Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab."

Transkript

1 Klassekursus Én for alle og alle for én Klassekursus er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på både individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag klassekursus Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab. Overskriften er Én for alle og alle for én og kurset vil arbejde med at opbygge klassen som team igennem øvelser og opgaver, der kræver samarbejde af forskellig art. Der er fokus på, at eleverne får viden om egne og andres holdninger, værdier, arbejdsstrategier m.m. Eleverne vil opleve nye og ukendte sider af sig selv og hinanden og der arbejdes med bevidstgørrelse gennem elevernes egne målformuleringer og evaluering. Kurset kan skabe en større forståelse for hinandens forskelligheder og klassens indbyrdes tolerance øges. Forskelligheder skal ikke kun accepteres, men også anvendes, derfor skal eleverne på kurset også indgå i forskellige samarbejdsrelationer og løse opgaver. Derved får eleverne erfaringer med, at forskelligheder i et klassefællesskab er en styrke i et samarbejde om en opgaveløsning. Eleverne vil opdage, at der er brug for forskellige kompetencer i tilgangen til forskellige opgaver. Kurset vil i høj grad sætte fokus på begrebet samarbejde og forskelligheders betydning i et konstruktivt samarbejde. Eleverne vil få erfaringer med samarbejdskompetencer og samarbejdsstrategier og dermed få redskaber til at deltage aktivt i en fælles tilgang til en opgave. Kurset vil give klassen gode 1

2 forudsætninger for at sammensætte konstruktive grupper i forbindelse med f.eks. projektopgaven. Der er i kurset Én for alle og alle for én ikke et særligt fokus på den elev, der har været en del af et intensivt læringstilbud, men fokus på at det gode klassefællesskab er et fællesskab, hvor alle deltager aktivt i det faglige og sociale liv. Mål for kurset Én for alle, alle for én : At klassens elever får: Et større kendskab til egne og andres samarbejdsstrategier Et større kendskab til egne og andres kompetencer og udfordringer Et større kendskab til egne og andres værdier og holdninger Viden om samarbejdsstrategier som turtagning, lytteposition, ordstyrer, konstruktiv feedback, indlede samarbejde, afslutte samarbejde, opgave-fordeling m.m. Viden om gruppesammensætning i forhold til konkrete opgaver Redskaber til gruppedannelse eksempelvis i forbindelse med projektopgaven eller lignende gruppeprøver En A-ha oplevelse i forhold til personligt ansvar i forhold til klassens fællesskab Et styrket selvværd og selvtillid Et styrket sammenhold Procesforløb Kurset vil strække sig over ca. 4 måneder, hvor en ressourceperson (AKT- / inklusionsvejleder eller inklusionskonsulent fra Læring for alle) vil holde 3 oplæg á ca. 2-timers varighed. 1.oplæg: Bliv klog på dig selv og dine samarbejdskompetencer 2.oplæg: Vigtige roller i samarbejdet 3.oplæg: Gode team i klassen 2

3 I perioden mellem oplæggene skal klassen sammen med klassens lærer/-ere arbejde med teambuilding og træne samarbejdskompetencer. Supplerende øvelser findes i dette materiale. Det er også muligt, at eleverne træner samarbejdskompetencer, med afsæt i det gruppearbejde som allerede er planlagt som aktiviteter i klassens faglige undervisning. Ramme En ressourceperson (AKT- / inklusionsvejleder eller inklusionskonsulent fra Læring for alle) holder 3 oplæg á ca. 2,5 timers varighed med ca. 1-2 måneders mellemrum. Klassens lærer og gerne flere lærere og/eller pædagog er tilstede under oplæggene. De 3 oplæg laves i et lokale, hvor eleverne kan sidde ved gruppeborde med plads til 4. Nogle af opgaverne vil kræve gulvplads. Nogle af opgaverne kræver specielle materialer Hvilket er nævnt i gennemgangen af opgaven. 3

4 Procesforløb Teamrefleksion og målformulering med ressourceperson Ressourceperson laver 1. oplæg i klassen Lærerteamet laver teamøvelser i klassen hver uge Ressourceperson laver 2. oplæg i klassen Lærerteamet laver teamøvelser i klassen hver uge Ressourceperson laver 2. oplæg i klassen Lærerteamet laver teamøvelser i klassen hver uge 4

5 Indledende teamrefleksion i forhold til ønsker for klassen som et team klassens samarbejdskultur Inklusionskonsulenten fra Læring for alle eller én af skolens ressourcepersoner indleder klassekurset sammen med teamet. Teamet interviewes om det, som teamet ønsker, der skal være anderledes i klassens samarbejdskultur. Denne indledende refleksion vil få betydning for volumen på klassekurset. De tre oplæg vil være ens uafhængig af refleksionsmødets udfald, mens lærernes arbejde med team-buildingsøvelser i den mellemliggende periode vil afhænge af de mål som lærerne opstiller. Drejebog for indledende teamrefleksion: Tilstand og ønske Interviewer: Fortæl om en udfordring som I, i øjeblikket oplever i forhold til klassens samarbejdskultur Interviewede: Fortæller om en udfordring Interviewer: Fortæl hvordan du/i ønsker, at klassens samarbejdskultur ser ud om ca. et halvt år Mulige spørgsmål: Hvordan ønsker I, at klasses samarbejdskultur ser ud om nogle måneder? Hvad gør eleverne, som fortæller dig, at udfordringen bevæger sig i den ønskede retning? Hvad gør eleverne, som de ikke gør i dag? Hvad gør du, som du ikke gør i dag? Hvis der er kollegaer der understøtter, hvad gør de så? Hvis I samarbejder med nogen hvem så? Og hvordan? Hvad vil være et lille tegn på, at klassens samarbejdskultur udvikler sig positivt? 5

6 Når udfordringen er ved at være løst i klassen, hvilken forskel vil det gøre for dig? For eleverne? For teamet? For skolen? For forældrene? Formulering af færdigheder Interviewer: Hvilke kompetencer eller færdigheder skal eleverne have for at nå frem til den klassekultur som I ønsker? Mulige spørgsmål: Hvilke færdigheder skal eleverne lære for, at jeres billede af det fremadrettede klassefællesskab og samarbejde kan nås? Hvad kan du gøre for at fremme dette? Hvad kan andre (ledelse, kolleger, forældre m.v.) gøre for at fremme dette? Tror du eleverne er motiveret for at lære færdighederne? Hvad kan du gøre som kan motivere dem? Hvad kan andre gøre? Interviewer: I skal udvælge 2-3 kompetencer eller færdigheder, som I gerne vil rette et særligt fokus på, at eleverne får erfaringer med og i en grad tilegner sig. Formulering af mål Interviewer: Hvilke 2-3 mål ønsker I at opstille for klassen? Handleplan Interviewer: Der vil være 3 oplæg som ressourcepersonen holder og i tidsrummet mellem oplæggene vil I selv arbejde med strukturerne. Der er forslag til opgaver som I kan anvende eller hente inspiration i. I skal minimum lave 1 øvelse om ugen, afhængig af jeres målformulering vil I måske skulle gøre det oftere. 6

