1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD

Transkript

1 Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik, og derfor skal integrationsprocesser sikres ved centrale opmærksomhedspunkter. Processerne skal således medtænkes på alle niveauer i kommunens organisation. Det er ligeledes i mødet mellem etniske minoritetsbørn og danske børn, at det danske sprog afprøves, anvendes og udvikles. Børn er sammen i dagtilbud og i skolen, og mange børn fortsætter samværet og legen i foreningsliv og fritidstilbud. Etniske minoritetsbørn har brug for at anvende det danske sprog i andre sammenhænge end i skolen. Samværet med deres danske kammerater i fritidstilbud giver dem et stærkere sprogligt fundament, og derved bliver de bedre rustet til at møde skolens sproglige og faglige udfordringer. De bliver derved bedre i stand til på lige fod med deres danske kammerater at afslutte folkeskolen med karakterer, der gør det muligt for dem efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor sættes følgende integrationspolitiske fokus. 1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD STATUSREDEGØRELSE juni 2013: En undersøgelse af etniske minoritetsskolebørns brug af fritidstilbud SFO JUNIORKLUBBER MUSIKSKOLE IDRÆT VÆRESTED UNGDOMSKLUB OPLYSNINGSFORBUNDSTILBUD M.V. Undersøgelsen gennemføres på følgende udvalgte skoler: Tved Skole, Nymarkskolen, Ørkildskolen og Vestre Skole. Der udarbejdes en opgørelse over, hvor mange børn/unge i alderen 6 til 16 år med etnisk minoritetsbaggrund, der ikke benytter nogen former for fritidstilbud. Tallet sammenlignes med etniske danske børn/unges brug af samme. SIR inddrages som aktør ved iværksættelse af kampagner rettet mod forældregrupper med det formål at oplyse om betydningen af deres børns brug af kommunens fritidstilbud. MÅL: At procent flere etniske minoritetsbørn benytter kommunens fritidstilbud i år DIGITALISERING AF SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I Svendborg Kommunes overordnede digitaliseringsstrategi er et af fokusområderne, at 1

2 Kommunen skal have fuld digital kommunikation med borgerne. For at leve op til formålet i Svendborg kommunes Integrationspolitik om at sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats inden for (og på tværs) af de enkelte direktørområder, fastsættes følgende integrationspolitiske fokusområde: Platformen SKOLEINTRA indeholder FORÆLDREINTRA, og denne kommunikationsform er på vej til at erstatte den papirbårne kommunikationsform mellem skolen og forældrene. Kommunens integrationspolitiske vision er, at kommunen støtter sine borgere med den indsats, der skal til for at nedbryde barrierer for borgerens aktive medborgerskab. Grupper af etniske minoritetsforældre er ikke bekendt med den nye digitale kommunikationsplatform. Det er derfor nødvendigt, hvis skolerne skal leve op til Svendborg Kommunes Integrationspolitiske formål og vision, at den enkelte skole udarbejder handleplaner, der konkret beskriver, hvordan de vil nå de opstillede mål i digitaliseringsstrategiens og integrationspolitikkens fokusområder. STATUSREDEGØRELSE 2013: En opgørelse over hvor mange etniske minoritetsforældre, der anvender FORÆLDREINTRA i dag, målt over en defineret periode. For at opfylde målet fastsat i kvalitetskontrakten, udarbejder den enkelte skole en konkret handleplan, der indeholder et særligt opmærksomhedspunkt rettet mod grupper af etniske minoritetsforældre. MÅL: Jf. kvalitetskontrakten 2

3 Dagtilbudsområdet: Forskningen har vist, at der generelt er en sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. For børn af indvandrere og efterkommere 3-6 år er dækningsgraden 100 procent i Svendborg, mens den for indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 0-3 år er 59 procent jfr. KL s kommune- benchmark. Dagtilbudslovens 11 sikrer, at alle børn i aldersgruppen 3-6 år, der ikke har dansk som deres modersmål, tilbydes sprogstimulering. Lav dækningsgrad blandt børn af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse kan være en indikation på kommende udfordringer for kommunen i skolesystemet og beskæftigelsesindsatsen. Dagtilbuddene kan således spille en vigtig rolle i forhold til kommunens integrationsindsats, herunder for børnenes sproglige udvikling. Ved at sætte fokus på etniske minoritetsbørn i aldersgruppen 0-3 år sikres et integrationspolitisk opmærksomhedspunkt, der kan være med til at nedbryde senere barrierer for den enkeltes aktive medborgerskab. 1. DÆKNINGSGRAD PÅ DAGTILBUD ETNISKE MINORITETSBØRN 0-3 ÅR STATUSREDEGØRELSE marts 2013: Afdækning af målgruppen 0-3 årige etniske minoritetsbørn med andet modersmål end dansk Iværksættelse af kampagner rettet mod forældregruppen. Kampagnerne skal have fokus på oplysning til forældrene om, hvilken rolle dagtilbuddene kan spille for børnenes skolegang, udvikling og læring. I samarbejde med dagtilbudslederne inddrages SIR som aktør med henblik på at sprede viden om vigtigheden af småbørns dansksproglige udvikling. MÅL: Dækningsgraden skal løftes fra de nuværende 59 procent til procent over en 4-årig periode DIGITALISERING AF BØRNS INDSKRIVNING I SKOLE I Svendborg Kommunes overordnede digitaliseringsstrategi er et af fokusområderne, at Kommunen skal have fuld digital kommunikation med borgerne. For at leve op til formålet i Svendborg kommunes Integrationspolitik om at sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats inden for (og på tværs) af de enkelte direktørområder, fastsættes følgende integrationspolitiske fokusområde: STATUSREDEGØRELSE MARTS 2013: Hvor mange etniske minoritetsforældre indskrev deres barn til børnehaveklasse digitalt 2012? Der udarbejdes en plan for, hvordan det sikres, at forældregrupperne fremover anvender den digitale indskrivning ved deres børns overgang fra dagtilbud til skole. Mål: 55 procent af de etniske minoritetsforældre indskriver deres kommende skolebørn digitalt ved skoleåret

4 PPR & Familieafdelingen fokusområder I Svendborg udgør flygtningefamilier en relativt stor andel af kommunens etniske minoritetsborgere. Forældres tab og traumer fra krigsoplevelser påvirker deres børn, og denne påvirkning er et vilkår, børnene vokser op med. Derfor er det af afgørende betydning, at dette opvækstvilkår medtænkes som en vigtig dimension i Familieafdelingen og PPR `s arbejde med børnene, og at dette særlige vilkår medtænkes i PPR og Familieafdelingens samarbejde med disse særligt udsatte forældregrupper. I forlængelse af den seneste PISA undersøgelse og dens resultater, samt en nylig afsluttet undersøgelse omhandlende børns dansk sproglige udvikling, har sprogforskere påpeget, at fokus i arbejdet med flygtningebørn, bør flyttes fra symptombehandling til afhjælpning /behandling af de bagvedliggende årsager til det enkelte barns/elevs manglende sproglige og almene udvikling. Jf. Svendborg Kommunes integrationspolitiske vision: Kommunen skal støtte sine borgere med den indsats, der skal til, for at nedbryde barriere for den enkeltes muligheder for aktivt medborgerskab. PPR og Familieafdelingens dialog med etniske minoritetsfamilier generelt stiller krav om særlige interkulturelle kompetencer for at sikre kvaliteten i samarbejdet: Opmærksomhed på barnets flerkulturelle kontekst / opvækstvilkår (kriser og konflikter i familien eller i barnet som følge af flygtninge- /indvandrerstatus, stigmatisering, marginalisering). Fokus på et alternativt og tilpasset samarbejde med forældrene ud fra deres vilkår og baggrund for at forstå systemet: Sprog, kultur, begrebsverden, forestillinger om psykologisk tilgang til barnets problematikker. Kvalitet i dialogen (tid, tolkning, tydelighed, personlig relation, vægtning af skriftlighed/mundtlighed mv.) Inddragelse af Interkulturelt Team i tilfælde, hvor der kan være brug for teamets ekspertise i interkulturel kommunikation, konfliktløsning og processer. 4

5 PPR TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. UNDERSØGELSESMETODER OG INTERVENTIONSFORMER PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en tværfaglig rådgivningsinstans, som rådgiver dagtilbud, skoler og forældre om børn og unge mellem 0-18 år. PPR s primære opgaver er at give almen og specialpædagogisk rådgivning, vejledning, undersøgelse og vurdering, samt forslag til videre foranstaltning. PPR understøtter og fremmer en inkluderende praksis i dagtilbud og skoler via en dialog og rådgivning / vejledningsbaseret bistand. Fra august 2011 er der udarbejdet en kvalitetsstandard / samarbejdsaftale mellem PPR og dagtilbud / skoler. Hvert skoleår udformes en udmøntningsdel, således at arbejdet tilpasses det enkelte områdes behov. Denne dialogbaserede udmøntningsdel evalueres og videreudvikles fremadrettet. I praksis planlægges / aftales det konkrete arbejde via to mødeformer i dagtilbud og skoler. Det Konsultative Interne Møde (KIM.) Møde i den tværfaglige gruppe (småbørnsfora / skolefora) STATUSREDEGØRELSE FEBRUAR 2013 En opgørelse af antallet af indstillinger til PPR, der vedrører etniske minoritetsbørn/ unge, hvor der foregår et tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud / skoler / PPR / Interkulturelt Team Dagtilbud og forældre. HANDLEPLAN Ledelsen i dagtilbud inddrager Interkulturelt Team i Konsultative Interne Møder (KIM.) og tværfaglige grupper, når disse drejer sig om et barn med etniske minoritetsbaggrund. På møderne aftales de videre forløb for det tværfaglige samarbejde, og efterfølgende i samråd med forældrene. Analyse og vurdering af undersøgelsesmetoder og interventionsformer i forbindelse med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. En synliggørelse af PPR`s arbejde gennem oplæg i relevante sammenhænge eksempelvis oplæg for Svendborg Kommunes Integrationsråd MÅL At Interkulturelt Team Dagtilbud deltager ved opstart af det tværfaglige samarbejde for et barn med etnisk minoritetsbaggrund, så den tilstrækkelige viden og efterfølgende handlinger sikres. At Interkulturelt Team efter behov/aftale konsulteres i forbindelse med konsultative forløb og ved indstillinger for børn/unge med etnisk minoritetsbaggrund, samt ved afslutningen for at sikre kontinuitet og helhed for barnet og familien. PPR`s personale anvender de udvalgte undersøgelsesmetoder og interventionsformer. 5

6 FAMILIEAFDELINGEN: INDSATSER RETTET MOD ETNISKE MINORITETSFAMILIER I 2012 indføres en standardmodel for resultat/effektmålinger af Familieafdelingens indsatser. Der vil med udgangspunkt i denne model sættes tydelig fokus på, hvorvidt den konkrete støtteforanstaltning giver de forventede forbedringer for barnet/den unge /familien. Grupper af etniske minoritetsfamilier med tab og krigstraumer udgør en målgruppe for Familieafdelingens indsatser. Familieafdeling møder børn med PTSD, hvilket er et grundvilkår for disse børn. Familieafdelingen arbejder i forhold til barnet, men for at kunne forstå og sætte ind over for barnet, er det afgørende at se på hele familiens situation, hvilket peger på behovet for et udbygget tværfagligt samarbejde i kommunens flygtningefamilier. Kulturmøder mellem fagfolk og familier kræver særlige kompetencer hos de professionelle, som ifølge Svendborg Kommunes Integrationspolitiske mål og vision skal møde borgerne med professionalisme, myndighed og respekt, så alle bevarer værdigheden og den personlige integritet. Der er fra 2012, med indførsel af model for effektmålinger, nu en mulighed for at sætte et særligt fokus på, hvilke indsatser/foranstaltninger rettet mod udsatte grupper af etniske minoritetsfamilier, der anvendes; hvilke der virker, og hvilke foranstaltninger/indsatser/tilbud, der eventuelt ikke anvendes over for disse familier. STATUSREDEGØRELSE februar 2013 En opgørelse over antal etniske minoritetsfamilier med tab og krigstraumer, som Familieafdelingen har iværksat foranstaltninger for. HANDLEPLAN Beskrivelse af iværksatte foranstaltninger/indsatser. Desuden gennemføres en beskrivelse af indsatser i etniske danske familier med henblik på at afdække forskelle i metoder og effekt En synliggørelse og en afdramatisering af Familieafdelingens arbejde gennem oplæg i relevante sammenhænge eksempelvis oplæg for Svendborg Kommunes Integrationsråd MÅL Ultimo 2014 En kortlægning af hvilke indsatser, der virker/ikke virker og en beskrivelse af hvorfor, jfr. kvalitetsstandarder på området Børn og Unge med særlige behov. 6

7 Evaluering 2014 Børn og Unges integrationspolitiske fokusområder evalueres ultimo Evalueringen foretages med henblik på justering af eksisterende fokusområder og/ eller fastlæggelse af nye. 7