Forberedelse Fremmer Processen

Transkript

1 Programmering Drift Forberedelse Fremmer Processen Udførelse Projektering Jens Damgaard Nielsen Afgangsprojekt 10. semester, efteråret 2004 Specialet i Byggeledelse Aalborg Universitet

2

3 Aalborg Universitet Institut for produktion Fibigerstræde 16, 9220 Aalborg Øst Civilingeniørspecialiseringen Byggeledelse, 10. semester B-studienævnet Offentlig version Titel: Forberedelse Fremmer Processen Tema: Konflikter og tvister i byggeriet Projektperiode: Udarbejdet af: Jens Damgaard Nielsen Vejleder: Erik Bejder Oplæg: 9 Hovedrapport Sidetal: 121 Appendiks: A-O Synopsis I dette projekt behandles nogle af de problemer der kan opstå med projektmaterialet. Problemerne er klarlagt efter interviews med ingeniører, arkitekter og entreprenør. Gennem både en analyse og et en teoretisk gennemgang er hypotesen for projektet af Forberedelse fremmer processen. Der er i dette projekt udarbejdet er forslag til et standardbyggeprogram, der kan fungere som en de facto standard. Standardbyggeprogrammet kan benyttes af alle bygherre, offentlige som private og professionelle som begyndere. Der er og til dette projekt udarbejdet en række områder hvor byggeprojektet aktører kan forbedre deres opgaver ved en bedre forberedelse. Sidst i dette projekt er der givet en række anbefalinger til de overvejelser der skal gøres ved valget af entreprise- og udbudsform. Bilag: 1 Jens Damgaard Nielsen

4

5 Forord Nærværende rapport Forberedelse Fremmer Processen er udarbejdet i forbindelse med mit 10. semesters afgangsprojekt på Aalborg Universitet. Projektet har temaet Konflikter og tvister i byggeriet, og har til formål at afdække en del af de problemer, der kan forekomme i byggeprojekter, med hensyn til brug af ressourcer på blandt andet afklaringer, fortolkninger og uenigheder omkring projektmaterialet. Projektet er udarbejdet i samarbejde et rådgivende ingeniørfirma, et arkitektfirma, en hovedentreprenør og en fagentreprenør. De data der ligger til grundlag for beskrivelsen af de problemer, der kan forekomme i et byggeprojekt, er indsamlet ved hjælp af interviews med både projekterende og udførende. De problemstillinger, der afdækkes i dette projekt, er generelle for bygge- og anlægssektoren, og ikke et udtryk for de interviewedes indbyrdes samarbejde og holdninger til hinanden. Der skal fra min side lyde en stor tak til de implicerede virksomheder og ansatte, for deres hjælp og store samarbejdsvilje, der har været uundværligt for udarbejdelsen af dette projekt: Ligeledes skal der rettes en stor tak til min vejleder, Erik Bejder, der har bidraget med en god og bredt dækkende vejledning. Rapporten eller uddrag af rapporten må kun gengives med tydelig kildehenvisning, og efter aftale med de involverede virksomheder og undertegnede. Aalborg Universitet d. 21. januar 2005 Jens Damgaard Nielsen 1

6

7 Indholdsfortegnelse Hovedrapport Forord...1 Indholdsfortegnelsen...3 English summary Introduktion Rapportstruktur Kapiteloversigt Læsevejledning Metodekritik Projektets initierende problem baggrund for projektet Det initierende problem Beskrivelse af byggeprocessen Faseinddeling Organisering i faserne Valg af entrepriseform Totalentreprise Hoved- og storentreprise Fagentreprise Beskrivelser Offentligt-Privat Partnerskab Offentligt-Privat Partnerskab ved byggeprojekter Partnering Lean Construction Lean Produktion Lean Construction Planlægning af byggeriet Lean Construction i forhold til traditionelt byggeri Lean Construction i udlandet Uddybning af problemstillingerne Ingeniørens problemstillinger Beskrivelser Videreformidling af ændringer i projektmaterialet

8 Indholdsfortegnelse Kvalitet Byggeledelse Forskel mellem bygherre ønsker og det afleverede byggeri Arkitektens problemstillinger Forskel mellem bygherre ønsker og det afleverede byggeri Beskrivelser Objekt Orienteret Projektering Entrepriseformer og ledelse Møder og projektafklaringer Hovedentreprenørens problemstillinger Byggeledelse Beskrivelser Kvalitet Forskel mellem bygherre ønsker og det afleverede byggeri Bygherreleverancer Fagentreprenørens problemstillinger Projektering og Objekt Orienteret Projektering Beskrivelser Byggeledelse Forskel mellem bygherre ønsker og det afleverede byggeri Produktions eller brugerfejl Opsummering Analyse af problemstillingerne Analyse med problemtræer Problemerne med beskrivelserne Kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde Forskel mellem bygherreønskerne og det afleverede byggeri Manglende objekt orienteret projektering Utilstrækkelig byggeledelsen Delkonklusion Ledelsessystemet Beskrivelse af byggeforløbet Programfasen Omgivelser Strukturen Teknologien Aktørerne Forslags- og projekteringsfasen Omgivelser Strukturen Teknologien Aktørerne Udførelsesfasen Omgivelser Strukturen Teknologien Aktørerne Placering af problemstillingerne Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Byggeprogrammet

9 Indholdsfortegnelse 6.1 Formålet med byggeprogrammet Grundlæggende krav til byggeprogrammet Byggeprogrammet detaljeringsniveau Indhold af byggeprogrammet Krav og ønsker til byggeri Sproglig formulering af byggeprogrammet Kognitiv beredskabs-relation Identitetsrelation Image-relation Teksten Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Indhold Detaljeringsniveau Den kognitive beredskabs-relation Sprog/stil Kanal/medie Sammenfatning Diskussion af problemstillinger Organisering i faserne Juridisk organisering Samarbejdsmæssig organisering Styring af byggeprocessen Lean Construction Udarbejdelsen af projektmaterialet Byggeprogram Det digitale byggeri Beskrivelser Forberedelse fremmer processen Byggeprogram Forberedelse af faser og opgaver Anbefalinger Udvikling af byggeprogram Udvikling af system til udarbejdelse af byggeprogram Grundlæggende krav til systemet Systemets computerapplikationer Microsoft Word Microsoft Excel Microsoft Project Kvalitetssikring og drift og vedligeholdelse Udbud, entrepriseformer og organisering Udbud Entrepriseformer Organisering Styringskoncept Totaløkonomi og budgettering Det generelle byggeprogram Brug af systemet Tilgængeligheden af systemet Brugerflader Microsoft Word Internet Programprocessen

10 Indholdsfortegnelse 10 Forberedelse fremmer Fremmende forberedelse Programfasen Forslags- og projekteringsfasen Udførelsesfasen Generelt for alle faser Projektgranskning De syv strømme Folder Anbefalinger Entrepriseform Totalentreprise Hoved- og storentreprise Fagentreprise Udbud Udbudsform Udbudsgrundlag Udvælgelses- og tildelingskriterier Samarbejds- og styringsform Partnering Lean Construction Konklusion Problemstillingen Løsningsforslag Byggeprogram Forberedelse fremmer processen Anbefalinger Opfølgning på problemstillingen Perspektivering Beskrivelsesværktøjer Objekt Orienteret Projektering Videreudvikling af Standard for byggeprogram Referenceliste Appendiks A Interviewreferat med en chefkonsulent fra det rådgivende ingeniørfirma B Interviewreferat med en projektleder og en bygningskonstruktør fra arkitektfirmaet C Interviewreferat med en tilbudsleder fra hovedentreprenøren D Interviewreferat med en projektchef fra hovedentreprenøren E Interviewreferat med en projektleder fra hovedentreprenøren F Interviewreferat med en entrepriseleder fra fagentreprenøren G Interviewreferat med en installatør/overmontør fra fagentreprenøren H Analysemodeller I Interviewreferat med Kjeld Almer Nielsen J Interviewreferat med René Olsen K Interviewreferat med Ib Steen Olsen L Interviewreferat med Jacob Ravn Thomsen M Standard for byggeprogram N Vejledning til byggeprogrammet O Folderen Forberedelse Fremmer Processen Bilag 1 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt 6

11 English summary The objective of this dissertation is to examine optimization of the building process, i.e. the time spent on non-value creating activities should be minimized. Focus is primarily on an improvement of the project material so that unnecessary time will not be spent on project material during the construction phase. And secondly the focus on improvement of material should secure that the client gets what he expects. The important points to be examined in this thesis are clarified by interviews with engineers, architects and contractors. Next the important points are supported by relevant theory related to two main areas: The management system and the construction brief. After having processed the interviews and following from the theoretic interpretation of the two main areas mentioned above the important points are being discussed with The Danish Construction Association, The National Agency of Enterprise and Construction, bips and The Design Engineers Labour Union in order to determine specific target areas. On the basis of this discussion a hypothesis is put forward: Preparation will step up the process. Next three solutions are suggested: Standard construction brief, focus areas to step up the building process and thirdly recommendations on which type of contractor, type of tender, form of collaboration and type of method-control to choose for each building project. The construction brief developed in this dissertation is a general construction brief which can be used by clients, public as well as private, and also used on all types of building projects. This use is possible as the general construction brief has been made specific to the project in question. The general construction brief should help the client in giving the engineers and architects the best possible conditions for fulfilling the demands, wishes and visions for the construction. Enclosed this dissertation one also finds a standard construction brief with a manual included. To make sure all parties involved in the building project are prepared in the best possible way a number of areas/points are presented in order to improve the work-areas of the clients. The areas are also described in an enclosed folder. With regard to recommendations for type of contractor and type of tender one cannot lay down a general recommendation for each building project. Type of contractor and type of tender should be decided on in relation to the criteria set by the client. If the 7

12 English Summary client wants the tenders to submit an offer containing project proposal and location a turn-key contract is recommendable. If the client wants the tenders to compete on price only a bay contract is recommendable. Generally speaking it is recommended that the contract for a tender be submitted at an early stage in order to incorporate the contractors experience with the design phase. An early tender is not suited for bay contracts, as the contractors in this case often submit an offer on the pre-project or the main-project. It is always recommendable that in every building project one uses partnering as collaboration form and Lean Construction as method-control, as experiment projects focusing on optimization of collaboration and productivity at the building site have proved positive. 8

13 Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til rapporten og metodekritik af de anvendte metoder. 0.1 Rapportstruktur Kapiteloversigt English summary Kapitel 0 Introduktion Kapitel 1 Projektets initierende problem Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Kapitel 3 Uddybning af problemområderne Kapitel 4 Analyse af problemstillingerne Kapitel 5 Ledelsessystemet Kapitel 6 Byggeprogrammet Kapitel 7 Diskussion af problemerne Kapitel 8 Udvikling af byggeprogram Kapitel 9 Tilgængelighed til systemet Kapitel 10 Forberedelse fremmer Kapitel 11 Anbefalinger Kapitel 12 Konklusion Referenceliste Læsevejledning Metodekritik

14 0.1 Rapportstruktur 0.1 Rapportstruktur Strukturen for nærværende rapport er illustreret på figur 0.1. Rapporten er opdelt i fire hoveddele, samt appendiks og bilag. De fire hoveddele er: indledning, analyse, løsning og afslutning, hvoraf indledningsdelen primært er beskrivende og de øvrige dele analyserende og kommenterende. Appendiks Hovedrapport Bilag Indledning English summary Kapitel 0 Introduktion Kapitel 1 Initierende problem Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Analyse A - G Interviewreferat Kapitel 3 Uddybning af problemområderne Kapitel 4 Analyse af problemstillingerne H Analysemodeller Kapitel 5 Ledelsessystemerne Kapitel 6 Byggeprogrammet 1 Standardbyggeprogram I - L Interviewreferat Kapitel 7 Diskussion af promblemerne M Standard for byggeprogram N Vejledning til byggeprogrammet Løsning Kapitel 8 Udvikling af byggeprogram Kapitel 9 Tilgængelighed til systemet O Folderen Forberedelse Fremmer Processen Kapitel 10 Forberedelse fremmer allerede Kapitel 11 Anbefalinger Afslutning Kapitel 12 Konklusion figur 0.1. Rapportstruktur. 10

15 0 Introduktion Kapiteloversigt Herunder gives en lille introduktion til hvert af kapitlerne i nærværende rapport, jf. figur 0.1. English summary I dette kapitel gives et resume af rapporten på engelsk. Kapitel 0 Introduktion I Kapitel 0 introduceres rapportens struktur, hvor der gives en kort introduktion til rapportens kapitler. Yderligere indeholder dette kapitel en læsevejledning til rapporten og en metodekritik af de anvendte metoder. Kapitel 1 Projektets initierende problem I kapitel 1 præsenteres det initierende problem for projektet, samt baggrunden for projektets udgangspunkt Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen I kapitel 2 beskrives de processer en byggesag består af med faseinddelinger, entrepriseformer, samt eksempler på henholdsvis samarbejds- og styringsformer. Kapitel 3 Uddybning af problemområderne I kapitel 3 fremstilles og uddybes de problemstillinger de interviewede har fremført. Kapitlet er en uddybning af interviewreferaterne i appendiks A G. Sidst i kapitlet udvælges punkter, der har været sammenfaldende mellem de interviewede, til en videre behandling. Kapitel 4 Analyse af problemstillingerne I kapitel 4 analyseres de problemstillinger, der blev udvalgt i kapitel 3, i problemtræer for at anskueliggøre de grundlæggende årsager til de udvalgte problemstillinger. Sidst i kapitlet udvælges tre årsager til en viderebehandling. Kapitel 5 Ledelsessystemet I kapitel 5 behandles ledelsessystemet gennem en byggeproces. Der opstilles en række idealiserede krav til ledelsen af de forskellige organisationer, der forekommer i en byggeproces. Sidst i kapitlet placeres de årsager, der fremkom af analysen i kapitel 4, i procesforløbet. Kapitel 6 Byggeprogrammet I kapitel 6 behandles det idealiserede byggeprogram, hvor der opstilles en række punkter, som et byggeprogram bør indeholde. Sidst i kapitlet sammenlignes det idealiserede byggeprogram med et standardbyggeprogram fra Vejle Amt. Kapitel 7 Diskussion af problemerne I kapitel 7 diskuteres problemstillingerne, fundet i kapitel 4 med Dansk Byggeri, Foreningen bips, Erhvervs- og Byggestyrelsen og konstruktørforeningen for, at belyser hvorledes de ser på de fundne problemstillinger. Diskussionen er foretaget på baggrund af interviewreferaterne i appendiks I L. Sidst i kapitlet angives en problemformulering for udarbejdelse af løsningsforslag. 11

16 0.2 Læsevejledning Kapitel 8 Udvikling af byggeprogram I kapitel 8 gøres en række overvejelser over hvad det generelle system til udarbejdelse af et byggeprogram skal indeholde, både med hensyn til software og indhold i det generelle byggeprogram. Der er til dette projekt udarbejdet et forslag til et generelt byggeprogram med en vejledning dertil, jf. appendiks M og N og vedlagt som separate rapporter. Kapitel 9 Tilgængelighed til systemet I kapitel 9 beskrives hvilke krav, der skal være til tilgængeligheden af systemet. Hvem bør have rettighederne til systemet og hvordan skal byggeprogrammet gøres projektspecifikt, med hensyn til udvælgelse af projektspecifikke kriterier. Kapitel 10 Forberedelse fremmer I kapitel 10 opstilles en række områder, hvor aktørerne i byggeprocessen kan forbedre deres opgave ved en bedre forberedelse. Dette gælder i alle byggeprocessens faser og opgaver. Vedlagt til denne rapport er en folder med punkterne, hvor byggeprocessens aktører kan forbedre deres arbejde. I appendiks O er folderen også vedlagt. Kapitel 11 Anbefalinger I dette kapitel gives en række anbefalinger vedrørende valget af entrepriseform, udbudsform, udbudsgrundlag og udvælgelses- og tildelingskriterier. Kapitel 12 Konklusion Der gives en samlet konklusion på hele projektet, med en opfølgning på projektets problemstilling. Ligeledes gives der en lille perspektivering over den videre brug og udbygninger af områder behandlet i denne rapport. Referenceliste I referencelisten angives de referencer, der er benyttet i denne rapport. 0.2 Læsevejledning Rapporten er opdelt fire afsnit: indledning, analyse, løsning og afslutning, jf. figur 0.1. Kapitlerne er nummereret fortløbende og påbegyndes hver med et kort resume af kapitlet. Ligeledes begyndes hvert kapitel med en indholdsfortegnelse for kapitlet. Figurerne er nummereret efter, hvilket kapitel de befinder sig i samt med et for hvert kapitel fortløbende nummer. Eksempelvis figur 1.1, figur nummer et i kapitel et. Tabeller angives efter samme princip som figurerne angives, eksempelvis tabel 2.1. Kildehenvisninger er angivet i teksten i kantede parenteser, med angivelse af et nummer samt eventuelt sidetal, eksempelvis [15, side 141]. I referencelisten sidst i denne rapport findes en fortegnelse over de benyttede kilder i projektrapporten, ordnet efter hvornår de fremkommer i rapporten. De kildehenvisninger der er placeret umiddelbart efter ord henviser til det pågældende ord. De kildehenvisningen der er placeres i samme afsnit teksten, men efter et punktum, henvises der kun det pågældende afsnit, sætning. Når kildehenvisningen er placeret på en linie for sig selv, henviser henvisningen til flere af de for henvisningen ovenforstående afsnit. I rapporten er der benyttet følgende forkortelser: 12

17 0 Introduktion AB92: Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder ARB: Arbejdsbeskrivelse ABR89: Almindelige Betinger for Rådgivning og bistand ABT93: Almindelige Betingelser for Totalentrepriser BSB: Byggesagsbeskrivelse CAD: Computer Aided Design FAQ: Frequently Asked Question LPS: Last Planner System OOP: Objekt Orienteret Projektering OPP: Offentligt-Privat Partnerskab TQM: Total Qaulity Management 0.3 Metodekritik Indgangsvinklen til projektets tema, konflikter og tvister i byggeriet, er efter egne erfaringer i forbindelse med mit 9. semesters praktik forløb. De data, der ligger som grundlag for identificeringen af problemområder, er foretaget på baggrund af interviews med ansatte hos de involverede virksomheder. Der er interviewet syv personer hos fire virksomheder. På grundlag af det statiske lille antal af interviewede, kan det forekomme, at ikke alle problemområder er klarlagt. Ved en yderligere behandling af emnet bør det statiske grundlag øges. Metoden med at klarlægge de grundlæggende årsager til problemområderne, for derefter at afgrænse områderne til enkelte grundlæggende årsager der viderebehandles, betragtes som værende den rigtige fremgangsmåde, idet der i dette projekt ikke har været ressourcer til at bearbejde alle problemstillingerne i byggeprocessen. Det er herefter valgt, at opstille normative krav til henholdsvis ledelsessystemet og byggeprogrammet, for derefter at undersøge om disse krav er overholdt. Dette anses for værende rigtigt, specielt ved undersøgelse af ledelsessystemet. Ved undersøgelse af byggeprogrammet kunne det statiske grundlag have været større, idet der kun er bearbejdet en standard for et byggeprogram. Men det har ikke været muligt at finde flere standarder. 13

18

19 Projektets initierende problem I dette kapitel beskrives baggrunden for projektets initierende problem, med en kort gennemgang af byggeriets udvikling med hensyn til produktiviteten. 1.1 Baggrund for projektet Det initierende problem

20 1.1 Baggrund for projektet 1.1 Baggrund for projektet Produktiviteten i bygge- og anlægssektoren har i perioden kun forbedret sig med 75 point siden 1966, jf. figur 1.1. Ligeledes er den danske arbejdskrafts produktivitet ringe i forhold til udlandet, hvor den danske produktivitet kun er steget med 10 % mod Sveriges med næsten 100 %, jf. figur 1.2. Derfor har branchen arbejdet på, at forbedre produktiviteten, blandt andet ved brug af ændrede samarbejdsformer og styringskoncepter. figur 1.1. Produktivitetsudviklingen i forskellige erhvervsøkonomiske sektorer, beregnet som bruttofaktorindkomsten i faste priser divideret med antallet af beskæftigede. [1] figur 1.2. Udviklingen i den danske arbejdskrafts produktivitet i hele bygge- og anlægssektoren i forhold til udlandet. [2, side 12] I et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet [3] er fordelingen af tid i forbindelse med en elementmontage studeret, hvor tiden blev inddelt i de tre grupper: forberedelse, produktion og spild. På figur 1.3 er resultatet af studiet vist, hvoraf det fremgår at 32 % af tiden går med spild. 16

21 1 Projektets initierende problem figur 1.3. Fordeling af tid i forbindelse med elementmontage. [3, side 8] Der er ikke lavet det samme studie af fordelingen af tidsforbruget af ledelsesopgaverne i byggeprocessen, med hensyn til tidsforbruget af forberedelsesopgaver og ikke værdiskabende aktiviteter, såsom unødig mødevirksomhed, ekstra gennemgang af arbejds- og byggesagsbeskrivelser med mere. Derfor antages det, at der benyttes den samme mængde tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, som angivet i figur 1.3. Når der er uenigheder omkring fortolkningen af projektmaterialet, vil dette kunne føre til konflikter og dermed endnu flere ikke værdiskabende aktiviteter. Antallet af voldgiftssager oversteg i sager, jf. figur 1.4. Dette er kun de sager der blev indberettet til den byggefaglige voldgift, idet mange tvister og konflikter løses ved mægling eller mediation før sagen kommer for voldgiften. Dette medfører, at der i byggebranchen bruges mange ressourcer på afklaringer af diverse tvister og konflikter. figur 1.4. Antal voldgifter i perioden som funktion af opførte etagemeter. [4, side 6] Det initierende problem På baggrund af ovenforstående, er det initierende problem for projektet følgende: Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de ikke værdiskabende aktiviteter, nedbringes således, at antallet af voldgifter og lignende konflikter falder? Der skal primært fokuseres på brugen af ressourcer, brugt på projektafklaringer, tvister og konflikter for både de projekterende og de udførende. 17

22

23 Beskrivelse af byggeprocessen I dette kapitel beskrives byggeprocessen med de faser, opgaver og systemer der skal udføres i et byggeprojekt. Der gives også en beskrives af samarbejdsformerne OPP og partnering samt af styringsværktøjet Lean Construction 2.1 Faseinddeling Organisering i faserne Valg af entrepriseform og udbudsform Totalentreprise Hoved- og storentreprise Fagentreprise Beskrivelser Offentligt-Privat Partnerskab Offentligt-Privat Partnerskab ved byggeprojekter Partnering Lean Construction Lean Production Lean Construction Planlægningen af byggeriet Lean Construction i forhold til et traditionelt byggeri Lean Construction i udlandet

24 2.1 Faseinddeling 2.1 Faseinddeling Et byggeprojekt er en kæde af opgaver/beslutninger der skal gennemføres for, at byggeriet kan tages i brug. Bygherren skal blandt andet konstatere, at der er behov for en udbygning eller nybygning, bygherren skal derefter tage initiativ til at udarbejde et programoplæg og så videre. Der er mange opgaver der skal gennemføres, derfor kan byggeriet opdeles i forskellige faser der har hver sine opgaver. Der er grundlæggende fire faser i et byggeprojekt, jf. figur 2.1, disse er program-, design-, udførelses- og driftsfaserne. Som det fremgår af figur 2.1 består de enkelte faser af forskellig organisationer og opgaver. figur 2.1. Procesforløb for byggeprojektet. [5, side 4] For at detaljere procesforløbet yderligt kan designfasen opdeles i en forslags- og projekteringsfase. Opdelingen har baggrund i opgaver der skal udføres i faserne, jf. figur 2.2. De to forslag, et dispositionsforslag og et projektforslag, udføres i en forslagsfase. I en projekteringsfase kan for- og hovedprojektet projekteres. 20

25 2 Beskrivelse af byggeprocessen figur 2.2. Opgaver der blandt andet skal udføres i forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet. [Appendiks B, side 2] De forskellige opgaver, der er vist på figur 2.2 har forskellige detaljeringsgrader, idet byggeprogrammet er en beskrivelse af bygherrens krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, arkitektur, miljømæssig og byggetekniskkvalitet, økonomi og tid. Byggeprogrammet må normalt ikke indeholde byggetekniske løsninger, hensigtsmæssige løsninger kan dog tillægges en vis vægt ved programmets udformning [6, side 24]. Det efterfølgende dispositionsforslag er en skitsering af de krav og ønsker der er opstillet i byggeprogrammet. Projektforslaget er stadig et skitseforslag, i dette forslag angives eksempelvis dimensioner på de enkelte konstruktionsdele, samt et eksempel på en byggetekniskløsning. I forprojektet projekteres projektet færdig til myndighedsgodkendelse. De detaljetekniske løsninger mangler fortsat. Efter myndighedsgodkendelsen kan projektet færdigprojekteres til et hovedprojekt. På figur 2.3 er de fire faser, der blev angivet på figur 2.1, opdelt til seks faser, hvor designfasen er opdelt i en forslagsfase og projekteringsfase. Der er ligeledes indført en licitation, dette er gjort for at indikere, at der inden udførelsen påbegyndes afholdes en licitation. Projekteringsfasen kan afsluttes når hovedprojektet er projekteret, der vil dog ofte forekomme projekteringsopgaver i forbindelse med udførelsen. Eksempelvis hvis der forekommer en bygherreændring, fremkommer en uoverensstemmelse mellem flere projekterende der kræver en konstruktiv ændring eller hvis en fagentreprenør skal detaildimensionere dennes entreprise. Et eksempel på en detaildimensionering under udførelsesfasen kunne være ved facadearbejder, hvor fagentreprenøren har en specialviden vedrørende udformningen. 21

26 2.1 Faseinddeling Programfasen Primære involverede Bygherre Forslagsfasen Arkitekt Projekteringsfasen Ingeniør & Arkitekt Licitation Udførelsesfasen Entreprenør Driftsfasen Bruger Projekteringsstart Byggestart Aflevering Tidsforløb figur 2.3. Faseinddeling af byggeprocessen med angivelse af opgaver i de enkelte faser. Licitationen kan afgives enten som et sendt udbud, det vil sige på baggrund af forprojektet eller hovedprojektet, eller som et tidligt udbud på baggrund af byggeprogrammet, dispositionsforslag eller projektforslag. På figur 2.3 er det tidlige udbud illustreret ved den stiplede forlængelse af licitationen. Ved en totalentreprise afgives der tilbud typisk på baggrund af byggeprogrammet eller dispositionsforslaget. På figur 2.3 er der ved tidslinien indsat de hovedopgaver der udføres inden udførelsesfasen kan påbegyndes. Til højre på figur 2.3 er de primære aktører i de enkelte faser angivet, hvor det er bygherren der primært har ansvaret for at byggeprogrammet udarbejdes. Bygherren har den mulighed at han kan entrere teknisk bistand til udarbejdelsen af byggeprogrammet. I forslagsfasen er det primært arkitekterne, der skal udarbejde to forslag, en forudsætning for vellykkede forslag er, at der fremkommer input fra eksempelvis bygherren, ingeniørerne, landskabsarkitekten med flere. I projekteringsfasen inddrages ingeniørerne mere til endelig projektering af projektforslaget. Entreprenørerne inddrages i projekteringen i tilfælde af det tidlige udbud. I udførelsesfasen er det primært de enkelte entreprenører der skal udføre det projekterede projekt Organisering i faserne Tidligere blev det beskrevet, at et byggeprojekt er opdelt i flere faser, samt at der til hver fase tilhører en organisation. I dette projekt arbejdes der primært med faserne: program-, forslags-, projekterings- og udførelsesfaserne. På figur 2.4 er vist et eksempel på hvorledes aktørerne i de enkelte faser kan organisere sig. 22

27 2 Beskrivelse af byggeprocessen Udførelsesfasen Evt. bygherrerådgiver Projekterings fasen Forslagsfasen Programfasen figur 2.4. Eksempel på et organisationsdiagram for et byggeprojekt. I hver af faserne udpeges der en leder af organisationen. I forslagsfasen og projekteringsfaserne kan der udpeges én leder af begge faser. På denne måde kan der sikres en symmetri gennem hele projekteringsfasen. I udførelsesfasen kan der eksistere flere organiseringsmuligheder, med byggeledere på flere niveauer. Ved eksempelvis en fag- eller storentreprise vil Byggeleder 1 have ansvaret for den daglige ledelse af byggeriet. Byggelederen vil også kunne have ansvaret for det faglige tilsyn. Ved en hovedentreprise vil Byggeleder 1 have ansvaret for det faglige tilsyn og være leddet mellem hovedentreprenøren og projekteringslederen. Byggeleder 2, der typisk er hovedentreprenørens projektleder, vil have ansvaret for den daglige ledelse af hovedentreprenørens underentreprenører, dette er illustreret med den stiplede linie i figur 2.4 for udførelsesfasen. 2.2 Valg af entrepriseform og udbudsform I den juridiske organisering arbejdes der med fire forskellige entrepriseformer. I den juridiske organisation tages der ikke hensyn til samarbejdsformen og dennes sammensætning, idet samarbejdsformen kan være forskellig fra den juridiske organisation. Eksempelvis kan partnering benyttes uafhængigt af den juridiske organisation og entrepriseform. Der arbejdes med entrepriseformerne: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise I den efterfølgende afsnit beskrives entrepriseformerne hver for sig, med hensyn til den juridiske organisation, inddragelse af entreprenør i projektering og licitation. 23

28 2.2 Valg af entrepriseform og udbudsform Totalentreprise Hvis bygherren vælger totalentreprise som udbudsform, overtager entreprenøren projekteringen, fra enten afslutningen af byggeprogrammet, dispositionsforslaget eller projektforslaget. Totalentreprenøren overtager dermed projekteringsansvaret fra bygherren, med hensyn til materialevalg og konstruktionsvalg, med mindre andet er anført i udbudsmaterialet. [6, side 32] På figur 2.5 er der vist et eksempel hvorledes den kontraktlige organisation kan sammensættes ved en totalentreprise. Her har bygherren kontrakt med en programleder der skal assistere bygherren i udarbejdelsen af byggeprogrammet. Programlederen kan have assistance af eventuelt arkitekter og ingeniører, repræsenteret ved den stiplede linie på figur 2.5. Bygherren kan ligeledes entrere med en bygherrerådgiver til, at assistere sig gennem hele byggeprocessen. Efter licitationen vil bygherren have en kontrakt med den vindende totalentreprenør, vedrørende projekteringen og udførelsen af byggeprojektet. Totalentreprenøren har typisk i forbindelse med sit tilbud indgået aftaler med arkitekter og ingeniører, disse varetager dermed også projekteringen af det endelige projekt. Til udførelsen vil totalentreprenøren indgå aftaler med diverse underentreprenører af de forskellige arbejder. figur 2.5. Eksempel på kontraktlig organisation ved en totalentreprise. Licitationen ved en totalentreprise vil typisk afholdes således, at det økonomiske mest fordelagtige tilbud vinder. Dette medfører at bygherren i dennes byggeprogram skal opstille hvilke kriterier han vægter og selve vægtningen Hoved- og storentreprise Vælger bygherren at udbyde byggeprojektet i hoved eller storentreprise, har bygherren typisk afgivet styrings- og koordineringsansvaret for projekteringen og udførelsen til en af rådgiverne. Dette kan være en totalrådgiver. I udførelsesfasen arbejder den koordinerende ledelse kun med en eller enkelte hoved-/storentreprenører. Ved en hovedentreprise har bygherren kontrakt med en hovedentreprenør, der har ansvaret for udførelsen af byggeriet ved hjælp af dennes underentreprenør, jf. figur 2.6 der er et eksempel på den kontraktlige organisation ved en hovedentreprise. Ved en storentreprise har bygherre kontrakt med enkelte storentreprenører, eksempelvis en bygningsentreprise, vedrørende opførelsen af bygningen, og en installationsentreprise der installerer alle installationerne. På figur 2.7 er der vist et eksempel på den kontraktlige organisation for en storentreprise med to storentreprenører. 24

29 2 Beskrivelse af byggeprocessen figur 2.6. Eksempel på kontraktlig organisation ved en hovedentreprise. figur 2.7. Eksempel på kontraktlig organisation ved en storentreprise. Gældende for begge entrepriseformer er, at bygherren her kontrakt med rådgiverne i form af arkitekter og ingeniører med flere. Bygherren kan også entrere med en bygherrerådgiver om at yde bistand byggeprocessen igennem, dette er repræsenteret ved den stiplede linie på figur 2.6 og figur 2.7. Licitationen i forbindelse med en hoved- eller storentreprise kan enten foregå som tidligt eller sent udbud, typisk benyttes der sent udbud ved disse entrepriseformer. Ved et tidligt udbud vil entreprenøren/entreprenørerne medvirke i projekteringen. Hvornår inddragelsen af entreprenøren/entreprenørerne vil forekomme, afhænger af om bygherren eller de projekterende vil medtage entreprenørens erfaringer i projekteringen. Desto tidligere entreprenøren/entreprenørerne inddrages i projekteringen, desto mere usikkerhed vil entreprenørens tilbud forekomme, idet grundlaget for tilbudsafgivningen er foretaget på et mere spinkelt grundlag. Ved et sent udbud afgiver entreprenøren/entreprenørerne tilbud på det færdige hovedprojekt. Et tilbud afgivet på hovedprojektet vil forekomme mere sikkert, idet de faktuelle mængder kan angives. Ved eksempelvis ventilationsarbejdet kan det forekomme, at entreprenøren har projekteringen med i dennes tilbud. Vinderen af licitationen vil typisk blive afgjort på baggrund af den billigste pris, eventuelle afvigelser kan forekomme i form af alternative løsningsforslag Fagentreprise Styrings- og koordineringsansvaret for både projekteringen og udførelsen vil typisk afholdes af en af rådgiver, eksempelvis en totalrådgiver. Ved en fagentreprise har koordineringslederen ansvaret for koordineringen af alle fagentreprenørerne, både tidsplanlægning og koordinering af byggepladsen og leverancer. Et eksempel på bygherrens kontraktlige organisation er vist på figur 2.8, hvoraf det fremgår at organiseringen af rådgiverne er den samme som for hoved- og storentreprise. Ved en fagentreprise har bygherren, i modsætning til de øvrige entrepriseformer, kontrakt med alle involverede entreprenører i byggeprojektet. Projektet opdeles ved en fagentreprise i det samme antal entrepriser, der ønsker fagentreprenører. Dette kræver, at entrepriserne kan afgrænses meget nøjagtig, for at undgå problemer i grænseområderne mellem entrepriserne. 25

30 2.3 Beskrivelser figur 2.8. Eksempel på kontraktlig organisation ved en fagentreprise. Licitationen bliver typisk afholdt som sent udbud, det vil sige på baggrund af hovedprojektet eventuelt forprojekt. Ved ventilationsentreprisen kan det forekomme, at entreprenøren har projekteringen med i dennes tilbud. Vinderen af licitationen vil typisk blive afgjort på baggrund af den billigste pris, eventuelle afvigelser kan forekomme i form af alternative løsningsforslag. 2.3 Beskrivelser bips beskrivelsesværktøj er blevet en fælles national de facto standard for strukturen og indholdet af de beskrivelser, der benyttes i en byggesag. Foreningen bips, byggeri - informationsteknologi - produktivitet samarbejde, er en medlemsdrevet, non profit forening, bestående af byggebranchens virksomheder. Foreningen bips blev dannet d. 26. marts 2003, som en sammenlægning af BPS, ibb og IT-Bygge Net. bips arbejder med at udarbejde de facto standarder indenfor: Beskrivelsesværktøjer: o Beskrivelses Struktur, beskrivelsesanvisninger og basisbeskrivelser CAD-værktøjer: o Lagstruktur, CAD-manual, tegningsstandarder I dette afsnit beskrives udelukkende beskrivelsesværktøjet, hvor formålet med de facto standarden er en klarere kommunikation mellem de projekterende og de udførende, med henblik på en større produktivitet og bedre kvalitet. bips beskrivelsesværktøj arbejder med en beskrivelsesstruktur for et projektmateriale som følger: Byggesagsbeskrivelse Arbejdsbeskrivelse Tegninger Tidsplaner Tilbudslister Hvor denne beskrivelse af bips beskrivelsesværktøj alene omhandler byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelser. Byggesagsbeskrivelsen er det dokument der indeholder de betingelser og retningslinier der er fælles for alle arbejder/entrepriser i en byggesag. Arbejdsbeskrivelserne angiver arbejdets omfang, betingelser, retningslinier, samt forskrifter for arbejdets materialer, udførelse og kontrol. Til byggesagsbeskrivelsen og en del af arbejdsbeskrivelserne er der udarbejdet en basisbeskrivelse, der skal fungere som standard for beskrivelsen. Til at underbygge basisbeskrivelsen skal der til hver beskrivelse udarbejdes en projektspecifik beskrivelse, der sammen med basisbeskrivelsen udgør den samlede beskrivelse. 26

31 2 Beskrivelse af byggeprocessen [24] 2.4 Offentligt-Privat Partnerskab Fra d. 1. januar 2004 har alle statslige bygherrer forpligtet sig til at undersøge mulighederne for at byggeprojektet kan opføres i Offentligt-Privat Partnerskab (OPP). OPP er en samarbejdsform mellem det offentlige og private konsortier vedrørende design, anlæg, drift og finansiering af offentlige bygge- og anlægsprojekter. [25] OPP dækker over en række forskellige modeller, der skal forbedre både anlæg og drift af offentlige bygge- og anlægsopgaver. Modellen kan bruges til alle typer samarbejde mellem offentlige og private. I denne beskrivelse behandles kun OPP for byggeprojekter. Fordelene ved OPP kan opdeles i nedenstående: De private aktørers innovation, viden og erfaring inddrages i alle projektets faser. Det optimerer design, anlægs- og facility management processer, og det reducerer de samlede projektomkostninger De private aktører har økonomisk incitament til at levere en behovsfokuseret ydelse. Betaling til de private aktører er således afhængig af levering af ydelser efter den aftalte kvalitet og mængde Der er en hensigtsmæssig risiko- og ansvarsfordeling og dermed optimering af de offentlige og private kompetencer så disse bedst muligt supplerer hinanden De private aktører har endvidere økonomisk incitament til hurtigere levering [25] Offentligt-Privat Partnerskab ved byggeprojekter Formålet med OPP er, at de forskellige opgaver ved bygge- og anlægsprojekters design, finansiering, drift og vedligeholdelse udbydes som en samlet opgave, eller som pakker af opgaver. Det offentlige kan ved OPP-projekter følge byggeprocessen passivt, hvorved det offentlige kan koncentrere sig om at få det optimale bygværk. OPP har flere versioner. Den version der beskrives her bliver det offentlige lejer i stedet for bygherre, og giver dermed afkald på rollen som beslutningstager primært med hensyn til detaljer i projektet. OPP er en mellemting mellem traditionel offentlig drift og privatisering. OPP kan defineres som en offentlig tjeneste der udvikles og/eller drives af private (eller i samarbejde med det offentlige) efter forespørgsel fra det offentlige. Der sker således en fordeling af risici mellem den private og den offentlige sektor. OPP er et af de mange forslag den foregående regering kom med, der skulle medvirke til at forbedre effektiviteten og produktiviteten i den danske byggesektor. Den nuværende regering har sat yderligere fokus på OPP, som en af de primære muligheder til at skabe forbedringer. En koncession er som udgangspunkt en form for OPP. Koncession defineres på følgende måde: Der er tale om en koncession, når projektet finansieres ved brugerbetaling eventuelt med offentlige tilskud, men hvis den bestillende myndighed betaler størstedelen af projektomkostningerne, er der tale om en offentlig bygge- og anlægskontrakt, og ikke en koncession. [7, 2000] Erhvervs- og Byggestyrelsen har defineret OPP ud fra følgende tre betingelser: Substantiel privat finansiering. Kobling af finansiering, design, etablering og drift i et samlet udbud. 27

32 2.4 Offentligt-Privat Partnerskab Systematisk økonomisk funderet deling af risici mellem offentlig og private deltager. De nævnte betingelser er ikke endelige, men kan tilpasses det aktuelle projekt. Derudover bør alle både private og offentlige parter være opmærksomme på, at principperne kan bruges i andre tilfælde. [8] Den private deltagelse må ikke blive et mål i sig selv, men skal betragtes som en mulighed for at opnå effektiviseringsgevinster, kvalitetsforbedringer, øget brugertilfredshed og gevinster ved nye finansieringsformer. På figur 2.9 er angivet en mulig opbygning af et OPP-samarbejde. figur 2.9. Opbygningen af et OPP-samarbejde. [9] Byggeriet finansieres af det private konsortium, hvorved flere offentlige instanser ser dette som en mulighed for at nedskære anlægsbudgettet. Det kræves af Erhvervs- og Byggestyrelsen at lejeren (det offentlige) skal deponere anlægsbeløbet, således at der ikke kun afsættes lejen i driftsbudgettet, jf. Appendiks L Interviewreferat med Ib Steen Olsen Erhvervs- og Byggestyrelsen. Regeringen opdeler de måder, hvorpå det offentlige uddelegerer byggeopgaver, i samlet eller opdelt udbud samt graden af kontraktstyring, jf. figur figur Figuren giver en oversigt over, hvordan regeringen overordnet klassificerer de nye samarbejdsformer i forhold til traditionel entrepriseformer. [10] Regeringen har en målsætning, der forpligter alle statslige bygherrer til at undersøge om fremtidige byggeprojekter skal udføres som OPP-projekter. 28

33 2 Beskrivelse af byggeprocessen Regeringen vil forpligte de statslige bygherrer til i relevant om fang at foretage en systematisk vurdering af, om byggeriet bør gennem føres som et OPP. For at opfylde denne målsætning, vil Erhvervs- og Byggestyrelsen fremsætte kravet i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse behandles ved nærværende projekts aflevering, men forventes at træde i kraft d. 1. januar Derudover arbejdes der med en vejledning, med tilhørende værktøjer, til gennemførelse af en systematisk vurdering af muligheden for benyttelse af OPP ved de enkelte projekter. Udover vurderingen af mulighederne for OPP, skal der foretages en totaløkonomisk vurdering af om et lokalebehov afhjælpes bedst ved køb, leje eller ny byggeri. [10] 2.5 Partnering Partnering betegnes som et vigtigt ledelsesredskab ved nuværende og fremtidige byggeprojekter. Mange entreprenører og rådgivere bruger megen tid på at forberede deres medarbejdere til at arbejde partnerskabsrettet. [10] Det primære ved at udføre et projekt i partnering er, at alle involverede parter sidder med ved bordet hele vejen igennem forløbet. Parterne forpligter hinanden meget tidligt i byggefasen og arbejder med en fælles økonomi og værdigrundlag, som gør, at alle har interesse i, at projektet gennemføres ud fra en fælles målsætning. En god partnering kan være med til at eliminere voldgiftssager, ansvarsforflygtigelse og budgetter, der skrider. Martin Schøtt, Direktør Projekt Management, Carl Bro gruppen I henhold til Byggeriets Evaluerings Center arbejdsgruppe for partnering, arbejdes der med følgende definition for partnering: Præambel: Baggrunden for partnering er ønsket om, at skabe et transparent forretningsmiljø og at optimere byggeprocessen og produktet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Definition: Begrebet "partnering" anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt når dette gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. Uddybning: Fælles aktiviteter kan være kick-off-seminarer, workshops m.v. Et væsentligt element her er drøftelse og fastlæggelse af de 29

34 2.5 Partnering specifikke fælles målsætninger, som de involverede parter kan blive enige om for det pågældende projekt. Fælles økonomiske interesser kan være baseret på aftaler om fordeling af (økonomiske) risici og gevinster mellem parterne, herunder incitamenter for opnåelse af mål, som er af væsentlig betydning for det pågældende projekt. [11, side 7] Partnering i byggebranchen tager udgangspunkt i et udvidet samarbejde imellem bygherre, entreprenør og de enkelte rådgivere. Partnering adskiller sig fra de traditionelle samarbejdsformer ikke alene ved, at de indgåede aftaler er anderledes, men forudsætter også en anden holdning hos de implicerede parter, både i virksomhederne og hos alle de personer, der skal gennemføre et projekt i partnering. [12, side 2] Partnering sætter projektet i centrum og bygger på en fælles målsætning og åben kommunikation. En partnering proces handler om, at kvalitativt byggeri skabes i et tillidsfuldt samarbejde mellem virksomheder og mennesker, hvis faglige ekspertiser supplerer hinanden i alle projektets faser. Ved at alle indgår som partnere fra begyndelsen, sikrer man ikke bare en fælles viden om projektet. Man får også mulighed for i fællesskab at forme projektets pris, som fastlægges på et tidligt tidspunkt i forløbet, og forbliver inden for den aftalte ramme. Derudover sparer bygherren den tid, han i en traditionel byggeproces ville have brugt på en licitation af projektet. [26] Holdningen hos de parter, der indgår i partneringsamarbejdet, skal også indvirke på forholdet til de aktører i byggesagen, der ikke er omfattet af den indgåede partneringaftale. Således må forholdet mellem hovedentreprenøren, der indgår i partneringsamarbejdet, og underentreprenøren, der ikke gør det, være præget af åbenhed, fælles målsætning og undgåelse af suboptimering. [12, side 2] En egentlig fuldt udbygget partneringmodel giver for alle parter de største fordele og kan bruges, hvor alle forudsætninger er optimale: byggeriet grunden økonomien de deltagende firmaer de involverede medarbejdere med flere Hvis der er ydre forhold eller andre omstændigheder, der gør, at man ikke ønsker at tage skridtet fuldt ud, kan enkeltelementer i modellen benyttes i forbindelse med anvendelse af de traditionelle entrepriseformer. Jo mere man fjerner sig fra en egentlig partneringmodel, jo mindre vil aftalegrundlaget understøtte de holdninger, der er med til at skabe fordelene ved anvendelse af partnering. [12, side 2] Partnering er først og fremmest kendetegnet ved samarbejdet mellem de mennesker, virksomhederne stiller til rådighed for løsning af den fælles opgave, og adfærden reguleres mere af holdninger end af regler. Samarbejdet om projektet bliver som i en virksomhed. Denne virksomhed har en målsætning, der styres mod opfyldelse af. [12, side 4] 30

35 2 Beskrivelse af byggeprocessen Partnering er også karakteriseret ved, at projektets forudsætninger, muligheder og økonomi successivt, men systematisk konkretiseres, og at der parallelt hermed sker en tilsvarende konkretisering af de involverede parters forpligtelser i sagen. [12, side 4] I partnering projekter lægges det op til, at der er besparelser på både tid og økonomi. I partnering er alle partnerne med fra starten af projektet, og udvikler dette sammen. Når projektet ligger fast, er økonomien også på plads, i modsætning til et traditionelt byggeprojekt, hvor prissætningen først begynder når projektet er fastlagt. Det fremtrædende samarbejdselement i partnering gør, at byggetiden bliver kortere frem for et traditionelt projekt. Den økonomiske besparelse ligger primært på to områder. Ved at inddrage alle parter og få disse til at samarbejde, kan processerne effektiviseres. De rigtige løsninger findes tidligere, dermed spares der på omkostningerne. Den anden besparelse ligger i at alle partnere overholder de budgetter, der er aftalt i den programfase. [26] På figur 2.11 er der vist en illustration fra en NCC folder vedrørende partnering, hvoraf det fremgår at bygherren vil kunne spare både tid og penge ved at lade byggeriet udføre i partnering. Ved en partnering vil hele licitationsfasen kunne afskaffes, idet alle aktører udvælges tidligt og af en omgang. Ligeledes vil økonomien kunne fastlåses i form af en targetpris, hvor alle aktører har interesse i at overholde denne prissættelse. figur 2.11 I partnering er alle projektets partnere med fra starten og udvikler projektet sammen. Når projektet ligger fast, er økonomien også på plads. I traditionelle samarbejdsformer begynder prissætningen først, når projektet er fastlagt. Det forlænger byggetiden. Det fremtrædende samarbejdselement i partnering gør også byggetiden kortere. [26] 31

36 2.6 Lean Construction 2.6 Lean Construction Lean Construction er et styringsredskab, der kan bruges til alle former for byggerier. Konceptet er specielt egnet til byggeprojekter, der er komplekse, ikke-veldefinerede, økonomisk pressede eller tidsmæssigt pressede. Lean Construction har grundlag i produktionsfilosofien Lean Production, der blev introduceret af ingeniøren Ohno Lean Production Ingeniøren Ohno, der var ansat af Toyota, havde en filosofi om at effektivisere bilindustrien. Dette skulle gøres ved at fokusere på produktionssystemet som en helhed, og ikke kun fokusere på den enkelte delproduktion hver for sig. Lean Production har udgangspunkt i TQM og en reduktion af maskinomstillingstiderne. Ohno opstillede en række krav: Fremstilling af en bil, der imødekommer den enkelte kundes ønsker. Hurtig levering. Intet lager. Lean Production er et koncept, der løbende udvikles, dog er grundprincipperne ovenfor stadig de samme. Produktionsfilosofien omfatter følgende punkter: Identifikation og levering af merværdi til kunden: Skær alt væk, der ikke øger værdien. Tilrettelæggelse af produktionen i et løbende flow. Udvikling af produktet til det fuldkomne og etablering af et arbejdsflow i overensstemmelse med planerne via stop af produktionslinien, pull og spredning af information og beslutningstagning. Stræben efter det perfekte: Levering efter ordre af et produkt, der lever op til kundens forventninger, og som ikke fordrer opretholdelse af lager. [13, side 2 5] Lean Construction Det er blevet diskuteret meget om en produktionsfilosofi kunne overføres til byggeriet, idet byggeprojekter er kendetegnet af at være unikke og komplekse indenfor design og udførelsen. Byggeprojekterne er også kendetegnet af store variationer i design og der er tids- og planlægningspres. Generelt er et byggeprojekt forskelligt fra projekt til projekt og dermed ikke nogen mængde produktion, som det ses i produktionsindustrien. Ideerne bag Lean Production er blandt andet omgående levering af projektet til kundens tilfredshed og et minimalt spild i produktionsfasen. Lean-styringen af et byggeri adskiller sig fra en traditionel styring af byggeriet, fordi Lean: arbejder med et sæt af veldefinerede mål for leveringsprocessen, sigter mod at give bygherren maksimalt værdi allerede på projekteringsstadiet, planlægger produkt og proces parallelt og omfatter produktionskontrol fra start til slut i projektet. [13, side 6] I forbindelse med Lean Construction er der syv forudsætninger eller strømme der skal opfyldes før en aktivitet kan udføres, disse er: 32

37 2 Beskrivelse af byggeprocessen Indre strømme 1. Der skal være den nødvendige plads til at udføre arbejdet. 2. De foregående arbejder skal være afsluttet. Ydre strømme 3. De ydre omstædigheder skal være i orden. Ressource strømme 4. Materiellet skal være til stede. 5. Materialerne skal være til stede. 6. Mandskabet skal være til stede. 7. Informationerne i form af tegninger og beskrivelser skal foreligge. [14, side 184] Disse syv strømme kan illustreres som vist på figur Materialer Mandskab figur Illustration over de syv forudsætninger ved Lean Construction. [15, side 3] Hvis alle syv forudsætninger er opfyldt, kan opgaven betegnes som værende en sund aktivitet, og dermed kan opgaven udføres. I et byggeprojekt fokuseres der ofte kun på aktiviteter der forekommer direkte i byggeprocessen, og ikke selve processen omkring et byggeprojekt. Dette medfører, at der bruges ressourcer på de ikke værdiskabende aktiviteter, og dermed forringes værdien af byggeriet, enten i form af dårligere byggeri eller at aktørernes økonomi forringes. [14, side 184] Planlægningen af byggeriet Udover at sikre det planlægningsmæssige grundlag for sunde aktiviteter, er det opgaven at få hele teamet/sjakket til at fungere og samarbejde. For at sikre de sunde aktiviteter og det gode samarbejde, kan følgende opgave udføres af den ansvarlige leder for processtyringen: Varetage procesledelsen og proceskoordineringen på byggepladsen o Afholdelse af formandsmøder (arbejdsplanlægning) og nødvendig deltagelse i entreprisemøder (produktionsplanlægning). o Tidsplanlægning i form af en rullende planlægning. o Forhindringslister eller afklaringslister. o Byggeplads- og leveranceplanlægning i samarbejde med fagentreprenører. Opfølgning på projektafklaringer, således dette ikke bliver brandslukning. [15, side 5] 33

38 2.6 Lean Construction Lean Construction i forhold til et traditionelt byggeri Et lean-styret byggeprojekt adskiller sig fra et traditionelt styret byggeprojekt ved følgende: Arbejdet struktureres gennem hele byggeprocessen på baggrund af, at skabe mest mulig værdi for kunderne (interne såvel som eksterne kunder) og at reducere spildet i udførelsesfasen. Anstrengelserne for at styre og forbedre byggeprocessen rettes mod det samlede byggeprojekt, idet det anses for umuligt at reducere de samlede byggeomkostninger og den totale byggetid ved udelukkende at fokusere på en reduktion af omkostningerne og tidsforbruget i forbindelse med en enkelt transformation (arbejdsopgave). Der fokuseres på Concurrent Engineering, det vil sige at design- og udførelsesfasen i videst mulig omfang overlapper hinanden. Styring omdefineres fra at trækkes til byggepladsen, hvilket modsvarer det traditionelle skubbe-princip. [14, side 185] Ved brug af Lean Construction på et byggeprojekt kan dette være en faktor for en mere hensigtsmæssig koordinering af arbejdsopgaverne mellem byggeriets aktører. Det kan sikre at kunde, såvel den overtagende entreprenør som bygherren, modtager den forventede kvalitet til den aftalte tid. Lean Construction kan ligeledes sikre at spildet i byggeriet minimeres, hvorved byggeriet forbedres for alle aktører. Lean Construction er en styringsfilosofi, der stræber mod at forbedre byggeriets standard til det perfekte, ved at forbedre tidsforbruget, økonomien og kvaliteten af byggeriet. [14, side 185] Lean Construction i udlandet I 1993 blev The International Group for Lean Construction stiftet på baggrund af det internationale arbejde med at effektivisere byggeprocessen. The International Group for Lean Construction består af udførende, projekterende, designende og forskere indenfor byggesektoren. The International Group for Lean Construction har følgende formål: Our goals are to better meet customer demand and dramatically improve the AEC process (Architecture, Engineering & Construction) as well as product. To achieve this, we are developing new principles and methods for product development and production management specifically tailored to the AEC industry, but akin to those defining lean production that proved to be so successful in manufacturing. Siden dannelsen af The International Group for Lean Construction har der været afholdt konferencer til en løbende forbedring af teorien. Mere information om The International Group for Lean Construction findes på deres hjemmeside: The Lean Construction Institute blev grundlagt i august 1997 og har hjemme i San Francisco. Instituttet blev grundlagt af dr. Glenn Ballard og professor Gregory A. Howell. The Lean Construction Institute har til formål at forske i og udvikle værktøjer og principper til fjernelse af spild i byggeprocessen, og herigennem hjælpe byggevirksomheder til at øge deres konkurrenceevne og profitabilitet. Mere information 34

