Efter- og videreuddannelse på Kornmod Realskole
|
|
|
- Sigrid Laugesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efter- og videreuddannelse på Kornmod Realskole
2 Målsætning for efter- og videreuddannelse på Kornmod Realskole Målsætningen for efter- og videreuddannelse (forkortet EVU) på Kornmod Realskole er at skabe mulighed for udvikling såvel for skolen som for den enkelte lærer, og derved være med til at skabe helhed og sammenhæng i det daglige pædagogiske virke. Vores udvikling skal være præget af åbenhed overfor og viden om pædagogisk nytænkning, således at der opstår en pædagogisk dialog omkring, hvilke tiltag skolen bør tage for fortsat at være et velbegrundet alternativ til den kommunale folkeskole. Det er essentielt, at der skabes rum og tid til en kontinuerlig og langsigtet debat, således at vi er i stand til at klarlægge behovene for fælles-, faglige-, specielle- og individuelle kompetencer. Kompetence på forskellige niveauer Behovene for lærernes EVU kan inddeles i fire kompetencer, som hver for sig skal styrke vores fælles kvalifikation til fremtidens skole. 1. Fælles kompetence Hermed menes områder, som alle lærere på Kornmod Realskole bør videreuddannes indenfor. Det skal eksempelvis ske på pædagogiske dage, men også andre måder at løfte de fælles kompetencer på kan tænkes i en EVU-sammenhæng. Eksempler : evalueringer forældresamarbejdet samarbejde
3 2. Faglige kompetencer Der er fortsat brug for EVU indenfor fagene, og særligt vil det være vigtigt, at fag, der kræver speciel baggrund (tysk, svømning, fransk, elektronik etc.), løbende bliver vurderet som værende dækket. Det er vigtigt, at debatten om fagenes fremtid og den EVU, det kræver, er et led i faggruppernes arbejde. Det bør derfor tilrådes, at dette punkt er på dagsordenen til faggruppemøderne. I de senere år er der nedsat ad-hoc udvalg i en del faggrupper. Eksempler : EDB i fagene nye prøveformer fælles mål i fagene 3. Kompetence til specielle hverv Der er til stadighed brug for at efteruddanne medarbejdere til mere specialiserede funktioner, som er nødvendige for at opretholde et rimeligt niveau. Eksempler : sikkerhedskurser til sikkerhedsrepr. EDB-kurser til administrator skolebiblioteksfunktionen 4. Individuelle/personlige kompetencer Der kan stadigvæk bevilges kurser af mere personlig karakter.
4 Skolens, fagenes og de individuelle behov. Årets gang i detaljer. PU Udmelder overskrifter og temaer for årets EVU senest i november måned PU er ansvarlige for planlægningen af udvikling af fælles kompetencer (ex. Pæd. Dag) Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) Udarbejdelse af Faglig og pædagogisk udviklingsplan for den enkelte medarbejder er en del af MUS. Ud fra samtalen noterer skoleledelsen ønsker om kurser fra medarbejderen Medarbejdersamtalerne afholdes senest inden vinterferien FU FU behandler kurserne ift. de ønsker, der kommer fra medarbejdersamtalerne. FU afholder møde om fordelingen i februar / marts FU kan nedsætte studiekredse, der også kan arbejde ude af huset. FU fastsætter datoerne herfor. Ved kursusbevillinger afsætter FU en tidsramme og en beløbsramme for kurset. Der skal være dokumentation for afholdelsen. AD HOC udvalg Der kan nedsættes adhoc udvalg. Et adhoc-udvalg kan nedsættes som et ønske fra faggruppen eller fra skolens ledelse. Især hvor der er behov for at alle lærere i et fag får et kompetence-løft, er denne model brugbar.
5 Efter- og videreuddannelse på forskellige måder. Når EVU behovet er beskrevet i PU er der flere måder at opfylde intentionerne på. Udbuddet af kursusudbydere er meget stort og det kan ofte være svært at finde rundt i denne jungle. Her skitseres andre måder end eksterne kurser, som kan medvirke til at opfylde behovet for EVU på skolen: Interne studiegrupper I lokalaftalen beskrives disse studiegrupper oftest som ADHOC-UDVALG. Et adhoc-udvalg kan nedsættes som et ønske fra faggruppen eller fra skolens ledelse. Især hvor der er behov for at alle lærere i et fag får et kompetence-løft, er denne model brugbar. Studiegrupper kan også etableres omkring en ekstern lærer, som kommer på skolen. På denne måde spares meget transporttid. Pædagogiske dage. En fælleskompetence for hele lærerrådet kan opnås ved at afsætte en pædagogisk dag, pædagogisk eftermiddag m.m. Fordelen er, at alle er med til kurset, og det skulle gerne give et fælles sprog og en fælles kvalifikation, som kan være et vigtigt afsæt til at forstå hinanden og føre en kvalificeret og åben dialog. Medarbejder til medarbejder Mange medarbejdere på skolen ligger inde med en masse kvalifikationer af forskellig art. I mange tilfælde kunne vi internt gøre brug af disse kvalifikationer, ved at gøre dem til ressourcelærere. Der kan eks. aftales en eftermiddag, hvor ressourcelæreren underviser deltagerne i sit specielle område. Ressourcelæreren kan i visse tilfælde også indgå i undervisningen som en bytte-undervisning. Flere på samme kursus At sende to medarbejdere af sted på samme kursus gør kompetencen på skolen større. Hvis man efter kurset har en kollega at diskutere tingene med, vil det ofte medføre en større kompetence, end hvis man selv har været af sted.
6 Den økonomiske ramme Kornmod Realskole anvender årligt ca timer til lærernes efter- og videreuddannelse. Derudover afholder skolen udgifterne til kursusgebyr, materialer, kørsel, nødvendige bøger m.m. Skoleledelsen dokumenterer overfor FU (særligt TR), at det er tilstræbt at anvende 2500 timer. Det kan i visse skoleår forekomme, at tidsrammen overskrides, mens timetallet til efter og videreuddannelse i andre år vil ligge indenfor rammen.
EUC Nord Kompetencestrategi
HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Opgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid
Opgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid for hver opgave f.eks. Undervisning Understøttende
Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver,
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Overordnet kompetencestrategi
Overordnet kompetencestrategi Formålet med den overordnede strategi er: At alle medarbejdere med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og formål er istand til at løse de opgaver og udfordringer som er en
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Indhold. Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl
Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl. 14.62.07.10 Indhold 1. Indledning... 1 2. Puljens formål... 2 3. Puljens prioriterede temaer i
Politik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Lokalaftalen har virkning fra den 1. august 2013, og kan med 3 måneders varsel opsiges til en 31. juli, dog tidligst til den 31. juli 2014.
Administrationsgrundlag arbejdstidsaftale for skolepædagoger, Randers Kommune 1 Indledning Randers Kommune og BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Østjylland har indgået en lokal arbejdstidsaftale
Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.
Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, [email protected] Katja Munkholm Nielsen, [email protected]
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Medarbejderudviklingssamtale
Medarbejderudviklingssamtale f o r d i n f a g l i g e o g p e r s o n l i g e u d v i k l i n g Illustrationer af Ole Rode Jensen 1 Indledning Denne pjece er lavet af JID, fordi vi gerne vil give dig
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
De videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016
Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016 2 7. o k t o b e r 2 0 1 5 Børn- & Skoleudvalget har ønsket, et konkret oplæg om, hvordan en fremtidig organisering af Daginstitution Munkebo (herefter:
Spørgeskema om efter- og videreuddannelse
Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Kære tillidsrepræsentant Dette skema indeholder en række spørgsmål om deltagelse i efter- og videreuddannelse i 1996, for de ansatte du repræsenterer på arbejdspladsen.
Drejebog til udvikling af undervisnings opgaver
Drejebog til udvikling af undervisnings opgaver Forberedt til: Institut Mekanisk Diagnostik og Terapi, Mckenzie Institut DK 2011 Institut Mekanisk Diagnostik og Terapi, Ny Kongevej 40 5000 Odense C [email protected]
Skolebaseret læreruddannelse
Skolebaseret læreruddannelse Kombinationen af teori og praksis på skolen - hver uge under den 4-årige læreruddannelse. phabsalon.dk/skolebaseret Hvad er skolebaseret læreruddannelse? En skolebaseret læreruddannelse
Bilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune
Bilag A Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune Emne Planlægning af skoleåret Hvad kan vi blive enige om, og hvilken betydning har det for arbejdet med implementering af reformen, kvaliteten
Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Kommunikation, trivsel og læring
Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem
Stillingsbeskrivelse
Stillingsbeskrivelse Leder for afdeling A på Fjordskolen Dato: 1. juni 2019 Nærmeste ref.: Skolelederen Ansvarsområde Afdelingslederen udgør en del af skolens ledelsesteam og har i tæt samarbejde med skolelederen
1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der
Samtaleskema. - ledere. Medarbejder: Leder: Samtaletidspunkt og sted: Evt. næste samtale:
Samtaleskema - ledere Indeholder: 1. Spørgsmål, reflektionspunkter og aftaleskema til samtalen mellem ungdomsskolelederen og dennes overordnede. 2. Kompetenceprofil 3. Individuel kompetenceplan Forslag
FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Masterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Ledelsesgrundlag. Egegård Skole
Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Forhåndsaftale om funktionsløn.
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A Telefax 97 32 46 55 6950 Ringkøbing E-mail: [email protected] www.dlf122.dk Ringkøbing, den 1. juli 2008 Lønaftale mellem Ringkøbing-Skjern kommune og Fjordkredsen
KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017
Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk
