Cyklistplan 2012/ ab

Transkript

1 Cyklistplan 2012/ ab

2

3 Forord 3 Roskilde Kommune ønsker at fremme cyklingen. Det giver mere sundhed for kommunens borgere. Det er en CO2 neutral transportform, og det giver plads i byrummet og mindre trængsel. Roskilde skal være en trafiksikker kommune, hvor det er trygt at bevæge sig rundt på cykel. Dermed bliver det muligt at motionere som en del af den daglige transport - både for voksne på vej til arbejde og for børn på vej til skole var Cykelår i Roskilde med stor succes og mange spændende projekter. Nu følger Byrådet op på cykelåret med denne cyklistplan og fastholder dermed fokus på cyklingen. Et af målene er at få flere til at cykle. Det kræver en langsigtet strategi med en bred vifte af indsatser. Jeg glæder mig til at rulle Roskildes Røde Løbere ud for cyklister i bymidten. Jeg glæder mig til at opleve stjernestierne spinde sit net ud i pedalzonen. Og jeg glæder mig til at se flere glade skolebørn på cyklerne. Cyklistplanen er ambitiøs og sikrer et stærkt cykelfokus i fremtiden. Der har været en bred inddragelse af borgere og interessenter i arbejdet med Cyklistplanen. Tak til alle de aktive cyklister, som har bidraget undervejs. vi ses på cykelstierne. Med venlig cykelhilsen CYKELFAKTA Cyklen er en problemknuser. Cyklen kan medvirke til: At reducere udledning af CO2 og skabe renere bymiljøer. En cykeltur, i stedet for bil, på 6 kilometer sparer udledningen af et kilo CO2. At forbedre sundheden Sundhedsstyrelsens anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet for voksne og 60 minutter for børn. At mindske trængslen i vore byer. En bil p-plads kan rumme 10 cykel p-pladser. Cykling gavner kommunens og samfundets økonomi. Joy Mogensen Borgmester

4 Vision og mål I Roskilde kommer cyklerne først Cyklen skal være det oplagte valg til alle formål Cyklister skal gives plads i indretningen af vores byer Det skal være sjovt og oplevelsesrigt at cykle i Roskilde Det skal være nemt at kombinere cyklen med andre transportmidler Proces og Mål. cyklistplan Visonen for cyklistplan er resultat af en proces, hvor borgere og politikere sammen har udviklet tanker og idéer for Roskilde som fremtidig cykelkommune. Borgerne har bidraget til cyklistplanen på kommunens cykelsite og ved en workshop, hvor borgere og politikere var samlet for at arbejde med udfordringerne på cykelområdet i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune gennemfører en ny cykelstatus i Med Cykelstatus 2014 bliver det muligt at evaluere indsatserne på cykelområdet og samtidig pege på, hvilke indsatser der skal prioriteres i forhold til at indfri de opstillede mål inden resultatmål for cyklistplan Flere borgere skal vælge cyklen som transportmiddel Antallet af cykelture i pedalzonen øges med 25% Antallet af cyklister i det åbne land øges med 20% 2. Flere børn skal cykle til skole og i fritiden Deltagelse i Alle børn cykler øges med 10% Antallet af børn, der cykler til skole hele året øges med 10% 3. Fremkommelighed og sikkerhed skal forbedres for alle cyklister Cyklistuheld reduceres med 20%, selvom flere vælger cyklen Der gennemføres indsatser til fremme af cykling på min. 3 af de prioriterede vej-strækninger i det åbne land i gældende trafiksikkerhedsplan Den generelle tilfredshed med kommunens cykelforhold øges med 25% 4. Flere skal bruge cyklen til rekreation og cykelturismen skal fremmes Antallet af borgere, der bruger cyklen som motion øges med 10% I et samarbejde mellem kommunen og turistorganisationen udarbejdes en strategi for fremme af cykelturisme 5. Flere skal vælge at kombinere cykel med bus eller tog min. 3 busstoppesteder opgraderes til superstoppesteder med cykelservice cykelinfrastrukturen forbedres i nærområdet til Roskilde station cykelture kombineret med bus eller tog forøges med 10%

5 Indhold 5 Forord 3 Vision og mål 4 Cykelstinettet 1 Bymidten Jyllinge 18 4 Viby 21 røde løbere 5 Åbent land 23 lokalbyer Bymidten/ røde løbere 6 Cykelruter og -turisme 31 lparkering service e løbere Service og kommunikation 7 og -service 36 albyer 8 og kampager 40 kering vice 9 42 Samlet handleplan 44 Bilag 1: Samlet effektvurdering Bilag 2: Kommunens eksisterende cykelstinet

6 Cykelstinet 1. Bymidten 1.1 Principper for indsatsen i Bymidten Cyklingen er særlig intens i bymidten. Algade Rekreative er blandt stier kommunens mest benyttede cykelforbindelser. Cyklingen giver liv i byen og oplevelser for de cyklende, men det skaber også konflikter i forhold til den øvrige færdsel og parkering af cykler. Fremkommeligheden er ringe for cyklister i bymidten, den er svær at krydse på cykel og kræver mange sving. Mange borgere giver udtryk for, at det er vanskeligt at orientere sig. Der er brug for at gøre det nemmere, hurtigere og mere sikkert at krydse gennem, og cykle rundt i bymidten. 1.2 Indsatsmuligheder i bymidten Et kryds af røde løbere Flere steder i bymidten er der ikke så meget plads. At skabe bedre cykelforhold i bymidten bliver derfor det muliges kunst. En mulighed er at anlægge Røde Løbere, der er rød asfalt i smalle spor eller strimler. Det kan give cyklingen en synlig rolle og øge øvrige trafikanters opmærksomheden på cyklisterne (1a-1h). De røde løbere kan gøre cyklisternes vej gennem byen lettere, mere sikker og synlig for andre trafikanter. For at lette orienteringen kan de røde løbere anlægges i et overordnet kryds, nord-syd og øst-vest Røde løbere kan etableres gradvist sammen med nyanlæg eller nyasfaltering. Røde løbere findes i forvejen i Allehelgensgade og Hersegade. I lighed med disse gader vil tilladelse af cykling mod ensretningen være en del af indsatsen. Udvidelse af røde løbere Røde løbere kan desuden etableres på Klosterengen, Algade, Frederiksborgvej, Maglekildevej og Ringstedgade (1h) Udbygning af cykelstinettet Udbygning af stinettet i bymidten vil gøre nettet mere fintmasket og forbedre cykelmulighederne og tilgængeligheden til centrale rejsemål. Borgerne har udpeget Støden som et af de mest utrygge steder at cykle i Kommunen. En indsats i Støden (1a) vil forbedre sikkerheden og øge trygheden, og samtidig forbedre cykelforholdene for elever til Absalonskolen. Støden er desuden del af Nationalcykelrute 6. Sankt Ols Gade (1d) er vigtig for cyklister, der færdes nord-syd gennem bymidten. Ligeledes færdes mange elever til Skt. Josef Skole denne vej. Cykelindsatsen i Sankt Ols

7 (1i) Bymidten 7 Frederiks borgvej (1h) Støden (1a) Maglekildevej (1h) Cykelring 01 Hersegade Ringstedgade (1h) Bondetinget (1b) Schmeltz Plads (1c) Jernbaneviadukt (1j) Skt. Ols gade (1d) Dr. Margrethesvej (1f) Cykeltunnel(1g) Jernbanegade (1e) Skt. Josefs skole Algade (1h) Køgevej Allehelgensgade Klosterengen (1h) Ny Østergade Kort 1.2: Indsatsmuligheder i Bymidten; Røde løbere (1a, b, c, d, h, i og j), Cykelring 01 (1e, 1g og 1j), øvrigt stinet (1h). Det store røde kryds illustrerer de nord-syd og øst-vestgående cykelforbindelser gennem bymidten. Nr Indsats Strækning Anlæg Beløb De røde løbere 1a Øst-vest i bymidten Støden Trafikstier, hævet flade, P-regulering b via Blågårdsstræde og Bondetinget Cykling mod ensretning, røde løbere, P-regulering 600 1c via Ringstedsgade og Schmeltzs Plads Cykling i begge retninger. Røde løbere, P-regulering 1d Nord-syd i bymidten Sankt Ols Gade Cykellomme, hævet flade i kryds, røde 450 løbere, p-restriktion 1i Frederiksborgvej Ud for Skt. Josefs skole Enkeltrettede fællesstier 600 1h Udvidelse af røde løbere Klosterengen, Algade (øst), Fr.borgvej, Maglekildevej, Ringstedgade 450 Tilkøbspakke: Røde Løbere Cykelring 01 og øvrige stier 1e Jernbanegade busterminal-posthus Trafiksti g Cykeltunnel Hersegade - Køgevej ikke kendt 1f Dr. Margrethesvej Trafikstier j Jernbaneviadukt Køgevej Synliggørelse af cyklister 300 Skema 1.2: Indsatsmuligheder i bymidten

8 Cykelstinet Gade skal synliggøre cyklister i form af vejafmærkning på strækningen og ved krydsningen af Palæstræde. Indsatsen vil understøtte Rekreative den stier nord-sydgående sammenhæng til Hersegade. Indsatsen for nord-syd forbindelsen kan føres videre med cykelstier på Frederiksborgvej fra Sankt Josef Skole mod nord, hvilket giver en bedre skolevej. Jernbanegade (1e). Her mangler et stykke cykelsti mellem busterminalen og Posthuset. Cykelsti på denne strækning vil øge sikkerheden og fremkommeligheden. Jernbanen gennem Roskilde by er en betydelig barriere for færdslen mellem den sydlige og den nordlige del af byen. Cykelforbindelsen gennem Røde Port fungerer godt, hvorimod forbindelsen ad Køgevej gennem viadukten til Allehelgensgade er utryg og har begrænset kapacitet. Der er derfor brug for at etablere en bedre cykelforbindelse på tværs af jernbanen. På kort sigt kan det ske ved at øge opmærksomheden på cyklister i viadukten (1j). Indsatsen består i at anvende ny lysteknologi LED ledelys i vejbanen. På længere sigt i form af en cykeltunnel (1g) mellem Hersegade og rundkørslen på Køgevej. Evt. kommende byudvikling ved Ny Østergade vil åbne for muligheden for at forlænge nord-syd sammenhængen gennem bymidten fra Hersegade til Køgevej (1g). Denne forbindelse vil kunne fortsætte via den planlagte sti (Eventstien, 2h) til Musicon og Festivalområdet. 1.3 Effektvurdering af indsatsmuligheder i bymidten En tunnel under jernbanen rummer det største potentiale for at fremme cyklingen i bymidten. Det er dog et meget dyrt projekt udenfor cyklistplanens rammer. Effekten af en samlet opmærksomhedsindsats i jernbaneviadukten er høj i forhold til ,0 8, ,3 3, ,9 5, ,8 1,8 Ukendt Ukendt ,8 6,8 Skema 1.3: Effektvurdering af Indsatsmuligheder i Bymidten ,3 1, ,3 5, ,0 4, ,7 0,

9 Bymidten 9 prisen. Effekten af de Røde løbere er høj i forhold til anlægsprisen. Den højeste effekt af de røde løbere opnås med et fuldt udbygget øst-vest / nord-syd kryds. Først her er synligheden og opmærksomheden fuldt opnået. Trafikstierne på Dr. Margrethesvej har den laveste effekt på cyklingen i bymidten, og er samtidig dyrest og fravælges i handleplanperioden. 1.4 Handleplan for bymidten Der etableres et net bestående af et overordnet nord-syd/ øst-vest kryds af Røde Løbere gennem bymidten. Anlæggelsen af røde løbere indledes med en øst-vest-forbindelse fra Støden (1a) nord om Skomagergade via Blågårdsstræde og Bondetinget (1b). Herefter lægges en forbindelse af røde løbere syd om Skomagergade via Schmeltz Plads, Bochsgade og Læderstræde (1c). Der anlægges trafikstier i Støden (1a). Et projekt der anlægsmæssigt kan koordineres med indsatsen på røde løbere på strækningen (1c). I Sankt Ols Gade (1d) lægges røde løbere og der etableres blandt andet en cykellomme ved Palæstræde krydset. Ved krydsningen af Dronning Margrethesvej anlægges en hævet flade. Der anlægges cykelsti i Jernbanegade (1e). Skt. Josefs skole Støden (1a) Cykelring 01 Bondetinget (1b) Schmeltz Plads (1c) Jernbaneviadukt (1j) Skt. Ols gade (1d) Jernbanegade (1e) Indsats Beløb Øst-vest ad Støden (1a) 3000 Øst-vest via Bondetinget (1b) 600 Øst-vest via Schmeltzs plads (1c) 450 Nord-syd ad Sankt Ols Gade (1d) 1090 Jernbanegade (1e) 1000 Kort 1.4: Handleplan for Bymidten; Røde løbere (1a, b, c og d). Cykelring 01 (1e). Skema 1.4: Handleplan for Bymidten

10 Cykelstinet 2. Dette afsnit omhandler området af pedalzonen uden for bymidten. Det vil sige fra Ringvej Rekreative O1 til stier periferien, ca 4 km. er et cirkulært område med en radius på 4 km omkring bymidten. I dette område findes en række større og mindre bysamfund med en overskuelig cykelafstand til bymidten. Cykelturen fra periferien til bymidten tager omkring 20 minutter. 2.1 Principper for indsatsen i pedalzonen Roskilde er en stor handelsby og et vigtigt trafikknudepunkt. I dag er over halvdelen af alle ture i den ydre del af pedalzonen bilture. Derfor er der et stort potentiale for at få flere til at cykle i dette område. For at få flere til at cykle til arbejde og til ærinder i bymidten skal det være nemt, trygt og effektivt at færdes fra byerne i pedalzonen til Roskilde bymidte og Roskilde Station. Ligeledes skal det være attraktivt at pendle over længere afstande langs de større indfaldsveje til Roskilde. Derfor skal der sikres gode forbindelser fra byerne i pedalzonen til bymidten. En forbedring af sikkerheden på netop disse forbindelser, hvor mange cyklister færdes, vil have stor effekt. I den ydre del af er målet derfor at forbedre eksisterende cykelforhold, og supplere med nye stier, hvor der er brug for det. Idealet for indsatsen er højklassede stiforbindelser med den bedst mulige sikkerhed, fremkommelighed, komfort til cyklisterne. Flere cykelforbindelser i fungerer nogenlunde allerede i dag, men der er brug for, i varierende grad, at øge kvaliteten og sikkerheden. Et væsentligt element i indsatsen er også, at skabe et enkelt stinet, der er nemt at orientere sig i. 2.2 Indsatsmuligheder i pedalzonen Stjernestier i pedalzonen Veddelev stien (2a) forbinder de store beboelsesområder i Veddelev med Roskilde midtby. Forbindelsen findes allerede ad trafikstier og stier i eget trace. Indsatsen består i at anlægge stier langs Baunehøjvej til Svalehøjvej, som giver cykelforbindelse til store dele af Veddelev. Himmelev stien (2b) fra Himmelev til Algade. Der skabes ekstra sikkerhed på mindre byveje og i kryds i Himmelev, hvorfra forbindelsen til bymidten har cykelstier. Trekroner stien (2c) er en østlig forgrening af Himmelev stien. Den skaber forbindelse

11 11 fra Trekroner Vest til Algade og udnytter undervejs de separate stier og cykelbroen over Østre Ringvej. Mindre afmærkningsforbedringer er nødvendige. Universitetsstien (2d) følger jernbanen, undtagen på en kort strækning, hvor cyklister ledes gennem et villakvarter. Anlæg af den manglende strækning til RUC vil medføre en direkte og attraktiv forbindelse, der kan knytte RUC Campus, Trekroner og bymidten tættere sammen og dermed understøtte indsatsen for at styrke samspillet mellem byen og universitetet. Vindingestien (2f) fra Vindinge til bymidten følger vejnettet. Der er brug for at forbedre cykelsikkerheden med anlæg af trafikstier på Tingvej (2f1), frem til bygrænsen. Desuden er der brug for at anlægge cykelstier på Vindingevej fra Bymarken til Ny Østergade (2f2). Tiltaget Røde Løbere, som udføres i bymidten, kan med stor nytte bruges i Vindinge by på grund af de meget trange forhold langs Tingvej, især i den gamle bydel 2f3. Trafikstier fra Vindinge vil også skabe gode forhold for elever fra Vindinge til Hedegårdenes skole. Eventstien (2h) til Musicon og stibroen over Holbækmotorvejen til Dyrskuespladsen og Råstof-festivalområdet indgår i kommunens strategiske anlægsplan som del af den aktuelle by- og landskabsudvikling i disse områder. Evenstien bliver vigtig forbindelse ved store kulturbegivenheder mellem byen og festivalpladsen, og en sikker og direkte forbindelse til Roskilde by fra Vor Frue og Kamstrup. Desuden åbner stiforbindelsen for rekreative oplevelser i den sydlige del af kommunen. Svogerslev stien (2j) til Roskilde Bymidte følger trafikstier fra Svogerslev Hovedgade til Bymidten. Indsatsen er at forbedre cykelsikkerheden i rundkørslen ved Kristiansminde. Forskerstien (2m). Den aktuelle planlægning for udvikling af Risø Erhvervspark gør det relevant at arbejde for en direkte og visionær cykelforbindelse (2m) mellem Trekroner station og erhvervsparken. Det vil understøtte den bæredygtige trafik og muligheden for at kombinere cykel og tog. Forbindelsen kan blive et demonstrationsprojekt, der kan integrere teknologi og byudvikling med bæredygtige trafikløsninger.

12 Cykelstinet Anlægsudgiften kan evt. Rekreative løftes stier af eksterne midler i forbindelse med udbygningen af arealet, som supplement til kommunale midler. Stiens forløb skal lægges endeligt fast som led i det videre arbejde. Stjernestier ud af Trafikstierne langs Københavnsvej (2e) med forbindelse til Hedehusene, Albertslund og København er en meget vigtig del af det centrale cykelstinet. Fremkommelighed og sikkerhed er relativt lav på nogle strækninger i Roskilde Kommune. Det skyldes et større antal signalregulerede kryds og overkørsler. Indsatsen på Københavnsvej består i at forbedre sikkerheden med enkle metoder, blandt andet vejafmærkning og skiltning. Trafikstierne langs Køgevej til Solrød og Køge (2g) er også en meget vigtig del af det centrale cykelstinet. Fremkommelighed og sikkerhed er relativt lav på nogle strækninger i Roskilde Kommune. Det skyldes et større antal signalregulerede kryds, og at cyklister skal dele trafikarealet med busser. Cykelstier på Køgevej mellem Østervang og Roskilde Station vil øge cykelsikkerheden. Ringstedvej (Osted, Jystrup, Ringsted) (2i),. Fremkommelighed og sikkerhed er relativt god for cyklister på Ringstedvej i Roskilde Kommune. Der er dog visse steder udfordringer med biler der parkeres uhensigtsmæssigt på eller ved cykelstien, hvilket gør det utrygt for cyklister. Det undersøges, om brugen af fortov og cykelsti til privat bilparkering kan organiseres mere hensigtsmæssigt. Krydset Møllehusvej-Holbækvej inddrages som del af indsatsen på Ringstedvej. I dette kryds gennemføres et trafiksikkerhedstiltag, som beskrevet i Trafiksikkerhedsplan Stjernestinettet i formidles med et fælles og genkendeligt udtryk i form af et symbol, der peger i retning mod bymidten. Det fælles symbol for Stjernestierne skal gøre det let for cyklisterne at genkende og finde vej i stinettet, og samtidig fremhæve cyklingens vigtige rolle i pedalzonen. Hvor Stjernestier krydser ringstier kan der være orientering til cyklister med retningsvisning til store rejsemål. Ringsti i Pedalzone - den ydre ringsti Stjernestierne kan bindes sammen af en ringsti. Det samler stinettet og giver både mulighed for at komme rundt om Roskilde, og på tværs af stjernestierne. Den ydre

13 13 Sankt Hans- Ydre ringsti (2l) Svogerslevstien (2j) stien (2k) Ringstedvej-stien (2i) Veddelevstien (2a) (2n) Himmelev Trekroner - Ydre ringsti (2l) stien (2b) stien (2c) Universitetstien (2d) Forskerstien (2m) Københavnsvej (2e) Vindingestien (2f) Køgevej-stien (2g) Eventstien (2h) Kort 2.2: Indsatsmuligheder i pedalzonen: stjernestier (2a-2k), cykelring 02 (2l), og Forskerstien (2m) Nr Indsats Anlæg Beløb 2a Veddelev-stien trafikstier, symbol, service 120 2b Himmelevstien baner, kryds-justering, hævet flade i kryds, symbol, service 450 2c Trekronerstien symbol, service 50 2d Universitetsstien gennembrud og ny sti Solvænget-Gl. Trekronervej, symbol, service e Københavnsvej symbol, service 100 2f Vindinge-stien stier, trafikstier, røde løbere, symbol. (2f1:1000) (2f2:1000) (2f3:1200) g Køgevej trafikstier, service Signaturforklaring: h Eventstien* symbol, service, røde baner ny cykelsuperforbindelse 100 ny cykeltrafikforbindelse 2i Ringstedvej sikkerhedstiltag i kryds, p-regulering, service 60 ny rekreativ cykelforbindelse 2j Svogerslev-stien grøn bølge, vejafmærkning, udvidelse af trafikstier, p-regulering, ny skiltet 1860 rekreativ cykelrute sikkerhedstiltag i rundkørsel, signalprioritering, symbol, service eksisterende cykeltracé 2k Sankt Hans-stien baner, strimler, stier, afmærkning, symbol, service eksisterende 1030skiltet cykelrute 2l Cykelring 02 Afmærkning, fjernskiltning, symbol, service m Forsker-stien anlæg af ny sti, service ukendt 2n Odensevej-Kertemindevej Trafiksanering, adfærdsregulering 400 *Hovedparten af anlæg til Eventstien er finansieret gennem aktuel byudvikling på Musicon og i den urbane zone i Råstof-festivalområdet Indsatsmuligheder i pedalzonen

14 Cykelstinet ringsti starter ved Roskilde Fjord ved Sankt Hans og ender ved Roskilde Fjord ved Himmelev. Ringstien er lagt ad såvel lokale boligveje uden cykelstier og trafikveje med cykelstier. Sikkerheden og fremkommeligheden er overvejende god hele vejen rundt. Indsatsen består i lokale tiltag for bedre cykelsikkerhed på Sønderlundsvej, Himmelev Sognevej og Herregårdsvej, f.eks. bedre krydsningsforhold og cykelbaner. Desuden er der brug for at formidle stiens sammenhæng. Cykelsuperstier De direkte forbindelser med høj standard for sikkerhed, fremkommelighed og vedligeholdelse vil øge cyklisternes rejsehastighed. En indsats for bedre cykelforhold kan kombineres med etablering af grøn bølge for cyklister, signalprioriteringer og højresving for rødt. Der kan etableres en Cykelsupersti øst-vest gennem bymidten. Etape 1: Roskildes første Cykelsupersti etableres med en udbygning af Svogerslevstien (2j) fra Svogerslev til Støden. Etape 2: Cykelsuperstien kan fortsætte ad Algade og videre ad Københavnsvej til de store rejsemål her (2e). Denne sammenhængende cykelforbindelse rummer et stort potentiale for at tiltrække flere cyklister. Turen gennem bymidten går ad Skomagergade fra kl (udenfor spærretid), og på røde løbere parallelt med skomagergade resten af døgnet. Yderligere planmuligheder i. Byudvikling gør det aktuelt at skabe nye cykelforbindelser og dermed overvinde eksisterende barrierer, der hidtil har begrænset muligheden for at bevæge sig rundt i kommunens geografi. Handleplanen peger på flere sådanne projekter, der både vil medvirke markant til at udvikle de nye dele af byen og samtidig skabe nye forbindelser mellem områderne og tilføre helt nye kvaliteter til eksisterende områder. I kommunen er der flere større byudviklingsprojekter: Roskilde bymidte, Musicon, Risø Erhvervspark, Råstof-festivalområdet, Trekroner Campus og Jyllinge Bymidte. Ved at indtænke gode cykelmuligheder i byudviklingen af disse områder er der mulighed for at grundlægge gode transportvaner fra starten. I forbindelse med nogle af projekterne er der allerede i kommunens strategiske anlægsplan disponeret med midler til udbygning af infrastruktur, der kan under-

15 15 støtte Cyklistplanens realisering. Indenfor pedalzonen ligger også Trekroner station og bydelscenter. I takt med udbygningen af bydelen og universitetsmiljøet får Trekroner station en stadig større betydning. Fra dele af Roskilde og omegn er Trekroner station oplagt til pendling, og den kommende Risø erhvervspark er et aktuelt mål. Udviklingen af Risø Erhvervspark som et helt nyt erhvervsområde med en beliggenhed længere end 2 km fra Roskilde og Trekroner stationer forudsætter, at der arbejdes for at fremme en bæredygtig trafikadfærd hos virksomhederne i området. For at styrke muligheden for kombinationsrejser fra Trekroner station generelt, vil der blive behov for at udvikle en mere detaljeret stiplan for forbindelser til stationen fra naboområder - som Himmelev, Vindinge og erhvervsområderne syd for jernbanen - der kan komme med i en senere cyklistplan. For at fremme cyklingen i fritiden til rekreative formål og cykelturismen skal cyklister kunne køre omkring Roskilde i en rekreativ ringsti - den grønne ring, Den grønne ring er en del af kommunens langsigtede strategi. Ringen udfyldes gradvist i takt med

16 Cykelstinet realiseringen af forskellige stiprojekter, uden en fast tidsplan. (Se yderligere i afsnit 6). 2.3 Effektvurdering af indsatsmuligheder i pedalzonen Stjernestierne vurderes at have stor effekt på at få flere til at cykle, også som del af kombinationsrejser med tog og bus. Den største effekt opnås på de radiale stier til byerne i pedalzonen. Radiale stier ud af pedalzonen og kommunen har en relativt lav effekt, men her er anlægsomkostningerne også lavere. Radiale ruter til byudviklingsområder, f.eks. Musicon, har en vigtig betydning for at grundlægge bæredygtige transportvaner på et tidligt tidspunkt. Stjernestierne kan etableres inden for det årlige budget til cyklistfremme. Derfor kan stinettet formidles som en samlet helhed til borgerne inden for en kortere årrække , , , ,8 Ukendt , ,3 8, , ,0 3, ,7 5, ,8 Ukendt , ,8 Ekstern , , , , , Ekstern Egedal Skema 2.3: Effektvurdering af Indsatsmuligheder i

17 13-16, indsatskataloget cykelrutenet, der skal arbejpå længere sigt Handleplan for pedalzonen Cykelstinettet i pedalzonen udbygges som stjernestier, der stråler fra bymidten til bydele i pedalzonen. Stjernestierne markeres med symbol, der viser vej til bymidten. Stjernestierne understøtter indsatserne i bymidten og skaber dermed forbindelse fra bydele i pedalzonen til de største rejsemål i bymidten. Trekroner - stien (2c) Københavnsvej (2e) Svogerslevstien (2j) Ringstedvej-stien (2i) Vindingestien (2f) Indsats Beløb Stjernestierne (2c, 2e, 2i) 175 Stjernestierne (2h, 2g) 1450 Stjernestierne (2f1, 2j) 1050 Samlet 2675 Køgevej-stien (2g) Eventstien (2h) Skema 2.4: Handleplan for pedalzonen Kort 2.4: Handleplan for pedalzonen. Dele af stjernestinettet. Signaturforklaring: ny cykelsuperforbindelse ny cykeltrafikforbindelse ny rekreativ cykelforbindelse ny skiltet rekreativ cykelrute eksisterende cykeltracé eksisterende skiltet cykelrute

18 Cykelstinet 3. Jyllinge Cykelstinettet er generelt godt udbygget i Jyllinge. Særligt i den centrale del af byen findes gode stisystemer med en del niveaufri krydsninger af vejnettet. Der er stier til Jyllingecentret, Jyllinge skole og Baunehøjskolen fra en stor del af Jyllinge. I den nordlige del af Jyllinge findes en stor del relativt smalle boligveje, som mange steder er trafiksanerede og dermed fungerer godt som cykelveje. Jyllinge Nord har dog ikke et sammenhængende overskueligt stinet, der kan lede cyklister hurtigt og sikkert rundt i området. I den sydlige del af Jyllinge benytter cyklisterne de lokale trafiksanerede boligveje. Separate cykelstier giver god adgang til næsten alle boligveje med gode cykelforhold. 3.1 Principper for indsatsen i Jyllinge I Jyllinge Nord skal der skabes bedre sikkerhed og fremkommelighed med et sammenhængende overordnet cykelstinet. Cyklister fra alle dele af Jyllinge skal have: - Sikker og hurtig adgang til skole, trafik- funktioner i den centrale del af Jyllinge. - God cykeladgang til Frederiksborgvej, som er den overordnede forbindelsesvej til Roskilde. - Mulighed for at kombinere rejsen med S-tog fra Stenløse Station. - Mulighed for gode cykeloplevelser i fritiden. 3.2 Indsatsmuligheder i Jyllinge Nordmarksvej (3a) udgør, sammen med Rådalsvej og Osvej et vigtigt ben i det overordnede vejnet i Jyllinge Nordmark. Der er ingen særskilte cykelforhold på Nordmarksvej. Cykelstier på Nordmarksvej vil skabe et sammenhængende tidssvarende stinet i Jyllinge Nordmark. Møllevej (3b) mellem Lindebjergvej og Værebrovej. Her findes cykelbaner i dag, men Nr Indsats Anlæg Beløb 3a Nordmarksvej, Jyllinge Cykelstier, hævet flade i kryds, b Møllevej, Jyllinge Dobbeltrettet cykelsti, sikring af stikrydsninger, hævet flade c Værebrovej Enkeltrettet fællessti. Rådalsvej til Broengen d Baunehøjvej Opmærksomhed/sikret krydsning mellem Baunegårdsvej og 50 Uranusvej 3e Niveaufri krydsning mellem Baunegårdsvej og Spraglehøj 4000 Skema 3.2: Indsatsmuligheder i Jyllinge

