Hvad er vi optaget af i forhold til madspild?
|
|
- Olivia Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er vi optaget af i forhold til madspild?
2 VI HAR STAFETTET OM DET: STAFETTEN GAV DIG MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ SVAR PÅ LIGE PRÆCIS DET, SOM DU ER ALLERMEST OPTAGET AF I RELATION TIL REDUKTION AF MADSPILD.
3 139 PERSONER BLEV INVITERET TIL AT DELTAGE I STAFETANALYSEN
4 37% AF JER HAR VÆRET AKTIVE = HAR STILLET ELLER SVARET PÅ SPØRGSMÅL
5 45 PERSONER VALGTE AT STILLE ET ELLER FLERE SPØRGSMÅL TIL EN AF DE ANDRE PÅ KONFERENCEN
6 20 PERSONER HAR SVARET PÅ SPØRGSMÅL
7 TOTALT HAR VI GENERERET 55 SPØRGSMÅL 35 SVAR (=64%)
8 Hvad er I lige nu optaget af i forhold til madspild?
9 7 temaer er identificeret fra jeres spørgsmål og svar 1. Lovgivning og myndighedernes rolle 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud 5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdningen 6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning 7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø
10 6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed for fremtidig undervisning 15% 5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdninger 9% Andel af spørgsmål og svar ift. temaerne 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud 20% 7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø 9% 1. Lovgivning og myndighedernes rolle 15% 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer 15% 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kat. 2 frugt og grønt 17%
11 De følgende sider De følgende sider præsenterer resultaterne fra Stafetanalysen tema for tema Resultaterne er opgjort således for hvert af de 7 identificerede temaer: 1. Et oversigtsbillede med alle de ord der er blevet anvendt i de spørgsmål og svar der kom via Stafetanalysen. Størrelsen på det enkelte ord angiver, hvor hyppigt det er blevet benyttet 2. En tabeloversigt med samtlige spørgsmål I som deltagere har stillet, og de svar der er kommet på spørgsmålene
12 1. Lovgivning og myndighedernes rolle Hvad er i spil?
13 1. Lovgivning og myndighedernes rolle Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kunne man forestille sig, at Danmark, som Frankrig, fik en lov som forbyder madspild? Svar Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har skrevet indlæg i den danske presse om bl.a. forbud mod madspild, se her og Burde butikkerne som minimum forlanges, at sælge de bulkvarer, der ikke er beskadiget stykvis, og betale meget mere for at få afhentet affald? Kan arbejdet med at reducere madspild fritages fra krav om mærkning af fødevarer til slutbrugeren? Miljø- og Fødevareministeren har i flere kronikker beskrevet sin politik ifht. forbud mod madspild fra supermarkeder - se her og her Miljø- og Fødevareministeriet arbejder løbende på at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for at mindske madspild.
14 1. Lovgivning og myndighedernes rolle Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man fjerne/lempe kravene til sporbarhed for de fødevaregrupper, der erfaringsmæssigt ikke tilbagekaldes? Svar Reglerne er, at frugt og grønt, der ikke længere er salgsegnet, kan doneres til velgørende organisationer, uden at handelsnormerne finder anvendelse. Kunne man forestille sig, at supermarkeder/detailhandlen blev pålagt at handle med flere sæsonvarer/lokalvarer og kun havde tilladelse til en reduceret mængde af udenlandske/ ikke sæson varer? Hvad mener du, at Fødevarestyrelsen som myndighed kan bidrage med for at reducere madspild? Gør det, at det er lovpligtigt at kildesorterer sit madaffald i køkkenet, at der er mere fokus på at affaldsminimere madspild? Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har skrevet indlæg i den danske presse om sin politik på madspilds-området, se her og
15 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer Hvad er i spil?