7 Involvering af det resterende team Interviewer: Forskellige faglærere har klassen i mange timer om ugen og de bruger også gruppearbejde som arbejdsmetode. På hvilken måde tænker I dem ind i dette forløb? Mulige spørgsmål: I hvilken grad ønsker I at involvere resten af teamet? Hvordan forestiller I jer at involvere dem? Hvordan får faglærerne viden om forløbet og forløbets resultater? Er det på informationsniveau eller skal de også lave øvelser med klassen? Beslutninger Interviewer: Jeg har en side (Ark 3 Aftalepapir & oversigt over afprøvede øvelser), hvor vi skriver aftalerne ind. Så går vi fra mødet og ved, hvornår oplæggene ligger og hvem der gør hvad. Sammen med aftalepapiret følger en liste, hvor I skal skrive, hvilke øvelser I laver med klassen i perioden mellem oplæggene. Det forventes som tidligere nævnt at eleverne laver mindst 1 øvelse eller anden gruppesamarbejde om ugen. 7

8 Ark 3 Aftalepapir & oversigt over teambuildings-øvelse ser således ud: Aftalepapir: Mål for forløbet: Dato for 1. oplæg: Dato for 2. oplæg: Dato for 3. oplæg: Hvem laver øvelser med klassen i øve-perioden? Hvor ofte laves der øvelser? Hvordan involveres resten af teamet? Øvelser i klassen efter 1. oplæg Undervejs i øve-perioden nedskriver lærerne navnene på de afprøvede øvelser. (Hvis den anvendte teamøvelse er gruppearbejde fra den daglige undervisning, skrives der det i stedet for Navn på de afprøvede øvelser ) Uge 1 Navn på de afprøvede øvelser Uge 2 Osv. 8

9 1. Oplæg Bliv klog på dig selv og dine samarbejdskompetencer Varighed: 2,5 timer Målet med 1. oplæg: - At eleverne udvider deres forståelse af team og gruppearbejde - At eleverne hver især udfylder et skema med færdigheder og kompetencer - At eleverne hver især opstiller mål for udvikling af samarbejdskompetencer Praktiske forhold og materialeliste: Lokale med computer og projekter. Et lokale eller et fællesareal med plads til en fysisk aktivitet. (Øvelse 2 kræver plads) Klassens lærere fordeler klassens elever i team med 4 elever i hvert team. Eleverne skal under 1. oplæg arbejde i 3 forskellige team. Labels Til elevernes navne (Hvis den der holder oplægget ikke kender eleverne) 1 røde blyant til hver elev. 1 blyant til hver elev. 1 langt tov (ca 6 m.) til hvert team. 1 lagen (eller lignende) til hvert team 10 stk spaghetti og 10 skumfiduser til hvert team. Et målebånd til læreren. Iagttagelsespunkter: De lærere eller pædagoger, der deltager i oplægget kan på s. 45 finde bud på iagttagelsespunkter, som kan bruges, når eleverne går i gang med at lave teamøvelser. Drejebog for 1. oplæg: Ressourcepersonen laver en intro til de følgende 2,5 timer. På adressen herunder findes der er Prezi, som bruges som oplæg på klassen. Til det første oplæg skal du bruge slide Herunder følger mulige formuleringer til Prezien. Numrene angiver det nummer, som det enkelte slide har i Prezien. 1. Vi skal i de næste måneder arbejde med klassen som et team og det gode teamsamarbejde. 9

10 2. De hvide skilte, som I kan se på vejen op mod målet, er de tre oplæg, som vi skal have om teamsamarbejde. Målet er på toppen. Målet med forløbet er, at I hver især bliver klogere på jer selv og hinanden og I vil hver især finde frem til, hvad der er jeres styrker og kompetencer, når I samarbejder i forskellige grupper på tværs af klassen. Jeres forskelligheder og kompetencer skal bruges for at få det bedste ud af et teamsamarbejde og for at løse en opgave bedst muligt. Alle klasser samarbejder forskelligt og der opstår tit nogle vaner, der kan være gode eller mindre gode, når det handler om at løse en opgave bedst muligt, hvor alle deltager og er med til at løse opgaven. Hvordan samarbejder I? Hvordan danner I grupper? Hvad styrer hvilke grupper I arbejder I? Opgavens karakter, venskaber, læreren, CL-grupper eller andet. Læreren der observerer klassen nedskriver elevernes udsagn i forbindelse med dette spørgsmål og udsagnene anvendes ved 3. oplæg 3. Vi kommer til at bruge ordet team rigtig meget. Hvad betyder team så! Ordbogen siger: Et team er en gruppe personer, som indgår i et tæt samarbejde om en opgave eller en aktivitet. Et team har et fælles mål, som det går efter og de gør hver især det de kan og det de er gode til i forhold til at opnå målet. 4. Ligesom et fodbold-team eller et Formel1-team, så kan et klasse-team samarbejde på forskellige måder og opnå nogle forskellige resultater. Det kræver øvelse at blive god til at samarbejde. Der er opgaver, som vi ikke kan løse selv. Derfor er det vigtigt, at vi også kan finde ud af at sammarbejde med andre om at løse opgaver. 5. Et teamsamarbejde der fungerer godt vil gøre, at I lærer mere, end I ville kunne, hvis I arbejder alene. Fire hoveder er bedre til at løse en opgave end et. Hvis I skal løse en opgave der hedder: Lav en billedanalyse og fremlæg for klassen Hvilke kompetencer vil så være optimale at få sat i spil for at få et godt og spændende resultat? Eller: Hvad er danskernes holdning til dyremishandling? Hvilke kompetencer vil så være optimale at få sat i spil for at finde og formidle et godt og spændende svar? I vil igennem den næste tid lave en masse forskellige mindre øvelser og opgaver, som alle har det mål at gøre Jer dygtigere til gruppearbejde. Et gruppearbejde, hvor I alle bidrager med jeres forskellighed og forskellige kompetencer og får nogle gode resultater. I vil om nogle måneder være bedre til at sammensætte grupper afhængig af den opgave der skal løses og ikke kun i forhold til hvem man plejer at være i gruppe med. Så opgaven er i høj grad med til at styre, hvem der skal arbejde sammen. 10

