Aarhus Universitet Budget

Transkript

1 Aarhus Universitet Budget Tabel- og figuroversigt Figur 1. AU s samlede indtægter (prisniveau 2017) Tabel 1. AU Budget i hovedtræk (løbende mio. kr.)... 4 Figur 2: Egenkapital i løbende prisniveau... 5 Tabel 2. AU Budget i hovedtræk (mio. kr. niv. 17)... 5 Figur 3. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet og indtægt = indeks Tabel 3. Fremdriftsbødens forventede andel af færdiggørelsesbonus (mio. kr. niv. 17)... 6 Figur 4. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet i forhold til samlet udd.bevilling (ekskl. deltid)... 7 Figur 5. Budgetterede eksterne midler , finansieringskilde kendt/ukendt... 8 Tabel 4. Væsentlige usikkerhedspunkter i budget

2 Et budget med let faldende indtægter og strategiske satsninger Efter at Aarhus Universitet i en længere årrække har oplevet positiv vækst, skal universitetet i den kommende budgetperiode indstille sig på et let faldende indtægtsniveau. Målt i faste priser forventes en beskeden nedgang på ca. 0,3% fra 2016 til 2017, mens der efter 2017 forventes en indtægtsudvikling på ca. -1 % om året. Figur 1 illustrerer den forventede indtægtsudvikling målt i fast prisniveau for hele perioden Figur 1. AU s samlede indtægter (prisniveau 2017) mio. kr R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 ØR Budget 2017 BO BO BO AU's samlede indtægter (niv. '17) Den negative indtægtsudvikling var forudset allerede i sidste års budget, hvor konsekvenserne af finansloven for 2016 (FL16) var indarbejdet. I FL16 indgik nye årlige 2%-besparelser på uddannelse samtidig med, at bevillingerne til de statslige forskningsråd og fonde blev reducerede. Besparelserne er videreført på finanslovsforslaget fra 2017 (FFL17), og kommer oven i andre kendte udfordringer så som uddannelsesdimensionering, reduktioner af myndighedskontrakterne samt risikoen for årlige fremdriftsbøder. Budgettet ligger i forlængelse af forårets økonomiplan For at adressere indtægtsudfordringen udarbejdede universitetsledelsen med inddragelse af fakulteterne og fællesadministrationen i foråret 2016 en langsigtet økonomiplan, der anviste en vej til de nødvendige budgetforbedringer samtidig med, at der sikredes et vist råderum til nye faglige strategiske satsninger. Planen blev forelagt bestyrelsen i juni, og elementerne fra planen indgår i budgettet for Et positivt udgangspunkt for økonomiplanen er, at universitetet efter sparerunden i 2014 har en sund økonomi, med overskud i 2015 på 52 mio. kr. og et forventet overskud i 2016 (ØR3 2016: 92 mio. kr.) især pga. ændret studieadfærd og positive afkast af den investerede likviditet. Det giver et endnu bedre udgangspunkt end i budget 2016 til at imødegå indtægtsudfordringerne. I budget sker der en glidende tilpasning af omkostningerne, hvor de opsparede midler jf. opsparingsordningen kan bringes i spil over budgetperioden og bidrage til et fortsat råderum til faglige satsninger. 2

3 Indtægtsnedgangen fra 2016 til 2020 er på 173 mio. kr. i faste priser i nærværende budget. Det er mindre end indtægtsnedgangen på ca. 300 mio. kr. fra 2016 til 2019 i budget 2016, først og fremmest fordi ingeniørsatsningen er fuldt indarbejdet i budget 2017 og fordi lidt højere forventninger til studiegennemførelse har en positiv indtægtseffekt i forhold til sidste års budget. Den samlede udfordring vurderes dog ikke at være blevet mindre, fordi der også er direkte omkostninger forbundet med at undervise flere studerende. De bagvedliggende mekanismer i form af årlige omprioriteringsbidrag på 2 % af uddannelsestaksterne og dimensionering er uændrede, selv om stigende aktivitet gør indtægtsfaldet mindre synligt end i budget Universitetsledelsen fastholder de tidligere beslutninger om, hvordan indtægtsnedgangen skal håndteres i budgetperioden. Det er besluttet at spare 2% årligt på administrationen frem til 2020 og at reducere universitetsledelsens strategiske midler (USM) til 100 mio. kr. fra Derudover sker der en mindre reduktion af omkostningerne til fælles bygninger og bygningsdrift på fakulteterne. Endeligt forventes det, at en del af besparelserne kan findes på øvrig drift, f.eks. ved øget brug af indkøbsaftaler. Størstedelen af besparelserne kan således findes ved ovenstående tiltag, mens en mindre del af besparelserne må findes på universitetets kerneaktiviteter: forskning og uddannelse. Fakulteterne skal derfor i de kommende år være særligt agtpågivende ved rekruttering, således at der sikres en løbende tilpasning til de økonomiske rammer samtidig med at nyansættelserne understøtter universitetets faglige udvikling og nye strategiske satsninger. Særligt for Arts vil der langsigtet være tale om en samlet reduktion i personalet. Der er fundet besparelser ved uddannelseseffektiviseringer, bl.a. i form af færre kurser, fokus på eksamensomkostninger mv. Alle fakulteterne og fællesområdet har bidraget til at anvise budgetforbedringer i forbindelse med økonomiplanen. Budgettet for kan ses som en naturlig forlængelse heraf, fordi de overordnede elementer fra planen og fra tidligere planlagte satsninger er indbygget og udmøntet mere konkret i budgettet. Budgettet indeholder også nye, faglige satsninger Aarhus Universitet skal i de kommende år finde besparelser, men vil også investere i faglige satsninger. Bestyrelsen vedtog i juni måned fire langsigtede, strategiske satsninger: AR skal være mindre, men stærkere. Planen sigter mod at give den faglige kvalitet et løft og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig tilpasses fakultetets profil til det forhold, at dimensioneringen på langt sigt vil gøre fakultetet mindre på volumen. Etableringen af Nationalt Center for Skoleforskning betyder, at Aarhus Universitet med DPU i spidsen tager det nationale førerskab med at sikre en forskningsbaseret udvikling inden for skole og dagtilbud. På ST iværksættes en storstilet ingeniørsatsning, der er et offensivt tiltag møntet på at tiltrække flere studerende og styrke forskningsmiljøet på ingeniørområdet. Ud over at løfte det faglige niveau, vil satsningen på sigt bidrage til imødegå indtægtsudfordringen i kraft af højere STÅproduktion, flere eksterne midler osv. På HE styrkes medicinuddannelsens erhvervsretning, hvilket skal bidrage til en generel styrkelse af sundhedsvidenskab på AU. På Aarhus BSS styrkes relevansen og forskningsbaseringen af business-uddannelserne. Fokus er på at fremme excellent forskning gennem strategiske nyansættelser af forskere inden for businessområdet og områder, hvor der er et samarbejde mellem business og samfundsvidenskab 3

4 De fire satsningsområder understøttes økonomisk af USM-midlerne med i alt 260 mio. kr. frem mod 2023, hvortil kommer ekstra finansiering fra fakulteterne. Størstedelen af disse investeringer sker i budgetperioden I fakultetsbudgetterne er indbygget et økonomisk råderum i form af USMmidler, dekanpuljer mv., således at AU også fremadrettet kan forfølge nye udviklingsmuligheder og faglige satsninger. Resultatbudgettet (løbende prisniveau) Resultatbudgettet for AU fremgår af nedenstående Tabel 1. Længere nede i teksten vil samme tabel fremgå i fast prisniveau (Tabel 2). Tabel 1. AU Budget i hovedtræk (løbende mio. kr.) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT Opsparing primo Opsparing ultimo R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på 5algas Avenue Hvis man betragter bundlinjen i Tabel 1 står det klart, at AU forventer at have 81 mio. kr. i intern opsparing ultimo 2016 og derfor jf. udsvingsordningens vilkår forventer et tilsvarende samlet underskud i Udsvingsordningen har bl.a. til formål at sikre en hensigtsmæssig incitamentsstruktur på fakultetsniveauet, idet fakulteterne inden for visse grænser får lov til at disponere tidligere års overskud i de efterfølgende år. Dermed har fakulteterne et større incitament til at budgettere og agere langsigtet. Hensigten med overførsel af over- og underskud fra tidligere år er ikke at opbygge store overskud, og et vilkår i udsvingsordningen er derfor, at opsparingerne skal være nedbragt til nul ved udgangen af budgetperioden. Det indebærer, at der sker et kontrolleret forbrug af opsparing hen over årene i form af planlagte underskud på mellem 0,2 og 0,6 % af årets omsætning. Underskuddet er størst i 2019, primært på grund af ibrugtagningsomkostninger af bygninger på HE. Nedsparingen betyder, at fakulteternes tilpasning til den langsigtede indtægtsudfordring kan ske mere glidende. De planlagte underskud har en størrelsesorden, der sikrer at AU fortsat overholder bestyrelsens langsigtede mål om en egenkapital på ca. 10 % af omsætningen. Det fremgår af Figur 2. 4

5 Figur 2: Egenkapital i løbende prisniveau mio. kr ASE/IHA fusion påvirker EK Salg af bygning på Dalgas Avenue påvirker EK ,6% 8,3% 9,7% 11,3% 10,2% 7,8% 7,6% 10,3% 11,6% 11,3% 10,9% 10,1% 9,8% R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 R2015 ØR B 2017 BO BO BO Årets resultat Egenkapital ultimo Pct. angiver egenkapitalens andel af omsætningen Gennemgang af resultatbudgettet (fast prisniveau) En mere detaljeret gennemgang af resultatbudgettet sker i fast prisniveau for at sikre sammenlignelighed i tallene i de forskellige år (jf. Tabel 2 nedenfor). Tabel 2. AU Budget i hovedtræk (mio. kr. niv. 17) R2015 B2016 ØR B (B17) 2019 (B17) 2020 (B17) Finanslovstilskud Uddannelsestilskud Forskning Myndighedskontrakter Øvrige finanslovstilskud ksterne tilskud Salg/øvrige driftsindtægter IN5TÆGT9R I ALT Lønninger Husleje Øvrige driftsomkostninger Afskrivninger OMKOSTNING9R I ALT FINANSI9LL9 POST9R I ALT R9SULTAT R2015 er vist uden den ekstraordinære indtægt vedr. salget af bygningen på 5algas Avenue Hvis man betragter indtægtssiden og sammenholder 2015 med det forventede niveau i 2020 fremgår det, at alle indtægtskategorier på nær basisforskningsmidlerne er under pres. Uddannelsestilskuddene falder, fordi taxametrene årligt beskæres med gennemsnitligt 2%. Set i det lys er nedgangen i uddannelsestilskud relativt beskeden, hvilket skyldes, at taxameterfaldene til dels afbødes af en forventet fremgang i uddannelsesaktiviteten. Denne fremgang er ikke mindst bundet op på den 5

6 ekspansion, som ingeniørsatsningen på ST udgør sammen med andre nye uddannelser. Udviklingen i STÅproduktionen og STÅ-indtægten illustreres i Figur 3. Figur 3. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet og indtægt = indeks % 107% 107% 107% 108% 109% 105% 105% 104% 103% 95% 99% 96% 90% 85% R2015 ØR B 2017 BO BO BO STÅ-aktivitet STÅ-indtægt i faste priser Figur 3 viser udviklingen for hele STÅ-produktionen, og viser tydeligt, at produktiviteten løbende skal øges for at opretholde indtægten. Indtægten forventes at falde fra 2015 til 2020, selv om STÅ-produktionen i samme periode forventes øget med 9%. Den store aktivitetsstigning fra 2015 til 2016 skyldes primært en ketchupeffekt i 2016, der sandsynligvis er foranlediget af fremdriftsreformen. Flere studerende med lange indskrivningstider på universitetet er ved at afslutte deres uddannelse, hvilket får en positiv effekt på STÅ-produktionen i 2016 og sandsynligvis i At der ikke herefter sker et fald i takt med at ketchupeffekten mindskes, skyldes især de seneste års stigende optagstal på bl.a. nye uddannelser og ingeniørsatsningen, der kommer til at generere flere STÅ. Der henvises til bilagsnote 7 for flere detaljer om uddannelsesaktiviteten og -indtægten. Færdiggørelsesbonustaksterne stiger i perioden, hvilket delvist kompenserer for faldet i STÅ-indtægter i Figur 3. Det betyder, at færdiggørelsesbonus udgør en stigende del af universitetets samlede uddannelsesindtægter, mens STÅ-indtægterne udgør en faldende del. Men færdiggørelsesbonusbevillingen vil blive reduceret, såfremt universitetet ikke lever op til ministeriets krav om løbende at reducere den gennemsnitlige studietid frem mod Da AU ikke fuldt ud forventer at kunne honorere kravet, er der i budgettet indbygget forudsætninger om fremdriftsbøder i alle år. Beløbsstørrelserne fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Fremdriftsbødens forventede andel af færdiggørelsesbonus (mio. kr. niv. 17) Bonus optjent før bøde "Fremdriftsbøde" Bonus optjent efter bøde Budgetteret bøde udgør... 24% 28% 23% 22% Bøden kan maksimalt udgøre... 62% 6

7 Det skal bemærkes, at fremdriftsbøderne er vanskelige at forudsige. Da der samtidig er betragtelige beløbsstørrelser på spil (over 300 mio. kr. i 2020), så kan fremdriftsbøden betegnes som absolut største usikkerhedspunkt i budgettet for AU tror ganske vist på, at studietiden bliver nedbragt, og der er iværksat en lang række tiltag for at opnå dette. Men det tager tid, før tiltagene får fuld effekt på alle indskrevne studerende, og ikke al studenteradfærd er forudsigelig eller inden for AU s kontrol. Den indlagte bødeforudsætning afspejler disse overvejelser; den er hverken best eller worst case, men indregner, at AU nærmer sig målet i Færdiggørelsesbonus kan betragtes som en del af finansieringen til heltidsuddannelse, og i Figur 4 er bonusindtægten derfor indregnet i indtægtskurven. I forhold til Figur 3 giver det en mere dækkende sammenhæng mellem faglig aktivitet og den tilhørende finansiering for heltidsuddannelse. Gabet mellem de to kurver i Figur 4 viser det effektiviseringspres, der især følger af omprioriteringsbidragene. Figur 4. Forventet udvikling i STÅ-aktivitet i forhold til samlet udd.bevilling (ekskl. deltid) 110% 108% 106% 107% 107% 107% 108% 109% 104% 102% 98% 103% 102% 96% 94% R2015 ØR B 2017 BO BO BO STÅ-aktivitet Samlet uddannelsesindtægt (dog ekskl. deltid og udvekslingsstud.) I modsætning til studieindtægterne forventer AU at kunne fastholde basisforskningsmidlerne på et stabilt niveau, da de i modsætning til andre finanslovsmidler ikke er underlagt systematiske besparelser på finansloven. Myndighedskontrakterne og øvrige finanslovstilskud falder betydeligt hen over perioden, hvilket især er udtryk for de årlige omprioriteringsbidrag på 2 %. Øvrige finanslovstilskud forventes desuden at blive reduceret af besparelser foranlediget af Statens Indkøbsprogram og andre, mindre besparelser. Niveauet for eksterne tilskud forventes stort set at kunne fastholdes på langt sigt, da det forventede fald fra 2015 til 2020 er mindre end én procent, målt i faste priser. Målet må anses for realistisk, men ambitiøst. De eksterne midler skal hjemtages i lyset af finanslovens besparelser på bl.a. Det Fri Forskningsråd og Innovationsfonden, og i et stærkt konkurrencepræget miljø om at tiltrække midlerne. Et øget fokus på at hjemtrække midler fra EU og private bevillingsgivere er derfor vigtigt. Figur 5 illustrerer, hvor stor en andel 7

8 af budgettet, der stammer fra allerede hjemtagne projekter, og hvor mange nye projektmidler der skal hjemtages for at overholde budgettet (opgjort pr. september 2016). Da der ikke er foretaget sammenlignelige opgørelser i tidligere år, kan Figur 5 pt. ikke vurderes i forhold til erfaringstal. Figur 5. Budgetterede eksterne midler , finansieringskilde kendt/ukendt 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Budget eksterne midler finansieringskilde kendt/ukendt, % Ukendt andel Kendt andel Figuren viser, at indfrielse af målet for eksterne midler kræver vedvarende fokus på at hjemtage nye projektmidler og at sikre, at allerede bevilgede midler også forbruges planmæssigt. Området følges tæt på dekan- og universitetsledelsesniveau. Indtægterne fra salg/øvrig drift falder betydeligt frem mod 2020 i forhold til Faldet sker indenfor såvel indtægtsdækket virksomhed, retsmedicinske ydelser og ordinær drift. Typisk for salgsindtægterne er, at de er drevet af en bagvedliggende aktivitet, som det også koster penge at afholde. Omkostningssiden afspejler den nødvendige tilpasning til de faldende indtægter. Et af målene bag økonomiplanen var at forsøge at begrænse indtægtsnedgangens effekt på lønomkostningerne mest muligt, og i budgettet udgør løn således 64,2% af de samlede omkostninger i 2017 mod 64,5% i Alligevel forventes de samlede lønomkostninger at falde med ca. to pct. i perioden. Til sammenligning falder de øvrige driftsomkostninger over 3 pct. i samme periode. Huslejeudgifterne udviser et fald i budgetperioden. Effekten af indflytning i det tidligere Århus Kommunehospital og rokaderne i forbindelse hermed er dog ikke indarbejdet i budgettet for , idet indflytningsplanerne og lejevilkår endnu ikke er fastlagt. Målsætningen er, at huslejeudgifternes andel af de samlede omkostninger ikke må stige, men på kort sigt vil der være omkostninger forbundet med ibrugtagningen af Kommunehospitalet fra 2020 som følge af rokader og udflytninger fra eksisterende lejemål. 8

9 Usikkerheder i budget Over en budgetperiode på fire år vil der helt naturligt være en række usikkerhedspunkter. Tabel 4 giver et overblik over de væsentligste, hvoraf nogle er beskrevet i det ovenstående og nogle ikke er. Tabel 4. Væsentlige usikkerhedspunkter i budget Område Usikkerhedsfaktor Uddybning - hvordan kan AU blive påvirket? Uddannelse Vil AU modtage "fremdriftsbøder" - og i givet fald hvor store? Hvis de årlige mål for studietidsreduktioner frem mod 2020 ikke nås, vil universitetet få en reduktion i færdiggørelsesbevillingen. I 2017 kan maksimalt reduceres 62% af bevillingen, mens der fra 2018 kan reduceres. Effekt kan indtræffe med... Indregnet i B17? Kort sigt Der er indregnet forventning om delvis bøde i alle år. Vil færdiggørelsesbonustakster afvige meget fra FFL17? Selv uden fremdriftsbøder er færdiggørelsesbonus vanskelig at prognosticere, fordi den endelige bonustakst først beregnes ultimo regnskabsåret. Ændrede takster kan nemt flytte et tocifret millionbeløb i forhold til budgetforudsætningen. Kort sigt Budget opererer med takster fra FFL17. Hvordan påvirker fremdriftsreformen studenteradfærden? De første års erfaringer med fremdriftsreformen giver ikke et entydigt billede. Alt i alt forventes en hurtigere gennemsnitlig gennemførelseshastighed over årene, men det kan blive på bekostning af gennemførelsesprocenten. Fremdriftsreformen "version 2.0" opbløder kravet om tvangstilmelding til eksamen. Kort sigt Forventet effekt er forsøgt indregnet i aktivitetsprognosen pr. uddannelse. Kan "taxameterløftet" fastholdes alle år? I FFL17 er taxameterløftet på kr./stå til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser (primært AR og BSS) forlænget i 2017, mens der er afsat en reserve til formålet i I 2020 er der endnu ingen finansiering. Mellemlangt sigt Det er indregnet, at taxameterløftet forlænges i alle år. Basisforskning Vil AU fastholde sin andel af basismidlerne i forhold til sektoren? AU's andel forventes fra FL17 at ligge fast til og med Men hvis andre universiteter i gennemsnit vækster hurtigere end AU på parametrene i modellen, så vil AU miste andele på sigt. Langt sigt Det er indregnet, at AU fastholder sin andel. Myndighedskontrakter Vil der ske ny konkurrenceudsættelse af kontrakterne? Det er et rammevilkår, at dele af kontrakterne vil kunne blive konkurrenceudsat. Mellemlangt sigt Kontrakterne er budgetterede ihht. FFL17 Eksterne midler Kan universitetssektoren fastholde "sin" andel af forskningsmidlerne? Hvis fremtidige politiske prioriteringer går i retning af mere innovation og erhvervsrettet forskning frem for fri forskning/grundforskning, vil det kunne forskyde offentlige forskningmidler fra universiteterne til andre aktører. Fordeling af forskningsreserverne efter 2017 er ukendt og dermed er også fordelingen på programmer og virkemidler usikker på sigt. Dette har først egentlig budgeteffekt fra Langt sigt Der er til dels regnet med fastholdelse. Men også at eksterne tilskud falder fra 17 til 20 Øvrige forhold Vil flytterokade og indflytningen til KH ændre væsentligt på den samlede bygningsøkonomi? Væsentlige dele af økonomien omkring indflytningen til det tidligere Århus Kommunehospital (KH) mangler fortsat at blive afklaret. Langt sigt At fraflytning af eksisterende lokaler modsvarer KHomkostningen. Kommer der en taxameterreform, og hvordan vil den se ud? Der forventes en reform, men tidligst med effekt fra Nuværende politiske signaler indikerer, at modellen bl.a. skal tage hensyn til beskæftigelse og regionale hensyn og at modellen vil bestå af både faste og aktivitetsbaserede tilskud. Mellemlangt sigt Elementerne i reformen er ukendte og ikke forsøgt indregnede. Ingeniørsatsningens forløb - bliver den specifikke udviklingstakt anderledes? Aktivitetsniveauet kan få et andet forløb pba. faktiske optagelsestal, hvornår akkrediteringer opnås osv. AU vil forsøge at tilpasse omkostningerne i takt med eventuelle aktivitetsændringer. Mellemlangt sigt Indregnet effekt på indtægter og omkostninger efter pt. bedste bud. 9

10 Resumé Generelt tegner der sig en nedadgående udviklingstendens for indtægterne i budgethorisonten Såfremt dette billede skal ændres, vil det formentlig kræve en ændring i det politiske klima til fordel for mere forskning og uddannelse og/eller en kraftig, samfundsmæssig vækst, der alt andet lige også vil smitte af på universitetssektoren på langt sigt. En sådan udvikling er ikke indregnet i budgettet. Budgettet indeholder naturligvis mange usikkerhedspunkter, hvilket er skitseret i Tabel 4. Universitetet kunne have valgt at indlægge en mere optimistisk vinkel i nogle af budgetforudsætningerne, ligesom den kunne have været mere pessimistisk. Men overordnet set er de indlagte forudsætninger afbalancerede i forhold til de risikomønstre og den information, som AU kender til. Selv om AU gerne havde været besparelserne på finansloven og de afledte, nødvendige besparelsestiltag på universitetet foruden, står AU godt rustet til at imødegå indtægtsudfordringen. Udgangspunktet er resultatmæssige overskud på den ordinære drift på 52 mio. kr. i 2015 og 92 mio. kr. i 2016 (ØR3). Det giver, sammen med fakulteternes udsvingsordning, mulighed for, at tilpasningen til de forventede indtægtsvilkår kan ske glidende hen over budgetperioden. Budget er dog langt fra kun at være et sparekatalog. Eksempelvis har hver dekan indbygget et strategisk råderum i budgettet, som giver luft til at investere i nye, faglige satsningsområder på fakultetet. Derudover godkendte bestyrelsen i juni en investering til fire strategiske satsningsområder, der hver især kommer til at styrke fakulteternes faglige niveau og udvikling. Disse investeringer og tiltag understøtter AU s strategiske kurs hen mod i endnu højere grad at fokusere på samfundets behov. En kurs, der uafhængigt af økonomiske konjunkturer, vil blive fastholdt i de kommende år. 10