16 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvordan kan vi undgå at store mængder frugt og grønt kasseres før eller efter høst, fordi de har en "forkert" størrelse, facon eller farve? Forventer LIDL Danmark et fremtidigt partnerskab med en velgørende organisation? Svar Hvordan kan Københavns Kommune understøtte initiativer til bekæmpelse af madspild og madfattigdom? Hvad er det der er en forhindring for at ALDI og andre supermarkeder vil åbne op for at frivillig organisationer som kan modtage det daglige overskudsmad Vi fører tilsyn med virksomheder der sælger fødevarer og gør vi dem opmærksomme på muligheden for at donere fødevarer til fx fødevare banken. Ligeledes gør vi en stor indsats for at få madaffald til genanvendelse fra alle byens virksomheder.
17 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man forestille sig, at produktionen af fødevarer i højere grad blev styret af, at kunderne skulle bestille i god tid så man havde et mere præcist billede af mængden der er behov for? Hvordan kan kommunerne bedst bidrage til mindre madspild fra restauranter? Hvordan ser det ud på området med julefrokost og kantine/catering? Er der evt. mere man kan gøre på dette område, for at reducere madspild? Svar Vi har i Stop Spild af Mad en hel kampagne om det - se her:
18 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt Hvad er i spil?
19 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvordan skaber vi en ensartet definition/målemetode for madspild som sammenligningsgrundlag af udgangspunkt og udvikling for madspildsindsatser? Hvornår kan vi finde skæve gulerødder, krumme agurker og "grimme" rodfrugter i supermarkederne? Madspild hænger vel sammen med overproduktion. Vil det være relevant at inddrage den vinkel? Hvordan får vi skabt en ordentlig business case for, at detail og fødevareproducenter kan arbejde sammen om at forebygge madspild? Hvordan kan vi undgå at store mængder frugt og grønt kasseres før eller efter høst, fordi de har en "forkert" størrelse, facon eller farve? Svar Stop Spild af Mad har netop i august lanceret Nationalt Videncenter om madspild - Det korte svar: når varen er der og når kunden efterspørger det. Interessant spørgsmål, desværre sidder jeg ikke i vores detail afdeling, men i vores B2B. Derfor er jeg desværre ikke den rette til at besvare dit spørgsmål mht. detail og fødevareproducenter.
20 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man forestille sig, at produktionen af fødevarer i højere grad blev styret af, at kunderne skulle bestille i god tid så man havde et mere præcist billede af mængden der er behov for? Hvad er din gode og dårlige erfaringer med at modtage madvarer fra supermarkederne? Svar Hvordan kan vi gøre det muligt for fx storkøkkener, at få stillet anden sorteringsgrønt til rådighed? At der i fuld åbenhed i leddene: storkøkken - grossist - producent. Bliver aftalt omfang og interesse for at ville aftage/købe produkterne i hvilken form/sæson
21 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud Hvad er i spil?
22 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man lave en bedre fraværsregistrering for at undgå for stor produktion af kantinemad? Svar Hvad gør I på AAU for at mindske madspild blandt studerende og ansatte? Hvad ser du som vanskelighederne ved at drive en restaurant og samtidig gøre noget aktivt i kampen mod madspild? Hvordan kan kommunerne bedst bidrage til mindre madspild fra restauranter? Hvordan bliver mad, der er lavet på råvarer der måske er over dato, modtaget af forbrugeren? Det er klart vanskeligere at begynde på det, i en allerede eksisterende restaurant, da mønstre/rutiner skal brydes. Alle i hele restauranten, skal være med på den og ændre deres "holdning" og rutiner og det vil tage tid/koste penge at implementere.
23 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvor meget mener du at slagtilbud og impulskøb af råvarer til et produktionskøkken har betydning for, hvor meget der må smides ud? Er det muligt at lave en restaurant som laver mad af overskudsmad fra supermarkeder? Hvordan ser det ud på området med julefrokost og kantine/catering? Er der evt. mere man kan gøre på dette område, for at reducere madspild? Hvordan kan man håndtere kantiner/buffer, så madspildet reduceres. Vil det være en mulighed at give det til hjemløse? Svar Jeg tror desværre ofte, at det kan ende med, at man står tilbage med ting, man ikke får brugt. Hvis tilbuddene gælder noget, som man i forvejen ville ha købt er det jo fint. Ja, forudsat at fødevareregler og sporbarhed er på plads. Dog har det enkelte supermarked relativt lidt spild og meget lidt variation. Det kan derfor være et ganske skuffende udbud af råvarer, som restauranten får til rådighed. Vi har i Stop Spild af Mad en hel kampagne om det - se her: Mindre mængder på buffeten af gangen. Muligheden for at donere til hjemløse/socialt udsatte, afhænger af mængde og vilje til at løse det, på en alle måder bæredygtig måde, økonomisk, socialt, miljømæssig og med som sagt hensyn til fødevaresikkerhed og logistik.
24 5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdningen Hvad er i spil?
25 5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdningen Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvad er det vigtigste den "almindelige" forbruger kan gøre for at reducere madspild i husstanden? Hvordan får man gæster ved en buffet til at tænke over, hvor meget de fylder på deres tallerken? Hvordan undgår vi madspild i husholdningerne? Hvordan lærer vi helt lavpraktisk både de nuværende og kommende generationer at administrere indkøb og madlavning? Bliver der i fremtiden evt. udviklet en "app", som overskueliggøre ens madspild og evt. løsningsforslag? Svar Spise op. Købe forsvarligt ind - hellere ofte end stor indkøb for at sikre friske varer. Brug en madplan. Opbevar maden korrekt. Spis rester i madpakken. Lav restegilde med naboerne. Man kan evt. lave en skuetallerken, så man kan se hvad en "normal portion er evt. for en stor og en lille appetit. En anden mulighed er, at man vejer sin portion. Det gør der helt sikkert. Appen der vandt Nordisk Råds miljøpris: "Too good to go" er jo et meget fint eksempel på det.
26 6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning Hvad er i spil?
27 6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvordan indgår forebyggelse af madspild i den nuværende undervisning/uddannelse inden for fødevarebranchen, og hvad skal der til for at lave eventuelle forbedringer af uddannelsen? Hvordan kan fremtidens undervisningsemner/model på Hotel og restaurantskolen se ud i forhold til madspild, sådan at hele branchen bliver endnu stærkere? Hvordan sørger vi for at fastholde fokus på madspild, når fokus på madspild er ikke længere hot på mediernes dagsorden? Modarbejder kampen mod madspild sig selv? Hvorfor vejer symptombehandling mere end forebyggelse? Hvordan sørger vi for at overhovedet ikke kunne skabe overskudsmad? Hvordan kan madspild omdannes til vækst? Svar
28 6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Er affaldssortering med til at øge madspild og skabe nu kan vi da bare smide ud, da det bliver alligevel brugt til biogas holdning? Føler du at madspilds debatten er båret af faglighed? Svar Debatten er båret af mange indfaldsvinkler, entusiasme, innovation, faglighed, foretagsomhed osv. Vigtigst for det hele er for Fødevarestyrelsen, at der uanset initiativ ikke gås på kompromis med fødevaresikkerheden
29 7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø Hvad er i spil?
30 7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvad har du selv eller din virksomhed gjort for at reducere madspild? Hvor finder du inspiration til at mindske madspild? Er økologisk landbrug bedre end konventionelt landbrug set i et klimaperspektiv? Hvilken komponent i madspild giver den værste belastning på CO2-regnskabet? Svar HORESTA producerer ikke selv madspild, men informerer og vejleder sine medlemmer om emnet gennem website, nyhedsbreve, kurser og magasin. HORESTA er med i partnerskabet nedsat af MFVM og har udført survey og undersøgelser blandt medlemmerne om madspild. HORESTA er involveret i udvikling af kurser og efteruddannelse og kompetenceløft for branchens medarbejdere. Glæden ved at opleve at gøre en mål og mærkbar forskel, på det sociale og også miljømæssige område, en faglig stolthed, ved at løse opgaven og finde den næste udfordring, sammen med et ansvarsfuldt og kvalificeret hold, af omsorgsfulde professionelle ildsjæle, i et meget bredt samarbejde. En helhjertet tro på at vi sagtens kan løse opgave - sammen. Økologisk landbrug er godt for miljøet, men om det direkte er bedre for vores klima er vist en ligning med mange ubekendte. Med al respekt! Det kan du selv finde her:
31 Eftermiddagens gruppearbejde Baseret på resultaterne fra Stafetanalyse Gennemført i november 2016
32 Gruppens opgave Jeres opgave er: På baggrund af de indsamlede spørgsmål og svar, at beslutte jer for, hvilken opgave I finder vigtigst at prioritere nu, i forhold til arbejdet med fortsat at reducere madspild Herefter at identificere, hvem der har ansvar for opgaven, og hvad man får ud af at løse opgaven hvad er udbyttet? Jeres input anvendes aktivt af Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, blandt andet i Partnerskabet* om mindre madspild, der har til formål at sikre en koordineret indsats imod madspild i Danmark * Parterne i Partnerskabet om mindre madspild er: Landbrug og fødevarer, Arla Foods, Danish Crown, A.P. Grønt, DS Smith Packaging, COOP Danmark, Dansk Supermarked, Rema 1000, De Samvirkende Købmænd, Dagrofa, Compass Group / Eurest, Aalborg Universitetshospital, Københavns Madhus, Forbrugerrådet Tænk, Stop spild af mad, FødevareBanken, Horesta, Kost og Ernæringsforbundet, Kommunernes Landsforening, DI Fødevarer, Dansk Erhverv, AgroTech, Teknologisk Institut - Fødevarer og emballage, Erhvervs- og Vækstministeriet, Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet samt Miljøstyrelsen.
33 Opgaveforløb INDLEDNING 5 min Præsentér jer for hinanden i gruppen kort! PRIORITERING Find én tidtager, og én vært når jeres anbefaling skal deles med de øvrige deltagere under ferniseringen 5 min Læs materialet igennem 5 min Flipover 1: Baseret på spørgsmålene og svarene, identificér de opgaver, jeres tema lægger op til skal løses for at mindske madspild brainstorm, undgå at diskutere det, alle input er vigtige 3 min Individuelt: Vælg nu de 2 opgaver som du ønsker at arbejde videre med (øl-regnskab) Gruppen arbejder videre med den opgave, som samlet har fået flest stemmer DEN FREMTIDIGE INDSATS 30 min Flipover 2: Den valgte opgave uddybes og jeres tanker noteres på flip 2: 1. Hvad består opgaven af? 2. Hvem skal løse opgaven? 3. Hvorfor har vi valgt netop denne opgave? Hvorfor er den vigtig? 4. Hvad er udbyttet af, at vi løser denne opgave? Gør klar til fernisering, der foregår kl i festlokalet der, hvor vi spiste frokost.
Møde 2 i Partnerskab for mindre madspild
Møde 2 i Partnerskab for mindre madspild Referat Dato for mødet: D. 26. marts 2015 kl. 13-16 Sted: Miljøministeriet, Børsgade 4 Deltagere: Klaus Jørgensen, Landbrug og Fødevarer Charlotte Thy, Danish Crown
Læs mereIdentificerede barrierer 6. maj 2015
Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereNOTAT Opgavebeskrivelse: Sekretariatsbistand i 2015 til Partnerskab om mindre madspild Formål Baggrund
NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-774-00088 Ref. LLN Den 30. januar 2015 Opgavebeskrivelse: Sekretariatsbistand i 2015 til Partnerskab om mindre madspild Formål Projektet har til formål at bistå Miljøstyrelsen
Læs mereVi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereSPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen
SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereResultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild
Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,
Læs mereSpar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen
Side 1 af 8 Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen Side 2 af 8 Side 3 af 8 Madspild i turistbranchen Hvad er madspild? Hvorfor skal det nedbringes? Hvor mange penge kan
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereVI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed
VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,
Læs mereIdékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut
Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Formål Projektet skal med afsæt i forbrugeradfærd iht. madspild udvikle et idekatalog over
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereFind de nemme klimaråd, der hvor du handler.
værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene
Læs mereHELE VERDEN I KØKKENET
LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt
Læs mereKonference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast
Konference: Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast Planen har fokus på hele værdikæden, hvor alle led skal bidrage til at løse udfordringerne med blandt andet de stigende
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereSmal talk om det at være lokal
Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane
Læs mereMADSPILD I MADKUNDSKAB
MADSPILD I MADKUNDSKAB Inspiration til undervisningsforløb Madkundskabsholdene på Skovgårdsskolen og Hellerup Skole har de sidste par år haft et undervisningsforløb om madspild i samarbejde med den lokale
Læs mereDansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats
Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereCSR & Cirkulær Økonomi i Coop
CSR & Cirkulær Økonomi i Coop Emballage og plast v. Projektleder i CSR, Mathias Hvam Hvordan arbejder vi med ansvarlighed i Coop? Vi er ikke fondsejet, og vi har ingen pengetank Vi er medlemsejet af vores
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereSTOP SPILD AF S T O P SPILD AF
STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereFødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken
fra madspild til måltid MISSION at bekæmpe madspild og madfattigdom VISION landsdækkende distribution af overskudsfødevarer til fordel for socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark STATUS 2017 København:
Læs mereVelkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg
Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de
Læs mereKatalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild
Notat Jord & Affald J.nr. MST-774-00001 Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke
Læs merePå disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereMøde 4 i Partnerskab om mindre madspild
Møde 4 i Partnerskab om mindre madspild Referat Dato for mødet: D. 7. april 2016 kl. 13-16 Sted: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1 Deltagere: Partnerskabsmedlemmer: Mette Toftegaard Rasmussen, Hotel-
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereyour KITCHEN Reducer dit madspild og spar penge
your KITCHEN Reducer dit madspild og spar penge Hvorfor skal du registrere dit madspild? Når det kommer til madspild tænker de fleste kun på selve affaldshåndteringen. I virkeligheden er der flere faktorer,
Læs mereINVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA
INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA Sønderjyske Fødevarer kvalitet og sundhed Aabenraa Kommune ønsker at styrke kendskabet til og skabe ny viden om sønderjyske fødevarer. Derfor sætter vi
Læs mereHar I overvejet at...
1 Har I overvejet at... Idékataloget skal ses som inspiration til, hvordan I kan øge graden af bæredygtighed ved jeres event/stand under Bæredygtighedsfestivalen. Kataloget indeholder aktiviteter og tiltag,
Læs mereRyd stenene af vejen -og understøt indsatsen for
Ryd stenene af vejen -og understøt indsatsen for En workshop med deltagere fra Partnerskab om mindre madspild anbefaler understøttende reguleringsmæssige tiltag for at fremme kampen mod madspild 30. oktober
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mere3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen
Læs mereMålgrupper. Af Phuong og Camilla
Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at
Læs mereREMA 1000 Marketing og CSR strategi. Anders Jensen
REMA 1000 Marketing og CSR strategi Anders Jensen Scenen 2005 3,6 mia. kr. i omsætning en af de mindste dagligvarekæde 136 butikker Markedsandel 3,2% Blandt de laveste image-scorer i dagligvaresektoren
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mere21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi
Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereOm foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision:
Om foreningen er en non-profit og frivilligbaseret forening. Siden 2009 har vi modtaget overskudsmad fra producenter, landbrug og grossister. Fødevarerne viderefordeles til organisationer, der arbejder
Læs mereMarkedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler
Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...
Læs mereRådgiverens guide til omlægningstjek
Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har
Læs mereSamfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som
Læs mereDinnerdeLuxe. En virksomhedscase
DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler
Læs mereReferat: Kick-off møde
Referat: Kick-off møde KAMPAGNE: RESPEKT FOR MADEN PLANMILJØ APS ELLEVEJ 5, ØSTRUP 3670 VEKSØ T: 46 76 24 00 WWW.PLANMILJOE.DK Dato for mødet: 21. April 2017 kl. 12-15 Sted: Deltagere: Referent: Sendt
Læs mereSalling Group & Verdensmålene
Salling Group & Verdensmålene Salling Group 2 Vi bygger fremtiden på to søjler Vores fremtid Salling Group Strategi Formål Værdier 1. juni 2018 blev vi til Salling Group Det nye navn er en hyldest til
Læs mereHar forbrugerne dømt plast ude?
Workshop den 23. januar 2019 ved Gate 21 Plast i virksomhedernes produkter og emballager Har forbrugerne dømt plast ude? Karina Kjeldgaard-Nielsen, Faglig Leder Teknologisk Institut Skrækscenariet Undersøgelse
Læs mereGRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON
GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON DE ØKOLOGISKE ARKETYPER Spørgeskemaundersøgelse blandt GfKs husstandspanel 3000 husstande 94 holdningsspørgsmål
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereVelkommen til pressemøde
Velkommen til pressemøde Tivoli, tirsdag 3. juni 2014 Coop / Jens Visholm Klik Mad for ligger at redigere i vores DNA i masteren 1866: H. C. Sonne - fødevarer til folket 1976: FDB s madpyramide - billig,
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereIndsamling og transport. køkken-og madaffald og tidligere fødevarer, biogasanlæg. Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg
Indsamling og transport af køkken- og madaffald og tidligere fødevarer til biogasanlæg Marts 2017 Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg og biogasanlæg om Fødevarestyrelsens krav til indsamling
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs meretlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereDANSK ERHVERV. Hvordan går det med implementeringen i servicesektoren hvad er udfordringerne? Dakofa 10. marts 2015 Miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen
DANSK ERHVERV Hvordan går det med implementeringen i servicesektoren hvad er udfordringerne? Dakofa 10. marts 2015 Miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen værdikædeindsats og fokus på efterspørgsel Affald Producenter
Læs mereCONVENIENCE. - de bedste løsninger til dig! Læs mere på: - emballageløsninger. Læs mere på:
Læs mere på: Abena A/S Egelund 35 6200 Aabenraa Tlf. 74 31 18 18 info@abena.dk online.abena.dk BR896/DK/11.2018/1000007802/Abena Group Marketing CONVENIENCE - emballageløsninger - de bedste løsninger til
Læs mereSamrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005. i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Samråd i FLF 11. maj 2005 Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005 10. maj
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark
ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereBliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere
Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere
Læs mereBILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15
Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror
Læs mereNOTAT Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede saltede hele kødstykker (skinke, hamburgerryg, pulled kød) og middagspølser, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017
Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke Målgruppe Mænd og kvinder 18+ Indsamlingsmetode Online interviews Antal interviews
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereVIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE
VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE 2 3 Til dig 4 FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling 6 Affaldsressourcer 10 Vand 14 Transport 16 Energi 20 Mad & Drikke 22 Videre læsning Denne håndbog
Læs mereNOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold i frosne pizzaer
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,
Læs mereHvilken rolle skal kød spille i fremtiden?
Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden? Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen 15. januar 2019 4 CENTRALE FØDEVARETENDENSER 1 2 3 4 LOKALT OMTANKE NEMME LØSNINGER FLEXITARISME HVORFOR LOKALT? -
Læs mereKøbenhavn og Bornholm hvad kan vi sammen?
København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen
Læs mereLÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet
Læs mereDEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke
DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?
Den danske ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Hvad vil jeg fortælle om? Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Forventede effekter og initiativer
Læs mereMediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag
Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.
Læs mereWorld Robot Olympiad FOOD MATTERS Reducér madspild
World Robot Olympiad 2018 Regular Kategori Elementary/Mellemtrin Beskrivelse af konkurrence, regler og pointgivning FOOD MATTERS Reducér madspild Version: 11. marts 2018 INDLEDNING 2 1. Beskrivelse af
Læs mere- for naturen og mennesker
- for naturen og mennesker Det skal være NEMT at dømme indholdet ud fra indpakningen Efterspørgslen på økologiske madvarer, drikkevarer og færdigretter er steget markant de senere år, mellem 30 og flere
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereNøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen
Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede
Læs mere