HANDLEPLAN FOR INKLUSION/INKLUDERENDE LÆRINGSFÆLLESSKABER

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR INKLUSION/INKLUDERENDE LÆRINGSFÆLLESSKABER Susåskolens pædagogiske strategi sætter fokus på god undervisning, læring og trivsel med fokus rettet på elever med særlige behov. Den gode undervisning ses allerede, og med vores strategi vil vi være med til at finpudse og videreudvikle undervisningen med fokus på tre dimensioner: Inkluderende fællesskaber, læringsmål og feedback samt klasserumsledelse. For i sammensmeltningen af disse tre dimensioner at skabe suveræn undervisning med faglig bevidsthed på, hvad der gør en positiv forskel i praksis. Dette arbejder vi med ud fra den grundtanke, at alle børn skal have mulighed for undervisning i almendelen og dermed være en del af det fysiske, sociale og faglige rum hvor der finder udvikling sted på alle 3 områder. For at sikre muligheden for, at Susåskolen kan indskrive alle elever i distriktet, har vi udover skolens pædagogiske strategi udarbejdet denne handleplan for inkluderende læringsfællesskaber, med den grundtanke at det er læringsmiljøet, som er det bærende element. Handleplanen er opbygget som en vejviser, hvortil der er skemaer, som anvendes til beskrivelser af indsatsen. I skal derfor læse handleplanen som en slags opslagsværk, og spore jer ind på, hvilke områder I skal have fokus på, og arbejde målrettet med, både i forhold til hele klassen og i forhold til den enkelte elev. 1

2 Indhold HANDLEPLAN FOR INKLUSION/INKLUDERENDE LÆRINGSFÆLLESSKABER... 1 Afdækning af udfordring... 3 Teamets drøftelse og afklaring af udfordring i forhold til fællesskabet... 4 Afdækning af fagligt standpunkt og handleplan for den faglige progression... 5 Afdækning af de sociale kompetencer og handleplan for udvikling af de sociale kompetencer... 6 Indslusning af elev fra HC- og GS-klasserne til almendelen... 7 Tjekliste At blive klar på målet... 8 Tjek liste - Opfølgning... 9 Tjekliste - Klasserumsledelse Tjekliste - Elever med eksekutive udfordringer Værktøjer: I kan frit vælge hvilket skema, I finder bedst egnet til at beskrive handleplanen i. Vi har blot lagt nogle forskellige eksempler, hvor I i teamet selv vælger det, der passer ind i jeres arbejde. Skemaer: Følgende skemaer til udarbejdelse af handleplaner findes på Intra dokumenter ressourcecenter pædagogisk strategi med handleplan for inklusion: Skema A: Individuel handleplan for fag og sociale kompetencer Skema B: Handleplan fagligt, socialt og personligt Skema C: Pædagogisk handleplan Skema D: Handleplan for individuel udvikling Skema E: Handleplan for klassetrivsel/klassemiljø Målsætningsværktøjer: (I mappen Værktøjer og strategier til indsamling af evidens findes følgende skabeloner, som ligger i et samlet dokument): SMTTE-modellen, Hatties 3 enkle spørgsmål, Værktøjer og strategier til indsamling af evidens, Individuelle børneinterview/børnesamtaler, Børnefokusgrupper, Plakater, Matrix, Sumo, Vurderingskrydset, Beskrivende skrivning 2

3 Afdækning af udfordring Teamet skriftliggører indsats via skabeloner fra værktøjskassen og arbejder fremadrettet med handleplan. Undersøg hvilke tiltag, der allerede forefindes: AKT-indsats, læsevejleder, matematikvejleder, inklusionsagent Psykologvurdering Tværfagligt team Læringsagent Tale/hørekonsulent Sparring med ledelse Tidligere handleplaner Har vi fulgt handleplan fra tidligere indsats se ovenstående liste? ja nej Hvilke fokuspunkter er der arbejdet med findes der skriftlige handleplaner? Ved ja hvordan har I arbejdet med fokuspunkterne? Hvilke fokuspunkter har vist en udvikling? Hvilke fokuspunkter skal der fortsat arbejdes med? I kan frit vælge hvilket skema, I finder bedst egnet til at beskrive handleplanen i. Vi har blot lagt nogle forskellige eksempler, hvor I i teamet selv vælger det, der passer ind i jeres arbejde. Disse skemaer til udarbejdelse af handleplaner findes på Intra dokumenter ressourcecenter pædagogisk strategi med handleplan for inklusion. 3

4 Teamets drøftelse og afklaring af udfordring i forhold til fællesskabet Teamet arbejder fortsat med egen praksis ud fra handleplan I teamet har I en tydelighed overfor eleverne i forhold til klassens trivsel og miljø. I klassen har I: Synlige mål for trivsel: ja nej Hvilke: Elevernes følelser/humør? Elevernes engagement/motivation? Elevernes relationer? Elevernes oplevelse af formål/mening med undervisningen? Elevernes præstationer? Aktiviteter, som understøtter trivsel i klassen: ja nej Hvilke? Eleverne er medinddraget i drøftelser og i praksis: ja nej Hvordan udmønter deres medinddragelse sig? I kan frit vælge hvilket skema, I finder bedst egnet til at beskrive handleplanen i. Vi har blot lagt nogle forskellige eksempler, hvor I i teamet selv vælger det, der passer ind i jeres arbejde. Disse skemaer til udarbejdelse af handleplaner findes på Intra dokumenter ressourcecenter pædagogisk strategi med handleplan for inklusion. 4

5 Afdækning af fagligt standpunkt og handleplan for den faglige progression Den enkelte faglærer sikrer, at eleven arbejder med det faglige niveau, som ligger i elevens nærmeste udviklingszone. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at eleven arbejder i zonen det kan jeg. Der kan være hændelser/tidspunkter i elevens liv, hvor eleven er stresset, ked af det, medicineret eller andet, som gør, at eleven ikke magter det optimale. Har du som lærer konsulteret en vejleder, for at få afdækket niveauet i de enkelte fag? ja nej Kontakt evt. vejleder igen, for opfølgning og evt. ny plan for faglig udvikling. Er du opmærksom på, om eleven arbejder bedst med åbne eller lukkede opgaver? Er du opmærksom på, om eleven arbejder bedst i gruppearbejde eller individuelt? Hvilke ressourcepersoner har du nu brug for at inddrage? I kan frit vælge hvilket skema, I finder bedst egnet til at beskrive handleplanen i. Vi har blot lagt nogle forskellige eksempler, hvor I i teamet selv vælger det, der passer ind i jeres arbejde. Disse skemaer til udarbejdelse af handleplaner findes på Intra dokumenter ressourcecenter pædagogisk strategi med handleplan for inklusion. Har eleven så store faglige udfordringer, at det giver mistanke om kognitive udfordringer, kontaktes skolepsykologen for en konsultativ vejledning. Nærmeste leder orienteres herom. 5

6 Afdækning af de sociale kompetencer og handleplan for udvikling af de sociale kompetencer Afdækning af det faglige niveau er afstemt, der arbejdes med fællesskab og klassen fungerer, eleverne er gode til at tage ansvar og tage hånd om hinanden. Der er en god tone i klassen og et godt miljø. Alligevel vurderer temaet, at der er en elev, som ikke trives i samme grad, som de øvrige elever. Har teamet arbejdet med de 6 læringsfremmende faktorer i forhold til eleven: ja nej Høje, positive og realistiske forventninger til eleverne: Gode relationer mellem lærer og elev: Målene er kendte og forstået af eleverne: Eleverne forstår logikken og sammenhængen i stoffet: God klasseledelse: Hyppig og præcis feedback og vejl.: Hvor i forhold til de 6 faktorer - vurderer teamet, at der skal sættes en indsats i gang? I kan frit vælge hvilket skema, I finder bedst egnet til at beskrive handleplanen i. Vi har blot lagt nogle forskellige eksempler, hvor I i teamet selv vælger det, der passer ind i jeres arbejde. Disse skemaer til udarbejdelse af handleplaner findes på Intra dokumenter ressourcecenter pædagogisk strategi med handleplan for inklusion. Er der forsat tegn på manglende trivsel hos eleven kontaktes skolepsykologen for en konsultativ vejledning. Nærmeste leder orienteres herom. 6

7 Udslusning af elev fra HC- og GS-klasserne til almendelen Når en elev udsluses fra en af vores egne specialklasser til almendelen, har kontaktlærer i specialklassen ansvaret for at få sat en udslusning i gang. Da eleven typisk kun vil kunne deltage i almendelen i nogle udvalgte fag, planlægger kontaktlærer og faglærer forløbet sammen. Der tjekkes op på årsplan, er der temaer som er mere egnet end andre, så der skal være en fleksibilitet i forløbet. Er der fx temaer, som eleven ikke skal deltage i. Kontaktlærer fra specialklassen er ansvarlig for, at forældrene inddrages inden forløbet sættes i gang og under delvis udslusning. Der ligger altid individuelle elevhandleplaner på elever i specialklasserne, disse handleplaner gennemgår kontaktlærer og faglærer. Der skabes overblik over, hvilke fokuspunker der skal indgå i handleplanen i de pågældende lektioner, hvor eleven er i almendelen. Faglærer og kontaktlærer udarbejder sammen plan for udslusning og elev-/handleplan for perioden, hvor eleven er i almendelen. Planen indeholder følgende: Eleven oprettes i intra som skygge- elev i almen klassen. Udarbejdelse af fremadrettet handleplan for det enkelte fag. Tidsplan for start. Aftalt antal lektioner og placering i elevens skema. Eleven følges af kontaktlærer i opstarten, indtil rammen er tryg. Kontaktlærer følger løbende op på, om timetallet er passende, kan det udvides og kan andre fag tænkes med. Kontaktlærer og faglærer mødes efter 4 uger for en status på forløbet. Der revideres eventuelt i den individuelle handleplan. Herefter planlægges næste periode på samme vis. Faglærer udfylder den individuelle handleplan for faget til revisiteringsmaterialet, når eleven primært har faget i almendelen. Kontaktlærer og team vurderer, hvornår eleven er tæt på en total udslusning? Husk ikke alle kan udsluses totalt. Nogle elever vil i hele deres skoleforløb være indskrevet i specialkasse, men med nogle timer i almendelen. Andre vil med tiden kunne sluses helt ud. Individuel elevhandleplan foreligger allerede. 7

8 Tjekliste At blive klar på målet Målet er konkrete praksisbeskrivelser eller eksempler på. Hvad vi ønsker at se barnet/gruppen gøre i fremtiden, hvis vi skal være mindre bekymrede for barnets udvikling. Når vi har eksemplerne, skal vi kunne give eksempler på, hvad første skridt er. Eksempler på, hvad barnet - eller vi sammen med barnet - kan om 3 dage, der bringer os tættere på målet. Spørgsmål, du kan stille: - Hvad skal der ske for, at din bekymring er mindre eller helt væk? - Hvad tror du, at barnet kunne ønske sig, at der skulle ske? - Så hvis du forestiller dig, at din bekymring er helt væk: Hvad ville du se barnet gøre? (Kom med eksempler på hverdagssituationer). - Hvad vil første skridt være? Er der noget barnet kunne træne? Hvem skulle involveres? - Hvem gør hvad? - Hvilke ord vil du bruge til at forklare forældrene, hvad du ønsker skal ske? - Målet beskrives som begyndelsen på noget, vi ønsker at se ske ikke noget, der skal holde op. - Målet beskrives i konkrete eksempler på handlinger og situationer med barnet i samspil med andre, som vi gerne vil se mere af i fremtiden ikke idealforestillinger. - Målet skal være realistisk. - Målet skal beskrives, så fx forældrene og gerne også barnet kan forstå det. - Motivation er motoren i al udvikling Målet skal koble de professionelle ønsker om udvikling med barnets ønsker for et bedre hverdagsliv. 8

9 Tjek liste - Opfølgning Det er vigtigt at få talt om de forandringer, der sker jævnligt, ellers er erfaringen, at de små ting kommer til at drukne. Mens evt. tilbagefald kommer til at fylde for meget. Spørgsmål du kan bruge: På en skala fra 1-10, hvor 10 betyder, at bekymringen er helt væk og hvor 1 fx er, at situationen er uændret. Hvor placerer du dig? - Hvad gør, at du placerer dig der og ikke på 1? - Hvad mere gør, at du placerer dig der? - Hvad gør barnet, som gør, at du ikke placerer dig på 1? Hvad mere? - Hvad har I gjort, som betyder, at du ikke placerer dig på 1? Hvis der ikke er ændringer, så må I lave et servicetjek på om: - Målene kobler sig til barnets ønsker? - Målene er for høje eller urealistiske (Kan de nås inden for 1 uge)? - Målene er for abstrakte, ville I kunne se, hvis det rent faktisk skete? - Den måde I arbejder med målene på giver mening - både fagligt og med det konkrete barn? Ugentligt skal der følges op på den udvikling, vi har sat i gang. 9

10 Tjekliste - Klasserumsledelse 5 kendetegn ved en god klasseleder 1. En god klasseleder griber ikke ind over for alle forstyrrelser i klassen. Det kan betale sig at have en slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er okay med lidt småsnak. Hvis man griber ind over for alle forstyrrelser, kan det forstyrre mere i sig selv. 2. En god klasseleder er tydelig og præcis, når hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke er helt klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og dermed gøre sig umage, når man forbereder sin instruktion. 3. En dygtig klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En lektion bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud ad døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan lektionen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang. 4. En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele lektionen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentrationen. 5. En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne for eksempel gør, når der foretages skift i undervisningen? Og når de er færdige med et stykke arbejde, hvad gør de så? Kilde: Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskolen og gymnasium 10

11 Tjekliste - Elever med eksekutive udfordringer Eksekutive vanskeligheder medfører ofte: Problemer i skolen/arbejdslivet Problemer blandt kammerater Problemer med at udføre daglige handlinger (ADL) Eksekutive funktioner: At få en idé At planlægge med fastholdelse af mål i organiserede sekvenser At udføre målrettet aktivitet med hæmning af irrelevante impulser og under hensyntagen til egne behov og situationens krav At vurdere løbende i forhold til mål og foretage eventuelle nødvendige justeringer Eksekutive funktioner er IKKE: Automatiserede handlinger Rutinehandlinger(selvom mange rutinehandlinger indeholder uforudsete elementer) Eksekutive funktioner indgår ved opgaver og aktiviteter, der for denne person er præget af: Kompleksitet Problemløsning Relativ grad af nyhed I undervisningen bliver det svært..at lave opgaver, der stiller krav til selvstændigt initiativ, problemformulering og problemløsning. Det er fx: Frie skriftlige opgaver som stile Problemregningsopgaver Gruppearbejde Projektarbejde Tema/emneuger Fokus på eksekutive funktioner i undervisningssituationen: Tilgang til opgaven. Er barnet hurtigt/ukritisk? Er opgaveløsningen overfladisk? Hvordan strukturerer og organiserer barnet løsning af opgaver? Hvordan er barnets planlægning? Er barnet pillende? Er barnet impulsstyret? At tilegne sig ny viden Kræver kognitiv fleksibilitet: At kunne hæmme distraktorer. At kunne skifte opmærksomheden. At kunne integrere gammelt og nyt. At kunne skifte tankegang for at se tingene, eller bearbejde information, på nye måder. Omgivelser: Skal indrettes i overensstemmelse med, hvad barnet kan klare. Brug af visualiseret struktur, fx Boardmarker eller verbalt skema/dagsplan. Brug af belønning. Begrænset stimulation: Få personer i rummet. Mindre larm. Orden. 11

12 Problemer med struktur og overblik: Skema for hele dagen. Oversigt over ugens aktiviteter. Forudsigelighed. Planlægning og forberedelse. Problemløsningsmodeller. Problemløsningsmodellen: 1. Erkendelse af problemet: Hvad er problemet? Formål, hvor skal det ende? Hvor vigtigt er det scala 1-10 Beslutte at handle. Initiativ. 4. Kontrol og vurdering: Socialt samspil: Vurdere resultatet i forhold til målet. Vurdere forløbet. Er der noget jeg ikke fik med? Hvad har jeg lært, nye erfaringer? Tydeliggøre reglerne for verbal kommunikation: 1. Overindlære sociale spilleregler. 2. Sige tak, når man modtager noget. 3. Svare med mere end enstavelsesord. 4. Give genspørgsmål. Tydeliggøre reglerne for nonverbal kommunikation: 2. Analyse, planlægning, strukturering: Hvilke muligheder har jeg? Hvad har jeg brug for? Tid, ressourcer, hjælpemidler. Hvilke dele hører med? Sætte dele i rækkefølge Nødplan. 3. Udførelse, handlefasen: Hvordan bevæger jeg mig frem? Kigge tilbage i målsætning/planlægning. Hvordan klarer jeg modgang, så jeg kan komme videre? 1. Kropssprog. 2. Ansigtsudtryk. 3. Stemmeføring. Lære om normer og uskrevne regler: 1. Man må ikke tale hele tiden. 2. Vent med at sige noget, til det bliver din tur. 3. Private informationer gives kun til de personer, jeg kender efternavnet på. Lære om hensigtsmæssig konfliktløsning: 1. Rollespil. 2. Sociale historier. 3. Videooptagelser. 4. Imitation. 12