39 2 Beskrivelse af byggeprocessen om The Lean Construction Institute findes på deres hjemmeside: Leanconstruction.org [14, side 183] 35

40

41 Uddybning af problemstillingerne I dette kapitel uddybes de problemstillinger, der kan udledes af interviewreferaterne i appendiks A G. Det er de interviewedes egne fortolkninger der udbydes. 3.1 Ingeniørens problemstillinger Beskrivelser Videreformidling af ændringer i projektmaterialet Kvalitet Byggeledelse Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Arkitektens problemstillinger Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Beskrivelser Objekt Orienteret Projektering Entrepriseformer og ledelse Samarbejde mellem de projekterende Møder og projektafklaringer Hovedentreprenørens problemstillinger Byggeledelse Beskrivelser Kvalitet Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Bygherreleverancer Fagentreprenørens problemstillinger Projektering og Objekt Orienteret Projektering Beskrivelser Byggeledelse Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Produktions eller brugerfejl Opsummering

42 3.1 Ingeniørens problemstillinger 3.1 Ingeniørens problemstillinger På baggrund af appendiks A interviewreferat med en chefkonsulent fra det rådgivende ingeniørfirma, kan følgende problemstillinger opstilles: Beskrivelser Videreformidling af ændringer i projektmaterialet Kvalitet Byggeledelse Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Beskrivelser Hvis der er uoverensstemmelser mellem basisbeskrivelsen og den projektspecifikke beskrivelse, kan der opstå konflikter om hvad der er gældende. Dette er selvom, at den projektspecifikke beskrivelse har fortrin i forhold til basisbeskrivelsen. Basisbeskrivelsen fungerer som en samling af sagsuafhængige forskrifter, der er et referencegrundlag for den projektspecifikke beskrivelse. Det er chefkonsulentens holdning, at dette kan løses ved at undlade basisbeskrivelsen, og kun bruge denne som referencegrundlag. Dette kræver at alle involverede parter kender de forskellige basisbeskrivelser, samt at BPS beskrivelsesværktøj indføres som standard beskrivelser. Et problem der kan opstå i forbindelse med den projektspecifikke beskrivelse, er hvis denne ikke redigeres, således at beskrivelsen for tidligere projekter også bruges i det aktuelle projekt. Dette gøres for blandt andet at bruge erfaringer fra tidligere projekter. Det er dog ikke altid, at disse erfaringer passer til det pågældende projekt. Et af de problemer, der kan opstå omkring beskrivelserne, både byggesags- og arbejdsbeskrivelserne, er at de kan opfattes som værende tvetydige. Det er dermed muligt at fortolke projektbeskrivelserne forskelligt. Idet der til hvert arbejde er udarbejdet en arbejdsbeskrivelse, kan det forekomme at der i grænseområderne mellem entrepriserne kan forekomme problemer med, hvem der skal udføre arbejdet. Eksempelvis hvem der skal skære hullet i bordpladen til vasken, og hvem der skal fuge omkring denne. Der sker i øjeblikket, hos det rådgivende ingeniørfirma, ikke en erfaringsopsamling omkring disse problemer, således at de kan undgås i kommende entrepriser Videreformidling af ændringer i projektmaterialet Der er i forbindelse med projekteringen involveret mange forskellige faggrupper, blandt andet arkitekter, konstruktionsingeniører og installationsingeniører. Det kan derfor ske, at en ændring i projektet, foretaget af en part, ikke videreformidles til de øvrige involverede. Dette kan medføre, at der i udførelsesfasen opstår situationer, hvor ændringen ikke er opført i den udførendes projektmateriale. Eksempelvis hvis installationsingeniøren har ændret en linieføring, og dette ikke fremgår af konstruktionstegningerne. Dermed vil den ændrede linieføring ikke kunne medtages i eksempelvis betonstøbningen. Dette medfører, at den udsparing, der eksempelvis er anført på konstruktionstegningerne, er forkert. Dermed kan en konflikt opstå om udsparingen eller linieføringen skal flyttes, og om hvem der har skylden for fejlen og dermed skal betale ekstraarbejdet. 38

43 3 Uddybning af problemstillingerne Kvalitet Chefkonsulenten påpeger, at hvis den håndværkmæssige standard ikke svarer til hvad der har været foreskrevet, kan det medføre konflikter. Chefkonsulenten påpeger dog, at standarden kan højnes, hvis der fra byggeledelsens side føres løbende tilsyn, og kontakt/dialog med de udførende. Chefkonsulenten har erfaring med, at involvering af håndværkerne vil fremme udførelseskvaliteten, og dermed undgå at der ved eksempelvis afleveringen fremkommer fejl eller mangler der skyldes manglende udførelseskvalitet. Udskiftning af sjak kan også være medvirkende til, at udførelseskvaliteten falder, idet det nye sjak skal ind i arbejdsrytmen, og derfor kan lave opstartsfejl som det tidligere sjak også lavede. Det kan derfor ikke anbefales, at der udskiftes i sjakket under udførelsen Byggeledelse Det er chefkonsulentens erfaring, at mange konflikter opstår i tilfælde, hvor en entreprenør er presset tidsmæssigt og økonomisk. Hvis en entreprenør er presset tidsmæssigt, kan der svækkes på udførelseskvaliteten. Ligeledes kan det medføre, at entreprenøren bliver pålagt at betale dagbøder i tilfælde af, at tidsfristen ikke er overholdt. De økonomiske konflikter opstår som oftest ved afklaringer over kr ,-. Det kan dog forekomme at økonomiske konflikter, også opstår ved mindre beløb, men dette er dog ofte som en følge af en personkonflikt. Økonomiske konflikter kan også opstå ved mangel- og årsgennemgangene, hvor der er strid om, hvem der har forårsaget en skade eller mangel. Således handler konflikten om, hvem der skal betale for udbedringen Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Hvis bygherren eller bruger ikke har den nødvendige viden eller hjælp til at kontrollere projektet under projektering, kan det medføre, at det endelige byggeri ikke er således som bygherren eller brugerne havde forestillet sig det. Det er efter chefkonsulentens mening dog mere undtagelsen end regelen, idet bygherrerne ofte følger opførelsen af deres byggeri, hvorved de kan fange eventuelle afvigelser fra bygherrens ønsker og projektmaterialet, og derved få afvigelserne ændret på et tidligt tidspunkt. 3.2 Arkitektens problemstillinger På baggrund af appendiks B Interviewreferat med en projektleder og en bygningskonstruktør begge fra arkitektfirmaet, kan følgende punkter udledes som de primære problemstillinger: Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri. Beskrivelser. Objekt Orienteret Projektering. Entrepriseformer og ledelse. Møder og projektafklaringer Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri For at undgå konflikter, hvor der er forskel på bygherrens/brugernes ønsker og det afleverede byggeri, kræver det at byggeprogrammet opfylder bygherrens og brugernes ønsker, samt at programforslaget er udført således, at bygherren og brugerne kan 39

44 3.2 Arkitektens problemstillinger overskue dette. Hvis dette ikke er tilfældet vil der kunne opstå konflikter om bygherren fik hvad denne havde bestilt Beskrivelser Et af de problemer der kan opstå omkring beskrivelserne er, at der i øjeblikket ikke er udarbejdet basisbeskrivelser for de fleste arkitektprojekterede arbejder. Dermed har arkitekterne ikke det samme referencegrundlag, som mange af de traditionelle ingeniørprojekterede arbejder. Arkitektfirmaet fastholder, at basisbeskrivelserne bør være en del af de enkelte beskrivelser, da dette ellers kan føre til, at entreprenørerne fralægger sig en del af det ansvar, der er beskrevet i basisbeskrivelsen og ikke er medtaget i den projektspecifikke beskrivelse. Hierarkiet for beskrivelserne og tegningerne er illustreret på figur 3.1, hvoraf det fremgår at bygningsdelbeskrivelsen og tegningerne er højest placeret i hierarkiet. Som det også fremgår af figur 3.1, er de to højest placerede samtidig ligestillet. Dermed sikres det, at hvis noget er glemt i beskrivelsen men fremgår af tegningerne, er det stadig gældende og ligeledes omvendt. Arkitektfirmaet mener at dette er en god måde at sikre, at entreprenørerne ikke spekulerer i forskelle mellem beskrivelser og tegninger. figur 3.1. Bygningsdelsbeskrivelserne og tegninger er sidestillet, og højere placeret i hierarkiet frem for blandt andet basisbeskrivelsen. [16, side 27] Grænseområderne mellem entrepriserne udpeger arkitektfirmaet også som et af de store problemområder, ligesom Det rådgivende ingeniørfirma havde. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Beskrivelser på side Objekt Orienteret Projektering Arkitektfirmaet ser 3D projektering eller Objekt Orienteret Projektering, som en god måde til dels at illustrere byggeriet, men samtidig også en måde, hvorpå eventuelle konflikter mellem linieføringer kan undgås. Der er dog nogle store problemer med Objekt Orienteret Projektering, idet det tager tid at få indkørt rutinerne og at alle involverede i byggeriet ikke kan benytte de 3dimensionelle tegninger digitalt. For at Objekt Orienteret Projektering skal kunne fungere optimalt kræver det, at alle har de computerapplikationer og kundskaber der kræves. 40

45 3 Uddybning af problemstillingerne Entrepriseformer og ledelse Fagentrepriser giver som hovedregel de billigste entrepriser, idet der er større konkurrence. Problemerne med fagentrepriser er, at koordineringserfaringen som en hovedentreprenør har, kan ikke udnyttes ved fagentreprisen. Idet som regel hverken arkitekterne eller ingeniørerne har den samme koordineringserfaring, kan det ske at byggepladsstyringen bliver dårligere ved en fagentreprise. En fordel ved hovedentrepriser er, at det her er hovedentreprenøren der udpeget dennes underentreprenører. Dermed kan det sikres, at samarbejdet på byggepladsen er optimalt. Dette kan ikke altid sikres ved en fagentreprise, da det her er billigste pris, der konkurreres på. For at et byggeprojekt kan forløbe forholdsvist uden konflikter, er det nødvendigt at der er udarbejdet en arbejdstidsplan. Ved en fagentreprise kan det ske, at en arbejdstidsplan ikke udarbejdes, enten på grund af manglende tid fra de projekterende eller manglende input fra fagentreprenørerne. Dette er der mindre sandsynlighed for ved en hovedentreprise, idet det her også er i hovedentreprenøren interesse, at en arbejdstidsplan bliver udarbejdet og vedligeholdt. Lean Construction kan efter bygningskonstruktørens mening indføres med succes på alle byggepladser, idet dette er fremmende for samarbejde mellem rådgiverne og udførende, samtidig fremmer det produktionen og samarbejdet på pladsen. Samarbejde mellem de projekterende Efter arkitektfirmaet erfaring kan samarbejdet mellem rådgiverne forbedres ved for eksempel, at de projekterende sad under samme tag. Således kunne eventuelle kommunikations fejl mellem de projekterende undgås. Ved opførelsen af Bruuns Galleri i Aarhus sad de projekterende sammen, hvilket fremmede samarbejdet. Samtidig kan samarbejde mellem de samme rådgivere over en længere periode og flere projekter, fremme samarbejdet mellem de projekterende. Det kan også sikres, at flere af de fejl, der skete i de foregående projekter, kan undgås i de fremtidige Møder og projektafklaringer Efter bygningskonstruktørens mening kan for lange byggemøder være et irritationspunkt, men ikke et konfliktpunkt. Ved byggemøderne bør der ikke medtages større projektafklaringer. Hvis afklaringerne fremlægges på byggemøderne kan det ske, at de ikke formidles videre rigtigt, idet der kan komme mange afklaringer. For at projektafklaringen skal kunne behandles korrekt, er det nødvendigt, at de fremsiges løbende under byggeprocessen. På denne måde sikres det, at afklaringsspørgsmålene kommer frem til de rette personer. 3.3 Hovedentreprenørens problemstillinger På baggrund af appendiks C E interviewreferater med en tilbudsleder, en projektchef der arbejder med totalentrepriser og en projektleder der arbejder med fag- og hovedentrepriser, alle fra hovedentreprenøren, kan følgende problemstillinger opstilles: 41

46 3.3 Hovedentreprenørens problemstillinger Byggeledelse Beskrivelser Kvalitet Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Bygherreleverancer Byggeledelse Hvis ændringerne i projektmaterialet, specielt tegningsmaterialet, ikke formidles videre til entreprenørerne kan det medføre, at det udførte arbejde ikke er korrekt. Det er derfor nødvendigt, at byggeledelsen sikrer, at de udførende har de nyeste tegninger og beskrivelser. Hvis byggeledelsen fra både rådgiver og entreprenørernes side ikke er stærke, kan det medføre problemer både i form af tidsmæssig og økonomisk karakter. Hvis en entreprenør er under tidspres og dermed er nødt til at forcere, kan det medføre en tvist om, hvem der er skyld i forceringen og dermed skal betale de ekstra udgifter. Dette kan undgås, hvis der blandt andet er udarbejdet en arbejdstidsplan i overensstemmelse med udbudstidsplanen, som alle entreprenører kan godtage, Samt at der under udførelsen har været et løbende tilsyn med entreprisen Beskrivelser Projektlederen fremhæver, at byggesagsbeskrivelsens afsnit vedrørende vinterforanstaltninger og tidsfristforlængelse, er typiske områder, hvor der opstår spild og tvister. Dette kan fortolkes på flere måder, og der opstår derfor konflikter om der er grundlag for tidsfristforlængelse og hvilke vinterforanstaltninger entreprenøren kan få dækket. Juridiske afklaringer i forhold til AB92 kan således føre til, at der bruges tid på ikke værdiskabende aktiviteter. Et problem der ofte er ved beskrivelsesmaterialet er, hvem der skal udføre arbejde i grænseområdet mellem entrepriserne. Dette problem er nærmere beskrevet i afsnit Beskrivelser på side Kvalitet Der kan opstå konflikter ved en entrepriseoverdragelse fra en entreprenør til en anden entreprenør, hvis den afleverende entreprenør ikke har overholdt tolerancekravene eller ikke har haft en tilstrækkelig udførelseskvalitet. Den overtagende entreprenør kan enten få større anlægs- og udførelsesudgifter eller ikke overholde dennes tolerancekrav. Dette problem afklares dog ofte af entreprenørerne selv. Problemet er at den tværfaglige kvalitet skal højnes, således at arbejdet kan overtages af en anden entreprenør uden at denne kommer i problemer med kvaliteten eller tolerancerne. Ved afleveringen kan der også opstå problemer med en forskellig opfattelse af udførelseskvaliteten, således at entreprenørerne, tilsynet eller bygherren har en forskellig opfattelse af hvad der er god udførelseskvalitet. En konflikt, der kan opstå ved afleveringen af byggeriet og ved de forskellige års gennemgang er, om en fejl, mangel eller skade er forårsaget at dårlig udførelseskvalitet, produktionsfejl eller en brugerfejl Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Hvis der under udførelsen sker en ændring af projektet på baggrund af et ændret ønske fra bygherren, kan dette give anledning til konflikter. Dette kan ske som en følge af 42

47 3 Uddybning af problemstillingerne hvor megen tidsfristforlængelse og økonomisk kompensation entreprenøren skal have. Det samme kan være tilfældet hvis ændringen har været fremført før i byggeforløbet. Det er derfor vigtigt at alle bygherrens ønsker og forventninger er fremlagt i projekteringen således, at der ikke vil fremkomme store ændringer under udførelsen Bygherreleverancer Bygherreleverancer under byggeprocessen kan føre til konflikter, idet disse kan lave skader på det udførte arbejde. Konflikten står derfor om skaden er forårsaget af entreprenøren eller af bygherreleverancen. Derfor bør disse leverancer, efter projektlederens mening, først ske efter at entreprenøren har afleveret enten byggeriet eller arbejdet. Eksempelvis ved gulventreprisen, således at eventuelle skader på gulvet ikke kan føres tilbage til gulventreprenøren. 3.4 Fagentreprenørens problemstillinger På baggrund af appendiks F og G interviewreferater med en entrepriseleder for ventilation og en installatør/overmontør for el, begge repræsenterer fagentreprenøren, kan følgende problemstillinger opstilles Projektering og Objekt Orienteret Projektering Beskrivelser Byggeledelse Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Produktions- eller brugerfejl Projektering og Objekt Orienteret Projektering De fleste entrepriser indenfor ventilationsentrepriser udbydes som funktionsudbud, hvor der fra rådgivers side kun er angivet komfortkrav og linieføring. Dermed skal entreprenørerne selv projektere kanalstørrelser og aggregater. Dette medfører, at der er stor risiko i entreprenørernes tilbud, idet tilbudet ikke sker ud fra tilbudslister. Tilbudet afgives som en blanding af pris, forslag og forbehold. Dette giver et andet problem, idet der ved en licitation skal angives alle forbehold, og forbehold må der ved enkelte licitationer ikke tages. Fejl og problemer i udførelsesfasen kunne løses, hvis projekteringen skete ved hjælp af Objekt Orienteret Projektering. Således kunne eventuelle konflikter mellem installationernes linieføringer findes og dermed undgås. Dette vil efter entrepriselederens mening give en mere flydende og bedre udførelse Beskrivelser Hvis en beskrivelse ikke er udarbejdet således at den med sikkerhed angiver kravene til arbejdet, vil dette medføre komplikationer. Efter fagentreprenørens erfaring er standarden af beskrivelserne faldet, og derfor er beskrivelserne blevet mere kompliceret at arbejde med. De afvigelser der laves til AB92 er efter entrepriselederens mening kun til ulempe, idet AB92 er fælles sæt retningslinier for byggeriet. Derfor bør der ikke laves afvigelser i forhold til AB92. Et problem der også nævnes af fagentreprenøren ved beskrivelsesmaterialet, er hvem der skal udføre arbejde i grænseområdet mellem entrepriserne. Dette problem er nærmere beskrevet i afsnit Beskrivelser på side

48 3.5 Opsummering Byggeledelse Hvis der fra bygeledelsens side ikke er udarbejdet en arbejdstidsplan, kan dette medføre at der opstår komplikationer mellem de udførende. Det kan tillige være svært at få et overblik over i hvilken rækkefølge arbejderne skal udføres. Et andet problem, der kan opstå i forbindelse med udførelsen, er den manglende koordinering mellem entrepriserne. Et eksempel er, at el-installatøren skal have hans kabler i gipsvægen inden denne lukkes. Hvis byggeledelsen ikke har tænkt på dette i dennes udarbejdelse af arbejdstidsplanen, vil det føre til konflikter mellem tømrer og elinstallatør Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Ændringer og misforståelser af bygherrens ønsker eller krav kan føre til konflikter, idet ventilationsanlægget enten ikke lever op til eller kan overholde komfortkravene opstillet af bygherrens eller dennes rådgivere. For at undgå sidste øjebliks ændringer, er det derfor nødvendigt inden licitationen, at alle komfortkravene lever op til bygherrens og brugernes forventninger Produktions eller brugerfejl En konflikt, der kan opstå ved afleveringen af byggeriet og ved de forskellige årsgennemgang, er om en fejl, mangel eller skade er forårsaget af dårlig udførelseskvalitet, produktionsfejl eller brugerfejl. 3.5 Opsummering For at opsamle og udvælge problemstillinger til videre analyse opstilles problemstillinger i tabel 3.1, med en angivelse af, hvilken part der har fremført problemstillingen. Problemstillinger Ingeniør Arkitekt Hovedentreprenør Fagentreprenør Beskrivelser X X X X Videreformidling X Kvalitet X X X Tidspres og økonomi X Forskel mellem bygherreønsker og byggeri X X X X OOP X X Entrepriseformer X Byggeledelse X X X Møder X Samarbejde X tabel 3.1. Angivelse af problemstillinger og hvem der har fremført disse. Til den videre analyse bearbejdes problemer omkring beskrivelserne, kvaliteten, forskellen mellem bygherreønskerne og det afleverede byggeri, byggeledelse og 3D projekteringen. Det rådgivende ingeniørfirma angiver at videreformidlingen af ændringer i projektmaterialet kan være et konfliktområde. I den videre behandling af problemstillinger, vil videreformidlingen af ændringer blive behandlet under byggeledelsen. 44

49 Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer Problemerne med beskrivelserne Fejlfortolkninger af beskrivelser Basisbeskrivelser Kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde Kvaliteten af det afleverede byggeri Kvaliteten af arbejdet ved entrepriseoverdragelse Forskel mellem bygherreønskerne og det afleverede byggeri Programprojektet opfylder ikke ønskerne og ændringer i udførelsesfasen Forskel mellem det beskrevne og det afleverede byggeri Manglende objekt orienteret projektering Utilstrækkelig byggeledelse Entrepriseform Ringe koordinering Delkonklusion

50 4.1 Analyse med problemtræer 4.1 Analyse med problemtræer De udvalgte fem problemområder, fra kapitel 3 Uddybning af problemstillingerne, videreanalyseres for at finde frem til de grundlæggende problemstillinger. Til dette anvendes problemtræer. For at problemområder kan behandles ved hjælp af problemtræer, er det nødvendigt at beskrive dem som symptomer, for deraf at kunne finde årsagerne hertil Problemerne med beskrivelserne De problemer, der er blevet påpeget med hensyn til beskrivelserne er, at der er en bred utilfredshed med standarden af beskrivelserne. Problemer optræder ved, at beskrivelsesmaterialet kan fejlfortolkes og ikke er entydigt, samtidig er der givet udtryk for at basisbeskrivelserne er til forvirring. På figur 4.1 er årsagerne til problemstillingen illustreret med et problemtræ. Fejlfortolkninger af beskrivelser Det at beskrivelserne kan fejlfortolkes, kan skyldes, at der enten er uoverensstemmelser mellem beskrivelserne og tegningsmaterialet eller at beskrivelserne er tvetydige. Det at der er uoverensstemmelser mellem tegningerne og beskrivelserne, kan skyldes, at der er fejl på tegningerne, samt at tegningsmaterialet og beskrivelser er sidestillet i det juridiske hierarki. Det at tegninger og beskrivelser er sidestillet kan forårsage problemer omkring hvad der er gældende, i tilfælde af forskelligheder mellem tegninger og beskrivelser. Dette kan medføre, at entreprenørerne skal bruge ressourcer på at finde ud af hvad der udføres. Det at beskrivelser og tegninger er sidestillet, kan også være med til at sikre, at fejl i enten tegninger eller beskrivelser stadig udføres af entreprenørerne. Det at der er fejl i tegningsmaterialet, kan bland andet skyldes, at der i projekteringen ikke er benyttet Objekt Orienteret Projektering, eller at ændringer foretaget af en anden projekterende ikke er videreformidlet. Hvis en ændring ikke er videreformidlet til alle implicerede projekterende kan det skyldes, at der er en dårlig projekteringsledelse. Den manglende Objekt Orienteret Projektering behandles særskilt i afsnit Manglende objekt orienteret projektering, på side

51 4 Analyse af problemstillingerne figur 4.1. Problemtræ over utilfredsheden med beskrivelserne. *OOP: Objekt Orienteret Projektering. Det at beskrivelserne er tvetydige, kan skyldes, at de enten er dårligt formulerede eller at der er uoverensstemmelser mellem basisbeskrivelsen og den projektspecifikke beskrivelse. Hvis beskrivelserne er dårligt formuleret, kan det skyldes, at der er fejl eller mangler i beskrivelserne, eller at der er problemer omkring grænseområderne mellem entrepriserne. Det at der kan opstå problemer omkring grænseområder mellem entrepriserne, kan skyldes, at der ikke udføres en erfaringsopsamling omkring udarbejdelsen og arbejdet med beskrivelserne. Det kan også skyldes, at mange projekterende ikke kender til, at Foreningen bips har en FAQ database omkring de typiske problemer vedrørende udarbejdelsen af beskrivelserne. Basisbeskrivelser Problemerne med hensyn til basisbeskrivelserne er blandt andet, at der ikke er udarbejdet basisbeskrivelser for alle arbejder, dette arbejder Foreningen bips i øjeblikket på, jf. kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen afsnit 2.3 Beskrivelser. Et andet problem er, at der kan være uoverensstemmelser mellem basisbeskrivelsen og den projektspecifikke beskrivelse. Dette kan løses ved ikke at medtage basisbeskrivelsen. Således bruges der ikke unødige ressourcer på at finde smuthuller mellem basisbeskrivelsen og den projektspecifikke beskrivelse Kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde Analysen af problemstillingerne vedrørende kvaliteten af byggeriet, er opdelt i to områder. Det første er ved overdragelsen af arbejdet til anden entreprise eller entreprenør. Det andet ved den endelige aflevering af byggeriet. På figur 4.2 er årsagerne til problemstillingen illustreret med et problemtræ. 47

52 4.1 Analyse med problemtræer figur 4.2. Problemtræ over kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde. Kvaliteten af det afleverede byggeri Problemerne omkring kvaliteten ved afleveringen af byggeriet, kan opstå på baggrund af en forskellig opfattelse af det acceptable kvalitetsniveau, at skaden er forårsaget af anden entreprenør eller på baggrund af forskellige leverancer, samt en for dårlig udførelseskvalitet. Det at der kan være en forskellig opfattelse af det acceptable kvalitetsniveau, kan skyldes, at der i beskrivelserne ikke er angivet et sæt retningslinier for kvalitetsniveauet, eller der ikke har været et tilstrækkeligt tilsyn i forbindelse med udførelsen. Det at der i udførelsesfasen ikke har været et tilstrækkeligt tilsyn, kan skyldes, at der fra byggeledelsens side ikke har været tid, eller at der ikke har været afsat tid til fagtilsyn. Hvis det er sket at en skade er lavet af en anden entreprenør eller af en bygherreleverance, kan det skyldes, at entreprenøren har været presset tidsmæssigt, eller at entreprenørens udførelseskvalitet har været lav. Det at en entreprenør er presset tidsmæssigt kan skyldes, at denne ikke har haft en arbejdstidsplan eller, at entreprenørens egen ledelse og dermed planlægning ikke har været tilstrækkelig. Kvaliteten af arbejdet ved entrepriseoverdragelse Når der er kvalitets- og toleranceproblemer i forbindelse med en overdragelse af et arbejde til en anden entreprenør eller entreprise, kan det skyldes manglende eller for lidt tilsyn med arbejdet, at der er fejl på eller der mangler kontroludstyr, eller at der mangler en angivelse af den acceptable udførelseskvalitet Forskel mellem bygherreønskerne og det afleverede byggeri De problemer der kan opstå når bygherren eller brugerne ikke får det byggeri de havde forventet, kan skyldes at programprojektet ikke opfylder bygherrens eller brugernes ønsker og krav. Det kan ligeledes skyldes, at der under udførelsesfasen kommer ændringer i byggeriet fra bygherren, brugerne eller en tredje part. Det kan også 48

53 4 Analyse af problemstillingerne skyldes, at der er en forskel mellem det beskrevne og tegnede byggeri og det afleverede byggeri. På figur 4.3 er årsagerne til problemstillingen illustreret med et problemtræ. figur 4.3. Problemtræ over forskellen mellem bygherreønskerne og det afleverede byggeri. Programprojektet opfylder ikke ønskerne og ændringer i udførelsesfasen Det at programprojektet ikke opfylder bygherrens eller brugernes ønsker og krav. eller at der sker ændringer i udførelsesfasen, kan have de samme årsager. Enten har bygherren eller brugerne ikke kunnet gennemskue programprojektet eller også har der ikke været en brugerinddragelse i forbindelse med projekteringen. Disse to årsager kan have baggrund i, at der ikke har været en ordentlig bygherrerådgivning. Forskel mellem det beskrevne og det afleverede byggeri Det at der er forskel mellem det afleverede og beskrevne byggeri, kan blandt andet skyldes, at entreprenøren har unddraget sine opgaver, eller at der er sket en fejlfortolkning af entreprenøren. Fejlfortolkningen af den udførende kan have baggrund i, at arbejdet ikke er beskrevet godt nok. Dette er nærmere behandlet i afsnit Problemerne med beskrivelserne, på side Manglende objekt orienteret projektering Den manglende objekt orienterede projektering kan skyldes, at de projekterende mangler de fornødne kvalifikationer samt, at der kan være problemer med hensyn til softwaren. For at kunne benytte objekt orienteret projektering er det nødvendigt, at have et CAD program der kan behandle 3dimensionelle tegninger, samt at programmet kan håndtere oplysninger om de enkelte konstruktionselementers opbygning. De manglende kvalifikationer og den manglende software kan skyldes, at objekt orienteret projektering ikke er udbredt som projekteringsredskab. Dette kan have baggrund i, at der mangler information til de projekterende, om muligheder og fordelene i objekt orienteret projektering. På figur 4.4 er årsagerne til problemstillingen illustreret med et problemtræ. 49

54 4.1 Analyse med problemtræer figur 4.4. Problemtræ over den manglende objekt orienteret projektering Utilstrækkelig byggeledelse Problemerne med den utilstrækkelige byggeledelse kan have baggrund i entrepriseformen, eller at der ikke er en ordentlig koordinering af byggepladsen og entrepriserne. På figur 4.1 er årsagerne til problemstillingen illustreret med et problemtræ. figur 4.5. Problem over problemerne med en utilstrækkelig byggeledelse. 50

55 4 Analyse af problemstillingerne Entrepriseform Vedrørende problemerne, der kan opstå ved de forskellige entrepriseformer, kan det for fagentreprise nævnes, at det kan forekomme at koordineringen af byggepladsen ikke er ordentlig, og at samarbejdet ikke er optimalt. Den ringe koordinering af er beskrevet i afsnittet Ringe koordinering nedenfor. En af grundene til at samarbejdet ved en fagentreprise ikke altid er god er, at licitationen er vundet på baggrund af billigste pris. Dermed kan de mindre samarbejdsvillige entreprenører afgive tilbud og vinde licitationen. De problemer, der kan opstå ved en hoved- eller totalentreprise er, at der ikke er den samme konkurrence mellem de bydende entreprenører. Den manglende konkurrence kan dermed medføre, at byggeriet i tilbudsafgivningen bliver dyrere, idet der er flere der her også er hoved- eller totalentreprenør, som skal have en indtjening på byggeriet. Ved en totalentreprise kan det ligeledes være et problem, at totalentreprenøren har for meget magt på designet af byggeriet. Dette kan betyde at byggeriets kvalitet og arkitektur bliver forringet. Ringe koordinering Den ringe eller manglende koordinering af byggeriet og tildels byggepladsen, kan skyldes en dårlig eller manglende arbejdstidsplan, et ringe samarbejde mellem de udførende og rådgiverne, samt at byggeledelsen mangler ledelseserfaring. Et ringe samarbejde på byggepladsen kan skyldes, at der ikke benyttes Lean Construction som ledelsesredskab, eller at licitationen er afholdt med billigste tilbud som vinder. En tredje årsag det manglende samarbejde kan være at der ikke er defineret et sæt spilleregler for det indbyrdes samarbejder. Eksempelvis kunne brugen af partnering som samarbejdsform medfører et bedre samarbejde mellem aktørerne i projektet, samarbejdsformen kan benyttes både i projekteringsfasen og udførelsesfasen. 4.2 Delkonklusion Som det fremgår af problemtræerne i dette kapitel kan årsagerne føres tilbage til følgende tre overordnede indsatområder: Byggeprogrammet Beskrivelser Ledelse af faserne Problemerne i med byggeprogrammet er eksempelvis, manglende angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, dårlig angivelse af organisationerne i faserne og samarbejdsformen, for dårlig udvælgelse af udbudsformer og entrepriseformer. Problemerne med beskrivelserne er blandt anden at de er tvetydige, at medtagelsen af basisbeskrivelse kan skabe tvivl om gyldighed og manglende erfaring i brug af kendskab til alle funktioner i BPS beskrivelsessystem databasesystem. Problemerne af ledelsen af faserne er blandt andet manglende brug af samarbejdsformer, manglende eller ring brug af Lean Construction, og udbuds- og entrepriseform. 51

56 4.2 Delkonklusion I de næste to kapitler analyseres først ledelsessystemerne til de enkelte faser i byggeprocessen og opbygningen af et byggeprogram. Begge analyser foretages normativt og sidst i hver kapitel analyseres det normative ved problemstillingerne opstil her i kapitlet for ledelsessystemet og for byggeprogrammet analyseres et standardbyggeprogram fra Vejle Amt. 52

57 Ledelsessystemet I dette kapitel beskrives først det idealiserede ledelsessystem for forskellige faser i et byggeforløb. Ledelsessystemerne beskrives ud fra en Leavitt s diamantmodel, jf. appendiks H. Til sidst i kapitlet placeres de problemstillinger fundet i kapitel 4 Analyse af problemstillingerne i faserne, for at identificere eventuelle indsatsområder. 5.1 Byggeprocessens faser og organisationer Programfasen Omgivelser Strukturen Teknologien Aktørerne Forslags- og projekteringsfasen Omgivelser Strukturen Teknologien Aktørerne Udførelsesfasen Omgivelser Strukturen Teknologien Aktørerne Placering af problemstillingerne Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen

58 5.1 Byggeprocessens faser og organisationer 5.1 Byggeprocessens faser og organisationer Som i kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen er et byggeforløb opdelt i seks faser: program-, forslags-, projekterings-, licitations-, udførelses- og driftsfasen, jf. figur 5.1. På figuren overlapper projekteringsfasen både licitations- og udførelsesfasen. Dette har grund i, at der kan ske ændringer i forbindelse med udførelsen, der kræver en behandling af de projekterende. Opdelingen er et udtryk for det faktiske forløb, den tid der er brugt på overvejelser omkring fasen er ikke medtaget. Programfasen Primære involverede Bygherre Forslagsfasen Arkitekt Projekteringsfasen Ingeniør & Arkitekt Licitation Udførelsesfasen Entreprenør Driftsfasen Bruger Projekteringsstart Byggestart Aflevering Tidsforløb figur 5.1. Faseinddeling af byggeprocessen med angivelse af opgaver i de enkelte faser. I kapitel 4 Analyse af problemstillingerne blev det bestemt, at mange af problemerne i byggesektoren kan føres tilbage til ledelsen af de forskellige faser af byggeprocessen og beskrivelsesmaterialet. I hver af faserne i et byggeprojekt tilhører der en organisation og en dertilhørende ledelse. I dette kapitel analyseres de enkelte fasers ledelsessystem, med undtagelse af driftsfasen. Driftsfasens indflydelse på antallet af konflikter og tvister i byggeriet kan summeres til en konflikt, dette forekommer ved et eller fem års gennemgangene, og her er spørgsmålet om en fejl/skade er produkt- eller produktionsfejl eller om den er forvoldt af brugerne. Til analysen af ledelsessystemerne benyttes en modificeret model med udgangspunkt i Leavitt s diamantmodel. Analyse af modellen er illustreret i figur 5.2. [14, side 145] Opgaverne i modellen har udgangspunkt i faserne for et byggeprojekt, i henhold til figur 5.1, med undtagelse af licitationen. Analysemodellen giver mulighed for en analyse af enkelte delopgaver hver for sig, og samtidig illustrere, at en ændring i en delopgave 54

59 5 Ledelsessystemet vil have indflydelse på de andre delopgaver. Hver af delopgaverne påvirkes af fire faktorer: Omgivelserne, strukturen, teknologien og aktørerne. Analysen af delopgaverne tager udgangspunkt i det generelle byggeforløb, og derfor er problemerne fra kapitel 4 Analyse af problemstillingerne ikke inddraget. Disse problemstillinger inddrages i afsnit 5.5 Placering af problemstillingerne på side 63. figur 5.2. Sammenkobling af faserne i et byggeprojekt med Leavitt s model. Frit efter [14, side 145]. For at definere strukturen for delopgaverne kan der opstilles et strukturdiagram for hele byggeprojektet, dette er gjort på figur 5.3. Strukturen er et forsøg på at opstille et generel organisationsstrukturdiagram for et byggeprojekt. Ved de enkelte projekter kan der derfor forekomme ændringer i strukturen. Organisationsstrukturen er opdelt i de tre faser, program, projektering og udførelse. Til hver af disse faser tilhører der en del aktører, hvor der er udpeget en leder for hver af faserne. Lederen kan lede flere end en fase. Ved programdelen kan aktørerne udover programlederen eksempelvis være brugerne, arkitekterne, ingeniørerne, finansieringsrådgiveren, myndighederne og eventuelt andre. For projekteringsfasen kan aktørerne være arkitekterne, ingeniørerne, landinspektørerne, geoteknikkerne og eventuelt andre. I udførelsesfasen kan byggelederen have to eller en funktion. Han kan lede entreprenørerne og tilsynet, eller 55

60 5.2 Programfasen også kan disse opgaver styres af hver sin person. Aktørerne i udførelsesfasen er diverse entreprenører og tilsyn for hvert fagområde. Udførelsesfasen Evt. bygherrerådgiver Projekterings fasen Forslagsfasen Programfasen figur 5.3. Eksempel på et organisationsdiagram for et byggeprojekt. De tre faser, program-, projekterings- og udførelsesfasen behandles herefter hver for sig i henhold til Leavitt s diamant, jf. figur Programfasen Programfasen er den fase hvor byggeprogrammet udarbejdes med afsæt i bygherrens ønsker. Sikres det at alle ønsker og krav fra bygherren er medtaget, vil eventuelle ændringer i projektet kunne minimeres, dermed kan ekstra omkostninger holdes til et minimum. Ændringer af projektet i forbindelse med udførelsen vil ofte medføre store omkostninger, idet der ofte skal bruges store ressourcer på at ændre det allerede opførte byggeri. Dette kan medføre, at der opstår konflikter omkring det afleverede byggeri. Byggeprogrammet bør derfor udformes således, at bygherren eller dennes rådgiver kan gennemskue om alle krav og ønsker er opfyldt, for at undgå eventuelle ændringer i udførelsesfasen. På figur 5.4 er vist et udsnit af figur 5.2, hvor der i denne fase kun arbejdes med organisationen vedrørende udarbejdelsen af byggeprogrammet. Opgaven for denne fase er som beskrevet ovenfor, at udarbejde et byggeprogram, der opfylder alle krav og ønsker fra bygherren. En anden opgave til denne fase er, at alle de forskellige aktører i fasen, også har deres individuelle krav og ønsker til projektet. Disse skal også opfyldes på bedst mulig måde, uden at disse skaber konflikt med bygherrens krav og ønsker. 56

61 5 Ledelsessystemet Teknologi Struktur Aktører Omgivelser Programfase figur 5.4. Uddrag af figur 5.2. I denne delanalyse analyseres kun organisationen for programarbejdet Omgivelser De omgivelser der påvirker udarbejdelsen af byggeprogrammet vil være af juridisk, økonomisk og politisk karakter. Alle byggerier er underlagt visse juridiske forskrifter. I programfasen er påvirkningerne blandt andet byggeloven og planloven. Hvis der er rådgiver involveret i udarbejdelsen af byggeprogrammer vil ABR89 have en påvirkning på rådgivernes arbejde. Påvirkninger der her er nævnt, gælder både for privat og offentligt byggeri. De økonomiske påvirkninger der kan forekomme i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet, er blandt andet nutidskroner, renter og inflation. Det vil sige de finansielle omkostninger der kan forekomme i forbindelse med byggeriet, der først udføres om et par år. Derfor er det nødvendigt at disse økonomiske overvejelser tages i betragtning således, at budgetoverskridelser ikke vil forekomme på baggrund af nutidskroner, renter og inflation. De politiske påvirkninger vil typisk opstå ved offentligt byggeri, hvor bygherren er en politisk ledet organisation. Ved en udskiftning af den politiske ledelse kan der ske ændringer i byggeprogrammet, på baggrund af ændrede bygherreønsker. En anden politisk påvirkning kan forekomme i de byggerier der er offentligt støttet. Her vil det typisk kunne forekomme at det offentlige har krav til funktionaliteten af byggeriet. Et eksempel på dette kan være, at en idrætsklub vil opføre i nyt klubhus, hvor kommunen kræver, at bygningen indrettes således at denne kan udlejes som selskabslokale Strukturen Strukturen for programfasen vil typisk være som vist på figur 5.5, hvor der er udpeget en programleder. Ligeledes kan der i denne delorganisation være repræsentanter for brugerne af byggeriet, arkitekterne, ingeniørerne, en finansiel rådgiver, myndigheder og eventuelt flere. 57

62 5.3 Forslags- og projekteringsfasen figur 5.5. Uddrag af figur 5.3. I programfasen bearbejdes kun organisationen for de involverede i programarbejdet. I denne fase bør der desuden være en form for brugerinddragelse, enten i form af en høring af brugerne eller at brugerne udpeger repræsentanter, der kan medvirke til udformningen af krav og ønsker til byggeriet, funktionalitet og arkitektur. Arbejdet i denne fase vil være, at proceslederen skal udarbejde et byggeprogram der opfylder bygherrens krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, arkitektur, miljømæssig og byggeteknisk kvalitet, økonomi og tid. Til hjælp kan proceslederen inddrage teknisk bistand i form af rådgivere, med hensyn til arkitektur, kvalitet og økonomi Teknologien Brugerne af byggeriet kan have indflydelse på arkitekturen af byggeriet, ved en inddragelse af brugernes krav, ønsker og visioner. Brugerne kan tage billeder af bygninger eller indretninger, de enten synes skal medtages som idegrundlag for arkitekterne eller forkastes. En anden teknologi kan være paradigmer til udfærdigelse af byggeprogram. Eksempelvis har Vejle Amts bygningsafdeling udarbejdet en standard for byggeprogram og dispositionsforslag. [17] Det daværende Erhvervs- og Boligstyrelsen har ligeledes udarbejdet en bygherrevejledning, der indeholder forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed. [6] Disse to paradigmer er udarbejdet til byggeprojekter hvor det offentlige er bygherren, men kan også benyttes af private bygherre Aktørerne Aktørerne i delorganisationen for programfasen er som vist på figur 5.5 og tidligere beskrevet blandt andet brugerne, arkitekterne, ingeniørerne, myndigheder, finansielle rådgivere og eventuelt andre. Når aktørerne for en organisation eller delorganisation skal analyseres, kan der sættes fokus på deres sociale relationer til hinanden. Derfor er det nødvendigt for programlederen, at den sociale relation mellem de involverede i organisationen passer sammen, således det optimale resultat kan opnås. Programlederen skal også sikre sig, at aktørernes faglige kvalifikationer, holdninger og forventninger passer til det arbejde, der skal udføres i denne fase, samtidig med at aktørernes faglige kvalifikationer, holdninger og forventninger kan indfri bygherrens og egne ønsker til projektet. 5.3 Forslags- og projekteringsfasen Den næste fase i et byggeprojekt er forslags- og projekteringsfasen. Disse faser er tæt forbundet med programfasen, jf. figur 5.6. Det er i denne fase, at det foreliggende byggeprogram projekteres med henblik på indhentning af entreprenørtilbud i en licitation. For at projekteringsarbejdet kan forløbe mest optimalt og uden de store konflikter, er det nødvendigt, at den foregående fase er gennemarbejdet og alle aktørerne i programfasen og bygherren har godkendt byggeprogrammet. Afvigelserne, 58

63 5 Ledelsessystemet der kan forekomme i byggeprogrammet, i henhold til bygherrens ønsker og krav, vil kunne overføres til projekteringen og videre i udførelsesfasen. Opgaven i forslags- og projekteringsfasen er opdelt i to elementer. I forslagsfasen skal de projekterende udarbejde et projektforslag på baggrund af byggeprogrammet. I projekteringsfasen skal hovedprojektet projekteres, således at dette kan være grundlag for licitationen. Den projektering der skal udføres, skal og bør foregå i løbende dialog mellem de projekterende. På denne måde kan eventuelle konflikter mellem de enkelte fagområder minimeres. Der bør desuden løbende afholdes en projektgranskning af det udførte arbejde, for også på denne måde at få klarlagt nogle af de konflikter og fejl der kan opstå. figur 5.6. Uddrag af figur 5.2. I denne delanalyse analyseres kun organisationen for projekteringsarbejdet Omgivelser De omgivelser der påvirker projekteringen af byggeprojektet, er blandt andet af juridisk og økonomisk karakter. Af de juridiske påvirkninger er ABR89, bygningsreglementet, diverse normer og standarder fra Dansk Standard, tilbudsloven med mere. Brug af ARB89 er ikke juridisk påtvunget, men bør være en del af aftalegrundlaget mellem bygherren og de tekniske rådgivere. Ved private byggerier kan der afviges fra blandt andet tilbudsloven, idet denne kun er gældende for offentligt støttet byggeri. De økonomiske påvirkninger, der kan forekomme i forbindelse med projekteringen, kan være vedrørende alternative løsningsmetoder, eksempelvis ændring af betonvæg fra pladsstøbt til elementer Strukturen Strukturen for projekteringsfasen vil typisk være som vist på figur 5.7, hvor der er udpeget en projekteringsleder. Denne kan godt være den samme person som ledede programfasen. Projekteringslederen har det overordnede projekteringsansvar. Det er projekteringslederens opgave, at sørge for at projektet hænger sammen, med hensyn til de mange forskellige fagområder der skal samarbejde i denne fase. Aktørerne i denne fase vil være arkitekterne, konstruktionsingeniørerne, installationsingeniørerne, geoteknikere, landinspektører og eventuelt andre. 59

64 5.3 Forslags- og projekteringsfasen Den arbejdsfordeling der kan forekomme i forslagsfasen kan være at arkitekterne fremkommer med et forslag til byggeriet, således dette overholder kravene fra bygherren og brugerne, der er beskrevet i byggeprogrammet. Det er herefter ingeniørernes opgave, at give arkitekterne input til om konstruktionerne kan udføres, og eventuelle alternative konstruktionsudformninger. Ingeniørerne skal i denne fase give arkitekterne oplysninger omkring hvilke installationer, der skal placeres i bygningen, samt hvor meget areal disse optager. Arbejdsfordelingen i projekteringsfasen vil typisk være, at de enkelte fagområder arbejder hver for sig med løbende projektgranskninger, hvor eventuelle konflikter mellem de enkelte fagområder kan udryddes. For at undgå de store konflikter mellem fagområder bør eventuelle ændringer, foretaget af en part, videreformidles til de øvrige aktører således, at de øvrige projekterende kan medtage ændringen i deres videres projektering. figur 5.7. Uddrag af figur 5.3. I projekteringsfasen bearbejdes kun organisationen for de involverede i projekteringsarbejdet Teknologien Den teknologi der benyttes i denne fase vil være forskellige CAD tegneprogrammer, bygnings- og installationssimuleringsprogrammer, planlægningsprogrammer, beskrivelsesværktøjer og projektwebs. De CAD tegneprogrammer der kan benyttes i denne fase bør have muligheden for OOP således, at denne projekteringsmetode kan blive standard for alt projektering. For at undgå kommunikationsproblemer mellem CAD tegneprogrammer, er det nødvendigt at programmer benytter samme filtype og version af computerapplikationerne. De bygnings- og installationssimuleringsprogrammer der kan benyttes bør have den mulighed, at der kan benyttes tegninger fra CAD tegningsprogrammerne. Således kan fejl vedrørende opstilling af modellen minimeres. De planlægningsprogrammer der kan benyttes i denne fase, kan eksempelvis være Microsoft Projekt, der kan benyttes til udarbejdelse af diverse tidsplaner såsom udbudstidsplanen ved eksempelvis en fagentreprise. Til udarbejdelsen af beskrivelserne skal der benyttes et beskrivelsesværktøj, dette kan eksempelvis være BPS, der er nærmere beskrevet i kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen. Projektwebs kan hjælpe de projekterende med, at kommunikere mellem hinanden. Projektwebs bruges til at opbevare digitale kopier af de projekterendes arbejde. Projektwebs kan medvirke til mindske de fejl, der kan opstå ved manglende videreformidling af ændringer i projektet. Projektwebs kan give de øvrige projekterende besked når en projekterende har tilføjet et nyt dokument, tegning eller lignende til 60

65 5 Ledelsessystemet databasen. Et eksempel på et projektweb er Byggeweb, der fremfører sig selv som værende Byggebranchens førende softwareløsning til projektsamarbejdet Aktørerne Aktørerne i projekteringsarbejdet er som tidligere beskrevet og vist på figur 5.7, arkitekterne, ingeniører, geoteknikere, landinspektører og eventuelt andre. Aktørerne i denne fase vil blandt andet være gengangere fra programfasen men, der vil også komme nye aktører til arbejdet. Det er derfor projekteringslederens ansvar, at de sociale relationer mellem de projekterende er optimale, for på denne måde eskalerer eventuelle samarbejdsproblemer ikke. Det er også projekteringslederens ansvar, at aktørernes faglige kvalifikationer, holdninger og forventninger passer til det arbejde, der skal udføres i denne fase. 5.4 Udførelsesfasen Den tredje fase i et byggeforløb er udførelsesfasen, jf. figur 5.8. Det er i denne fase at det projekterede projekt skal udføres med henblik på en overdragelse til bygherren og brugerne. Det vil sige at opgaven i denne fase er, at entreprenørerne skal udføre byggeriet i overensstemmelse med det projekterede projekt og med det angivende kvalitetsniveau. Hvis udførelsen af byggeriet skal forløbe optimalt, er det blandt andet nødvendigt, at det udarbejdede projektmateriale er entydigt og uden grove fejl. Hvis projekteringsfasen er forløbet optimalt og uden de store projekteringsfejl, vil dette medvirke til, at udførelsesfasen kan forløbe uden de store konflikter. figur 5.8. Uddrag af figur 5.2. I denne delanalyse analyseres kun organisationen for udførelsen Omgivelser De omgivelser der påvirker udførelsesfasen er blandt andet af juridisk, økonomisk og politisk karakter. De juridiske påvirkninger er AB92, diverse normer og standarder fra Dansk Standard, arbejdsmiljølovgivningen med videre. De økonomiske påvirkninger der kan forekomme, kan være omregning til nutidskroner, prisstigninger på eksempelvis stål eller andet. En entreprenør har altid ret til, at omregne eventuelle mængdepriser til nutidskroner i henhold til AB stk. 6 [18, side 79] og cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder [19]. Prisstigninger hos en leverandør kan modvirkes ved at indgå prisaftaler med leverandørerne, der fastlåser prisen gennem hele byggeprocessen. 61

66 5.4 Udførelsesfasen De politiske ændringer der kan påvirke udførelsesfasen, kan blandt andet være af arbejdsmarkeds karakter. Dette kan eksempelvis være arbejdskampe i forbindelse med overenskomstforhandlinger, strejker og lignende. Disse påvirkninger kan medføre, at byggeriet bliver forsinket. En forsinkelse af denne karakter vil dog medfører tidsfristforlængelse, i henhold til force majeure begrebet i AB92 24 stk. 1 nr. 3. [18, side 95] Strukturen Strukturen i udførelsesfasen kan have flere former, men fælles for alle strukturer er en overordnet byggeleder. Denne byggeleder kan styre og koordinere alle entreprenører og tilsynet. Byggelederen kan også have en til at lede entreprenørerne, som det eksempelvis er i forbindelse med en hovedentreprise. figur 5.9 er et eksempel på strukturen for udførelsesfasen. Af figuren fremgår det, at der er to organisationssammensætningsmuligheder. Aktørerne i denne fase er diverse fag/underentreprenører og tilsyn fra arkitekterne, ingeniørerne med flere. Ansvarsfordelingen i denne fase vil typisk være, at byggelederen, der har ansvaret for entreprenørerne, koordinerer byggepladsen med hensyn til tidsforbrug, fremgangsmåde og pladsfordeling. Dette vil sige at byggelederen skal sørge for, at de udførende har de bedste arbejdsbetingelser, og at deres arbejde forløber efter tidsplanen. Det er stadig de enkelte entreprenører der selv skal planlægge deres eget arbejde således, at dette udføres i henhold til de retningslinier der er fastlagt af byggeledelsen. Byggelederen med ansvaret for fagtilsynet skal sikre, at der løbende føres tilsyn med byggeriet, og der udarbejdes tilsynsrapporter. Det er ligeledes denne byggeleders opgave, at der løbende afholdes byggemøder, samt at eventuelle projektafklaringer videreformidles til de relevante projekterende. figur 5.9. Uddrag af figur 5.3. I udførelsesfasen bearbejdes kun organisationen for de involverede i udførelsesarbejdet Teknologien Den teknologi der kan benyttes i udførelsesfasen, kan være planlægningsprogrammer, CAD tegneprogrammer, økonomistyringsprogrammer og projektwebs. Disse programmers funktioner og krav er nærmere beskrevet i afsnit Teknologien på side 60. Økonomistyringsprogrammerne kan hjælpe byggelederen til, at få et overblik over økonomien på projektet. Programmet bruges dermed i den løbende kontrol af byggeriets økonomi, samt for den enkelte entreprenør til at styres dennes entrepriseøkonomi. Et styringsredskab der kan benyttet i udførelsesfasen kan eksempelvis være Lean Construction. Konceptet er et styringsredskab der har til formål, at udrydde de ikke 62

67 5 Ledelsessystemet værdiskabende aktiviteter i forbindelse med et byggeprojekt. Lean Construction konceptet er nærmere beskrevet i appendiks I Aktørerne Aktørerne i udførelsesfasen vil typisk udover entreprenørerne være tilsynet fra arkitekterne og ingeniørerne samt en byggeleder udpeget af rådgiverne. Aktørerne i udførelsesfasen behøver ikke nødvendigvis, at have været med i de foregående faser. Dette kan dog have sine ulemper, i form af manglende kendskab til projektmaterialet og tankerne bag dette. Opgaven for udførelsesfasen er, at få udført et byggeri der kan afleveres til bygherren, hvor byggeriet opfylder de ønsker og krav der er stillet fra bygherrens side. Det er byggelederens ansvar at opgaven udføres, derfor er det nødvendigt at de sociale relationer mellem de udførende ikke er til hindring for udførelsen. Dårlige sociale relationer mellem de udførende kan medføre en dårligere udførelseskvalitet end hvad der kan forventes. Derfor bør det sikres at der i udførelsesfasen ikke skabes unødige spændinger mellem aktørerne. 5.5 Placering af problemstillingerne I kapitel 4 Analyse af problemstillingerne kan følgende årsager til problemstillingerne føres tilbage til ledelsen af byggeprojektet: Utilfredshed med beskrivelsesmaterialet. o Manglende erfaringsopsamling. o Dårlig projekteringsledelse. Problemer med kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde. o Ikke tid til tilsyn. o Manglende angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau i beskrivelserne. o Manglende eller dårlig arbejdstidsplan. o Manglende planlægning af entreprenør. Forskel mellem bygherreønsker og det afleverede byggeri. o Manglende bygherrerådgivning. Utilstrækkelig byggeledelse. o Dårlig arbejdstidsplan. o Ingen brug af Lean Construction. o Manglende ledelses erfaring. Problemstillingerne kan i henhold til figur 5.10 placeres i procesforløbet. Hver af problemstillingerne herover er placeret procesforløbet. 63

68 5.5 Placering af problemstillingerne figur Årsags virkningskæde i procesforløbet i et byggeprojekt. [5, side 3.1] Programfasen Følgende problemstilling vedrører blandt andet programfasen: Problemer med kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde. o Manglende angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau i beskrivelserne. Forskel mellem bygherreønsker og det afleverede byggeri. o Manglende bygherrerådgivning. Den manglende angivelse af et acceptabelt kvalitetsniveau kan have baggrund i, at bygherren ikke har angivet dennes kriterier vedrørende kvaliteten. Dette kan skyldes, at bygherren ikke har været rådgivet om, hvilket kvalitetsniveau denne kan forvente. Hvis der er forskel mellem bygherrens ønsker og det afleverede byggeri, kan det have rod i, at bygherren ikke har kunnet gennemskue byggeprogrammet. Det kan også skyldes at bygherren har manglet en bygherrerådgiver der kan sikre, at alle bygherrens ønsker og krav opfyldes Projekteringsfasen Følgende problemstilling vedrører blandt andet projekteringsfasen: Utilfredshed med beskrivelsesmaterialet. o Manglende erfaringsopsamling. o Dårlig projekteringsledelse. Problemer med kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde. o Manglende angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau i beskrivelserne. 64

69 5 Ledelsessystemet Utilfredsheden med beskrivelsesmaterialet kan forekomme på grund af en manglende erfaringsopsamling og projektgranskning i forbindelse med projekteringen. Det er projekteringslederens ansvar, at der gennemføres en løbende erfaringsopsamling og projektgranskning. I forbindelse med projekteringen og udarbejdelsen af beskrivelsesmaterialet er det nødvendigt, at angive det acceptable kvalitetsniveau for på denne måde, at undgå uoverensstemmelser omkring kvaliteten af det afleverede arbejde Udførelsesfasen Følgende problemstilling vedrører blandt andet udførelsesfasen: Problemer med kvaliteten af det afleverede/overdragede arbejde. o Ikke tid til tilsyn. o Manglende eller dårlig arbejdstidsplan. o Manglende planlægning af entreprenør. Utilstrækkelig byggeledelse. o Dårlig arbejdstidsplan. o Ingen brug af Lean Construction. o Manglende ledelses erfaring. Problemerne i udførelsesfasen omkring kvaliteten af arbejdet, kan blandt andet have bund i et manglende tilsyn, fordi de projekterende ikke har afsat den fornødne tid til et løbende tilsyn. Et løbende fagtilsyn vil kunne medvirke til at eventuelle fejl, mangler eller sjusk i udførelsen kan minimeres eller udryddes. Hvis der i udførelsesfasen ikke er udarbejdet en arbejdstidsplan eller at arbejdstidsplanen er af ringe standard, kan dette medføre at planlægningen hos den enkelte entreprenør besværliggøres eller ikke udføres. Et styringsredskab som Lean Construction kan hjælpe med planlægningen og styringen af byggeriet og den enkelte entreprenør. Konceptet bør derfor være et naturligt ledelsesredskab hos byggeledelsen. 65

70

71 Byggeprogrammet I dette kapitel beskrives de ideelle krav der bør stilles til et byggeprogram, til sidst i kapitlet sammenlignes det ideelle byggeprogram med et standardbyggeprogram for Vejle Amt. 6.1 Formålet med byggeprogrammet Grundlæggende krav til byggeprogrammet Byggeprogrammets detaljeringsniveau Indhold af byggeprogrammet Krav og ønsker til byggeri Sproglig formulering af byggeprogrammet Kognitiv beredskabs-relation Mellem bygherre og programleder Mellem bygherre og projekteringsleder Identitetsrelation Mellem bygherre og programleder Mellem bygherre og projekteringsleder Image-relation Mellem bygherre og programleder Mellem bygherre og projekteringsleder Teksten Generel/teksttype Kanal/medie Sprog/stil Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Indhold Detaljeringsniveau Den kognitive beredskabs-relation Sprog/stil Kanal/medie Sammenfatning

72 6.1 Formålet med byggeprogrammet I dette kapitel behandles indholdet og udformningen af et byggeprogram normativt. Således opstilles der en række specifikationer, som et byggeprogram bør indeholde og overholde. I afsnit 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt på side 75 analyseres en standard for et byggeprogram fra Vejle Amt [17], med henblik på om standarden overholder de normative krav opstillet i dette kapitel. I kapitlet behandles byggeprogrammet ud fra følgende: Grundlæggende krav til byggeprogrammet. Indhold af byggeprogrammet. Byggeprogrammets detaljeringsniveau. Krav til byggeprogrammet. Sproglig formulering af byggeprogrammet. Først beskrives kort formålet med byggeprogrammet. 6.1 Formålet med byggeprogrammet Formålet med byggeprogrammet er fra bygherrens side at skabe rammerne for den kommende projektering og udførelse af det ønskede bygværk. Byggeprogrammet omfatter byggeopgavens forudsætninger og bygherrens krav og ønsker til byggeriet omfang, funktion, arkitektur, teknisk og miljømæssig kvalitet, drift og vedligehold, økonomi og tidsplanlægning. Byggeprogrammet er grundlaget for det videre arbejde i forslagsfasen. Derfor har byggeprogrammets omfang og detaljeringsniveau indflydelse for arbejdet i forslagsfasen. Et mere detaljeret og omfangsrigt byggeprogram vil kunne mindske den konstruktive og arkitektoniske frihed hos de projekterende. De økonomiske forudsætninger for byggeriet skal være defineret i byggeprogrammet, derfor er det nødvendigt at bygherrens krav og ønsker harmonerer med de økonomiske rammer. Byggeprogrammet skal også indeholde en tidsplan for de enkelte faser i byggeprojektet, samt en ønsket dato for ibrugtagelse. I tidsplanen skal der foretages en vurdering af risikoen for forsinkelser og usikkerheder. 6.2 Grundlæggende krav til byggeprogrammet Et byggeprogram bør overholde en række grundlæggende krav, der er ens for alle byggeprogrammer, både til de offentlige eller de private bygherrer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en række grundlæggende krav som de statslige bygherrer skal overholde, jf. tabel 6.1. Den private bygherre er ikke underlagt de samme restriktioner, som den statslige bygherre. Derfor skal et byggeprogram for en privat bygherre ikke nødvendigvis indeholde de samme grundlæggende krav, som til de statslige bygherrer. I tabel 6.1 er det markeret, hvilke krav der bør være til et byggeprogram for en privat bygherre, ud fra kravene fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. 68

73 6 Byggeprogrammet Byggeprogrammet skal overholde følgende grundlæggende krav: Offentlig bygherrer Privat bygherrer At byggeriet kan gennemføres inden for de forventede økonomiske rammer for såvel anlæg som drift (totaløkonomi). X X At der ved udformningen af byggeriet lægges vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og forhold til eksisterende bebyggelse. X X At den krævede kvalitet for byggeriet ikke hæves væsentligt over sædvanlig standard for tilsvarende byggeri. X At byggeriet så vidt muligt medvirker til afprøvning og udvikling af nye industrialiserede byggemetoder og byggekomponenter, som forener X kvalitetsarkitektur med moderne produktionsmetoder. At bygninger i videst muligt omfang er generelt anvendelige og ikke tilpasset specielle formål. Det er således væsentligt under programmeringen, at finde frem til alle generelle træk i funktionerne og ikke blot rendyrke de specielle behov. Det hører også med til X generel anvendelighed, at der tages hensyn til fleksibilitet for fremtidige installationer. At opførelses- og driftsudgifter (eksempelvis forsyning, rengøring og vedligehold) ses som en helhed, således at byggeriet udformes med X X henblik på at opnå en optimal totaløkonomi. At byggeriet gives en arbejdskrafts besparende udformning. X At byggeriet udformes med henblik på lavest muligt energiforbrug til opvarmning og drift. X X At byggeriet får et tilfredsstillende indeklima. X X At minimere miljømæssige belastninger fra og i byggeriet samt sikkerheds- og sundhedsmæssige belastninger. Det gælder i hele byggeriets levetid, såvel under opførelsen, i driftsperioden og når byggeriet er udtjent og eventuelt skal nedrives. At tilgængelighed bliver tilgodeset i forbindelse med byggeriets udformning. X X At bygherrens og brugernes værdier prioriteres. X X At foreliggende fælles retningslinier for bygherrers ensartede krav inden for digitalt udbud og tilbud, digital 3D projektering, brug af projektwebs, digitale drifts- og vedligeholdelsesdata samt mulighed for digital byggesagsbehandling følges. tabel 6.1. Grundlæggende krav til et byggeprogram. Frit efter [6, side 92]. Som tidligere nævnt er de private bygherrer ikke underlagt de samme restriktioner som den statslige bygherre. Det kan dog anbefales, at den private bygherre benytter de samme krav som den statslige bygherre. I tabel 6.1 er der ud for de private bygherrer flere steder angivet enten X, eller, hvor X indikerer, at dette er et punkt byggeprogrammet bør indeholde. Symbolet markerer, at dette er noget den private bør medtage. Symbolet angiver at dette kunne bygherre overveje at medtage, idet kravet kan medføre et bedre byggeri i den totale livsperiode for bygværket. 6.3 Byggeprogrammets detaljeringsniveau Detaljeringsgraden i byggeprogrammet varierer af byggeopgavens art og entrepriseform. Ved tilbygningsopgaver eller i områder, hvor en lokalplan påkræver en bestemt arkitektonisk udformning, kan det være hensigtsmæssigt, at der i byggeprogrammet på forhånd er taget stilling til generelle byggetekniske spørgsmål. Bygherren skal i forbindelse med byggeprogrammet kortlægge krav og ønsker til værdierne i det færdige byggeri. Værdierne kan for eksempel være miljømæssige forhold eller fleksibel drift. X X 69

74 6.4 Indhold af byggeprogrammet Ved udarbejdelsen af byggeprogrammet skal der skelnes mellem, hvad der er krav, som skal overholdes, og hvad der er ønsker. Ønsker kan om muligt blive tilgodeset. Krav og ønsker kan udtrykkes som funktionsbeskrivelser, såsom angivelse af temperatur-, belysnings- eller lydniveau med videre. Konkrete og målbare funktionsbeskrivelser bør foretrækkes, hvor dette er muligt. Krav og ønsker kan også udtrykkes i mere generelle vendinger, eksempelvis hensigtsmæssigt, tilfredsstillende eller betryggende. De generelle vendinger bør præciseres i det videre arbejde med byggeopgaven. Byggeprogrammet fastlægger rammerne og kvaliteten for det færdige byggeri. Det sker blandt andet ud fra de værdier for byggeriet, som bygherren fastlægger. Endvidere beskrives kravene til kvalitetssikringen i byggesagens videre forløb, både for projekteringen og udførelsen. [6, side 93] 6.4 Indhold af byggeprogrammet Indholdet af et byggeprogram bør være det samme for alle programmer, på denne måde sikres der ensartet udformning af byggeprogrammer. Dette vil kunne mindske risikoen for at brugerne af programmet misforstår eller fejltolker byggeprogrammet. Erhvervsog Byggestyrelsen har udarbejdet en indholdsfortegnelse af de statslige bygherrers byggeprogrammer. Indholdsfortegnelsen herunder har baggrund i indholdsfortegnelsen fra Erhvervs- og byggestyrelsen. Punkter markeret med kursivt er ikke indeholdt i bygherrevejledningen [6] fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, men er punkter der bør behandles og beskrives i byggeprogram. Indledning: o Baggrund og mål for byggeriet. o Struktur, funktioner og arbejdsgange i den virksomhed, der skal bruge byggeriet. Byggesagens organisation: o Bygherreorganisation i forbindelse med byggeprogramarbejdet, herunder brugerudvalg og anden brugerindflydelse. o Bygherreorganisation under det videre byggesagsforløb, herunder organisationsplan. o Ved offentlige byggeprojekter skal muligheden for OPP undersøges og bekendtgøres. Forudsætninger: o Byggeopgavens lovgrundlag, aktstykker, grundlæggende administrative beslutninger. o Sektorplaner, lokaliseringshensyn. o Eventuel byggegrund, herunder planlægnings- og miljømæssige forhold, grundens størrelse og udnyttelsesmuligheder, naboforhold, forholdet til eksisterende bebyggelse, servitutbestemmelser, trafikale forhold, jordbunds- og vejforhold, nivellementsplaner, matrikelkort og koteplaner, tilslutningsmuligheder til forsynings- og afløbsledninger. o Resultatet af forhandlinger med offentlige myndigheder og andre, som det påtænkte byggeri vedrører, ikke mindst særlige krav, som de lokale myndigheder stiller til byggeriet. Krav og ønsker til byggeriet: o Arealbehov for funktioner i byggeriet og eventuelt rumprogram. 70

75 6 Byggeprogrammet o Funktionsbeskrivelser for byggeriet, herunder rumforbindelser, indre og ydre fremtræden, bygningsudformning og bygningshøjder, muligheder for udvidelser og ændringer. o Eventuelle visualiseringer af arkitektoniske ønsker eksempelvis i form af billeder. o Eventuelle angivelser af specielle rums udformning og indretning. o Tilgængelighed. o Funktionsbeskrivelser og kvalitetskrav for materialer, bygningsdele, installationer, udstyr og inventar. o Miljø- og arbejdsmiljømæssige krav, herunder indeklima og forureningsforhold. o Energiforsyning og energiforbrug. o Bygningsdeles og installationers levetid, ressourceforbrug og driftssikkerhed. o Oversigter over påtænkt telekommunikationsudstyr, netværk, edbudstyr og andet udstyr. o Belastninger og store enkeltkræfter. Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø: o Krav til styring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Byggearbejdets organisation: o Entreprise- og udbudsform skal overvejes i initiativ- og programfasen. o Samarbejdsform skal overvejes i programfasen. o Brugen af Lean Construction eller andre styringskoncepter bør overvejes. Økonomi: o Økonomiske rammer, bevillinger, forventet byggeudgift fordelt på hovedposter, vurdering af risici for fordyrelser og usikkerhed. o Foreløbigt driftsbudget (forventede drifts- og vedligeholdsudgifter). o Vurdering af totaløkonomi. Tid: o o Tidsplan for byggesagens forskellige faser og for myndighedsbehandling. Tidsmæssige forudsætninger, herunder ønsket tidspunkt for ibrugtagning og vurdering af risici for forsinkelser og tidsplanens usikkerhed. Drift og vedligehold. o Plan for opbygningen af drifts- og vedligeholdelsesvejledning. 6.5 Krav og ønsker til byggeri Bygherrens krav og ønsker til byggeriet kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber såsom bygningernes størrelse, højde og funktion, materialekvalitet, arkitektonisk fremtræden, pris, vedligeholdsudgifter, energiforbrug, tidspunkt for færdiggørelse, fleksibilitet og levetid samt tilgængelighed. Bygherren bør i byggeprogrammet kun angive krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, som bygherren anser for nødvendige og som derfor skal være med i projektet. Det er væsentligt at være omhyggelig med sprogbrugen i byggeprogrammet. Krav skal altid forstås bogstaveligt, og man skal undlade at sondre mellem ufravigelige og andre krav. Krav skal altid udtrykkes med ordet skal eller med konstaterende sætninger. Alle forhold, som ikke er krav, udtrykkes som ønsker. Brugen af andre ord som fx kan eller bør skal undgås, da de kan give anledning til tvivl og kan opfattes som ønsker og ikke som krav. Ordet må skal altid undgås, da det kan være tvetydigt. [6, side 95 96] 71

76 6.6 Sproglig formulering af byggeprogrammet 6.6 Sproglig formulering af byggeprogrammet Den sproglige analyse af det normative byggeprogram foretages ud fra Carol Henriksens dragemodel, jf. figur 6.1. [20, side 54-59] Modellen er nærmere forklaret i appendiks H Analysemodeller. Kommunikationsmodellen har baggrund i en kommunikation mellem ingeniøren og dennes klient. Modellen er ideel til en analyse af den kommunikation der forekommer mellem programlederen og bygherren. Modellen giver ikke alene et billede af teksten i byggeprogrammet, men omhandler også relationerne mellem afsenderen og modtageren, samt behandler modeller tekstens budskab og sag/emne. kanal/medie norm norm generel/teksttype norm sprog/stil TEKST AFSENDEREN (vederhæftighed) indkodning image-relation (gensidig forståelse) afkodning (tegn-forståelse) MODTAGEREN (relevans) identitetsrelation norm (sandhed) Kognitiv beredskabsrelation (kognitiv forståelse) SAGEN/EMNET intentionalitet Hensigtsforståelse (fatte-forståelse) BUDSKABET figur 6.1. Kommunikationsmodel for fagtekniske tekster. [20, side 55] I beskrivelsen af den sproglige formulering af byggeprogrammet beskrives de tre relationer kognitiv beredskabs-, identitets- og image-relation, samt hvilke krav der kan stilles til teksten i programmet. I den efterfølgende beskrivelse af de tre relationer, arbejdes der med to forskellige opfattelser af afsender- og modtagerforholdet. I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet, er programlederen afsender og bygherren modtager. Det er programlederen der udarbejder byggeprogrammet på baggrund af bygherrens krav, ønsker og vision til byggeriet. Det er derfor vigtigt at programlederen får de nødvendige inputs fra bygherren i forhold til byggeriet (Sagen). Ved brugen af byggeprogrammet i forslagsfasen, er bygherren afsender og projekteringslederen/de projekterende modtager. På figur 6.2 er afsender- og modtagerforholdene i de to situationer, for udarbejdelse og brugen af byggeprogrammet, illustreret. 72

77 6 Byggeprogrammet figur 6.2. I den efterfølgende beskrivelse arbejdes der med to forskellig afsender- og modtagerforhold Kognitiv beredskabs-relation Mellem bygherre og programleder De fleste bygherrer har ikke kapacitet eller viden til at udarbejde et byggeprogram. Derfor entreres der ofte med en ekstern bygherrerådgiver/programleder til at udarbejde byggeprogrammet. Før arbejdet med byggeprogrammet påbegyndes, er det nødvendigt at programlederen har kendskab til bygherrens kognitive forståelse, det vil sige bygherrens forhåndsviden omkring byggeprogrammer. Et byggeprogram som bygherren ikke kan forstå og kontrollere, kan indeholde fejl i forhold til bygherrens krav og ønsker til byggeriet, hvilket kan medføre konflikter i udførelsesfasen eller ved afleveringen. Mellem bygherre og projekteringsleder Projekteringslederen og de projekterende er modtagere af byggeprogrammet. Deres kognitive forståelse af byggeprogrammet er højt og typisk højere end niveauet af byggeprogrammet. Derfor bør der i byggeprogrammet ikke tages direkte hensyn til de projekterendes forhåndsviden, mens der primært bør fokuseres på bygherrens kognitive forståelse Identitetsrelation Mellem bygherre og programleder Ved at en ekstern bygherrerådgiver/programleder udarbejder byggeprogrammet er det nødvendigt, at få indikation af programlederens identitetsrelation til opgaven. Det vil sige at bygherren skal sikre sig, at programlederen har det forhold til opgaven som bygherren ønsker. En programleder der har ikke de samme værdier, visioner og holdninger som bygherren, vil muligvis ikke kunne udforme et byggeprogram indeholdende bygherrens værdier, visioner og holdninger. Det er ligeledes vigtigt, at programlederen har den nødvendige erfaring og kvalifikation med hensyn til udformninger af byggeprogrammer. En programleder der ikke har de rigtige kvalifikationer, vil muligvis kunne overse vigtige elementer i byggeprogrammer. Dette kan medføre, at bygherren ikke får opfyldt sine krav og ønsker til byggeriet, hvilket kan medføre konflikt i udførelsesfasen eller ved afleveringen og dermed et mere bekosteligt byggeri. Mellem bygherre og projekteringsleder Bygherrens identitetsrelation til byggeprojektet er, at få udført sine krav og ønsker til byggeriet. Derfor er det ikke relevant for brugeren af byggeprogrammet, at koncentrere sig omkring identitetsrelationen i forbindelse med brugen af byggeprogrammet. 73

78 6.6 Sproglig formulering af byggeprogrammet Image-relation Mellem bygherre og programleder Ved image-relationen mellem bygherren og programlederen er det vigtigt at modtageren (bygherren) har opfattelse af afsenderen (programlederen) som værende troværdig. Omvendt er det nødvendigt, at afsenderen har en opfattelse af modtagerens værdier, visioner, holdninger samt modtagerens krav og ønsker til byggeriet. Mellem bygherre og projekteringsleder Det er vigtigt at bygherren vælger projekterende, der kan transformere bygherrens krav, ønsker og visioner til et konkret byggeprojekt. Derfor er det vigtigt at bygherren har den opfattelse af de projekterende som værende troværdige samt, at bygherren har et billede af de projekterendes værdier, vision og holdninger. Et eksempel kan være at bygherren ikke skal vælge en arkitekt der har hvidt byggeri som sit varemærke, hvis ikke bygherren ønsker et hvidt byggeri Teksten Ved opbygningen af teksten i byggeprogrammet skal der overholdes følgende fem elementer: Generel/teksttype Kanal/medie Sprog/stil Indkodning Afkodning Indkodningen og afkodningen af teksten behandles ikke i dette projekt. Indkodningen og afkodningen af teksten er forskellig fra person til person. Det skal dog sikres at bygherren forstår teksten, det vil sige at bygherrens afkodning af teksten skal være korrekt. Der må ikke kunne forekomme situationer hvor bygherren eller andre kan misforstå indholdet af byggeprogrammet, med hensyn til hvad der er bygherren ønsker, krav og visioner. Generel/teksttype Det generelle indhold af byggeprogrammet er omtalt i afsnit 6.4 Indhold af byggeprogrammet på side 70. Den teksttype der benyttes i byggeprogrammet skal være enkelt og let læseligt, således at der ikke forekommer irritationselementer, der er forstyrrende for behandlingen af byggeprogrammet. Kanal/medie Byggeprogrammet kan formidles på to måder, digitalt og papirversion. Det kan være hensigtsmæssigt at benytte begge formater i hele byggeprocessen, men det skal sikres at der er lige vilkår for alle bydende, både projekterende og udførende. Det er ikke alle bydende der har muligheden for at behandle alle facetter i byggeprocessen digitalt, og for at sikre konkurrencen skal disse bydende have muligheden for at behandle byggeprogrammet i papirversion. Sprog/stil Det sprog der benyttes i byggeprogrammet skal være formelt og enkelt. Byggeprogrammet skal formulere bygherrens krav, ønsker og forventninger til byggeriet, idet byggeprogrammet er rammerne for projekteringen og udførelsen. 74

79 6 Byggeprogrammet Byggeprogrammet må derfor ikke kunne skabe tvivl hos de projekterende, men samtidig må programmet ikke begrænse de projekterendes konstruktive friheder. Stilen i byggeprogrammet bør variere mellem tekst og illustrationer. Der kan i programmet fremsættes en række illustrationer der viser eksempler på eventuelle arkitektoniske løsningsmuligheder eller fravalg. Ligeledes kan det hjælpe med forståelsen af byggeprogrammet, at tidsplaner illustreres i Gantt diagrammer og byggeriets budget i tabelform. 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Vejle Amts Bygningsafdeling har i november 2001 udarbejdet en standard for byggeprogram og dispositionsforslag, hvor formålet med standarden er at give nogle ensartede retningslinier for udarbejdelsen af byggeprogrammer for byggerier for Vejle Amt. Hele standardbyggeprogrammet er vedlagt som Bilag I. I dette afsnit vurderes det hvorledes standardbyggeprogrammet overholder de krav der blev opstillet til det normative byggeprogram. Standardbyggeprogrammet behandles ud fra følgende elementer: Indhold Detaljeringsniveau Den kognitive beredskabs-relation Sprog/stil Kanal/medie Indhold Standard byggeprogrammet har følgende hovedafsnit, med en lille forklaring til hvert punkt jf. Bilag I: 1. Generel beskrivelse, der er en viderebearbejdning af oplysninger fra programoplægget. Afsnittet beskrives på baggrund af oplæg fra forvaltningen. 2. Stamoplysninger, hvor alle generelle oplysninger om beliggenhed, arealforhold, myndigheder, forsyningsmæssige forhold og servitutter mv. beskrives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. 3. Funktionelle krav, hvor generelle kvalitets- og funktionskrav beskrives, herunder adgangsforhold, rumstørrelser og funktion, krav til indeklima, rengøringsvenlighed og energiminimering mv. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Rumoversigt udarbejdes på baggrund af oplæg fra forvaltningen 4. Tekniske krav, hvor specifikke krav til bygningsdele, overflader, installationer og inventar beskrives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Afsnittets punktnummerering er anderledes end de øvrige afsnit, idet dette afsnit - udover den automatiske nummerering - er opdelt iht. SFB systemet for bygningsdele. 5. Administrative krav, hvor udbudsform, økonomiske og tidsmæssige oplysninger mv. angives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. 75

80 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Hvis indholdet stilles op mod indholdsfortegnelsen i afsnit 6.4 Indhold af byggeprogrammet på side 70, mangler følgende punkter: Byggesagens organisation o Angivelse af bygherreorganisationen, i standardbyggeprogrammet beskrives kun de medvirkende i projektet uden at beskrive organiseringen. Krav og ønsker til byggeriet o Bygningsdelens og installationernes levetid, ressourceforbrug og driftssikkerhed. I standardbyggeprogrammet behandles kun driftsudgifterne. Byggearbejdets organisation o Der tages i standardbyggeprogrammet ikke stilling til hverken samarbejdsformen eller brugen af styringskoncepter i udførelsesfasen. Drift og vedligeholdelse o Der mangler i standardbyggeprogrammet en angivelse af ønskerne til en drift og vedligeholdelsesplan Detaljeringsniveau Detaljeringsniveauet af standardbyggeprogrammet er højt. Der er i programmet medtaget krav af både funktionel- og teknisk karakter. Dette kan medføre, at den arkitektoniske og konstruktive frihed nedsættes hos de projekterende. I standardbyggeprogrammet kan irrelevante punkter slettes, hvorved der slækkes på detaljeringsniveauet. Standardbyggeprogrammet fungerer både som standard for byggeprogrammet og dispositionsforslaget, men Vejle Amt ønsker at faserne holdes adskilt, som det fremgår af vejledningen til standardbyggeprogrammet: Vejle Amt ønsker, at programarbejdet færdiggøres, inden projekteringen af dispositionsforslaget påbegyndes. [17, side 6] Det kan ikke anbefales at byggeprogrammet og dispositionsforslaget blandes til ét program/forslag. Dette kan skabe forvirring om hvad der bygherrens krav og ønsker og hvad der arkitektforslaget. Derfor bør de to faser adskilles, dette vil også kunne nedsætte detaljeringsgraden af standardbyggeprogrammet Den kognitive beredskabs-relation Den kognitive forståelse af standardbyggeprogrammet er lav, det vil sige at alle vil kunne udforme et byggeprogram ved hjælp af standarden. Der er til alle punkter i programmet en vejledning med eksempler på valgmuligheder. Vejledningen af punkter er meget udførligt beskrevet, hvilket medfører at de fleste programledere vil kunne udforme byggeprogrammet. En erfaren programleder vil også kunne bruge standardbyggeprogrammet. Det stadig er nemt at abstraherer fra vejledningen, idet vejledningen er skrevet med kursiv. Eksempelvis er der følgende vejledning for hvorledes rumoversigten skal udarbejdes og beskrives: [17, side 13] 76

81 6 Byggeprogrammet Rumoversigt Beskrivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal og arealkrav (nettoareal). Desuden beskrives særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler mv. Skemaet udfyldes efter oplæg fra forvaltningen, og indsættes i skema som nedenstående eksempel. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for 40 m² palleløfter 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for 40 m² transport af tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af 10 m² beskæftigelsesværksteder, og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab 3 m² med hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, 6 m² fotokopimaskine og telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² tabel 6.2. Rumskema fra [17, side 13] Sprog/stil Sproget i standardbyggeprogrammet er meget formelt og enkelt, idet der i den overordnede vejledning for standardbyggeprogrammet er bekendtgjort, at irrelevante oplysninger/krav skal fjernes fra byggeprogrammet. Dette skulle gerne nedsætte risikoen for fejlfortolkning af programmet og tvetydige afsnit Kanal/medie Standardbyggeprogrammet er udformet digitalt og fra Vejle Amts side er det muligt at byggeprogrammet behandles i en digital version af programmet eller kun at have papirkopier af programmet, jf. uddraget af standardbyggeprogrammet herunder. Standardbyggeprogrammet sendes som Microsoft Word 97 fil (doc fil) eller papirkopi til de rådgivende arkitekter og ingeniører, der er tilknyttet den aktuelle byggesag. [17, side 5] 77

82 6.7 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt Ligeledes behandler standardbyggeprogrammet tidsplanen ved hjælp af Gantt diagrammer fra Microsoft Project og de økonomiske budgetter er udført i Microsoft Excel Sammenfatning Generelt er standardbyggeprogrammet fra Vejle Amt meget anvendeligt. Der mangler enkelte punkter i programmet, der kan forenkle de efterfølgende faser. Dette er en angivelse af organiseringen i de enkelte faser og hvilken samarbejdsform der skal være retningsgivende for arbejdet. Ligeledes kan det ønskes, at der i byggeprogrammet tages stilling til hvilke ønsker bygherren har til drifts- og vedligeholdelsesvejledningen, og en mere dybdegående behandling af driftsøkonomien med hensyn til levetid og driftssikkerhed på installationerne. Et problem med standardbyggeprogrammet kan være det høje detaljeringsniveau, men idet det er forholdsvist enkelt at fjerne punkter i programmet kan detaljeringsniveauet nedsættes, således at frihederne hos de projekterende sikres. 78

83 Diskussion af problemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussion af de i kapitel 4 udledte problemområder, diskussionen er foretages med Dansk Byggeri, foreningen bips, Erhvervs- og Byggestyrelsen og konstruktørforeningen. Sidst i kapitel udledes en problemformulering for løsningsforslagene. 7.1 Organisering i faserne Juridisk organisering Samarbejdsform Styring af byggeprocessen Lean Construction Udarbejdelsen af projektmaterialet Byggeprogram Det Digitale Byggeri Beskrivelser Forberedelse fremmer processen Byggeprogram Forberedelse af faser og opgaver Anbefalinger

84 7.1 Organisering i faserne I kapitel 4 Analyse af problemstillingerne blev følgende problemområder udledt: Organisering i faserne. o Juridisk organisering, hvor problemet kunne henføres til valget af entrepriseform. o Samarbejdsform, hvor problemet kan bestå af en manglende samarbejdsform. Styring af byggeprocessen. o Lean Construction, hvor problemet bestod i at der ikke blev benyttet Lean Construction i udførelsesfasen. Udarbejdelsen af projektmaterialet. o Byggeprogram, hvor problemet er for dårligt udarbejdede byggeprogrammer. o o Det digitale byggeri, hvor problemet er, at der ikke benyttes OOP eller 3D-projektering i projekteringsfasen. Beskrivelser, hvor problemet er at beskrivelserne var tvetydige, og at entreprisegrænserne var årsag til problemer med hensyn til, hvem der skulle lave hvad i grænseområdet. Disse problemområder er diskuteret med følgende organisationer, med henblik på at undersøge, hvorledes problemområderne herover forsøges udbedret: Dansk Byggeri Foreningen bips Erhvervs- og Byggestyrelsen Konstruktørforeningen Diskussionen i dette kapitel foretages på baggrund af appendiks I L Interviewreferater og analyserne i kapitlerne 5 Ledelsessystemet og 6 Byggeprogrammet. 7.1 Organisering i faserne I diskussionen af hvorledes aktørerne i faserne i byggeprocessen skal organiseres, behandles både med hensyn til det juridiske og samarbejdsformen. Organiseringen er tidligere beskrevet i kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen og den samarbejdsmæssige organisation er analyseret i kapitel 5 Ledelsessystemet Juridisk organisering Som beskrevet i kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen arbejdes der i dette projekt med fire definitioner af den juridiske organisation, total-, hoved-, stor- og fagentreprise. Dansk Byggeri anbefaler brugen af totalentreprise, idet de mener at logistikken, tidsforbruget, samarbejdet og økonomien her bedst kan forbedres. Konstruktørforeningen beskriver at et problem ved totalentrepriser kan være arkitekternes projekteringsforsikring, dette kan være en af grundene til at arkitekterne ikke ønsker totalentreprise. Dansk Byggeri har erfaring med at der ved fagentrepriser forekommer flere konflikter. Dette kan have baggrund i den skarpe opdeling af entrepriserne, samt at grænseområderne mellem entrepriserne ikke er så godt dækket ind som ved hoved- og totalentreprise. Konstruktørforeningen fremhæver ligesom Dansk Byggeri den skarpe opdeling af entrepriserne som et problem, der kan besværliggøre og forringe byggeriet. 80

85 7 Diskussion af problemstillingerne Samarbejdsform I kapitel 4 Analyse af problemstillingerne var en af årsagerne til en utilstrækkelig byggeledelse et ringe samarbejde, og dette kunne have årsag i en manglende angivelse af, hvilken samarbejdsform der benyttes, i rammerne for byggeprocessen. Hertil blev brugen af partnering i byggeprocessen diskuteret med Dansk Byggeri og Konstruktørforeningen. Dansk Byggeri anbefaler brugen af partnering, som samarbejdsform i byggeprocessen. Dette kan forbedre udførelseskvaliteten og samarbejdet mellem aktørerne. Erhvervs- og Byggestyrelsen fremhæver, at ved alt statslig og almennyttigt byggeri, skal relevansen af partnering undersøges. Konstruktørforeningen arbejder på, at informere om mulighederne ved brugen af partnering som samarbejdsform til deres medlemmer, samt at få indført undervisning i fordelene ved partnering i uddannelsen af bygningskonstruktører. 7.2 Styring af byggeprocessen Af styringsmæssige problemer i en byggesag blev det i kapitel 3 Uddybning af problemstillingerne beskrevet, at brugen af Lean Construction var fremmende for byggeprocessen. Dette understøttes af kommentarerne herunder Lean Construction Dansk Byggeri fremhæver Lean Construction som et godt værktøj til en bedre styring af udførelsen, samt en måde at forbedre udførelseskvaliteten. Dansk Byggeri har under rammeprojektet Det Digitale Byggeri opstartet et 2 millioner kroners delprojekt vedrørende logistik og proces. Erhvervs- og Byggestyrelsen fremhæver at brugen af Lean Construction (kaldet logistik af det offentlige) og kvalitetssikringssystemer vil medføre et bedre totaløkonomisk projekt for bygherren. Erhvervs- og Byggestyrelsen fastslår endvidere, at alt statsligt og almennyttigt byggeri skal benytte Lean Construction. Fraviges der fra dette krav skal det dokumenteres, hvorfor der fraviges. Konstruktørforeningen har indført Lean Construction som en del af bygningskonstruktøruddannelsen. Konstruktørforeningen arbejder nu på, at alle deres medlemmer skal blive fortrolige med brugen af Lean Construction i byggeprocessen. Konstruktørforeningen mener, at der skal en holdningsændring til i byggebranchen, før den endelige effekt af Lean Construction vil forekomme. 7.3 Udarbejdelsen af projektmaterialet Problemerne med ufuldstændige og tvetydige projektmaterialer kan blandt andet føres tilbage til byggeprogrammet, manglende OOP, intet brug af Det Digitalt Byggeri eller for dårligt udformede beskrivelser, jf. kapitel 4 Analyse af problemstillingerne Byggeprogram I kapitel 4 Analyse af problemstillingerne var nogle af årsagerne til de analyserede problemstillinger, at byggeprogrammet ikke var tilstrækkeligt. Hertil uddybede Dansk Byggeri at de har erfaring med at dårligt bearbejdede byggeprogrammer, vil kunne medføre et ringere projektmateriale og dermed et mere besværligt byggeforløb og dårligere byggeri. Dansk Byggeri forsætter med, at godt grundlag for det videre arbejde er et byggeprogram hvor bygherrens krav, ønsker, byggeprojektets totaløkonomi og 81

86 7.4 Forberedelse fremmer processen udvælgelses- og tildelingskriterierne for de projekterende og entreprenørerne, er beskrevet i byggeprogrammet Det Digitale Byggeri I kapitel 3 Uddybning af problemområderne og kapitel 4 Analyse af problemstillingerne sagde fagentreprenøren at det var ønskeligt at flere projekter blev projekteret som OOP eller 3D-projektering. Arkitekten uddybede med, at de også ønskede OOP men, at der var problemer med kompatibiliteten mellem det anvendte software. Brugen af OOP, 3D-projektering eller Det Digitale Byggeri blev diskuteret med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Erhvervs- og Byggestyrelsen fremhæver, at der fra statens side ikke er et krav om at de offentlige bygherrer skal benytte sig af OOP eller 3D-projektering. Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder på, at indarbejde ønsket om OOP og 3D-projektering i rådgiverkonkurrencen. Dertil skal det undersøges om det vil give konkurrencemæssige problemer Beskrivelser I kapitel 3 Uddybning af problemområderne blev det af flere parter udtrykt, at en af årsagerne til konflikter var udformningen af beskrivelserne, og tildels beskrivelsen af grænseområderne mellem entrepriserne. Problemerne vedrørende udformningen og brugen af BPS beskrivelsesværktøj blev diskuteret med foreningen bips. Foreningen bips forklarer, at grunden til at det er valgfrit om basisbeskrivelserne medtages er, at entreprenørerne endnu ikke er klar til at undlade basisbeskrivelsen. Foreningen bips forklarer, at det ikke er basisbeskrivelsernes opgave, at sætte rammer op for eksempelvis møder, arbejdspladssikkerhed, kvalitetssikring og drift og vedligehold. Det er op til de projekterende at sætte disse rammer. På grund af grundlæggende juridiske regler har foreningen bips valgt at sidestille beskrivelser og tegningsmaterialet. Foreningen nævner dog, at det er optil de projekterende om de vil have et hierarki. 7.4 Forberedelse fremmer processen Som det blev beskrevet i kapitel 5 Ledelsessystemet kan problemerne i byggeprocessen føres tilbage i systemet, jf. figur 7.1. Ovenfor blev de i rapporten fundne problemstillinger diskuteret, med henblik på at afklare, hvor der kan sættes ind med forbedringer for at forbedre byggeprocessen. I henhold til figur 7.1 kan alle problemer føres tilbage til et givent tidspunkt. Dette vil sige at problemerne og konflikterne i byggeprocessen vil kunne mindskes, hvis den foregående opgave eller proces havde været forbedret og udført optimalt. Dette vil kunne føres helt tilbage gennem systemet, således at et velforbedret og gennemarbejdet byggeprogram vil kunne sætte optimale rammer for de næste opgaver og processer. Hypotesen i dette projekt er derfor, at hvis byggeprojektets aktører har den bedste forberedelse til deres opgave, vil dette give de bedste rammer for udførelsen. 82

87 7 Diskussion af problemstillingerne figur 7.1. Årsags virkningskæde i procesforløbet i et byggeprojekt. [5, side 3.1] På baggrund af analyserne og ovenforstående diskussion kan der opstilles en problemformulering for udarbejdelse af løsningsforslag. Foreningen bips har ikke ønsket at modtage forslag til forbedring af deres beskrivelsesmateriale. Ligeledes vil beskrivelsesmaterialet kunne forbedres, hvis de projekterende foretager en løbende projektgranskning og erfaringsopsamling. Det er derfor ikke interessant at komme med forbedringsforslag til standardbeskrivelsesværktøjet. Derfor vil der blive udarbejdet løsningsforslag til følgende to emner: Byggeprogram. Forberedelse af opgaver i byggeprocessens faser. Anbefalinger vedrørende valg af entreprise-, udbuds, samarbejds- og styringsform Byggeprogram Opgaven er at udarbejde en standard til et byggeprogram, der kan benyttes af alle kategorier af bygherrer, både offentlige og private bygherrer. Byggeprogrammet skal kunne tage højde for forskelligheden af brugerinddragelse, således at både få eller mange brugerinteressenter kan medvirke til udformningen af programmet. Byggeprogrammet skal kunne variere i detaljeringsgrad således, at eventuelle byggetekniske restriktioner kan overholdes, uden at hæmme den arkitektoniske og konstruktive frihed hos de projekterende. 83

88 7.4 Forberedelse fremmer processen Forberedelse af faser og opgaver Opgaven er at opstille en række områder i alle byggeprocessens faser, hvor et byggeprojekts aktører kan forbedre deres og andres indsatser. Samt om der er specifikke redskaber der kan benyttes til at opnå en bedre forberedelse og styring af fasen eller opgaven Anbefalinger Opgaven er at give en række anbefalinger til hvilke overvejelser der skal gøres ved valget af entreprise- og udbudsform. 84

89 Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram med en dertilhørende vejledning, disse er gengivet i appendiks M og N samt vedlagt rapporten som selvstændige rapporter. 8.1 Udvikling af system til udarbejdelse af byggeprogram Grundlæggende krav til systemet Systemets computerapplikationer Microsoft Word Microsoft Excel Microsoft Project Kvalitetssikring, drift og vedligeholdelse Udbud, entrepriseformer og samarbejdsform Udbud Entrepriseformer Samarbejdsform Styringskoncept Totaløkonomi og budgettering Det generelle byggeprogram

90 8.1 Udvikling af system til udarbejdelse af byggeprogram 8.1 Udvikling af system til udarbejdelse af byggeprogram Et af løsningsforslagene er, at udvikle et generelt system til udvikling af et byggeprogram, der kan benyttes på alle byggeprojekter både offentligt og privatfinansierede, store og mindre projekter. Derfor er et af kravene til systemet, at det generelle system kan justeres således, at det kan benyttes som et projektspecifikt system. På figur 8.1 er udviklingen og brugen af systemet illustreret således, at det generelle system (GS) justeres til et projektspecifikt system (PS). En forudsætning for et vellykket system og program er, at der løbende foretages en erfaringsopsamling til en forbedring af det generelle system. figur 8.1. Et generelt styringssystem koncept. [15, side 141] Det generelle system skal bestå af både en Microsoft Word-skabelon, der kan benyttes til udarbejdelsen af det projektspecifikke byggeprogram, og af en vejledning til brugen af skabelonen og udarbejdelse af byggeprogrammet. Løsningsforslaget i dette projekt behandler både computerprogrammet og vejledningen til både udformningen men også brugen af programmet, med eksempelvis styringskoncepter, samarbejdsformer, værdier med mere. 8.2 Grundlæggende krav til systemet For at systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet kan udformes, er det nødvendigt at opstille en række grundlæggende krav, som systemet skal overholde. Systemet/programmet skal: opbygges i Microsoft Word, Excel og Project, med Word som skabelon. kunne klare brugerinddragelse af flere brugergrupper. 86

91 8 Udvikling af byggeprogram kunne hjælpe med til at gøre budgetterne overskuelige, enkle og funktionelle. o herunder opstilling af krav til totaløkonomien for projektet. kunne håndtere forskellige detaljeringsgrader. kunne hjælpe bygherren med at fastsætte organisationsformerne. o organisationen i projekteringsfasen. o organisationen i udførelsesfasen. kunne hjælpe bygherren med en angivelse af samarbejdsformen. kunne håndtere alle former for udbudsformer. kunne hjælpe bygherren med at udforme den overordnede tidsplan. o projekteringsopstart. o licitation. o aflevering af byggeri. o ibrugtagelse af byggeri. kunne bruges af både offentlige og private bygherrer. kunne medtage eventuelle lokalplansrestriktioner. kunne hjælpe bygherren med at opstille alle forudsætninger for projektet. kunne hjælpe bygherren med at opstille krav til kvalitet og miljø. kunne hjælpe bygherren med at opstille krav til drift og vedligeholdelse. o herunder opstilling af et driftsbudget. kunne hjælpe bygherren med at tage stilling til eventuelle krav til brugen af styringskoncepter i udførelsen. kunne hjælpe bygherren med at adskille krav og ønsker. 8.3 Systemets computerapplikationer System bag programmet til udarbejdelse af byggeprogrammet er digitalt og består af tre forskellige applikationer. Disse applikationer er alle fra Microsoft, idet disse er de mest benyttede i bygge- og anlægssektoren og tilgængelig for alle. Selve byggeprogrammet udarbejdes i Microsoft Word, budgetter og totaløkonomiske beregninger foretages med Microsoft Excel, opstillingen af tidsplanen udarbejdes i Microsoft Project. I afsnittene herunder beskrives de opgaver der skal udføres i de involverede computerapplikationer Microsoft Word Microsoft Word skal benyttes som basis for byggeprogrammet. Det vil sige, at byggeprogrammet skal opbygges som en Microsoft Word-fil med links til de øvrige applikationer. For at gøre det generelle byggeprogram projektspecifikt, er det nødvendigt at alle mulige kombinationsmuligheder kan opstilles i programmet, og at brugeren herefter udvælger dennes specifikke kombinationer. På figur 8.2 er de udvælgelsesmuligheder som brugeren kan benytte for at gøre det generelle system projektspecifikt. Dette er byggesagsoplysninger, entreprise- og samarbejdsform, rådgiveroplysninger, kvalitet og miljø og de økonomiske oplysninger. Brugerfladerne til udvælgelse af kriterier behandles i kapitel 9 Brug af systemet. 87

92 8.3 Systemets computerapplikationer figur 8.2. Udvælgelsesmuligheder for byggeprogrammet Microsoft Excel Microsoft Excel kan benyttes til at opstille budgetterne, anlægsbudget, totaløkonomi og driftsbudget. Der findes programmer, der kan hjælpe brugeren til at udarbejde budgetter. Det kan være hensigtsmæssigt at benytte disse programmer, hvis brugeren er fortrolig med programmet. Disse programmer kan have baggrund i Microsoft Excel eller også er de kompatible med Microsoft Excel. I tabel 8.1 er der givet et eksempel på overslagsbudget for et projekt. Beskrivelse Køb af byggegrund Rådgiver udgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter Kr. ekskl. moms tabel 8.1. Eksempel på anlægsbudget for byggeprojektet. Kravene og mulighederne for bestemmelse af totaløkonomien og forskellige budgetter er nærmere beskrevet i afsnit 8.6 Totaløkonomi og budgettering på side Microsoft Project Byggeprogrammet skal indeholde en overordnet tidsplan for projektet. Denne tidsplan bør udarbejdes i Microsoft Project, idet dette program er blevet en form for de facto standard for alle i byggebranchen. Dette gør at alle vil kunne bruge tidsplanen og bearbejde denne til deres egen arbejdstidsplan. På figur 8.3 er der givet et eksempel på hvorledes tidsplanen kan udformes. 88

93 8 Udvikling af byggeprogram figur 8.3. Eksempel på tidsplan til brug i byggeprogrammet. Det er forholdsvis nemt at ændre i tidsplanen, således at brugeren af systemet kan gøre tidsplanen projektspecifik, idet der i systemet skal være mulighed for at åbne tidsplanen direkte fra Word-dokumentet. 8.4 Kvalitetssikring, drift og vedligeholdelse Der er fra Erhvervs- og Byggestyrelsen udsendt en bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Bekendtgørelsen gælder alt offentligt støttet byggeri, men kan også benyttes af privatfinansierede byggeprojekter. Der er for bygge- og anlægsarbejder ikke udarbejdet en de facto standard for kvalitetssikringen af de projekterendes og de udførendes arbejde. Det vigtigt at bygherren også opstiller dennes acceptable krav til byggeriets kvalitet, for at undgå konflikter i forbindelse med afleveringsforretningen med hensyn til, om bygherren fik den kvalitet han havde forventet. Disse krav kan eksempelvis være arkitektoniske, konstruktive, materialemæssige, udførelsesmæssige med mere. På figur 8.4 er der vist de kvalitetsaktiviteter, der forekommer i byggeprocessen, og af figuren fremgår det at bygherrens kvalitetssikring i programfasen er styrende for kvalitetssikringen i de efterfølgende processer. Det vil sige at hvis bygherren har opstillet de overordnede kvalitetsretningslinier for byggeriet, vil de efterfølgende processer have et udgangspunkt til sikring af deres arbejde. Det er vigtigt, at der i systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet, kan tages stilling til kvalitetssikringen af byggeriet. 89

94 8.5 Udbud, entrepriseformer og samarbejdsform figur 8.4. Kvalitetsaktiviteter i programmeringsfasen, projekteringsfasen og udførelsesfasen. [21, side 35] Som det også fremgår af figur 8.4 vil kvalitetssikringen af byggeriet have indflydelse på driften og vedligeholdelsen af byggeriet og dennes installationer. Derfor bør der i byggeprogrammet tages stillingen til indholdet af drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Det er derfor et krav til systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet, at der kan laves en plan for drifts- og vedligeholdelsen således at de projekterende og udførende ikke er i tvivl over, hvad planen skal indeholde. 8.5 Udbud, entrepriseformer og samarbejdsform Systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet skal kunne hjælpe brugeren til at vælge mellem alle tilgængelige udbudsformer, entrepriseformer og samarbejdsformer. Ligeledes skal systemet kunne håndtere eventuelle krav til styringen og samarbejdet gennem byggeprocessen Udbud Det er bygherrens ansvar at sikre udbudsgrundlaget. Derfor vil valget af udbudsgrundlaget have indflydelse på organiseringen og valget af entrepriseformer. Hvis bygherren vælger et tidligt udbud, vil bygherrens muligheder for indflydelse på detailudformningen være mindre end ved et sent udbud. Derfor er et af kravene til systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet, at dette kan håndtere både tidligt og sent udbud. Ligeledes skal systemet kunne hjælpe brugeren til at vælge, hvilket projektmateriale der skal gives tilbud på, fra byggeprogrammet til hovedprojektet. 90

95 8 Udvikling af byggeprogram Det kan ønskes at udvælgelsen af rådgiver skal foregå ved en licitation. Derfor skal der i byggeprogrammet være mulighed for at beskrive udvælgelseskriterierne for licitation. Valget af udbudsform giver også anledning til bestemmelse af licitationsbetingelserne, således om entreprenøren eller entreprenørerne skal bestemmes ved billigste pris eller ved det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges sidstnævnte udbudsform skal bygherren opstille hvilke tildelingskriterier og disse vægtninger. Det er derfor vigtigt at systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet kan håndtere alle former for udbudsgrundlag og kan vejlede bygherren i valget af udbudsform. Ved valget af udbudsform bør der også opstilles krav til prækvalifikationen af de bydende. Derfor skal systemet have den mulighed, at bygherren i byggeprogrammet beskriver udvælgelseskriterierne for prækvalifikationen Entrepriseformer På baggrund af valget af udbudsgrundlag kan der vælges entrepriseform. Derfor er det et krav til systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet, at dette kan håndtere alle entrepriseformer, total-, hoved-, stor- og fagentreprise og vejlede brugeren til at vælge den mest fordelagtige entrepriseform i henhold til udbudsgrundlaget og bygherrens ønsker til involvering i de efterfølgende processer. Eksempelvis er totalentreprise et godt valg for bygherren hvis han ikke ønsker at have megen indflydelse på detaildimensioneringen, og heller ikke ønsker at have kontrakt med de projekterende, samt at han ønsker at licitationen skal foregå med byggeprogrammet eller dispositionsforslaget som udbudsgrundlag Samarbejdsform Bygherren bør tage stilling til hvorledes han vil organiserer samarbejdet i både forslags-, projekterings- og udførelsesfasen. Derfor skal systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet have mulighed for, at bygherren kan opstille kravene til samarbejdsformen i byggeprogrammet. Dette kunne eksempelvis være, at bygherren ønsker at der benyttes partnering på projektet. Samarbejdsformen kan afhænge af valget af udbudsgrundlag og entrepriseform. Derfor skal systemet kunne håndtere alle de kombinationsmuligheder der er mellem udbudsgrundlag og entrepriseform. Et eksempel er hvornår de udførende skal medtages i partneringen eller de udførende er med i hele forslags- og projekteringsfaserne Styringskoncept Bygherren skal i byggeprogrammet have mulighed for at stille krav til styringen af byggeriet i udførelsesfasen. Eksempelvis kræver staten, at der ved offentligt støttede byggerier benyttes Lean Construction eller Logistik, som det kaldes af staten. Systemet til udarbejdelsen af byggeprogrammet skal derfor have den mulighed, at der i byggeprogrammet kan medtages krav til styringen af udførelsen. 8.6 Totaløkonomi og budgettering Anlægsbudgettet for byggeprojektet skal altid være indeholdt i byggeprogrammet for at give de projekterende de økonomiske rammer for byggeriet. Derfor er det ikke muligt at vælge dette fra i byggeprogrammet. Det skal derimod være muligt for brugeren, at vælge om denne vil benytte muligheden for at lave et driftsbudget for byggeriet. Dette kan både være for installationerne men også vedligeholdelsen af bygværket. Der skal i systemet til udvikling af byggeprogrammet være mulighed for brugeren, at vælge om byggeprogrammet skal opstille krav om en beregning af byggeriets totaløkonomi. Der foreligger i dag flere programmer til beregning af byggeriets totaløkonomi. Det skal 91

96 8.7 Det generelle byggeprogram derfor være muligt for brugeren, at vælge hvilket værktøj denne vil benytte til at bestemme byggeriets totaløkonomi. I skrivende stund kendes følgende pc-programmer til bestemmelse af totaløkonomien for et byggeri: Optibuild: pc-programmet er udviklet af det rådgivende ingeniørfirma Cenergia til totaløkonomisk vurdering af energibesparende foranstaltninger. Trambolin: programmets titel dækker over en forkortelse af Totaløkonomisk RAMmebeløb for BOLIger ved hjælp af Nuværdiberegning. Årskostnadsanalyse: Regnearksmodel til udarbejdelse af årsomkostningsanalyse. Programmet er udviklet af Statsbygg den norske statsforvalter, bygherre og rådgiver i bygge- og ejendomssager [22, side 4] 8.7 Det generelle byggeprogram Til dette projekt er der udarbejdet et forslag til en standard for et byggeprogram med en dertilhørende vejledning. Standardbyggeprogrammet er udarbejdet på baggrund af standardbyggeprogrammet fra Vejle Amt [17], og de i kapitel 6 Byggeprogrammet opstillede normative krav til et byggeprogram. Det udarbejdede standardbyggeprogram er vedlagt i appendiks M, vejledningen er vedlagt i appendiks N og som selvstændige rapporter. 92

97 Brug af systemet I dette kapitel gives der et bud på brugerfladerne for systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet. Sidst i kapitlet beskrives det hvorledes et byggeprogram kan udarbejdes, med en angivelse af hvilke faser der bør gennemføres i programprocessen. 9.1 Tilgængeligheden af systemet Brugerflader Microsoft Word Trin 1. Byggesagsoplysninger Trin 2. Udvælgelse af udbuds- og entrepriseparametre Trin 3. Udvælgelse af rådgivere Trin 4. Udvælgelse af muligheder for kvalitetssikring og budgetter Internet Programprocessen

98 9.1 Tilgængeligheden til systemet 9.1 Tilgængeligheden til systemet For at få den bedste udnyttelse af systemet til udarbejdelse af byggeprogrammet, er det nødvendigt at systemet er tilgængeligt for alle brugere, offentlige som private bygherrer samt eventuelle professionelle programledere. Den frie tilgængelighed til systemet bør sikres. Derfor kan eksempelvis en nonprofitforening styre og vedligeholde systemet. Det kan formegentlig ikke sikres, at systemet vil være gratis, men hvis en nonprofitforening styrer og vedligeholder systemet, kan udgifterne holdes til de aktuelle drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Som et eksempelvis på en udbyder af systemet, kan dette være Bygherreforeningen i Danmark, hvor både offentlige og private bygherrer kan melde sig ind. Et problem ved at bygherreforeningen udbyder systemet er, at det kun er bygherreforeningens medlemmer der kan benytte systemet, øvrige vil kunne benytte systemet mod betaling. Øvrige bygherrer skal dermed betale for at benytte systemet. For at systemet kan udvikles og løbende forbedres, er det nødvendigt at systemet administreres af en udbyder der har ressourcerne til at udbyde, vedligeholde og udvikle systemet. På figur 9.1 er det generelle system vist, hvoraf det fremgår, at en forudsætning for en løbende udvikling af systemet er erfaringer fra brugerne. Det skal derfor fra udbyderens side sikres, at brugerne melder deres erfaringer tilbage til udbyderen. Uden erfaringerne fra brugerne kan systemet ikke opdateres bedst muligt. figur 9.1. Et generelt styringssystem koncept. [15, side 141] 9.2 Brugerflader Som det fremgår af figur 9.1, skal der udarbejdes et generelt system der kan tilpasses det enkelt byggeprojekt, hvorved det generelle system gøres projektspecifikt. Denne proces skal foretages ved starten af projektet for at undgå, at brugeren af systemet bruger ressourcer på irrelevante oplysninger og opgaver for projektet. I kapitel 8 Udvikling af byggeprogram blev der opstillet en række valgmuligheder som brugeren havde for at gøre systemet projektspecifik. Valgmulighederne er vist på figur

99 9 Brug af systemet figur 9.2. Udvælgelsesmuligheder for byggeprogrammet. Udvælgelsen af parametre for byggesagen kan foretages på to måder, enten når Wordskabelonen åbnes eller når Word-dokumentet hentes fra udbyderen på Internettet. I de næste afsnit beskrives de brugerflader brugeren kan benytte til udvælgelsen af kriterier Microsoft Word Hvis udvælgelsen af kriterier foretages når Word-skabelonen åbnes, skal hele det generelle system hentes fra Internettet. Dermed hentes der også for projektet irrelevante oplysninger ned fra nettet. Et andet problem med denne løsningsmulighed er, at udbyderen er nødt til at informere brugerne, hvornår der foreligger en opdateret version af det generelle system hos udbyderen. En fordel med denne løsningsmulighed er at brugeren ikke skal hente et nyt dokument hver gang denne skal opstarte et nyt projekt. Brugeren kan også vente med at træffe nogle udvælgelses beslutninger til et senere tidspunkt, idet brugeren altid vil have muligheden for at ændre i kriterierne uden at skulle hente et nyt dokument fra Internettet. Når Word-skabelonen åbnes vil brugeren blive mødt af en dialogboks på fire trin, hvor alle trin bør behandles. Trin 1. Byggesagsoplysninger Det første trin i udvælgelsen af kriterier omhandler byggesagsoplysningerne, hvem er bygherre, hvem er brugerne og hvor skal byggeriet opføres. Der er mulighed for at fravælge brugeroplysningerne hvis bruger og bygherre er sammenfaldende. Byggepladsoplysningerne kan også undlades hvis denne ikke kendes, eksempelvis i tilfælde af at byggegrunden er en del af udbudsgrundlaget. På figur 9.3 er der vist et eksempel på en brugerflade for indtastning af byggesagsoplysningerne. 95

100 9.2 Brugerflader figur 9.3. Eksempel på brugerflade i Microsoft Word til indtastning af byggesagsoplysningerne. Trin 2. Udvælgelse af udbuds- og entrepriseparametre I dette trin skal brugeren tage stilling til udbuds- og entrepriseparametre for projektet. Ved udbudsoplysningerne skal brugeren tage stilling til, om projektet skal i tidligt eller sent udbud, samt hvilket udbudsgrundlag de bydende skal afgive tilbud på. Bygherren skal også tage stilling hvorledes han vil vurdere de indkommende tilbud, billigste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Brugeren skal også bestemme hvilken entrepriseform der skal benyttes, en traditionel entrepriseform eller en alternativ entrepriseform. Hvis det ønskes at der i projektet skal benyttes en bestemt samarbejdsform eller styringskoncept, skal dette indtastes i dette trin. På figur 9.4 er der vist et eksempel på brugerfladen til dette trin. figur 9.4. Eksempel på brugerflade i Microsoft Word til indtastning af udbuds- og entrepriseoplysninger. Trin 3. Udvælgelse af rådgivere I trin 3 skal valget af rådgivere oplyses. Dette kan foretages på tre måder enten ved at bygherren på forhånd har valgt alle rådgivere eller en totalrådgiver. Der kan afholdes 96

101 9 Brug af systemet en rådgiverkonkurrence eller rådgiverne bestemmes af totalentreprenøren. På figur 9.5 er der vist et eksempel på hvorledes valget af rådgiver kan angives. Guiden Byggeprogram Trin 3 af 4? Byggesag Entrepriseform Rådgivere Kvalitetssikring og økonomi Rådgivere valgt på forhånd Totalentreprise benyttes Afholdelse af rådgiverkonkurrence Rådgiver valgt på forhånd Arkitekt Rådgivende ingeniør Landskabsarkitekt Rådgiver valgt på forhånd Angiv konkurrence vilkår: Vælg tilbudsmuligheder: Økonomisk mest fordelagtige tilbud Annuller <Tilbage Næste> Udfør figur 9.5. Eksempel på brugerflade i Microsoft Word til indtastning af oplysninger om valget af rådgivere. Trin 4. Udvælgelse af muligheder for kvalitetssikring og budgetter I det fjerde og sidste trin i udvælgelsen af parametre for byggesagen skal brugeren tage stilling til kvalitetssikringen og om der skal benyttes totaløkonomi og driftsbudget. Brugeren kan vælge at medtage krav til kvalitetsplan, miljøplan og plan for drift og vedligeholdelse i bygeprogrammet. Brugeren har også mulighed for at medtage totaløkonomiske beregninger og at lægge et driftsbudget. Der findes flere programmer til bestemmelse af byggeriets totaløkonomi. I kapitel 8 Udvikling af byggeprogram blev der nævnt tre forskellige programmer Optibuild, Trambolin og Årskostnadsanalyse. For at det generelle system kan vejlede bygherren bedst mulig, bør det være muligt for brugeren at benytte det for projektet bedst egnede program. På figur 9.6 er der vist et eksempel på brugerfalden til udvælgelsen kriterier for kvalitetssikringen og budgetteringen. figur 9.6. Eksempel på brugerflade i Microsoft Word til indtastning af kvalitets- og økonomioplysninger. 97

102 9.3 Programprocessen Internet Udvælgelsen af kriterier kan også foretages inden Word-dokumentet hentes fra udbyderen. På denne måde skal brugeren kun hente de punkter til byggeprogrammet, der er relevant for det pågældende projekt. En anden fordel ved at foretage udvælgelsen før dokumentet hentes er, at brugeren altid garanteres den nyeste version af det generelle system, når dokumentet hentes. En ulempe ved at udvælge kriterierne inden dokumentet hentes fra Internettet er, hvis brugeren ændrer i kriterierne skal der genereres et nyt dokument på Internettet. Opbygningen af en eventuel internetside behandles ikke i dette projekt. På figur 9.7 er der vist et eksempel på en brugerflade til udvælgelsen af udbuds- og entrepriseoplysninger. figur 9.7. Eksempel på brugerflade på internetversionen for trin 2. Udbuds- og entrepriseoplyse. 9.3 Programprocessen Når det generelle system er gjort projektspecifikt, kan udarbejdelsen af det aktuelle byggeprogram påbegyndes. På figur 9.8 er processerne i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet illustreret. Figuren er opstået på baggrund af erfaringer fra et projekt i Holland. 98

103 9 Brug af systemet figur 9.8. Programfasen som en proces. Frit oversat efter [23, side 4]. 99

104 9.3 Programprocessen Som det fremgår af figur 9.8, er udarbejdelsen en løbende proces. Denne proces skal sammenholdes med det øvrige procesforløb for byggeprocessen, hvor der løbende sker ud udvikling og tilpasning af byggeprogrammet, således at byggeprogrammet endeligt er tilpasset bygherrens og brugernes ønsker og det endelige projektmateriale. I fase 1 tages der initiativ til udarbejdelse af byggeprogrammet i form af et generelt byggeprogram og programoplæg. Den næste fase er, at der skal laves en konsekvensvurdering af programoplægget, for at bestemme mulighederne for gennemførelse af byggeriet. Det er i fase 3 at det projektspecifikke byggeprogram skal udarbejdes, med henblik på at udarbejde et udkast til byggeprogrammet. Når dette udkast er tilpasset med konsekvensvurderingen og programoplæggene kan programmet for det foreløbige plan udarbejdes. Fase 5 er forslagsfasen hvoraf de to forslag, dispositions- og projektforslag udarbejdes efter anvisningerne i programmet for det foreløbige plan. Løbende med udarbejdelsen af de to forslag skal byggeprogrammet udvikles og tilpasses, således at programmet for det endelige plan kan udarbejdes. I forbindelse med projekteringsfasen går programprocessen ind i fase 6, hvor resultatet er det endelige byggeprogram. For at byggeprogrammet bliver endeligt, skal programmet tilpasses hovedprojektet. I fase 7 skal byggeprogrammet tilpasses til ændringer og tilpasninger, der vil forekomme i forbindelse med udførelsen. 100

105 Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver de områder der behandles i dette kapitel, folderen er også gengivet i appendiks O Fremmende forberedelse Programfasen Forslags- og projekteringsfasen Udførelsesfasen Generelt for alle faser Projektgranskning De syv strømme Folder

106 10.1 Fremmende forberedelse 10.1 Fremmende forberedelse Hypotesen i dette projekt er at forberedelse fremmer processen. I de to foregående kapitler blev der udarbejdet et forslag til et system til udarbejdelse af et byggeprogram. Det er tanken med dette system, at det skal forbedre de efterfølgende processer. Et godt forberedt byggeprogram er dog ikke den endegyldige løsning. Derfor er det vigtigt at alle i byggeprocessen forbedrer og forbereder sig bedre. I dette kapitel opstilles der en række områder, der kan gøre de involverede aktører i byggeprocessen bedre til at forberede og dermed forbedre deres opgaver, jf. figur figur Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Områderne, hvor aktørerne kan forbedre deres forberedelse for hver af faserne, beskrives herunder Programfasen Inden og under programarbejdet er der flere opgaver, der kan forberedes, for at gøre et byggeprogram til et godt grundlag for de efterfølgende processer. Disse punkter er vist på figur figur Opgaver der kan forberedes til at forbedre programarbejdet. 102

107 10 Forberedelse fremmer De enkelte opgaver, der kan medvirke til et bedre programarbejde, er uddybet herunder: Tidsplan: Hvis der udarbejdes en tidsplan, hvor der er afsat rimelig tid til at aktørerne kan bearbejde projektet, uden at det skal afsættes for meget tid, vil dette kunne medvirke til, at projektmaterialet kan gennemarbejdes mere og at entreprenørerne ikke slækker på kvaliteten på grund af tidspres. Undersøgelse af forudsætninger: For at undgå eventuelle lovmæssige komplikationer under og efter opførelsen af byggeriet, er det nødvendigt at undersøge alle forudsætninger for byggeriet. Dette kan eksempelvis være byggeopgavens lovgrundlag, lokalplaner, fredningsplaner eller andre lovmæssige restriktioner, der kan have indflydelse på placeringen, størrelsen, den konstruktive udformning med mere. Totaløkonomi: For at bygherren kan få et overblik over byggeriets totaløkonomi, kan der i programfasen tages stilling til, om der skal udarbejdes en totaløkonomisk beregning af byggeriet, samt hvilke krav der stilles til beregning og hvilke områder beregningen skal omfatte. Plan for kvalitet, miljø og drift: Tages der allerede før programmeringen stilling til hvad bygherren eller brugerne forventer af kvaliteten af byggeriet, vil dette kunne forberede de projekterende og udførende med hensyn til, hvilke kvalitetshensyn de skal tage i deres arbejde. Ligeledes bør bygherren tage stilling til og undersøge eventuelle miljømæssige krav til byggeriet, både under udførelsen og i driften. En effektiv kvalitetssikring vil ofte medføre en god drift af byggeriet, men den gode drift kan allerede planlægges under programarbejdet. Opstilles der krav til planen for drift og vedligeholdelse i byggeprogrammer, ved de projekterende og udførende, hvad de skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Brug af professionel programleder: Har bygherren ikke forudsætningerne til at udarbejde et byggeprogram eller ressourcerne, kan der entreres ekstern bistand i form af en professionel programleder. Denne har forudsætningerne til at medtage alle nødvendige og ønskelige punkter i byggeprogrammet, og vejlede bygherren i at få opstillet krav og ønsker til byggeriet, rammebudgettet, tidsplan med mere. Programoplæg: Forud for byggeprogrammet udarbejdes der forskellige programoplæg. Disse kan også udarbejdes af brugerne af byggeriet. o Anlægsbudget: Opstilling af anlægsbudgettet er vigtigt for byggeriet, idet dette angiver de økonomiske rammer for byggeriet. Det er også vigtigt at bygherren har gennembearbejdet budgettet, således at der under projekteringen eller udførelsen ikke skal foretages sparerunder eller lignende. Det kan ikke forventes at det i programfasen opstillede anlægsbudget overholdes 100 %, idet det er sandsynligt, at der vil kunne forekomme ekstra arbejder og uforudsete udgifter i forbindelse med projekteringen og udførelsen. o Krav og ønsker: Det er vigtigt at alle bygherrens og brugernes krav og ønsker er opstillet. Derfor bør programoplæggene fra alle involverede grupper indeholde deres specifikke krav og ønsker til byggeriet. Disse krav og ønsker kan have karakter af både arkitektoniske eller funktionelle vilkår. o Brugerinddragelse: Et byggeri hvor brugerne af byggeriet ikke er inddraget i beslutningsprocessen vil kunne medføre, at brugernes arbejdsvilkår forringes og dermed nedsættes deres effektivitet. Brugerne bør inddrages med hensyn til byggeriets arkitektur og funktionalitet. Et 103

108 10.3 Forslags- og projekteringsfasen eksempel kan være, at brugerne tager billeder af eksisterende bygningers arkitektur og indretning. Således kan brugernes ønsker og visioner visualiseres Forslags- og projekteringsfasen Ligesom for programfasen er der for forslags- og projekteringsfasen en række områder, der kan forbedre arbejdet i disse faser. Områderne der fokuseres på er illustreret på figur figur Opgaver der kan forberedes til at forbedre projekteringsarbejdet. De enkelte opgaver, der kan medvirke til et bedre projekteringsarbejde, er uddybet herunder: Videreformidling: En fejlgruppe, der kan forekomme under projekteringsarbejdet er, at en ændring foretaget af en part ikke bliver videreformidlet til alle parter. Dette medfører at ændringer enten ikke medtages eller også kan ændringen skabe en konflikt. Det skal derfor sikres at alle projekterende videreformidler deres ændring og modtager andres parters ændringer. Erfaringsudveksling: En løbende erfaringsudveksling under projekteringsarbejdet vil kunne eliminere nogle af de fejl, der kan forekomme på grund af at den projekterende ikke havde kendskab til et eventuelt problemområde. Eksempelvis kan erfaringer vedrørende grænseområderne mellem entrepriserne udveksles mellem de projekterende, for at undgå disse problemer i udførelsen. Projekteringsmøder: De projekterende bør forberede sig til projekteringsmøderne således, at eventuelle spørgsmål og forvirring omkring en anden parts arbejde kan afklares. Forståelse af program: Det er vigtigt, at de projekterende har forstået byggeprogrammets intentioner, således at alle krav, ønsker og visioner fra bygherren og brugerne kan formidles til et konkret projekt. Det er vigtigt at eventuelle spørgsmål og misforståelser af byggeprogrammet elimineres inden projekteringen påbegyndes Udførelsesfasen Møderne i udførelsesfasen er et område, hvor alle parter kan forbedre deres forberedelse for at optimere møderne således, at der ikke bruges unødige ressourcer på mødevirksomhed. Møderne er opdelt i to grupper, projektgennemgangsmøder og byggemøder på alle plan, det vil sige fra møder med byggeledelsen, underentreprenører 104

109 10 Forberedelse fremmer til formands-/sjakbajsmøderne. På figur 10.4 er indsatsområderne opstillet for både projektgennemgangs- og byggemøderne. figur Opgaver der kan forberedes til at forbedre udførelsen. De enkelte opgaver, der kan medvirke til at effektivisere møderne i udførelsesfasen, er uddybet herunder: Projektgennemgangsmøder: o Sikre at alle relevante personer medvirker: For at opnå en optimal projektgennemgang, er det en forudsætning, at alle relevante personer deltager i mødet. Dette gælder både projekterende og entreprenører. o Forberedt afklaringer til projektmaterialet: Ligeledes er det en forudsætning for et optimalt projektgennemgangsmøde, at de deltagende aktører i projektgennemgangen, har forberedt eventuelle afklarende spørgsmål. På projektgennemgangsmøderne er det sidste mulighed for, at for få afklaret eventuelle misforståelser og uklarheder inden arbejdet påbegyndes. Dermed fordyres og forringes arbejdet, hvis der opstår et problem der kunne have været afklaret på projektgennemgangsmødet. o Gennemlæst projektmaterialet: For at kunne forberede afklaringer til projektmaterialet, er det en forudsætning, at alle har gennemlæst og bearbejdet projektmaterialet. o Har alt projektmateriale: For at kunne gennemlæse og bearbejde projektmaterialet, er det nødvendigt, at entreprenøren har alt relevant materiale for denne entreprise. 105

110 10.5 Generelt for alle faser Byggemøder: o Økonomiafklaringer der vedrører alle: De økonomiafklaringer der skal behandles på byggemøderne, bør vedrøre alle deltagere, ellers bør afklaringerne tages efter mødet eller løbende i byggeforløbet. Det er derfor vigtigt at mødedeltagerne på forhånd har afgjort og forberedt, hvilke økonomiafklaringer der skal behandles på mødet. o Projektafklaringer der vedrører alle: Ligesom for økonomiafklaringer bør der kun fremlægges projektafklaringer, der vedrører alle deltagere på byggemødet. Øvrige afklaringer bør tages når afklaringsproblemet fremkommer. Mødedeltagerne skal derfor inden mødestarten have forberedt, hvilke projektafklaringer der skal behandles på mødet. o Opdateret bemandingsplan: Hvis entreprenørerne på forhånd har opgjort bemandingen for deres entrepriser, vil dette punkt kunne afklares på papirform hurtigt i starten af mødet. o Opdateret staderapport: Ligesom for bemandingen bør entreprenørerne på forhånd have en opdateret staderapport for deres entreprise og arbejder udarbejdet på forhånd. o Opdateret byggepladsplan: Er der ændringer i byggepladsplanen, bør disse fremlægges til byggemødet løbende. På denne måde undgås det at der skal laves en gennemgribende og tidskrævende revidering på et senere tidspunkt. o Opdateret tidsplan: Hvis alle deltagere har en opdateret tidsplan for deres entreprise og arbejder, vil den rullende planlægning og LPS kunne udføres Generelt for alle faser De to sidste områder hvor byggeprocessen kan forbedres er løbende projektgranskning og en overholdelse og gennemgang af de syv strømme, jf. figur Disse to områder bør indgå i alle faser af byggeprocessen. 106 figur Opgaver der kan forberedes til at forbedre alle faser Projektgranskning For at optimere det aktuelle projektmateriale og for at forberede aktørerne på fremtidige byggeprojekter, bør der afholdes løbende projektgranskninger. På denne måde kan eventuelle fejl eller mangler i projektmaterialet anskueliggøres og rettes i rette tid. Det er også vigtigt, at der i udførelsesfasen gennemføres en projektgranskning også efter projektgennemgangsmøder. På denne måde kan de projekterende medtage nogle af entreprenørernes erfaringer og viden i fremtidige projekter De syv strømme De syv strømme der benyttes i Lean Construction konceptet, benyttes primært i udførelsesfasen, men de syv strømme kan benyttes på alle opgaver og faser i byggeprocessen. I kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen blev figur 2.12 opstillet. Figuren henvender sig til styringen af byggepladsen og aktiviteterne på pladsen.

111 10 Forberedelse fremmer Figuren kan gøres generel således at de syv strømme kan benyttes på alle opgaver og faser i byggeprocessen, ved at strømmen byggepladsen til det mere generelle fasen/arbejdspladsen. For enhver fase eller opgave gælder det, at de syv strømme skal være opfyldt for at aktiviteten er sund. Materialer Mandskab figur Illustration over de syv forudsætninger ved Lean Construction. Frit efter [15, side 3] Folder Vedlagt denne rapport er en folder med råd til de opgaver i byggeprocessen der er beskrevet i dette kapitel. Folderen henvender sig til alle involverede i byggeprocessen. Meningen med folderen er, at den skal benyttes som et opslagsværk, hvor brugeren kan få et overblik over, hvad han kan gøre for at optimere arbejdet. Folderen er også vedlagt i appendiks O. 107

112

113 Anbefalinger I dette kapitel gives der anbefalinger til valget af entreprise-, udbuds, samarbejds- og styringsform, anbefalingerne skal give bygherren og dennes rådgiver mulighederne for at vælge de former der egner sig bedst til det specifikke byggeprojekt. Der er i den vedlagte folder gengivet dele af denne anbefaling Entrepriseform Totalentreprise Hoved- og storentreprise Fagentreprise Udbud Udbudsform Udbudsgrundlag Udvælgelses- og tildelingskriterier Samarbejds- og styringsform Partnering Lean Construction

114 11.1 Entrepriseform Der er i dette projekt udarbejdet et forslag til en de facto standard for et generelt byggeprogram, der skal kunne behandle alle mulige kombinationer af udbuds-, entreprise-, samarbejds- og styringsformer. På baggrund af interviews og denne rapport, skal der her gives nogle anbefalinger vedrørende organiseringen af byggesagen Entrepriseform Der er ikke en entrepriseform, der kan anbefales til alle byggeprojekter. Valget af entrepriseform afhænger meget af, hvad der ønskes af byggeprojektet. Der gives herunder anbefalinger til, hvilke byggeprojekter de fire entrepriseformer egner sig bedst til Totalentreprise Totalentreprise egner sig godt til de entrepriser, hvor bygherren ønsker kun at have kontrakt med en part, og dermed lade denne udvikle, projektere og udføre projektet efter byggeprogrammet. Bygherren skal dermed kun forhandle med en entreprenør og ingen rådgiver, det kan dog anbefales at bygherren entrerer en bygherrerådgiver til at hjælpe bygherren med dennes administrative opgaver. Ved byggeprojekter, hvor bygherren/brugeren ønsker at vælge mellem flere forskellige byggeprojekter, anbefales det at benytte totalentreprise. Det vil sige at totalentreprenørerne skal give tilbud med et dispositionsforslag, på baggrund af byggeprogrammet eller et programoplæg. Fordelen er her, at bygherren/brugerne har flere forskellige projekter at vælge mellem, og vil derfor kunne få det byggeprojekt, som de mener bedst repræsenterer bygherren/brugerne. Dette kan også opnås ved andre entrepriseformer, hvis der afholdes en rådgiverkonkurrence. Ved de byggeprojekter, hvor brugerne ikke ønsker at være bygherrer, men kun vil være lejer af byggeriet i X antal år, kan det anbefales at benytte totalentreprise. Her vil totalentreprenøren skulle finde en bygherre, der ønsker at finansiere byggeriet for derefter at leje byggeriet til brugerne Hoved- og storentreprise Hoved- og storentreprise er velegnet til de byggeprojekter, hvor bygherren ønsker at have uafhængige rådgivere, som ikke er kontraktligt forbundet med entreprenøren. Samtidig ønskes det, at benytte entreprenørernes erfaringer vedrørende byggestyring. Hvis der eksempelvis er en stor installationsentreprise eller lignende, kan storentreprise benyttes. Det skal dog her sikres, at rådgiverne har erfaring til at koordinere samarbejdet mellem to storentreprenører. Hvis dette ikke kan opfyldes, anbefales der hovedentreprise Fagentreprise Hvis bygherren ikke ønsker, at entreprenørernes erfaringer skal drages til nytte i projekteringen, og der kun skal konkurreres mellem fagentreprenørerne på prisen af entrepriserne, kan fagentreprise benyttes. Det er dog en forudsætning, at rådgiverne kan styre og koordinere byggeriet. Ellers kan det forekomme, at anlægssummen bliver væsentligt dyrere end først antaget, og dyrere end hvis de havde benyttet total- eller hovedentreprise. Det anbefales ikke at benytte fagentreprise ved byggeprojekter, der involverer mange forskellige entrepriser. Ved tidspressede byggeprojekter og ved projekter, der kræver meget byggestyring. 110

115 11 Anbefalinger 11.2 Udbud Udbudet af byggeopgaven i licitation til de bydende entreprenører, afhænger ikke kun af entrepriseformen, men også af i hvilket omfang det ønskes, at entreprenøren/entreprenørerne skal medvirke i projekteringen Udbudsform Valget af udbudsform afhænger blandt andet af, hvilken entrepriseform der vælges og udbudsgrundlaget. Generelt anbefales der en begrænset licitation efter prækvalifikation til total-, hoved- og storentrepriser. Hvis bygherren ved en totalentreprise ønsker, at tilbudene skal holdes indenfor et fastlagt anlægsbudget, kan omvendt licitation benyttes, hvor bygherren har fastlagt en anlægspris i udbudsmaterialet. Hvis der ønskes en fagentreprise kan en offentlig licitation benyttes, idet dette typisk giver de billigste entreprisetilbud. Generelt anbefales det, at udbudsformen er begrænset licitation efter prækvalifikation, idet der her i prækvalifikationen kan frasorteres de entreprenører, hvor det vurderes at de ikke kan udføre opgaven tilstrækkelig. Der bør ikke i udbudsmaterialet fastsættes en anlægspris, med mindre udbudsformen er omvendt licitation, idet dette vil kunne frasortere projekter, hvor der tilbydes en unik men dyrere løsning Udbudsgrundlag Ligesom ved valget af udbudsform, afhænger valget af udbudsgrundlag af hvilken entrepriseform og udbudsform der vælges. Ved entrepriser, hvor det ikke ønskes at inddrage entreprenørernes erfaringer i projekteringen, anbefales det at udbudsgrundlaget er for- eller hovedprojektet. Ved et tidligt udbud anbefales det at benytte enten byggeprogrammet eller dispositionsforslaget som udbudsgrundlag. Generelt anbefales det at benytte tidligt udbud, idet dette ofte vil give et billigere og mere gennemført projekt, ligesom der på et tidligt tidspunkt kan skabes enighed om forventningerne til projektet Udvælgelses- og tildelingskriterier Det anbefales, at der benyttes prækvalifikation ved alle former for licitation. Udvælgelseskriterierne i forbindelse med prækvalifikationen bør være følgende: Økonomi ansøgerens omsætning bør mindst være fire gange så stor som entreprisesummen. Ressourcer entreprenøren skal kunne dokumentere, at denne har eller kan skaffe de nødvendige ressourcer til entreprisens udførelse. Referencer entreprenøren skal have de nødvendige referencer fra tidligere entrepriser, der er sammenlignelig med den aktuelle entreprise. Kvalitetsstyringssystem entreprenøren skal have et kvalitetsstyringssystem, der sikrer en acceptabel kvalitetssikring og niveau. Det anbefales, at der til alle entrepriseformer, på nær fagentreprise, og ved tidligt udbud, benyttes tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Hvilke kriterier der skal vægtes og hvorledes disse skal vægtes, afhænger af hvorledes bygherren ønsker disse vægtet. Tildelingskriteriet billigste pris bør kun anvendes i sent udbud, og ved de entrepriser hvor der ikke ønskes forslag til alternative løsninger. Det anbefales dog ikke at benytte billigste pris som tildelingskriterium, idet det kan risikeres at den billigste bydende ikke har givet et realistisk tilbud. 111

116 11.3 Samarbejds- og styringsform 11.3 Samarbejds- og styringsform Det anbefales, at der til et hvert byggeprojekt sikres så godt et samarbejde og byggepladsstyring som muligt. For at åbne dette bør der benyttes en samarbejds- og styringsform Partnering Som samarbejdsform anbefales det, at der benyttes partnering ved alle entrepriseformer, udbudsformer og udbudsgrundlag. Følgende kriterier bør benyttes som grundlag for samarbejdsaftalen: projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen, forslag til åben økonomi, forslag til resultatmåling løbende i processen, procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven og konflikthåndteringsmodel. Det anbefales også, at der til partneringaftalen er aftalt brug af incitamenter både overfor de projekterende og de udførende. Incitamenterne kan være både økonomiske og kvalitative gevinster, der udløses ved en fælles opfyldelse af de opstillede mål for incitamentsaftalen Lean Construction Det anbefales, at der altid benyttes Lean Construction som styringsredskab af byggeriet. Det frarådes, at der kun benyttes enkelte elementer fra konceptet, men at hele konceptet implementeres på alle byggeprojekter. Der bør i udbudsmaterialet stilles krav om brug af Lean Construction i udførelsen, ligesom det kan være et af udvælgelseskriterierne i en prækvalifikation, at entreprenøren(e) har erfaring med Lean Construction fra andre projekter samt, at entreprenøren(e) har personale, der har kendskab til konceptet og brugen af dette. Det kan forekomme, at de enkelte entreprenører og rådgiver har forskellige fortolkninger af Lean Construction, ligesom der kan være forskellige styringsværktøjer. Derfor anbefales det, at der inden projektstart opstilles en fælles fortolkning er konceptet, samt en angivelse af hvilke styringsværktøjer der skal benyttes. 112

117 Konklusion I dette kapitel konkluderes over rapportens problemstillinger, ligesom der gives en perspektivering over nogle af de behandlede områder Problemstillingen Løsningsforslag Byggeprogram Forberedelse fremmer allerede Anbefalinger Opfølgning på problemstillingen Perspektivering Beskrivelsesværktøjer Objekt Orienteret Projektering Videreudvikling af Standard for byggeprogram

118 12.1 Problemstillingen 12.1 Problemstillingen Dette projekts initierende problem er i kapitel 1 Projektets initierende problem, opstillet til følgende: Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de ikke værdiskabende aktiviteter, nedbringes således, at antallet af voldgifter og lignende konflikter falder? Der skal primært fokuseres på brugen af ressourcer, brugt på projektafklaringer, tvister og konflikter for både de projekterende og de udførende. Ud fra dette initierende problem, er der foretaget en række interviews med forskellige parter i byggeprocessen. På baggrund af disse interviews kunne, der i kapitel 4 Analyse af problemstillingerne udledes følgende problemområder: Organisering i faserne. o Juridisk organisering, hvor problemet kunne henføres til valget af entrepriseform. o Samarbejdsform, hvor problemet kan bestå af en manglende samarbejdsform. Styring af byggeprocessen. o Lean Construction, hvor problemet bestod i at der ikke blev benyttet Lean Construction i udførelsesfasen. Udarbejdelsen af projektmaterialet. o Byggeprogram, hvor problemet er for dårligt udarbejdede byggeprogrammer. o o Det digitale byggeri, hvor problemet er, at der ikke benyttes OOP eller 3D-projektering i projekteringsfasen. Beskrivelser, hvor problemet er at beskrivelserne var tvetydige, og at entreprisegrænserne var årsag til problemer med hensyn til, hvem der skulle lave hvad i grænseområdet Løsningsforslag Efter en behandling af ledelsessystemerne i byggeprocessen og af byggeprogrammet, kan der arbejdes videre med to løsningsforslag. Et forslag til en de facto standard, en række områder hvor en bedre forberedelse allerede vil fremme processen samt nogle anbefalinger til valget af entreprise-, udbuds-, samarbejds- og styringsform Byggeprogram Opgaven er, at udarbejde en standard til et byggeprogram, der kan benyttes af alle kategorier af bygherrer både offentlige og private bygherrer. Et byggeprogram, der skal tage højde for forskelligheden af brugerinddragelserne, således at både få eller mange brugerinteressenter, kan medvirke til udformningen af programmet. Et byggeprogram, der skal kunne variere i detaljeringsgrad, således at eventuelle byggetekniske restriktioner kan overholdes, uden at hæmme den arkitektoniske og konstruktive frihed hos de projekterende. Byggeprogrammet tager udgangspunkt i figur 12.1, hvor der udarbejdes et generelt system, der skal kunne gøres projektspecifik ved brugen af det generelle system. 114

119 12 Konklusion figur Et generelt styringssystem koncept. [15, side 141] Byggeprogrammet er opbygget i Microsoft Word, budgetterne skal udarbejdes ved hjælp af Microsoft Excel og tidsplanen i Microsoft Project. De to programmer Microsoft Excel og Project skal kunne åbnes fra Microsoft Word skabelonen. Til at hjælpe brugeren med at gøre det generelle program projektspecifikt, skal der udarbejdes et system, der kan opstille udvælgelsesmulighederne for bygherren. Dette kan enten gøres fra Microsoft Word, eller når programmet hentes fra udbyderen. Både standardbyggeprogrammet og vejledningen hertil, er vedlagt i appendiks M og N og som selvstændige rapporter Forberedelse fremmer For at give byggeprojektets aktører de bedste betingelser for deres arbejdsområder i byggeprojektet, kan der på nuværende tidspunkt allerede opstilles en række områder, hvor arbejdsområdet kan forbedres. Disse områder er behandlet og beskrevet i appendiks O og i den vedlagte folder. Områderne indeholder punkter i alle af byggeriets faser og opgaver Anbefalinger Ved anbefalingerne af entreprise- og udbudsform, kan der ikke gives et generelt bud på hvilken form der giver det bedste resultat for alle parter. Valget af entreprise- og udbudsform skal foretages ud fra, hvilke kriterier som bygherren ønsker for sit projekt. Hvis bygherren ønsker at tilbudene fra de bydende skal indeholde projektforslag og placering, er totalentreprise et godt valg. Ønsker bygherren, at de bydende udelukkende skal konkurrere om billigste tilbud, er fagentreprise et bud. 115

120 12.3 Opfølgning på problemstillingen Generelt kan det anbefales, at udbyde entreprisen i et tidligt udbud, for på denne måde at medtage entreprenørernes erfaringer i projekteringen. Et tidligt udbud er dog ikke så velegnet ved fagentreprise, idet der her ofte gives tilbud på for- eller hovedprojektet. Det anbefales at der på ethvert projekt benyttes partnering som samarbejdsform og Lean Construction som styringsform, idet der gennem forsøgsprojekter er vist gode resultater med en optimering af samarbejdet og produktiviteten på byggepladsen Opfølgning på problemstillingen Det er min opfattelse, at en bedre forberedelse af byggeprocessens faser og opgaver, kan medføre en nedsættelse af ressourcerne, brugt på de ikke værdiskabende aktiviteter. Og den bedste forberedelse et byggeprojekt kan få, er at programmeringen er udført under de bedste betingelser. Derfor har et af løsningsforslagene været, at udarbejde et forslag til et standardbyggeprogram. Men selv om et projekt har fået den bedst mulige start, er der stadig mange processer og opgaver undervejs i byggeprocessen, der kan forbedres og optimeres. Derfor skal alle aktører i byggeprocessen sørge for, at deres arbejdsbetingelser er bedst muligt forberedt. Derfor er der til dette projekt givet en række områder for aktørernes opgaver kan forberedes bedre. De områder, der er angivet i dette projekt, er ikke nødvendigvis alle områder. Der vil formentlig forekomme andre områder, som dette projekt ikke har klarlagt. En tredje måde at nedbringe de ressourcer der bruges på de ikke værdiskabende aktiviteter er, at vælge entreprise- og udbudsformen med omhu. Valget skal afspejle bygherrens ønsker og forventninger til byggeprojektet, og ikke at der kun søges efter det billigste projekt. Det anbefales at der benyttes tidligt udbud, som en måde at mindske de ikke værdiskabende aktiviteter, for på denne måde at medtage entreprenørerne i projekteringen. Det har vist sig, at produktiviteten og samarbejdet på byggeriet kan forbedres, hvis der benyttes Lean Construction og partnering på projektet. Derfor kan det kun anbefales at det gøres til standard på alle byggeprojekter. De løsningsforslag og anbefalinger, der er kommet med i dette projekt, er ikke nødvendigvis de eneste områder, der kan mindske de ikke værdiskabende aktiviteter i byggeprocessen. Det er derfor vigtigt at byggeriets parter løbende bruger ressourcer på udviklingstiltag i byggeriet, samt at der løbende i byggeprocessen afholdes erfaringsudvekslinger mellem byggeprojektets aktører Perspektivering Denne perspektivering har til formål, at give et bud på fremtiden. Perspektiveringen er opdelt tre afsnit: brug af beskrivelsesværktøjerne, brug af Objekt Orienteret Projektering som de facto standard og videreudvikling af Standard for byggeprogram Beskrivelsesværktøjer Hvis det forsat skal sikres, at bips beskrivelsesværktøj skal være en de facto standard for byggesags- og arbejdsbeskrivelser, skal deres erfaringsopsamling fra brugerne af 116

121 12 Konklusion systemet forbedres. Det vil sige, at der fra foreningen bips side skal informeres om mulighederne for en erfaringsudveksling gennem foreningens hjemmeside. Ligeledes bør foreningen bips medvirke til, at erfaringsudvekslingen mellem foreningens medlemmer forbedres, og at erfaringerne indrapporteres til foreningen bips. Foreningen bips bør ligeledes indarbejde de tilbagemeldinger som de modtager, i deres beskrivelsesværktøj, således at værktøjer opdateres og forbedres løbende Objekt Orienteret Projektering En måde til at mindske risikoen for konflikter i udførelsesfasen er, at projekteringen foretages tredimensionelt, således at eventuelle linieføringskonflikter kan opdages inden udførelsen. Derfor vil en videreudvikling af mulighederne for en tredimensionel projektering kunne medføre mindre konflikter vedrørende installationsarbejdet. Objekt Orienterede Projektering fungerer på den måde, at alle konstruktionselementer opbygges som objekter i CAD tegneprogrammet. De enkelte objekter beskrives med angivelse af, hvorledes elementet er opbygget, hvorledes det skal vedligeholdes og eventuelt hvorledes elementet kan repareres. Dette kan kombineres med kvalitetssikringen af byggeriet og drifts- og vedligeholdelsesvejledningen Videreudvikling af Standard for byggeprogram Hvis Standard for byggeprogram skal kunne betragtes som en de facto standard, er det nødvendigt at alle af byggeriets parter kan tilslutte sig standarden. Derfor bør der afholdes en form for høring omkring dette oplæg, for at kunne tilpasse standarden til alle parters tilfredshed. Når Standard for byggeprogram er tilpasset byggeriets parters ønsker, kan det generelle system udarbejdes. Som en del af implementeringen af systemet, kan dette foretages på forsøgsprojekter. De erfaringer, der gøres på forsøgsprojekterne, skal her inkorporeres i det generelle system. For at Standard for byggeprogram kan forblive en de facto standard for udarbejdelse af byggeprogrammer, skal det vedligeholdes og udvikles løbende. 117

122

123 Referenceliste Litteratur [1] Dansk Økonomi Jyske Bank, 2004 [2] Produktivitet og indtjening i byggeriet Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsministeriet,2000 [3] Plan Byg Effektivisering af byggeprocessen visualiseret ved spillet Plan Byg Anni Christine Schmidt Nielsen og Ebbe Lind Kristensen Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet, 2002 [4] Paper 1 Trends i udviklingen af dansk byggeri Jeppe Drachmann Christensen og Claus Nielsen Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet, 1999 [5] Final Report Arhieving quality management in construction CONQUEST Research Group Tallinn Technical University, Estonia, Aalborg University, Denmark, Vilnius Technical University, Lithuania, Salford University, United Kingdom, 1995 [6] Bygherrevejledning Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 [7] Kommissionens fortolkningsmeddelelse om koncessioner i EUlovgivningen EU-kommissionen Bragt i De europæiske Fællesskabers Tidende d. 29. maj

124 Referenceliste [8] Offentlig-Private Partnerskaber i Byggeriet Konferenceoplæg til konference torsdag d. 4. september 2003 Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 [9] Budgetredegørelse 1999 Levinson+Johnson+Johnson Finansministeriet, 1999 ISBN: [10] Staten som bygherre vækst og effektivisering i byggeriet Regeringen, 2003 ISBN: [11] State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Partnering Byggeriets Evaluerings Center, 2003 ISBN: [12] Partnering i praksis Vejledning i partnering Byggeriets Arbejdsgivere, Bygherreforeningen i Danmark, Danske Entreprenører, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Arkitekters Råd, 2001 [13] Hvad er Lean Construction Gregory A. Howell, 1999 [14] TrimByg En guide for procesledere Anni Nielsen MT Højgaard a/s, 2002 [15] Anlægsteknik 2 Styring af byggeprocessen Erik Bejder og Willy Olsen Anlægsteknikforeningen i Danmark Polyteknisk Forlag, 2003 ISBN: [16] B100 Beskrivelses Struktur BPS beskrivelsesværktøj Foreningen bips, 2001 ISBN: [17] Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Bascon Vejle Amt Bygningsafdeling, 2004 [18] AB92 for praktikere Kommentar til AB92 Mogens Hansen, Jan Eske Schmidt, Niels Sørensen, Lars Peter Tolstrup og Eric Boesgaard 120

125 Referenceliste Byggecentrum, 1993 ISBN: [19] Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. CIR nr. 174 af 10/10/1991 Folketinget, 1991 [20] Modeller for kommunikation og public relations Carol Henriksen Roskilde Universitetsforlag, 2001 ISBN: [21] Kvalitetsstyring og byggeprocessen Erik Bejder og Willy Olsen Anlægsteknikgruppens TUR-projekt nr. 4, 2000 [22] Totaløkonomi i beslutningsprocessen Nybyggeri og renovering Kim Haugbølle Hansen, Kjeld Roger Henriksen og Jens Østergaard Byggeriets Udviklingsråd, 2000 [23] Better Construction Briefing Peter Barret & Catherine Stanley The University of Salford Blackwell Science, 1999 ISBN: Hjemmesider [24] [25] [26] [27] [28] [29] [30] Leavitt s Diamant - I et praktisk og organisatorisk perspektiv Erik Dræby Kristiansen Forlaget 94,

126

127 Appendiks A Interviewreferat med en chefkonsulent fra det rådgivende ingeniørfirma B Interviewreferat med en projektleder og en bygningskonstruktør fra arkitektfirmaet C Interviewreferat med en tilbudsleder fra hovedentreprenøren D Interviewreferat med en projektchef fra hovedentreprenøren E Interviewreferat med en projektleder fra hovedentreprenøren F Interviewreferat med en entrepriseleder fra fagentreprenøren G Interviewreferat med en installatør/overmontør fra fagentreprenøren H Analysemodeller I Interviewreferat med Kjeld Almer Nielsen J Interviewreferat med René Olsen K Interviewreferat med Ib Steen Olsen L Interviewreferat med Jacob Ravn Thomsen M Standard for byggeprogram N Vejledning til byggeprogrammet O Folderen Forberedelse Fremmer Processen

128

129 Interviewreferat Tid: Fredag d. 10. september 2004 kl. 09:00 Interviewede: Chefkonsulent, det rådgivende ingeniørfirma Interviewområder: Projekteringsfase o Udarbejdelse af projektmateriale o Samarbejde mellem fagområder, mht. udarbejdelse af projektmaterialet o Forskellige udbudsformer Tidligt/sent udbud Fag-, hoved-, totalentreprise og partnering Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Konflikter kontra pris Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet

130 A.1 Projekteringsfase A.1 Projekteringsfase A.1.1 Udarbejdelse af projektmateriale Rambøll benytter i dag BPS Beskrivelsesværktøj på hoveddelen af deres projekter, det er dog stadig bygherrens krav til beskrivelsesværktøj, der afgør om det rådgivende ingeniørfirma benytter BPS beskrivelsesværktøj. I de projekter hvor det offentlige er bygherre er det et krav at BPS benyttes. Det er chefkonsulentens ønske og forhåbning, at højresiderne (Basisbeskrivelse) i anvisningerne/beskrivelserne kan undlades, hvortil kun vestresiderne (vejledning til Basisbeskrivelse) medtages. Tegningsmaterialet udarbejdes efter Dansk Standards normer. A.1.2 Samarbejde mellem fagområder, mht. udarbejdelse af projektmaterialet Udvekslingen af information og ændringer afhænger meget af, hvilke partnere der er tilknyttet projektet. Det kan forekomme, at ændringer foretaget i projektmaterialet ikke videreformidles mellem de tilknyttede rådgiver, både eksternt og internt. Projektwebs benyttes men kan ikke forhindre, at ændringer ikke bliver videreformidlet og godkendet. A.1.3 Forskellige udbudsformer Tidligt/sent udbud Ved tidligt udbud er mængden af konflikter ofte færre i udførelsesfasen, idet entreprenørernes erfaringer benyttes i forbindelse med projekteringen. Ved tidligt udbud kan der ske forringelser i forhold til kvaliteten, når der afgives for billige tilbud. Fag-, hoved-, totalentreprise og partnering Ved fag- og hovedentrepriser har det rådgivende ingeniørfirma typisk hele projekteringen med følgende undtagelser: Ventilation, hvor ventilationsentreprenøren har ekspertisen. Betonelementer, hvor det rådgivende ingeniørfirma har ansvaret for den rumlige stabilitet og angivelse af diverse lastkombinationer Store stålkonstruktioner, hvor ekspertisen fra de store stålfirmaer benyttes. Ved totalentrepriser fungerer det rådgivende ingeniørfirma kun som bygherrerådgiver, hvorfor der fra det rådgivende ingeniørfirma side ikke projekteres. Undtagelser herfra er de projekter hvor det rådgivende ingeniørfirma er kontraktligt forbundet til totalentreprenøren. Ved partnering antager projektmaterialet ved licitationen typisk samme omfang som ved en totalentreprise eller som et dispositionsforslag. Der er ikke en mærkbar forskel i antallet af konflikter i forhold til entrepriseformerne. 2

131 Interviewreferat Ved partnering er antallet af konflikter typisk mindre, idet entreprenøren er med i projekteringsfasen. Ved partnering tror entreprenørerne typisk, at de er totalentreprenører. A.2 Udførelsesfase A.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Afholdelse af projektgennemgangsmøder (PGM) er standard hos det rådgivende ingeniørfirma. PGM benyttes til blandt andet at sikre, at entreprenøren har alt med i sit tilbud, med hensyn til pris, tid og omfang. PGM benyttes også som information til sjakbajsen/formanden, med hensyn til omfang og udførelseskvalitet. Udskiftninger af sjak anbefales ikke, og et nyt PGM bør afholdes ved udskiftning af sjak. Ved udskiftninger af sjak falder kvaliteten af byggeriet typisk, hvorved der dermed kan opstå flere konflikter. Byggemøder afholdes typisk hver 14. dag og har til formål at sikre at entreprenørerne overholder tidsplanen og økonomien. Projektafklaringer bør afholdes uden for byggemøderne, for at mindske den ikke værdiskabende tid brugt på møder. Ved fagentrepriser afholdes byggemøderne også med henblik på at fordele byggepladsen mellem entreprenørerne. A.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Der bliver efter chefkonsulentens mening ikke brugt unødig meget tid på gennemsyn af projektmaterialet i forbindelse med udførelsesfasen. Brevvekslingen mellem entreprenørerne og rådgiverne afhænger meget af entreprenøren og dennes erfaring. En mindre erfaren entreprenør/rådgiver har en tendens til at alt skal foregå skriftligt. Ved den skriftlige udveksling mellem entreprenør og rådgiver bliver det ofte meget formelt og korrekt. A.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Typiske konflikter kan være omkring fortolkningen af beskrivelser både, at beskrivelsen ikke er godt nok formuleret og at beskrivelsen er tvetydig. Konflikter omkring økonomi opstår typisk ved kr ,- eller derover. I projekter hvor der opstår personstridigheder, kan økonomiske konflikter også være mindre end kr ,-. Tidspres er ofte medvirkende til konfliktdannelse. Konflikter opstår ofte i grænseområderne mellem entreprenørerne, eksempler: 3

132 A.3 Brugsfase Entreprise Køkkenbord Køkkenvask Entreprenør Tømrer VVS Konflikt Hvem laver udsparingen til vasken, og hvem fuger omkring vasken Vinterforanstaltninger er ikke et typisk konfliktområde, idet mængdepriserne for de enkelte ydelser indgår i entreprenørens tilbud. Konflikter kontra pris Den håndværksmæssige standard kan højnes ved løbende kontakt med de udførende sjak. Involvering af sjak er med til at højne byggekvaliteten. A.3 Brugsfase A.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang Typiske konfliktområder i forbindelse med afleveringen/mangelgennemgangen, opstår ved forkert kvalitetsstandard. Konfliktområder ved både mangelgennemgang og års gennemgang opstår ofte ved en tvist om hvem der har forsaget manglen/skaden, og hvem der dermed skal udbedre og betale. A.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet Bygherren skal godkende projektmaterialet, men idet det ikke er alle bygherrer der har viden til at kontrollere projektmaterialet, bliver det fra bygherrens side ofte en overordnet godkendelse af projektet. Dette kan forsage konflikter mellem bygherrens/brugernes ønsker og projektmaterialet, men dette er mere undtagelsen end reglen. Bygherren har ofte et ønske om at følge byggeriet under opførelsen. Dette er med til at fange eventuelle konflikter mellem projektmaterialet og bygherrens ønsker, hvorved dette kan ændres/rettes på et tidligt tidspunkt. 4

133 Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale o Brugerinddragelse i projekteringen o Beskrivelser o 3D Projektering o Fejl og mangler o Kvalitetssikring, drift og vedligehold o Udbudsformer og entrepriseformer Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Brugsfase o Aflevering o Konflikter mellem bygherrens ønsker og byggeriet

134 B.1 Projektmaterialet B.1 Projektmaterialet B.1.1 Udarbejdelse af projektmaterialet Udarbejdelsen af projektmaterialet forløber gennem flere faser, jf. figur B.1, byggeprogrammet til det endelige hovedprojekt. figur B.1. Udarbejdelsen af projektmaterialet forløber gennem flere faser. Programprojekt Det er i programfasen, at bygherrens og brugernes ønsker og økonomiske overslag fremlægges. I flere tilfælde er brugerne ikke bygherren, hvorved der i programfasen skal indarbejdes krav og ønsker fra flere parter/organisationer. Hvis bygherren/brugerne i forvejen har udarbejdet et godt byggeprogram, hvorved der kan udarbejdes et optimalt programprojekt, kan der undgås konflikter mellem det endelige byggeri og bygherrens forventninger. Det er ligeledes vigtigt at det udarbejdede programprojekt er struktureret således, at bygherre nemt kan overskue dette, selvom denne ikke har den tekniske erfaring og baggrund. Dispositionsforslag Når alle bygherrens og brugernes ønsker, krav og økonomi er udarbejdet i form af programprojektet, kan der udarbejdes et dispositionsforslag. Det er vigtigt, at der i udarbejdelsen af dispositionsforslaget er inddraget alle involverede rådgivere. Dispositionsforslaget er på et skitseniveau, hvor der kan fremlægges løse tegninger af bl.a. grundplaner og facader. Der er endnu ingen detaljer udarbejdet. Projektforslag Efter dispositionsforslaget udarbejdes et projektforslag, hvor kravene til økonomi og tegninger skærpes og præciseres, ved for eksempel at angive vægtykkelser. Projektforslaget er den sidste godkendelse af bygherren inden at projektet sendes til myndighedsgodkendelse. 2

135 Interviewreferat For- og hovedprojekt Efter at projektmaterialet er godkendt af myndighederne, kan hovedprojektet udarbejdes. Det er her de sidste detaljer og arbejdsbeskrivelser udarbejdes. Tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet Det tidsforbrug der benyttes på projektet er illustreret på figur B.2, hvoraf det fremgår, at der bruges meget tid på udarbejdelsen af programprojektet. Et godt programprojekt medfører at de efterfølgende arbejder kan udføres bedre og hurtigere. figur B.2. Illustration af tidsforbruget på udarbejdelsen af projektmaterialet. B.1.2 Brugerinddragelse i projekteringen Det er ifølge arkitektfirmaet en god ide at inddrage brugerne i udarbejdelsen af projektmaterialet, idet der dermed kan udgås konflikter om brugerne eller bygherren fik hvad disse ønskede. Det er dog vigtigt at brugerne udpeger en repræsentant for dem, således at alle brugergrupper er direkte med i projekteringen. B.1.3 Beskrivelser Basisbeskrivelserne bør være standard til alle arbejdsbeskrivelser, men der går formentlig en årrække inden dette er tilfældet, da dette kræver at alle BPS publikationer er udarbejdet. Hvis basisbeskrivelserne ikke er medtaget i arbejdsbeskrivelserne, kan dette medføre, at entreprenørerne forsøger at fralægge sig deres ansvar. Dette medfører brug af ikke værdiskabende tid for rådgiverne. Den juridiske sidestilledelse af beskrivelser og tegningsmateriale, jf. figur B.3, er ifølge arlitektfirmaet rigtig. Hvis noget ikke er beskrevet, men er angivet på tegningerne, skal entreprenørerne stadig medtage det i deres projekt. Det kan føre til flere tvister, hvis enten beskrivelser eller tegningsmaterialet havde en større gyldighed. 3

136 B.1 Projektmaterialet figur B.3. Bygningsdelsbeskrivelserne og tegninger er sidestillet, og højere placeret i hierarkiet frem for blandt andet basisbeskrivelsen. [16, side 27] B.1.4 3D projektering 3D projektering eller Objekt Orienteret Projektering er nyt for arkitektfirmaet. Byggeprojekterne med udbygningen af Aalborg Universitet er det første projekt, hvor arkitektfirmaet benytter sig af Objekt Orienteret Projektering. 3D projektering er i indkørselsperioden meget krævende, da det ikke er alle involverede, som har applikationerne til at håndtere 3D CAD-tegningerne. Eksempelvis havde betonelementfabrikken ved udbygningen af Aalborg Universitet ikke applikationerne, hvilket medførte at elementfabrikken ikke kunne benytte arkitektfirmaets digitale tegninger. Når rutinerne og computerapplikationerne bliver standard hos alle parter i byggeriet, vil 3D projektering fremme byggeprocessen og mindske nogle af konflikterne. B.1.5 Fejl og mangler Samarbejdet mellem arkitekterne og ingeniørerne kan forbedres med henblik på at løse grænseområdeproblemerne mellem entrepriserne. Samarbejdet mellem rådgiverne kan optimeres ved at disse arbejder sammen over længere tid, uden at der skal indgås partnerskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet afholdes der projektgranskningsmøder. Disse skal blandt andet bruges til at fange fejl og mangler i projektmaterialet, for eksempel netop ved grænseområderne. BPS har udarbejdet en FAQ-service, hvor det er muligt at hente erfaringer med udarbejdelse af beskrivelserne, samt at komme med egne erfaringer. Dette har ikke været arkitektfirmaet bekendt. De mener dog at en FAQ-service er en god måde at undgå fejl og mangler i beskrivelserne. B.1.6 Kvalitetssikring, drift og vedligehold Den kvalitet som entreprenørerne skal overholde, sættes ofte af entreprenørernes egne leverandørers standarder og montagevejledninger, idet dette sikrer den bedste kvalitet. 4

137 Interviewreferat Drifts- og vedligeholdelsesvejledninger skal udarbejdes entreprenørerne, og der bør fra rådgivernes side udarbejdes et paradigme, således at drifts- og vedligeholdelsesvejledningerne bliver standardskrifter. B.1.7 Udbudsformer og entrepriseformer Funktionsudbud Funktionsudbud benyttes ved blandt andet store entrepriser, hvor der forekommer flere forskellige løsningsmuligheder. For at undgå store arbejdsbeskrivelser og for at udnyttelse af fagentreprenørernes ekspertiser, kan en entreprise sendes ud som et funktionsudbud. Der er ligeledes konkurrencehensyn, der gør at rådgiverne ikke kan angive et specifikt produkt som eneste løsningsmulighed. Arkitekten fralægger sig ikke sit ansvar ved funktionsudbud, idet arkitekten har udført et skitseprojekt/-forslag, samt kontrolleret fagentreprenørens tilbud og projektering. De tidlige udbud giver efter bygningskonstruktørens mening ikke færre konflikter. Det tidlige udbud kan også forårsage, at rådgiverne ikke får alle deres ønsker opfyldt. Entrepriseformer Fagentrepriser giver som regel det billigste tilbud, idet der indkommer tilbud fra flere bydende. Ved en fagentreprise udleveres kun de tegninger der involverer den enkelte fagentreprenør. Dette kan medføre konflikter, hvis entreprenøren ikke får alle sine tegninger, hvilket vil kunne forekomme ved en hovedentreprise. Hovedentrepriser har ofte den bedste koordinering af entreprenørerne, på grund af at der ved en fagentreprise er skarpe skæl mellem entrepriserne. Ved en hovedentreprise udnyttes hovedentreprenørens koordineringserfaringer. Totalentrepriser kan give et dårligere byggeri, da totalentreprenørerne har for meget magt og indflydelse. Bygningskonstruktøren har ikke erfaringer med partnering. B.2 Udførelsesfasen B.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder forudsætter at fagentreprenørerne er velforberedte, således at de kan påpege eventuelle fejl, mangler eller uforståeligheder i projektmaterialet, samt forslag til alternative løsningsmuligheder. Ved projektgennemgangsmøderne sikres det ligeledes, at entreprenøren kan overholde tidsplanerne. Byggemøder Byggemøderne bør kun omhandle tidsplan, bemanding og økonomi. Projektafklaringer skal afvikles løbende og ved siden af byggemøderne. 5

138 B.3 Brugsfasen B.2.2 Ikke værdiskabende aktiviteter Bygningskonstruktøren bruger megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, tidsforbruget afhænger meget af projektmaterialet. Et projektmateriale der ikke er entydigt, medfører ofte at der bruges megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter. For at undgå for megen tid på de ikke værdiskabende aktiviteter, bør alle aftaler nedskrives enten i form af mødereferater eller direkte aftaler. B.2.3 Typiske konflikter En af de konflikter der kan opstå er, hvis ændringer i projektmaterialet ikke bliver videreformidlet. Det er projekteringslederen der har det overordnede ansvar for at ændringer i projektet bliver videreformidlet. Dette kan forhindres hvis de projekterende sidder under samme tag. En stærk byggeledelse vil mindske antallet konflikter. Konflikter kan ved fagentrepriser mindskes ved, at de forskellige fagentreprenører kender hinanden fra tidligere arbejder. En indbudt licitation kan mindske antallet af konflikter. Ved en fagentreprise kan det ske at arbejdstidsplaner ikke udarbejdes efter entreprenørernes input, eller at entreprenørerne ikke har input til udbudstidsplanen. Det er efter bygningskonstruktørens mening en god ide at indføre Lean Construction (TrimByg) på alle byggeprojekter, da dette giver et bedre byggeforløb. Personsammensætningen vedrørende de involverede i byggeriet, kan medføre konflikter. B.3 Brugsfasen B.3.1 Aflevering En af de konflikter, der kan opstå i forbindelse med afleveringen, er omkring udførelseskvaliteten der ikke er i overensstemmelse med projektmaterialet. Sidste øjebliks ændringer fra bygherre eller brugers side kan medføre konflikter. Dette kan føres tilbage til programfasen, hvor bygherre og brugerne ikke har forstået projektforslaget. B.3.2 Konflikter mellem bygherrens ønsker og byggeriet Hvis programfasen er udført korrekt, vil der ikke opstå konflikter mellem det ønskede byggeri og det afleverede byggeri. Derfor er der vigtigt at programfasen udføres ordentligt og i henhold til bygherrens ønsker og krav. 6

139 Interviewreferat Tid: Onsdag d. 15.september 2004 kl. 10:00 Interviewede: Tilbudsleder, hovedentreprenør Licitationsfasen o Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet. o Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet. o Tilbudsgivning ved specificerede mængder eller ved mængdepriser. o Tidligt udbud kontra sent udbud. o Entrepriseformer.

140 C.1 Licitationsfasen C.1 Licitationsfasen C.1.1 Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet Ved modtagelse af udbudsmaterialet sikres det, at materialet er intakt i forhold til udbudsbrevet. Det fremsendte udbudsmateriale er som regel hele projektmaterialet. Undtagelser herfra er ved funktionsudbud. Der dannes herefter et overblik over projektet og tilbudslisterne. Herefter sker der en evaluering af om hovedentreprenøren skal byde på entreprisen. Ved de små lokale entrepriser er konkurrencen mellem entreprenørerne ofte så høj at hovedentreprenøren ikke er konkurrencedygtig, idet hovedentreprenøren ofte skal have tilbud fra underentreprenører, der selv byder på opgaven. Ved gennemgangen vurderes det om delentrepriserne skal udføres som egenproduktion eller udbydes til underentreprenører. Ved enkelte store entrepriser er der ved tilbudsgivningen udpeget en projektleder, der har erfaringer fra lignende entrepriser. Ved tilbudsgivningen indhentes der ofte tilbud fra tre til fire underentreprenører. C.1.2 Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet Det er ikke typisk at fejl i projektmaterialet opdages under tilbudsgivningen. Hvis der opdages grove fejl eller mangler i projektmaterialet rettes der henvendelse til rådgiverne, og dette kan herefter meddeles til alle de bydende i form af et rettelsesblad. Der spekuleres derfor fra hovedentreprenørens side ikke i at udnytte fejl i udbudsmaterialet, med henblik på en økonomisk gevinst under udførelsesfasen. Det er tilbudslederens mening at de fleste faldgrupper i projektmaterialer findes i grænseområderne mellem entrepriserne. C.1.3 Tilbudsgivning ved specificerede mængder eller ved mængdepriser Projektmaterialet kan forbedres, med henblik på licitationen, fra rådgivers side ved at udarbejde mængdelister, som for eksempel Forsvarets Bygningstjeneste der altid benytter mængdelister. Dette kan medføre et billigere tilbud fra entreprenørernes side. C.1.4 Tidligt udbud kontra sent udbud Det er tilbudslederens erfaring at tidligt udbud forekommer typisk ved totalentrepriser. Tilbudslederen har aldrig afgivet et tidligt tilbud i forbindelse med en parteringsag. Der er tilbudslederens holdning at sent udbud giver den sikreste licitation 2

141 Interviewreferat Tid: Onsdag d. 15.september 2004 kl. 09:00 Interviewede: Projektchef, hovedentreprenøren Projekteringsfasen o Projektering og projekteringsmøder o Konflikter under projekteringen Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter o Typiske konflikter i byggeprojekter Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet

142 D.1 Projekteringsfasen Interviewområder med udgangspunkt i totalentrepriser: Når hovedentreprenøren modtager udbudsmaterialet fra bygherren eller dennes rådgiver, er udbudsmaterialet et af to udbudsforslag: Dispositionsforslag Byggeprogram Arkitektforslag uden færdige detaljer Bygherre har ved totalentrepriser overdraget alle projekteringsforpligtelser til entreprenøren. D.1 Projekteringsfasen D.1.1 Projektering og projekteringsmøder Projekteringsmøder Ved totalentrepriser afholdes der i projekteringsfasen projekterings-/bygherremøder. Efter licitationen er vundet og sagen er overdraget til entreprenøren afholdes der ugentligt projekteringsmøder. Typisk med deltagelse af bygherren månedligt. Projekteringsmøderne afholdes typisk sammen med rådgiverne, ingeniør og arkitekt. Det er ikke i alle tilfælde alle involverede rådgivere der deltager. De typiske konflikter der optræder i forbindelse med projekteringen er omkring misforståelser mellem bygherrens ønsker og arkitektens forslag/ønsker. De fleste af disse misforståelser fanges i forbindelse med projekteringsmøderne. Et konfliktområde kan opstå mellem entreprenøren og arkitekten omkring vigtigheden, af blandt andet kvalitet, design og bruger- og udførselsvenlighed/metode. D.1.2 Konflikter under projekteringen Der er typisk løbende projektering under byggeriet. Det er projektchefens holdning at der under en løbende projektering opstår flere konflikter. Ofte mellem totalentreprenøren og underentreprenørerne. Tilbud fra underentreprenører afgives på baggrund af projektmaterialet. D.2 Udførelsesfase D.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Under udførelsesfasen afholdes primært to møder typer: projektgennemgangsmøder og byggemøder. Bygherremøder er udeladt. Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder afholdes mellem totalentreprenøren og underentreprenører. Møderne har til formål at sikre at underentreprenøren har alt med i sit tilbud i henhold til projektmaterialet. 2

143 Interviewreferat Byggemøder Byggemøder har til formål at sikre at underentreprenørerne overholder tidsplanen og at fordele byggepladsen mellem de enkelte entreprenører. På byggemødet forsøges det at holde økonomiske forhold og projektafklaringer udenfor. Projektafklaringerne afklares løbende ved hjælp af Forhindringslister Afklaringslister. Ved brug af disse lister opstår der ofte færre konflikter, blandt andet på grund af at entreprenørerne er nødt til at beskrive deres afklaringer skriftligt, hvorved dette tvinger dem til at undersøge projektmaterialet igen. D.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Ved løbende projektering bruges der ofte en del tid på ikke værdiskabende aktiviteter, på grund af det ufærdige projektmateriale. Tidsforbruget på de ikke værdiskabende aktiviteter afhænger af hvor meget entrepriselederen, underentreprenørerne og rådgiverne har sat sig ind i projektmaterialet. Erik Pedersen har ikke den store erfaring med brug af egenproduktion, idet entrepriserne typisk har været styringsopgaver fra hans side. Ved egenproduktion/entrepriser internt i hovedentreprenør koncernen kan der opstå økonomiske betragtninger, der normalt ikke vil blive aktuelle ved eksterne underentreprenører. Eksempel: Hvis egenproduktionen, betonarbejde, er bagefter tidsplanen, og derfor er nødt til at mande op, hvorved der skal bruges personel fra en anden byggeplads, og der ikke er mandskab at finde, kan der slækkes på kravene for betonarbejdet med hensyn til tidsfrist. Dette vil som regel ikke komme i betragtning ved eksterne underentreprenører. D.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Konfliktområder opstår typisk ved overdragelser af entreprisearbejde til anden entreprise. Eksempel: Ved overdragelse af dækelementer til gulventreprenøren, hvis dækelementerne ikke har overholdt tolerancekravene, kan dette betyde at gulventreprenørens entreprise bliver dyrere og han ikke kan overholde dennes tolerancekrav. Disse konflikter afklares ofte mellem de involverede entreprenører. Et andet typisk konfliktområde opstår ved forældet projektmateriale, når de udførende/underentreprenørerne ikke har de nyeste tegninger og arbejdsbeskrivelser. Videreformidlingen af ændrede tegninger og arbejdsbeskrivelser er ellers typisk ikke et konfliktområde, da dette følger en bestemt procedure. Konflikter opstår også ofte ved at underentreprenørerne/rådgiverne er presset tidsmæssigt og/eller økonomisk, hvorved der opstår en suboptimering og en af følgerne heraf er et dårligere samarbejde. Konflikter kan opstå på baggrund af tværfagligheden. Den tværfaglige kvalitetssikring kan forbedres. 3

144 D.3 Brugsfase D.3 Brugsfase D.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang Typiske konflikter ved mangelgennemgang opstår ved udførelseskvaliteten, idet der ofte er forskellige opfattelser det acceptable tekniske og udførelsesmæssige niveau. Ved årsgennemgang kan der opstå konflikter omkring fejl/skader, der kunne have været forårsaget/undgået ved den daglige brug. Drift & vedligeholdelsesvejledninger er ofte ikke årsag til konflikter. D.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet Disse opfanges ofte ved projekterings-/bygherremøderne, dermed er dette ikke et typisk konfliktområde ved totalentrepriser. 4

145 Interviewreferat Tid: fredag d. 17.september 2004 kl. 09:00 Interviewede: Projektleder, hovedentreprenøren Licitationsfasen o Tidligt udbud kontra sent udbud. o Entrepriseformer og partnering. Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet. o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter. o Typiske konflikter i byggeprojekter. Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang. o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet.

146 E.1 Licitationsfasen Interviewområder med udgangspunkt i hovedentrepriser: E.1 Licitationsfasen E.1.1 Tidligt udbud kontra sent udbud Projektlederen har ikke erfaring med tidligt udbud, men ser gerne at projektgennemgangsmøderne afholdes tidligere, for at få entreprenørernes erfaringer ind tidligere i byggeprojektet. Der skal ved tidligt tilbud fra entreprenørernes side, medregnes projekteringsomkostninger i det afgivne tilbud. Ved et tidligt udbud vil rådgiverne fralægge sig en del af deres ansvar, hvorved entreprenørerne vil fremstå som en totalentreprenør med projekteringsansvaret. Projektlederen mener ikke at udbudsformen har indvirkning på brugen af tid på ikke værdiskabende aktiviteter. E.1.2 Entrepriseformer og partnering Det er projektlederens holdning, at partnering vil fungere ved totalentrepriser, hvor rådgiverne er underlagt totalentreprenøren. Partnering vil ikke kunne fungere optimalt ved fag- og hovedentrepriser. Storentrepriser fungerer udmærket i de tilfælde hvor storentreprisernes fagområder er skarpt opdelt, eksempelvis ved en bygningsentreprise og en installationsentreprise. Projektlederen ser dog helst, at entrepriserne enten er hoved- eller totalentrepriser, da han har de bedste erfaringer hermed. E.2 Udførelsesfase E.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder benyttes til blandt andet at påpege mindre mangler i projektmaterialet. De større fejl og mangler i projektmaterialet bør opdages ved licitationen, hvorved der kan udsendes et rettelsesblad. Det er dog typisk at mindre fejl og mangler i projektmaterialet ikke opdages ved licitationen på grund af for lidt tid til gennemgang af projektmaterialet. Dermed må rådgiver og bygherre påregne en del ekstra arbejder i udførelsesfasen. Projektgennemgangsmøderne benyttes også til at komme med konstruktive ændringer, der kan medføre økonomiske ændringer i tilbudet, hvilket blandt andet kan være til bygherrens fordel. Byggemøder og entreprenørmøder Byggemøderne og entreprenørmøderne bør indeholde følgende dagsorden: Opfølgning på tidsplan. Økonomiske afklaringer. Projektforhold Koordinering af byggepladsen 2

147 Interviewreferat Overfor bygherren og dennes rådgiver bør møderne kun indeholde: tid, økonomi og koordinering. Overfor underentreprenørerne bør møderne indeholde alle fire punkter. Entreprenørmøderne bør afholdes før byggemøderne. På denne måde kan hovedentreprenøren fremlægge de problemer og afklaringer underentreprenørerne har overfor rådgiverne. E.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Det er projektlederens opfattelse, at brugen af tid på ikke værdiskabende aktiviteter afhænger af byggesags- og arbejdsbeskrivelserne og hvorledes disse er udført og beskrevet. E.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Et konfliktområde er blandt andet de juridiske afklaringer vedrørende AB92, byggesagsbeskrivelser, herunder vinterforanstaltninger, og tidsfristforlængelse. Basisbeskrivelserne i byggesags- og arbejdsbeskrivelserne burde benyttes som en master og bør udelades af projektmaterialet, således at kun den projektspecifikke beskrivelse benyttes. Ved arbejdsbeskrivelserne bør kapitlerne 2. Omfang og 3. Generelle specifikationer indgå i alle arbejdsbeskrivelser og ikke som et særskilt hefte, da disse ellers vil få format af basisbeskrivelse. Et typisk konfliktområde kan opstå i forbindelse med koordineringsansvaret. En forsinkelse og medfølgende forcering fra entreprenøren, kan falde tilbage på koordineringen, og dermed danne en konflikt om de økonomiske omkostninger i forbindelsen med forceringen. Det er projektlederens holdning, at der ved alle konflikter er økonomi bag, hvorfor alle implicerede i byggeprojektet bør være lydhøre overfor alternative udførelsesløsninger, for at reducere udførelsesomkostningerne. Det er ligeledes projektlederens holdning, at dialogen og fleksibiliteten mellem hovedentreprenøren og dennes underentreprenører er bedre end mellem fagentreprenørerne og rådgiverne. Der opstår ved hoved- og totalentrepriser færre konflikter, idet underentreprenørerne er mere fleksible og samarbejdsvillige end ved fagentrepriser, hvor der nemt kan opstå suboptimering Ved hovedentrepriser benyttes kun underentreprenører, som hovedentreprenøren har et godt samarbejde med og ved, at disse leverer et godt produkt. Dette er ikke givet ved en fagentreprise, da det her ofte en den billigste entreprenør der vinder entreprisen. E.3 Brugsfase E.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang Mangelgennemgang Konflikter ved afleveringen kan opstå ved forsinkelser og dermed efterfølgende dagbøder. Ligeledes kan konflikterne opstå, når entreprenøren mener, at han har krav på tidsfristforlængelser, som byggeledelsen ikke mener entreprenøren har krav på. 3

148 E.3 Brugsfase Konflikter i forbindelse med afleveringen opstår også ved at bygherren eller brugerne kommer med ændringer i byggeriet i den afsluttende fase. Et andet konfliktområde er blandt andet ved bygherre- eller brugerleverancer, eksempelvis edb-udstyr, køkken eller laboratorieudstyr. Ligeledes hvis bygherre eller brugeren tager et område at byggeriet i brug før hovedentreprenøren har afleveret byggeriet. Projektlederen ser gerne at hovedentreprenøren har afleveret byggeriet før bygherreeller brugerleverancer bliver installeret, hvorved der ved afleveringen ikke kan opstå en konflikt om en fejl, skade eller forsinkelse er opstået på grund af bygherre- eller brugerleverancerne. Ved installationer af bygherre- og brugerleverancer bør bygherren dermed have forståelse for, at skader kan fremkomme på grund af installationerne af leverancerne. På grund af for ringe slutrengøring af byggeriet i projektmaterialet, kan der i forbindelsen med afleveringen opstå en konflikt om rengøringen er tilstrækkelig. Årsgennemgang Ved årsgennemgang, både et- og femårsgennemgang, kan der opstå en konflikt vedrørende det valgte produktets kvalitet, og om bygherren og dennes rådgiver har forlangt for meget af produktet. Et eksempel kan være termiske revner i ruder. Disse vil opstå ved bestemte konstruktioner, hvor rådgiverne ikke har taget dette med i betragtning. Et konfliktområde i forbindelse med årsgennemgangene er ligeledes om en skade eller fejl er opstået som følge af en produktfejl eller brugsfejl. E.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet Det er projektlederens holdning, at konflikter mellem bygherrens eller brugernes ønsker og det endelige produkt typisk opstår i forbindelse med funktionsudbud. 4

149 Interviewreferat Tid: Tirsdag d. 21.september 2004 kl. 11:00 Interviewede: Entrepriseleder for ventilation, Fagentreprenøren Licitationsfasen o Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet o Problemer i forbindelse med tilbudsgivningen o Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet o Tidligt udbud kontra sent udbud. o Entrepriseformer og partnering. Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet. o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter. o Typiske konflikter i byggeprojekter. Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang. o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet.

150 F.1 Licitationsfasen Interviewet tager udgangspunkt i entreprise med ventilationsarbejder. F.1 Licitationsfasen F.1.1 Gennemgang af udbudsmaterialet/projektmaterialet Ved modtagelsen af udbudsmaterialet til Bravida, opdeles projektmaterialet således at entrepriselederen modtager ventilationsarbejdet. Ved entrepriselederens gennemgang af udbudsmaterialet, bearbejdes arbejdsbeskrivelserne primært. F.1.2 Problemer i forbindelse med tilbudsgivningen De fleste entrepriser udbydes i dag med en del projektering fra ventilationsentreprenørens side, således at der gives tilbud ud fra primært kun komfortkrav og linieføring. Der er entrepriselederens holdning at rådgiverne dermed fralægger sig en del af projekteringsansvaret. Idet udbudene kommer som delvist funktionsudbud gives tilbudene ikke ud fra mængdelister eller mængdepriser. Tilbudet fra ventilationsentreprenøren sker som en blanding af pris, forslag og forbehold. Fra entreprenørens side gives der blandt andet tilbud på overslagsstørrelser af ventilationskanalerne, samt deres form, runde eller firkantetede. Dette medfører at der fra entreprenørens side er en større usikkerhed i deres tilbud, på grund af, at entreprenøren vil have en del forbehold i deres tilbud. Et andet problem i forbindelse med tilbudsgivningen er ufuldstændige projektmaterialer, således at entreprisen er uoverskuelig eller kringlet formuleret. Dette kan medføre at løsningsforslag fra entreprenøren ikke kan udføres. Eksempelvis kan højden mellem loft og dæk ikke være angivet korrekt, hvilket kan medføre, at det ikke er muligt føre at de projekterede ventilationskanaler der. Et andet eksempel er det teknikrum, hvor centralaggregatet er placeret, ikke er stort nok. De afvigelser som bygherren og dennes rådgiver tager i forhold til AB92, er efter entrepriselederens mening ikke fremmende for byggeprocessen og besværliggør kun entreprenørernes arbejde. Entrepriselederen understreger at AB92 er udarbejdet som et fælles regelsæt mellem byggeriets parter. F.1.3 Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet En af faldgrupperne i udbuds-/projektmaterialet er grænseområderne mellem entrepriserne, samt det at der i en arbejdsbeskrivelse står anført Udføres under anden entreprise, dette er uden at specificere hvilken anden entreprise. Dette medfører at entrepriselederen skal undersøge at arbejdsbeskrivelser for at finde ud af hvad entreprisen omhandler. En af faldgrupperne i projektmaterialet kan opstå, hvis der ikke er udarbejdet brandplaner i forbindelse med udbudet. Dette medfører at entreprenøren ikke har mulighed for at afgive et ordentligt tilbud, blandt andet på grund af at entreprenøren ikke ved hvor meget brandisolering af ventilationskanalerne skal være, og derfor ikke ved om de angivne kanalstørrelser er korrekte. 2

151 Interviewreferat En af de fejl der kan ske i forbindelse med licitationen er hvis entreprenøren stiller et spørgsmål til rådgiverne og dette enten ikke besvares eller ikke besvares tilfredsstillende. Dette medfører at entreprenøren skal stille forbehold i sit tilbud. I mange licitationer må der ikke tages forbehold fra entreprenørens side. F.1.4 Tidligt udbud kontra sent udbud De fleste af de tilbud fagentreprenøren laver sker som en blanding af funktionsudbud og sent udbud, idet der ofte i udbudsmaterialet kun er angivet komfortkrav og linieføring. Det er efter entrepriselederens mening en god ide at overlade hele projekteringen af ventilationsanlægget til entreprenørerne, for at få deres specialviden med, da udbudsmaterialet i dag er mangelfuldt på flere punkter. Entrepriselederen mener desuden, at der ikke burde indbydes ret mange ventilationsentreprenører til en licitation, da det ikke er værdiskabende, at mange entreprenører bruger tid på at skitseprojektere og afgive tilbud på entrepriserne. F.1.5 Entrepriseformer Ved fagentrepriser er udbudsmaterialet/projektmaterialet ofte mere bearbejdet fra rådgivernes side, end ved hoved- og totalentrepriser. Det er derfor entrepriselederens holdning at projektmaterialet burde være ens uanset entrepriseformen. Entrepriselederen ser ikke den store forskel mellem de enkelte entrepriseformer. F.2 Udførelsesfase F.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøder afholdes typisk, og det er efter entrepriselederens mening en god ide. Møderne har til formål at sikre at alt er med i projektet, samt at sikre at udbuds-/arbejdstidsplanen kan overholdes og indeholder alle entreprisens arbejdsområder. Byggemøder og entreprenørmøder Dagordenen for det optimale byggemøde er: Tidsplan og koordinering. Der bruges efter entrepriselederens mening for meget tid med økonomi og projektafklaringer. Projektafklaringer opsamles og medtages til byggemøderne. Dette er ikke en god ide, da det ikke er i alle entreprenørers interesse, at diskutere afklaringer udenfor deres entreprise. F.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter En stor mængde af ikke værdiskabende tid sker i forbindelse med byggemøderne, hvor der bruges megen tid på projektafklaringer. Ligeledes bruges der megen tid på at gennemse arbejdsbeskrivelser, ikke kun egne entrepriser, men også for at kontrollere hvem der skal udfører et bestemt arbejde. Den skriftlige kommunikation der sker i forbindelse med byggeriet, afhænger meget af, hvilke personer der er tilknyttet projektet, samt hvor omfattende og kompliceret entreprisen er. 3

152 F.3 Brugsfase F.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter De konflikter der opstår i forbindelse med udførelsesfasen afhænger blandt andet af personkredsen omkring byggeriet. En konflikt kan blandt andet opstå, hvis projektmaterialet er ufuldstændigt, og der kan derfor opstå uenigheder om, hvad entreprisen indeholder samt hvorledes beskrivelsen skal fortolkes. Et af konfliktområderne i forbindelse med udførelsesfasen er manglen på arbejdstidsplaner, således at entreprenørerne ikke ved i hvilken rækkefølge arbejderne bliver udført. De manglende arbejdstidsplaner er blandt andet en efterfølger af, at koordineringen mellem entrepriserne er mangelfuld. Dette kan medføre, at der sker en suboptimering mellem entreprenørerne. For at undgå konflikter både i forbindelse med projekteringen, licitationen og udførelsesfasen, vil indførelsen af 3D-projektering kunne afhjælpe. Ved 3D-projektering kan mange konflikter mellem linieføringer og koter mellem entreprenørerne undgås, da disse kan fanges under projekteringen. F.3 Brugsfase F.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang En typisk konflikt ved afleveringen er, om ventilationsentreprenøren har overholdt komfortkravene, eller om komfortkravene kun har været et ønske fra bygherre/brugerne der ikke har været fremsagt. Konflikten omhandler derfor, om det er en mangel/fejl eller om det er et ekstra arbejde. Et andet konfliktområde er, at alle bygherrens ønsker skrives som mangler, for på denne måde at dække over at manglen/ændring ikke har været fremsagt tidligere. Ligeledes kan en konflikt opstå ved en diskussion om manglen/fejlen er en produktions- /udførelsesfejl eller om det er en brugerfejl. F.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet En af de konflikter der kan opstå i forbindelse med afvigelser fra bygherrens ønsker og hvad han får, opstår ved at bygherren sætter for megen lid til rådgiverne, således at det ikke er bygherren, men rådgiverne der opstiller komfortkravene. 4

153 Interviewreferat Tid: Tirsdag d. 21.september 2004 kl. 12:30 Interviewede: Installatør/overmontør el, fagentrenøren Licitationsfasen o Problemer med udbuds-/projektmaterialet o Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet o Entrepriseformer og partnering. Udførelsesfase o Forskellige møder i forbindelse med byggeriet. o Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter. o Typiske konflikter i byggeprojekter. Brugsfase o Typiske konflikter ved mangelgennemgang/årsgennemgang. o Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet.

154 G.1 Licitationsfasen Interviewet tager udgangspunkt i entreprise med elarbejder. G.1 Licitationsfasen G.1.1 Problemer med udbuds-/projektmaterialet Et problem med udbudsmaterialet er, at projektmaterialet er blevet mindre omfattende, og at installationsentreprenøren projekteringsarbejde dermed er steget. Et andet problem med udbudsmaterialet eller projektmaterialet er når der i arbejdsbeskrivelsen er angivet Alt er indeholdt i arbejdet, også det der ikke er angivet. Installatøren/overmontøren mener at dette kan medføre en konflikt, men ofte løses det som ekstra arbejder. Et tredje problem med projektmaterialet er, at arbejdsbeskrivelserne ikke er kortfattet nok, således at der bruges unødig tid på information der ikke er direkte nødvendig for tilbudsgivningen. Det er installatørens/overmontørens opfattelse, at arbejdsbeskrivelser skal være kortfattet med en præcis angivelse af, hvad entreprisen skal indeholde. G.1.2 Udpegning af faldgrupper, fejl eller mangler i udbudsmaterialet I projektmaterialet vedrørende elarbejderne er der ikke de store fejl eller mangler. Ligeledes er der heller ikke de store faldgrupper i projektmaterialet, når der i udbudsmaterialet er udarbejdet tilbudslister. Det er ligeligt fordelt om der er tilbudslister eller ej med i udbudsmaterialet. G.1.3 Entrepriseformer Der er fra installatørens/overmontørens side ikke den store forskel på styringen og koordineringen af byggeriet med hensyn til entrepriseformen. G.2 Udførelsesfase G.2.1 Forskellige møder i forbindelse med byggeriet Projektgennemgangsmøder installatøren/overmontøren mener at projektgennemgangsmøderne er nyttige og derfor bør afholdes ved alle byggeprojekter. Det sker dog enkelte gange, at projektgennemgangsmødet ikke afholdes. Projektgennemgangsmøderne benyttes fra entreprenørens side til at stille eventuelle projektafklarinegsspørgsmål. Byggemøder Dagsordenen for det optimale byggemøde er: Tidsplan Projektafklaringer Økonomi Det eneste krav installatøren/overmontøren har til byggemøderne er, at de ikke må trækkes i langdrag. Projektafklaringer, der derfor tager lang tid, bør afklares ved siden af byggemødet. 2

155 Interviewreferat G.2.2 Tid brugt på ikke værdiskabende aktiviteter Det er installatørens/overmontørens overbevisning, at mere tilsyn på byggepladsen vil kunne aflaste byggemøderne således at disse ikke trækkes i langdrag. G.2.3 Typiske konflikter i byggeprojekter Et eksempel på de typiske konflikter i byggeriet ved en manglende koordinering mellem entrepriserne kan være, tømrer- og snedkerentreprisen, der skal opsætte gipsvægge. De opsætter ikke altid væggene således, at elinstallatøren kan få monteret ledninger inden væggen lukkes. En årsag til problemet med koordineringen af entrepriserne er, at der ofte ikke er udarbejdet en god arbejdstidsplan. Et andet problemområde er grænseområderne mellem entrepriserne. G.3 Brugsfase G.3.1 Typiske konflikter ved mangelgennemgang/års gennemgang Det er ikke typisk at der opstår konflikter vedrørende el arbejdet i forbindelse med afleveringen. G.3.2 Typiske konflikter mellem bygherre/brugers ønsker og projektmaterialet En af de konflikter der kan opstå i forbindelse med bygherrens/brugernes ønsker og der færdige byggeri, er at brugerne ikke er inddraget i projekteringen. Et eksempel er at bygherren ikke har bestilt bevægelsescensorer og dette havde brugeren forventet. 3

156

157 Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling af styringskoncept med Leavitt...3 H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen...4

158 H.1 Leavitt s diamantmodel H.1 Leavitt s diamantmodel Leavitt s model eller Leavitt s diamant, som modellen også kaldes, har til formål at give et let og overskueligt billede af sammenhænge i en organisation, ved at definere fem, inkl. omgivelserne, dynamiske og indbyrdes afhængige faktorer. [30] Modellen er oprindeligt udviklet til en organisationsudviklingsproces, og beskriver fire delsystemer indenfor organisationen: opgaven, strukturen, teknologi og aktører [15, side 143]. Modellen er skitseret på figur H.1. figur H.1. Leavitt s diamantmodel til analyse af påvirkningerne i en organisation. Omgivelser Omgivelserne er alt hvad, der ligger udenfor den betragtede organisation. Det vil sige ting som organisationen ikke har indflydelse på, men som stadig har betydning for organisationen. Eksempler på sådanne ting kan være: Ressourcegrundlaget, herunder arbejdskraft. Økonomiske og politiske forhold. Juridiske forhold. Omgivelserne påvirker de enkelte faktorer i modellen og dermed hele modellen. [30] Opgaven Opgaven er virksomhedens eller organisationen hovedopgave. Opgaven kan også være en delopgave for en virksomhed eller organisation, eksempelvis projektering, udførelse eller for en virksomhed sag, produktion med mere. [15, side 144] Struktur Strukturen for virksomheden eller organisationen kan blandt andet beskrives ved en juridisk eller samarbejdsmæssig struktur. Eksempelvis kan arbejdsopgaverne være indenfor virksomheden eller organisationen, eller de faste kommunikationsmønster. [15, side 144] Teknologi Teknologien er den teknologi der benyttes for at kunne udfører opgaven, blandt andet bygninger, maskiner, IT-teknologi og administrative rutiner. For et byggeprojekt kunne dette eksempelvis være entreprenørmaskiner, Microsoft Project til tidsstyring med videre. [15, side 144] 2

159 H Lean Construction Aktør Aktørerne er de personer der deltager i organisationen, hvis organisationen er en virksomhed vil aktørerne være de ansatte. Hvis organisationen er et byggeprojekt vil aktørerne være de ansatte fra de involverede firmaer der deltager i projektet. Aktørerne kan klassificeres ved deres faglige kvalifikationer, holdninger, forventninger, motivation og personlige værdier. [15, side 144] På figur H.1 Leavitt s diamantmodel er alle delsystemerne forbundet med dobbeltrettede pile, disse skal symboliserer Leavitt s hovedpointe med det samspil der fungerer mellem delsystemerne. For at organisationen er i harmoni, kræves der at alle delsystemer er i harmoni. Eksempelvis hvis der ændres på den benyttede teknologi kræver det måske andre faglige kvalifikationer ved aktørerne, eller hvis der ændres på opgaven, kan det kræves at strukturen tilpasses den ændrede opgave og så videre. [15, side 144] H.1.1 Sammenkobling af styringskoncept med Leavitt I lærebogen Anlægsteknik 2, Styring af byggeprocessen arbejdes der med et koncept vedrørende styringssystemet, i denne sammenhæng er Leavitt s diamant sammenkoblet med styringskonceptet, dette er illustreret på figur H.2, hvor delopgaverne fungere som opgaven i Leavitt s diamant jf. figur H.1. Denne kobling giver anledning til, at der til hver delopgave i styringskonceptet, er en systematisk overvejelse af hvilken organisation der tilhører hver delopgave. Overvejelserne kan gøres omkring hvilken struktur der passer delopgaven bedst, hvilken teknologi der kan løse delopgaven bedst muligt, samt hvilke aktører der skal udføre opgave med den angivne struktur og teknologi. Ved at gøre disse overvejelser om hvorledes delopgaven bedst muligt kan organiseres og udføres, vil resultatet medføre et effektivt styringsystem. 3

160 H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen figur H.2. Sammenkobling af styringskoncept med Leavitt s diamantmodel [15, side 145] H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen Carol Henriksen, Lektor på Roskilde Universitetscenter Institut for Sprog og Kultur, har udarbejdet en kommunikationsmodel til afbildning af rådgivende ingeniørers kommunikation med klienterne. Fagspecialisternes kommunikation er ikke specielt anderledes end enhver anden kommunikationssituation. Sagen/emnet behøver ikke at have noget med ingeniørens fagområde at gøre, og afsenderen behøver ikke nødvendigvis at være en fagspecialist. Modellen der er illustreret på figur H.3, er døbt af brugerne dragemodellen på grund af dens visuelle udseende. Modellen er anvendelig både som tekstanalyse- og kommunikationsmodel, idet den både er deskriptiv og normativ. 4

161 H Lean Construction kanal/medie norm norm generel/teksttype norm sprog/stil TEKST indkodning afkodning (tegn-forståelse) AFSENDEREN (vederhæftighed) image-relation (gensidig forståelse) MODTAGEREN (relevans) identitetsrelation norm (sandhed) Kognitiv beredskabsrelation (kognitiv forståelse) SAGEN/EMNET intentionalitet Hensigtsforståelse (fatte-forståelse) BUDSKABET figur H.3. Dragemodel af Carol Henriksen. [20, side 55] Hvis modellen betragtes fra afsenderens perspektiv, der er det perspektiv formidleren af beskrivelsen/programmet har, er der flere ting der skal gøres for at opnå en optimal kommunikation. Det er blandt andet afsenderens opgave at danne sig et billede af modtagerens forhåndsviden om emnet (dette vil sige i modellens terminologi, et billede af modtagerens kognitive beredskab ). Hvis modtageren ikke ved tilstrækkeligt om emnet til at forstå teksten rent kognitiv, og heller ikke kan forbinde emnet med nogen viden modtageren allerede er i besiddelse af, bliver afsenderen, i selve teksten nød til at få modtageren op på det vidensniveau, der er nødvendig for at forstå teksten. Det kan gøres ved at forsyne teksten med forskellige hjælpemidler, eksempelvis i form af definitioner, forklaringer, diagrammer, illustrationer, sammenligninger med noget modtageren kender i forvejen, elementer der knytter sig til modtagerens tidligere erfaringer med videre. Et normativt krav til sagen/emnet er at budskabet altid omhandler sandheden når man kommunikerer. Dette er ofte ikke nemt, idet det kan være vanskeligt at fremstille et kompliceret emne fuldstændigt korrekt på et kognitivt niveau, der kræver en betydelig simplificering og bearbejdning af emnet/sagen. Her gælder det om at stile mod en balance mellem kravene. 5

162 H.2 Dragemodellen af Carol Henriksen Et andet vigtigt krav til afsenderen er, at denne skal udforme (indkode) budskabet i et sprog som modtageren kan forstå (afkode). Afsenderen skal bruge ord, som modtageren kender, sørge for at sætningsopbygningen ikke er for indviklet, og i det hele taget sørge for, at teksten bliver let tilgængelig set fra en læsbarheds synsvinkel. Afsenderen skal også danne sig et billede af, hvad modtageren finder relevant og interessant. For selv om indkodningen er uproblematisk og ligetil, det kognitive er i orden, og hensigten fremgår klart, så gider modtageren ikke spilde sin tid på noget der ikke forekommer interessant eller relevant set fra modtagerens synsvinkel. En af de vigtigste egenskaber ved denne model er muligheden for at adskille fire slags forståelser: Modtagerens forståelse af selve sagsforholdet, hans kognitive beredskabsniveau til sagen. Det vil sige den forstand på emnet han møder op med som resultat af tidligere vidensmæssige erfaringer. Modtagerens forståelse af hvad afsenderen vil med sin henvendelse, modtagerens forståelse af afsenderens hensigt (i modellens terminologi modtagerens hensigtsforståelse eller fatte-forståelse ). Det vil sige den form for forståelse der finder sted, når modtageren fatter budskabet og forstår hvad afsenderen vil opnå med sin kommunikation. Modtagerens sproglige forståelse, hans forståelse af budskabets tekstlige realisation som skriftligt eller mundtligt dokument. Den gensidige forståelse mellem afsenderen og modtageren, som er nært beslægtet med image-relationen. Enhver kommunikationssituation involverer de tre relationer, image-relationen, identitetsrelationen og den kognitive beredskabs-relation. Image-relationen betegner det billede, afsenderen og modtageren har af hinanden. Eksempelvis modtagerens opfattelse af afsenderen som troværdig og afsenderen billede af modtagerens interesser, holdninger og vidensniveau. Identitetsrelationen omhandler afsenderens forhold til emnet/sagen. Eksempelvis arkitekten grundlæggende arkitektoniske visioner. Den kognitive beredskabs-relation er som tidligere beskrevet modtagerens vidensmæssige relation til emnet/sagen. I modellen indgår der i flere sammenhænge begrebet norm, disse referer til de ofte traditionsbestemte tekstlige konventioner der gælder i forhold til bestemte teksttyper inden for de forskellige fagområder. Hele beskrivelsen af Dragemodellen er baseret på [20, side 54-59] 6

163 Interviewreferat Tid: Torsdag d. 4. november 2004 kl. 12:30 Sted: Interviewede: Dansk Byggeri, Byggeriets Hus, Kejsergade 2, 1155 København K Afdelingschef, Erhvervsteknik, Dansk Byggeri Interviewområder: Styring af byggeriet: Lean Construction/Trimmet Byggeri Problemer vedrørende udførelseskvaliteten o Projektmaterialet o Organisations- og samarbejdsform o Licitation og tilbudsgivning

164 I.1 Styring af byggeriet: Lean Construction/Trimmet Byggeri I.1 Styring af byggeriet: Lean Construction/Trimmet Byggeri Dansk Byggeri har den holdning, at Lean Construction bør inkorporeres i byggeriet, idet det kan medvirke til, at effektiviteten øges. Dansk Byggeri fastslår at Trimmet Byggeri er en firmabaseret fortolkning af Lean Construction udviklet af MT Højgaard a/s Det er Dansk Byggeris opfattelse, at Lean Construction er et værktøj til en bedre styring af byggeriet samt til højnelse af udførelseskvaliteten. Dansk Byggeri har gennem årene været involveret i en række udviklingsbyggerier til forbedring af samarbejdet, effektivisering og højere udførelseskvalitet. I.2 Problemer vedrørende udførelseskvaliteten Dansk Byggeri har gennem mange år haft fokus på udførelseskvaliteten, men erkender at der fortsat er problemer til trods for, at der er taget en lang række initiativer f.eks. på kvalitetsstyringsområdet, BYG- ERFA blade og uddannelse. Dansk Byggeri ønsker gerne et mere effektivt kvalitetsstyringssystem både for de udførende og de projekterende. Også bygherrens pligter bør præciseres. En indførelse af en integration af kvalitetsstyringssystemet og facility management på digital form med løbende opdatering under byggeriets udførelse vil kunne fremme kvaliteten af byggeriet. I.2.1 Projektmaterialet Brug af OOP i projekteringen vil medføre, at de tilbudsgivende kan afgive et mere sikkert tilbud, samt at udførelseskvaliteten vil kunne højnes, idet konstruktionerne bliver entydigt fastlagt i samarbejde. Dansk Byggeri konstaterer, at der for tiden er en lang række henvendelser om anvendelse af OOP, som efter lang tids drøftelser ikke fører til kontrakt. Det medfører unødigt mange projekteringsomkostninger. En forringet kvalitet af projektmaterialer har været medvirkende til, at udførelseskvaliteten også er blevet forringet. Den dårligere kvalitet af projektmaterialet kan have sammenhæng med at uddannelsen af ingeniører, tidspres i projekteringen samt konkurrence på prisen på projektering. Et gennemarbejdet byggeprogram, hvor der er taget stilling til bygherrens krav, ønsker, udvælgelseskriterier og totaløkonomi er med til at give et bedre byggeri. Dansk Byggeri arbejder meget på, at data der benyttes af de involverede parter, kan genbruges i hele byggeprocessen, og tillige være til gavn for driften af det afleverede byggeri. I.2.2 Organisations- og samarbejdsform Totalentrepriser og partnering kan forbedre kvaliteten og byggeprocessen med hensyn til logistik, tid, samarbejde, kvalitet og økonomi. Dansk Byggeri anbefaler brugen af partnering som samarbejdsform. 2

165 Interviewreferat OPP er en god ide som samarbejdsform og kan medfører en bedre totaløkonomisk løsning af byggeriet. Fag- og hovedentrepriser giver typisk flere konflikter end totalentrepriser. Ved totalentrepriser opnås der tillige konkurrence på projektet, idet bygherren modtager flere løsningsforslag. Den stærkt opdelte entrepriseform, der er sædvanlig i Danmark, kan være en hæmsko for byggeprocessen. Dansk Byggeri har igangsat et projekt til fastlæggelse af tolerancer mellem de forskellige fag, idet det ofte er i grænsefladerne, der kan konstateres brist i kvaliteten. Ved totalentrepriser, hovedentrepriser og partnering vil uklarheder i grænseområderne mellem fag være bedre dækket ind end ved udbud i fagentreprise. Dansk Byggeri ønsker, at projekteringen ender op med en gennemarbejdet udbudsskontrolplan, som fastlægger kravene til kvalitetssikringen. De projekterende kan også bruge partnering som samarbejdsform i projekteringen. Erfaringsopsamlinger bør foretages løbende gennem hele byggeprocessen. Der er ofte i tidsplanlægningen ikke taget fornødent hensyn til at byggeriets processer kan forløbe korrekt. Det gælder f.eks. for udtørring af forskellige materialer og processer, hvor mange faggrupper er involveret i en bestemt aktivitet I.2.3 Licitation og tilbudsgivning Tilbud bør ikke udvælges alene på grundlag af billigste pris. Prækvalifikationen bør anvendes til at udskille entreprenører, som er uden de rette forudsætninger til løsning af den konkrete opgave. Bygherren skal være mere kritisk ved udvælgelsen af entreprenører. Det at inkorporere entreprenørernes erfaring kan give et billigere og bedre byggeri. Tidligt udbud kan således være med til at højne kvaliteten og forbedre byggeprocessen. 3

166

167 Interviewreferat Tid: Fredag d. 5. november 2004 kl. 09:00 Sted: Interviewede: Foreningen bips, Byggecentrum, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup Projektleder, Beskrivelsesværktøjer, Byggecentrum Interviewområder: Basisbeskrivelser Juridisk hierarki Beskrivelser o AB92 o Vinterbyggeri o Arbejdspladssikkerhed APV o Byggemøder o Drift & Vedligehold FAQ-databasen

168 J.1 Basisbeskrivelser J.1 Basisbeskrivelser Basisbeskrivelser er medtaget for at give de projekterende en valgmulighed. Entreprenørerne er i øjeblikket ikke klar til at undlade basisbeskrivelserne. Kapitel 4 bliver ikke bedre fordi kapitlet er projektspecifikt, der findes eksempler på hvorledes kapitlet kan udformes, dette er primært for betonarbejdet og elementmontagen. Bygecentrum afholder kurser, men uden den store tilmelding fra brugerne af systemet. Der findes værktøjer i form af databaser, der kan implementeres med CAD. Eksempelvis Danogips. Foreningen bips kan være standard for alle beskrivelser. J.2 Juridisk Hierarki Der er grundlæggende regler for det juridiske hierarki, derfor er bygningsdelbeskrivelsen og tegningerne sidestillet juridisk. De projekterende kan selv definere et juridisk hierarki mellem tegningerne fra de projekterende. J.3 Beskrivelser Generelt vil bips vil ikke medtage områder, der kan vedrører driften af byggeriet i deres beskrivelsesmateriale. Alle henvisninger til eksterne publikationer skal være specifikke, således brugeren af beskrivelsen kan finde henvisningen i publikationen, uden at skulle bruge unødig tid på ikke relevante oplysninger. J.3.1 AB92 Foreningen bips bruger forbehold til at præciserer paragrafferne i AB92, og for at gøre AB92 mere projektspecifik. Foreningen bips er tilhænger for en ændring eller afvigelser for AB92. J.3.2 Vinterbyggeri Foreningen bips anerkender brugen af vejledninger om vinterbyggeri, men hvorfor vejledningen ikke er indarbejdet i basisbeskrivelsen kender Foreningen bips ikke. Foreningen bips ser ikke nogle hindringer for at vejledningen om vinterbyggeri kan medtages i basisbeskrivelsen. J.3.3 Arbejdspladssikkerhed - APV Foreningen bips kan ikke medtage brugen af APV i basisbeskrivelsen, denne indeholde i øjeblikket en standard for udarbejdelse af Plan for sikkerhed og sundhed. APV er en aftale mellem byggeledelsen og entreprenørerne. J.3.4 Byggemøder En dagsorden for et byggemøde er svær, idet en dagsorden for byggemøderne er afhængig af entrepriseformen. 2

169 Interviewreferat J.3.5 Drift & Vedligehold Der kan skrives en liste over krav i basisbeskrivelsen, men det er mere projektspecifikt end generelt. Foreningen bips nævner nogle produkter der kan være relevante i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Det er rådgiverne der skal sikre, at der udarbejdes en ordentlig drifts- og vedligeholdelsesvejledning. NCC har tidligere brugt Drift af boligbyggeri som en standard for drifts- og vedligeholdelsesvejledning. J.4 FAQ-databasen Foreningen bips har brugt meget tid på udarbejdelsen af beskrivelserne og databasen på deres hjemmeside. Foreningen bips erkender, at de har et ansvar for, at brugen af deres system ikke har været videreformidlet godt nok til de projekterende. De projekterende har dog også et ansvar, idet de ikke benytter muligheden. 3

170

171 Interviewreferat Tid: Fredag d. 5. november 2004 kl. 12:30 Sted: Interviewede: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Langlinie Allé 17, 2100 København Ø Kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen Interviewområder: Logistik Lean Construction Byggeprogram Det digitale byggeri Beskrivelser o AB92

172 K.1 Logistik Lean Construction K.1 Logistik Lean Construction Logistik og kvalitetsstyring skal medfører en bedre totaløkonomi. Vejledning om logistik, der er det offentliges version af Lean Construction. Proces og produktudvikling, Sven Bertelsen og MT Højgaard a/s, Lean Construction på teknologisk Institut. Kommunerne skal med opførelse af alment byggeri afholde en bygherrekonkurrence. Reglerne vedrørende logistik, kvalitetssikring og totaløkonomi skal følges ved statslig og almennyttigt byggeri. Det er regeringens ønske at OPP skal fremmes og benyttes ved alle offentlige byggerier. Flytningen af Rigsarkivet har været det første projekt i OPP. Ved OPP skal bygherren stadig deponere anlægsbeløbet, således at der ikke kun afsættes lejen for det enkelte år. OPP er brugt meget i England og i Norge er flere udviklingsprojekter vedrørende OPP igangsat. De offentlige bygherrer skal, i forbindelse med et bygge eller anlægsprojekt: analyserer om OPP er en mulighed 1. analyserer om partnering er en mulighed på et tidligt stade. bruge nøgletal i udvælgelsen af rådgivere og entreprenører. 1 For statslige og almennyttigt byggeri gældende fra 1. januar 2004 og for kommunale byggerier fra 1. januar

173 Interviewreferat figur K.1. Definition af partnering hvor entreprenøren enten er medtaget i hele faser eller udelukkende inddrages i projekteringen. Det er ikke et krav fra det offentlige, at der benyttes logistik eller laves en totaløkonomisk beregning af projektet. Afviges der fra brugen af enten logistisk eller totaløkonomi skal dette dokumenteres på grund af Rigsrevisionen. K.2 Byggeprogram Ved udarbejdelsen af bygherrevejledningen blev der diskuteret detaljeringsniveauet af vejledningen, og det blev besluttes, at der ikke skulle angives en standard for et bygherreprogram. Erfaringsopsamlinger omkring byggerier afholdes af de enkelte bygherrer, der sker dermed ikke en centralerfaringsopsamling. K.3 Det digitale byggeri Der er ikke krav fra statens side til brugen af OOP eller 3D-projektering. Der arbejdes på at indarbejde disse krav i rådgiverkonkurrencen for de enkelte byggeprojekter. Det skal undersøges om der er konkurrencemæssige komplikationer til hvert byggeprojekt vedrørende brugen af 3D. K.4 Beskrivelser Erhvervs- og Byggestyrelsen anbefaler de offentlige bygherre at benytte beskrivelsesværktøjerne fra BPS, men det er ikke et krav. 3

174 K.4 Beskrivelser K.4.1 AB92 Staten har forpligtet sig til at bruge AB92, det har været nødvendigt, at der skulle afviges fra AB92. Det undersøges om de afvigelser, der gøres i forhold til AB92 med hensyn til partnering, skal medføre, at der skal udarbejdes ABPXX Almindelige Betingelser for Partnering. 4

175 Interviewreferat Tid: Fredag d. 5. november 2004 kl. 14:30 Sted: Interviewede: Konstruktørforeningen, Ny Vestergade 13, 3. sal, 1471 København K Faglig sekretær, konstruktørforeningen Interviewområder: Styring af byggeprocessen o Partnering o Lean Construction Grænseområder mellem entrepriserne Det digitale byggeri

176 L.1 Styring af byggeprocessen L.1 Styring af byggeprocessen Byggeriet er en unik produktion, derfor er ledelsen af de enkelte faser i byggeprojektet forskellig fra projekt til projekt. Dette medvirker til at der ikke kan laves en skabelon for ledelsen. Der mangler i byggeriet en erkendelse af byggeriets unikke situation, Idet at intet byggeri er ens, Konstruktørforeningen kan påvirke konstruktøruddannelsen, og forsøger at fremfører sig indenfor alt byggeri. Dette er blandt andet gjort med tilstedeværelsen i bestyrelsen for Lean Construction dk og deltagelse i BygSol. L.1.1 Partnering Konstruktørforeningen er med i debatten omkring partnering, og arbejder på at få indført undervisning i partnering i konstruktøruddannelsen. L.1.2 Lean Construction Konstruktørforeningen arbejder på at implementere Lean Construction hos deres medlemmer og i deres uddannelse. Konstruktørforeningen arbejder på at ændre holdningerne og kulturen hos deres medlemmer og de involverende i byggeriet. Der kan være problemer med arkitekternes forsikring vedrørende totalentrepriser. Dette er en af grundene til at arkitekterne er imod totalentreprise. Konstruktørforeningen tror på, at partnering i forslags- og projekteringsfasen kan medvirkning til en bedre projektering, og dermed mindre fejl i projektmaterialet. Lean Construction dk arbejder med Lean/trimmet projektering. Projektering under samme tag kan fremme projekteringen og mindske fejl. Ved projekteringen og under opførelsen af DR-byen sider de projekterende i samme bygning. L.2 Grænseområder mellem entrepriserne Et af problemerne ved grænseområderne er den skarpe opdeling af entrepriserne. Dette kan forsøges undgået ved multisjak og procesledere. Procesledelsen er en del af konstruktøruddannelsen. Manglende erfaringsopsamlinger kan medvirke til at fejl i byggeriet føres med til de efterfølgende byggerier. L.3 Det digitale byggeri Konstruktørforeningen har fokus på det digitale byggeri, og arbejder på at afdække hvorledes det digitale byggeri vil påvirke deres medlemmer. 2

177 Standard for byggeprogram I dette appendiks er Standard for byggeprogram gengivet, standarden er også vedlagt dette projekt som en selvstændig rapport.

178

179 Standard for byggeprogram 1. udgave Januar 2005

180 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 2 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Bygherre Brugere Baggrund og mål med byggeriet Byggeplads Arealforhold Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Byggesagens organisation Organisation i programarbejdet Organisation under det videre byggesagsforløb Offentligt-Privat Partnerskaber Forudsætninger Byggeopgavens lovgrundlag Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Øvrige myndighedsmæssige forhold Forsyningsmæssige forhold Varme Vand Elforsyning Kloak Telefon Antenne Grundforhold Servitutoplysninger Funderingsforhold Forurening Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Krav og ønsker til byggeriet Disponering af byggegrunden...10 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

181 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 3 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : Terræn og haveanlæg Adgangsveje Parkering Arkitektur Disponering af bygninger Arealbehov Tilgængelighed for handicappede Teknikrum Adgang til installationer Vådrum Lydkrav Rengøring Arbejdsmiljø Indeklima og installationer Temperaturforhold Luftfugtighed Luftkvalitet Statisk elektricitet Lys Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Kvalitetsplan Miljøplan Miljøprojektering Miljøkrav til udførelse Arbejdsmiljø Byggearbejdets organisation Udbud Udbudsform EU-licitation Udbudsgrundlag Udvælgelseskriterier Tilbudskriterier...18 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

182 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 4 af 22 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : 7.2 Entrepriseform Samarbejdsform Styringsform Økonomi Anlægsbudget Drifts- og vedligeholdelsesbudget Totaløkonomi Tid Tidsplan Drift og vedligeholdelse Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning...22 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

183 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 5 af 22 Indledning Dato : Rev. : 2 Indledning 2.1 Bygherre Beskrivelse af bygherren, med angivelse af kontaktperson, adresse og telefonnumre. 2.2 Brugere Beskrivelse af byggeriets bruger, med kontaktpersoner, brugerområder, adresse og telefonnumre. 2.3 Baggrund og mål med byggeriet Beskrivelse af baggrunden og målsætningen for byggeriet. 2.4 Byggeplads Postadresse på byggegrunden angives med matrikelbetegnelse Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent 2.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Beskrivelse af byggeriets brugers struktur, de funktioner der arbejdes med i byggeriet og hvilke adgangsveje der skal føre til byggeriet. Ved institutionsbyggeri kan der eksempelvis angives antallet af ansatte og beboere, samt deres adfærdsmønstre, handicaps, sygdomme, kriminalitet med mere. Ved industribyggeri kan der angives hvad der skal produceres i byggeriet. Eksempelvis med en angivelse af vægtbehovet for produktionen og lagerbehovet. Ved adgangsveje kan der for eksempel angives hvor mange adgangsveje, der skal føres til matrikelnumret og hvor mange adgangsveje der skal være i byggeriet, eksempelvis døre og porte. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

184 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 6 af 22 Byggesagens organisation Dato : Rev. : 3 Byggesagens organisation 3.1 Organisation i programarbejdet Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med udarbejdelsen af dette byggeprogram, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. 3.2 Organisation under det videre byggesagsforløb Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med det videre arbejde i byggeprocessen med projekteringen og udførelsen, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. Husk at organisationsfiguren skal harmonere med den valgte entrepriseform, der vælges i afsnit 7.2 Entrepriseform. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

185 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 7 af 22 Byggesagens organisation Dato : Rev. : 3.3 Offentligt-Privat Partnerskaber Ved alt offentligt støttet byggeri skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber undersøges. Denne undersøgelse skal beskrives. Fravælges mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber eller kan dette ikke opfyldes, beskrives dette her med en begrundelse for fravalget. Yderlige informationer om Offentligt-Privat Partnerskaber kan fås hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på og Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

186 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 8 af 22 Forudsætninger Dato : Rev. : 4 Forudsætninger 4.1 Byggeopgavens lovgrundlag Byggeriets lovmæssige grundlag skal undersøges og bekendtgøres her. Dette kan eksempelvis være at byggeriet er omfattet af en bestemt lov, bekendtgørelse eller lignende. Hvis byggeriet skal lovliggøres med dispensationer, skal det her angives hvilke dispensationer og myndigheder hvor dispensationerne skal søges. De søgte dispensationer kan eventuelt vedlægges som bilag. 4.2 Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives den lokale myndigheds adresse, telefonnummer og kontaktperson Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, for eksempel udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger og så videre Øvrige myndighedsmæssige forhold Angivelse af andre relevante myndigheders adresse, telefonnumre og kontaktperson samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan for eksempel være: arbejdstilsynet, fredningsnævnet, amtskommune, levnedsmiddel- og miljøkontrollen eller brandmyndighed. 4.3 Forsyningsmæssige forhold Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Er der ikke fjernvarmeforsyning i området, angives anden energikilde Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

187 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 9 af 22 Forudsætninger Dato : Rev. : Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives. 4.4 Grundforhold Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres, rapporten vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser på grund af funderingsforholdene redegøres der for i afsnit 8.1 Anlægsbudget på side Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialister, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Er der ikke tidligere konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af byggegrundens miljømyndigheder, eksempelvis hos det pågældende amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening, og i bekræftende fald hvilke stoffer der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Er der konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 4.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

188 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 10 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : 5 Krav og ønsker til byggeriet 5.1 Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning med videre. Ved institutionsbyggeri beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages på grunden for eksempel ved blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle. Ved fabriksbyggeri beskrives hvilke forhold der skal tages ved eksempelvis mulighederne for tungt trafik på grunden og lignende Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning og udeopholdsarealer. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle Adgangsveje Der skal redegøres for adgang for kørende, herunder persontransport og varetransport, eventuel brandvej og adgang for gående Parkering Der skal angives antallet af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede). I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der skal anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m 5.2 Arkitektur Det skal her angives, om der er krav og ønsker til den arkitektoniske udformning af bygningen. Eksempelvis kan dette gøres visuelt ved at tage billeder af bygningers arkitektoniske fremtoning der enten ønskes eller ikke. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

189 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 11 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Ligeledes kan det angives om bygningen skal have samme arkitektur som de omkringliggende bygninger eller dette ikke er et krav. Der kan her angives ønsker til bestemte materialevalg eller facadeløsninger, uden at blive tekniske, eksempelvis: granitsten, stålfacade, blikfacade, mursten, mørk eller lys facade, med mere 5.3 Disponering af bygninger Arealbehov Beskrivelse af det arealbehov som byggeriets og brugernes forskellige funktioner har. Dette kan angives i kvadratmeter og antal rum. Arealbehovet kombineres med rumskemaet herunder. Beskrivelsen suppleres eventuelt med en angivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal rum og arealkrav (nettoareal). Hvis der er særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler kan disse beskrives. Herunder er vist et eksempel på et rumskema for et værkstedsbyggeri. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for palleløfter 40 m² 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for transport af 40 m² tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab med 3m² hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine og 6m² telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

190 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 12 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Tilgængelighed for handicappede Ved alt nybyggeri og renovering skal det sikres at handicappede skal kunne benytte byggeriet, det vil sige at det skal beskrives hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages i projekteringen. Et eksempel på en beskrivelse kan være følgende: Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle Teknikrum Udformes bygningen med teknikrum skal kravene til teknikrummet beskrives her. Et krav kan eksempelvis være at der indrettes et teknikrum for hele bygningen eller at der på hver etage af bygningen skal indrettes teknikrum. Er der specielle krav til ventilationen af bygningen, skal det sikres at der er plads til diverse centralaggregater i teknikrummet. Husk at dette punkt skal harmonere med afsnit 5.7 Indeklima og installationer på side Adgang til installationer Det skal her angives hvilke krav der stilles til adgangen til installationerne med hensyn til vedligeholdelse og reparation af installationerne. Dette kan eksempelvis være en angivelse af kravene til inspektionslemme i loftet Vådrum Det skal her angives hvilke krav der skal stilles til vådrum, eksempelvis hvis der er specielle kloakeringsforhold til omklædnings og baderum, ellers henvises der til bygningsreglementets krav til indretning af vådrum. 5.4 Lydkrav Hvis der i bygningen er specielle krav til lydreguleringen og lydisoleringen skal dette beskrives, ellers henvises der til bygningsreglementets lydregulerings krav. Der kan angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne bør foretages af et uvildigt firma. 5.5 Rengøring Stilles der specielle krav og ønsker til rengøringsmulighederne af bygningen kan det angives her. Dette kan eksempelvis være, at alle overflader ikke let kan tilsmudses og er lette at rengøre. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

191 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 13 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Husk at dette punkt skal reguleres med planen for drifts- og vedligeholdelsen i afsnit 10 på side Arbejdsmiljø Hvis der til bygningens forskellige funktioner er specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der har indflydelse på projekteringen og indretningen af bygningen skal dette angives her. Eksempelvis kan bygherrens/virksomhedens/institutionens sikkerhedsorganisation inddrages i projekteringen og indretningen af bygningen. Ellers henvises der til Arbejdsmiljøfondens pjece Planlægning og arbejdstilsynets vejledninger. 5.7 Indeklima og installationer Der er i bygningsreglementets kapitel 11 og 12 opstillet krav til en bygnings indeklima og klimatekniske installationer, derfor skal der ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993, SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen, SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation og Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima, SBI-rapport nr Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit Temperaturforhold Eventuelle krav og ønsker til komforttemperaturen ved bygningens enkelte funktioner skal beskrives. Specielle krav til varme og kølingsanlæg kan også beskrives her Luftfugtighed Stilles der i bygningen specielle krav med hensyn til luftfugtigheden i skal angives her. Det kan eksempelvis være i forbindelse funktioner i der kræver en høj eller lav luftfugtighed Luftkvalitet Her angives den luftkvalitet, ligeledes kan det angives om der i bygningen er specielle krav til luftkvaliteten ved specielle funktioner i bygningen. Et eksempel på en angivelse af luftkvaliteten for en institution er herunder: Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

192 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 14 af 22 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås Statisk elektricitet Kræver bygningen, at der stilles specielle krav til statisk elektricitet, kan dette anføres her Lys Der bør i bygningen afskærmes mod generende direkte og diffust sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) bør belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

193 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 15 af 22 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : Rev. : 6 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 6.1 Kvalitetsplan Her angives hvilke krav der stilles til kvalitetssikring af byggeprojektet hos både de projekterende og de udførende. Kravene bør indeholde en angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, en plan for indholdet af kvalitetsmapperne med mere. Herunder er der opstillet en række punkter som kvalitetsplanen bør indeholde: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. 6.2 Miljøplan Her angives hvilke krav der stilles til en miljøplan for byggeprocessen, dette gælder både for projekteringen og udførelsen Miljøprojektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i miljørigtig projektering BPS-publikation 121, der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: S Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer BPS-publikation 129 og S Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter miljøstyrelsen Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

194 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 16 af 22 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : Rev. : For at opnå dette kan der udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet Miljøkrav til udførelse Inddragelsen af miljøaspektet bygger på en formulering af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen. 6.3 Arbejdsmiljø Her angives det hvis der skal stilles krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen i både projekteringen og i udførelsen. Ellers henvises der til arbejdstilsynets vejledninger på Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

195 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 17 af 22 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : 7 Byggearbejdets organisation 7.1 Udbud Udbudsform Der skal redegøres for om projektet påregnes udbudt i offentlig licitation, begrænset licitation efter prækvalifikation, underhåndsbud eller omvendt licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under kr. 2 millioner eksklusiv moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, EU-licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For offentligt støttede bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 2004/18/EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005: Kr ,- Aktuelle værdier indhentes på Udbudsgrundlag Udbudsgrundlaget skal beskrives, og der skal tages stilling om grundlaget skal være: Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Husk at valget af udbudsgrundlag skal harmonerer med valget af tilbudskriterier og entrepriseform Udvælgelseskriterier Her angives det hvorledes de bydende entreprenører skal prækvalificeres, med angivelse af hvilke kriterier der ligger til grund for prækvalifikationen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

196 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 18 af 22 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : Tilbudskriterier Her angives det hvorledes de indkommende tilbud vægtes, tilbudene kan enten bestemmes som billigste pris eller som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium skal det angives hvorledes de enkelte kriterier vægtes. Eksempelvis: Pris (50 %) Arkitektur (20 %) Placering (10 %) Kvalitet (10 %) Alternative materialer (10 %) 7.2 Entrepriseform Her beskrives entrepriseformen, med en angivelse af en kontraktligstruktur, de valgmulige entrepriseformer er: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Husk at valget af entreprise skal harmonere med valget af byggesags organisation og udbudsformen. 7.3 Samarbejdsform Ved offentligt støttede byggerier skal det undersøges, om der kan benyttes Partnering på projektet. Derfor, hvis det vælges at benytte en bestemt samarbejdsform på byggeprojektet, skal dette beskrives her, med angivelse af kriterierne for grundlaget for samarbejdet. Disse kriterier kan eksempelvis være: Projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen Forslag til åben økonomi Forslag til resultatmåling løbende i processen Procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven Konflikthåndteringsmodel 7.4 Styringsform Ved alt offentligt støttet byggeriet skal der i udførelsesfasen benyttes Lean Construction som styringskoncept. For privatfinansierede byggerier er dette ikke et krav. Benyttes der et styringskoncept i byggeprocessen, skal det beskrives her med angivelse af kriterier for konceptet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

197 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 19 af 22 Økonomi Dato : Rev. : 8 Økonomi 8.1 Anlægsbudget Der skal udarbejdes et anlægsbudget for byggeprojektet, med angivelse af de forventede udgifter til køb af grund, rådgiverudgifter, entreprenørudgifter med mere. Til beregning af budgettet benyttes Microsoft Excel. Tabellen herunder er eksempel på opstilling af anlægsbudgettet. Budgettet kan redigeres ved at dobbeltklikke på tabellen. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Køb af byggegrund Rådgiverudgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter 8.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget Det kan vælges at udarbejde et driftsbudget, ligesom anlægsbudgettet udarbejdes driftsbudgettet i Microsoft Excel. Ved driftsbudget angives de forventede udgifter forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste og variable afgifter i en femårig periode. Beskrivelse Faste udgifter ekskl. moms Variable udgifter ekskl. moms Kloak og vandafledning Vand Varme El Samlede udgifter Ligeledes angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering over en femårig periode. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Terræn, belægning og beplantning Udvendig vedligeholdelse af bygningen Indvendig vedligeholdelse af bygningen Installationer Samlede udgifter Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

198 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 20 af 22 Økonomi Dato : Rev. : 8.3 Totaløkonomi Hvis det ønskes, at der skal udarbejdes et totaløkonomisk overslag for byggeriet, skal dette beskrives her. Der er på forhånd lavet flere forskellige regneark der behandler totaløkonomien, men ikke en de facto standard. Derfor skal det undersøges hvilket totaløkonomiprogram der bedst egner sig til dette projekt. Det totaløkonomiske budget angives som et budget lignende budgetter herover. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

199 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 21 af 22 Tid Dato : Rev. : 9 Tid 9.1 Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeriet, med angivelse af overordnede perioder og milepæle. Husk at vurdere risikoen for forsinkelser i de forskellige arbejder i tidsplanlægningen. På figuren er vist et eksempel på en tidsplan med angivelse af tidsforbrug til programmering, projektering, myndighedsgodkendelse, udførelse og indflytning. Tidsplanen er udarbejdet i Microsoft Project, og kan ændres ved at dobbeltklikke på figuren. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

200 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 10 Side : 22 af 22 Drift og vedligeholdelse Dato : Rev. : 10 Drift og vedligeholdelse 10.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Der angives her en plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Indeholdende de punkter/områder som de projekterende og udførende skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Ligeledes kan det angives om drifts- og vedligeholdelsesvejledningen eksempelvis skal være digitalt eller som en mappe. Herunder er angivet nogle punkter der kan medtages i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

201 Vejledning for Standard for byggeprogram I dette appendiks er vejledningen til Standard for byggeprogram gengivet, vejledningen er også vedlagt denne rapport som en selvstædig rapport.

202

203 Vejledning til: Standard for byggeprogram 1. udgave Januar 2005

204 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 2 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Vejledning Indledning Bygherre Brugere Baggrund og mål med byggeriet Byggeplads Arealforhold Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Byggesagens organisation Organisation i programarbejdet Organisation under det videre byggesagsforløb Offentligt-Privat Partnerskaber Forudsætninger Byggeopgavens lovgrundlag Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Øvrige myndighedsmæssige forhold Forsyningsmæssige forhold Varme Vand Elforsyning Kloak Telefon Antenne Grundforhold Servitutoplysninger Funderingsforhold Forurening Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Krav og ønsker til byggeriet...15 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

205 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 3 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : 6.1 Disponering af byggegrunden Terræn og haveanlæg Adgangsveje Parkering Arkitektur Disponering af bygninger Arealbehov Tilgængelighed for handicappede Teknikrum Adgang til installationer Vådrum Lydkrav Rengøring Arbejdsmiljø Indeklima og installationer Temperaturforhold Luftfugtighed Luftkvalitet Statisk elektricitet Lys Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Kvalitetsplan Miljøplan Miljøprojektering Miljøkrav til udførelse Arbejdsmiljø Byggearbejdets organisation Udbud Udbudsform EU-licitation Udbudsgrundlag Udvælgelseskriterier...27 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

206 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 1 Side : 4 af 39 Indholdsfortegnelse Dato : Rev. : Tildelingskriterier Entrepriseform Samarbejdsform Styringsform Økonomi Anlægsbudget Drifts- og vedligeholdelsesbudget Totaløkonomi Tid Tidsplan Drift og vedligeholdelse Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Referenceliste Litteratur Internetlink Lovgivning...37 Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

207 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 5 af 39 Vejledning Dato : Rev. : 2 Vejledning Formålet med standard for byggeprogram er at give bygherren og brugerne af byggeprogrammer en ensartet standard for udformning af byggeprogrammet. Således at eventuelle misfortolkninger af byggeprogrammet kan mindskes ved at alle byggeprogrammer er opbygget efter samme standard. Standard for byggeprogram skal betragtes som et paradigme for udformningen af det projektspecifikke byggeprogram. Det er vigtigt, at der kun medtages de punkter i standarden, der er nødvendige for det aktuelle byggeprogram. Denne vejledning skal fungere som en hjælp til brugeren af standard for byggeprogram til at tilpasse byggeprogrammet det aktuelle byggeprojekt. Standard for byggeprogram er udarbejdet på baggrund af standardbyggeprogrammet, der er udarbejdet af Bascon for Vejle Amt [1] og Bygherrevejledningen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen [2]. Standard for byggeprogram er opdelt i følgende afsnit: Indledning, der indeholder de generelle oplysninger om byggeriet såsom oplysninger om bygherren, brugeren, byggegrunden, baggrund og mål med byggeriet. Byggesagens organisation, hvor byggesagens organisationer opstilles både i det aktuelle programarbejde og i den efterfølgende projektering og udførelse. Ved offentlige byggesager skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber beskrives. Forudsætninger, hvor alle forudsætninger for byggeriets projektering og udførelse opstilles, deriblandt: lovgrundlag, myndigheds-, forsynings- og grundforhold samt oplysninger om eventuelle eksisterende bygninger. Krav og ønsker til byggeriet, hvor alle krav og ønsker til byggeriet opstilles deriblandt: disponering af byggegrunden og bygninger samt byggeriets arkitektur og funktionalitet. Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvor eventuelle krav til kvalitets- og miljøplaner opstilles. Ligeledes kravene til arbejdsmiljøet i projektering, udførelsen og driften. Byggearbejdets organisation, hvor parametrene til udbud i form af valg af udbudsform, EU-licitation, udbudsgrundlag og tildelingskriterier opstilles. Ligeledes skal valget af entreprise-, samarbejds- og styringsform beskrives. Økonomi, her opstilles anlægsbudgettet, der kan også opstilles et driftsbudget. En beskrivelse af parametrene til en totaløkonomisk beregning kan også beskrives. Tid, hvor der opstilles en overordnet tidsplan, med angivelse af projektering og byggestart samt hvornår byggeriet ønskes taget i brug. Drift og vedligeholdelse, hvor krav og ønsker til plan for drift og vedligeholdelse opstilles. Standard for byggeprogram er udarbejdet således, at forklaringer til punktet er skrevet med kursiv, og dette skal ikke medtages i det endelige byggeprogram. I denne vejledning er forklaringerne til punkterne medtaget og herefter uddybet, forklaret og eventuelt med eksempler for punktet, dette er Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

208 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 2 Side : 6 af 39 Vejledning Dato : Rev. : skrevet med normal tekst. Eksempler er angivet i anførselstegn med angivelse af start og slut på eksemplet. Standard for byggeprogram benytter følgende typografi: Generel skrifttype: Times New Roman 12 pkt., efter 6 pkt. Overskrift 1: Times New Roman 14 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Overskrift 2: Times New Roman 12 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Overskrift 3: Times New Roman 12 pkt., fed, før og efter 6 pkt. Sidemargin: 2 cm Top og bundmargin: 3 cm Standard for byggeprogram er udarbejdet i Microsoft Word XP med støtte af Microsoft Excel XP til udarbejdelse af anlægs- og driftsbudget og Microsoft Project 2003 til udarbejdelse af tidsplanen. I standard for byggeprogram er der benyttet automatisk indholdsfortegnelse. Henvisninger til forskellige afsnit, ved en printning af byggeprogrammets kæder og felter opdateres automatisk. Derfor skal man vælge menuen Funktioner Indstillinger fanebladet udskriv og markere felterne opdater felter og Opdater kæder : I denne vejledning benyttes der enkelte referencer, disse angives i klammer [] med et nummer og eventuelt sidetal. Bagest i denne vejledning er der en referenceliste over de benyttede referencer, samt en liste over relevant litteratur, lovgivning og internetsider. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

209 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 7 af 39 Indledning Dato : Rev. : 3 Indledning 3.1 Bygherre Beskrivelse af bygherren, med angivelse af kontaktperson, adresse og telefonnumre. Bygherren skal beskrives med en angivelse af kontaktperson, adresse og kontaktmuligheder, dette kan eksempelvis være: 3.2 Brugere Beskrivelse af byggeriets bruger, med kontaktpersoner, brugerområder, adresse og telefonnumre. Ligesom bygherren skal beskrives skal brugerne beskrives, hvis denne adskiller sig fra bygherren, også her angives brugerne med kontaktperson, adresse og kontaktmuligheder. Hvis der er flere brugergrupper angives disse hver for sig. En angivelse af brugerne kan eksempelvis være: 3.3 Baggrund og mål med byggeriet Beskrivelse af baggrunden og målsætningen for byggeriet. Det skal beskrives hvad baggrunden og målsætningen med byggeriet er. 3.4 Byggeplads Postadresse på byggegrunden angives med matrikelbetegnelse. Hvis byggegrunden kendes skal denne angives her. Er angivelse af byggegrund en del af udbudsgrundlaget kan dette også skrives her. Dette kan eksempelvis angives således: Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent Hvis byggegrunden er valgt på forhånd, kan de eventuelle arealforhold beskrives her. Dette kan eksempelvis være ved udbygning af eksisterende byggeri. Angivelse af arealforhold kan suppleres med tegninger af den nuværende disponering af byggegrunden med eksisterende bygninger. 3.5 Struktur, funktioner og adgangsveje til byggeriet Beskrivelse af byggeriets brugers struktur, de funktioner der arbejdes med i byggeriet og hvilke adgangsveje der skal føre til byggeriet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

210 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 3 Side : 8 af 39 Indledning Dato : Rev. : Ved institutionsbyggeri kan der eksempelvis angives antallet af ansatte og beboere, samt deres adfærdsmønstre, handicaps, sygdomme, kriminalitet med mere. Ved industribyggeri kan der angives hvad der skal produceres i byggeriet. Eksempelvis med en angivelse af vægtbehovet for produktionen og lagerbehovet. Ved adgangsveje kan der for eksempel angives hvor mange adgangsveje, der skal føres til matrikelnumret og hvor mange adgangsveje der skal være i byggeriet, eksempelvis døre og porte. En angivelse af strukturen, funktioner og adgangsvejene til byggeriet, vil give de projekterende et indblik i hvorledes byggeriet kan konstrueres. En beskrivelse af de arbejdsfunktioner der vil forekomme i byggeriet, kan suppleres med beskrivelse af en eventuel produktionslinie, en beskrivelse af hvilke arbejdsprocesser der er i produktionslinien, og hvorledes komponenterne transporteres fra den ene funktion til den næste. Ligeledes skal en eventuel administrations og velfærdslokaler beskrives med angivelse af hvilke funktioner der ønskes i afsnittene. Ved institutionsbyggeri kan funktionsbeskrivelsen omhandle behandlingsafsnit i bygningen, og beboelsesafsnit. Ved beskrivelsen af behandlingslokaler beskrives hver lokale for sig, idet der ofte vil sættes forskellige krav til hvert behandlingslokale. Både for industri og institutionsbyggeri skal adgangsvejene beskrives. Ved industribyggeri kan dette eksempelvis være en angivelse af hvor meget varetransport der kommer til og fra fabrikken. Ligesom en beskrivelse af hvilke køretøjer der skal have adgang til området. Om dette er lastbiler med hænger eller mindre varebiler kan have indflydelse på disponeringen af grunden. For institutionsbyggeri kan en beskrivelse af adgangsvejene til og fra byggeriet omhandle om udrykningskøretøjer skal kunne benytte byggeriet. Angivelsen af adgangsveje uddybes i afsnit 6.1 Disponering af byggegrunden på side 15. Ved angivelsen af adgangsveje til byggeriet, kan adgangsvejene ind i bygningen beskrives med en angivelse af hvor mange yderdøre der skal være i bygningen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

211 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 9 af 39 Byggesagens organisation Dato : Rev. : 4 Byggesagens organisation 4.1 Organisation i programarbejdet Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med udarbejdelsen af dette byggeprogram, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. I programmeringen vil organisationen ofte være forskellig fra organisationen af den øvrige del af byggeprocessen. Derfor kan det være belejligt at definere hvorledes programarbejdet organiseres. For at få den bedste udnyttelse af byggeriet bør de fremtidige brugere inddrages i programmeringen. Dette kan gøres ved at bede de forskellige brugergrupper om at udarbejde programoplæg til, hvorledes de ønsker byggeriet indrettet med mere. For at styre programmeringen kan der udpeges en programleder, denne kan være en del af bygherrens organisation, eller der kan entreres en ekstern programleder. Det er programlederens opgave at udarbejde byggeprogrammet efter bygherrens og brugergruppernes programoplæg. Til hjælp for programlederen kan denne få bistand af arkitekter, ingeniører med videre, eksempelvis til hjælp med krav og ønsker til byggeriets arkitektur, den konstruktive opbygning eller de klimatekniske krav til byggeriet. Det opstillede organisations diagram bør suppleres med en beskrivelse af arbejdsopgaverne for involverede i programmeringen. Eksempelvis med en angivelse af hvad de enkelte brugergrupper skal medtage i deres programoplæg, det bør angives hvilke beføjelser programlederen har. 4.2 Organisation under det videre byggesagsforløb Beskrivelse af organiseringen i forbindelse med det videre arbejde i byggeprocessen med projekteringen og udførelsen, på figuren herunder er vist et eksempel på en organisering. Ved at Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

212 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 10 af 39 Byggesagens organisation Dato : Rev. : dobbelt klikke på figuren kan denne redigeres. Husk at organisationsfiguren skal harmonere med den valgte entrepriseform, der vælges i afsnit 8.2 Entrepriseform. Organiseringen i den øvrige del af byggeprocessen skal opstilles og beskrives, så alle involverede kender deres opgaver og plads i organisationen. Ligesom i programmeringen bør der i projekteringen være inddragelse af brugerne. De forskellige brugergrupper bør vælge én repræsentant for alle brugergrupper. Denne brugerrepræsentant skal sammen med bygherren sikre at krav, ønsker og visioner fra byggeprogrammet medtages og overholdes i projekteringen. Til at styre de administrative processer i byggeprocessen kan der entreres en bygherrerådgiver. Både bygherrerådgiveren og brugerne bør placeres som stab til bygherren, der er med til forbedre bygherren muligheder for sikring af, at byggeprogrammets krav, ønsker og visioner opfyldes. Valget af entrepriseform har betydning for den resterende del af organisationsdiagrammet. Organiseringen skal derfor altid koordineres med valget af entrepriseform, der beskrives i afsnit 8.2 Entrepriseform. Vælges der en entrepriseform forskellig fra totalentreprise, skal det vurderes hvorledes rådgivergruppen skal organiseres. Der kan vælges at entrerer en totalrådgiver, eller rådgiverne kan vælges hver for sig. 4.3 Offentligt-Privat Partnerskaber Ved alt offentligt støttet byggeri skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber undersøges. Denne undersøgelse skal beskrives. Fravælges mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskaber eller kan dette ikke opfyldes, beskrives dette her med en begrundelse for fravalget. Yderlige informationer om Offentligt-Privat Partnerskaber kan fås hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på og Ved alt byggeri der er mere end 50 % offentligt støttet byggeri samt alt byggeri omfattet af statsbyggeloven, skal mulighederne for Offentligt-Privat Partnerskab undersøges. Der skal foretages Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

213 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 4 Side : 11 af 39 Byggesagens organisation Dato : Rev. : en systematisk vurdering af mulighederne for et privat partnerskab med hensyn til levering og driften af byggeriet i X antal år. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside og på Udbudsportalen er der mere information om hvad undersøgelsen skal indeholde, ligeledes er der udarbejdet vurderingsværktøjer til sammenligning af finansieringen af byggeriet med eller uden Offentligt-Privat Partnerskab. På hjemmesiderne findes der også en basiskontrakt for indgåelse af partnerskab med en privat koncern. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

214 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 12 af 39 Forudsætninger Dato : Rev. : 5 Forudsætninger 5.1 Byggeopgavens lovgrundlag Byggeriets lovmæssige grundlag skal undersøges og bekendtgøres her. Dette kan eksempelvis være at byggeriet er omfattet af en bestemt lov, bekendtgørelse eller lignende. Hvis byggeriet skal lovliggøres med dispensationer, skal det her angives hvilke dispensationer og myndigheder hvor dispensationerne skal søges. De søgte dispensationer kan eventuelt vedlægges som bilag. Ved alt byggeri skal det undersøges, om byggeriet er omfattet af forskellige love og bekendtgørelser, således at der inden byggestart er indhentet alle tilladelser og dispensationer. Det skal ligeledes sikres, at alle relevante dispensationer er søgt, således at byggeriet ikke kan erklæres ulovligt af myndighederne. 5.2 Myndighedsforhold Alle myndighedsforhold skal undersøges, således at de restriktioner der er sat i diverse bestemmelser er overholdt. Her behandles by og lokalplansforhold samt mulighed for at beskrive hvilke andre myndighedsmæssige forhold der skal overholdes Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives den lokale myndigheds adresse, telefonnummer og kontaktperson Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, for eksempel udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger og så videre. Det skal angives hvilke lokale myndigheders restriktioner byggeriet er underlagt, hvilket ofte er den lokale kommune, samt hvilke by- og lokalplaner byggeriet er omfattet af. Er der for byggegrunden ikke udarbejdet en lokalplan skal denne proces igangsættes. Er der i lokalplanen angivet specifikke restriktioner for byggegrunden skal disse angives, således at der i projekteringen kan tages højde for disse Øvrige myndighedsmæssige forhold Angivelse af andre relevante myndigheders adresse, telefonnumre og kontaktperson samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan for eksempel være: arbejdstilsynet, fredningsnævnet, amtskommune, levnedsmiddel- og miljøkontrollen eller brandmyndighed. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

215 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 13 af 39 Forudsætninger Dato : Rev. : Det skal undersøges hvilke øvrige myndigheder der har indflydelse på byggeriets udformning og funktionalitet. Herover er en liste af fem myndigheder, der ofte har krav til byggeriets placering, udformning og indretning. Det skal derfor undersøges om der stilles krav fra deres side som skal overholdes eller søges dispensation fra. De relevante myndigheder skal angives med navn, adresse og kontaktperson, for at myndighederne kan inddrages i projekteringen, med henblik på en sikring af at deres krav til byggeriet overholdes. 5.3 Forsyningsmæssige forhold Det skal undersøges hvilke forsyningsmæssige forhold der omhandler byggeriet. Der skal søges om tilslutning til de relevante forsyninger. Herunder er beskrevet de seks forsyningsmuligheder der typisk skal være til byggeriet. I enkelte tilfælde kan det kræves at der gøres ekstra tiltag for at sikre forsyningen, eller for at forsyningen er mulig. Disse tiltag skal beskrives for hvert punkt, ligesom de relevante forsyningsmyndigheder listes med navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson. Det skal også undersøges hvor på byggegrunden der er tilslutningsmuligheder for de enkelte forsyninger. Dette skal gøres for at opnå den bedst mulige disponering af byggegrunden. Angives i afsnit 6.1 Disponering af byggegrunden på side Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Er der ikke fjernvarmeforsyning i området, angives anden energikilde Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

216 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 5 Side : 14 af 39 Forudsætninger Dato : Rev. : 5.4 Grundforhold Ligesom for forsyningen skal alle grundforhold undersøges og oplyses. Herunder er der tre grundforhold der skal undersøges og beskrives. Er der for byggegrunden andre grundforhold skal disse også undersøges og beskrives Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres, rapporten vedlægges som bilag. Økonomiske konsekvenser på grund af funderingsforholdene redegøres der for i afsnit 9.1 Anlægsbudget på side Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialister, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Er der ikke tidligere konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af byggegrundens miljømyndigheder, eksempelvis hos det pågældende amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening, og i bekræftende fald hvilke stoffer der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Er der konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 5.5 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives. Såfremt der på byggegrunden er eksisterende bygninger skal disse beskrives, så de projekterende har mulighed for at inddrage bygningerne i deres projektering. Findes der gældende tegninger for de eksisterende bygninger skal disse vedlægges. Bygninger på matriklerne ved siden af byggegrunden kan også beskrives, således at byggeriets arkitektur kan tilpasses de eksisterende bygninger, hvis dette ønskes. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

217 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 15 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : 6 Krav og ønsker til byggeriet For at give de projekterende de bedste muligheder for at projektere byggeriet efter bygherrens og brugernes krav, ønsker og visioner, skal alle krav og ønsker til byggeriet fremsættes. Der bør kun angives krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, der anses for nødvendige, og derfor skal være med i projektet. De ønsker der angives er egenskaber ved byggeriet, der anses for ønskelige, og derfor er det ikke et direkte krav at de indgår i byggeriet. Kan ønskerne indpasses bør egenskaberne medtages. Ved angivelsen af krav og ønsker skal det sikres, at den arkitektoniske og konstruktive frihed hos de projekterende ikke fratages, ved at der angives for mange og restriktive krav til byggeriet. Det er væsentligt at være omhyggelig med sprogbrugen i byggeprogrammet. Krav skal altid forstås bogstaveligt, og man skal undlade at sondre mellem ufravigelige og andre krav. Krav skal altid udtrykkes med ordet skal eller med konstaterende sætninger. Alle forhold, som ikke er krav, udtrykkes som ønsker. Brugen af andre ord som eksempelvis kan eller bør skal undgås, da de kan give anledning til tvivl og kan opfattes som ønsker og ikke som krav. Ordet må skal altid undgås, da det kan være tvetydigt. [2, side 96] De angivne krav ønsker til byggeriet kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber såsom bygningernes størrelse, højde og funktion, materialekvalitet, arkitektonisk fremtræden fleksibilitet samt tilgængelighed. I denne standard skal der tages stilling til følgende: disponering af byggegrunden, arkitektur, disponering af bygninger, rengøring, arbejdsmiljø og indeklima og installationer. I tilfælde af at der skal opstilles flere eller færre krav og ønsker til byggeriet kan disse tilføjes indenfor hvert punkt. 6.1 Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning med videre. Ved institutionsbyggeri beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages på grunden for eksempel ved blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle. Ved fabriksbyggeri beskrives hvilke forhold der skal tages ved eksempelvis mulighederne for tungt trafik på grunden og lignende. Ved redegørelsen af disponeringen af byggegrunden skal det sikres, at disponeringen overholder de bestemmelser der er fremsat i lokalplanen for området, med hensyn til bebyggelsesprocent, placering af byggeri på grund med mere. Er der specielle krav eller ønsker om placering af byggeriet på byggegrunden, skal dette angives, det kan eksempelvis være for at opnå de bedste lysforhold i bygninger og lignende. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

218 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 16 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Skal der i forbindelse med byggeriet tages specielle forholdsregler og lignende der har betydning for disponeringen af byggegrunden, skal dette anføres her. Et eksempel kunne være, at der ved institutionsbyggeri skal opføres et hegn eller mur med kun en hovedindgang, skal dette angives således de projekterende har mulighed for medtage dette krav i disponeringen af byggegrunden Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning og udeopholdsarealer. Udendørsområder kan indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. Ved anlæggelse af terræn og haveanlæg skal det angives hvorledes disse ønskes udformet og anlagt, samt med en angivelse af hvilken beplantning der ønskes. Ved denne angivelse af disponeringen af udearealer bør dette overholde de retningslinier, der er fremlagt af blandt andet Dansk Standard og diverse invalideorganisationer. Ved redegørelsen skal det også tages i betragtning hvem brugerne af udearealet er, det vil sige at der skal tages forhold for eventuelle handicaps og bevægelsesbesvær ved brugerne af området Adgangsveje Der skal redegøres for adgang for kørende, herunder persontransport og varetransport, eventuel brandvej og adgang for gående. Det skal angives hvor mange adgangsveje til grunden der ønskes, ligesom det skal angives hvem der skal benytte adgangsvejen. Om adgangsvejen skal benyttes af let eller tung trafik, om der skal være mulighed for vende- og manøvreområder på grunden. Ikke alle ansatte og besøgende kommer kørende til grunden, derfor kan det overvejes, om der skal indrettes separate adgangsveje for gående. Ved denne overvejelse kan eventuelle placeringer af stoppesteder for diverse offentlige transportmidler tages med i betragtning. Det skal også angives hvilke overvejelser der gøres vedrørende udrykningskøretøjers muligheder for adgang til området, såsom brandkøretøjer og ambulancer. Det skal overvejes, om der skal oprettes brandveje omkring byggeriet Parkering Der skal angives antallet af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede). Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

219 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 17 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der skal anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0, parkeringspladser til handicappede skal dog mindst have en størrelse på 3,4 x 5,0 m Det skal angives hvor mange parkeringspladser der er behov for, samt hvilke krav der er stillet i byggetilladelsen eller i lokalplanen. Her skal det tages i betragtning hvor mange ansatte og besøgende der skal have mulighed for parkering. Ligeledes skal det undersøges om der skal oprettes, og hvor mange parkeringspladser, til handicappede. Det skal ligeledes undersøges hvilket behov og krav der er til cykelparkering og hvor meget plads der kræves til cykelparkering. 6.2 Arkitektur Det skal her angives, om der er krav og ønsker til den arkitektoniske udformning af bygningen. Eksempelvis kan dette gøres visuelt ved at tage billeder af bygningers arkitektoniske fremtoning der enten ønskes eller ikke. Ligeledes kan det angives om bygningen skal have samme arkitektur som de omkringliggende bygninger eller dette ikke er et krav. Der kan her angives ønsker til bestemte materialevalg eller facadeløsninger, uden at blive tekniske, eksempelvis: granitsten, stålfacade, blikfacade, mursten, mørk eller lys facade, med mere De krav og ønsker der måtte stilles til den arkitektoniske fremtoning af byggeriet, skal beskrives med et eventuelt valg af materialer eller facadeløsninger. Dog bør det sikres at kravene og ønskerne til arkitekturen ikke fratager arkitekternes mulighed for at sætte deres præg på byggeriet. De krav og ønsker der måtte være til bygningens arkitektur kan fastsættes af både bygherren og brugerne, og kan illustreres ved brug af illustrationer og billeder af arkitektoniske løsninger der enten ønskes eller ikke ønskes. Hvis byggeriet skal opføres som en forlængelse af et nuværende byggeri eller som en del af en større helhed, kan der stilles krav om, at bygningen ikke skiller sig ud fra de øvrige bygninger i området. Der kan i lokalplanen stilles restriktioner om valget af materialer, og at byggeriet eksempelvis skal have samme arkitektoniske fremtoning som den øvrige bebyggelse. 6.3 Disponering af bygninger Ved angivelsen af disponeringen af bygningen eller bygningerne skal der fokuseres på funktionaliteten af bygningen. Om rumadskillelsen skal udføres som lette skillevægge, der giver en større fleksibilitet af bygninger eller som permanente vægge. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

220 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 18 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Der skal ligeledes fokuseres på arealanvendelsen af bygningen samt hvilke funktioner der skal udføres i bygningen. Det skal ligeledes overvejes, om der på grund af de forskellig funktioner stilles krav om adskillelse af funktioner med mere Arealbehov Beskrivelse af det arealbehov som byggeriets og brugernes forskellige funktioner har. Dette kan angives i kvadratmeter og antal rum. Arealbehovet kombineres med rumskemaet herunder. Beskrivelsen suppleres eventuelt med en angivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal rum og arealkrav (nettoareal). Hvis der er særlige krav til speciel indretning, tilknytning til andre lokaler kan disse beskrives. Herunder er vist et eksempel på et rumskema for et værkstedsbyggeri. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for palleløfter 40 m² 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for transport af 40 m² tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab med 3m² hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine og 6m² telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² Det skal undersøges og angives hvilket arealbehov, der skal stilles til byggeriets udformning. Dette gøres med en beskrivelse af de funktioner der skal udføres i byggeriet, samt med en angivelse af nettoarealet for funktionens udførelse. Det skal undersøges og beskrives hvilke krav der stilles til funktionens udførelse, eksempelvis hvis det kræves at funktionen udføres i et separat rum, eller der stilles ekstra arbejdsmiljømæssige forholdsregler til funktion med mere. Hvis det på forhånd er fastlagt hvilke rum/lokaler der skal være i bygningen eller bygningerne kan disse opstilles i et rumskema, som vist herover, med en angivelse af antal, rumbetegnelse, specielle krav og nettoarealet. Ved angivelsen af specielle krav til rummet kan det eksempelvis angives hvilke muligheder der skal være til adgangen til rummet, eller hvilke installationsmæssige forholdsregler der skal tages i rummet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

221 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 19 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Tilgængelighed for handicappede Ved alt nybyggeri og renovering skal det sikres at handicappede skal kunne benytte byggeriet, det vil sige at det skal beskrives hvilke tiltag og forholdsregler der skal tages i projekteringen. Et eksempel på en beskrivelse kan være følgende: Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. Bygningen skal indrettes med: Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre og Indvendige døre skal udføres som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, eller døre uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Til brug for beskrivelse af handicaptiltag henvises der til følgende publikationer: SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede, Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund og DS 3028:2001 Tilgængelighed for alle. Fra 1. januar 2005 skal både renovering og nybyggeri sikre at handicappede ikke forhindres i at benytte byggeriet. Det vil sige at det skal angives hvilke tiltag der skal gøres for at gøre det tilgængelig for handicappede. Her ovenfor er der angivet et eksempel på en beskrivelse af hvad der skal tages i betragtning i forbindelse med projekteringen. I tilfælde af at den handicappede skal kunne bevæge sig frit rundt i bygningen uden hjælper skal dette også beskrives, med hensyn til hvilke tiltag der skal tages for at sikre den frie bevægelighed. Både Erhvervs- og Byggestyrelsen og diverse invalideorganisationer har udarbejdet pjecer og vejledninger, der har til formål at informer bygherre og projekterende i hvorledes der tages hensyn til handicappede Teknikrum Udformes bygningen med teknikrum skal kravene til teknikrummet beskrives her. Et krav kan eksempelvis være at der indrettes et teknikrum for hele bygningen eller at der på hver etage af bygningen skal indrettes teknikrum. Er der specielle krav til ventilationen af bygningen, skal det sikres at der er plads til diverse centralaggregater i teknikrummet. Husk at dette punkt skal harmonere med afsnit 6.7 Indeklima på side 21. Skal der til byggeriet installeres et klimaanlæg kan det være praktisk at afsætte plads til et teknikrum, hvor alle de klimatekniske installationer styres fra. Hvor mange teknikrum og hvor store rummene skal være afhænger af hvilke krav der opstilles til indeklimaet. Dette punkt skal koordineres med de klimatekniske krav der opstilles i afsnit 6.7 Indeklima på side Adgang til installationer Det skal her angives hvilke krav der stilles til adgangen til installationerne med hensyn til vedligeholdelse og reparation af installationerne. Dette kan eksempelvis være en angivelse af kravene til inspektionslemme i loftet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

222 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 20 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Ved alle installationer skal det sikres, at der er mulighed for inspektion, rengøring og vedligeholdelse af installationen, derfor skal der være mulighed for adgang hertil. Der kan også stilles krav om, at der skal være mulighed for inspektion af armaturer og aggregater over loftniveau, dertil skal loftet forsynes med inspektionslemme Vådrum Det skal her angives hvilke krav der skal stilles til vådrum, eksempelvis hvis der er specielle kloakeringsforhold til omklædnings og baderum, ellers henvises der til bygningsreglementets krav til indretning af vådrum. Hvis der stilles specifikke krav til antallet og omfanget af vådrum skal dette angives, ellers skal alle vådrum indrettes efter bygningsreglementets bestemmelser. Ved industribyggeri kan det eksempelvis være, at der skal indrettes omklædningsfaciliteter med mulighed for bad. For institutionsbyggeri kan det være, at der skal indrettes bademuligheder for handicappede i hver vådrum. 6.4 Lydkrav Hvis der i bygningen er specielle krav til lydreguleringen og lydisoleringen skal dette beskrives, ellers henvises der til bygningsreglementets lydregulerings krav. Der kan angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne bør foretages af et uvildigt firma. I bygningsreglementet står det anført at bygninger skal udføres og indrettes så brugerne sikres et tilfredsstillende lydforhold. Hvis der for byggeriet er specifikke lydkrav som byggeriet skal overholde, skal dette angives for hver konstruktionsdel. Ligeledes kan det anføres, at der skal foretages lydmålinger og hvorledes målingerne skal udføres. 6.5 Rengøring Stilles der specielle krav og ønsker til rengøringsmulighederne af bygningen kan det angives her. Dette kan eksempelvis være, at alle overflader ikke let kan tilsmudses og er lette at rengøre. Husk at dette punkt skal reguleres med planen for drifts- og vedligeholdelsen i afsnit 11 på side 34. Stilles der specielle krav til rengøringen af bygningen skal dette angives, med henvisning til hvorledes overflader og kanter skal udformes for at tilgodese rengøringsmulighederne. Det kan eksempelvis være at alle kanter og lignende ikke forhindrer brugen af specifikke rengøringsmaskiner og rengøringsmidler. Dette punkt skal koordineres med planen for drifts- og vedligeholdelse i afsnit 11, for at sikre, at de projekterende og de udførende medtager dette i deres overvejelser og drifts- og vedligeholdelsesvejledning. 6.6 Arbejdsmiljø Hvis der til bygningens forskellige funktioner er specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der har indflydelse på projekteringen og indretningen af bygningen skal dette angives her. Eksempelvis kan bygherrens/virksomhedens/institutionens sikkerhedsorganisation inddrages i projekteringen og indretningen af bygningen. Ellers henvises der til Arbejdsmiljøfondens pjece Planlægning og arbejdstilsynets vejledninger. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

223 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 21 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Det skal undersøges om de forskellige funktioner i bygningen kræver, at de indrettes efter arbejdstilsynets anvisninger, dette skal beskrives. Det kan eksempelvis være at en funktion kræver en sikkerhedsafstand til de øvrige funktioner, eller at funktionen kræver lokalventilation. For at kunne medtage alle funktioner i overvejelsen, bør den lokale sikkerhedsorganisation medtages i beslutningsprocessen. 6.7 Indeklima og installationer Der er i bygningsreglementets kapitel 11 og 12 opstillet krav til en bygnings indeklima og klimatekniske installationer, derfor skal der ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt, Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993, SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen, SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation og Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima, SBI-rapport nr Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. I bygningsreglementet står det anført hvilke minimumskrav, der skal stilles til indeklimaet og de klimatekniske installationer. Hvis der i bygningen stilles skærpede krav til indeklimaet skal dette anføres i punkterne herunder. Ved opstillingerne af krav og ønsker til indeklimaet bør anvisningerne fra arbejdstilsynet medtages Temperaturforhold Eventuelle krav og ønsker til komforttemperaturen ved bygningens enkelte funktioner skal beskrives. Specielle krav til varme og kølingsanlæg kan også beskrives her. De krav der stilles til temperaturforholdene skal harmonere med ved aktivitetsniveauet af den funktioner der udføres. Ved kontorarbejde anbefales følgende komforttemperaturer, om sommeren 23º C og om vinteren 21º C. Skal der benyttes lokalt afkøling eller opvarmning skal dette beskrives, for på denne at tage disse forhold med i projekteringen Luftfugtighed Stilles der i bygningen specielle krav med hensyn til luftfugtigheden i skal angives her. Det kan eksempelvis være i forbindelse funktioner i der kræver en høj eller lav luftfugtighed. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

224 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 6 Side : 22 af 39 Krav og ønsker til byggeriet Dato : Rev. : Hvis der skal stilles specielle krav til luftfugtigheden i byggeriet, eller i lokaler ved enkelte funktioner/områder skal disse krav angives, med en beskrivelse af i hvilke områder og funktioner der kræves specielle krav til luftfugtigheden. Hvis det på forhånd kendes hvilke tiltag der skal gøres for at ændre luftfugtigheden bør disse angives, eventuelt med benævnelse af anlægsmærke og lignende Luftkvalitet Her angives den luftkvalitet, ligeledes kan det angives om der i bygningen er specielle krav til luftkvaliteten ved specielle funktioner i bygningen. Et eksempel på en angivelse af luftkvaliteten for en institution er herunder: Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås. Kræver byggeriet at der stilles specielle krav til luftkvaliteten i bygningen, både i hele bygningen og lokaler, skal dette beskrives. Disse krav kan eksempelvis omhandle at luftskiftet til bestemte lokaler sættes op, eller at der benyttes finere filtre Statisk elektricitet Kræver bygningen, at der stilles specielle krav til statisk elektricitet, kan dette anføres her Lys Der bør i bygningen afskærmes mod generende direkte og diffust sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) bør belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

225 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 23 af 39 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : Rev. : 7 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 7.1 Kvalitetsplan Her angives hvilke krav der stilles til kvalitetssikring af byggeprojektet hos både de projekterende og de udførende. Kravene bør indeholde en angivelse af acceptabelt kvalitetsniveau, en plan for indholdet af kvalitetsmapperne med mere. Herunder er der opstillet en række punkter som kvalitetsplanen bør indeholde: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. Et af de store problemer i bygge- og anlægssektoren er ringe kvalitet i byggeriet, derfor er det vigtigt, at der i byggeprogrammet opstilles krav til, hvad kvalitetssikringen skal indeholde. Endvidere bør der tages stilling til, hvad der skal sættes som et acceptabelt kvalitetsniveau af både projekteringen og udførelsen. I bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder er der opstillet en række krav og vejledninger til hvad kvalitetssikringen af byggeriet skal omfatte og indeholde. Bekendtgørelsen er kun gældende for offentligt støttet byggeri, men det anbefales at øvrige byggeopgaver også følger bekendtgørelsens punkter. 7.2 Miljøplan Her angives hvilke krav der stilles til en miljøplan for byggeprocessen, dette gælder både for projekteringen og udførelsen. Ved visse bygge- og anlægsopgaver skal der udarbejdes en miljøplan for byggeriet, denne plan kan indeholde generelle krav og specifikke krav til enten projekteringen og udførelsen Miljøprojektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

226 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 7 Side : 24 af 39 Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø Dato : Rev. : miljørigtig projektering BPS-publikation 121, der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer BPS-publikation 129 og Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter miljøstyrelsen Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø For at opnå dette kan der udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet. I forbindelse med projekteringen skal der træffes en række beslutninger om hvilke materialer der skal benyttes i byggeriet, materialerne må ikke have en miljø- eller sundhedsskadelig effekt. Hvis der fra bygherrens side stilles ekstra krav til byggematerialerne, såsom brug af genbrugsmaterialer med videre, skal dette bekendtgøres i programmeringen. For på denne måde at valget af materialer kan indarbejdes i det totaløkonomiske overslag. For øvrige oplysninger om miljørigtigt projektering henvises der til publikationerne beskrevet herover Miljøkrav til udførelse Inddragelsen af miljøaspektet bygger på en formulering af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen. Hvis der opsættes specifikke miljøkrav til udførelsen af byggeriet, kan dette indarbejdes i kvalitetssikringen til de enkelte punkter i kvalitetsplanen. Hvis der opstilles miljømål for udførelsen skal dette bekendtgøres i programmeringen, således at miljømålene kan medtages i udbudsmaterialet. De miljømål der opstilles for udførelsen kan også indarbejdes i samarbejdsaftalen, hvis dette benyttes. 7.3 Arbejdsmiljø Her angives det hvis der skal stilles krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen i både projekteringen og i udførelsen. Ellers henvises der til arbejdstilsynets vejledninger på Hvis det ønskes, at der stille specifikke krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med byggeprocessen, der afskiller sig fra arbejdsmiljøloven og arbejdstilsynets krav, kan dette gøres her. Ved en opstilling af specifikke krav må det påregnes at dette vil gøre projektet dyrere. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

227 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 25 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : 8 Byggearbejdets organisation 8.1 Udbud En byggesag kan udbydes og organiseres på mange forskellig måder, ofte hænger valget af udbudsform sammen med udbudsgrundlaget, udvælgelses- og tildelingskriterier og entrepriseform. Det skal derfor nøje overvejes hvorledes byggearbejdet skal udbydes og organiseres. Herunder beskrives de overvejelser der skal gøres, ligeledes beskrives de forskellige udbudsformer/grundlag, entrepriseformer med mere. Hele beskrivelsen af udbudet er baseret på [3] Udbudsform Der skal redegøres for om projektet påregnes udbudt i offentlig licitation, begrænset licitation efter prækvalifikation, underhåndsbud eller omvendt licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under kr. 2 millioner eksklusiv moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, 13. Herunder beskrives de fire udbudsformer, der forekommer flere forskellige udbudsformer, men dette er der afgrænset fra at beskrive. Yderlig information om andre udbudsformer henvises der til [3, side ] Offentlig licitation Ved en offentlig licitation kan alle interesserede entreprenører afgive bud på opgaven. Ved en offentlig licitation er tildelingskriteriet for opgaven ofte billigste pris. Ved en offentlig licitation skal der ske en tilbudsbedømmelse af alle tilbud, der ikke udelukkes eller fravælges. Bedømmelsesprocessen indledes med en gennemgang af samtlige indkommende tilbud, for at bedømme om nogle tilbud erklæres ukonditionsdygtige. Begrænset licitation efter prækvalifikation Ved en begrænset licitation kan kun de entreprenører, der har modtaget en opfordring til at afgive tilbud, afgive bud. Udvælgelse af entreprenører der skal have muligheden for at afgive tilbud vælges efter en prækvalifikation, udvælgelseskriterierne for en prækvalifikation beskrives i afsnit Udvælgelseskriterier på side 27. Ofte kan alle entreprenører søge om prækvalifikation, men der vælges typisk fem eller flere bydende efter prækvalifikationen. Tildelingskriterierne kan både være billigste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud. Underhåndsbud Ved underhåndsbud henvender bygherren sig typisk til maksimalt fire entreprenører, med en opfordring til at afgive bud på opgaven. Tildelingskriterierne ved underhåndsbud kan være både billigste pris eller økonomisk mest fordelagtige bud, ofte tildeles opgaven efter laveste pris. For anlægssummer under kr. 2 millioner kan også offentligt støttede byggerier udbydes i underhåndsbud, dette beløb hæves formegentligt med indførelsens af en ny tilbudslov, der ventes vedtaget i løbet af foråret 2005, til kr. 3 millioner. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

228 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 26 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : Omvendt licitation Ved en omvendt licitation fastsættes prisen i udbudsmaterialet, og der konkurreres på de kvalitative underkriterier, såsom produkt, proces, tjenesteydelser og partnering. Omvendt licitation er bedst egnet ved valg af totalentreprise som entrepriseform. Tildelingskriterierne er her det økonomisk mest fordelagtige bud EU-licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For offentligt støttede bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 2004/18/EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005: Kr ,- Aktuelle værdier indhentes på For at sikre en fair konkurrence i EU, skal alle offentlig støttede bygge- og anlægsopgaver over en bestemt sum udbydes i en EU-licitation. Tærskelværdien for EU-licitationen afhænger af udbudsopgaven, på Udbudsportalen kan tærskelværdierne findes og hvilke opgaver tærskelværdien omhandler Udbudsgrundlag Udbudsgrundlaget skal beskrives, og der skal tages stilling om grundlaget skal være: Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Husk at valget af udbudsgrundlag skal harmonerer med valget af tilbudskriterier og entrepriseform. Valget af udbudsgrundlaget omhandler på hvilket grundlag entreprenørerne skal afgive tilbud på, desto tidligere entreprenøren/entreprenørerne afgiver tilbud desto mere indflydelse får entreprenøren/entreprenørerne på det endelige byggeri. Ønskes entreprenørernes erfaringer medtaget i projekteringen kan det være ideelt, at der afgives tilbud på enten byggeprogrammet eller dispositionsforslaget. Ønskes der derimod ikke at entreprenørernes erfaringer skal medtages kan udbudsgrundlaget være forprojektet eller hovedprojektet. Valget af udbudsgrundlag hænger meget sammen med valget af udbudsform og entrepriseform, eksempelvis afgives der typisk ved totalentreprise tilbud på baggrund af byggeprogrammet og ved fagentreprise enten for- eller hovedprojektet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

229 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 27 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : Udvælgelseskriterier Her angives det hvorledes de bydende entreprenører skal prækvalificeres, med angivelse af hvilke kriterier der ligger til grund for prækvalifikationen. Målet med en prækvalifikation er at afskære de entreprenører, der ikke opfylder de betingelser der kræves for at afgive tilbud. Prækvalifikationen er ikke en udvælgelse af den bedst egnede entreprenør. Prækvalifikationen kan foregå på baggrund af ansøgerens økonomi, ressourcer, referencer og kvalitetsstyringssystem, hvor hvert punkt kan vægtes forskelligt. Hvor: Økonomi omhandler eksempelvis, at ansøgerens omsætning er mindst fire gange så stor som entreprisesummen. Ressourcer omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren kan dokumenterer at denne har eller kan skaffe de nødvendige ressourcer til entreprisens udførelse. Referencer omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren har de nødvendige referencer fra tidligere entrepriser, der er sammenlignelig med den aktuelle entreprise. Kvalitetsstyringssystem omhandler at det eksempelvis ønskes, at entreprenøren har et kvalitetsstyringssystem, der sikrer en acceptabel kvalitetssikring og niveau. Udvælgelseskriterierne skal ikke nødvendigvis oplyses i forbindelse med licitationen, dog forventes det at der bliver vedtaget en ny tilbudslov i løbet af foråret 2005, hvor det er krævet at udvælgelseskriterierne er listet og vægtet i udbudsmaterialet Tildelingskriterier Her angives det hvorledes de indkommende tilbud vægtes, tilbudene kan enten bestemmes som billigste pris eller som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud som tildelingskriterium skal det angives hvorledes de enkelte kriterier vægtes. Eksempelvis: Pris (50 %) Arkitektur (20 %) Placering (10 %) Kvalitet (10 %) Alternative materialer (10 %) Der skelnes mellem to tildelingsmuligheder, billigste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Herunder beskrives de to tildelingsmuligheder. Billigste pris Ved tildelingskriteriet billigste pris konkurreres der udelukkende på at afgive det billigste tilbud på grundlag af udbudsmaterialet. Tildelingskriteriet billigste pris anvendes ofte ved de udbud hvor projektmaterialet typisk enten er færdig projekteret eller efter myndighedsgodkendelsen. Ligesom tildelingskriteriet ofte benyttes ved hoved-, stor- og fagentrepriser. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

230 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 28 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : Det økonomisk mest fordelagtige tilbud Tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud benyttes ofte ved de udbud hvor projektmaterialet ikke er færdig udarbejdet. Ved dette tildelingskriterium skal der opstilles en række udvælgelseskriterier og deres vægtninger, ligesom ved prækvalifikationen. I eksemplet herover er der angivet nogle punkter der kan benyttes som kriterier. Tildelingskriterierne skal ikke nødvendigvis oplyses i forbindelse med licitationen, dog forventes det at der bliver vedtaget en ny tilbudslov i løbet af foråret 2005, hvor det er krævet at tildelingskriterierne er listet og vægtet i udbudsmaterialet. 8.2 Entrepriseform Her beskrives entrepriseformen, med en angivelse af en kontraktligstruktur, de valgmulige entrepriseformer er: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise Husk at valget af entreprise skal harmonere med valget af byggesags organisation og udbudsformen. Valget af entrepriseform har blandt andet påvirkning på hvor meget indflydelse bygherren har på projekteringen af projektet. Der arbejdes med fire traditionelle entrepriseformer, hvor totalentreprise er den entrepriseform hvor bygherren har mindst indflydelse på projekteringen, idet rådgiverne er entreret af totalentreprenøren. Den entrepriseform hvor der kontraktligt er størst indflydelse fra bygherren er ved fagentreprise. Herunder beskrives de fire traditionelle entrepriseformer hver for sig. Totalentreprise Ved totalentreprise står totalentreprenøren for både projekteringen og udførelsen, det vil sige at totalentreprenøren bestemmer hvem denne vil have kontrakt med. Bygherren har her kun kontrakt med totalentreprenøren. Udbudsgrundlaget er typisk ved totalentreprise byggeprogrammet eller dispositionsforslaget, og tildelingskriteriet vil typisk være det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Fordelene ved en totalentreprise er at bygherren kun har kontrakt med en part, og har overladt alt styring og koordineringsansvar til totalentreprenøren. Ulemper ved totalentreprise er, at bygherren ikke vil have den samme kontrol med projekteringen som ved de øvrige entrepriseformer, samt at de projekterende kan blive hæmmet af totalentreprenøren i deres konstruktive og arkitektoniske frihed. En anden ulempe ved totalentreprise er, at entrepriseformen ofte er den dyreste entrepriseform, idet der betales for at totalentreprenøren styrer og koordinerer hele processen. Totalentreprise benyttes typisk på store bygge og anlægsprojekter, hvor totalentreprenørens erfaringer kan være til stor fordel. Ligeledes kan totalentrepriser benyttes på projekter, hvor der ønskes en konkurrence på alternative udformninger og placeringer. Hovedentreprise Ved en hovedentreprise har bygherren kontrakt med rådgiverne og en hovedentreprenør. Bygherren vælger her selv rådgiverne, hvor hovedentreprenøren vælger dennes underentreprenør. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

231 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 29 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : Udbudsgrundlaget kan ved en hovedentreprise spænde over alle forslag og projekter fra byggeprogrammet til hovedprojektet. Hvis det ønskes at inddrage hovedentreprenørens erfaringer i projekteringen vil udbudsgrundlaget ofte være dispositions- eller projektforslaget. Ønskes det ikke at entreprenøren skal inddrages i projekteringen vil udbudsgrundlaget være for- eller hovedprojektet. Tildelingskriteriet vil ved en hovedentreprise ofte være billigste pris, det kan forekomme, at det ønskes, at hovedentreprenøren kommer med alternative løsningsmuligheder, hvorved at tildelingskriteriet vil blive det økonomisk mest fordelagtige tilbud men stadig med mest vægtning på prisen. En fordel ved hovedentreprise er, at bygherren her vil få maksimalt indflydelse på projekteringen, idet bygherren her selv har entreret rådgiverne. En anden fordel ved hovedentreprise er at bygherren får fordel af at hovedentreprenørens erfaringer vedrørende styring og koordinering, idet det er hovedentreprenøren der har ansvaret for ledelsen af byggepladsen. En tredje fordel ved hovedentreprise er at entreprenørens erfaringer kan udnyttes i projekteringen, uden at hovedentreprenøren får en for dominerende magt i forhold til de projekterende. En ulempe ved hovedentreprise er at entrepriseprisen også her ofte vil være dyrere end ved en fagentreprise, idet der betales for at hovedentreprenøren skal styre byggepladsen. Storentreprise Forskellen mellem en storentreprise og en hovedentreprise er, at her deles entreprisen mellem to eller tre storentreprenører, dette kan eksempelvis være en bygningsentreprise og en installationsentreprise. En anden forskel er, at bygherren eller dennes rådgivere har styrings og koordineringsansvaret mellem storentreprenørerne. Dette vil kunne medføre en forøgelse af udgifterne, da rådgiverne skal have betaling for koordineringen, hvilket også storentreprenørerne tager. En fordel er, at der ved eksempelvis en installationsentreprise, kan entreres en storentreprenør, der har en specialviden og entreprisen, hvilket en hovedentreprenør ikke nødvendigvis har. Fagentreprise Ved en fagentreprise har bygherren her kontrakt med hver enkel fagentreprenør, det vil sige at antallet af arbejder og entrepriser er typisk ens med antallet af fagentreprenører. Koordineringen af entreprenørerne og byggepladsen er ved fagentreprise overladt til bygherren eller dennes rådgivere. Udbudsgrundlaget ved en fagentreprise er ofte for- eller hovedprojektet, og tildelingskriteriet vil typisk være billigste pris med den undtagelse, at der kan stilles ønske om at entreprenøren kan komme med alternative løsningsforslag. En fordel ved fagentreprise er, at projektet typisk er færdigprojekteret inden udbudet, hvorved bygherren har mulighed for at ændre i projektet inden udførelsen. En anden fordel er, at en fagentreprise ofte giver bygherren det billigste byggeri, idet tildelingskriteriet er billigste pris, og at konkurrencen mellem de bydende er størst. En ulempe ved fagentreprise er, at entreprenørernes erfaring ofte ikke inddrages i projekteringen, idet entreprenørerne typisk vælges efter projekteringen. En anden ulempe er, at rådgiverne ofte ikke har den samme styring og koordinerings erfaring som en hovedentreprenør har, dette vil kunne give komplikationer i forbindelse med udførelsen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

232 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 8 Side : 30 af 39 Byggearbejdets organisation Dato : Rev. : 8.3 Samarbejdsform Ved offentligt støttede byggerier skal det undersøges, om der kan benyttes Partnering på projektet. Derfor, hvis det vælges at benytte en bestemt samarbejdsform på byggeprojektet, skal dette beskrives her, med angivelse af kriterierne for grundlaget for samarbejdet. Disse kriterier kan eksempelvis være: Projektorganisationen, hvorledes organiseres partneringen Forslag til åben økonomi Forslag til resultatmåling løbende i processen Procesbeskrivelse med angivelse af tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven Konflikthåndteringsmodel For at øge effektiviteten og samarbejdet i byggeprocessen, kan der benyttes en samarbejdsform som retningslinie for samarbejdet. Partnering er en samarbejdsform, der er accepteret af alle byggeriets parter. I henhold til bekendtgørelse nummer 1135 af 15. december 2003 skal offentligt støttet byggeri undersøge og dokumenter muligheder for brugen af partnering. Samarbejdsformen kan med fordel også benyttes på andre byggeprojekter. En forudsætning for en vellykket partnering er, at entreprenøren/entreprenørerne bliver taget med i projekteringen, det vil sige at udbudsgrundlaget er enten byggeprogrammet, dispositions- eller projektforslaget. Partnering kan benyttes i entrepriseformer, dog benyttes partnering ikke så tit ved fagentreprise, idet udbudsgrundlaget her ofte er for- eller hovedprojekt. Sent udbud er ikke en grund til at fravælge partnering, da partnering stadig kan benyttes selvom entreprenørerne ikke er inddraget i projektering, ulempen er dog at entreprenørernes erfaringer ikke kan medtages i projekteringen. I en partneringaftale skal der opstilles en række parametre som er styrende for samarbejdet. Eksempler på disse er opstillet herover. For at fremme samarbejdet og produktiviteten kan der indføres en incitamentsaftale i partneringaftalen. Incitamenterne skal virke som et fælles mål for aftalens aktører. Incitamenterne kan være både økonomiske og kvalitative gevinster, der udløses ved en fælles opfyldelse af de opstillede mål for incitamentsaftalen. 8.4 Styringsform Ved alt offentligt støttet byggeriet skal der i udførelsesfasen benyttes Lean Construction som styringskoncept. For privatfinansierede byggerier er dette ikke et krav. Benyttes der et styringskoncept i byggeprocessen, skal det beskrives her med angivelse af kriterier for konceptet. En måde at øge produktiviteten i udførelsesfasen er at benytte en styringsform, såsom Lean Construction. Lean Construction er et redskab til at mindske brugen af ikke værdiskabende aktiviteter, og dermed fremme logistikstyringen på pladsen. Fra d. 1. juli 2002 blev det et krav, at der ved alment byggeri og offentligt støttet andelsboligbyggeri, skal foreligge en plan for gennemførelse og styring af logistikplanlægningen på byggepladsen, det vil sige at der skal benyttes Lean Construction som styringsredskab. Lean Construction kan principielt benyttes i alle byggeprocessens faser, og er dermed ikke kun et værktøj til forbedring af udførelsen. Yderlige oplysninger om Lean Construction henvises der til Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

233 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 31 af 39 Økonomi Dato : Rev. : 9 Økonomi 9.1 Anlægsbudget Der skal udarbejdes et anlægsbudget for byggeprojektet, med angivelse af de forventede udgifter til køb af grund, rådgiverudgifter, entreprenørudgifter med mere. Til beregning af budgettet benyttes Microsoft Excel, tabellen herunder er eksempel på opstilling af anlægsbudgettet. Budgettet kan redigeres ved at dobbeltklikke på tabellen. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Køb af byggegrund Rådgiverudgifter Entreprenørudgifter Udsmykning Bygherreleverancer Uforudsete udgifter Samlede udgifter For at sætte de økonomiske rammer for byggeprojektet er det nødvendigt at udarbejde et anlægsbudget, hvor der gives et overslag på udgifterne til byggeriet, med køb af grund over udgifterne til rådgiver og entreprenør til udsmykningen og bygherreleverancerne. Der bør i anlægsbudgettet afsættes et beløb til de uforudsete udgifter, der med stor sandsynlighed kommer i forbindelse med både projekteringen og udførelsen.detkanværesværtatgiveetrigtigtbudpå størrelsen af anlægsbudgettet, idet der kan komme ændringer i forbindelse med projekteringen og udførelsen, derfor skal det overvejes om budgetoverskridelser kan accepteres, og hvorledes disse kan dækkes, selvom budgetoverskridelser helst skal undgås. En løbende revidering af anlægsbudgettet er påkrævet for at sikre at budgettet ikke skrider. En grund til at budgettet kan overskrides er, at der i programmeringen ikke er taget højde for nutidsværdien af arbejdet. Der bør derfor i budgetplanlægningen tages højde for at byggeprocessen kan forløbe over flere år. Hvis der for byggeriet er et meget stramt budget, kan det overvejes om udbudsformen skal være omvendt licitation, hvor de bydende giver bud med et projekt til den anførte anlægspris, udbudsformen er nærmere beskrevet i afsnit Udbudsform på side Drifts- og vedligeholdelsesbudget Det kan vælges at udarbejde et driftsbudget. Ligesom anlægsbudgettet udarbejdes driftsbudgettet i Microsoft Excel. Ved driftsbudget angives de forventede udgifter forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste og variable udgifter i en femårig periode. Beskrivelse Kloak og vandafledning Vand Varme El Samlede udgifter Faste udgifter ekskl. moms Variable udgifter ekskl. moms Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

234 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 9 Side : 32 af 39 Økonomi Dato : Rev. : Ligeledes angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering over en femårig periode. Beskrivelse Kr. ekskl. moms Terræn, belægning og beplantning Udvendig vedligeholdelse af bygningen Indvendig vedligeholdelse af bygningen Installationer Samlede udgifter For at undgå overraskelser i driften af byggeriet kan der udarbejdes et drifts- og vedligeholdelsesbudget for både forsyningen og bebyggelsen. Det er ikke sikkert, at der i programmeringen kan udarbejdes et rigtigt drifts- og vedligeholdelsesbudget som kan overholdes i driften. Budgettet skal derfor revideres i forbindelse med projekteringen, således at når byggeriet tages i brug er budgettet udarbejdet på baggrund af de rigtige data. Ligesom for anlægsbudgettet skal der tages højde for nutidsværdien af drifts- og vedligeholdelsesudgifter når byggeriet tages i brug. 9.3 Totaløkonomi Hvis det ønskes, at der skal udarbejdes et totaløkonomisk overslag for byggeriet, skal dette beskrives her. Der er på forhånd lavet flere forskellige regneark der behandler totaløkonomien, men ikke en de facto standard. Derfor skal det undersøges hvilket totaløkonomiprogram der bedst egner sig til dette projekt. Det totaløkonomiske budget angives som et budget lignende budgetter herover. Et totaløkonomisk overslag af byggeriet kan hjælpe bygherren til at bestemme årsomkostninger for byggeriet og levetidsomkostningerne. Det totaløkonomiske overslag kan normalt ikke bestemmes i programmeringen. Derfor bør byggeprogrammet indeholde krav til det totaløkonomiske overslag, der beregnes i forbindelse med projekteringen. Der findes flere forskellige beregningsprogrammer til totaløkonomien, hvert program har sine fokusområder, og der bør i programmeringen tages stilling til hvilket beregningsprogram der skal benyttes. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

235 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 10 Side : 33 af 39 Tid Dato : Rev. : 10 Tid 10.1 Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeriet, med angivelse af overordnede perioder og milepæle. Husk at vurdere risikoen for forsinkelser i de forskellige arbejder i tidsplanlægningen. På figuren er vist et eksempel på en tidsplan med angivelse af tidsforbrug til programmering, projektering, myndighedsgodkendelse, udførelse og indflytning. Tidsplanen er udarbejdet i Microsoft Project, og kan ændres ved at dobbeltklikke på figuren. Der skal udarbejdes en tidsplan for byggeprocessen, denne tidsplan skal som minimum indeholde krav om start på byggeriet og tidspunkt for ibrugtagelse. Tidsplanen bør udføres som et Gantt diagram, vist herover. Dette er en de facto standard for alle tidsplaner benyttet i byggeprocessen. Den tidsplan der udarbejdes i programmeringen kan indeholde krav til længden af faserne i byggeprocessen, det vil sige at der også tages stilling til hvor lang tid de projekterende skal have til at udarbejde udbudsmaterialet og hovedprojektet. Tidsplanen skal koordineres med valget af udbudsgrundlag og entrepriseform, det vil sige at hvis det ønskes at entreprenøren skal inddrages i projekteringen, nytter det ikke at afholde licitationen efter projekteringen og så videre. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

236 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 11 Side : 34 af 39 Drift og vedligeholdelse Dato : Rev. : 11 Drift og vedligeholdelse 11.1 Plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Der angives her en plan for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen. Indeholdende de punkter/områder som de projekterende og udførende skal medtage i deres drifts- og vedligeholdelsesvejledning. Ligeledes kan det angives om drifts- og vedligeholdelsesvejledningen eksempelvis skal være digitalt eller som en mappe. Herunder er angivet nogle punkter der kan medtages i en drifts- og vedligeholdelsesvejledning: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. For at sikre den bedste drift og vedligeholdelse af byggeriet, skal de projekterende og de udførende udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for byggeriet og dennes installationer. For at denne vejledning kan udføres specifikt til det aktuelle byggeri skal der opstilles krav og ønsker til, hvad vejledningen skal indeholde og omhandle. Nogle af de projekterende har paradigmer til driftsog vedligeholdelsesvejledninger, derfor bør dette undersøges hos de valgte rådgivere. Kravene til drifts- og vedligeholdelsesvejledningen kan også være, at denne skal være en integreret del af projektmaterialet. Hvis der eksempelvis benyttes OOP 1 kan der i en tilknyttet database være en drifts- og vedligeholdelsesvejledning til hvert objekt i byggeriet. Det kan også stilles krav til, at der i drifts- og vedligeholdelsesvejledningen er indarbejdet et overslag på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, som kan benyttes i drifts- og vedligeholdelsesbudgettet i afsnit 9.2 Drifts- og vedligeholdelsesbudget på side OOP:ObjektOrienteretProjektering Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

237 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 35 af 39 Referenceliste Dato : Rev. : 12 Referenceliste Der er i denne vejledning benyttet følgende referencer: [1] Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Bascon Vejle Amt Bygningsafdeling, 2004 [2] Bygherrevejledning Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 [3] Valg af tilbud Mogens Høgsted Ingeniøren bøger, 2003 ISBN: Litteratur I vejledninger henviser der til følgende litteratur: DS håndbog 105 Udearealer for alle, DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling, DS 3028 Tilgængelighed for alle. Hæfte 5: Tilgængelighed udendørs Bygningsnære omgivelser samt veje, fortove og øvrige fodgængerarealer, udgivet af Dansk Blindesamfund. Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter, Miljøstyrelsen. Radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave SBI-anvisning 146, Køkkener for Bevægelseshæmmede. SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation. SBI-rapport nr. 200, Kontormiljø og skærmarbejde: Indeklima. BPS-publikation 121, Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 129, Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer. Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6, Sundhedstryelsen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

238 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 36 af 39 Referenceliste Dato : Rev. : 12.2 Internetlink Oversigt over relevante internetsider, der kan benyttes til udarbejdelsen af byggeprogrammet. Arbejdstilsynet BAT-kartellet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet BrancheArbejdsmiljøRåd Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Byggecentrum Byggematerialeindustrien Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet, Samarbejde - BIPS Byggeriets Evaluerings Center - BEC Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Byggeteknisk Erfaringsformidling Byggevarepriser Bygherreforeningen i Danmark - BID Danmarks Statistik Dansk Byggeri Dansk Center for Byøkologi Dansk Center for Tilgængelighed Dansk Facilities Management - netværk Dansk Standard Akademisk Arkitektforening Den danske Landinspektørforening Det Centrale Handicapråd Erhvervs- og Boligstyrelsen EU-udbud, Simap Foreningen af Rådgivende Ingeniører - F.R.I Forsvarets Bygningstjeneste Håndværksrådet Ingeniorforeningen i Danmark - IDA Klagenævnet for Udbud Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

239 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 37 af 39 Referenceliste Dato : Rev. : Konkurrencestyrelsen Kulturarvsstyrelsen Lean Construction DK Miljøteknisk Brancheforening Murerfagets Oplysningsråd PAR-F.R.I Rådet Praktiserende Arkitekters Råd - PAR Praktiserende Landskabsarkitekters Råd - PLR Retsinformation Slots- og Ejendomsstyrelsen - SES Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Tagpapbranchens Oplysningsråd TOR Tekniq, installatørernes organisation Teknologisk Institut Træbranchens Oplysningsråd Udbudsportalen Vinter konsulenterne for bygge og anlæg Lovgivning Oversigt over relevant lovgivning, alt kan findes på retsinformation. Love Lov om statens byggevirksomhed m.v. (Statsbyggeloven), nr. 228 af 19. maj 1971 Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love, nr af 21. december 1994, jf. lbk. nr. 336 af 13. maj Lov om arbejdsmiljø, jf. lbk. nr. 784 af 11. april Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), nr. 450 af 7. juni 2001 Aktstykke 331 (SEA-reformen) af 24. august Bekendtgørelser Bekendtgørelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri, nr. 463 af 15. juni 1992, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om 5-års eftersyn i det statslige byggeri, nr. 684 af 20. juli 1994, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden, nr. 728 af 5. september 1995, Bygge- og Boligstyrelsen. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

240 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 38 af 39 Referenceliste Dato : Rev. : Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger, nr. 282 af 18. april 1997, Bygge- og Boligstyrelsen. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, nr. 202 af 23. marts 2000, By- og Boligministeriet. Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, nr. 574 af 21. juni 2001, Arbejdsministeriet. Bekendtgørelse om bygherrens pligter, nr. 576 af 21. juni 2001, Arbejdsministeriet. Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589 af 22. juni 2001, Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsbekendtgørelsen), nr. 595 af 9. juli 2002, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal, nr af 17. december 2004, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Cirkulærer Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede (Handicapcirkulæret), nr. 49 af 23. marts 1972, Boligministeriet. Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v., nr af 17. februar 2004, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Cirkulære om gennemførelse af statslige byggearbejder, nr af 15. december 2003, Finansministeriet. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder mv., nr. 174 af 10. oktober 1991, Bygge- og Boligstyrelsen. Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, nr. 25 af 7. februar 1995, Miljø- og Energiministeriet. Cirkulære om vedligehold af statens bygninger, nr. 160 af 10. december 2002, Finansministeriet. Cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver, nr. 159 af 17. december 2002, Finansministeriet. Cirkulære om selvforsikring i statens, nr af 22. marts 2004, Finansministeriet. Vejledninger Vejledning om pris og tid 1993, nr. 65 af 29. april 1993, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed af Bygge- og Boligstyrelsen, januar 1994, nr. 22 af 31. januar Vejledning om vinterbyggeri, nr af 31. oktober 1995, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, nr af 1. maj 2001, By- og Boligministeriet. Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed, oktober 2001, By- og Boligministeriet. Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

241 Bygherre Byggesagens navn Byggeprogram Kapitel : 12 Side : 39 af 39 Referenceliste Dato : Rev. : Vejledning om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed, 2002, Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg. Vejledning til tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen, 2002, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udbudsregler - EU s udbudsdirektiver, vejledning, februar 1998, Konkurrencestyrelsen. Vejledning om støttet byggeri, logistik i udførelsen af byggeriet, 18. august 2003, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Forskrifter og bestemmelser i øvrigt Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89). Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). General Conditions for the provision of works and supplies within building and engineering (AB 92, engelsk version) Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93). General Conditions for turnkey contracts (ABT 93, engelsk version). Bygningsreglement 1995 (BR 95), nr af 13. februar 1995 med senere ændringer (tillæg 1-5) Direktiver Tjenesteydelsesdirektivet (TYD) (Rådets dir. nr. 92/50/EØF af 18. juni 1992, som ændret ved Rådets dir. nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997 og Kommissionens dir. nr. 2001/78/EF af ). Bygge- og anlægsdirektivet (BAD) (Rådets dir. nr. 93/37/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Rådets dir. 97/52/EF af 13. oktober 1997) Vareindkøbsdirektivet (VAD) (Rådets dir. nr. 93/36/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets dir. nr. 97/52/ EF af 13. oktober 1997 og Kommissionens dir. nr. 2001/78/EF af 13. september 2001) Forsyningsvirksomhedsdirektivet (FSVD) (Rådets dir. nr. 93/38/EØF af 14. juni 1993, som ændret ved Rådets dir. nr. 98/4/EF af 16. februar 1998) Jens Damgaard Nielsen Januar 2004

242

243 Forberedelse fremmer processen I dette appendiks er vejledningen til Standard for byggeprogram gengivet, vejledningen er også vedlagt denne rapport som en selvstædig rapport. O.1 Forord...2 O.2 Programfase...2 O.2.1 Programoplæg...2 O.2.2 Programleder...2 O.2.3 Plan for kvalitet, miljø og drift...3 O.2.4 Forudsætninger for byggeriet...3 O.2.5 Tidsplan...4 O.3 Forslags- og projekteringsfaser...4 O.3.6 Forståelse af program...4 O.3.7 Erfaringsudveksling...4 O.3.8 Videreformidling...5 O.4 Valg af entreprise- og udbudsform...5 O.4.1 Entrepriseform...5 O.4.2 Udbud...6 O.5 Møder i processen...7 O.5.1 Projekteringsmøder...7 O.5.2 Projektgennemgangsmøder...8 O.5.3 Bygge- og entreprenørmøder...8 O.5.4 Procesmøder...9 O.6 De syv strømme...9 O.6.1 Udførelsen...9 O.6.2 Projekteringen...10

244 O.1 Forord O.1 Forord Formålet med denne folder at give aktørerne i byggeprocessen mulighederne til at forbedre deres arbejder. Derfor er udgangspunktet for folderen, at denne giver læseren en mulighed for, at forbedres hans arbejdsområder. Fail to prepare is to prepare to fail Folderen skal fungere som opslagsværk, hvor der hurtigt kan opnås et overblik over hvilke områder fasens opgaver indebære. Ligesom der i folderen gives en indledning til Lean Construction konceptet, samt nogle råd og anbefalinger til valget af entreprise- og udbudsform. O.2 Programfase I programmeringen af byggeprogrammet skal der gøres en række overvejelser, og træffes en række beslutninger, der er styrende for projekteringen og udførelsen af byggeriet. Det er derfor vigtigt at aktørerne i programmeringen, har de bedste muligheder for at udføre deres opgaver. I dette afsnit beskrives nogle af de opgaver der skal gøres i forbindelse med programmeringen. O.2.1 Programoplæg Programoplægget kan benyttes til at få overblik over, hvad de fremtidige bruger af byggeriet forventer og ønsker af byggeriet. Ligesom der kan sættes rammer for hvor stort et anlægsbeløb der skal budgetteres med. Brugerinddragelse For at byggeriet bliver indrettet optimalt bør brugerne af byggeriet inddrages i programmeringen. På denne måde kan det anskueliggøres hvilke forventninger og ønsker brugerne har til byggeriet. Det kan anbefales, at hver brugergruppe udarbejder et oplæg til hvilke krav og ønsker de har til byggeriet, for at deres funktion kan udføres. Økonomiplanlægning Når det skal bestemmes hvor meget og hvordan byggeriet skal finansieres, bør byggeriets totaløkonomiske sum tages i betragtning. Det anbefales derfor, at det overvejes hvilke kriterier som den totaløkonomiske beregning skal omhandle, såsom anlægs sum, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og de samlede årsomkostningerne. Projektets totaløkonomi kan ikke bestemmes i programmeringen. Totaløkonomier opstilles løbende med den øvrige byggeproces. I programmeringen bør der tages stilling til hvor stort et anlægs- og drifts- og vedligeholdelsesbudget der ønskes for projektet. Begge typer budgetter kan ikke fastlægges fuldstændigt, idet der løbende i et projekt vil forekomme uforudsete udgifter, ændringer i projektet med mere. Der skal i undersøgelsen af finansieringsmulighederne undersøges hvilke muligheder der er for finansiering af ekstra omkostninger. O.2.2 Programleder Til udarbejdelsen af byggeprogrammet bør der udpeges en programleder, som har ansvaret for udarbejdelse og koordinering af programmeringen. Programlederen kan være intern udpeget, eller der kan entreres en ekstern programleder. Er der ikke hos bygherren kompetence til at udarbejde byggeprogrammet anbefales det, at entrere en ekstern rådgiver. 2

245 O Forberedelse Fremmer Processen Det er programlederen, der skal sørge for, at alle brugergrupper er inddraget i programmeringen, og at gruppernes krav og ønsker indflettes i byggeprogrammet. Programlederen skal ligeledes sørge for at bygherrens visioner omkring byggeriet formidles til de projekterende, således at alle krav opfyldes og ønskerne forsøges opfyldt. Programlederen har også ansvaret for, at alle forudsætninger for byggeriet er opfyldt, såsom at der er indhentet de nødvendige tilladelser og dispensationer. Programlederens opgaver indeholder også, at denne skal lede udarbejdelsen af budgetterne, tidsplanen og planerne for kvalitet, miljø og drift, samt at disse overholdes i den resterende del af byggeprocessen. O.2.3 Plan for kvalitet, miljø og drift For at får den bedste udnyttelse af byggeriet, bør der opstilles krav til, hvilke krav der skal stilles til de projekterendes og udførendes kvalitetssikring af deres arbejde. Planen kan indeholde krav om håndtering og organisering af arbejdet, kvalifikationer, miljørigtige arbejdsgange og materialer, vedligeholdelsesmidler med mere. Det kan anbefales at kvalitetsplanen som minimum indeholder følgende punkter: organisation af entreprisen, dokumentstyring, styring af indkøb, kvalifikationer, procesgranskning, kontrolplaner o krav til materiale-, modtage-, proces- og slutkontrol, krav til underentreprenører og leverandører, håndtering af fejl og mangler og håndtering af afvigelser fra projektmaterialet. Det kan anbefales at miljøplanen som minimum omhandler følgende punkter: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø Det kan anbefales at planen for drifts- og vedligeholdelsesvejledningen som minimum omhandler følgende punkter: krav til omfanget af vejledningen, krav om at vejledningen er en integreret del af projektmaterialet og krav om at vedligeholdelsen skal foretages miljørigtig. O.2.4 Forudsætninger for byggeriet I programmeringen skal alle forudsætninger for byggeriet undersøges og angives, det vil sige byggeriets lovgrundlag, by- og lokalplansforhold, forsyningsforhold, grundforhold med mere. Følgende myndigheder og styrelser bør undersøges: Den lokale kommune og amt Arbejdstilsynet Fredningsnævnet Levnedsmiddel- og miljøkontrollen 3

246 O.3 Forslags- og projekteringsfaser Brandmyndighederne Danmarks Naturfredningsforening Skov og Naturstyrelsen O.2.5 Tidsplan I programmeringen skal der udarbejdes en tidsplan med angivelse af overordnede perioder og milepæle. På figuren herunder er der givet et bud på hvilke punkter tidsplanen kan indeholde. Som minimum bør tidsplanen indeholde angivelse af projekterings- og byggestart og tidspunkt for ibrugtagelse. O.3 Forslags- og projekteringsfaser I forslags- og projekteringsfaserne er der tre overordnede områder, hvor de projekterendes opgaver kan forbedres. Områderne er vedrørende forståelsen af byggeprogrammet, erfaringsudveksling og videreformidlingen af projektmateriale og informationer. O.3.6 Forståelse af program Før der begyndes på at udarbejde forslag og projekter, skal det sikres at alle involverede har forstået bygherrens krav, ønsker og visioner med projektet. Det gælder for alle medvirkendes arbejdsområder, at ingen bør påbegynde en opgave før denne kender opgavens succeskriterium. Det skal ligeledes sikre, at der ikke påbegyndes et arbejde, der kan være i strid med hensigterne med en anden projekterendes arbejde. Det er derfor vigtigt når en opgave begyndes, at de tidligere udarbejdede forslag eller projekter gennemgås, for at fastlægge ideerne og visionerne med projektet. O.3.7 Erfaringsudveksling Der kan forekomme fejl eller problemområder i projektmaterialet, som kunne have været undgået, hvis der løbende i processen var blevet gennemført erfaringsudvekslinger. Disse erfaringsudvekslinger kan foretages i forbindelse med projekteringsmøderne og projektgranskningen. Der bør dog kun afholdes erfaringsudveksling når behovet viser sig, så møder og lignende ikke skal blive for lange og irrelevante for de medvirkende. Efter projektets afslutning bør der afholdes en erfaringsopsamling med deltagelse af alle involverede i byggeprocessen, for på denne at få udvekslet erfaringer på tværs af faggrænser. Denne erfaringsopsamling må dog ikke udvikle sig til en diskussion om 4

247 O Forberedelse Fremmer Processen hvem der har skylden for, at enten projektet eller en del af projektet ikke forløb som forventet. Den kritik, der skal udveksles på mødet, skal være konstruktiv, således at kritikken kan tages til efterretning og eventuelt benyttes fremover. O.3.8 Videreformidling Videreformidlingen af informationer mellem aktørerne i byggeprocessen kan forårsage komplikationer, idet det kan forekomme at en part ikke modtager information og dermed arbejder ud fra gammelt projektmateriale. Laves der en ændring i projektet, der har indflydelse på de øvrige projekterende, kan det medføre, at der i udførelsen vil opstå en konflikt. Dette vil ofte være behæftet med en ekstra omkostning for bygherren. Et andet eksempel er, at det reviderede projektmateriale ikke bliver formidlet videre til alle de respektive underentreprenører, dermed arbejdes der efter forældede tegninger og beskrivelser. Dette vil ligeledes kunne forårsage en konflikt, der vil medfører ekstra omkostninger for en part. En måde hvorpå risikoen for svigt i videreformidlingen er, at der benyttes projektwebs som formidlingssystem. Når der uploades en information, eksempelvis en revideret tegning, gives der besked til de relevante aktører om, at der er sket en ændring der vedkommer ham. O.4 Valg af entreprise- og udbudsform O.4.1 Entrepriseform Der er ikke en entrepriseform, der kan anbefales til alle byggeprojekter. Valget af entrepriseform afhænger meget af, hvad der ønskes af byggeprojektet. Der gives herunder anbefalinger til, hvilke byggeprojekter de fire entrepriseformer egner sig bedst til. Totalentreprise Totalentreprise egner sig godt til de entrepriser, hvor bygherren ønsker kun at have kontrakt med en part, og dermed lade denne udvikle, projektere og udføre projektet efter byggeprogrammet. Bygherren skal dermed kun forhandle med en entreprenør og ingen rådgiver, det kan dog anbefales at bygherren entrerer en bygherrerådgiver til at hjælpe bygherren med dennes administrative opgaver. Ved byggeprojekter, hvor bygherren/brugeren ønsker at vælge mellem flere forskellige byggeprojekter, anbefales det at benytte totalentreprise. Det vil sige at totalentreprenørerne skal give tilbud med et dispositionsforslag, på baggrund af byggeprogrammet eller et programoplæg. Fordelen er her, at bygherren/brugerne har flere forskellige projekter at vælge mellem, og vil derfor kunne få det byggeprojekt, som de mener bedst repræsenterer bygherren/brugerne. Dette kan også opnås ved andre entrepriseformer, hvis der afholdes en rådgiverkonkurrence. Ved de byggeprojekter, hvor brugerne ikke ønsker at være bygherrer, men kun vil være lejer af byggeriet i X antal år, kan det anbefales at benytte totalentreprise. Her vil totalentreprenøren skulle finde en bygherre, der ønsker at finansiere byggeriet for derefter at leje byggeriet til brugerne. 5

248 O.4 Valg af entreprise- og udbudsform Hoved- og storentreprise Hoved- og storentreprise er velegnet til de byggeprojekter, hvor bygherren ønsker at have uafhængige rådgivere, som ikke er kontraktligt forbundet med entreprenøren. Samtidig ønskes det, at benytte entreprenørernes erfaringer vedrørende byggestyring. Hvis der eksempelvis er en stor installationsentreprise eller lignende, kan storentreprise benyttes. Det skal dog her sikres, at rådgiverne har erfaring til at koordinere samarbejdet mellem to storentreprenører. Hvis dette ikke kan opfyldes, anbefales der hovedentreprise. Fagentreprise Hvis bygherren ikke ønsker, at entreprenørernes erfaringer skal drages til nytte i projekteringen, og der kun skal konkurreres mellem fagentreprenørerne på prisen af entrepriserne, kan fagentreprise benyttes. Det er dog en forudsætning, at rådgiverne kan styre og koordinere byggeriet. Ellers kan det forekomme, at anlægssummen bliver væsentligt dyrere end først antaget, og dyrere end hvis de havde benyttet total- eller hovedentreprise. Det anbefales ikke at benytte fagentreprise ved byggeprojekter, der involverer mange forskellige entrepriser. Ved tidspressede byggeprojekter og ved projekter, der kræver meget byggestyring. O.4.2 Udbud Udbudet af byggeopgaven i licitation til de bydende entreprenører, afhænger ikke kun af entrepriseformen, men også af i hvilket omfang det ønskes, at entreprenøren/entreprenørerne skal medvirke i projekteringen. Udbudsform Valget af udbudsform afhænger blandt andet af, hvilken entrepriseform der vælges og udbudsgrundlaget. Generelt anbefales der en begrænset licitation efter prækvalifikation til total-, hoved- og storentrepriser. Hvis bygherren ved en totalentreprise ønsker, at tilbudene skal holdes indenfor et fastlagt anlægsbudget, kan omvendt licitation benyttes, hvor bygherren har fastlagt en anlægspris i udbudsmaterialet. Hvis der ønskes en fagentreprise kan en offentlig licitation benyttes, idet dette typisk giver de billigste entreprisetilbud. Generelt anbefales det, at udbudsformen er begrænset licitation efter prækvalifikation, idet der her i prækvalifikationen kan frasorteres de entreprenører, hvor det vurderes at de ikke kan udføre opgaven tilstrækkelig. Der bør ikke i udbudsmaterialet fastsættes en anlægspris, med mindre udbudsformen er omvendt licitation, idet dette vil kunne frasortere projekter, hvor der tilbydes en unik men dyrere løsning. Udbudsgrundlag Ligesom ved valget af udbudsform, afhænger valget af udbudsgrundlag af hvilken entrepriseform og udbudsform der vælges. Ved entrepriser, hvor det ikke ønskes at inddrage entreprenørernes erfaringer i projekteringen, anbefales det at udbudsgrundlaget er for- eller hovedprojektet. Ved et tidligt udbud anbefales det at benytte enten byggeprogrammet eller dispositionsforslaget som udbudsgrundlag. Generelt anbefales det at benytte tidligt udbud, idet dette ofte vil give et billigere og mere gennemført projekt, ligesom der på et tidligt tidspunkt kan skabes enighed om forventningerne til projektet. 6

249 O Forberedelse Fremmer Processen Udvælgelses- og tildelingskriterier Det anbefales, at der benyttes prækvalifikation ved alle former for licitation. Udvælgelseskriterierne i forbindelse med prækvalifikationen bør være følgende: Økonomi ansøgerens omsætning bør mindst være fire gange så stor som entreprisesummen. Ressourcer entreprenøren skal kunne dokumentere, at denne har eller kan skaffe de nødvendige ressourcer til entreprisens udførelse. Referencer entreprenøren skal have de nødvendige referencer fra tidligere entrepriser, der er sammenlignelig med den aktuelle entreprise. Kvalitetsstyringssystem entreprenøren skal have et kvalitetsstyringssystem, der sikrer en acceptabel kvalitetssikring og niveau. Det anbefales, at der til alle entrepriseformer, på nær fagentreprise, og ved tidligt udbud, benyttes tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Hvilke kriterier der skal vægtes og hvorledes disse skal vægtes, afhænger af hvorledes bygherren ønsker disse vægtet. Tildelingskriteriet billigste pris bør kun anvendes i sent udbud, og ved de entrepriser hvor der ikke ønskes forslag til alternative løsninger. Det anbefales dog ikke at benytte billigste pris som tildelingskriterium, idet det kan risikeres at den billigste bydende ikke har givet et realistisk tilbud. O.5 Møder i processen Mødevirksomheden i byggeprocessen indebærer ofte, at der bruges tid på oplysninger, der ikke er relevante for enten mødet eller alle mødedeltagere. Mødeforberedelsen og mødeledelsen hos mødedeltagerne kan forbedres, så det undgås at møderne trækker ud. Mødeforberedelse: Mødelederen o fast dagsorden for alle gennemgående møder projektgennemgangsmøder byggemøder procesmøder o udvælgelse af mødedeltager Mødedeltager o projektgennemgangsmøder afklaringer af uafklarede områder i projektmaterialet o øvrige møder opdater tidsplaner opdater bemandingsplan opdater staderapporter opdater byggepladsplan projektafklaringer økonomiafklaringer O.5.1 Projekteringsmøder Projekteringsmøderne har til formål: erfaringsudveksling at få løst projekteringsmæssige forhold 7

250 O.5 Møder i processen Mødedeltagerne er: projekteringslederen relevante ingeniører arkitekterne eventuel landskabsarkitekt O.5.2 Projektgennemgangsmøder Projektgennemgangsmøderne har til formål: at få udnyttet entreprenørens udførelsesmæssige sagkundskab. at få afdækket eventuelle forhold, som kan føre til svigt, eller som er særligt risikofyldte eller vanskelige at udføre. at få løst projektmæssige forståelsesproblemer. at få drøftet og eventuelt justeret kontrolplan. at gennemgå Plan for Sikkerhed og Sundhed. at afdække miljømæssige belastninger. Mødedeltagerne er: byggeledelsen. repræsentant fra de projekterende. hovedentreprenør/fagentreprenører. O.5.3 Bygge- og entreprenørmøder Bygge- og entreprenørmøder har til formål: at afdække byggepladsforholdene at afdække arbejdets stade at behandle tidsplanen og eventuelle forsinkelser at afdække eventuelle projekt- og økonomiforhold Mødedeltagerne er: byggeledelsen entreprenørerne eventuelt projekterende, hvis der skal afklares områder hvor deres viden er påkrævet. Bygge- og entreprenørmøderne kan have følgende dagsorden: godkendelse af sidste referat bemanding og materiel arbejdets stade/arbejder i perioden til næste byggemøde vejrligsdage/spilddage og vinter-/vejrligsforanstaltninger tidsplan myndigheder projektforhold byggepladsforhold/sikkerhed og sundhed kvalitetssikring økonomi eventuelt 8

251 O Forberedelse Fremmer Processen Inden mødet bør mødedeltagerne have forberedt alle punkter på dagsordenen. Det skal vurderes om eventuelle projekt- og økonomiforhold vedrører alle mødedeltagerne, hvis dette ikke er tilfældet skal projekt- og økonomiforholdene afholdes separat for bygge- og entreprenørmødet. O.5.4 Procesmøder Procesmøderne har til formål: at behandle de syv strømme. byggepladsplanlægning logistikstyring af leverancer O.6 De syv strømme En af grundstenene i Lean Construction er, at en aktivitet skal være sund for at den kan udføres. For at en aktivitet er sund skal syv punkter være opfyldt. På figuren herunder er de punkter/strømme der alle skal være opfyldt for at aktiviteten er sund. De syv strømme kan opdeles i tre hovedstrømme, indre-, ydre- og ressource strømme. Indre strømme 1. Der skal være den nødvendige plads til at udføre arbejdet. 2. De foregående arbejder skal være afsluttet. Ydre strømme 3. De ydre omstædigheder skal være i orden. Ressource strømme 4. Materiellet skal være til stede. 5. Materialerne skal være til stede. 6. Mandskabet skal være til stede. 7. Informationerne i form af tegninger og beskrivelser skal foreligge. O.6.1 Udførelsen De indre strømme beror i at den foregående aktivitet skal være afsluttet før den næste opstartes, herunder gælder også en eventuel udtørringsperiode af beton/mørtel. Ligesom det også gælder, at der på byggepladsen skal være den nødvendige plads for aktivitetens udførelse. Dette gælder også at der skal være plads til, at de nødvendige ressourcer kan tilføres pladsen, og fra pladsen i form af affald. De ydre strømme beror i, at alle de forhold der ikke direkte kan påvirkes af den udførende skal være i orden. Dette kan eksempelvis være vejrliget, bygherrebeslutning, projektændringer, myndigheds-godkendelser med mere. Ressourcestrømmene omhandler de ressourcer, der er nødvendige for, at aktivitetens udførelse skal være i orden. Det vil sige at entreprenøren skal have modtaget 9

252 O.6 De syv strømme materialerne for opgavens udførelse. Entreprenøren skal have fremskaffet det nødvendige materiel. Mandskabet skal være til stede og have de rette kvalifikationer. Den sidste ressourcestrøm er entreprenøren, som skal have modtaget de rigtige informationer i form af tegninger og beskrivelser. Hvis blot en af disse strømme ikke er opfyldt, er aktiviteten ikke sund, og derfor kan den ikke udføres korrekt. I forbindelse med byggeriets udførelse, bør der afholdes ugentlige procesmøder hvor det sikres, at alle aktører kan opfylde de syv strømme for den kommende uge. Hvis der skulle forekomme en forhindring i opfyldelsen af de syv strømme, skal dette bekendtgøres, således at forhindringen kan afhjælpes og aktiviteten blive sund. For at hjælpe til planlægningen af aktiviteter, kan der benyttes en procesplan, med angivelse af hvilke aktiviteter der skal udføres i de næste to uger. Ved brugen af procesplanen bør eventuelle forhindringer for de kommende aktiviteter fremstå, således at forhindringen kan behandles og forhåbentlig fjernes inden aktiviteten opstartes. Ligeledes kan der bruges en PPU (Procent Planlagt Udført)-indikator til opfølgning af stadet af de udførte aktiviteter. Hvis aktiviteten ikke er udført, kan der på PPU skemaet angives begrundelsen for, at aktiviteten ikke er udført, med en angivelse af hvilken strøm der ikke har været opfyldt. O.6.2 Projekteringen Det er ikke kun i udførelsesfasen, at de syv strømme kan benyttes som et styringsredskab. De projekterendes aktiviteter bør også følge tankegangen med sunde aktiviteter. Der benyttes de samme strømme, som var gældende for udførelsen, hvor de indre strømme handler om, at de projekterende skal have plads til at kunne udføre aktiviteten, både den fysiske og tidsmæssige plads til aktiviteten. Ligeledes skal de aktiviteter der er gået forud for aktiviteten være afsluttet. På denne måde minimeres risikoen for at ændringer ikke medtages. De ydre strømme beror i, at alle de forhold der ikke direkte påvirkes af den projekterende skal være i orden. Dette kan eksempelvis være bygherrebeslutning, projektændringer fra medprojekterende og myndighedsgodkendelser med mere. Ressource strømmene handler om, at de ressourcer der er nødvendige for aktivitetens udførelse skal være i orden. Det vil sige at rådgiveren skal have modtaget materialerne for opgavens udførelse. Dette kan eksempelvis være projektmateriale fra øvrige projekterende. Rådgiverne skal have fremskaffet det nødvendige materiel eksempelvis i form af de nødvendige CAD tegneprogrammer eller simuleringsprogrammer, samt at det nødvendige mandskab skal være til stede og have de rette kvalifikationer. Den sidste ressourcestrøm er, at rådgiveren skal have modtaget de rigtige informationer fra byggeprogrammet. Ligesom for de udførende skal alle syv strømme være opfyldt for at aktiviteten er sund. I forbindelse med projekteringsmøderne kan det sikres, at alle projekterende har sunde aktiviteter, ellers er det de enkelte projekterendes ansvar, at sikre han har de nødvendige forhold til at opgaven kan udføres. 10

253 Bilag 1 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt

254

255 Standardbyggeprogram fra Vejle Amt I dette bilag er vedlagt det standardbyggeprogram fra Vejle Amt, der benyttes i dette projekt

256

257 VEJLEAMT BYGNINGSAFDELINGEN Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag 4. udgave November 2001 Revideret

258 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Indholdsfortegnelse Ejendommens eller projektets navn Side 1 0 Vejledning Generel beskrivelse Institutionen Brugere Målsætning Personantal Overordnede ønsker Eventuelle om- og tilbygninger i eksisterende bygninger Generelle specielle bygningsmæssige krav Projektgruppe Overordnede arealkrav Budgetramme Stamoplysninger Beliggenhed Arealforhold Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Bygningsmyndighed Andre myndigheder Forsyningsmæssige forhold Varme Vand Elforsyning Kloak Telefon Antenne Grundforhold Servitutoplysninger Funderingsforhold Forurening Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Funktionelle krav Disponering af byggegrunden Terræn og haveanlæg Adgangsveje Parkering Disponering af bygninger Bascon 2001 Revideret

259 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 2 Ejendommens eller projektets navn Rumoversigt Tilgængelighed for handicappede Teknikrum Adgang til installationer Vådrum Loft og skunkrum Lydkrav Miljørigtig projektering Miljøprogram Miljøplan Rengøring Arbejdsmiljø Indeklima Temperaturforhold Træk Luftfugtighed Luftkvalitet Statisk elektricitet Lys Tekniske krav (0) Generelt (01) Projektmateriale (02) Kvalitet (04) Fugtisolering (05) Udtørring (1) Bygningsbasis (10) Jordbundsforhold (12) Fundamenter (13) Terrændæk (2) Primære bygningsdele (21) Ydervægge (22) Indervægge (23) Dæk (24) Trapper og ramper (26) Altaner (27) Tage (28) Øvrige primære bygningsdele (3) Kompletterende bygningsdele (31) Ydervægge, komplettering (32) Indervægge, komplettering (33) Dæk, komplettering (34) Trapper, komplettering Bascon Revideret

260 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side (35) Lofter, komplettering (36) Altankomplettering (37) Tage, komplettering (4) Overflader (40) Belægninger og beplantninger i terræn (41) Udvendige vægoverflader (42) Indvendige vægoverflader (43) Gulve, overflader (44) Trapper og ramper, overflader (45) Lofter, overflader (46) Altaner, overflader (47) Tage, overflader (5) Ventilation og VVS (50) VVS-anlæg, terræn (52) Afløb og sanitet (53) Vandinstallation i bygning (55) Køling (56) Varmeinstallation i bygning (57) Ventilationsanlæg (6) El og mekaniske anlæg (60) Elanlæg terræn (63) Lavspænding (64) Elektronik og svagstrøm (66) Transportanlæg, leverance (68) Øvrige Anlæg (7) Inventar (70) Inventar i terræn (71) Teknisk inventar (bl.a. edb-udstyr) (72) Tavler og skilte (73) Opbevaringsmøbler (74) Bordmøbler (75) Siddemøbler (76) Liggemøbler (77) Boligtekstiler og afskærmninger (78) Øvrigt inventar (8) Øvrige bygningsdele Administrative krav Overslag Totaløkonomisk beregning Fordeling på overslagsår Driftsudgifter Udbudsform EU licitation Bascon 2001 Revideret

261 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 4 Ejendommens eller projektets navn 5.5 Arbejdets videreførelse Tidsplan Litteraturhenvisninger: Bascon Revideret

262 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 5 0 Vejledning Formålet med nærværende Standardbyggeprogram er at give ensartede retningslinier for udarbejdelse af byggeprogram og dispositionsforslag ved fremtidige byggerier for Vejle Amt. Standardbyggeprogrammet skal således betragtes som et paradigma for et konkret program til en aktuel byggesag. Det konkrete program udarbejdes på basis af nærværende Standardbyggeprogram. Standardbyggeprogrammet er hovedsageligt gældende for fremtidige bygninger, som opføres for socialudvalget og undervisnings- og kulturudvalget under Vejle Amt. Standardbyggeprogrammet er således ikke beregnet til opførelse af store amtslige byggeopgaver som f.eks. sygehuse, men Vejle Amt ønsker at programmet bruges som skabelon til sådanne byggerier. Irrelevante afsnit kan i forbindelse med disse byggerier udgå, og nye afsnit, som er specielle for disse byggerier, skal tilføjes. Programmet kan desuden anvendes på andre mindre byggerier under sundhedsforvaltningen. Ligeledes kan programmet anvendes til om- og tilbygninger. Standardbyggeprogrammet sendes som Microsoft Word 97 fil (doc fil) eller papirkopi til de rådgivende arkitekter og ingeniører, der er tilknyttet den aktuelle byggesag. Standardbyggeprogrammet er opdelt i følgende hovedafsnit: 1 Generel beskrivelse, der er en viderebearbejdning af oplysninger fra programoplægget. Afsnittet beskrives på baggrund af oplæg fra forvaltningen. 2 Stamoplysninger, hvor alle generelle oplysninger om beliggenhed, arealforhold, myndigheder, forsyningsmæssige forhold og servitutter mv. beskrives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. 3 Funktionelle krav, hvor generelle kvalitets- og funktionskrav beskrives, herunder adgangsforhold, rumstørrelser og funktion, krav til indeklima, rengøringsvenlighed og energiminimering mv. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Rumoversigt udarbejdes på baggrund af oplæg fra forvaltningen 4 Tekniske krav, hvor specifikke krav til bygningsdele, overflader, installationer og inventar beskrives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Afsnittets punktnummerering er anderledes end de øvrige afsnit, idet dette afsnit - udover den automatiske nummerering - er opdelt iht. SFB systemet for bygningsdele. 5 Administrative krav, hvor økonomiske tidsmæssige oplysninger mv. angives. Afsnittet udarbejdes af de rådgivende teknikere. Bascon 2001 Revideret

263 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 6 Ejendommens eller projektets navn Standardbyggeprogrammet er udarbejdet således, at alt der er skrevet med kursiv skrift er en egentlig vejledning, der ikke skal indføres i det færdige byggeprogram for den enkelte sag. Vejle Amt ønsker, at programarbejdet færdiggøres, inden projekteringen af dispositionsforslaget påbegyndes. Overskrifter og sidedisponering, der er skrevet med normal skrift, skal altid følges. Dette gælder også afsnit, hvor indholdet er beskrevet med normal skrift. Det, som er skrevet med normal skrift, er Vejle Amts generelle krav for alle bygninger og må derfor ikke slettes. Hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt i den aktuelle byggesag, skal krav, der ikke kan opfyldes, anføres med gennemstreget skrift. Såfremt der i dette paradigma er en overskrift, som udelukkende er beskrevet med kursiv skrift, og der i det konkrete program ikke skal beskrives noget under dette punkt, kan denne overskrift fjernes uden gennemstregning. Enkelte skemaer og regneark er udført i MS Excel, og tidsplanen er udført i MS Project. Hvis det aktuelle byggeprogram udføres i MS Word, og hvis MS Excel og MS Project er installeret på pc eren, kan programmerne aktiveres ved at dobbeltklikke på objektet, eller ved at trykke på højre museknap og herefter vælge åben regneark eller åben Project-kæde. Hvis man ikke har disse programmer, må skemaerne udføres på anden vis med en tilsvarende opsætning. I MS Word kan indholdsfortegnelse og indeks redigeres automatisk ved at markere området og trykke på højre museknap og herefter vælge opdater felt. Hvis der er ændret i overskrifter eller der i øvrigt er problemer med opdateringen markeres feltet opdater alt Bascon Revideret

264 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 7 Nogle printere har en anden sideinddeling end dokumentet. Derfor skal man vælge menuen Funktioner Indstillinger fanebladet udskriv og markere felterne opdater felter og Opdater kæder : Standardbyggeprogrammet er skrevet med følgende typografi: Generel skrifttype: Overskrifter: Venstre margin Højre margin Overskrifter Times New Roman 12 pkt. Times New Roman 12 pkt. bold 5,0 cm 2,0 cm Rykkes 2,5 cm til venstre For at lette overskueligheden af hvad, der er beskrevet specielt til den aktuelle byggeri skal tekst skrevet af de projekterende skives med afvigende font f.eks. Arial Narrow. Det henstilles til de projekterende, at programmet trykkes på genbrugspapir og udføres som 2-sidet kopiering. Bascon 2001 Revideret

265 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 8 Ejendommens eller projektets navn 1 Generel beskrivelse Oplysninger fra programoplæg bearbejdes af forvaltningen og udleveres til de rådgivende teknikere som MS Word fil. 1.1 Institutionen Beskrivelse af institutionens formål, hvad der behandles for og hvordan Brugere Beskrivelse af brugernes køn aldersgrupper adfærdsmønster eventuelle handicaps eventuel kriminalitet eventuelle sygdomme Målsætning Beskrivelse af institutionens overordnede målsætning for brugerne, f.eks. tilnærmelse til en normaltilværelse, integrering osv Personantal Listning af institutionens Antal ansatte samt uddannelse eller funktion. Antal af tilknyttet personale, samt uddannelse eller funktion. Antal brugere, samt brugerbeskrivelse Overordnede ønsker Beskrivelse af overordnede krav og ønsker til bygningens udvidelsesmuligheder, materialeholdning, samt tilpasning til området, områdets natur og eventuelle eksisterende bygninger Eventuelle om- og tilbygninger i eksisterende bygninger Beskrivelse af hvordan og i hvilket omfang, eksisterende bygninger skal indgå i det færdige bygningskompleks. Angivelse af eventuelle bygninger, der skal nedrives Generelle specielle bygningsmæssige krav Der anføres hvilke specielle bygningsmæssige krav, der skal stilles til det specifikke byggeri. Ønskerne er hovedsagelig forårsaget af brugernes handicap eller adfærd og kan f.eks. være: Stålkarme omkring døre. Dørbredde større end 90 cm Bascon Revideret

266 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 9 Massive døre. Lyddøre. Anvendelse af sikkerhedsglas i vinduer, døre og rækværker. Mekanisk ventilation. Hydraulisk badekar. Skoldsikring på varmt vand. Hæve- og sænkbare vaske. Handicap køkkener. Mobile lifte til f.eks. badekar. Rumdækkende personlifte monteret i loft. Diverse alarmanlæg. (f.eks. tyverialarm, brandalarm og overfaldsalarm). Brandvarslingsanlæg. Dørautomatik. Nødstrømsanlæg, nødstrømsbatterier, nød- og panikbelysning. Kommunikationsanlæg, patientkaldeanlæg og personsøgeanlæg. Edb installation Centralt radioanlæg og TV anlæg. Lytteovervågning og TV overvågning. Gulvvarme. Elevator. Røgfri miljøer. Solvarme Med udgangspunkt i de særlige tekniske indretningers nødvendighed, kan Vejle Amt stille krav om, at der foretages bevidste og dokumenterede valg og særskilte kalkuler over omfanget heraf (med særlig motivering i funktion, holdbarhed, vedligeholdelsesvenlighed og lignende). 1.2 Projektgruppe Listning af de personer, der indgår i projektgruppen med angivelse af navn, stilling eller funktion. Desuden angives ad hoc tilknyttede personer og institutioner som f.eks. Embedslægeinstitutionen, Hjælpemiddelcentralen, Bedriftssundhedstjenesten, Blindeinstituttet, Arbejdstilsynet, sikkerhedsorganisationen og diverse brugerorganisationer. 1.3 Overordnede arealkrav Overordnede krav til bygningernes arealer og friarealer angives. 1.4 Budgetramme Angivelse af de beløb, der er afsat til opførelsen af det pågældende projekt. Bascon 2001 Revideret

267 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 10 Ejendommens eller projektets navn 2 Stamoplysninger 2.1 Beliggenhed Postadresse samt matrikelbetegnelse angives. Desuden beskrives relevante Nabobebyggelser Tilkørselsforhold Rekreative områder i nærheden Eventuelle offentlige transportmidler 2.2 Arealforhold Relevante arealforhold angives såsom: Grundareal Bebygget areal Etageareal Kælderareal Bebyggelsesprocent Evt. nuværende bebygget areal Evt. nuværende etageareal Evt. nuværende kælderareal Evt. nuværende bebyggelsesprocent Data på nuværende bygninger kan opgives af amtets bygningsafdeling. 2.3 Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Her angives hvilken kommuneplan og eventuel lokalplan, bebyggelsen er omfattet af. Der gives desuden en kort overordnet beskrivelse af hvilke bestemmelser, der giver væsentlig indflydelse på projektet, f.eks. udnyttelsesprocent, højde og afstandskrav, specielle krav til materialevalg, fredninger osv Bygningsmyndighed Angivelse af bygningsmyndighedens adresse og telefon nr. Generelt ønsker Vejle Amt, at der ikke søges dispensation fra bygningslovgivningen, men såfremt der undtagelsesvis søges dispensation, skal dette angives. Dette kan f.eks. være overordnede krav som bebyggelsesprocent, højdegrænseplan o.lign Bascon Revideret

268 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 11 Der søges dispensation for følgende: Angiv Intet eller hvad, hvorfor og hvilke bestemmelser, der skal søges dispensation for Andre myndigheder Angivelse af andre relevante myndigheders adresse og tlf. nr. samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan f.eks. være: Arbejdstilsynet Fredningsnævnet Amtskommune Levnedsmiddel- og miljøkontrollen 2.4 Forsyningsmæssige forhold Varme Tilslutningsmulighed til fjernvarmeforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives. Såfremt der ikke er fjernvarmeforsyning i området, angives energikilde Vand Tilslutningsmulighed til offentlig vandforsyning undersøges. Forsyningsselskab og tilslutningssted angives Elforsyning Tilsluttes elforsyningsselskabets net. Elforsyningsselskab og tilslutningssted angives Kloak Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig spildevandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Tilslutningsmulighed for tilslutning til offentlig regnvandsledning undersøges. Tilslutningssted angives. Eventuel alternativ bortskaffelse af overfladevand beskrives Telefon Tilsluttes telefonselskabets net. Telefonselskab og tilslutningssted angives. Bascon 2001 Revideret

269 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 12 Ejendommens eller projektets navn Antenne Tilsluttes offentligt hybridnet, lokal antenneforening eller eget antenneanlæg, i nævnte prioriteringsrækkefølge. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted angives. 2.5 Grundforhold Servitutoplysninger Der skal indhentes en tingbogsudskrift, hvis denne ikke allerede foreligger, og servitutter, der er væsentlige for bebyggelsen, skal refereres her Funderingsforhold Der skal udarbejdes en geoteknisk rapport, og de væsentligste forhold for bebyggelsen refereres. (Rapporten vedlægges som bilag). Økonomiske konsekvenser redegøres der for i afsnit Forurening Der skal normalt udarbejdes en forureningsrapport. Rapporten skal udarbejdes af specialist, som har erfaring i forureningsundersøgelser. Hvis der ikke tidligere er konstateret forurening på grunden, skal der udarbejdes en historisk redegørelse for grundens tidligere anvendelse. Redegørelsen kan ofte udleveres af Vejle Amt. På baggrund af den historiske redegørelse, skal der foretages en vurdering af, om der skal undersøges for en eventuel forurening og i bekræftende fald hvilke stoffer, der skal undersøges for. Findes der forurening på grunden, skal forslag til afværgeforanstaltninger beskrives. Hvis der er konstateret forurening på grunden, skal det vurderes, om de tidligere udførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til den fremtidige anvendelse. 2.6 Eventuelle oplysninger om eksisterende bygninger Såfremt der på grunden er eksisterende bygninger, beskrives bygningens funktion, hovedkonstruktioner, materialevalg og tilstand. Der redegøres ligeledes for eventuelle ombygninger og tilbygninger samt hvilke bygninger, der skal nedrives. Amtets bygningsafdeling kan i et vist omfang levere tegninger over amtets institutioner Bascon Revideret

270 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag 3 Funktionelle krav Ejendommens eller projektets navn Side Disponering af byggegrunden Der redegøres for hoveddisponeringen af byggegrunden, med angivelse af hvor bygninger, hovedadgangsveje, parkering og eventuelle støjvolde placeres, hensyntagen til nabobebyggelser, rekreative områder, eksisterende beplantning etc. Afhængig af institutionstype beskrives hvilke specielle tiltag, der skal foretages (f.eks. blinde, svagtseende, psykisk og fysisk handicappede eller kriminelle domsanbragte) Terræn og haveanlæg Der redegøres for hoveddisponeringen af terræn og haveanlægget, herunder beplantning, udeopholdsarealer og eventuel legeplads. Alle udendørsområder indrettes efter: DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105. DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, udgivet af Dansk Blindesamfund. DS 3028 Tilgængelighed for alle Adgangsveje Der redegøres for adgang for kørende, herunder busser og busholdeplads, eventuel brandvej og adgang for gående Parkering Parkeringspladser skal mindst have en størrelse på 2,4 x 5,0 m. Pladser til handicappede dog mindst 3,4 x 5,0 m Der angives antal af: Parkeringspladser Parkeringspladser for handicappede Cykelparkering (overdækkede og ikke overdækkede). I opgørelsen skal der oplyses både om, hvor mange pladser der anlægges og om udlagte (reserverede) pladser jf. Bygningsreglementet, seneste udgave. 3.2 Disponering af bygninger Rumoversigt Beskrivelse af samtlige lokaler, som det pågældende projekt skal omfatte med angivelse af antal og arealkrav (nettoareal). Desuden beskrives særlige krav til Bascon 2001 Revideret

271 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 14 Ejendommens eller projektets navn speciel indretning, tilknytning til andre lokaler mv. Skemaet udfyldes efter oplæg fra forvaltningen, og indsættes i skema som nedenstående eksempel. Antal Rumbetegnelse Specielle krav Nettoareal 1 Montageværksted Let adgang fra terræn, mulighed for 40 m² palleløfter 1 Metal/træværksted Let adgang fra terræn, mulighed for 40 m² transport af tunge materialer på palleløfter 1 Værkførerrum Placeres i nærhed af beskæftigelsesværksteder, 10 m² og gerne med vinduer til værkstederne. Der installeres telefon. 2 Toilet/handicaptoilet 2+5 m² 1 Lager Til opbevaring af egenproduktion og 60 m² montageprodukter. Ønskes opdelt i 2 rum, hvis dette er muligt. 1 Rengøringsrum Med udslagsvask og 1 stk. 60 cm skab 3 m² med hylder 1 Kontor Placeres centralt i bygningen, med 2 20 m² arbejdspladser (EDB) og et mødebord. 1 Kopirum Til placering af printer, fotokopimaskine 6 m² og telefax. Nettoareal i alt 189 m² Tillæg for vægge og gangarealer (normalt nettoareal x 0,3 til 0,5) 61 m² Bruttoareal i alt 250 m² Tilgængelighed for handicappede Bygningen skal indrettes, så der tages mest mulig hensyn til, at handicappede skal kunne færdes i bygningen uden hjælpere. I fælles adgangsveje kræver Vejle Amt følgende: 1. Automatiske skydedøre ved udvendige adgangsdøre. 2. Indvendige døre udføres i store bygninger som automatiske døre, der åbner ved snoretræk, og i mindre bygninger udføres dørene uden dørpumper eller med friløbs dørpumper, som kun lukker via røgdetektor. Afhængig af bygningens brug henvises til følgende publikationer: 2001 Bascon Revideret

272 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 15 Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen. Vejledning om indretning af ældreboliger udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen. Håndbog fra Ribe Amts Hjælpemiddelcentral Egnet byggeri for ældre og handicappede SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, udgivet af Dansk Blindesamfund DS 3028 Tilgængelighed for alle. Det gode badeværelse udgivet af Vejle Amt. Pjece med retningslinier for indretning af badeværelser til plejekrævende patienter på sygehusene Teknikrum Adgangsveje til teknikrum og VVS-centraler skal dimensioneres under hensyntagen til servicering og til transport af komponenter (f.eks. ved senere udskiftninger). Der skal disponeres således, at installationerne er let tilgængelige for servicering, udskiftning, vedligeholdelse m.v. og udbydes således, at der er plads til kendte og sandsynlige udvidelser Adgang til installationer Føringsveje skal disponeres således, at der er god adgang til installationer for vedligeholdelse og reparation Vådrum Brusere og lignende må ikke placeres nærmere end 1,5 m fra døre. Det skal i øvrigt iagttages, at dørene ikke må lide unødig overlast på grund af vandsprøjt Loft og skunkrum Adgang til loftsrum skal ske via let betjente lemme med folde/skydestiger, og der skal etableres gangbro frem til og rundt om tekniske installationer. Eventuelle skunkrum skal kunne inspiceres via lemme. Der skal monteres orienteringslys i både skunk og loftsrum. 3.3 Lydkrav Generelt udføres lydregulering og lydisolering svarende til BR. 95. For rum, der ikke kan sidestilles med tilsvarende rum i Bygningsreglementet, gælder at mellem alle rum, hvori der opholder sig mennesker, skal der tilvejebringes en luftlydsisolation R w på mindst 45 db (svarende til en 11 cm muret væg med puds på begge sider). Der redegøres for krav til luftlydsisolation, efterklangstid og trinlydsdæmpning i rum, der ikke er omfattet af BR. 95. Bascon 2001 Revideret

273 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 16 Ejendommens eller projektets navn Der skal angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne skal foretages af et uvildigt firma. 3.4 Miljørigtig projektering Under projekteringen tages en lang række beslutninger, som har betydning for materialevalget, udformningen, opførelsesmetoderne, driften, vedligeholdelsen og i sidste ende fjernelsen af bygningen. Dermed har projekteringen også en afgørende indflydelse på forbruget af ressourcer, sundhedseffekterne på mennesker samt belastningen af det omgivende miljø fra råstofferne udvindes til bygningen rives ned. I byggestyringsreglerne er der indarbejdet bestemmelser, som sikrer at der under projekteringen også fokuseres på miljøaspektet. Bestemmelserne er i overensstemmelse med Håndbog i miljørigtig projektering (BPS-publikation 121), der er retningsgivende for inddragelsen af miljøaspektet i amtets byggesager. Derudover henvises der til følgende litteratur: Miljørigtig projektering vejledning for bygherrer (BPS-publikation 129) Miljørigtig projektering indhentning af data fra producenter (skrevet af DTI Byggeri, BPS-centret) Vejle Amts Miljøpolitik (udleveres af forvaltningen) Bilag om miljørigtig projektering i de administrative retningslinier Eksempler på miljøprogram, miljøplan og miljøundersøgelser (udleveres ved henvendelse til Bygningsafdelingen) Det overordnede mål for miljøindsatsen er at minimere: forbruget af ressourcer sundhedseffekterne på mennesker belastningen af det omgivende miljø For at opnå dette udarbejdes der et miljøprogram og en miljøplan for byggeriet. 3.5 Miljøprogram Inddragelsen af miljøaspektet bygger på formuleringen af en række miljømål for byggeriet. Miljømålene formuleres på baggrund af den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger samt en prioritering og afgrænsning af miljøindsatsen Bascon Revideret

274 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side Kortlægning Fremgangsmåden for den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger fremgår af BPS-121, bind 1, kapitel 8. Derudover kan der hentes inspiration i BPS-121, bind 1, kapitel 2-5 og 11 samt bind 2, kapitel 7 og 8. Den overordnede kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger foretages for følgende 5 faser i byggeriets livscyklus: 1. råstofindvinding og forarbejdning 2. fremstilling af byggematerialer 3. udførelse og ændringer 4. drift og vedligehold 5. nedrivning/bortskaffelse De vigtigste resultater af kortlægningen ridses op. Eventuelt kan den samlede kortlægning vedlægges som bilag under alle omstændigheder skal kortlægningen ligge på sagen Prioritering Fremgangsmåden for prioriteringen af miljøindsatsen fremgår af BPS- 121, bind 1, kapitel 9. Derudover kan der hentes inspiration i BPS- 121, bind 1, kapitel 5 samt bind 2, kapitel 7 og 8. Med udgangspunkt i de miljøeffekter, der er en følge af byggeriets miljøpåvirkninger, foretages der en prioritering af miljøindsatsen. De vigtigste resultater af prioriteringen ridses op. Eventuelt kan den samlede prioritering vedlægges som bilag under alle omstændigheder skal prioriteringen ligge på sagen. Prioriteringen viser de miljøaspekter der bør arbejdes videre med. Blandt disse foretages der en yderligere afgrænsning, som danner det endelige grundlag for opstillingen af miljømålene for byggeriet. Afgrænsningen beskrives. Afgrænsningen blandt de miljøaspekter, der er udpeget på baggrund af prioriteringen, skal foretages af den arbejdsgruppe, der udarbejder byggeprogrammet. Det er ikke påkrævet at foretage en afgrænsning Miljømål Nedenstående liste indeholder de miljømål, der altid bør gælde for amtets byggerier. Denne liste suppleres med udgangspunkt i afgrænsningen blandt de miljøaspekter, der er udpeget ved prioriteringen. Suppleringen kan bestå i tilføjelser under nedenstående hovedpunkter eller tilføjelse af nye hovedpunkter. Bascon 2001 Revideret

275 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 18 Ejendommens eller projektets navn Retningslinier for formuleringen af miljømålene fremgår af BPS-121, bind 1, kapitel 5. Derudover kan der hentes inspiration i BPS-121, bind 2, kapitel 7 og 8. Følgende miljømål fastlægges for byggeriet: Forbrug og affald 1) byggeriet skal udføres iht. Vejle Amts Energirapport, så unødigt energiforbrug undgås 2) der skal vælges installationer, som medfører mindst muligt vandforbrug i driftsfasen 3) der skal være tilstrækkelig plads i/omkring bygningen, så der kan ske en hensigtsmæssig håndtering af affaldet i driftsfasen 4) friarealerne skal anlægges, så de kan plejes uden brug af giftstoffer Materialer 5) der skal vælges materialer, som medfører mindst mulig miljøbelastningen under produktionen af dem 6) der skal vælges materialer, som medfører mindst muligt forbrug af rengøringsmidler og vand til rengøring i driftsfasen 7) der skal vælges materialer, så affaldet ved nedrivning af bygningen primært kan genanvendes, sekundært skal forbrændes og kun i særlige tilfælde skal deponeres Miljøplan Fremgangsmåden for udarbejdelsen af miljøplanen fremgår af BPS-121, bind 1, kapitel 4, 6 og 7. Derudover kan der hentes inspiration i BPS-121, bind 1, kapitel 10 samt bind 2, kapitel 8. Udover at formulere miljømål dækker inddragelsen af miljøaspektet over udarbejdelsen af en miljøplan, der præciserer hvorledes miljømålene opfyldes Ansvarsfordeling Her beskrives hvem der har ansvar for, at der følges op på miljømålene, samt hvem der ellers inddrages i arbejdet, hvornår og hvorfor Virkemidler Her angives det, hvilke virkemidler der kan tages i anvendelse for at opfylde miljømålene. Nedenstående liste suppleres med de virkemidler, der er nødvendige for at opfylde alle miljømålene for byggeriet. I første udgave af miljøplanen vil der være tale om et foreløbigt bud på virkemidler. I takt med gennemførelsen af de undersøgelser mv., som fastlægges i aktivitetsplanen, vil valget af virkemidler blive ændret og udbygget Bascon Revideret

276 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 19 Til opfyldelse af miljømålene tages følgende virkemidler i anvendelse: Ad 1) Undgå unødigt energiforbrug Effektiv isolering, herunder anvendelse af energiruder Udnyttelse af solindfaldsvarme (Opmærksomheden henledes på Energistyrelsens forslag til bekendtgørelse om solvarmepligt i offentlige bygninger) Zoneopdeling af lys, varme og ventilation Styring af varmeanlæg efter udetemperatur og tidspunkt Varmegenvinding på ventilationsanlæg Behovsstyret drift af ventilationsanlæg Sensorer på lys Lavenergi hårde hvidevarer Ad 2) Mindst muligt vandforbrug i driftsfasen Vandbesparende armaturer Ad 3) Hensigtsmæssig håndtering af affaldet i driftsfasen Etablering af indendørs/udendørs affaldsplads med mulighed for udvidelse Retningslinier for affaldshåndtering (kildesortering, kompostering og genbrug) i D&V-vejledningen. Desuden henvises til AT-anvisning nr Manuel håndtering og transport af dagrenovation mv. Ad 4) Giftfri pleje af friarealer Belægninger der muliggør brugen af damp, gasbrænder eller anden miljøvenlig metode til ukrudtsfjernelse For de følgende miljømål er der ikke på forhånd fastlagt virkemidler: Ad 5) Mindske miljøbelastningen fra produktionen af byggematerialerne Ad 6) Mindske forbruget af rengøringsmidler og vand til rengøring i driftsfasen Ad 7) Bygningsaffaldet skal ved nedrivning primært genanvendes, sekundært forbrændes og kun i særlige tilfælde deponeres Krav i Bygningsreglementet skal altid medtages. For øvrige foranstaltninger gælder, at energibesparende foranstaltninger med en tilbagebetalingstid på 7 år eller mindre normalt altid skal gennemføres. Alle forslag til ikke lovbestemte foranstaltninger skal vurderes økonomisk og skal forelægges for bygherren til godkendelse. Kravene inden for de enkelte områder vil være beskrevet andet sted i byggeprogrammet. Bascon 2001 Revideret

277 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 20 Ejendommens eller projektets navn Aktivitetsplan Aktivitetsplanen angiver hvilke aktiviteter i form af f.eks. undersøgelser og analyser der skal iværksættes for at kunne fastlægge virkemidler, som sikrer at miljømålene opfyldes. Opfyldelsen af miljømålene kræver uddybende undersøgelser, analyser mv. For dette byggeri fastlægges følgende aktivitetsplan for det videre arbejde med miljøaspektet: Aktivitetsplanen indsættes Status og dokumentation Et centralt led i inddragelsen af miljøaspektet er en løbende revision og tilpasning af miljøprogram og miljøplan. Denne revision skal ske på baggrund af den tilbagevendende status over miljøindsatsen (en del af den tilbagevendende projektgranskning) samt på baggrund af resultatet af de undersøgelser mv., som er iværksat med aktivitetsplanen. Efter hver fase i projekteringsforløbet gøres der status over miljøindsatsen. Som led heri beskrives: hvilke af de planlagte aktiviteter der er gennemført ændringer i valg af virkemidler eventuelle ændringer i prioriteringen og miljømålene eventuelle ændringer i miljøplanen Første gang der gøres status er i forbindelse med afslutningen af projektforslagsfasen. 3.6 Rengøring Bebyggelsen skal udformes således, at det er muligt at vedligeholde en høj hygiejnisk standard. Smuds skal hindres i at komme ind i bygningen. Det sker ved, at arealerne omkring indgangspartierne udformes, så de kan holdes rene og tørre, ved at forsyne dem med udvendige skraberiste og indvendige måtter. Der skal anvendes overflader, der ikke let tilsmudses, og som er lette at rengøre. Udvendige anlæg skal planlægges, så renholdelse og snerydning kan foretages maskinelt Bascon Revideret

278 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side Arbejdsmiljø Institutionens sikkerhedsorganisation skal inddrages i hele planlægnings- og projekteringsfasen jf. Arbejdsmiljøfondets pjece Planlægning, seneste udgave og projekteringen skal udføres i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø. 3.8 Indeklima Der skal ved projekteringen af byggeriet lægges vægt på at opnå et godt indeklima. Der lægges derfor vægt på, at der i projekteringen inddrages den seneste viden på området i form af SBI publikationer mv. Af publikationer af generel karakter henvises ud over Bygningsreglementet til: Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Denne publikation indeholder en række generelt anvendelige råd og anvisninger om, hvorledes bygningen indrettes mest hensigtsmæssigt ud fra et hygiejnisk synspunkt. Overordnede retningslinier for røgfri miljøer på Vejle Amts institutioner, udgivet af Vejle Amt. Vejledning om radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation. Kontormiljø, Problemer og planlægningsprincipper, SBI-meddelelse nr. 14, Sidstnævnte omhandler som angivet kontormiljø, men kan på mange punkter være vejledende for andre byggerier. Samspillet mellem en lang række faktorer fastlægger tilsammen indeklimaet. Disse faktorer er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit til 3.8.6, samt Temperaturforhold Det skal ved anvendelse af tunge bygningskomponenter samt ved vinduernes placering og udformning sikres, at der i dagtimerne kan opretholdes en så ensartet temperatur som muligt. Bascon 2001 Revideret

279 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 22 Ejendommens eller projektets navn Træk Kuldenedslag fra vinduespartier og trækgener fra udeluftventiler skal undgås ved anbringelse af varmeflader under vinduer og hensigtsmæssig placering af udeluftventiler. Luftstrømmen fra udeluftventiler skal afbøjes mod loft eller parallelt med væg Luftfugtighed Udover Bygningsreglementets krav skal der i arbejds- og opholdsrum være mulighed for ved let betjente vinduesgreb at foretage periodevise udluftninger. Vådrum skal forsynes med mekanisk udsugning. Der skal tilføres erstatningsluft til rum uden mekanisk indblæsning Luftkvalitet Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blank murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås Statisk elektricitet Statisk elektricitet skal i videst muligt omfang undgås, bl.a. ved anvendelse af antistatiske belægninger og beklædninger Lys Der skal kunne afskærmes mod generende direkte og diffus sollys, samt generende reflekser. Med henvisning til SBI-rapport 200 (Kontormiljø og skærmarbejde indeklima) skal belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses således, at generende reflekser i dataskærme undgås Bascon Revideret

280 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 23 4 Tekniske krav 4.1 (0) Generelt Der henvises til Bygningspolitik for Vejle Amt, der generelt er gældende for hele afsnit (01) Projektmateriale Til bygherrens foreløbige vurdering af projektet kræves mindst projektmateriale svarende til Byggeprogram og dispositionsforslagsniveau, som angivet i Vejle Amts Byggestyringsregler, samt PAR s og FRI s arkitekt- og ingeniørydelser Byggeri og planlægning Ved byggeriets afslutning afleveres "som udført tegninger til bygherren i henhold til F:R:I publikation 2000 Ydelsesbeskrivelse Som udført niveau 3 både som papirkopi og som CAD tegninger gemt på CD, samt udførlige drifts- og vedligeholdelsesvejledninger iht. Vejle Amts standardprogram for udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesvejledning inkl. indberetningsskema for tilgang af bygninger. Bygningsdelskort skal udarbejdes under byggeriets udførelse. Oplysninger til Drifts- og vedligeholdelsesvejledningen ajourføres med de oplysninger, der er tilgængelige ved afslutningen af hver enkelt fase (02) Kvalitet Til grund for projektering og udførelse skal - udover generelle normer og forskrifter - lægges SBI-publikationer, BPS-detaljer, Byg-Erfa blade (kan ses på adressen: Byg-Erfa nøgle, leverandørforskrifter og lignende almengyldige forskrifter (04) Fugtisolering Bygninger og udhuse skal projekteres i henhold til SBI anvisning nr (05) Udtørring I forbindelse med økonomi og tidsplan skal der tages hensyn til Vejle Amts krav til udtørring, som er nærmere specificeret i Standard Projektforslaget. 4.2 (1) Bygningsbasis (10) Jordbundsforhold Der redegøres for jordsammensætning, bæreevne og grundvandsspejl etc (12) Fundamenter Der redegøres for funderingsmetode, eventuel pilotering og materialevalg. Bascon 2001 Revideret

281 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 24 Ejendommens eller projektets navn (13) Terrændæk Der redegøres for ønsker eller krav. 4.3 (2) Primære bygningsdele (21) Ydervægge Der redegøres for ønsker eller krav (22) Indervægge Der redegøres for ønsker eller krav. Omkring vådrum anvendes der murværk, beton, letbeton eller tilsvarende materiale, der er modstandsdygtig overfor fugt. (Det ikke anvendte overstreges). Skeletvægge omkring vådrum accepteres normalt kun ved ombygninger, hvor væggen står ovenpå etageadskillelse af træ. Såfremt der undtagelsesvis anvendes skeletvægge i vådrum, skal dette begrundes (23) Dæk Der redegøres for ønsker eller krav (24) Trapper og ramper Der redegøres for ønsker eller krav (26) Altaner Der redegøres for ønsker eller krav (27) Tage Der redegøres for ønsker eller krav. Med mindre konkrete krav eller ønsker forhindrer dette, skal tage generelt udføres med fald og udhæng, Udføres tage uden fald eller udhæng, skal dette begrundes. Såfremt tagbelægningen kræver undertag, redegøres der for dette. I udnyttede tagetager anvendes fortrinsvis fast undertag (28) Øvrige primære bygningsdele (28)1 Installationsskakte Der redegøres for ønsker eller krav. Installationsskakte skal være teknisk velbeliggende og tilgængelige for servicering og udførelse af reparationer, uden omkringliggende bygningsdele beskadiges Bascon Revideret

282 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 25 Fremtidige udskiftninger, reparationer og servicering kan udføres på følgende måde: Der redegøres for, hvordan disse arbejder kan udføres. Såfremt der undtagelsesvis skal udføres nedbrydninger og reparationer på omkringliggende bygningsdele, skal dette anføres. 4.4 (3) Kompletterende bygningsdele (31) Ydervægge, komplettering (31)1 Vinduer og døre Der redegøres for ønsker eller krav til: Vinduer. Evt. børnesikring af vinduer. Yderdøre. Automatiske døre. (Vejle Amt kræver automatiske skydedøre i adgangsveje. Det skal iagttages, at krav til flugtveje overholdes). Hvor der skal monteres dørpumper. Evt. sikkerhedsglas (Se retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas udgivet af Glas Branche Foreningens Teknik- og miljøudvalg). Evt. solfilterglas. Dør- og vinduesleverandør skal være tilsluttet en anerkendt kontrolordning f.eks. DVC (31)2 Sikring mod indbrud Der angives i hvilket omfang, der skal installeres tyverialarm eller anden form for tyverisikring, f.eks. rum uden vinduer til opbevaring (31)3 Låse Der redegøres for ønsker eller krav til låse. Yderdøre (skalsikring) monteres med cylinderlåse, cylinderringe, låsekasser og slutblik i SKAFOR (Dansk Forening for Skadesforsikring) klasse rød. Sekundære yderdøre, hvorfra der ikke er adgang til institutionen, kan udføres med låse i SKAFOR klasse blå (31)4 Sålbænke vinduesbundstykker og afdækninger Der redegøres for ønsker eller krav (31)5 Solafskærmning Der redegøres for ønsker eller krav. Muligheder kan være: Bascon 2001 Revideret

283 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 26 Ejendommens eller projektets navn Solfilterglas Udvendige gardiner med/uden automatik Udvendige lameller Udvendige markiser med/uden automatik Udvendige kasketskygger (32) Indervægge, komplettering (32)1 Døre mv. Der redegøres for ønsker eller krav. Der oplyses bl.a.: Karme: Stålkarme (med eller uden udstøbning) eller trækarme Bundstykker: Ingen eller type/materiale Dørplade: Massiv med malet, plastlaminat eller fineret overflade. Døre til rum, hvor der installeres bruser eller lignende, skal udføres af højtrykslaminerede dørplader med hårdtræskantliste, der lakeres med 3 gange skibslak. Døre til rum med gulvafløb skal som minimum udføres med underside, som er lakeret med 3 gange skibslak. Døre til handicaptoiletter skal mindst være 10 M døre. Hvor der bruges hospitalssenge, skal døre være mindst 12 M døre. Lyddøre, samt ekstra fastgørelse af karme ved opskumning eller udstøbning. Dørpumper: Af hensyn til handicapvenlighed og tilgængelighed skal dørpumper til branddøre og døre i adgangsveje udføres med friløbsarm, som kun lukker via røgdetektor. Dørgreb: Metal eller plast, handicapvenlighed og evt. design. Sikring mod beskadigelse pga. kørestole eller senge. F.eks. sparkeplader, fenderlister. Specielle lyd- og brandkrav. Foldevægge: Overflade og lydkrav Bascon Revideret

284 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 27 Dørautomatik: Af hensyn til handicapvenlighed skal døre i adgangsveje i større bygninger forsynes med døråbner, som kan åbnes ved snoretræk (33) Dæk, komplettering Der redegøres for ønsker eller krav til svømmende gulve, trægulve på strøer, fald på vådrumsgulve (Zone omkring gulvafløb eller fald på hele gulvet) og fodlister mv. Der henvises desuden til AT meddelelse nr om, at gulve i arbejdsrum f.eks. i køkkener skal have en passende hårdhed (34) Trapper, komplettering Der redegøres for ønsker eller krav (35) Lofter, komplettering Der redegøres for ønsker eller krav til nedhængte lofter, herunder krav til akustisk regulering. Generelt ønsker Vejle Amt efterklangstider i henhold til BR 95, men kræver skærpede krav i frekvensområdet Hz indenfor følgende områder: Opholdsrum i børneinstitutioner Opholdsrum i ungdomsinstitutioner Opholds- og undervisningsrum i gymnasier Opholds- og undervisningsrum i VUC regi 0,5 sek. 0,5 sek. 0,8 sek. 0,8 sek (36) Altankomplettering Der redegøres for ønsker eller krav til rækværker mv (37) Tage, komplettering Der redegøres for ønsker eller krav til kviste, ovenlys, snefang mv. 4.5 (4) Overflader (4)1 Generelt Ved valg af materialer skal der lægges vægt på, at overfladerne er vedligeholdelsesvenlige, rengøringsvenlige og modstandsdygtige overfor stød og slag mv. Krav og ønsker til overflader i hver rumtype anføres i rumskema, som bilag til byggeprogrammet (40) Belægninger og beplantninger i terræn Der redegøres for ønsker eller krav til belægninger og beplantninger i følgende arealer: Kørearealer: Der foretrækkes generelt cementsten frem for asfaltbelægning. Gangarealer og stier: Cykelstier. Lege- og opholdsarealer. Bascon 2001 Revideret

285 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 28 Ejendommens eller projektets navn Jordbehandling, herunder rensning for byggeaffald og grubning Beplantede arealer Græsarealer Dræn af vådområder Alt anlægsgartnerarbejde skal udføres i henhold til Normer for Anlægsgartnerarbejde. Der henvises til Byg Erfa SfB (19). Niveaufri adgang til bygninger med terrændæk (41) Udvendige vægoverflader Der redegøres for ønsker eller krav (42) Indvendige vægoverflader Der redegøres for ønsker eller krav i det omfang, der ikke kan redegøres for dette i rumskemaet, f.eks. overflader på dørkarme, gerigter, fodlister mv. Vægoverflader i gange, opholdsrum, undervisningslokaler, kontorer og terapilokaler mv. ønskes generelt udført med en robust overflade som f.eks. malet glasvæv eller glasfilt (43) Gulve, overflader Der redegøres for ønsker eller krav i det omfang, der ikke kan redegøres for dette i rumskemaet (44) Trapper og ramper, overflader Der redegøres for ønsker eller krav (45) Lofter, overflader Der redegøres for ønsker eller krav i det omfang, der ikke kan redegøres for dette i rumskemaet f.eks. ovenlystilsætninger, lister, indfatninger mv (46) Altaner, overflader Der redegøres for ønsker eller krav (47) Tage, overflader Der redegøres for ønsker eller krav. 4.6 (5) Ventilation og VVS (5)1 Generelt Ved udformning, materialevalg og placering i bygning/terræn skal installationerne sikres lang levetid. Desuden skal renholdelse, vedligeholdelse og reparation/udskiftning kunne foretages uden væsentlige indgreb i andre bygningsdele og befæstede arealer Bascon Revideret

286 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side (5)2 Forsyninger Hovedledninger skal dimensioneres under hensyntagen til kendte og sandsynlige fremtidige udvidelser. Vandforsyning Hovedforsyning indføres i VVS-central, hvor målerarrangement placeres. Målertype og placering aftales med vandforsyningsselskabet. Hovedmåler skal være forberedt for fjernaflæsning. Varmeforsyning, fjernvarme Hovedforsyning for fjernvarme indføres i VVS-central, hvor målerarrangement placeres. Målerplacering og type aftales med varmeforsyningsselskabet. Hovedmåler skal være forberedt for fjernaflæsning. Varmeforsyning, egen kedelcentral Naturgas: Hovedforsyning for naturgas indføres i VVS-central, hvor målerarrangement placeres. Målerplacering og type aftales med varmeforsyningsselskabet. Hovedmåler skal være forberedt for fjernaflæsning. Fyringsolie Der etableres tankanlæg for fyringsolie. Der etableres forbrugsmåler på forsyningen af fyringsolien til kedlen. Måleren skal være forberedt for fjernaflæsning (5)3 Teknik- og VVS-centraler Der skal disponeres således, at installationerne sikres god tilgængelighed, og således at der er plads til kendte og sandsynlige udvidelser (5)4 Overvågningsanlæg Der etableres automatisk overvågning af væsentlige funktioner i de tekniske anlæg. I afsnit (64)5 er angivet overvågningsomfang og opdeling i alm. og kritiske alarmer (50) VVS-anlæg, terræn Der redegøres for ønsker og krav (50)1 Varmeledninger, fjernvarme Der redegøres for ønsker og krav. Bascon 2001 Revideret

287 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 30 Ejendommens eller projektets navn (52) Afløb og sanitet Der redegøres for ønsker og krav (52)1 Tagrender og nedløb Der redegøres for ønsker og krav (53) Vandinstallation i bygning Der redegøres for ønsker og krav (55) Køling Der redegøres for ønsker og krav. Der etableres køling i edb-rum, telefoncentraler og printerrum. Køleanlæg skal være forsynet med mulighed for frikøling (56) Varmeinstallation i bygning Der redegøres for ønsker og krav (57) Ventilationsanlæg Der etableres mekanisk ventilation med indblæsning og udsugning i alle primære rum, herunder handicaptoiletter. De nødvendige ventilationsluftmængder bestemmes ud fra belastningerne i de enkelte rum samt Bygningsreglementets krav. I forbindelse hermed skal gennemføres en dynamisk beregning, som TSBI, af temperaturforløbene i bygningen under hensyn til bygningsfysikken, belastningerne mv. Beregningsforudsætningerne skal klart fremgå, og skal forelægges for bygherren inden beregningernes gennemførelse. Den tilstræbte rumtemperatur skal være C. Kantiner forsynes med selvstændigt ventilationsanlæg. Kantinekøkkener og lign. forsynes med selvstændigt ventilationsanlæg med såvel indblæsning som udsugning. Luftmængden bestemmes ud fra den installerede effekt i køkkenet. Der skal etableres generel rumudsugning ud over emhætterne. Rumoversigt: Der skal udarbejdes et skema for eksempel svarende til nedenstående eksempel: 2001 Bascon Revideret

288 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side 31 Rumtype Personbelastning Luftskifte/-mængde Bemærkninger Undervisningsrum 20 1) Foredragssal 150 2) Køkken 15 h -1 Værksteder 4 h -1 Bad/omklædning 4 h -1 Toiletter/rengøring 36 m³/h 1): 5 l/s pr. person + 0,4 l/s pr. m² gulvareal (BR-krav) 2): Baseret på TSBI-beregninger Kanaler og armaturer i ventilationsanlæg skal udføres, så lyddæmpningen svarer til den krævede dæmpning mellem rum. Støjniveauer for ventilations- og VVS-anlæggene må højst være: opholdsrum(ikke bolig) 35 db (A) møderum, undervisning m.v. 33 db (A) kontorer 30 db (A) toiletrum, motionsrum m.v. 40 db (A) kantiner og køkkener 40 db (A) Bygningsreglementets krav til internt og eksternt støjniveau skal ubetinget overholdes. Endvidere skal Miljøstyrelsens vejledende krav til ekstern støjniveau overholdes (57)1 Forsyningsanlæg Anlæggene ønskes opbygget med en hensigtsmæssig zoneopdeling efter placering, benyttelsestid og lign. Anlæggene ønskes opbygget som VAV-anlæg (Variable Air Volume), hvor luftmængden styres af CO 2 -følere og evt. temperaturfølere. 4.7 (6) El og mekaniske anlæg (60) Elanlæg terræn (60)1 Ledningsanlæg udenfor bygning Der redegøres for ønsker og krav vedrørende: Ledninger for lavspændingsanlæg Ledninger for elektronik- og svagstrømsanlæg Ledninger for øvrige elanlæg Bascon 2001 Revideret

289 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 32 Ejendommens eller projektets navn (60)2 Belysningsanlæg Der redegøres for ønsker og krav (60)3 Installation for anlæg under terræn Der redegøres for ønsker og krav (63) Lavspænding Der redegøres for ønsker og krav (64) Elektronik og svagstrøm Der redegøres for ønsker og krav til: Dør-/porttelefonanlæg Musik og højtaleranlæg Internt TV anlæg og TV overvågning Telefonanlæg Dataanlæg Tele/dataanlæg Teleslyngeanlæg Alarmanlæg, kaldeanlæg og personsøgeanlæg mv. Sikringsanlæg (ABA ABDL-anlæg mv.) (64)1 Antenneanlæg Der etableres brugerklare antennestikdåser i alle boliger og fælles opholdsrum. Der redegøres for ønsker og krav herunder mulighed for tilslutning til offentligt net. anlægstype: stikledningsanlæg (lovkrav i boliger) eller sløjfeanlæg. øvrige krav som beskrevet i projektforslag (66) Transportanlæg, leverance Elevator Handicaplift Der redegøres for ønsker og krav (68) Øvrige Anlæg Der redegøres for ønsker og krav. 4.8 (7) Inventar Inventarliste (se bilag 2) udfyldes i forbindelse med forvaltningens og brugernes inventarbehov Bascon Revideret

290 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag (70) Inventar i terræn Der redegøres for ønsker eller krav (71) Teknisk inventar (bl.a. edb-udstyr) Ejendommens eller projektets navn Side (72) Tavler og skilte Der redegøres for ønsker eller krav til skiltning, oversigtstavler mv (73) Opbevaringsmøbler Der redegøres for type og materialevalg til køkkeninventar og garderobeskabe mv., herunder specielle krav til handicapkøkkener og justering af bordhøjde (74) Bordmøbler Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg (75) Siddemøbler Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg (76) Liggemøbler Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg (77) Boligtekstiler og afskærmninger Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg (78) Øvrigt inventar Der redegøres for eventuelle ønsker eller krav til f.eks.: Mobile lifte. Rumdækkende personlifte monteret i loft. Hydraulisk badekar. 4.9 (8) Øvrige bygningsdele Der redegøres for ønsker eller krav til eventuelle bygningsdele, der ikke naturligt hører under nogle af de foranstående punkter. Bascon 2001 Revideret

291 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 34 Ejendommens eller projektets navn 5 Administrative krav 5.1 Overslag Overslaget skal mindst indeholde følgende punkter: Beskrivelse Arealkøb Grundudgifter Håndværkerudgifter inkl. fast inventar Løst inventar Udsmykning Omkostninger Vejrligsforanstaltninger Uforudseelige udgifter Samlede udgifter kr. excl. moms Prisniveau: Angiv reguleringsindeks Totaløkonomisk beregning Der tages stilling til, i hvilket omfang der under projektforslagsfasen skal udføres totaløkonomisk beregninger, jf. BUR rapport Totaløkonomi i beslutningsprocessen samt Erhvervs- og Boligstyrelsens 13 tips om totaløkonomi, november Fordeling på overslagsår Der angives, hvordan de samlede udgifter i pkt. 5.1 fordeler sig på de enkelte overslagsår. Overslagsår kr. ekskl. moms Samlede udgifter Prisniveau: Angiv reguleringsindeks Bascon Revideret

292 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag 5.3 Driftsudgifter Ejendommens eller projektets navn Side 35 Der angives de forventede forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste/variable afgifter. Beskrivelse Kloak, vandafledning Vand Varme El Fra 0 til 5 år kr. pr år Faste udgifter Variable udgifter Prisniveau: Angiv reguleringsindeks. Der angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering. (Vejledende priser kan tages fra V&S priser, drift og renovering. Beskrivelse Terræn, belægninger og beplantning Udvendig på bygning Indvendig i bygning Installationer Prisniveau: Angiv reguleringsindeks. Fra 0 til 5 år kr. ekskl. moms pr år 5.4 Udbudsform Der redegøres for følgende: Projektet påregnes udbudt i: Offentlig licitation eller Begrænset licitation med x antal bydende eller Underhåndsbud med x antal bydende i x stk. fagentrepriser eller hovedentreprise. Projektet påregnes udbudt med tildelingskriteriet: Laveste bud eller Økonomisk fordelagtigste bud med eller uden forhandling Som vejledning kan det oplyses, at projekter, hvor håndværkerudgifterne overstiger 5 mill. kr., skal udbydes i offentlig licitation. Projekter, hvor anlægssummen er under 2 mill. kr. ekskl. moms, kan udbydes som underhåndsbud jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002, 13. Bascon 2001 Revideret

293 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 36 Ejendommens eller projektets navn EU licitation I 1996 vedtog EU Kommissionen en tilpasning af EU s udbudsdirektiver til den nye WTO aftale om offentlige indkøb. Denne tilpasning vedrører bl.a. beregningsmetoden for tærskelværdierne efter EU direktiverne. Dette betyder bl.a., at tærskelværdierne omregnes til hvert lands egen valuta. Værdierne opdateres hvert andet år. For amtskommunale bygge og anlægsarbejder (Bygge- og anlægsdirektivet 93/37EØF) er følgende værdier gældende for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2003: kr. Aktuelle værdier kan oplyses af Bygge- og boligstyrelsens Konkurrencesekretariat eller på internetadressen: Arbejdets videreførelse Der redegøres for det videre projektforløb, beslutningsprocedure mv Bascon Revideret

294 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Ejendommens eller projektets navn Side Tidsplan Der skal udarbejdes en tidsplan svarende til nedenstående eksempel. Det viste eksempel er udført i programmet MS Project. Der gøres specielt opmærksom på, at der skal afsættes tid til udtørring. (Omfang af udtørring er nærmere specificeret i Standard Projektforslaget). Opgave Godkendelse af bygg/disp. Socialudv. Godkendelse af bygg/disp. Økønomiudv. Godkendelse af bygg/disp. Amtsråd D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N Projektforslag Godk. af projektforslag i socialforvaltning For og hovedprojekt Annoncering Tilbudsperiode Licitation Indstillingsskrivelse Soliditetsundersøgelse Godkendelse af licitationsresultat Kontrahering Udførelse inkl. udtørring Mangeludbedring Afleveringsforretning Bascon 2001 Revideret

295 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 38 Ejendommens eller projektets navn Bilag: Tegningsliste Tegninger/dispositionsforslag Rumskema Inventarliste Jordbundsundersøgelser (geoteknisk rapport) Rapport fra forureningsundersøgelse Bascon Revideret

296 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Litteraturhenvisninger: Ejendommens eller projektets navn Side 39 Litteraturhenvisninger revideres i henhold til det konkrete projekt. AT-anvisning nr Manuel håndtering og transport af dagrenovation mv. BUR rapport Totaløkonomi i beslutningsprocessen. Det gode badeværelse udgivet af Vejle Amt. Pjece med retningslinier for indretning af badeværelser til plejekrævende patienter på sygehusene. DS, Dansk Standard Udearealer for alle DS håndbog 105. DS-håndbog 105.2:1999 Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen. Håndbog fra Ribe Amts Hjælpemiddelcentral Egnet byggeri for ældre og handicappede 2001 DS 3028 Tilgængelighed for alle Vejledning om indretning af ældreboliger udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen SBI-anvisning 146 Køkkener for Bevægelseshæmmede. Bygningsreglement Om tilgængelighedskravene, Pjece udgivet af Center for ligebehandlig af handicappede 1996 Arbejdsmiljøfondets pjece Planlægning, seneste udgave Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Hygiejnemeddelelse nr. 6. Overordnede retningslinier for røgfri miljøer på Vejle Amts institutioner, udgivet af Vejle Amt. Vejledning om radon og nybyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, 2. udgave 1993 SBI-rapport 196, Udeluftventiler, placering og funktion i etageboliger med mekanisk ventilation. Kontormiljø, Problemer og planlægningsprincipper SBI-meddelelse nr. 14, SBI-rapport 200 Kontormiljø og skærmarbejde indeklima 1990 Vejle Amts Energirapport Håndbog i miljørigtig projektering udgivet af Miljøstyrelsen 1994 Miljørigtig projektering - indhentning af data fra producenter skrevet af DTI Byggeri, BPS-centret Miljørigtig projektering bygherrevejledning skrevet af BPS-centret 1999 Vejle Amts Byggestyringsregler PAR og FRI s arkitekt- og ingeniørydelser Byggeri og Planlægning 2002 F:R:I publikation 2000 Ydelsesbeskrivelse Som udført Bascon 2001 Revideret

297 Vejle Amt Standard for: Byggeprogram og dispositionsforslag Side 40 Ejendommens eller projektets navn Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, udgivet af Dansk Blindesamfund 2001 Bascon Revideret