til forskellige målgrupper i hele Danmark, og hvor alt fra ældrecentret til virksomheden kan give deltagerne mulighed for motion, kreativitet og en anden type fællesskab blandt de deltagende. 13

14 Med Årets Dans præsenteres et kort intenst møde med dans, et møde, der enten står alene, eller bliver en forsmag på flere møder med dans. Målsætninger Den overordnede målsætning med Årets Dans er at præsentere dansen som en glad og livgivende aktivitet samt give bred og nem adgang til en kampagne, der sætter fokus på og giver synlighed til dans. Målsætningerne er derudover: At give et kort intenst møde med dans At nå bredt ud og nå mange og dermed vise at dans kan være for alle. At skabe en følelse af samhørighed og fællesskab via dans. At præsentere en let tilgængelig teaser til at vække interessen for dans. Målgruppe Målgruppen for denne aktivitet er bred, og her udvælger det enkelte fyrtårn målgruppen afhængigt af kampagnens tilrettelæggelse i fyrtårnets området. Målgruppen kan således være alt lige fra julemærkehjem til ældrecentre, institutioner for fysisk og psykisk handicappede børn, fængsler, hospitaler, virksomheder og grupper på tværs af generationer. Form og indhold Hvert år udvikles der en Årets Dans en nem koreografi, der kan læres af alle. Årets Danskampagnen kan udspille sig på forskellige platforme for forskellige målgrupper. Tanken er, at det er én dans på en million måder; det enkelte fyrtårn tilrettelægger i dialog med Dansehallerne kampagnens fokus og udvælger platforme, målgrupper og samarbejdspartnere. De forskellige platforme kunne for eksempel være korte danseworkshops à 1,5 time, hvor de deltagende får besøg af fyrtårnets danseteam, der underviser i Årets Dans. En anden platform kunne være digital formidling, hvor dansen bliver formidlet på fx Youtube, Vimeo, på skolernes Smartboards og via virale kampagner på de sociale medier. Og endelig kunne en platform være events, hvor Årets Dans kunne indgå i et væld af begivenheder: til fællesdans på torvet, handelsstrøgets Open by Night-event, den lokale høstfest, Dansens Dag, Lunch Beat hvor man danser midt i arbejdstiden over sin frokost og fyrtårnsmøder på tværs af landet. Metode Ligesom fællessangen, fx Mester Jakob, er en helt enkel sang, som alle kan synge med på, kan den også synges i kanon og med 2. og 3. stemmer; på samme måde er Årets Dans en så enkel koreografi, at alle i princippet kan lære den. Samtidig indeholder koreografien et kreativt rum, hvor de dansende selv skaber delelementer af eller variationer over koreografien. Der kan for eksempel skabes versioner specielt for gangbesværede, og der vil være mulighed for at tone koreografien i en særlig retning. Perspektiver Et af perspektiverne med Årets Dans er at nå flere og flere gennem de fem år, således at mange tusinde borgere i de seks fyrtårne efter de fem år har danset Årets Dans og dermed været involveret i Ta fat om dansen!. Her kunne en særlig målgruppe for Årets Dans være idrætslærere samt danseinstruktører fra gymnastikforeninger, danseskoler mm., der invi- 14

15 teres til en workshop, så de kan videreformidle Årets Dans, og dansen på den måde kommer endnu bredere ud i fyrtårnets område. Et andet perspektiv er, at Årets Dans-kampagnen bliver et fast element i virksomhedernes og de forskellige institutioners årshjul, således at de samme institutioner deltager år efter år, og kampagnen samtidig vokser med nye deltagere. Unge på vej 4 Idé Der er fokus på børnekulturen rundt omkring i landet, mens ungekulturen ikke har samme opmærksomhed endnu! Vi vil med Unge på vej præsentere et program, som kan være med til at sætte fokus på ungekulturen. De unge er et sted i deres liv, hvor identitetsdannelsen er i voldsom proces. Kunsten kan møde de unge på andre måder, end de måske har været vant til fra deres institutions- og fritidshverdag. Vi kan med programmet tilbyde andre fællesskaber, som er alternativer til de klassiske forenings- og klubaktiviteter. Moderne dans tilbyder som kunstart og udtryksform et mangfoldigt og moderne udtryk, som de unge uanset køn og social baggrund let kan identificere sig med og finde deres egen stemme i. Målsætninger Overordnede målsætninger for programmet er At være med til at udvikle nye kreative miljøer og fællesskaber for de unge i Danmark, som tager fat i det medskabende element og mødet med de professionelle. At udvikle kompagnilignende strukturer, hvor forestillingerne bliver visitkort, som kan vises til lokale, regionale og nationale arrangementer eller rundt på skoler. At udvikle platforme for udveksling og inspiration mellem grupperne regionalt, nationalt og internationalt gennem de fem år. At mødet mellem de professionelle dansere og de unge er i fokus, og er det bærende element i udviklingen af projektet. At udvikle konkrete produkter, i form af forestillinger, hvor de unge er medskabende. Målgruppe Målgruppen er de unge, og mere præcist de unge, som har mod på at engagere sig i dans, eller som har et brændende ønske om at udtrykke sig gennem dansen. Vi forestiller os, at programmet rammer alderen mellem 14 og 20 år. Det er dog ikke en fasttømret definition, så kom gerne med jeres begrundelse for den målgruppe, I vælger. Form og indhold Der rekrutteres en gruppe unge, og aktiviteten forankres lokalt i dansefyrtårnet. De unge modtager danseundervisning 1-2 gange om ugen eller workshops gennem en længere periode (1/2 år), der varetages af et danseteam. Dette efterfølges af en mere intensiv periode (1-2 måneder), hvor der arbejdes mere koreografisk og forestillingsrelateret med gruppen. I opløbet hen imod premieren arbejdes der intensivt med forestillingen, som både kan rumme professionelle og unge. Forestillingen vises på et lokalt spillested og indgår sammen med de øvrige fyrtårnes unge-kompagnier i programmets platforme, hvor de unge har mulighed for at møde hinanden. 15

16 Metode Mødet med de kunstneriske processer og danseteamet er drivkraften i programmet. Danseteamet sætter rammen for forløbene, men det er i høj grad de unges egne historier og bevægelseskvaliteter, som sættes i fokus. Deltagerne udfordres på de performative kompetencer, samtidig med, at tekniske færdigheder udvikles. Perspektiver Unge på vej-programmet kan meget vel tænkes i forlængelse af eller som en ny dimension på øvrige kulturelle aktiviteter. I et forankringsperspektiv er det relevant at bygge videre på erfaringer. Hen over de fem år forestiller vi os, at der udvikles platforme, hvor de unge kan mødes fysisk og/eller virtuelt og udveksle erfaringer med dans. Disse platforme kan også være allerede eksisterende festivaler eller lignende, som programmet kan blive en del af. Det kan også være en regional eller national dansecamp for de unge, hvor de på forhånd har udfordret hinanden med dansebenspænd og mødes for at dele deres resultater. V. Styringsparametre For at sikre at initiativet Ta fat om dansen! får en fælles retning har vi på baggrund af visioner og målsætninger udviklet fem styringsparametre, som vi kan bruge til at navigere efter i projektet. Parametrene kan forstås som knapper på en mixerpult, hvor der kan justeres op eller ned på de forskellige parametre, alt efter hvilket fokus man ønsker sig. Styringsparametrene skal med andre ord medtænkes, når vi udvikler, skitserer og styrer de enkelte programmer og Ta fat om dansen! i sin helhed. De fem styringsparametre er: Udbredelse vi ønsker at brede dansen ud vidt og bredt, både geografisk, i deltagerantal, på forskellige arenaer og i forhold til at skabe et større kendskab til dans. Mangfoldighed kan blandt andet forstås som forskellige danseudtryk, forskellige slags deltagere, forskellige aldersgrupper, forskellige kulturer og forskellige former for deltagelse. Forankring her mener vi forankring for den enkelte eller forankring af en aktivitet Partnerskaber her har vi fokus på, at samarbejdsrelationer er afgørende for såvel initiativet i sin helhed som realiseringen af det enkelte program. Medinddragelse her mener vi medskabende deltagere og det at give plads til, at lokale aktører farver de enkelte programmer. 16