19 Jyllinge 19 strækningen er utryg med et smalt vejprofil. Åbning af Møllevej med direkte forbindelse til A6 vil øge trafikmængden og behovet for at sikre de lette trafikanter. Cykelstier på Møllevej vil skabe forbindelse til trafikstierne på Lindegårdsvej og videre til Frederiksborgvej. Nordmarksvej Nordmarken (3a) (3c) Værebrovej Værebrovej (3c) mellem Rådalsvej og Broengen. Strækningen benyttes af mange cyklister. Der er dobbeltrettet fællessti på den vestlige side af vejen, men cykelstien er meget smal og usikker på grund overkørsler ved tilstødende boligveje. Med en cykelsti på den østlige side af vejen kan den eksisterende cykelsti blive ensrettet, og dermed vil sikkerheden øges betydeligt. Den planlagte detailhandel ved Broengen vil øge behovet for at gode cykelmuligheder i forbindelse med ærindeture. (3b) Møllevej Jyllinge Baunehøjskolen (3d) (3e) Baunehøjvej Gundsømagle Sognevej Hovedgaden Baunehøjvej (3d og 3e) hvor der i myldretider er en del biltrafik, hvor et større antal børn krydser. Ved Uranusvej er indsatsen at øge opmærksomheden på krydsende cyklister med skiltning og afmærkning. Ved Spraglehøj er indsatsen en sikring til og fra Idrætsanlægget med underføring af en stiforbindelse. 3.3 Effektvurdering af indsatsmuligheder i Jyllinge Med udbygning af stinettet på Nordmarksvej vil det sidste ben af trafikveje i Jyllinge Nordmark være fuldt udbygget så der er et sammenhængende overordnet vejnet med god cykelsikkerhed og fremkommelighed. Området har dog et fint net af parallelveje, som benyttes som vigtige cykelforbindelser, også for skolebørn. Prisen for cykelstier på Nordmarksvej er høj i forhold til effekten på antallet af cykelture. Gundsø Forbedring af cykelforholdene på Møllevej vil have en god effekt på antallet af cykelture, og betydningen vil øges med åbningen til A6. Anlæg af cykelsti langs Møllevej har en god effekt i forhold til anlægsprisen. Sikring af cyklisterne på Værebrovej vil have en stor effekt, særlig på at få flere til at cykle, også børn. I Jyllinge, der er kommunens næst mest befolkede by, forventes en udbygning af stinettet kun at give en relativt lille stigning i St. Valby Åge

20 Cykelstinet ,0 antallet af borgere der vælger cyklen som transportmiddel, idet stinettet er forholdsvis veludbygget og yderligere er suppleret af trafiksanerede, svagt trafikerede parallelveje, der fungerer fint til cykling. Dog vil indsatsen på Værebrovej give cyklister en 3,3 5,9 stor forbedring af cykelsikkerheden ,8 Ukendt , ,7 8, , , ,1 1,8 Ukendt Skema 3.3: Effektvurdering af Indsatsmuligheder i Jyllinge Ekstern , , , , , Egedal ,1 Nordmarken Ekstern 800 (3c) Jyllinge Indsats Beløb Anlæg af enkeltrettet fællessti på østsiden af Værebrovej mellem Rådalsvej og Broengen Egedal Gundsømagle Værebrovej (3c) Skema (7g) 3.4: Handleplan for Jyllinge Østrup ,0 Ukendt ,0 DSB Værebrovej 3.4 Handleplan for Jyllinge , , ,0 Margretheskolen I jyllinge priotriteres indsatsen på Værebrovej, da den har den størst samlede effekt i følge effektvurderingen Kort 3.4: Handleplan for Jyllinge

21 4. Viby 21 I Viby findes et veludbygget stinet, og sikkerheden er generelt god i flere boligområder omkring stationen. Der er overvejende gode og trafiksikre forhold frem til Dalen og Ørstedvej, hvor den signalregulerede jernbaneviadukt imidlertid er en markant barriere for fremkommeligheden. Det begrænser cykling med alle turformål til Viby. Mange børn benytter dagligt viadukten mellem skole og hjem. 4.1 Principper for indsatsen i Viby I Viby skal der skabes bedre fremkommelighed, særligt ved passagen af jernbaneviadukten mellem Dalen og Ørstedvej. Cyklister fra alle dele af Viby skal have: - Sikker og hurtig adgang til skole, trafik- funktioner i den centrale del af Viby. - God, direkte og sikker cykelforbindelse til Roskilde. - Mulighed for gode cykeloplevelser i fritiden. Gads 4.2 Indsatsmuligheder i Viby Der er brug for bedre cykelforhold i jernbaneviadukten Dalen/ Ørstedvej (4a). De nuværende (5g) (5h) forhold med dobbeltrettet cykelsti virker meget begrænsende for fremkommeligheden. Assendløse Assendløsevejen Cykelbaner i Dalen (4b) vil øge bilisternes opmærksomhed på cyklister på strækningen, indsnævre vejprofilet visuelt og bidrage til at sænke hastigheden generelt. Søster svenstrup Dalen (4b) (4a) Ørstedvej Viby Ramsøl Ørsted Ø Kort 4.1 Indsatsmuligheder i Viby Nr Indsats Anlæg Beløb 4a Viadukten, Viby Udvidelse med enkeltrettet sti. Ukendt 4b Dalen, Viby Cykelbaner 50 Skema 4.1 Indsatsmuligheder i Viby

22 Cykelstinet Rosk 4.3 Effektvurdering af indsatsmuligheder i Viby Det vurderes, at bedre fremkommelighed, med ensrettede fællesstier gennem jernbaneviadukten i Viby, vil øge antallet af cyklister, også børn. Særligt vil antallet af Ukendt 600 ærindeture i Vibys handelscentrum, og brug af cykel i kombination med togrejser. 300 øges. Potentialet er stort, fordi Viby har direkte og hurtige tog til hovedstaden. En udvidelse af jernbaneviadukten er dog meget omfattende, også økonomisk. Indsatsen vurderes derfor først at være realistisk i forbindelse med større byudvikling i Viby , , , , , ,0 Ekstern ,3 Skema 4.3 Effektvurdering af Indsatsmuligheder i Viby , , Ukendt , ,3 Egedal , Handleplan for Viby Assendløse ,0 Der anlægges cykelbaner på Dalen i Viby. (4b) ,7 (5g) (5h) I forbindelse med større ny byudvikling i Viby søges cykelforholdene forbedret i jernbaneviadukten (4a) , Ekstern (4b) (4a) Søster Viby svenstrup Indsats Beløb Dalen (4b) Skema 4.4 Handleplan for Viby Kort 4.4 Handleplan for Viby 500 8,0 Egedal Ukendt , DSB 800 Ekstern 100 rekr , , , , , ,8 Assendløsevejen Dalen Ørstedvej G

23 kalbyer 5. Åbent land og mindre byer 23 rkering rvice Stier langs veje i det åbne land er særligt vigtige for at øge trygheden og mindske uheldsrisikoen, fordi hastigheden ofte er 80 km/t langs disse veje. Stier i det åbne land og i mindre byer tjener forskellige formål, og bruges til pendling, ærindeture og til rekreative ture i fritiden. De bruges af cyklister fra nærområdet, fritidscyklister fra de større byer, og af turister. Ved skoler kan der desuden være mange skolebørn, som benytter stierne. Gode skoleveje og sikre krydsninger er helt afgørende for, om børn kan cykle til skole og dermed fra start opbygge gode trasnportvaner. Anlæg af nye stier i det åbne land og mindre byer rammer derved en meget bred gruppe af cyklister med mange forskellige formål. 5.1 Principper for indsats i åbent land og mindre byer I åbent land og mindre byer skal der skabes bedre tryghed, sikkerhed og sammenhæng. Målet er at cyklister i åbent land og mindre byer skal have: - Cykelforbindelser til skole og indkøbsmuligheder i lokale byer. - Gode skoleveje - Adgang til gode cykeloplevelser i fritiden. - Forbindelse til det overordnede stinet i retning mod Roskilde by, hvor det er muligt. 5.2 Indsatsmuligheder i åbent land og mindre byer Store Valbyvej (5a) er er en meget trafikeret smal landevej med en del sving og ringe oversigt. Den tilladte hastighed er 80 km/t. En cykelsti til St. Valby vil skabe en samlet cykelforbindelse mellem Store Valby, Ågerup og Gundsølille. Planer om yderligere byudvikling mellem St. Valby og Ågerup understøtter en stiforbindelse. Slæggerupvej (5b) skaber forbindelse mellem Ågerup og Trekroner. Det giver videre forbindelse til Slæggerupstien, der igen leder videre ad sjernesti nr. 2c mod Roskilde bymidte.

24 Cykelstinet Med en fuld udbygning af stier på Hvedstrupvej og Slæggerupvej, som beskrevet ovenfor, er der cykelforbindelse fra hele den nordøstlige del af kommunen til Trekroner og Roskilde. Ledreborg alle (5c) er Nordeuropas længste alle. Der er cykelsti langs alleen i størstedelen af Lejre Kommune. Med en cykelsti langs Roskilde Kommunes del af Ledreborg alle er der forbindelse til Lejre by, og natur- og kulturværdierne på lejreegnen. Forbindelsen forudsætter dog, at Lejre Kommune også anlægger en sti fra Lyngageren til Kommunegrænsen. En cykelsti langs Roskilde Kommunes del af Ledreborg Alle vil opfylde Roskilde Tekniske skoles ønske om en mere sikker forbindelse til deres afdeling, Lyndby Landbrugsskole. Assendløsevejen (5d) mellem Assendløse og Hovedvejen. Med anlæg af cykelstier på denne del, kan der skabes forbindelse mellem Viby og Ringstedvej, hvilket giver en meget direkte pendlersti til Roskilde. Det kræver dog et fælles stiprojekt med Lejre Kommune, hvor knapt en kilometer af forbindelsen skal anlægges. Lejre Kommune har Osted Fri- og Efterskole beliggende for enden af Assendløsevejen, med et muligt behov for at forbedre cykelforholdene. På Assendløsevejen (5e) i Assendløse kan der etableres kantbaner, for at øge fokus på cyklisterne, og medvirke til at sænke hastigheden med et visuelt indsnævret vejprofil. Forbindelsen mellem Ørsted og Ramsølille (5f) vil skabe forbindelse mellem to landsbyer og cykelforbindelse på hele strækningen mellem Ramsølille og Viby. Forbindelse mellem Ramsølille og Gadstrup (5g) vil sammen med 5f skabe sammenhængende cykelforbindelse mellem Gadstrup og Viby. Cykelforbindelse mellem Jyllinge og Stenløse (5h). Der er behov for at binde Jyllinge op til S-togsnettet. Det vil øge trygheden og få flere til at kombinere cyklen med S-toget. Det eksisterende vejnet er meget trafikeret uden særskilte cykelforhold. En cykelforbindelse fra Jyllinge til Stenløse st. forløber både i Roskilde og Egedal kommuner. En samlet forbindelse er et tværkommunalt projekt og afhænger af stianlæg i Egedal Kommune. Cykelforbindelse mellem Gundsømagle og Veksø st. (5i). Der er behov for at binde Gundsømagle op til S-togsnettet. Det vil øge trygheden og få flere til at kombinere cyklen med S-toget. Det eksisterende vejnet er meget trafikeret uden særskilte cykelfor-

25 vej Åbent land og mindre byer 25 (5h) Jyllinge - Stenløse station Jyllinge (5x) (5i) Gundsømagle Margretheskolen (5o) Sognevej (5y) Hejnstrupvej Gulddyssevej (5u) Gundsømagle - Veksø station St. Valbyvej (5l) Lindebjergskolen Østrup (5k) Herringløse St. Valby Ågerup Hvedstrup- Ågerupvej (5j) Hvedstrup (5a) St. Valbyvej Slæggerupvej (5b) (5s) Svogerslev - Boserup Roskilde Ledreborg allé (5c) Darup (5q) Kamstrupvej Kamstrup Vor Frue (5p) Vor Frue skole (5r) Vor Frue Hovedgade Krumlehusvej (5i) Kirke syv Assendløse Hovedvejen Assendløse vejen (5d)(5e) Højbyvej Viby Gundsølille (5t) Øster (5m) Snoldelev syv Gadstrup Ramsømagle Gadstrup skole (5g) Syvvejen Ramsølille Ørsted (5f) Ramsølillevejen Ørsted Bygade Brordrupvej (5n) Hastrupvej Hastrup Valorevej (5v) Kort 5.2 Indsatsmuligheder i åbent land og mindre byer

26 Cykelstinet Nr Indsats Strækning Anlæg Beløb 5a St. Valbyvej Østre Ringvej - St. Valby Dobbeltrettet fællessti b Slæggerupvej Ågerupvej til Trekroner 5000 nord. 5c Ledreborg Allé Dobbeltrettet sti d Assendløse-vejen Assendløse til Hovedvejen Sti e Assendløse-vejen i Assendløse Baner 50 5f Ørsted Bygade Mellem Ørsted og Ramsølille Sti g Ramsølillevejen Mellem Ramsølille og Sti 2240 Gadstrup 5h Krogholmvej, mm. Jyllinge-Stenløse st. (Anlæg Sti til stenløse st. ukendt (Egedal kommune) mest i Egedal Kommune) 5i Holmevej, mm. Gundsømagle-Veksø st. Dobbeltrettede stier i 8000 åbent land 5j Ågerupvej og Hvedstrupvej Ågerup - Hvedstrup Dobbeltrettet fællessti k Hvedstrupvej Herringløse - Højv.vænge Dobbeltrettet fællessti 800 5l St. Valbyvej Gundsølille - Østrup Kantbaner 100 5m Brordrupvej Hovedgaden - Svanevej i delt fællessti 1200 Gadstrup 5n Hastrupvej Gadstrup - Hastrup Cykelstrimler og afmærkning 370 5k Hvedstrupvej Herringløse til Højvangsvænge dobbeltrettet sti 600 5o Sognevej Sognevej / Hejnstrupvej Midterhelle 250 5p Kamstrupvej Vor Frue - Kamstrup dobbeltrettet sti q Kamstrupvej Kamstrup - Darup dobbeltrettet sti r Vor Frue Hovedgade Vor Frue til Køgevej dobbeltrettet sti 900 5s Separat sti Svogerslev - Boserup skov Dobbeltrettet fællessti t Separat sti Syvvejen - Brodrupvej Dobbeltrettet fællessti 400 5u Sognevej-Hovedgaden Hejnstrupvej - Piledyssen Cykelbaner 130 5v Valorevej Parkvej - Tuelstrupvej Dobbeltrettet fællessti x Gulddyssevej Gundsømagle - Gulddysse Forundersøgelse 110 Kulturgård og krydsning 5y Hejnstrupvej Forundersøgelse 110 Skema 5.2 Indsatsmuligheder i åbent land og mindre byer

27 27 hold. Forbindelsen mellem Gundsømagle og Veksø st. kræver anlæg af dobbeltrettet cykelsti ad Holmevej i Roskilde Kommune og Hovevej i Egedel Kommune. Ågerupvej og Hvedstrupvej (5j og 5k) er delstrækninger mellem Ågerup og Herringløse. Samlet vil 5j og 5k give cykelforbindelse mellem Herringløse, Hvedstrup og Ågerup, og med det eksisterende stinet til Lindebjergskolen. St. Valbyvej (5l) nordøst for Gundsølille er en smal og relativt svagt trafikeret vej, der forbinder Gundsølille og Østrup. Strækningen (5m) på Brordrupvej i Gadstrup mellem Hovedgaden og Svanevej vil skabe en sammenhængende cykelsforbindelse mellem Snoldelev og Gadstrup, og skolen, videre til Ramsømagle. Strækningen mellem Snoldelev og Hastrup (5n) er en smal lokalvej. Der er sving med ringe oversigt. Kantafmærkning med en strimmel til cyklister vil øge opmærksomheden på de lette trafikanter. Midterhelle ved Margretheskolen (5o). Som følge af kommunens kortlægning af utryghed på kommunens veje pegede mange på krydset ved Hejnstrupvej/ Sognevej/ Gundsømagle Parkvej. Forslaget er at indsnævre Sognevej på dette sted med midterheller, og dermed give cyklisterne mulighed for at krydse vejene i to tempi. Indsnævring af vejen vil kunne dæmpe hastigheden. Kamstrupvej (5p) forbinder Kamstrup og Vor Frue. Vejen er relativt smal. En cykelforbindelse på denne strækning vil skabe en sikker forbindelse, også til den kommende Eventsti (2h). Desuden kan stiforbindelsen blive en del af en kommende grøn ringsti omkring Roskilde by. Kamstrupvej (5q) mellem Darup og Kamstrup forbinder de to mindre byer. Vejen er relativt smal. Forbindelsen vil skabe sammenhæng mellem Darup og den kommende eventstien (2h). Desuden kan stiforbindelsen blive en del af en kommende grøn ringsti omkring Roskilde by. Fra Køgevej til Vor Frue (5r) er der brug for at udvide cykelstien på den vestlige side af vejen, fordi de eksisterende cykelforhold indebærer en utryg krydsning for cyklister i T-krydset Vor Frue Hovedgade/Køgevej. Med en dobbeltrettet sti frem til byzonetavlen vil cyklister kunne krydse Vor Frue Hovedgade i byzone under tryggere forhold.

28 Cykelstinet En sti mellem Svogerslev og Boserup Skov (5s) vil primært styrke forbindelse til rekreative mål fra Svogerslev og den vil også blive benyttet af skoleklasser fra Svogerslev i forbindelse med faglige ekskurssioner. Stistrækningen er vigtig for Den Grønne Ring, (afsnit 6). Udbygning af Vibyruten (5t). Viby-Roskilde startede med etape 1 - stiforbindelse langs jernbanen fra Viby til Kirke Syv. Næste etape er en mulig forbindelse fra Ramsømaglevejen til Brordrupvej. Sognevej og Hovedgaden i Gundsømagle (5u) er forbundet af en øst-vestgående primær lokalvej Sognevej og Hovedgaden. Vejen er godt 1 km lang med trafiksanering og nedsat hastighed til 40 km/t. Der kan etableres cykelbaner i begge vejsider for at skabe opmærksomhed om de lette trafikanter. Cykelbaner vil få vejen til at virke smallere for bilister, og dermed medvirke til at sikre lav hastighed. Valorevej (5v). En cykelsti langs Valorevej fra Truelstrup til Parkvej vil forbedre cykelmuligheden for områdets beboere og virksomheder, som vil få bedre cykelforbindelse til Viby St., indkøb og skolerne i Viby. Stien vil også forbedre mulighederne for fritidscyklingen til Klosterskoven. Gulddyssevej (5x) mellem Gundsømagle og Gulddysse Kulturgård har mange lette trafikanter, som kører ad den trafikerede og relativt smalle vej. Hastighedsgrænsen på 80 km/t, kombineret med stedvis ringe oversigtsforhold, gør strækningen utryg. Der er også brug for en sikker krydsning fra kulturgården til stier og naturværdier på modsatte side af vejen. Der udarbejdes et forprojekt, som skal sikre de bedst mulige løsninger for Gulddyssevej. Hejnstrupvej (5y) mellem Gundsømagle og Tågerup benyttes blandt andet af skolebørn til Roskilde Lille Skole. Vejen er relativt smal med stedvis ringe oversigt. Der udarbejdes et forprojekt, som skal sikre de bedst mulige løsninger for Hejnstrupvej. 5.3 Effektvurdering af indsatsmuligheder i åbent land og mindre byer En cykelforbindelse mellem Store Valby og Roskilde rummer det største potentiale for at få flere til at cykle i åbent land og mindre byer. Utrygheden er stor og afstanden til Roskilde by er relativt kort. Et cykeltiltag vil her ramme bredt på alle turformål og mål i cyklistplanen.

29 Åbent land og mindre byer , En cykelsti langs Ledreborg Alle vil kunne få flere til at cykle. Potentialet 600 er særlig stort fra Roskilde Kommune til Lejre som fritidsture på grund af de store 300 naturog kulturværdier i Lejre Kommune. Cykelturismen vil blive styrket væsentligt med denne cykelforbindelse , , , Slæggerupvej rummer også et godt potentiale med forbindelsen til Slæggerupstien og den direkte sammenhæng til Trekroner station , , , , , Ukendt Egedal , , , , , , Ekstern ,0 50 Ukendt DSB 10,0 Egedal Ekstern rekreative stier , , , , Ukendt , , Ekstern Skema 5.3 Effektvurdering af Indsatsmuligheder i åbent land og mindre byer

30 Cykelstinet En række projekter udmærker sig ved i særlig grad at understøtte at børn kan cykle til skole. Det drejer sig om cykeltiltag i Gadstrup, Herringløse, Vor Frue, Kamstrup og Darup. Flere projekter i åbent land og mindre byer har kun effekt på et eller to målområder. Øget sikkerhed og fremkommelighed kan for eksempel gavne den rekreative cykling uden større effekt på at få flere til at cykle samlet set, fordi potentialet er begrænset (målgruppen er lille). Det drejer sig om mulige tiltag ved Ågerup, Hvedstrup, Store Valby, Assendløse, Ørsted, Vor Frue og i Gundsømagle. 5.4 Handleplan for åbent land og mindre byer - Anlæg af dobbeltrettet sti langs Ledreborg Alle fra Lindenborgvej til grænsen til Lejre Kommune. - Anlæg af dobbeltrettet sti fra Herringløse ad Hvedstrupvej til Højvangsvænge. - Stiforbindelse Jyllinge - Stenløse St. Igangværende forundersøgelse af projekt med Egedal Kommune. - Anlæg af forbindelse fra Syvvejen til Brordrupvej. - Forundersøgelse. Cykelsikkerhed Gulddyssevej. - Forundersøgelse. Cykelsikkerhed Hejnstrupvej. Indsats Beløb Ledreborg allé (5c) 5500 Hvedstrupvej (5k) 800 Syvvejen til Brordrupvej (5t) 400 Jyllinge - Stenløse St. (5h) 1700 Gulddyssevej (5x) 110 Hejnstrupvej (5y) 110 i Viby 80 Skema 5.4 Handleplan for åbent land og mindre byer

31 Åbent land og mindre byer 31 (5h) Jyllinge - Stenløse station (5x) (5i) Gundsømagle Gulddyssevej Gulddyssevej Sognevej (5y) Hejnstrupvej (5k) Hvedstrupvej Herringløse St. Valby Hvedstrup Roskilde Ledreborg allé (5c) Vor Frue (5t) Øster syv Syvvejen Gadstrup Kort 5.4 Handleplan for åbent land og mindre byer

32 Cykelstinet 6. Cykelruter og cykelturisme Cykling i fritid og ferie er en aktivitet i udvikling. Nøgleordene for den gode rekreative cykeltur er sammenhæng og oplevelse. Cykelruter spiller en vigtig rolle som vejvisere til de bedste oplevelser af natur- og kulturlandskaber. I 2011 udgav Roskilde Kommune et cykelkort over kommunen med rekreative cykelstier og turmuligheder - et vigtigt skridt for den rekreative cykling. Der er stort potentiale for at udvikle cykelturismen i Roskilde kommune. Som cykelturist er det attraktivt at kombinere cykelture i landskabet med besøg i en stor kulturby. To nationale cykelruter mellem København og Jylland passerer Roskilde. Samtidig betyder den korte afstand til København, at Roskilde kan nås på en endags cykeltur fra hovedstaden. De store landskabskvaliteter og kulturseværdigheder, kombineret med Roskildes image som musisk by, gør kommunen til et særdeles attraktivt besøgsmål for cykelturister. Fagfolk vurderer, at Roskilde langt fra udnytter sit potentiale for at tiltrække cykelturister. 6.1 Principper for indsats indenfor rekreative cykelruter og cykelturisme Borgere alle steder i kommunen skal have adgang til attraktive, sammenhængende og afmærkede cykelruter. Kommunen skal bindes sammen på tværs og på langs med rekreative ruter, og det skal være muligt at komme omkring Roskilde. Borgerne vil på denne måde cykle mere, hvilket gavner den samlede sundhed. Turister fra ind- og udland skal vises vej og guides om Roskildes store seværdigheder. Roskilde Kommune skal støtte indsatsen for at fremme cykelturismen. 6.2 Indsatsmuligheder indenfor cykelruter og cykelturisme Nogle nye stier, som omtalt i afsnit 5, vil være meget nyttige for fritidsture og cykelturisme, blandt andet stier langs Ledreborg Alle og Store Valbyvej. Hertil kommer et net af forskellige sammenhængende cykelruter, som gennemgås i dette afsnit. Ruterne skal binde rekreative stier, trafikstier og svagt trafikerede lokalveje sammen. Sammenhæng på langs Fjordstien (6b) løber langs Roskildes og Holbæks fjorde. Det er en rekreativ cykelrute, der fungerer som en attraktiv mulighed for rekreative cykeloplevelser i fjordlandskabet.

33 Cykelruter og cykelturisme 33 Jyllinge Risø (6b) Fjordstien (6e) (6i) Kirke syv (6j) SvogerslevGrøn ringsti (6c) Øster syv Roskilde (6h) Kamstrup Vibyruten (6d) Vindinge (6g) Vor Frue Trekroner (6f) Hedebostien (6a) Viby Kort 6. Net af eksisterende og kommende cykelruter.

34 Cykelstinet Med sit forløb langs fjorden binder Fjordstien Jyllinge og den nordlige del af kommunen sammen med Roskilde by. Vibyruten (6c) kan på samme måde binde Viby og den sydlige del af kommunen sammen med Roskilde by. Dermed vil det være muligt at cykle ad en sammenhængende rekreativ rute på langs af hele kommunen mellem nord og syd. Udvikling af Vibyruten understøttes af cykeltiltag 5t, der afkorter den nuværende rute ad syvvejen. Desuden bidrager Eventstien (2h) til nord-syd sammenhængen mellem Roskilde og Viby. Etableringen af Hedebostien (6a), (en sammenhængende cykelrute mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord) er et fonds finansieret tværkommunalt projektsamarbejde. Vindinge-stien (2f) etableres som del af pedalzonestinettet og vil understøtte cykelruten. Råstof-Festivalrute (6h). Med udviklingen af landskabet i Råstof-festivalområdet etableres et nyt vej- og stinet, der blandt andet vil udgøre et sydligt led (6h) i den grønne ringsti. Finansiering forventes som del af udvikling af Råstof-Festivalområdet. Forskerstien (2m), den direkte cykelforbindelse mellem Trekroner station og Risø erhvervspark vil også have et stort potentiale som rekreativ forbindelse og vil udgøre det nordøstlige led i den grønne ringsti (6e) Afmærkede ruter Cykelkort 11 har 5 guidede turforslag, der forbinder alle byer i Roskilde Kommune med det åbne land. Skiltning med vejvisning kan gøre disse turforslag lettere at følge, og dermed mere attraktive. Cykelturisme Kommunens viden om cykelturisme er begrænset. Der er brug for at undersøge barrierer og potentialer, gerne gennem et samarbejde mellem kommunen, den lokale turistorganisation og turismeudbyderne. Det første skridt kan være et kommunalt samarbejde med turistorganisationer om en fælles strategi for cykelturismen med henblik på at styrke turismeindsatsen i kommende handleplaner.

35 Cykelruter og cykelturisme Handleplan for cykelruter og cykelturisme Det strategiske hovednet for cykelruter (kort nr. 6) indarbejdes i kommunens planlægning til udvikling af fritidscykling og cykelturisme. Der udarbejdes en strategi for cykelturismen i Roskilde Kommune i samarbejde med turistorganisationer.

36 Service og kommunikation 7. og -service Service for cyklister handler om at gøre det lettere at være cyklist. Gode faciliteter med eksempelvis cykelparkering, cykelpumper og vandposte gør det at cykle mere attraktivt. Bycykler og pendlercykler kan også styrke cyklingen, og måske tiltrække folk, der ellers ikke ville vælge at cykle. Cykelservice er vigtig, som del af den brede indsats for at fremme cyklingen. 7.1 Principper for indsats Den helt store fordel ved god service er, at cyklisterne føler sig værdsatte og at valget af cyklen som transportmiddel påskønnes af kommunen. Cykelservice er et betydningsfuldt supplement til cyklisternes positive oplevelse og kan medvirke til at højne den generelle tilfredshed. Der skal sættes ind med cykelservice på steder med mange cyklister. Indsatsen skal tage afsæt i og lokaliseres efter cyklisternes behov. Det gælder for alle typer af cyklistservice. 7.2 Indsatsmuligheder er særligt nødvendig ved trafikknudepunkter som busstoppesteder og togstationer og i forbindelse med indkøb. Derfor er det vigtigt at tilbyde gode parkeringsforhold disse steder. God og rigelig cykelparkering har indflydelse på, om cyklen vælges som transportmiddel. Gode cykelparkeringsforhold er desuden et synligt tegn på indsatsen for at fremme cyklingen i kommunen, og at kommunen værdsætter valget af cyklen som transportmiddel. Cykelindsatsen i 2012 giver ca. 400 nye kommunale cykelparkeringspladser. Herefter er der optalt et restbehov på ca. 400 pladser i den øvrige del af Roskilde Kommune. Indsatsen i 2012 løser de mest akutte parkeringsproblemer. By- og pendlercykler By- og pendlercykler kan imødekomme borgernes og turisternes behov for at komme rundt i byen og pendlernes behov for at forbinde togstationen med arbejdspladsen. Med pendlercyklen giver Roskilde Kommune pendlere et godt alternativ til bilen. Bycyklerne giver både borgere og turister mulighed for at bevæge sig rundt i byen og bynære rekreative områder. By- og pendlercykler kan desuden være et tilbud til dem uden en cykel.

37 , , , og -service , Ukendt , , , , , Cykelservice i det offentlige rum Cykelservice i det offentlige rum omfatter blandt andet cykelpumper, cykelbarometre og vandposter. I 2011 opsatte Roskilde Kommune fem automatiske cykelpumper. Ekstern Pumperne skaber positiv opmærksomhed omkring det at cykle. De viser at cyklisterne i kommunen bliver prioriteret, og bidrager dermed til en positiv 50 cykeloplevelse , Cykelservice på station Cykelservice på stationen indbefatter faciliteter til omklædning og bad, cykelreperation og lapning, garderobeskabe og automater til regnslag. Summen af disse tiltag bi drager til den samlede positive oplevelse, og øger lysten til at cykle. Yderligere service 50 på togstationerne i kommunen vil understøtte målet om at flere skal kombinere cyklen med bus og tog. Cykelservice på stationer forudsætter et samarbejde med DSB Egedal Effektvurdering af indsatsmuligheder 800 Tiltag med cykelservice viser at kommunen værtsætter cyklisterne. Nogle servicetiltag har en markant effekt. Særligt tiltag på togstationer kan få flere til at kombinere rejsen med cykel, og dermed bidrage til at få flere til at cykle. God og rigelig cykelparkering har også en god effekt Omkostningen ved cykelservice er ofte lav i forhold til udbyttet , Ukendt , , DSB 5, Ekstern 1, rekreative stier Ukendt , , , ,8 120, , , , , , , , , Skema 7.3 Effektvurdering af Indsatsmuligheder

38 Service og kommunikation 7.4 Handleplan Roskilde satte cykelpumper op 5 steder i I 2012 opsættes vandposte og cyklisttællere (cykelbarometre). Derfor indeholder cyklistplanen ikke yderligere cykelservice tiltag for cyklistservice. en i Roskilde, Jyllinge og Viby vil blive markant udbygget i 2012, dels af DSB på stationer, dels af Roskilde Kommune. Derfor afventer yderligere indsats for cykelparkering den løbende udvikling i cykeltrafikken, og evt. kommende behov og efterspørgsel. på Viby St. har stadig behov for udskiftning og udvidelse. Fortsat indsats 2013

39 og -service 39

40 Service og kommunikation 8. og kampagner 8.1 Principper for indsats af nye cykeltiltag er vigtigt for at opnå det fulde udbytte af indsatser på cykelområdet. Nye cykelstier og skiltede cykelruter skal formidles for at opnå den bedste effekt, og blive brugt mest muligt. Fordele og muligheder ved at benytte cyklen til hverdag og i fritiden skal ligeledes formidles. Cykelkampagner skærper fokus på vigtige indsatsområder. Erfaring viser, at kampagner virker bedst når budskabet gentages 8.2 Indsatsmuligheder Digitital ruteplanner er et webbaseret ruteplanlægningsværktøj. Vejvisningen udnytter cykelinfrastrukturen. Brug af cykelplannere gør det muligt at vælge rute med forskellige kriterier. F.eks. korteste, grønneste eller sikreste rute. Kampagner for børn kan påvirke transportadfærden, så cyklen tidligt bliver en naturlig del af hverdagen. Kampagner kan øge opmærksomheden på børn i trafikken. Kampagner kan formidle de sundheds- og miljømæssige fordele. Kampagner for børn omfatter blandt andet Sikker Cyklist, Lys på med Ludvig og Alle børn Cykler (ABC). Roskilde Kommune har gode erfaringer med kampagner for børn og har bakket særligt op om kampagnen. Derved er deltagertallet i ABC vokset år for år. Fra 2010 til 2011 med 30%. Kampagner for voksne. Ved at præsentere cyklen som et attraktivt og bæredygtigt transportmiddel med sundhedsmæssige gevinster kan kampagner være med til at ændre voksnes transportvaner. Roskilde Kommune havde stor succes med udlån-af-elcykel kampagnen Medvind på cykelstierne. Kampagnen viste, at det er muligt at påvirke transportvanerne. Roskilde Kommune har gode erfaringer med kampagner for voksne. Roskilde Kommune har bakket særligt op om kampagnen og derved er deltagertallet i Vi Cykler Til Arbejde vokset år for år. Fra 2010 til 2011 med 50% som følge af en stor indsats under Cykelår Kampagner medvirker til at få flere til at cykle, også efter kampagneperioden er overstået. Erfaringer viser, at op til 10% kan ende med at fastholde cyklingen. Vejvisninger, stikort og guidede ture er elementer i formidlingen af cykelinfrastrukturen til borgerne. Det kan eksempelvis være oplevelsesruter målrettet til borgere og turister med fokus på eksempelvis mad, natur og kultur. Guidede ture for borgere og turister giver mulighed for at vise kommunens byer og landskaber frem på nye måder.

41 Ekstern 50 og kampagner Egedal Effektvurdering af indsatsmuligheder 370 Der er få erfaringer med ruteplannere i forhold til effekt. Plannerne er svære 250 at markedsføre, viser erfaringer fra andre kommuner. Desuden er plannerne i konkurrence med ydelser på smartphones Guidede ture har en god effekt på at fremme cykling til rekreation og cykeltursime. Denne indsats forudsætter en ekstern operatør og indarbejdes i turismestrategien (afsnit ) Kampagner for børn og voksne er effektive i forhold til omkostninger ,0 Ukendt ,0 DSB , Handleplan for formidling og kampagner , , Årlig deltagelse i: 50 - Alle Børn Cykler kampagnen med særlig lokal Roskilde indsats Vi Cykler Til Arbejde kampagnen med særlig lokal Roskilde indsats Ekstern ,0 rekreative 320stier , ,0 3, ,0 5, ,0 1, Ukendt , , , , Skema 8.3 Effektvurdering af Indsatsmuligheder , , Ekstern Egedal

42 Service og kommunikation Principper for indsats Kommunen kan påvirke transportadfærden med trafikplanlægning. Et vigtigt værktøj er mobilitetsplanlægning, som blandt andet handler om at give den bæredygtige trafik gode muligheder. Roskilde Kommune er godt på vej med mobilitetsplanlægningen. For Musicon og Roskilde bymidte er der udarbejdet planer med konkrete mål for den bæredygtige trafik. Risø Park er næste område med en mobilitetsplan. Det betyder, at der for disse områder er sat mål for, hvor stor en del af trafikken, der skal ske med bæredygtige transportformer, gang, cykel og kollektiv trafik. Der sættes ind med tiltag, der understøtter målene. Det kan eksempelvis være en god og sikker cykelsti til nye byudviklingsområder og et velfungerende busnet. Det kan også være rådgivning og vejledning om at transportere sig. Lund Kommune i Sverige er et godt eksempel. Her har man besøgt husstande for en snak om transportvaner. 9.2 Indsatsmuligheder Cyklingen i den kommunale planlægning. Kommunen vil i sin planlægning og byudvikling stille krav om gode forhold for cyklister. Kommune- og lokalplaner er vigtige. Her findes de generelle retningslinjer for cykelparkering og cykelinfrastruktur. Transportpolitik. Roskilde Kommune deltager i et tværkommunalt samarbejde om mobilitetsvejledning i projektet Formel M. Kommunen vil bruge projektet som forsøg til at udarbejde en transportpolitik og en plan for en virksomhed. Planen skal sætte mål for de ansattes transport til og fra arbejde, og kommunens interne transport. Målet er at få flere til at cykle og flere til at kombinere cykel med tog og bus. Transportpolitik for Roskilde Rådhus kan blive en model til inspiration for andre virksomheder i kommunen og at øge andelen af bæredygtige ture. Transportpolitikken kan følges op med vejledning i at benytte bæredygtige transportformer. Vejledning kan ledsages af særlig rådgivning om specialcykler - elcykler, ladcykler eller andre specialcykler. Det er et område, som kommunen har opnået erfaring med gennem de senere år. Cykelpolitik på skoler er en god mulighed for at involvere alle parter - lærere, elever og forældre - om en aktiv indsats for at få flere børn til at cykle til skole.

43 Egedal Effektvurdering af indsatsmuligheder 130 Alle tiltag for transportvaner har stor effekt på at indfri målene i planen Erfaring fra mange virksomheder og skoler viser, at en politik for transporten er et effektiv 110 middel til at få flere til cykle. 110 Mobilitetsvejledning og udarbejdelse af politikker koster ikke meget, men kræver 500 en del 8,0 tid. Ukendt ,0 DSB Ekstern rekreative stier , , , , Handleplan indenfor , Formel M projekt med fokus på transport på Roskilde Rådhus , , ,0 8, , ,0 3, , , Ukendt Skema 7.3 Effektvurdering af Indsatsmuligheder , , , Ekstern Egedal

44 10. Samlet handleplan Cykelhandleplanen for , s. 46, viser forslag til konkret fordeling af udgifter til de tre typer indsatser cykelstinet - service - formidling. Handleplanen er baseret på et årligt fast budget til cyklistfremme på 1,5 mio kr. Hertil kommer enkeltstående bevillinger til større cyklistprojekter. Kriterier Indsatserne i handleplanen skal medvirke til bedst muligt at realisere cyklistplanens 5 mål. Derfor anbefales de indsatser, der forventes at have størst effekt inden for budgetrammen. Indsatser i handleplanen skal: - Påvirke flest cyklister. - Løse mest presserende behov for trafiksikkerhed og fremkommelighed. - Imødekomme forskellige formål med at cykle - Medvirke til tidligt at grundlægge gode vaner - Supplere byudviklings- og anlægsprojekter - Skabe ny tilgængelighed og dermed en ny geografi i kommunen Cykelstinettet udgør i handleplanen ca. 90% af budgettet til cyklistfremme. Kampagner og formidling udgør omtrent 10%. Cykelservice prioriteres med en lille andel i de kommende år efter en større indsats på området i 2011 og Den valgte fordeling er udtryk for, at der er behov for udbygning af cykelstinettet, som efterspørges af brugere og borgere. Et udbygget stinet grundlægger den videre udvikling af cyklismen. REsume af handleplan Roskilde Bymidte: Røde løbere som et kryds, øst-vest og nord-syd gennem bymidten. Cykelsti i Jernbanegade. Cykelstier i Støden. Område- og lokalbyer Stier i åbent land : Delvis udbygning af stjernestinet mellem bymidten og byer i pedalzonen. Jyllinge: Enkeltrettet fællesti langs Værebrovej fra Rådalsvej til Broengen. Viby: Cykelbaner dalen. Viby St. Åbent land og mindre byer: Sti langs Ledreborg alle. Dobbeltrettet sti fra Herringløse til Højvangsvænge. Sti fra Syvvejen til Brordrup som del af cykelruten mellem Viby og Roskilde. Sti mellem Jylling og Stenløse St. Forundersøgelser for Gulddyssevej og Hejnstrupvej. Cykelruter og Cykelturisme: Strategi for Cykelturismen. Samarbejde om Hedebostien. og Service: Etablering af nye cykelparkeringspladser fordelt i kommunen efter behov og efterspørgsel. og kampagner: Årlig deltagelse i Alle Børn Cykler og Vi Cykler Til Arbejde kampagnerne. : : FormelM. Tværkommunalt pilotprojekt med transportpolitik for Roskilde Rådhus.

45 Samlet handleplan 45 Værebrovej (3c) Jyllinge Jyllinge - Stenløse station (5h) Gulddyssevej (5x) (5i) Gundsømagle Sognevej (5y) Hejnstrupvej Hvedstrupvej (5k) Herringløse St. Valby Veddelev Roskilde Himmelev Trekroner - stien (2c) Københavnsvej (2e) Trekroner Svogerslev Ledreborg allé (5c) Svogerslevstien (2j) Ringstedvej stien (2i) (1a-1e) Vindingestien (2f) Vindinge Køgevej stien (2g) Hedebostien (6a) Eventstien (2h) Darup Vor Frue Kamstrup Øster syv (5t) Syvvejen Gadstrup Hastrup Dalen (4b) Viby Ørstedvej Kort 10. Alle udvalgte indsatser, som indgår i handleplanen for kommunens cyklistplan

46 Handleplan FORSLAG TIL INDSATSER INDEN FOR ÅRLIGT BUDGET TIL CYKLISTFOR- BEDRINGER. (1000 kr.) CYKELSTINET Roskilde bymidte Støden, 1a *) 3000 øst-vest, nord om Skomagergade, 1b 600 øst-vest, syd om Skomagergade, 1c 450 nord-syd, Sct. Olsgade, 1d 450 Jernbanegade, 1e *) 1000 uden for bymidten Stjernestier (2c, 2e, 2i) S 175 Stjernestier (2h, 2g) 1450 Stjernestier (2f1, 2J) 1050 Jyllinge Værebrovej (3c) *) 5000 Viby Bymidten/ røde løbere Cykelbaner (4a), Dalen 50 Åbent land Ledreborg Allé, 5c (m/ puljetilskud) *) 3300 Herringløse Hvedstrupvej, 5k 800 ten/ røde løbere Vibyruten, Syvvejen til Brordrupvej, 5t 400 Jyllinge Stenløse, 5h 1700 Gulddyssevej, 5x (forprojekt) og lokalbyer Område- Rekreative og lokalbyer stier Hejnstrupvej, 5y (forprojekt) 110 Cykelruter og cykelturisme ykelparkering Stier i åbent land Hedebostien, 6a Rekreative stier Cykelturismestrategi S X SERVICE By-/pendlercykler S Viby 80 FORMIDLING OG KAMPAGNER Udvikle identitet for stjernestier S Samarbejde med turistorganisation S Samarbejde med DSB S Kort/ skiltning Cykelsløjfer 375 X: indsats uden for cyklistplan S: STRATEGISK-, samarbejds- og planlægningsindsats. *) større SUPPLERENDE PROJEKTER UDEN FOR CYKLISTPLANRAMMEN.

47 Samlet handleplan g Kampagner Alle Børn Cykler, ABC Vi Cykler Til Arbejde, VCTA PlANLÆGNING Kommuneplanlægning S Mobilitetsplanlægning S Transportpolitik, Roskilde Rådhus S Ialt: HERAF STØRRE PROJEKTER UDENFOR CYKLISTPLANEN CYKLISTPLAN ØVRIGE PROJEKTER KR Cykeltunnel under Roskilde station, 1g Ikke kendt Universitetsstien, 2d 3000 RUC - Risø/DTU forbindelsen, 2m Ikke kendt Dr. Margrethesvej, 1f 2200 Udvidelsespakke. Røde løbere i bymidten, 1h, 1i, 1j, 1k, 1l 1300 Udvidelse af Stjernestier. Vindingestien (2f2 Stier på Vindingevej) og Himmelstien, b Udvidelse af Stjernestier. Veddelevstien og Sankt Hans Stien, 2a, 2k 1150 Røde løbere i Vindinge landsby, 2f Sti, Kamstrup - Darup, 3j 2400 Udvidelse af sti. Vor Frue Hovedgade, 5s 900 Svogerslev-stien som cykelsupersti, 2j 1860 Københavnsvej-stien som etape 2 på cykelsupersti, 2e 400 Enkeltrettede fællesstier, Frederiksborgvej, 1i 600 Evt. afsluttende indsats for sti langs Værebrovej, 3c 1000 St. Valbyvej, Ø.Ringvej til St. Valby, 5c 9000 Fællestier, Brordrupvej Gadstrup, 5m 1200 Udvidelse af cykelparkeringsfaciliteter i hovedby og områdebyer 300 Skiltning af rekreative cykelruter (evt. cykelsløjfer i cykelkort 11) 600 Ved evt. udvidelse af budgetrammen, eller ændring af prioriteringer de enkelte år, anbefales at vælge fra denne liste. Effekten af disse projekter er vurderet i bilag 1.

48 Bilag Område- og lokalbyer Bymidten/ røde løbere , , , , Ukendt , , Stinettet 5,3 (1.-5.) , Rekreative stier Stier i åbent land , , Ekstern Egedal bilag 1 effektvurdering Overblik over alle effektvurderinger af indsatsmuligheder: - Parkering (7.) - og kampager (8.) - (9.) Stier i åbent land 500 8,0 Ukendt ,0 DSB Ekstern rekreative stier , , , , , , ,0

49 Bilag 49 bilag 2 eksisterende cykelstinet Roskilde Kommune har 245 km cykelsti. 172 km langs vejnettet og 73 km separate i eget trace. I trafiksikkerhedsplan 2008 er stinettet klassificeret ud fra funktion og udformningstype. Der skelnes mellem cykeltrafikstier, cykelstier, cykelbaner og cykelstrimler. I bymidten udgør ring O1 det væsentlige centrale stinet. Inden for dette område er cykelinfrastrukturen begrænset til nogle få baner og strimler. Det skyldes de trange forhold i den gamle bykerne med smalle vejforløb. De fleste steder er der ikke plads til cykelstier. På trods af de begrænsende forhold i de gamle byrum er der god tilgængelighed til centrale rejsemål, blandt andet i kraft af cykeltilladelse i Algade og tilstødende fodgængerområder. Cykelforholdene i bymidten er præget af det muliges kunst. Det vil sige, at der ofte er meget begrænsede cykelforhold, og infrastruktur, som ikke er sammenhængende. Fremkommeligheden er generelt lav, uanset færdselsretninger i bymidten. I pedalzonen er der et godt forgrenet net af trafikstier langs det overordnede vejnet fra alle retninger frem til Ringvej 01. Bynærheden indebærer dog mange krydsninger og overkørsler til detailhandel, boliger og skoler, hvilket øger uheldsrisikoen væsentligt og mindsker trygheden. Der mangler stier i nogle lokalbyer, blandt andet i Veddelev og Vindinge. Cykelstier til skoler og sikre skoleveje er mange steder godt udbygget. De største mangler og udfordringer findes helt centralt i Roskilde midtby og i de helt små landsbyer. I bymidten er det svært at få plads til at for- Kort, der viser eksisterende cykelstinet bestående af trafikstier, cykelstier, cykelbaner og cykelstrimler. Cykelstiruter er ikke vist på kortet.

50 Bilag bedre skoleveje med cykelstier de helt centrale steder. I det åbne land og i landsbyerne skyldes manglen på sikre skoleveje de små oplande og de relativt lange afstande. Faktorer som har betydet at en forbedring af cykelsikkerheden vil være relativt omkostningstung i forhold til antallet af brugere. Områdebyerne Viby og Jyllinge er relativt godt udbygget med cykelinfrastruktur, men her findes også boligområder, som ikke er knyttet sammen med skolerne med sikrede cykelforhold. I kommunens lokalbyer er skoleveje og stier som regel godt udbyggede. ne består ofte af en sammenhæng af mindre lokale veje og cykelstier. De steder, hvor lokalveje med biltrafik er en del af skolevejen kan utrygheden ved at færdes godt betyde, at nogle børn ikke får lov til at cykle. I landsbyerne er cykelinfrastrukturen meget begrænset. Der er nogle steder lavet trafiksikkerhedstiltag med generel hastighedsnedsættelse for at øge trygheden og sikkerheden for cyklisterne. Nogle af kommunens landsbyer er forbundet med stier til skolerne, men det er dog en generel mangel i de tyndere befolkede dele af kommunen. Stiruter er ofte afmærkede. De benytter de bedst mulige cykelforhold. I Roskilde veksler stiruter mellem at følge separate stier, stier langs veje, mindre lokalveje og veje i det åbne land. Fælles er, at trafikmængden som regel er meget begrænset de steder, hvor der ikke er særskilte cykelforhold. I Roskilde findes både nationale, regionale og lokale afmærkede cykelruter, som gør det mere attraktivt at cykle i fritiden, og desuden giver cykelturister hjælp på turen i Roskilde Kommune.

51 Bilag 51 Læs mere på: roskildecykelby.dk

52 Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup