ÅRSBERETNING Yderligere oplysninger kan findes på Bebyggelser omfattet af fonden ÅRSBERETNING 2011

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2011 BYGGESKADEFONDEN Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even tuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens afleve rings- eller skærings dato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms boliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejeren frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind betalingerne anvendes til dækning af fon dens forpligtelser. Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på Bebyggelser omfattet af fonden Bebyggelser primo 2012 Bebyggelser primo 2011 Boliger primo 2012 Boliger primo 2011 Ældreboliger Familieboliger Familie- og ungdomsboliger Familie- og ældreboliger Kollektive bofællesskaber Ungdoms- og ældreboliger Andelsboliger I alt Ungdomsboliger ÅRSBERETNING 2011 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: Byggeskadefonden 2012 Studiestræde København V Telefon Telefax bsf@bsf.dk

2 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even tuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens afleve rings- eller skærings dato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms boliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejeren frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind betalingerne anvendes til dækning af fon dens forpligtelser. Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på Bebyggelser omfattet af fonden bebyggelser Bebyggelser boliger boliger primo 2012 primo 2011 primo 2012 primo 2011 Ældreboliger Familieboliger Ungdomsboliger Familie- og ungdomsboliger Familie- og ældreboliger Kollektive bofællesskaber Ungdoms- og ældreboliger Andelsboliger I alt

3 Byggeskadefonden Overblik 2011 Erfaringsformidling 1-års eftersyn 5-års eftersyn Skadedækning Ny lovgivning Byggeskadeforsikring for renoveringsarbejder Regnskabets hovedtal Bestyrelse og medarbejdere 1

4 Byggeskadefonden 2011 overblik Byggeskadefonden udvider med forsikringsordning for renoveringsområdet Folketinget vedtog med virkning fra 1. juli 2011, at Byggeskadefonden også skal omfatte renoveringsarbejder i byggerier med almene familie-, ældre-, og ungdomsboliger, kollegieboliger samt friplejeboliger. Der er i alt omkring boliger i disse byggerier, og da Folketinget i boligforliget i november 2010 vedtog historisk høje rammer for renoveringsomfanget, bliver renoveringsordningen i løbet af få år fondens primære aktivitet. Ordningen er obligatorisk for renoveringer i almene byggerier, der får støtte fra Landsbyggefonden, og for renoveringer i ungdomsboliger, der får kommunal støtte. Ordningen er frivillig for øvrige renoveringer, der kan tilmeldes, hvis arbejdet medfører forbedringer og/eller fornyelser, og hvis arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. For både obligatoriske og frivillige bliver bidraget 1 pct. af anskaffelsessummen, ligesom for nybyggeriet. Byggeskadefonden forventer, at ordningen for renoveringer får samme positive effekt på omfanget af svigt og skader, som ordningen for nybyggeriet har haft. Læs mere om den nye ordning på side 21. Proaktiv erfaringsformidling med blandt andet en ny mobil udstilling Ved Almene Boligdage i september 2011 med over deltagere fra almene boligorganisationer deltog Byggeskadefonden med en større stand på udstillingen, der også var åben for offentligheden. Formålet var både at markedsføre den nye byggeskadeforsikringsordning for renoveringer og med to modeller i målforholdet 1:1 at vise, hvordan man byggeteknisk korrekt kan etablere niveaufri adgang fra terrasser m.v. Der var ligeledes en model af, hvordan man kan udføre et tegltag med skotrender. Den byggetekniske erfaringsformidling på standen skete i godt samarbejde med Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, der stillede tagmodellen til rådighed. Arrangementet var en stor succes, og fondens modeller vil blive genanvendt ved andre arrangementer og på skoler landet over. 2

5 overblik Byggeskadefonden 2011 Høj kvalitet men lav aktivitet i nybyggeriet Kvaliteten i de nybyggerier, der var eftersyn af i 2011, var stadig høj, idet der ved 1-års eftersynene ligesom i de foregående år kun var meget få væsentlige svigt. De blev kun registreret i 2 pct. af byggerierne. Til gengæld var antallet af almene nybyggerier i 2011 det hidtil laveste som følge af de få tilsagn om støtte, der blev givet før Skadedækningen har været lav Der blev udbetalt væsentlig mindre skadedækninger end tidligere år. Antallet af afsluttede skadesager var på samme niveau som tidligere år, men den gennemsnitlige skadedækning pr. sag var den hidtil laveste og svarede til under 2/3 af de senere års gennemsnit. Det skyldes især, at mange af skadesagerne fortsat drejer sig om ældre byggerier, hvor der foretages fradrag i dækningen som følge af opbrugt levetid. Hvis f.eks. en 15 år gammel tagbelægning udskiftes med en ny, foretages der et forholdsmæssigt fradrag for de 15 år. Reservationsbeløbene til dækning af anmeldte, men ikke afregnede skadesager var det hidtil laveste. Det skyldes en kombination af, at omkring halvdelen af anmeldelserne afvises, da de ikke opfylder betingelserne for skadedækning, og at antallet af åbne sager er reduceret. Byggeskadefondens økonomi er solid Der var et betydeligt afkast af fondens beholdninger i 2011, der styrkede egenkapitalen og de likvide beholdninger. Byggeskadefonden er derfor godt rustet til at opfylde fremtidige forpligtelser til at yde dækning til skader i de mange byggerier, der er omfattet af fonden. 3

6 Anbefalinger 19 gængeligt på fondens hjemmeside, gør det muligt at vurdere levetiden på tag, facader og vinduer, hvor der især er besparelser at hente, hvis de projekteres og udføres rigtigt fra begyndelsen. Bygherrenøgletal Fra 2010 blev der indført krav om generering og offentliggørelse af bygherrenøgletal og dermed er der nu krav om nøgletal for alle byggeriets parter i det almene boligbyggeri. Hensigten er at nøgletallene skal bidrage til at skabe en evalueringskultur i byggebranchen, der kan synliggøre kvalitet og mangler. Det er Byggeskadefonden som skal offentliggøre nøgletallene, og til det formål har fonden udviklet en model, der ud over mangler, overholdelse af pris og tidsfrister, energiforbrug og kundetilfredshed, også skal vurdere det færdige produkt altså byggeriet og dets omgivelser. Idekonkurrencen om Bedre Billiger Boliger blev til på grundlag af et sæt dogmeregler for arkitekter, Charter 99, der prædikede, at arkitekturens primære felt var arbejdet med rum eller grundrum, som det blev kaldt og at alt andet, også detaljeringen, måtte underordne sig dette. Konkurrencens 2. præmieforslag blev siden realiseret i en bebyggelse i Ølby ved Køge. Et par år senere gjorde Københavns daværende overborgmester Ritt Bjerregaard det til en mærkesag at opføre boliger som politibetjente, sygeplejersker og skolelærere havde råd til at bo i. Ambitionen var at opføre familieboliger på fem år til en husleje på højst kroner om måneden, men projektet nåede slet ikke i mål. Der er i dag opført to mindre bebyggelser efter konceptet, nemlig Vildrose i København og Solbyen i Ullerød, der begge er opført af præfabrikerede moduler bestående af rumstore kasser. DUKO Mange af de mest alvorlige og dyre byggeskader sker i tagene. Byggeskadefonden, BvB og Dansk Byggeri tog derfor i 2003 intiativ til etablering af Dansk Undertagsklassifikationsordning, DUKO. Ordningen skulle sikre, at undertagsmaterialer fremover levede op til en række minimumskrav og skabe overblik over hvilke undertagsmaterialer, der egner sig til bestemte opgaver. Derfor blev der formuleret krav om at producenterne skulle udarbejde detaljerede vejledninger, som dokumenterede hvordan materialerne skulle bruges korrekt. Ordningen blev sat i værk i 2004 og blev, selv om den er frivillig, hurtigt betragtet som standard, idet ingen projekterende i dag foreskriver undertagsmaterialer, som ikke er klassificerede. Byggeskadeforsikring af private byggerier I midten af 2000erne opstod et politisk ønske om at overføre erfaringerne med kvalitetssikring af det støttede boligbyggeri til det private boligbyggeri, som stadig var og er plaget af mange svigt og skader. Folketinget vedtog derfor i 2008 at etablere en byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri. Totaløkonomiberegninger Fra januar 2010 har det almene nybyggeri været pålagt at foretage totaløkonomisk beregninger af tag, facader og vinduer, som både omfatter anlægsudgifter og efterfølgende driftsudgifter til bl.a. vedligeholdelse, rengøring og forsyning. Den grundlæggende ide er, at overblik over de samlede udgifter, vil medføre økonomiske besparelser. Da kravet blev sat i værk, eksisterede der ingen redskaber til vurdering af levetiden på de forskellige bygningsdele, og Byggeskadefonden har derfor udviklet et beregningsredskab, der kan hjælpe med at afklare spørgsmål om levetiden på de bygningsdele, der betyder mest for en bygnings samlede levetid. Redskabet, som er til- Anbefaling 1519 Anbefalinger Vælg gennemprøvede produkter kvalitet. Førstnævnte initiativ resulterede blandt andet i Casa Nova-projektet, der var et elementbaseret byggesystem bestående af rumhøje træelementer, anvendt som bærende konstruktioner i etagebyggeri. Systemet blev blandt andet afprøvet i Herning med en bebyggelse i tre etager og i bebyggelsen Grønhøj ved Måløv. Inden for de seneste år har en særlig udfordring været at udvikle boligbyggeriet i energirigtig retning. Konkurrencen Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri der løb af stabelen i 2003, blev i 2008 realiseret i boligbebyggelsen Lærkehaven i Lystrup, hvis tre afdelinger med blandede boligformer udforsker æstetisk kvalitet og social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Senest har initiativer som Arkitektforeningens og Ingeniørforeningens BOLIG+ konkurrence og KAB s AlmenBolig+ projekt givet bud på, hvordan fremtidens boligbyggeri kan udfomes, så det ikke alene er energineutralt, men ligefrem energiproducerende. LETTE BADERUM Byg tunge vådrum i uorganiske materialer, hvor det er teknisk muligt RIET BYGGE I BOLIG Kvistgårdhusene, Kvistgård LITET IL KVA UIDE T ENS G EFOND Frugthaverne, Ølby SKAD BYGGE Casa Nova, Herning E ESKAD S N BYGGO E F ND GUIDIEL T ET KVALIOTLIG I B IET R BYGGE Arkitekturtendenser 2000erne nypragmatisme ekspressionisme mega-strukturer computerarkitektur energiarkitektur oplysninger om produktionssted, samt dokumentation på kontrol og prøvning BY OG BYG ANVISNING 200 Baderumskabiner skal overholde kravene i By og Byg Anvisning 200. Baderum inddeles i en vådzone, hvor der er skærpede krav til overfladers og samlingers tæthed, og en fugtig zone, som ikke behøver at kunne modstå direkte vandpåvirkning. Hele gulvet og væggene i bruseområdet defineres som vådzone, hvor den bedst mulige tæthed skal etableres med fokus på gennemføringer og samlingsdetaljer. KVALITET I ALMENT BOLIGBYGGERI Kvalitetssikringen har givet resultat HVORDAN KVALITETSSIKRE Fra 2001 og frem Formålet med kvalitetssikring er at forebygge har Byggeskadefonden kunnet konstatere, at kvalitetssvigt, fejl, mangler og skader. Men hvordan kvalitetssikrer man et byggeri? sikringsarbejdet for alvor har fået effekt og andelen af byggerier med vædet korte svar kunne være, at man følger kvalitetssikringsbekendtgørelsen sentlige svigt har siden da ligget i størrelsesordenen 2-4 % af samtlige efog Byggeskadefondens anbefalinger i dette hæfte. Et længere svar kunne tersete byggerier. En væsentlig forklaring på den positive udvikling er, at være at udvise rettidig omhu ved planlægning, dokumentation, granskning, arbejdet med at kvalitetssikre projektering og udførelse nu er blevet en del risikovurdering, totaløkonomi, tidsplaner og kontrol. Alt dette er helt afgøaf det almene boligbyggeris såkaldt alment tekniske fælleseje. rende for kvalitetssikring. Udfordringen fremover bliver at bygge videre på de indvundne erfaringer og anvende dem i forbindelse med byggeriets fortsatte industrialisering og efoverordnede ANBEFALINGER har uheldige på baggrund af fektivisering der kanbyggeskadefonden også i fremtiden opstå konsekvenser af at vores eftersyn i mere end boligbyggerier formuleret fire helt overbygge billigt. Også ny lovgivning kan få betydning for udformningen af bygordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende. Det er anbefalinger, getekniske detaljer, som på langt sigt kan udvikle sig til svigt. Således har som bør gennemsyre ethvert byggeri fra den indledende planlægning over det vist sig at tilgængelighedsbestemmelsernes krav om niveaufri adgang, projektering frem til udførelse og drift: ofte resulterer i problematiske udformninger af sokkelkonstruktionen. Endelig kan de skærpede krav til energibesparelser få betydning, fordi reduceret varmeforbrug og lavere luftskifte kan få konsekvenser for indeklimaet og fugtniveauet i boligbyggeriet. Der er med andre ord også i fremtiden stærkt brug for helhedstænkning. Vælg realistiske løsninger, der er afstemt i forhold til byggeriets økonomi Sæt fokus på levetider og totaløkonomi Vælg enkle og bygbare løsninger med byggeteknisk overskud Få sammenhæng mellem projekt og drift helt fra byggeriets planlægning På de efterfølgende sider uddybes disse overordnede anbefalinger i ca. 100 mere konkrete anbefalinger, fordelt på 25 udvalgte temaer i byggeprocessen vigtige knudepunkter i processen eller bygningsemner med mange svigt. badeværelser Kvalitetssikringsdokumentationen skal indeholde Vurderingen foretages af to sagkyndige, udpeget af Byggeskadefonden, blandt bygherrer, der selv opfører alment nybyggeri. De foretager en subjektiv bedømmelse af bebyggelsen, udearealer, bygninger og boliger på en skala fra 1-5, som udgør nøgletallene, og ser blandt andet på om bebyggelsen er arkitektonisk spændende og tilpasset omgivelserne, om der er trygt og om tilgængeligheden er i orden. Desuden vurderes de valgte materialers arkitektoniske og byggetekniske kvalitet og robusthed, ligesom boligernes indretning og tekniske installationer kommer under lup. Endelig er der mulighed for at uddele smiley er til forhold som er særlige gode eller ringe. STORT POTENTIALE FOR BESPARELSER Det er billigere at forebygge end Byggeskadeforsikring af renoveringsprojekter at udbedre svigt, fejl og mangler. Og der er mange penge at spare for alle Med virkning fra juli 2011 omfatter Byggeskadefonden også hele renovebyggeriets parter og for samfundet. Det skønnes, at omkring 10 pct. af den ringsområdet i det eksisterende almene boligbyggeri, med over årlige værdi af byggeproduktionen går til udbedring af svigt, fejl og mangler boliger. Baggrunden for beslutningen er, at renoveringsomfanget i den ali alle faser af et byggeris planlægning, projektering, udførelse og drift. Ommene boligsektor har været stærkt stigende i de senere år og forventes at fanget svarede i 2011 til omkring 10 mia. kr, medens det under højkonjunkstige yderligere i de kommende år, ikke mindst i forbindelse med nødventuren frem til 2008 var op imod 15 mia. kr om året. Der er således et meget dige energirenoveringer. Ordningen bliver obligatorisk for de renoveringsstort potentiale i en forbedring af byggeriets produktivitet. projekter, der får støtte fra Landsbyggefonden eller får kommunal og statslig støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger. Der er samtidig store kvalitetsforskelle i de enkelte dele af byggeriet. Almene For øvrige renoveringer gøres det frivilligt at blive omfattet af ordningen, boligbyggerier, der omfattes af Byggeskadefonden, har i mange år haft væmen det forudsætter, at renoveringen medfører forbedringer og/eller forsentligt færre svigt, fejl og skader end andre byggerier. En væsentlig forklanyelser, og at arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. Bygningsejerens ring på det er, at der siden starten af Byggeskadefonden i 1986 har været bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen bliver som krav om kvalitetssikring af støttet boligbyggeri. Billedet er det samme for ved nybyggeri 1 % af de samlede udgifter til renoveringsprojektet. andre byggerier, der frivilligt følger disse forskrifter. Stil krav om, at der laves en prototype og aftal omfanget af kontrol og prøvning, hvis der er tale om mange Badeværelset er husets dyreste rum, og reparation eller udskiftning, hvis Kvalitetssikrings noget er lavet forkert, er endnu dyrere. bekendt gørelsen BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSSIKRING kan ses på hjemmesiden: INDUSTRIELT FREMSTILLEDE BADERUMSKABINER Industrielt fremstilwww.byggeskadefonden.dk lede, lette baderumskabiner, hvor gulve, vægge og/eller lofter er af organireglerne om kvalitetssikring findes nu i Socialministeriets bekendtske materialer har en væsentlig mindre levetid, end hvis de bestod af tunge, gørelse nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder uorganiske materialer såsom beton, mursten eller metal. Det skyldes på i alment byggeri m.v. og i Erhvervs- trods afog Byggestyrelsens bekendtavancerede vandtætningssystemer, vådrumsmembraner osv at gørelse nr af 23. september 2010 om kvalitetssikring af statslige der er stor sandsynlighed for, at selv mindre udførelsesfejl, fugt- og tempebyggearbejder over 5 mio. kr. Forskellen mellem de to består alene raturbevægelser i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedlii, at kravene om totaløkonomi er mere detaljerede for statslige byggegeholdelse kan medføre utætheder. Det er meget ofte vanskeligt at konstaarbejder. tere fugtskader og foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent. der, udfaldskrav m.v., og som skal være så præcise og målbare som mulige. Det er relevant at stille udbudskrav om dokumentation af kvalitetssikring af produktionen i form af tilsyn, modtagekontrol mv. så der tages højde for, at produkter, komponenter eller elementer kan blive fremstillet på fjerne markeder. Det kan ligeledes være relevant at stille krav om dokumentation af, at materialer og løsninger er gennemprøvede. Der bør være dokumentation ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og uprøvede materialer og løsninger. De samme krav ville så gælde, hvis produktionen sker på en dansk fabrik. Gyldenrisparken, København Kvalitetssikring er i den almene bekendtgørelses 2 defineret Lette baderumskabiner fik en renæssance i forbindelse med ønsket om en således: øget industrialisering af byggeriet, da en lettere kabine selvfølgelig er nemmere og billigere at håndtere under transport og montering. Formålet med Bygherren skal drage omsorg for, at byggeriet under hensyn til industrialiseringen er dels at billiggøre produktionen dels at reducere omfansit formål får en god kvalitet. Bygherren skal således sørge for, at get af svigt, fejl og mangler, når produktionen sker under tag. programoplæg, program og projekt er udtryk for en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, en forsvarlig byggeteknisk KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN En særlig problemstilling knytter udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug sig til kvalitetssikring af produktionen af baderumskabiner, da bygherren i og økologiske forhold samt en realistisk anlægs- og driftsøkonomi. forbindelse med udbuddet skal tage højde for, at de måske fremstilles på en OPBEVARING OG INDBYGNING Reduktionen af svigt, fejl og mangler forudsætter, at der udvises stor omhu ved projektering, fremstilling, transport, opbevaring og montering, således at organiske materialer indbygges uden fugt. Opbevaring på byggepladsen og tiden der går, indtil bygningen er lukket, har vist sig at være en kritisk fase, når det gælder at beskytte organiske materialer mod opfugtning. udenlandsk fabrik. Transportudgifterne er nu så små i forhold til besparelserne på arbejdslønnen, at dette er blevet meget almindeligt. Det stiller store krav til bygherre og rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, der skal indeholde alle relevante tekniske krav i form af standarmange SVIGT SKYLDES PROJEKTERINGEN De fleste svigt og fejl viser sig i forbindelse med byggeriets opførelse, aflevering, 1-års eftersyn eller den 50 senere drift, men årsagen ligger oftest i byggeriets planlægning og projektering. Enten i form af egentlige projekteringsfejl, eller i de fleste tilfælde i form af løsninger, der selvom de er projekteret byggeteknisk korrekte - er for vanskelige at udføre fejlfrit i praksis på byggepladsen. Enkle og gennemprøvede løsninger har altid været nemmere at udføre fejlfrit end komplicerede og uprøvede løsninger, der er mere tids- og ressourcekrævende, og som man bør undgå, hvis der er begrænsede økonomiske rammer. Kvalitet er et spørgsmål om planlægning. Jo tid ligere kvaliteten tænkes ind i byggeprocessen, desto lettere og relativt billigere er det at ind arbejde de gode løsninger. ØKONOMISK REALISME Økonomien er helt central både for almene byggerier, hvor anskaffelsessummen skal holdes inden for et maksimumbeløb, og for de fleste andre byggerier, der skal overholde et fastsat budgetbeløb. Bekendtgørelsen indeholder derfor bestemmelse om, at man allerede ved udformning af byggeprogrammet skal sikre, at der er overensstemmelse med økonomien. Alt for mange svigt, fejl, mangler og skader skyldes, at der ikke har været sammenhæng mellem byggeprogram og økonomi, og at det derfor efter licitationen har været nødvendigt at foretage besparelser og projektændringer, der under tidspresset ofte ikke bliver kvalitetssikret. 51 Det store tagudhæng betyder at murværk og vinduer, som næsten flugter med facaden, holder fint efter mange år. Bebyggelsens placering på tværs af det faldende terræn er rigtig i forhold til afvanding på grunden. ET LEDELSESANSVAR Kvalitetsstyring er et ledelsesværktøj, som bygherren skal kræve, at hans rådgivere og entreprenører anvender. For alle parter, der deltager i byggeriet, er det ledelsens opgave at forebygge svigt, fejl og mangler i byggeprocessen lige fra de første ideer og skitser til aflevering af det færdige byggeri. Det er et ledelsesansvar at sikre realistiske aftaler, realistiske tidsplaner og en realistisk økonomi, alt sammen afgørende forudsætninger for et godt resultat. Det påhviler ledelsen at sørge for, at arbejdet udføres af medarbejdere med relevante uddannelser og erfaringer. 20 Læs mere på: 21 Byggeri 02 Præsteager : Lisbjerg Adresse Præsteager, Lisbjerg Bebyggelsens fire stokke er placeret i en vifteform på en skråning, der åbner sig ud mod et smukt kuperet landskab og udsigten til Århusbugten. Stokkene ligger på tværs af det faldende terræn og tagene følger faldet som store skrånende flader, der giver bebyggelsen karakter og en særegen profil. Tagene samler de forskellige bygningselementer under vældige udhæng, der støttes af stræbepiller fæstnet i murværket. Stokkene er opført med omhyggeligt murede facader af gule teglsten, der på adgangssiden mod nord forskyder sig ind og ud under udhænget, således at indgangspartierne ligger længst inde og dermed er beskyttet af taget. Udvendige ståltrapper, der er placeret på diagonal i forhold til bygningskroppen og båret af betonsøjler, giver adgang til boligerne på første sal via en betonrepos. Gavlen mod øst tegnes facaden af store metalkarnapper, der agerer bremseklods i det faldende terræn, mens lave redskabsrum ved den vestvendt gavl, danner basis for en terrasser, der er overdækket af tagudhænget. Bebyggelse 25 familieboliger 18 ungdomsboliger Boligselskab Boligforeningen Ringgården Arkitekt Arkitema Architects Opførelsesår 1990 Byggeskadefondens Guide til god kvalitet i boligbyggeriet Bygningskroppen er forskudt under tagudhænget, så indgangspartierne ligger længst inde og dermed bedst beskyttet af taget. Det store samlende tag er et eksempel på, hvordan et stærk arkitektonisk greb på én gang kan skabe karakter og resultere i en fornuftig byggeteknisk disponering, som betyder, at bebyggelsen efter 20 år står uden nævneværdig synlig påvirkning af vind og vejr. Fonden har i 2011 arbejdet med en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden indeholder: Karnappernes beklædning af profilerede metalplader og udsatte placering kræver omhyggelig vedligeholdelse en introduktion til arkitektur og kvalitet fondens vigtigste anbefalinger i 25 temaer eksempler på 25 gode byggerier Guiden er udgivet i foråret 2012 og kan fås hos Byggeskadefonden. Byggeri 14 Søvej Huse : Ishøj Adresse Ishøj Søvej, Ishøj Bebyggelsen Søvej Huse er opført som et funktionelt og arkitektonisk supplement til storskalabebyggelsen Vejleåparken i Ishøj. Bebyggelsen omfatter 21 gavlhuse i to etager, kædet sammen af lave mellembygninger med ensidig taghældning. Den rytmiske vekselvirkning mellem højt og lavt skaber plads til små gårdhaver mellem gavlhusene. Lejligheden på første sal nås ad en udvendig ligeløbstrappe, som tager afsæt i et lille udeareal, anlagt foran gavlhuset. Sammenfletningen af flere lejemål i samme bygning medfører at den nederste del af gavlhusets facade mod vest er en helt lukket træfacade, for at forhindre indkigsgener, mens den øverste del er et glasparti, der indrammes af den præcist optegnede gavl. Som gennemgående facademotiv mod øst ses lukkede træpartier flankeret af glas til begge sider og opdelt af en tydeligt markeret etageadskillelse. Byggeriet er opført som en rammekonstruktion af stål, beklædt med eternitplader på de lukkede facader, mens taget er opbygget af tagkassetter monteret på stålrammen og beklædt med falset zink, og endelig består de lette facader af en komposition af rumhøje glas- og træpartier. Bebyggelse 42 familieboliger Boligselskab Ishøj Boligselskab v/ Domea Arkitekt Witraz Arkitekter Opførelsesår 2004 Søvej Huse viser på flot måde, at der godt kan skabes oplevelsesrig arkitektur, selv om økonomien er begrænset. Byggeriet er disponeret med bevidst billige løsninger, som til gengæld nemt kan skiftes efter opbrugt levetid Ved at trække gavlhusene fra hinanden med en-etages mellembygninger løses en ellers byggeteknisk vanskelig sammenbygning. Altanerne på 1. sal er konstruktivt beskyttet af taget, mens de lette facader beskyttes af et lille udhæng. Træpartier kan forholdsvis let udskiftes efter opbrugt levetid. 89

7 Erfaringsformidling Fonden deltager i en lang række formidlingsaktiviteter, hvoraf hovedaktiviteterne fremhæves nedenfor. Orienteringsmøder De årlige orienteringsmøder for eftersynsfirmaerne blev ikke gennemført i Hovedårsagen var, at fonden har udviklet et nyt bygningsregistrerings-og rapporteringssystem for eftersynsfirmaerne baseret på forvaltningsklassifikationssystemet. Registrerings- og rapporteringssystemet skal først afprøves primo 2012 af et par eftersynsfirmaer, og efter justeringer kan eftersynene indrapporteres i det nye system umiddelbart efter. Når systemet er udviklet i version 1 vil fonden på møder orientere alle eftersynsfirmaer om systemets opbygning og funktion, hvilket forventes at kunne ske efter maj Byggetekniske artikler En række fagblade har efterspurgt artikler fra fonden. Artiklerne er enten produceret af fonden selv eller af fagbladene på grundlag af interview af en medarbejder i fonden. Artiklerne, som fonden selv har produceret, kan findes på fondens hjemmeside. Kurser og undervisning Fonden har videregivet sine erfaringer dels via indlæg på en række møder i diverse foreninger og firmaer og dels i forbindelse med undervisning på forskellige kurser. Deltagelse i følgegrupper Fonden har deltaget i følgegrupper i forbindelse med anvisninger og projektarbejder på bl.a. SBi. Deltagelse i BYG-ERFA Fonden sidder i bestyrelsen og i teknikergruppen for BYG-ERFA. Den aktive deltagelse i dette arbejde er meget vigtig i relation til at forbedre den byggetekniske kvalitet generelt. Da arbejdet bygger på erfaringer, har det derfor også været naturligt, at fonden har bidraget som forfattere til en række erfaringsblade. Herudover har fonden deltaget som indlægsholder ved en række temamøder arrangeret og tilrettelagt af BYG-ERFA. Deltagelse i DUKO Fonden er medstifter og medejer af DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS. Fonden sidder både i bestyrelsen og i teknikergruppen. Formålet med DUKO er at formidle viden om undertagsprodukter og klassificere disse, så bygherrer, rådgivere og udførende har et kvalificeret grundlag for at vælge undertag i en konkret byggesag. Det er fondens opfattelse, at DUKO på få år har medvirket til at højne kvaliteten og reducere svigt og skader i undertage. DUKO arbejder med at udvide sit arbejdsområde til også at omfatte fugtspærremembraner. I løbet af foråret 2012 vil bestyrelsen have et forslag til indstilling, som så skal forelægges producenter og importører. Deltagelse i Viden om Byggeri Fonden deltager sammen med andre vidensinstitutioner i sammenslutningen Viden om Byggeri. Formålet er at koordinere og samle ny viden om byggeriet i bred forstand. Der er tale om en søgenøgle med henvisninger til viden om emner, som byggebranchens informationskilder stiller til rådighed. 5

8 Ny udstilling om niveaufri adgang Fonden har udarbejdet fuldskala-modeller, som viser gode løsninger på problemet med at skabe niveaufri adgang til boligerne uden svigt. Modellerne er mobile og kan sammen med tilhørende informationsplancher bruges på messer, udstillinger og i forskellig undervisningssammenhæng. Udstillingen blev første gang vist på Almene boligdage i Bella Centret i København i september Byggeskadefonden udstiller på Almene boligdage2011 i Bella Centret 6

9 Niveaufri adgang uden byggetekniske problemer Byggeskadefondens anbefalinger til udførelse af nuvieaufri adgang er: Vælg en løsning, som holder murværk eller facadebeklædning fri af terræn Den bedste løsning er at lægge bygningen højt og skabe niveaufri adgang via en rampe til indgangspartiet. Alternativt vælges en sokkel, som er absolut vandtæt, eller der etableres en drænrende langs facaden med adgang via en rist over renden. Læs mere om niveaufri adgang og fondens anbefalinger på vores hjemmeside eller i Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet,

10 Søslangen, Haderslev Almene boliger ved vandet Arkitektfirmaet 78 Haderslev Boligselskab 8

11 1-års eftersyn Svigt gruppe 4 og : 4 % 2005: 4 % 2006: 3 % 2007: 2 % 2008: 1 % 2009: 2 % 2010: 3 % 2011: 1 % Sammenfatning Fonden afsluttede i 2011 sagsbehandlingen af 85 bebyggelser med boliger, hvilket svarer til gennemsnitligt 27 boliger pr. bebyggelse. Antallet af 1-års eftersyn er det hidtil laveste som følge af, at der i perioden blev givet støttetilsagn til kun ca boliger svarende til ca. 220 bebyggelser. I kun én af bebyggelserne blev der registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4, der bør udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet. Gruppe 4-svigt vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Den ene bebyggelse svarer til 1 % af alle sagsbehandlede 1-års eftersyn. Det er glædeligt, at kvaliteten i de almene nybyggerier fastholdes på det høje niveau, som siden 2002 har bevirket, at antallet af alvorlige svigt i gruppe 4 kan holdes på under 5 %. Svigttyper I den ene bebyggelse var der til gengæld 4 svigt i gruppe 4. Der er tale om en eksisterende bebyggelse, som om- og tilbygges, og der var svigt både i projekteringen og i udførelsen. Svigtene drejede sig om, at ventilationen af tagkonstruktionen ved tagfoden var utilstrækkelig, og at de uventilerede paralleltage var disponeret med skyggeforhold, hvilket kan medføre fugtophobning, hvor tagene ikke opvarmes tilstrækkeligt af solen. Udbedringsomkostningerne til disse svigt er kalkuleret til ca. 0,4 mio. kr., som svarer til ca. 0,2 af håndværkerudgifter og omkostningerne ved opførelse af alle de 85 eftersete bebyggelser. Dette tal har ligget mellem 0,5 og 1 de seneste år. De almene bygherrer har dermed formået at fastholde kvalitetsniveauet herunder at omsætte fondens erfaringsformidling til et løft i den byggetekniske kvalitet. Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har mindre væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade af ubetydeligt omfang. Der har været tilstrækkelige oplysninger om alle bygningsdele. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Gruppe 2 Bygningsemnet har mindre væsentlige byggetek niske svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang, og/eller der mangler oplysninger om nogle mindre væsent lige bygningsdele. Manglende oplysninger bør fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikkesynlige svigt kan enten udbedres eller forebygges ved øget drift. Gruppe 3 Bygningsemnet har væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade men af mindre omfang, og/eller der mangler oplysninger om væsentlige bygningsdele. Manglende oplysninger skal fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikke-synlige svigt skal udbedres. Gruppe 4 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade af stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Svigtgrupper Gruppe 5 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade, der er alvorlig og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. 9

12 1-års eftersyn Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2011 Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Byggerier med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 0 0,4 0 0,4 Byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 0% 2% 0% 1% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 0% 4% 0% 3% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,0 0,2 0,0 0,2 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Vægge I alt

13 Slotsbryggen, Nykøbing F Almene boliger ved vandet Holscher Arkitekter Vendersbo Boligselskab Udviklingen i væsentlige svigt Antal byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til alle byggerier med aflevering de anførte år. (Gruppe 4 og 5 se side 9). Der er endnu ikke gennemført 1-års eftersyn af alle byggerier, der er afleveret i % 5-års eftersyn (gammel ordning) 1-års eftersyn (ny ordning) 20% 15% 10% 5%

14 5-års eftersyn Svigt gruppe 4 og : 10 % 2004: 8 % 2005: 6 % 2006: 4 % 2007: 3 % 2008: 3 % 2009: 3 % 2010: 2 % 2011: 2 % Sammenfatning Fonden afsluttede i 2011 sagsbehandlingen af 226 bebyggelser med boliger svarende til gennemsnitlig 24 boliger pr. bebyggelse. I 4 af bebyggelserne svarende til 2 % blev der registreret 4 svigt i gruppe 4 (se forklaring s. 9). De bør udbedres i umiddelbar forlængelse af 5-års eftersynet. Ved 1-års eftersynene blev disse 4 svigt vurderet til gruppe 3. Da bygningsejerne ikke havde formået at få de ansvarlige til at udbedre svigtene, blev forholdene undersøgt nærmere ved et særligt såkaldt C-eftersyn ved 5-års eftersynet. Svigtene viste sig at være mere alvorlige og blev derfor vurderet til gruppe 4. Ved 1-års eftersynene af de 226 bebyggelser var der gruppe 4-svigt i 4 bebyggelser svarende til 2 % af bebyggelserne. De samlede udbedringsomkostninger blev ved 1-års eftersynene skønnet til godt 3 mio. kr. Heraf drejede de 2,2 mio. kr. sig om én enkelt bebyggelse, hvor udbedringsomkostningerne udgjorde over 6 % af håndværkerudgifterne. Ved 5-års eftersynene var disse svigt helt eller delvist udbedrede, således at der ikke længere var svigt i gruppe 4. Det er meget tilfredsstillende, at udbedring af svigtene i disse 4 bebyggelser med skønnede udgifter på godt 3 mio. kr. er sket uden udgifter for Byggeskadefonden. For de ansvarlige betyder disse udbedringer formentlig, at de mister fortjenesten og måske får tab på disse byggerier. Byggeriets parter har derfor en væsentlig økonomisk interesse i at undgå disse svigt. Svigttyper Ved 5-års eftersynene blev der registreret 4 svigt i gruppe 4 på 4 bebyggelser. I den ene bebyggelse drejede svigtene sig om manglende ventilering af tagkonstruktioner, der medfører fugtophobning og risiko for råd, svamp og skimmel. I den anden bebyggelse drejede svigtene sig om manglende forbindelser mellem tagkonstruktioner og de stabiliserende vægge, hvilket havde medført revner i murværket. Der var i begge bebyggelser både svigt i projekteringen og i udførelsen, og de samlede udbedringsomkostninger i disse to bebyggelser skønnes til at udgøre godt 0,5 mio. kr. I den tredje bebyggelse drejede svigtene sig om manglende fugtsikring af lette facadekonstruktioner, der medfører fugtophobning og risiko for råd, svamp og skimmel. Det skyldes primært svigt i projekteringen, og de samlede udbedringsomkostninger skønnes at udgøre 4,2 mio. kr. svarende til 5 % af de samlede håndværkerudgifter. I den fjerde bebyggelse var der flere alvorlige svigt vedrørende facader, vinduer og døre. Det drejede sig for facadernes vedkommende om svigt i både projekteringen og i udførelsen, der medfører fugtophobning og risiko for råd, svamp og skimmel. For vinduernes og dørenes vedkommende drejede det sig om produktionsfejl, der medfører risiko for funktionsnedbrud. De samlede udbedringsomkostninger skønnes at udgøre 4,6 mio. kr. svarende til 15 % af de samlede håndværkerudgifter. De samlede kalkulerede omkostninger til udbedring af svigtene beløber sig til ca. 9,3 mio. kr. svarende til gennemsnitligt 2,3 mio. kr. pr. bebyggelse. Det er langt over de foregående års gennemsnit: 2010: 0,6 mio. kr., 2009: 0,7 mio. kr., 2008: 1.0 mio. kr., 2007: 0,7 mio. kr., 2006: 0,75 mio. kr., 2005: 0,6 mio. kr. Det høje gennemsnit i 2011 skyldes som nævnt ekstremt høje udbedringsomkostninger til svigt i 2 bebyggelser. 12

15 5-års eftersyn Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2011 Almene Private Ældre- Ungdoms- familieboliger andelsboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Byggerier med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 0,0 0,3 9,0 0 9,3 Byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 0% 10% 2% 0% 2% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 0% 12% 5% 0% 4% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,0% 0,1% 0,3% 0% 0,2% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Bærende og stabiliserende konstruktioner Tage Vægge I alt

16 Skadedækning Skadedækning for nedadgående Byggeskadefonden udbetalte 43 mio. kr. i skadedækning i 2011 mod 61 mio. kr. i Der blev afsluttet 181 skadesager i Endeligt byggeregnskab blev godkendt i 109 sager, hvor skaderne er udbedret, og 72 sager blev afvist fra dækning. Der blev dermed afsluttet 36 sager mere end de 144 nye anmeldelser. Den gennemsnitlige skadedækning i de 109 afsluttede byggeregnskaber i 2011 var ca kr. Skadedækningen på 43 mio. kr. svarer til 49 % af de samlede udgifter. Bygningsejerne betalte dermed selv 51 %, svarende til 45 mio. kr. Ud over 5 % selvrisiko skyldes forskellen især fradrag for opbrugt levetid på nedbrudte konstruktioner, herunder tage - et fradrag, som naturligvis stiger markant, når de fleste byggeskader fortsat drejer sig om de ældste byggerier under fonden. Antal anmeldelser Der blev anmeldt 144 byggeskader i 113 byggerier i 2011 mod 116 anmeldelser året før. Stigningen skyldes især, at der i stigende omfang anmeldes flere forhold samtidigt i det samme byggeri, og at fonden af statistiske grunde opretter særskilte sagsnumre på hvert forhold. 55 % af afgørelserne var afvisninger Af de 132 afgørelser, der blev truffet i 2011, blev 60 anerkendt som dækningsberettigede, og 72 blev afvist fra dækning, da bekendtgørelsens betingelser for dækning ikke var opfyldt. Afvisningerne udgør 55 % af afgørelserne i 2011 mod 46 % i I var det ca. 40 %, og tidligere var det omkring 30 %. I mange af de anerkendte sager var der også forhold, som blev afvist. Stigningen skyldes til dels, som nævnt ovenfor, at der er af statistiske grunde oftere oprettes flere sagsnumre på den samme anmeldelse. Færrest skader i ældreboliger Der blev anmeldt forholdsmæssigt færrest byggeskader vedrørende ældreboliger. 19 % af anmeldelserne vedrørte disse byggerier, der tilsammen udgør 39 % af alle de byggerier, der hørte under fonden ultimo Der blev anmeldt forholdsmæssigt flest skader i byggerier med private andelsboliger (23 %), som udgjorde 16 % af alle byggerierne under fonden, og i ungdomsboliger (11 %), som udgjorde 8 % af alle byggerier under fonden. Bortset fra har de private andelsboliger hvert år stået for forholdsmæssigt flest anmeldelser. De sidste støttetilsagn til nye private andelsboligbyggerier blev meddelt af kommunerne i Flest anmeldelser fra de ældste byggerier Over halvdelen (73) af anmeldelserne vedrørte skader i de 5 ældste årgange, der blev afleveret i , og som nu er over 16 år gamle. Anmeldelserne fordelte sig på en lang række byggetekniske forhold, hvor problemer med ydervægge, afløb/dræn, fundamenter og konstruktive forhold udgjorde de største grupper. Indtægter efter regres Efter skadebekendtgørelsens 16 indtræder fonden i bygningsejerens ret til erstatning eller anden kompensation, herunder forsikringsdækning mod bygningsejerens aftaleparter eller forsikringsselskaber. Fonden har således ret til at gøre regres mod de ansvarlige for skaderne. Der blev iværksat regres i 9 sager i Regresbestræbelserne blev endeligt afsluttet i 10 tilfælde, alle i sager, der var anmeldt i tidligere år. Herunder blev en række langvarige regressager afsluttet. Ved udgangen af 2011 var regres ikke afsluttet i 25 sager. 14

17 Skadedækning Status over skadesager ultimo 2011 Anmeldelsesår I alt Anmeldelser i alt Igangværende sager Afsluttede sager heraf afviste Afvisningsprocent Skadeanmeldelser fordelt på boligtyper Antal % Antal % Antal % Almene familieboliger* Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger/lette kollektivboliger I alt * Inklusiv integrerede ungdoms- og ældreboliger. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper Antal % Antal % Antal % Stabilitet Tegltagsten Undertage Eternitplader Ydervægge Vinduer, døre Rør mv Fundamenter mv Afløb og dræn mv Øvrige I alt Tallene er opgjort på de enkelte års beretningstidspunkter. I 2009 var Fundamenter mv. indeholdt i gruppen Øvrige og Afløb og dræn mv. var indeholdt i Rør mv. 15

18 Skadedækning Udbetalte og reserverede skadedækninger Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2006 Beløb er pristalsregulerede i mio. kr. inklusiv moms. Pristalsreguleringen er foregået ved, at anskaffelsessummer og skadedækninger er opgjort for hvert enkelt år og derefter fremdiskonteret til nutidsværdi ved anvendelse af forbrugerprisindekset. Byggeårgange Antal byggerier Anerkendte skader, antal Anerkendte skader, procent af antal byggerier Anskaffelsessummer Skadedækninger Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 1,6 0,8 0,4 0,1 0,7 Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret mærkbart siden fonden i starten af 1990 erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har fulgt op med målrettet erfaringsformidling. 1-års eftersyn startede i slutningen af 1990 erne. Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange vil stige forholdsmæssigt mere end Udgifter og erstatninger Beløb i ca. mio. kr. inklusiv moms Udbedringsudgift Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 0,86 0,97 0,77 Udbetalt skadedækning Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,45 0,61 0,37 Skadedækningsprocent 52% 63% 49% Indvundne erstatninger Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade Advokatudgifter m.v. i regressager

19 Odense Havn Almene boliger ved vandet Arkitektfirmaet TKT Boligforeningen Kristiansdal Den økonomiske effekt for fonden af regresudøvelsen er dels, at de ansvarlige for skader betaler erstatninger, dels at de foretager udbedringer af skader uden beregning, hvorved både bygningsejerne og fonden sparer udgifter. Opgørelsen af indtægter (se tabel) omfatter kun sager, fonden har gjort regres i. Opgørelsen af udgifter i tabellen omfatter både advokatudgifter, syn & skøn og diverse udgifter til rets- og voldgiftssager. Udgifterne vedrører alle regressagerne og ikke kun de sager, der har ført til erstatninger m.v. Fondens administrationsudgifter og særlige teknikerudgifter i regressager er ikke medregnet. Fonden rejser ikke regressager mod de ansvarlige for skaderne, hvis der ikke er midler eller en forsikringsdækning, som i sidste ende kan honorere fondens økonomiske krav. Men der har været nogle sager, der har trukket så længe ud, at de ansvarlige virksomheder har mistet deres midler under sagens gang. Reservationsbeløb Reservationsbeløbene opgøres som forventede omkostninger til tekniske rådgivere, håndværkere, byggestyring, byggelånsrenter, revision m.v. Reservationsbeløbet i den enkelte sag udgår, når skaderne er udbedret, og fonden har udbetalt sin dækning til bygningsejeren. Det gennemsnitlige reservationsbeløb pr. sag var i 2011 ca kr. Det er lidt lavere end niveauet fra de senere år. 17

20 Ny lovgivning Nye love Ved lov nr.123 af 23. februar 2011 blev der indført byggeskadeforsikring af renoveringsarbejder i alment byggeri, idet der er oprettet en særlig afdeling i Byggeskadefonden hertil. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011 og samtidig er gennemført en række tilhørende ændringer i de bekendtgørelser, der gælder for fondens virksomhed. Bekendtgørelse nr. 770 af 27. juni 2011 om bygningsdrift. Kravene om drift af bygninger er udvidet til også at gælde for renoveringer under Byggeskadefonden. Hele bygningen bliver omfattet af bekendtgørelsen, uanset om renoveringen kun omfatter en mindre del af bygningen. Der er herudover enkelte andre ændringer, herunder af lovteknisk karakter. Der blev i 2011 udstedt en række bekendtgørelser, hvoraf mange afløste tidligere bekendtgørelser Ved lov nr af 28. december 2011 blev Landsbyggefondens investeringsramme til renovering af almene boliger fremrykket, således at fondens venteliste i det væsentlige vil være afviklet ved udgangen af Rammen for 2011 er således over 10 mia. kr. Nye bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Bekendtgørelse nr. 739 af 27. juni 2011 om Byggeskadefondens organisation og årsrapporter m.v. Heri er bl.a. regler om fondens opdeling i afdeling A, som omfatter nybyggeriet, og afdeling B, som omfatter renoveringerne. Der skal aflægges årsrapport (regnskab) for hver af de to afdelinger og en hovedårsrapport (koncernregnskab). Desuden er der enkelte lovtekniske ændringer. Bekendtgørelse nr. 740 af 27. juni 2011 om eftersyn af byggerier og renoveringer under Byggeskadefonden. Eftersynsordningen udvides til også at omfatte renoveringer. Herudover er der få lovtekniske ændringer. Bekendtgørelse nr. 742 af 27. juni 2011 om skadedækning fra Byggeskadefonden. Reglerne om skadedækning er udvidet til også at omfatte renoveringer, idet det er præciseret, at renoveringer kun kan opnå skadedækning i det omfang, der er tale om forbedringer og fornyelser. Yderligere er sket en række mindre ændringer, herunder af lovteknisk karakter. Bekendtgørelse nr. 771 af 27. juni 2011 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v. Førsynsrapporter skal nu også sendes til Byggeskadefonden. Denne bekendtgørelsesændring har ikke sammenhæng med renoveringsordningen. Bekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2011 om indberetning og mindstegrænse for renoveringer under Byggeskadefonden. Bekendtgørelsen er ny og foreskriver indberetning af renoveringsprojekter til Byggeskadefonden og til BOSSINF. Desuden er fastsat en mindstegrænse på 1 mio. kr. pr. projekt eller kr. pr. bolig for renoveringer, der er omfattet af fonden. Bekendtgørelse nr. 773 af 27. juni 2011 om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Hidtil har kvalitetssikringsreglerne for statsbyggeri og boligbyggeri stået i samme bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse gælder kun for støttet boligbyggeri/byfornyelse og er udvidet med renoveringsarbejder under Byggeskadefonden. Bekendtgørelse nr. 815 af 30. juni 2011 om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. Bekendtgørelse nr af 14. december 2011 om støtte til almene boliger m.v. 18