Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne

Transkript

1 Præsentation af publikationen for sundhedspersonale med den daglige kontakt til borgerne Præsentation udarbejdet af Ingrid Salling, Lene Ljungquist & Helene Agerholm, temagruppe om forebyggelse af ældres faldulykker

2 Det praktiske arbejde med faldforebyggelse indeholder følgende elementer: Tidlig opsporing af fald Systematisk faldregistrering Faldudredning Forebyggelse af nyt fald Handleplan og/eller opfølgning på fald

3 Tidlig opsporing via risikofaktorer

4 Øvrige risikofaktorer til tidlig opsporing Alkohol: Alkohol øger risikoen for fald, især med samtidigt forbrug af medicin. Medicin: Der er en velkendt sammenhæng mellem medicinforbrug og fald, især når der indtages flere lægemidler. Væske: Utilstrækkelig væskeindtag (dehydrering) øger risiko for svimmelhed, fald, hukommelsessvigt og forvirring. Ernæring: Dårlig ernæringstilstand hos ældre medfører nedsat funktionsevne og øget sygelighed, og påvirker dermed den ældres mulighed for at klare sig selv og være fysisk aktiv. Vægttab hænger tæt sammen med tab af muskelmasse og øger derfor risikoen for tab af funktionsevne. Synet: Nedsat syn øger risikoen for fald. Brug af briller med glidende overgang (bifokale briller) forstyrrer afstandsbedømmelsen ved trappe- og udendørsgang. Synergi mellem flere risikofaktorer: Risikoen for at falde stiger dramatisk, når antallet af risikofaktorer stiger.

5 Systematisk registrering & faldudredning Fokus på årsagen til fald og ikke resultatet Målrettet dialog omkring faldet Årsagsanalyse af faldet Pædagogisk redskab Dataindsamling

6 Systematisk registrering & faldudredning Snublefald Uforklarede fald med og uden svimmelhed Fald med bevidsthedsstab Fald uden skade Fald med skade Fald med skade og indlæggelse Med udgangspunkt i faldkategorisering og årsagsanalyse er det muligt at udarbejde en individuel handleplan sammen med borgeren.

7 Lommeguide fra Svendborg Kommune Hverdagsindikatorer Indkøbsvaner ændres, madlede Hjemmets rengøringstilstand forværres, potteplanter bliver ikke passet som tidligere Personlig hygiejne forværres Der er gammelt mad i køleskabet Øget passivitet, f.eks. at fjernsynsforbruget stiger, vedkommende går mindre ud Indadvendthed eller ændret mental adfærd Klager over noget, der ikke plejer at være et problem Kliniske indikatorer Opkastning Diarré Uforklaret vægttab Svimmelhed, træthed Konfusion Manglende spændstighed i huden Nedsat gangfunktion og balance Indikatorer for faldrisiko Vurderer medarbejderen, at borgeren har nedsat balance og gangfunktion, er det vigtigt at spørge om: Har du været faldet? Mistede du bevidstheden i forbindelse med faldet? Oplever du daglig gang- eller balanceproblemer Har du været faldet mere end 1 gang inden for det sidste år? Lider du af svimmelhed? Procedure itht. faldregistrering, faldanamnese og undersøgende samtale Svares der JA til mindst et af ovenstående spørgsmål skal borgeren mundtligt tilbydes en undersøgende samtale mhp. at påbegyndes basal faldudredning. Accept dokumenteres i Care Har borgeren været faldet, registreres faldet i Care i Borgerplan under Bevægelsesapparatet Faldskema udfyldes sammen med borgeren og dokumenteres i Care, samtidigt med faldregistreringen foregår Download lommeguiden fra /temaer/ aeldres-faldulykker/

8 Fakta om skema til faldregistrering Skemaet skal være: Let tilgængeligt Overvejende med afkrydsningsmuligheder Med tydelige handleanvisninger Faldregistreringsskemaet skal indeholde oplysninger om: Borgerdata (Obs. regler vedrørende datatilsyn) Hvor, hvornår og hvordan skete faldet Hvorvidt den ældre er kommet til skade Kategorier af fald kan inddeles i forhold til: Snublefald og andre hændelige uheld Uforklarede fald, med og uden svimmelhed Fald med bevidsthedstab

9 Eksempel på systematisk faldregistrering (side 1/2) Borger: Dato for fald: Cpr. nr.: Tidspunkt: Hvor skete faldet? q I stuen qi spisestuen qi entreen q På trappen qpå toilettet q I soveværelset q I køkkenet q Udendørs qandet sted Hvad var borgeren i færd med? q Gå q Gå over dørtrin, måtte el.lign. qrejse sig fra/sætte sig på stol q Rejse sig fra/sættes sig på toilet q Op af/ned i seng q I bad q Var i haven q Borger ved det ikke qandet Hvilken type fald er der tale om? q Snublefald eller andet hændeligt uheld q Uforklarligt fald q Med svimmelhed q Uden svimmelhed q Fald med bevidsthedstab

10 Eksempel på systematisk faldregistrering (side 2/2) Hvad skete med borgeren ved faldet? qtilsyneladende intet q Blå mærker q Hudafskrabning q Sår q Smerter qforstuvning q Brud q Andet Hvad skete med borgeren efter faldet? q Hospital q Til læge q Forbinding q Ingenting Undersøgende samtale q Ja tak q Nej tak Besked er sendt til q Funktion Trænende Terapeuter (eller afdeling i kommunen, der har med (genop)træning at gøre) Kontaktperson: Telefonnr.:

11 Faldudredning Målet er at forebygge nyt fald og undgå aktivitetsbegrænsning, social isolation og nedsat livskvalitet Faldudredning består af basal faldudredning og evt. suppleret af uddybende undersøgelse af fald Borgeren skal give tilsagn om at blive udredt Faldudredning foretages typisk af en person med en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse

12 Basal faldudredning Havde borgeren bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har borgeren daglige gang- eller balanceproblemer? Har borgeren oplevet flere fald inden for det sidste år? Lider borgeren af svimmelhed? Svares ja til en af disse går man videre til en mere uddybende undersøgelse

13 Uddybende faldudredning Følgende områder/dimensioner undersøges: Eventuelle sygdomme akut og kronisk Medicinstatus, vitamin- og kalktilskud Vurdering af ernæringstilstand og væskeindtagelse, herunder alkoholforbrug Søvn- og vandladningsmønster Brug af ganghjælpemiddel Brug af hjælpemidler som fx hoftebeskyttere og nødkald Brug af briller Boligindretning Belysning Beklædning og fodtøj Humør og kognitiv status Socialt netværk Aktiviteter og motion Frygt for fald Muskelstyrke/balance/vestibulærsans Følesans BT- måling ADL-funktion Forventninger og ønsker fra borgeren Formålet er at afdække balance-, fald- og svimmelhedsproblemer. Der tages stilling til om der er behov for lægefaglig udredning og/eller anden specialiseret udredning.

14 Handleplan og faldforebyggende indsats Beskriv hvilke aktører der kan involveres i en handleplan: Borgeren og de pårørende Hjemmeplejen Forebyggende medarbejdere Faldtovholdere/faldforebyggelsesteam Visitator Træningspersonale Dagcenter Sundhedscenter Praktiserende læge Det frivillige område

15 Eksempel på en handleplan Udarbejdet af Lene Buur Jensen, Svendborg Kommune