11 Sidst på dagen i dag vil I også sætte jer nogle individuelle mål for, hvilke samarbejdskompetencer I hver især gerne vil udvikle. De mål vil I få mulighed for at øve i nogle uger inden det næste oplæg oplæg starter: Der er mange forskellige samarbejdskompetencer i spil, når I løser opgaver sammen. Det handler ikke kun om faglige kompetencer som fx at være hurtig til at læse eller være matamatik-skarp. Det er godt at have med sig, men der skal mere til og det vil vi blive klogere på sammen. 7. Her er nogle vigtige samarbejdskompetencer og roller i et teamsamarbejde. Om lidt får i et ark med endnu flere kompetencer, som vi gennemgår. 8. Denne lille film er lagt på You-tube af nogle piger, som har lavet et rollespil der viser, hvordan et gruppearbejde kan se ud. Hvad tænker I om samarbejdet? Hvilke samarbejdskompetencer kunne have hjulpet dem for at løse opgaven? 9. Udlevering af Elevark. Gennemgang af Ark 1 - Elevark s. 1 2 Ressourcepersonen uddeler Ark 1 - Elevark (Gerne i mappe) I skal bruge disse ark undervejs i forløbet og I skal kun bruge arkene her på skolen Derfor bliver arkene her på skolen. Vi gennemgår fælles rækken af samarbejdskompetencer og roller på s. 1, så vi er enige om, hvad ordene indeholder. Gennemgang af ord og betydning. Derefter gennemgår vi fælles opgaverne på s. 2. Dernæst får I hver især 5 min., jeg deler en rød blyant ud og I skal sætte en streg ud for de kompetencer, som I tror, at I bringer i spil, når I laver gruppearbejde. Sæt højest 5 streger. Efter 5 min.: Saml de røde blyanter sammen. Nu har I nogle røde streger på jeres ark og i løbet af dagen vil der komme en masse blyantstreger, som viser de kompetencer, I bruger, når I løser opgaver i grupper. Nu går vi i gang med den 1. teamøvelse, hvor I 4, der sidder omkring bordet, skal samarbejde. Efter hver øvelse sættes I i nogle nye grupper. Grupperne er lavet på forhånd. 11

12 Team-øvelserne sættes i gang Teamøvelserne findes på s øvelser. Afhængig af tidsforbrug i øvelserne kan klassen nå at lave 2 eller 3 øvleser. 12

13 1. teamøvelse - Slå en fælles knude på et langt tov Materialer: Et langt solidt reb på ca 6 m. til hvert team (4 personer) Fremgangsmåde: Alle 4 personer tager fat om tovet og slår en knude uden at slippe tovet med hænderne. Når holdet har lavet en knude på tovet, skal knuden løses op igen. Uden at slippe med hænderne. Når eleverne har løst opgaven kan der laves nye regler. FX at alle 4 skal have lukkede øjne eller ikke må kommunikere osv. De kan også forsøge at optimere på deres tid. Efter øvelsen: Metaspørgsmål i plenum (max 5 min.): - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvordan løste I udfordringerne? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne løser opgave 3 på på s. 2 i Ark 1 Elevark : Brug 3 min. for dig selv: Hvilke kompetencer brugte du i teamsamarbejdet? (Sæt nye blyantstreger i 1. indføringsark s. 3. Sæt gerne flere streger i den samme cirkel.) Hvorfor var der nogle af dine kompetencer som ikke kom i spil i teamsamarbejdet? Er der noget du vil gøre anderledes næste gang? Brug 5 min. på teamsnak: Du får 1 min. til at læse de kompetencer højt, som du selv fik øje på, at du brugte. De andre elever nævner de kompetencer som de så at du brugte og hvis de nævner kompetencer, som du ikke fik øje på, så sæt en blyantstreg i kompetencerne. Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 13

14 2. teamøvelse Gå på lagen (kræver plads) Materialer: Et lagen til hvert team (4 personer) Fremgangsmåde: Fold lagenet ud på gulvet og stil jer oven på lagenet Imens teamet står på lagenet, skal I flytte lagnet 5 meter Når I har flyttet jer 5 meter, så vend lagnet om så bagsiden kommer opad mens i står på lagenet. Når eleverne har løst opgaven kan der laves nye regler. FX at alle 4 skal have lukkede øjne eller ikke må kommunikere osv. Efter øvelsen: Metaspørgsmål i plenum (max 5 min.): - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvordan løste I udfordringerne? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne løser opgave 3 på på s. 2 i Ark 1 Elevark : Brug 3 min. for dig selv: Hvilke kompetencer brugte du i teamsamarbejdet? (Sæt nye blyantstreger i 1. indføringsark s. 3. Sæt gerne flere streger i den samme cirkel.) Hvorfor var der nogle af dine kompetencer som ikke kom i spil i teamsamarbejdet? Er der noget du vil gøre anderledes næste gang? Brug 5 min. på teamsnak: Du får 1 min. til at læse de kompetencer højt, som du selv fik øje på, at du brugte. De andre elever nævner de kompetencer som de så at du brugte og hvis de nævner kompetencer, som du ikke fik øje på, så sæt en blyantstreg i kompetencerne. Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 14

15 3. teamøvelse Byg et tårn Materialer: 10 stk spaghetti og 10 skumfiduser til hvert team (4 personer). Et målebånd til læreren Fremgangsmåde: Teamet får udleveret materialerne. De skal bruge alle materialer og bygge et tårn, der kan stå af sig selv. Inden teamet laver tårnet skal de aftale og nedskrive på tavlen, hvor mange centimeter de vil lave tårnet. Mens de laver tårnet skal de vurdere, hvornår de tror, at de rammer det aftalte antal centimeter. Læreren måler det færdige resultat og skriver det på tavlen. Det team der kommer tættest på de aftalte antal centimeter er opgavens vinder. Efter øvelsen: Metaspørgsmål i plenum (max 5 min.): - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvordan løste I udfordringerne? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne løser opgave 3 på på s. 2 i Ark 1 Elevark : Brug 3 min. for dig selv: Hvilke kompetencer brugte du i teamsamarbejdet? (Sæt nye blyantstreger i 1. indføringsark s. 3. Sæt gerne flere streger i den samme cirkel.) Hvorfor var der nogle af dine kompetencer som ikke kom i spil i teamsamarbejdet? Er der noget du vil gøre anderledes næste gang? Brug 5 min. på teamsnak: Du får 1 min. til at læse de kompetencer højt, som du selv fik øje på, at du brugte. De andre elever nævner de kompetencer som de så at du brugte og hvis de nævner kompetencer, som du ikke fik øje på, så sæt en blyantstreg i kompetencerne. Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 15

16 Dagens afslutning Fælles metadialog Eleverne inddrages i samtalen om, hvad klassen ønsker i forhold til klassens samarbejdskultur. Spørgsmål: Hvad gik særlig godt i teamsamarbejdet? Hvad fra dagens teamsamarbejde skal I blive ved med at gøre? Hvad fra dagens teamsamarbejde vil I ikke gøre igen? Hvad bør I gøre næste gang, som I ikke gjorde denne gang? Hvad gjorde I ikke i teamsamarbejdet, som I for alt i verden også skal undgå at gøre? Hvad ønsker I jer af klassens samarbejdskultur? (Klassens lærer nedskriver elevernes udsagn og de tages frem på 3. kursusdag) Blyantstreger overføres til Mine kompetencer På 1. indføringsskema på s. 3, har du nu en masse blyantstreger. De viser de samarbejdskompetencer, som du har brugt i dag. I satte også nogle røde streger i de kompetencer som I forventede at bruge. Kig lige på dem og se om det i forventede holdt stik. Måske har I sat streger i kompetencer som I slet ikke vidste at I havde. Du skal føre alle blyantstreger ind i arket Mine kompetencer på s. 1. Når kurset er færdigt om nogle måneder, vil du have mange streger på arket Mine kompetencer og du kan se, hvor dine spidskompetencer er. Opstilling af individuelle mål Eleverne laver s. 4 Hvilke kompetencer ønsker jeg at blive bedre til? Som afslutning på dagen skal I hver især finde 2 kompetencer, som I gerne vil øve til næste gang vi skal have nogle timer sammen. De kompetencer som I vælger kan være kompetencer, som I slet ikke har, eller som I allerede har en lille smule og som I gerne vil blive bedre til. For at I kan støtte hinanden i at nå jeres mål, laver vi lige en runde til sidst, hvor I nævner de 2 kompetencer, som I vil øve. Når vi ses om nogle uger, vil vi starte dagen med, at I evaluerer jeres eget mål. I får nu 5 min. for jer selv til at lave mål. 16

17 Efter ca 5 min.: I nævner på skift de 2 kompetencer, som I vil øve. Afsluttende ord Tak for samarbejdet om samarbejde vi ses om nogle uger. 17

18 1.Øveperiode Bliv klog på dig selv og dine samarbejdskompetencer Herunder er der idéer til øvelser, der kan bruges i klassen i den 1. øveperiode. Bemærk at der til øvelserne skal bruges forskellige materialer. De er nævnt i gennemgangen af øvelsen. Det er også muligt at tage udgangspunkt i gruppearbejde, som er en allerede planlagt del af undervisningen og dermed en del af dagligdagen. Eleverne skal i begge tilfælde forholde sig til følgende: FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. EFTER øvelsen: Eleverne skal overveje, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 5 i Elevark (Der vil i løbet af øveperioden komme rigtig mange streger arket. Det kan eventuelt være nødvendigt at udlevere et ekstra ark til eleverne.) Der er bagerst i Elevark sat sider ind som kan bruges til log-bogsskrivning. Inden 2. oplæg: Eleverne skal føre alle deres streger fra Indføringsark på s. 5 ind i Mine samarbejdskompetencer s

19 Teamøvelser til 1. øveperiode: Teamøvelse 3 blinde skriver TEAM på en avis Formål: At teamet løser en opgave, hvor løsningen kræver, at teamet kommunikerer godt sammen, lytter og justerer sig og bevarer ro. Se et eksempel på øvelsen: Materialer: En avis, en tyk tush, 4x 1m. snor eller gaffa-tape og 3 tørklæder som bruges som bind for øjnene til hvert team (4 personer) Organisering: 4 elever omkring et bord FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Teamet sidder omkring et bord Fold avisen ud midt på bordet Bind de 4 snore fast omkring den tykke tush 3 teammedlemmer skal have bind for øjnene og 1 teammedlem skal guide de blinde teammedlemmer Teamet skal skrive TEAM med blokbogstaver Efter hvert bogstav er det en idé at lade det næste teammedlem overtage guide-rollen Teamet har ca. 5 min. til at løse opgaven EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? 19

20 Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 5 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. Øvelsen kan gentages efter nogle dage, hvor eleverne bytter roller. Teamøvelse Fortæl hvad vi skal tegne Formål: At give teamet løser en opgave, hvor løsningen kræver, at gruppen kommunikerer godt sammen, og hvor systematik og kreativitet er en nødvendighed. Materialer: 1 billede (se eksempler på s i dette materiale), 1 A3 papir og evt. farver til hvert team (4 personer). Organisering: 4 elever omkring et bord FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: 2 elever (AA) får 1 billede som de andre 2 (BB) ikke må se. AA skal sidde med ryggen til bordet og fortælle BB, hvad der er på billedet. BB sidder med et fælles stykke A3 papir og nogle farver. BB skal tegne og male det de hører AA beskrive. AA må ikke kigge på det BB tegner. Få så mange detaljer med som muligt. Former og farver m.m. Der gives 10 min. til opgaven. 20

21 EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 5 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. Øvelsen kan gentages efter nogle dage, hvor eleverne bytter roller. Klasseøvelse Læg en rundstok ned på gulvet Formål: At eleverne samarbejder i et stor fællesskab hvor bl.a. kommunikation, koordinerende bevægelser og tempo er vigtig for opgaveløsning Materialer: En rundstok på ca. 2 m. (eller lignende. Det kan også gøres i mindre grupper omkring en hula hop ring) Organisering: Halvdelen af klassens elever står på den ene side af rundstokken og den anden halvdel står på den anden side. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. 21

22 Fremgangsmåde: Se på dette link: eller Bemærk fingrenes placering under rundstokken EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 5 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Puslespil Formål: Formålet med denne øvelse er at skærpe elevernes opmærksomhed på hinandens arbejdsprocesser, og værdien i både at give og modtage. Materialer: Hvert team (4 personer) skal have 3 kuverter med puslespil i. I de 3 kuverter er der lige mange brikker, MEN brikkerne passer ikke sammen. I de 3 kuverter er brikkerne fra 3 puslespil blandet. Klip til hvert team 3 billeder (Brug evt. gratis Go-cart postkort), i lige mange stykker (6 8 stk.) og bland brikkerne inden de fordeles i 3 kuverter. Samt papir og blyant. Organisering: 4 elever omkring et bord. 22

23 FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Én elev udpeges som observatør. 3 kuverter med puslespil uddeles til de andre 3 elever.(vær opmærksom på, at de 3 kuverter passer sammen således at de tilsammen danner 3 puslespil) Opgaven går ud på, at I skal samle brikkerne fra kuverterne, så alle til sidst har et færdigt billede foran sig. Der er brikker fra 3 forskellige puslespil i de 3 kuverter. Opgaven skal løses via følgende vigtige regler: -Ingen samtale, mens I udfører opgaven. -Giv brikker væk for at hjælpe andre, men I må ikke lave andres puslespil. -I må ikke selv bede om brikker fra andre eller gøre tegn til, at I mangler brikker. -I må kun give brikker til andre og ikke tage brikker fra andre. Opgaven er løst når 3 af teammedlemmerne har et samlet puslespil foran sig. Eller den eventuelt aftalte tid er gået. Observastøren skal holde øje med følgende og nedskrive: -Hvordan ser det ud når en person opdager en andes behov for en brik? -Hvordan ser det ud når en elev har brug for en andens brik? -Hvad virker godt at gøre for at løse opgaven, når man nu ikke må tale sammen? -Hvis I skal løse denne opgave igen en anden gang, hvad kan teamet så med fordel gøre mere af? - Når opgaven er løst fortæller observatøren til teamet hvad han/ hun har set og noteret. (Det kan i denne forbindelse være en god ide, at udstikke nogle regler for konstruktiv feedback ) EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. 23

24 - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 5 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. Øvelsen kan gentages efter nogle dage, hvor eleverne bytter roller. Teamøvelse Saml tre pinde op Formål: At give teamet en opgave, hvor de oplever, at de kun kan løse opgave ved at være flere. Opgaveløsningen kræver kreativ tænkning og kommunikation. Materialer: 1 kridt og tre pinde til hvert team. Organisering: 4 elever i et team. Øvelsen foregår udenfor eller på et indendørsareal med plads. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Hvert team tegner en streg på jorden/gulvet med et stykke kridt Læreren placerer tre pinde på den anden side at kridtstregen. 1 pind ligger 70 cm fra stregen, 1 pind ligger med 90 cm afstand og 1 pind ligger med 110 cm afstand. Afhængig af hvor lange arme eleverne har Juster evt. i distancen ud til pindene. Teamet skal samle pindene op uden at krydse stregen og uden at røre gulvet på den anden side af kridtstregen. EFTER øvelsen: 24

25 Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 5 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 25

26 2. Oplæg Vigtige roller i samarbejdet Varighed: 2,5 timer Målet med 2. oplæg: - At eleverne får viden om forskellige rollers betydning for et godt teamsamarbejde. Herunder turtagning, lytteposition, ordstyrer, konstruktiv feedback, indlede samarbejde, afslutte samarbejde, opgave-fordeling m.m. - At eleverne får erfaringer med forskellige roller i et teamsamarbejde. - At eleverne hver især opstiller mål for udvikling af sin rolle i et teamsamarbejde. Praktiske forhold og materialeliste: Lokale med computer og projekter. Et lokale eller et fællesareal med plads til en fysisk aktivitet. (Øvelse 2 kræver plads) Klassens lærere fordeler klassens elever i: 1 team med 2 elever 1 team med 3 elever 1 team med 4 elever Labels Til elevernes navne (Hvis den der holder oplægget ikke kender eleverne) 1 blyant til hver elev. 1 pakke post-it til hver 3-mands team Iagttagelsespunkter: De lærere eller pædagoger, der deltager i oplægget kan på s. 45 finde bud på iagttagelsespunkter, som kan bruges når eleverne, går i gang med at lave teamøvelser. Drejebog for 2. oplæg: Ressourcepersonen laver en intro til de følgende 2 timer. Anvend Prezien fra sidst. Anvend slide Herunder følger mulige formuleringer til Prezien. Numrene angiver det nummer, som det enkelte slide har i Prezien. Oplægget varer ca 15 min 26

27 11. Vi skal i dag fortsætte vores tur mod toppen og målet oplæg: I dag kommer vi til at snakke om, hvilke forskellige roller man får eller tager i et teamsamarbejde og I skal afprøve nogle forskellige roller. 13. Inden vi fortsætter stopper vi op og kigger tilbage på den tid der er gået siden sidst. Tænk tilbage på de teamøvelser som I har lavet på klassen. Lav s. 6 i Elevark. 14. Fælles dialog på klassen om de individuelle mål. Vi fortsætter arbejdet med at sætte mål og I får mulighed for at opstille nye mål senere i dag. 15. Overskriften for i dag er Vigtige roller i samarbejdet. Når I samarbejder om opgaver, har I brug for, at I er gode til noget forskelligt. Vi snakkede om forskellige kompetencer sidst. Det er også vigtigt, at der i en gruppe er personer, der har lyst til at tage nogle forskellige roller. Kompetencer og roller hænger tit sammen. Hvis man er god til at stille sig op foran klassen og fortælle om et emne, så vil man ofte gerne have rollen som formidler. MEN det kan også være at man har lyst til at afprøve andre roller, så man ikke hænger fast I at gøre, det man plejer. Gennemgang af ordene. Det er alle ord der kan trænes og udvikles. 16. Læs jobbeskrivelsen fra McDonald s. Hvilke kompetencer, roller og strategier skal et ungt menneske have og kunne for at få job hos McDonald s? Snak om ordenes betydning og hvilke handlinger der knytter sig til ordene. Er der nogen der har fritidsjobs? Hvilke kompetencer og roller bruger du i dit arbejde? Hvad forventer din arbejdsgiver at du kan? Hvad stod der i stillingsopslaget? Har du prøvet at skrive en ansøgning? Hvilke kompetencer skrev du, at du har? 17. Så skal der samarbejdes Team-øvelserne sættes i gang Teamøvelserne findes på s

28 1. Teamøvelse Fortæl og lyt I skal lave en lille øvelse to og to, hvor den ene fortæller om nogen han/hun har oplevet og den anden lytter. Materialer: Ingen Fremgangsmåde: Bed halvdelen af klassen om at gå med dig uden for lokalet. Uden for lokalet fortæller du eleverne, at de skal fortælle om fx en god ferie de har haft. Du lader dem blive udenfor lokalet i et par minutter, for at tænke over hvad de vil fortælle. I mens de tænker går du ind i lokalet og instruere den anden halvdel af eleverne i at lytte aktivt til deres klassekammerats historie. (Husk øjenkontakt, nik med hovedet, åbent kropssprog m.m.) Men når du giver et tegn fx et host, så skal de stoppe med at lytte aktivt og lade som om, at det kammeraten siger er kedeligt. (Kig væk, læg armene over kors, læn dig tilbage i stolen m.m.) Eleverne mødes nu i klassen og sætter sig sammen to og to og når du giver besked starter eleverne med at fortælle og lytte. Din rolle er at iagttage lytte- og fortælle positionerne. Lad snakken fortsætte til den går i opløsning. Hvad sker der med fortællerne og deres motivation for at fortælle? Efter 1. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvad oplevede fortælleren? Hvad oplevede den lyttende? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært som du kan bruge næste gang? 28

29 2. Teamøvelse Fortæl og lyt AKTIVT Formål: I skal lave endnu en øvelse, hvor I skal lytte, men denne gang skal dem, der lytter være aktivt lyttende og spørgende. Rollen som interviewer afprøves. Materialer: Ingen Organisering: Dobbeltcirkler: Bed halvdelen af eleverne om at stille sig i en cirkel på gulvet, med ryggen mod midten og front ud af cirklen. Derefter stiller den anden halvdel af klassen sig i en cirkel rundt om den første cirkel med front mod en klassekammerat fra den inderste cirkel. Fremgangsmåde: Indercirklens opgave: At lytte aktivt (Getag hvad det vil sige at lytte aktivt) til det klassekammeraten fortæller OG stille nysgerrige spørgsmål. Der er én regl som den der spørger skal overholde. Du må ikke stille spørgsmål, som kan besvares med ja/nej. Ydercirklen opgave: At fortælle ud fra en overskrift. (ses herunder) I skal på skift lytte og tale og dele holdninger med hinanden. I skal ikke vurdere hinandens holdninger eller blive enige. I skal være lyttende, fortællende og nysgerrige på det der fortælles. Én af nedenståennde overskrifter læses højt. Efter ca. 3 min. stopper læreren snakken og spørger et par stykker med lytteposition, hvad han/hun har hørt og hvad han/hun oplever ved at have en aktiv lytte position. Derefter spørges et par stykker af fortællerne, hvad de oplever når de bliver lyttet til aktivt? Dernæst bevæger hele den yderste cirkel sig til venstre, så de nu står over for en ny makker (den inderste cirkel bliver stående). En ny overskrift læses højt og efter 3 min. stopper læreren igen snakken og spørger nogle nye, hvad de oplever. For at de to cirkler prøver forskellige roller, så skift og lad indercirklen være fortæller og ydercirklen være aktiv lytter. Gentag et passende antal gange. Idéer til overskrifter: Hvad vil det sige at behandle andre med respekt? Kan du give eksempler? Hvad tror du er det vigtigste du lærer i skolen? Kan du give eksempler? Hvis du kan ønske at få 3 ting opfyldt i skolen hvad skal det så være? Har du nogensinde prøvet at lave om på dig selv og er det lykkedes? Fortsættes på næste side 29

30 Efter 2. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvad kendetegner en god og aktiv lytte-position? Hvad kendetegner en der er god til at spørge/interviewe? Hvad kendetegner en god fortæller? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært som du kan bruge næste gang? Individuelt (3 min.): På s. 7 skal I hver især sætte streger i de kompetencer I har brugt. 30

31 3. Teamøvelse Byg en figur Formål: I skal lave en øvelse, hvor I øver kommunikation. Brug de erfaringer I har med fra de foregående øvelser. I bliver sat i forskellige roller, som I skal øve. Materialer: En æske tændstikker, 20 sugerør eller andet som eleverne kan bygge en figur med til hvert team (3 personer). Organisering: 3 elever omkring et bord. Fremgangsmåde: Teamet får udleveret byggematerialer. De skal bygge en figur. Teamet får 1 min. til at beslutte sig for en figur. Hvert teammedlem får et nummer fra 1 3. og de instrueres i følgende roller. Nr. 1 skal observere/lytte og ikke tale eller bygge. Nr. 2 skal tale og ikke bygge. Nr. 3 skal bygge og ikke tale. Hvert minut skal de skifte roller. Læreren giver signal til eleverne om at skifte. Når alle har prøvet en rolle 2 gange er øvelsen slut og der må ikke bygges videre. Eleverne vil opleve at det kan være svært at få teamsamarbejdet til at køre. Snak om hvad der kan være grunde til det. Efter 3. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvordan opleves det at tage og have forskellige roller? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært, som du kan bruge næste gang? Individuelt (3 min.): På side 7 skal I hver især sætte streger i de kompetencer I har brugt. 31

32 4. Teamøvelse Spotting Til underviseren: Det kan være hjælpsomt for eleverne, at denne øvelse indledningsvis demonstreres på klassen med læreren som én af de tre roller. Formål: I skal i denne øvelse øve interviewformen og afprøve forskellige roller. Materialer: Elevark s. 8 Interviewguide til Spotting Papir (gerne Post-it) og blyant til ressource-spotteren Organisering/Rollefordeling: 3 elever omkring et bord. I skal lave den samme øvelse 3 gange og I får 3 forskellige roller, som I skal afprøve. Én er fortæller, én er interviewer og én er ressource-spotter, der giver positiv feed-back. Forklaring til rollerne: Fortæller: Du skal i 3 min. fortælle om noget du har gennemført på trods af, at du ikke troede, at du kunne gennemføre det. En situation hvor du vandt over dig selv Interviewer: Du skal støtte fortælleren i at fortælle sin historie og stille hjælpe-spørgsmål. På s. 8 i elevarket er der en interviewguide med hjælpespørgsmål. Ressource-spotter: Du skal på Post-it skrive alt det ned, som du hører fortælleren gør godt i sin fortælling. Hvad gør fortælleren godt? Hvilke ressourcer og kompetencer har fortælleren i sin fortælling? Fremgangsmåde: Den med det korteste hår fortæller først, den med det længste hår er interviewer og den sidste er Spotter. Rollerne skifter efter ca 5 min og rollerne kører med uret rundt. Fortælleren fortæller i 3 min. og intervieweren hjælper fortælleren med støtte-spørgsmål. Bagefter får Spotteren 2 min. til at fortælle om de ressourcer og kompetencer, som fortælleren viste i sin fortælling. Hvis Spotteren har skrevet på Post-it, så sættes Post-it på fortælleren, mens de læses op for fortælleren. Efter ca 5 min. skifter I roller og gentager øvelsen. Fortsættes på næste side 32

33 Efter 4. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvad oplevede fortælleren? Hvordan var det at modtage positiv feedback? Hvad oplevede den intervieweren? Hvad oplevede Spotteren? Hvordan var det at give positiv feedback? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært som du kan bruge næste gang? Individuelt (3 min.): På s. 7 skal I hver især sætte streger i de kompetencer I har brugt. 33

34 Dagens afslutning Fælles metadialog Eleverne inddrages (som efter 1.oplæg) i samtalen om, hvad klassen ønsker i forhold til klassens samarbejdskultur. Spørgsmål: Hvad gik særlig godt i teamsamarbejdet? Hvad fra dagens teamsamarbejde skal I blive ved med at gøre? Hvad fra dagens teamsamarbejde vil I ikke gøre igen? Hvad bør I gøre næste gang, som I ikke gjorde denne gang? Hvad gjorde I ikke i teamsamarbejdet, som I for alt i verden også skal undgå at gøre? Streger overføres til Mine kompetencer På 2. indføringsskema på s. 7, har du nu en masse blyantstreger. De viser de samarbejdskompetencer, som du har brugt i dag. Du skal føre alle streger ind i arket Mine kompetencer på s. 1. Når kurset er færdigt om nogle måneder, vil du have mange streger på arket Mine kompetencer og du kan se, hvor dine spidskompetencer er. Opstilling af individuelle mål Eleverne laver s. 9 Hvilke kompetencer ønsker jeg at blive bedre til? Som afslutning på dagen, skal I ligesom sidste gang hver især finde 2 kompetencer, som I gerne vil øve til næste gang. De kompetencer som I vælger kan være kompetencer, som I slet ikke har eller som I allerede har en lille smule og som I gerne vil blive bedre til. Det er også muligt at arbejde videre med de mål, som du satte sidst og justere i hvordan du vil øve dine mål. For at I kan støtte hinanden i at nå jeres mål, laver vi lige en runde til sidst, hvor I nævner de 2 kompetencer, som I vil øve. Når vi ses om nogle uger, vil vi starte dagen med, at I evaluerer jeres eget mål. I får nu 5 min. for jer selv til at lave mål. Efter ca 5 min.: I nævner på skift de 2 kompetencer, som I vil øve. Afsluttende ord Tak for samarbejdet om samarbejde vi ses om nogle uger. 34

35 2. Øveperiode Vigtige roller i samarbejdet Herunder er der idéer til øvelser, der kan bruges i klassen i den 2. øveperiode. Det er også muligt at tage udgangspunkt i gruppearbejde, som er en allerede planlagt del af undervisningen og en del af dagligdagen. Eleverne skal i begge tilfælde forholde sig til følgende: FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. EFTER øvelsen: Eleverne skal overveje, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 10 (Der vil i løbet af øveperioden komme rigtig mange streger arket. Det kan eventuelt være nødvendigt at udlevere et ekstra ark til eleverne.) Der er bagerst i Elevark sat sider ind som kan bruges til log-bogsskrivning. Inden 3. oplæg: Eleverne skal føre alle deres streger fra Indføringsark på s. 10 ind i Mine samarbejdskompetencer s

36 Teamøvelser til 2. øveperiode: Teamøvelse Bytte plads Formål: At teamet løser en opgave, hvor de øver strategisk planlægning og bruger kreativ tænkning samt kommunikerer hensigstmæssigt. Materialer: Markering af 4 felter som eleverne skal stå i. Organisering: 4 elever (Hver får et nr. fra 1 4.) og en del gulvplads. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: - Eleverne stiller sig som følgende i start position: Elev nr. 1 Elev nr. 2 Elev nr. 3 Elev nr. 4 - Med nedstående regler skal eleverne bytte plads, så de står i følgende position: Elev - Elev Elev Elev nr. - 4 nr. 3 nr. 2 nr Eleverne skal afslutte med at flytte tilbage til deres start position: Elev nr. 1 Elev nr. 2 Elev nr. 3 Elev nr. 4 - Følgende regler skal følges: Tilladt at gå til tom plads lige ved siden af. Tilladt at springe til tom plads ved at springe en person over. Ikke tilladt at springe til tom plads ved at springe to personer over. 36

37 EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 10 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Byg en Lego-figur Formål: Øve kommunikation og arbejdsdeling Materialer: En samlet lego-figur (master) og hvert team får 1 sæt legoklodser, der samlet giver master - figuren. Organisering: Ca 7 elever omkring et bord Ca 10 m. fra elevernes borde stilles et bord med en tegning af en lego-figur eleverne skal kunne løbe mellem bordet med tegningen og deres eget bord, hvor de skal konstruere figuren. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Den samlede legofigur stilles på et bord ca 10 m, vær fra eleverne. Grupperne samles omkring bordet med master lego-figuren (Der er et klæde over figuren). Alle elever får lov til at kigge på figuren i 15 sek. Grupperne går tilbage til deres arbejdsbord, hvor klodserne ligger. 37

38 Gruppen får 2 min til at forddele følgende 2 roller: At bygge og at løbe frem og tilbage mellem master lego-figuren og arbejdsgruppen og formidle figurens udseende mm. Opgaven er på tid og den gruppe der er først færdig eller når længst på 10 min. vinder. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvorfor blev rollefordelingen som den gjorde? - Holdt I jeres aftaler i forhold til rollefordelingen? - Hvilke fordele og ulemper var der ved den rollefordeling i besluttede? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 10 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Hvad mener vi? Formål: I denne øvelse hjælper teamet hinanden med at finde nogle synspunkter i forhold til forskellige udsagn. Synspunkterne skal præsenteres for klassen. Teamet øver kommunikation, lytteposition og formidling af synspunkter. Materialer: 1 sæt kort med udsagn til hvert team. (Kortene er på s i dette materiale.) 1 terning til læreren Organisering: 3 elever i et team omkring et bord. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. 38

39 - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Hvert team får et sæt kort med udsagn. Kortene placeres på midten af bordet med udsagnene nedad. Hver elev får et nummer fra 1-3 Nr. 1 starter med at trække et kort og læse et udsagn op. Nr. 2 starter med at komme med sine synspunkter i forhold til udsagnet. Hver elev får 1 min. (Eller hvad læreren vurderer passende) til at komme med deres synspunkter. Ordet går på tur og de andre to elever lytter. Efter at de 3 elever hver har haft taletid, får teamet 2 min. til at snakke sammen om deres synspunkter. Målet er, at de får snakket om deres forskellige synspunkter, så alle i teamet kan præsentere de forskellige synspunkter. Efter at teamet har talt sammen i 2 min. afbryder læreren og kaster en terning. (Bliv ved til den lander på 1 3). Terningen afgør hvem i teamet, der skal rejse sig op og formidle/præsentere de forskellige synspunkter. Processen gentages tre gange. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvorfor blev rollefordelingen som den gjorde? - Holdt I jeres aftaler i forhold til rollefordelingen? - Hvilke fordele og ulemper var der ved den rollefordeling i besluttede? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 10 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 39

40 Teamøvelse Beskyttelsesrummet Formål: At teamet løser en opgave, hvor de øver, at teamet på skift giver hinanden taletid og lytter. At de argumenterer, træffer beslutninger. Materialer: Arket Bunkeren Hvem skal overleve (Findes på s ) kopieres til alle elever. Organisering: 4 elever omkring et bord. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Teamet sidder omkring et bord og alle 4 får udleveret et ark Bunkeren Hvem skal overleve? Opgaveformuleringen står øvers på arket og den læses højt for eleverne. Beskrivelsen af de forskellige personer læses højt. Teamet får 20 min til at diskutere og lave en prioriteret rækkefølge. Teamet indleder med at lave en plan for, hvordan de vil bruge de 20 min. Vil de på skift have taletid? Træffes der beslutninger undervejs eller tilsidst? Laver de hver isæt en prioriteret rækkefølge som de diskuterer? EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer/roller var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 10 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 40

41 Teamøvelse Ind i cirklen Formål: At teamet løser en opgave, hvor de øver strategisk planlægning og bruger kreativ tænkning. At de kommunikerer hensigstmæssigt og fordeler roller. Materialer: 1 m. tov til hvert team som bindes sammen, så det danner en cirkel på jorden. Organisering: 6-8 elever i et team og en del gulvplads. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Lav en cirkel af et tov i passende størrelse (afhængig af teamets størrelse og graden af ønsket udfordring) og læg denne på jorden (fordelen ved et tov er, at cirklen kan gøres mindre, hvis de er for gode eller større, hvis de skal have en succesoplevelse). Målet er at få alle fra teamet ind i cirklen. Teamet indleder med at aftale en strategi for, hvordan de vil forsøge at løse opgaven. Herunder tales der om kompetencere og rollefordeling. Regler nævnes: - Ingen legemsdele må berøre jorden uden for cirklen. - Personer inde i cirklen må ikke tale. - Personer udenfor cirklen må tale med hinanden. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger i Indføringsark på s. 10 i Elevark Eleverne giver high five til sit team og siger tak for samarbejdet. 41

42 3.Oplæg Gode team i klassen Varighed: 2 timer Målet med 3. oplæg: - At eleverne får et samlet overblik over deres styrker og mulige roller i et teamsamarbejde. - At eleverne ser vigtigheden af at tale åbent om gruppesammensætning. - At eleverne får et værktøj, der styrker dannelse af forskellige team alt efter opgavens art. Praktiske forhold og materialeliste: 1 røde blyant til hver elev. 1 blyant til hver elev. En A3 kopi af Ark 2 Kompetenceprofil s. 12 i Elevark som Drejebog for 3. oplæg: Ressourcepersonen laver en intro til de følgende 2,5 timer. Anvend Prezien fra sidst. Anvend slide 18 - slut Herunder følger mulige formuleringer til Prezien. Numrene angiver det nummer, som det enkelte slide har i Prezien. Oplægget varer ca 15 min. Vi skal i dag fortsætte vores tur mod toppen og målet. 18.I dag skal I bruge alle de erfaringer I har gjort jer med forskellige roller og kompetencer i forhold til teamsamarbejde. I skal bruge alle de streger I har sat på s. 1 i Elevark til at lave en kompetence-profil på Jer selv. 19.Inden vi går i gang med det stopper vi op og kigger tilbage på den tid, der er gået siden sidst. Tænk tilbage på de teamøvelser, som I har lavet på klassen og lav s. 11 i Elevark. 20.Fælles dialog på klassen om de individuelle mål. 21.Et godt team bliver til et godt team af mange grunde. Nogle af de vigtigste grunde står her Vi har et fælles mål og en plan osv. (Se slide) Snak om hvilket ansvar den enkelte elev har for at et team bliver et godt team og 42

43 hvordan gør den enkelte elev som bidrager til et godt team. Snak også om, hvad der kan forhindre at et team arbejder godt. 22.Hvad hører man et godt team sige? 23.To do Hvad kan man sige for at agere god teammakker? 24.Not to do Hvad skal man undgå? 25.Mine spidskompetencer. I skal i gang med at lave jeres egen kompetenceprofil og finde frem til jeres 4 spidskompetencer. På side 12 i Elevark er et ark som skal udfyldes. Opgaven til eleverne står på s. 12 og lyder som følgende: 1. Tæl alle dine streger på s. 1 og skriv antallet af streger ud for de forskellige kompetencer. 2. Sæt en ring rundt om de 4 kompetencer, hvor du har sat flest streger. Det er dine spidskompetencer. 3. Overvej hvilke 2 kompetencer, du gerne vil øve dig på og blive bedre til. 4. Sæt en rød ring rundt om de 2 kompetencer, som du gerne vil øve og blive bedre til. 5. Der hænger en oversigt over klassens elever og alle kompetencerne. 6. Find dit navn på listen og sæt blyant X i dine 4 spidskompetencer og sæt 2 røde X er i de to kompetencer, som du gerne vil blive bedre til. Når eleverne har udfyldt den fælles oversigt over klassens kompetencer kopieres den i et eksemplar til hver elev. Den skal bruges i arbejdet med den næste opgave. 26.Opgaveformuleringen læses højt. I plenum på klassen snakkes der om, hvilke kompetencer og roller der ideelt set skal bruges for at løse opgaven med et så godt resultat som muligt. (nedskriv på tavle/board de kompetencer og roller som idedelt set skal bringes i spil) Eleverne sætter sig i et team med 3 personer og de skal give et bud på, hvordan der kan dannes 5 teams i klassen, som tilgodeser de kompetencer og roller der ideelt set skal være i et team for at løse opgaven bedst muligt. Tænk ikke i hvem der plejer at arbejde sammen og hvem der aldrig plejer at arbejde sammen. I vil nok ikke lykkedes med at få tilgodeset alle kompetencer og roller i et team, men forsøg så godt I kan. Der gives 15 min. til opgaven. Gennemgang af bud på team. 27.Opgaveformuleringen læses højt. I plenum på klassen snakkes der om, hvilke kompetencer og roller der ideelt set skal bruges for at løse opgaven med et så godt resultat som muligt. (nedskriv på tavle/board de kompetencer og roller som idedelt set skal bringes i spil) 28.Eleverne sætter sig i et team med 3 personer og de skal give et bud på, hvordan der kan dannes 5 teams i klassen, som tilgodeser de kompetencer og roller der ideelt set skal være i et team for at løse opgaven bedst muligt. Tænk ikke i hvem der plejer at arbejde sammen og hvem der aldrig plejer at arbejde 43

44 sammen. I vil nok ikke lykkedes med at få tilgodeset alle kompetencer og roller i et team, men forsøg så godt I kan. Der gives 15 min. til opgaven. Vælg et bud og lav øvelsen. 29.Goal Tak for samarbejdet om samarbejde. Det har været spændende at følge jer og se jeres sammarbejde, høre jeres refleksioner og se jeres udvikling. I er blever mere bevidste om hvad der kræves for at et team skal lykkedes med at løse en opgave så godt som muligt. I er godt på vej til at få gode resultater til projektopgaven og de prøver, hvor i skal arbejde i gruppe. Held og lykke. Klassekurser lavet i forbindelse med projektet Læring for alle evalueres af Læring for alle med et evalueringsark. 44

45 Iagttagelsespunkter til de professionelle Når klassens elever samarbejder om forskellige teamøvelser kan følgende iagttagelsespunkter anvendes. - Hvem er igangsætter? Afslutter? - Hvem tager ledelse? - Hvordan reagerer eleverne, når en anden elev tager lederskab? - Hvem udfører beskeder? - Hvem melder sig ud af øvelsen? - Hvordan reagerer eleverne omkring en elev som er passiv og melder sig ud? - Hvem forsøger ihærdigt at deltage? - Hvem tager rollen som team-player? - Hvordan deler klassen deres viden? Kig på arket med kompetencer og find selv flere iagttagelsespunkter, der er interessant i forhold til din elevgruppen og de mål du/i har for klassetrivselskurset. Iagttagelsespunkterne kan også anvendes i forhold til at samtale med enkelt elever om deres udfordringer og successer i forbindelse med teamsamarbejde. Der vil være elever, der oplever at der er svært at vurdere, hvilke kompetencer de anvender i de forskellige øvelser og måske sætter de sætter kryds, hvor de hører andre sætter kryds. Her kan det støtte eleven, at en voksen samtaler med eleven om hvad han/hun har iagttaget. Iagttagelsespunkterne kan også anvendes i forbindelse med elevsamtaler. I den forbindelse vil en elevsamtale også kunne bruges til at lærer og elev sammen opstiller mål og handleplan i forhold til samarbejdskompetencer. 45

46 Billeder til øvelse Fortæl hvad vi skal tegne 46

47 47

Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab.

Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab. Klassekursus Én for alle og alle for én Klassekursus er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens

Læs mere

Mine samarbejdskompetencer og roller

Mine samarbejdskompetencer og roller Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan

Læs mere

Mine samarbejdskompetencer og roller

Mine samarbejdskompetencer og roller Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet

Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet At lære mere om hinanden og få deltagerne til at snakke sammen. 6 eller flere Papir Blyant eller kuglepen Før aktiviteten skal du vælge 3 personer og bede

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

- med kortspil og legetøj

- med kortspil og legetøj - med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4. Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform

Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på. Den Kreative Platform Instruktionskort til standard 3D cases til en proces på Den Kreative Platform Her finder du instruktionerne til de standard 3D cases der anvendes i enhver proces på Den Kreative Platform. De har samme

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE

REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Skole Parathed Vejledning til forældre.

Skole Parathed Vejledning til forældre. Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere