3 modeller for fremtidig organisering af ungdomsskolen

Transkript

1 NOTAT Center for Skole Trine Rose 12. oktober modeller for fremtidig organisering af ungdomsskolen Baggrund På baggrund af Børn- og Ungeudvalgets ønske om en revidering af ungdomsskolens styrelsesvedtægt og ungdomsskoleplan har der i 2010 og 2011 pågået en udviklingsproces i UngSlagelse. Der er blandt andet foretaget en komparativ analyse af elevtal, indhold mv. samt udarbejdet vision og mission. I foråret 2011 udarbejdede et eksternt konsulentfirma en analyse af ungdomsskolens organisering og ledelse. På baggrund heraf blev der konstitueret en ny leder af ungdomsskolen. Samtidig er der indgået politiske aftaler om ungepakkerne, der skal hjælpe unge i uddannelse og job. De indebærer dels, at kommunen skal give årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, tilbud der sigter mod at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Og dels, at kommunen skal give ikke-uddannelsesparate årige tilbud, som afdækker og udvikler den unges interesser og kompetencer, så den unge bliver uddannelsesparat. Tilbuddene kan fx omfatte produktionsskole, ungdomsskole, efterskoleophold, ungdomshøjskole, beskæftigelse med uddannelsesperspektiv, jobcentertilbud, eller særligt tilrettelagt forløb. Denne baggrund har givet anledning til overvejelse af UngSlagelses fremtidige organisering. Ifølge Ungdomsskoleloven (LBK nr 997 af 8/ ) skal kommunalbestyrelsen sikre kommunens unge et alsidigt ungdomsskoletilbud. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1. almen undervisning (fritidsundervisning fx madlavning, lektiecafe, band) 2. prøveforberedende undervisning (for unge, der ikke har taget afgangseksamen, fx dansk, matematik og engelsk) 3. specialundervisning (små hold i fx dansk og matematik) 4. undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere (fx dansk for udvekslingsstuderende) Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1. undervisning i færdselslære og knallertkørsel 2. heltidsundervisning (specialpædagogisk tilbud til elever fra 8. klasse og op, der ikke kan inkluderes i folkeskolen) 3. undervisning i dansk som andet sprog for udlændinge mellem 18 og 25 år 4. andre aktiviteter i overensstemmelse med ungdomsskolens formål (fx projekter, STU, EGU. UU) Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.

2 Side2/13 Siden kommunesammenlægningen har UngSlagelse driftet alle tre virksomhedsområder: Skalopgaverne (minimumskrav), kan-opgaverne samt 2 klubtilbud (Byskovvej for 5.klasse-18 år, samt Ungdomsklubben i Dalmose for 7.klasse -18 år). Efter indstilling fra ungdomsskolens bestyrelse godkendte Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget på deres møde den 1. juni 2011, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle beskrive forskellige modeller for fremtidig organisering. Arbejdsgruppen skulle udarbejde oplæg til revideret styrelsesvedtægt og ungdomsskoleplan, herunder flere modeller for fremtidig organisering af heltidsundervisningen, almenundervisningen samt klubtilbuddene. Oplæggene skal ligge klar til godkendelse i Byrådet i december. I forhold til ungdomsskolens bestyrelse fremgår det af Bekendtgørelse om ungdomsskolebestyrelser (BEK nr 780 af 20/11/1990), at ungdomsskolebestyrelsens medlemstal fastsættes af kommunalbestyrelsen. Medlemstallet skal være ulige og mindst 7 og højst 11. der skal være repræsentanter for: kommunalbestyrelsen organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter medarbejderne ved ungdomsskolen eleverne i ungdomsskolen Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af repræsentanter for de enkelte grupper og kan beslutte at optage andre medlemmer i bestyrelsen. Den nuværende ungdomsskolebestyrelse består af 11 medlemmer og er sammensat således: 2 byrådsrepræsentanter 3 repræsentanter fra organisationer mv. 2 medarbejderrepræsentanter 2 elevrepræsentanter 2 forældrerepræsentant Heltidsundervisning Ifølge bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed (BEK nr 913 af 03/10/2000) skal heltidsundervisningens indhold stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og give eleverne de samme muligheder for alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Dog er ungdomsskolens heltidsundervisning ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v., hvilket giver nogle særlige muligheder for udformning af undervisningstilbud. Det betyder: at heltidsundervisningen kan lade en lang række praktiske opgaver, der kan motivere indlæringen af det teoretiske stof, indgå i undervisningen at undervisningen kan tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte elevs evner, manglende kundskaber, faglige huller og særlige interesser og ønsker.

3 Side3/13 Klubområdet Kommunernes fritids- og klubtilbud til børn og unge er i dag reguleret i flere love. Både folkeskoleloven, dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven rummer bestemmelser om fritids- og klubtilbud til børn og unge. Det er den enkelte kommune, der vælger hvilke regelsæt kommunens tilbud skal oprettes efter. I Slagelse Kommune er der oprettet tilbud både under folkeskoleloven (SFO2), dagtilbudsloven (fritidsklubber) og ungdomsskoleloven (ungdomsklubber). I den forhenværende regerings aftale med KL om kommunernes økonomi for 2012 indgår en harmonisering af reglerne om fritidstilbud for de ca årige. Til grund for aftalen ligger en anbefaling om, at harmonisere klubtilbuddene til større børn og unge (4/5. klasse til 18 år) i folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Dermed vil de lovgivningsmæssige rammer understøtte den prioriterede undervisningspolitiske indsats for at sikre en større sammenhæng mellem og fleksibilitet på tværs af skole og fritid for klubbørnene samt en stærkere ungdomspolitisk kobling mellem klub- og undervisningstilbud i ungdomsskolen. Nærværende arbejdsgruppe har medtaget denne harmonisering i de tre udarbejdede modeller. Vision, mission og succeskriterier Bestyrelsen for ungdomsskolen vedtog i januar 2011 visionen UngSlagelse Vi vil være bedst - Vi spiller med. Hermed ønskes en organisation der sætter overliggeren højt i forhold til kvalitet og udvikling i undervisningen, tilbudsviften og aktiviteter med et godt solidt samarbejde med organisationens mange interessenter. Samtidig blev en mission vedtaget; I en tryg atmosfære motiverer vi alle unge til at udvikle sig personligt, socialt og fagligt, samt at tage aktivt del i et demokratisk samfund. Missionen evalueres på baggrund af følgende succeskriterier: Kvantitative succeskriterier: - Antal cpr-elever som benytter UngSlagelse - Andel af målgruppen i %, som benytter UngSlagelse - Antal holdelever, som mål for hvor mange hold, hver elev deltager på - Antal elever der gennemfører et hold Kvalitative succeskriterier: - Elevernes evaluering af, om undervisningen lever op til UngSlagelses mission I nærværende notat holder arbejdsgruppen de tre modeller op mod visionen, missionen og succeskriterierne. Herved belyses hvordan de tre modeller understøtter vision, mission og succeskriterier.

4 Side4/13 Kriterier for den fremtidige organisering På baggrund af arbejdsgruppens drøftelser og indhentede erfaringer fra andre kommuner anbefaler arbejdsgruppen, at følgende kriterier ligger til grund for den fremtidige organisering af ungdomsskolen uanset model: Der skal være høj faglighed, dvs. kompetente medarbejdere med mulighed for faglig udvikling i et fagligt fællesskab. Høj faglighed skal sikre, at unge via almenundervisningen kan tilegne sig faglige, sociale og personlige kompetencer, der gør dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse på højest muligt niveau. Der skal være økonomisk volumen til at kunne prioritere ressourcerne fleksibelt, der hvor der er behov, når der er behov. Des flere opgaver på ungeområdet, der samles i én organisation, des bedre mulighed for at få overblik over, koordinere og prioritere indsatser og ressourcer. Ungdomsskolen skal være en synlig medspiller. Det forudsætter, at der er gennemgående medarbejdere, som tegner ungdomsskolen blandt samarbejdspartnere og de unge, fx ved skolebesøg, tværfagligt samarbejde, netværk og projekter. Disse kriterier opfyldes bedst ved at samle alle tilbud til målgruppen under én leder og én bestyrelse.

5 Model 1: Ungdomsskoletilbud UDEN heltidsundervisning og klub Side5/13 Her er ungdomsskolens virksomhed indskrænket til lovens minimumskrav samt undervisning i færdselslære og knallertkørsel, og eventuelt andre kan-opgaver. Klubtilbuddet for 5-7 klasse på Byskovvej omdannes til SFO2 ved Søndermarksskolen. Heltidsundervisningen overflyttes til almenområdet og organiseres under folkeskoleloven som led i den igangværende omlægning af almen-specialområdet. Organisationen ville kunne se således ud: Bestyrelsen ville kunne sammensættes således: Bestyrelse 7 medlemmer: 2 Byrådsrepræsentanter 2 Repræsentanter fra organisationer 2 Medarbejderrepræsentanter 1 Elevrepræsentant Det er ungdomsskolens erfaring, at det er svært at rekruttere forældrerepræsentanter til bestyrelsen. Disse er derfor udeladt i overensstemmelse med lovgivningen. En forælders tilgang til ungdomsskolen vil desuden være begrænset til barnets deltagelse på et/flere hold, hvilket gør det vanskeligt at have indblik i ungdomsskolens samlede opgaveportefølje.

6 Fordele/gevinster ved model 1: Enkel organisering Veldefineret opgaveportefølje Nemt at kommunikere Specialisering i unges fritidsliv Side6/13 Ulemper/ værditab ved model 1: Vedr. almenundervisningen Indskrænkning af ungdomsskolens opgaveportefølje, hvilket medfører tab af medarbejdere og manglende synergi mellem tilbuddene sværere at rekruttere elever og kompetente medarbejdere til almenundervisningen. Svært at skabe synlighed om ungdomsskolen, blandt andet på grund af begrænset mulighed for fastansatte medarbejdere til tværfagligt samarbejde og ungekontakt (fx nyheder på facebook og skolebesøg). Svært at skabe et fagligt miljø svært med sparring og udvikling. Lille skrøbelig enhed i forhold til økonomi, administration samt fleksibel brug/indkøb af materiel og lokaler Vedr. Heltidsundervisning: Ungdomsskolelovgivningen giver særlige rammer for etablering af undervisning til elever, som ikke kan inkluderes i folkeskolen. Hvis det nuværende tilbud om heltidsundervisning i henhold til ungdomsskoleloven nedlægges vil det medføre: Mindre fleksibilitet - sværere at tilpasse tilbud, der er forankret i folkeskolen, til den enkelte unge. Manglende mulighed for et skift til andet miljø. Indskrænkning af kommunens tilbudsvifte til målgruppen Færre muligheder for hurtig indsats i forhold til individuelle undervisningstilbud Færre tilbud i de unges nærmiljø og dermed potentielt mindre mulighed for social tilknytning til lokale unge Risiko for mindre praktisk kendskab til arbejdsliv i heltidsundervisningen indgår meget praktik. Vedr. klubber: Hvis der etableres klubber i andet regi end Ungdomsskolen, og det medfører øget brugerbetaling, vil klubbernes forebyggende effekt forringes: Erfaringer fra andre kommuner (blandt andet Århus) viser, at de socialt udsatte børn stopper som brugere. Manglende synergi i forhold til at rekruttere flere brugere til ungdomsskolen Tab af ungdomsskolens store fleksibilitet fx i forhold til at ansætte klubmedarbejdere sværere at iværksætte hurtig indsats overfor de unge, der hvor behovet er.

7 Sammenholdt med visionen Model 1 understøtter ikke ungdomsskolens vision og succeskriterier: Side7/13 Der er meget svære vilkår for faglig sparring og dermed for at sikre kvalitet og udvikling Der bliver svært at tiltrække flere unge på grund af den manglende synergi mellem forskellige virksomhedsområder og manglen på gennemgående personale Tilbudsviften er indskrænket Det bliver svært at skabe et solidt samarbejde med de mange interessenter med få gennemgående medarbejdere

8 Model 2: Uændret ungdomsskoletilbud Side8/13 Dvs. almen og prøveforberedende undervisning, specialundervisning, undervisning for unge indvandrere, undervisning i færdselslære og knallertkørsel, heltidsundervisning, andre aktiviteter, undervisning i dansk som andet sprog for udlændinge mellem 18 og 25 år samt 2 klubklubtilbud (Byskovvej og Dalmose). Organisationen ser således ud: Bestyrelse Ungdomsskole Administration Fritidstilbud Ungdomsskole klubber Heltidsundervisning mm. Dalmose Fritidsklub Byskov Ungdomsklub Prøveforberedende undervisning på produktionsskolerne Eventen Almenundervisning Specialundervisning Skiftesporet Individuelle tiltag Færdelslære og knallertkørsel (4/5. kl-7.kl) (7.kl-18 år) Undervisning for unge invandrere Andre aktviteter Prøveforberedende undervisning

9 Bestyrelse Side9/13 Arbejdsgruppen anbefaler at den nuværende bestyrelse reduceres med to medlemmer (en repræsentant for de faglige organisationer og en forældrerepræsentant) på grund af rekrutteringsproblemer. Så vil bestyrelsen se således ud: Bestyrelse 9 medlemmer: 2 Byrådsrepræsentanter 2 repræsentanter fra organisationer 2 Medarbejderrepræsentanter 2 Elevrepræsentanter 1 Forældrerepræsentant Fordele/gevinster ved model 2: Det nuværende tilbud og organiseringen er velkendt for de unge, deres forældre og samarbejdspartnere Muligt at investere energi, tid osv. på at optimere frem for at omstrukturere Synergi mellem nuværende tilbud, fx i forhold til rekruttering af elever, administration, lokaler, indkøb/prioritering af ressourcer og materialer Størrelse som giver mulighed for gennemgående personale genkendelighed, synlighed, kontinuitet Styrket socialpædagogisk indsats overfor enkelte udsatte unge på tværs af heltidsundervisning, klub og fritidstilbud. Bredere tilbudsvifte i forhold til model 1. Ulemper/værditab ved model 2: Opgaven i forhold til unge er uddelegeret til flere ledere under forskellige fagcentre. Det medfører at: Samarbejdet mellem ungdomsskolen og andre aktører på ungeområdet skal i høj grad defineres og planlægges (sker ikke af sig selv ). Det er svært at etablere et fælles fokus og koordinere indsatsen på ungeområdet Indsatser i forhold til unge kan falde mellem to stole Der er manglende volumen (økonomi) i forhold til fleksibel prioritering af tiltag, personale, materiel og lokaler. Delvis manglende volumen i forhold til faglig udvikling Mindre mulighed for hurtig indsats/tiltag.

10 Side10/13 Sammenholdt med visionen Model 2 understøtter ungdomsskolens vision og succeskriterier: Der er mulighed for faglig sparring og dermed for at sikre kvalitet og udvikling Der er mulighed for at øge antallet af elever via synergi mellem virksomhedsområderne og via fastansatte/fuldtidsmedarbejdere, der kan bruges på tværs af virksomhedsområder Tilbudsviften kan fortsat udvikles Der er begrænset mulighed for at skabe et solidt samarbejde med de mange interessenter blandt andet på grund af de få fastansatte/fuldtids medarbejdere

11 Model 3: Ungecenter Side11/13 Denne model er udarbejdet efter inspiration primært fra Holbæk Ungdomsområde, hvor arbejdsgruppen har været på besøg og fået organisationen præsenteret. Derudover har arbejdsgruppen researchet på organisering af ungdomsskolen i Ikast-Brande, Greve, Odense, Lyngby- Tårnbæk og Næstved. Denne model rummer mulighed for at samle 10.klassecenter og ungdomsskole samt harmonisere klubområdet i én organisation. Der kan være: - ungdomsskoleundervisning - heltidsundervisning - 10-klasse - 9. / 10. Specialklasse - erhvervsklasse - fritidsklubber (4/5.-7 klasse) - ungdomsklubber (7.klasse til 18 år) - mulighed for flere tilbud/indsatser, fx støttekontaktperson-korps og mentorkorps. Derudover skal ungecentret etablere et solidt samarbejde med SSP, UU, ungeenheden i Jobcentret, ungesagsbehandlere mfl. Arbejdsgruppen anbefaler, at man afventer turnusanalysen på Dagtilbudsområdet og en eventuel lovændring af klubbernes tilknytning, før man tager stilling til en harmonisering af Slagelse Kommunes klubområde. Det er samtidig arbejdsgruppens klare anbefaling, at hele klubområdet overføres til Ungecentret, for at opnå de bedst mulige rammer for samarbejde, fleksibilitet og herved sikre kvalitet i indsatsen. Organisationen ville kunne se således ud:

12 Bestyrelsen ville kunne sammensættes således: Side12/13 Bestyrelse 11 medlemmer: 2 Byrådsrepræsentanter 2 Repræsentanter fra organisationer 3 Medarbejderrepræsentanter fra hver søjle (dagunderv., klubområde og fritidstilbud) 2 Elevrepræsentanter (1 fra klubområdet og 1 fra dagundervisning) 2 Forældrerepræsentanter Fordele/gevinster ved model 3: Samling af indsatserne i én organisation med én leder og én bestyrelse vil medføre: Lettere rekruttering af kompetente medarbejdere til almenundervisningen Kobling mellem almenundervisning og 10. klassecenter giver berøring med folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne og dermed viden om deres ønsker og ideer til almenundervisning. Generering af flere brugere blandt de ældste i målgruppen. Fælles koordineret strategi, fokus og indsats med henblik på at få alle unge i uddannelse. Helhedsorienteret opgaveløsning med mulighed for stor fleksibilitet Naturlige netværk og samarbejdsrelationer til gavn for hurtig, målrettet indsats. Volumen til at byde ind på alle opgaver omkring unge Bestyrelsen kan fokusere på strategi og overordnet økonomi. Bedre mulighed for at prioritere ressourcer akut (menneskelig og økonomiske) Synergi i forhold til materialer, lokaler, sekretariat og kompetenceudvikling. Stor mulighed for kombinationsstillinger større professionalisme, sammenhæng og genkendelighed. Stor intern tværfaglig ekspertise lettere at henvise/ hjælpe den enkelte unge Bedre overblik over tilbud/indsatser til unge Bedre sikring af at der bliver fulgt op på tiltag mv. Ungeområdet vil blive mere synligt og fremstå som en sværvægter i samarbejdet andre virksomheder/områder vil tage feltet mere alvorligt større inddragelse Bedre mulighed for at inkludere unge fra heltidsundervisning mv. i 10. klasse-tilbud. Bedre platform for ungedemokrati pga. større elevgrundlag. Fælles fysisk lokalitet til dagaktiviteter og administration vil give den bedste synergi. Specielt vedr. klub: Ved at bevare fritidsklubbernes tilknytning til ungdomsklubberne, frem for at organisere dem som SFO2, bliver der mulighed for: at flytte medarbejderne ud, hvor de unge er brobygning mellem junior- og ungdomsklub at eleverne i 4/5-7 klasse får et miljøskift fra skole til klub at brugerne af i ungdomsklubberne kan profitere af et professionelt pædagogisk miljø, da der vil kunne bevares fuldtidsstillinger på tværs af junior- og ungdomsklubber lokalefællesskab mellem junior- og ungdomsklubber

13 Side13/13 hurtig og fleksibel indsats når behovet opstår på grund af ungdomsskolens fleksibilitet i forhold til timelønsansættelser Potentielt flere brugere af klubtilbuddene, hvis brúgerbetalingen ikke hæves Hvis alle kommunens klubtilbud samles under én ungecenterleder, vil der kunne opnås stor synergi i forhold til det forebyggende arbejde og i forhold til at rekruttere flere brugere til ungdomsskolen Ulemper/værditab ved model 3: Fælles bestyrelse mindre nærdemokrati Timelønnede medarbejdere kan have svært ved at føle sig som en del af virksomheden. Der skal påregnes en implementeringsfase. Sammenholdt med visionen Model 3 vil indfri ungdomsskolens vision og succeskriterier: Der er stor mulighed for at rekruttere flere elever og oprette flere hold på grund af øget synergi mellem virksomhedsområderne og langt flere fastansatte/fuldtidsmedarbejdere, der kan bruges på tværs af virksomhedsområder. Der er rigtig gode vilkår (økonomisk, medarbejdermæssigt og fagligt) for at udvikle tilbudsviften yderligere. Der kan etableres et fagligt miljø af høj kvalitet som kan sikre faglig sparring og udvikling. Der er rig mulighed for at skabe et solidt samarbejde med de mange interessenter blandt andet på grund af de mange fastansatte/fuldtids medarbejdere. Hvis klubområdet samles i samme organisation som 10. Klasse og ungdomsskole vil størsteparten af samarbejdet foregå internt i organisationen, hvilket vil sikre etablering af forpligtende samarbejde. Notatet er udarbejdet af arbejdsgruppen, bestående af: Helle Lynge Hansen (skolesekretær) Jesper Rohberg Andersen (pædagog og tillidsmand) Kim Stendorf (afdelingsleder) Carina Stubager (studentermedarbejder) Trine Rose (udviklingskonsulent)