ByGGEskadEfoNdEN ÅrsBErETNING Byggeskadefonden

Transkript

1 årsberetning 2014

2 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og eventuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens afleve rings- eller skærings dato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Indbetalingerne anvendes til dækning af fon dens forpligtelser. Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på

3 Byggeskadefonden Overblik 2014 Erfaringsformidling Byggeskadeforsikring renovering Oversigt bebyggelser og svigt 1-års eftersyn [nye boliger] 1-års eftersyn [renovering] 5-års eftersyn [nye boliger] Skadedækning [nye boliger] Regnskabets hovedtal Bestyrelse og medarbejdere 1

4 Byggeskadefonden 2014 overblik Eftersyn af renoveringer for ca. 5,9 mia. kr. Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen af over 200 eftersyn af renoveringer af ca. 170 bebyggelser med i alt knap boliger. Antal eftersyn af renoveringer er dermed for første gang højere end for nybyggerier. Det gennemsnitlige antal boliger pr. renoveret bebyggelse svarer til antallet i Renoveringerne af disse gennemsnitligt store bebyggelser beløb sig til i alt ca. 5,9 mia. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 29 mio. kr. pr. bebyggelse eller ca kr. pr. bolig. Det er væsentlig mere end i 2013, hvor de tilsvarende beløb var i alt 1,2 mia. kr., 9 mio. kr. og kr. De eftersete renoveringer var gennemsnitligt omkring 3 gange så dyre som i Omkring 50 % af de ca. 5,9 mia. kr. blev anvendt til renoveringer af bebyggelsernes klimaskærme tag, facader, vinduer, døre og altaner. Omkring 30 % blev anvendt til renoveringer af tekniske anlæg, afløb og vådrum. Fonden har i 2014 for første gang gennemført flere eftersyn i renoveringer end i nyt byggeri Færre svigt i renoveringer end i nybyggeri Renoveringer af klimaskærmen medfører typisk en væsentlig reduktion af boligernes energiforbrug og forøgelse af deres indeklimakomfort. Renoveringerne bidrager derfor væsentligt til at opfylde de energipolitiske målsætninger om at reducere forbruget samtidig med at disse mange boliger fremtidssikres både byggeteknisk og med hensyn til indeklimakomfort. Ved 1-års eftersynene af disse over 200 renoveringer er der kun registreret alvorlige byggeteknisk svigt i 0,5 % af bebyggelserne. Det er væsentligt mindre end de 3 % for nybyggerier. Det er meget glædeligt, at antallet af alvorlige svigt ved renoveringer er så lavt allerede ved starten af ordningen. De almene bygherrer har dermed formået at overføre deres egne erfaringer og fondens erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet. 2

5 overblik Byggeskadefonden 2014 Vindtætte MgO-plader kan give alvorlige fugtproblemer Udenlandsk producerede vindtætte magnesiumplader har vist sig at kunne skabe alvorlige fugtproblemer. Pladerne indeholder magnesiumklorid, der fungerer som simpel fugtsamler. Den opsamlede fugt kan efter kort tid afgives til de omliggende konstruktioner og medføre betydelige skader og store udgifter til udbedring. Byggeskadefonden advarer mod brug af disse produkter som er anvendt i et større antal byggerier indtil problemets omfang er nærmere afdækket, og der er sikker dokumentation for hvilke produkter, der er anvendelige under fugtige klimaforhold som i Danmark. På Byggeskadefondens hjemmeside findes oplysninger som løbende opdateres om de undersøgelser, som fonden har iværksat for blandt andet at afdække problemernes omfang og de nødvendige og forsvarlige udbedringer. Læs også om MgO-plader i fondens byggetekniske erfaringsformidling Ekstern projektgranskning SBi Statens Byggeforsknings Institut udgav i 2014 SBi-Anvisning 246 Granskning af byggeprojekter. Målgruppen er primært professionelle projekterende. Anvisningen er udarbejdet på initiativ af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter og Byggeskadefonden. Formålet er at reducere udgifterne til udbedring af svigt, fejl og mangler i byggeriet, der skønnes at udgøre omkring 10 % ad den årlige danske byggeproduktion, som i 2014 udgjorde ca. 200 mia. kr. Det drejer sig dermed om mange milliarder kr. hvert år! Disse mange svigt, fejl og mangler stammer erfaringsmæssigt ofte fra projekter, der er mangelfulde, fejlbehæftede, usammenhængende, eller som ikke er bygbare (vanskelige at udføre fejlfrit i praksis). Uanset hvad problemerne er, burde de være fundet og løst i forbindelse med kvalitetssikringen, hvor projektgranskning er en helt central aktivitet. Når der fortsat er så store omkostninger til udbedring af svigt, fejl og mangler, der kan henføres til projekteringsfasen, er det udtryk for mangelfuld kvalitetssikring, som en ekstern, 3. parts projektgranskning kan forbedre. Derfor får mange både almene og andre professionelle bygherrer allerede nu foretaget ekstern projektgranskning. Omkostningerne er minimale i forhold til de samlede udgifter til byggeriet, og man hører ofte, at: Det er de udgifter på byggesagen, som vi får mest ud af. Fonden har primo 2015 udgivet en revideret bygherrevejledning Ekstern projektgranskning for at motivere endnu flere bygherrer til at lade deres projekter gennemgå ekstern projektgranskning, før byggeriet påbegyndes. Vejledningen i ekstern projektgranskning kan ses og downloades fra byggeskadefonden.dk EKSTERN PROJEKT GRANSKNING VEJLEDNING FOR BYGHERRER MARTS 2015 BYGGESKADEFONDEN 19 3

6 Byggeskadefonden 2014 overblik Opfølgning på 1-års eftersyn nyt IT-system til indberetning Fonden har i 2014 sat et nyt webbaseret indberetningssystem i drift, hvor bygningsejerne inden 3 år efter byggeriets aflevering løbende skal registrere, hvordan de har fulgt op på de svigt, der blev registreret ved 1-års eftersynet. Systemet er et hjælpeværktøj, der gør det enkelt for bygningsejerne både at registrere, hvad de har gjort, og at få overblik over, hvad der mangler at blive fulgt op på. Systemet er udviklet, da der er indført en 3-årig forældelsesfrist, som betyder, at krav imod de ansvarlige om udbedring af svigt forældes, medmindre bygningsejeren inden 3 år enten har fået de ansvarlige til at udbedre dem eller har anlagt voldgiftssag eller har indgået suspensionsaftale. Det betyder, at bygningsejernes krav imod de ansvarlige kan være forældet, når der foretages 5-års eftersyn, hvor det desværre ikke er usædvanligt, at det ikke er lykkedes bygningsejerne at få de ansvarlige til at udbedre alle svigtene fra 1-års eftersynet. Takket være den gennemførte digitalisering af eftersynsarbejdet har det været muligt at indrette det nye system således, at fonden i de fleste tilfælde kan levere denne service automatisk og med et meget begrænset ressourceforbrug. Vi forventer, at bygningsejerne efter en indkøringsperiode anvender systemet som et fast led i opfølgning af svigt ved 1-års eftersynet og derved reducerer antallet af krav, der forældes. Hvis forældelse indtræder, har det konsekvenser i form af kortere levetid og højere udgifter til drift og vedligeholdelse samt højere husleje med tiden. Det nye indberetningssystem skal sikre, at bygningsejerne følger hurtigere op på fondens 1-års eftersyn Almene boligdage 2014 Ved Almene Boligdage i Bellacentret i september 2014 med over deltagere fra almene boligorganisationer deltog Byggeskadefonden med en større stand på udstillingens afsnit for Smart byggeri. Vi havde inviteret BYG-ERFA og DUKO til også at stille op på vores stand, således at vi sammen kunne synliggøre byggeteknisk erfaringsformidling bredt og specifikt vedrørende DUKO: klassificerede undertage og dampspærresystemer. 1:1, der dels viste, hvordan man byggeteknisk korrekt kan etablere niveaufri adgang fra terrasser m.v., og dels hvordan man byggeteknisk korrekt kan udføre vanskelige detaljer vedrørende montering af dampspærre. På en stor TV-skærm viste vi film om niveaufri adgang, om montering af dampspærrer og om projektgranskning. Med over besøgende på standen var udstillingen en stor succes for Byggeskadefonden. Der var opstillet to modeller i målforholdet Se fotos fra udstillingen på side

7 Salamanderparken, Stavtrup Familieboliger Luplau & Poulsen Arkitekter Almen Boligorganisation Aarhus 5

8 6 Havkærparken, Tilst Autismecenter, boliger Cubo Arkitekter Aarhus Kommune

9 Erfaringsformidling Fonden deltager i en lang række formidlingsaktiviteter, hvoraf hovedaktiviteterne fremhæves nedenfor. Orienteringsmøder Fonden afholdt i orienteringsmøder med eftersynsfirmaer i henholdsvis København (2 stk.), Vejle, Aarhus og Aalborg. De byggetekniske emner drejede sig bl.a. om information om dampspærreordningen i DUKO, om arkitektkonkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig, om erfaringer fra skadesager vedrørende facader og tage og erfaringer fra de digitale eftersyn samt renoveringer. Herudover orienterede fonden om forældelsesreglerne, fradrag i forbindelse med skadedækning samt om prøveudbud af 1-års eftersyn. Anden del af orienteringsmødet havde temaet granskning af byggeprojekter. Mange fejl kan forebygges ved ekstern projektgranskning. På baggrund af den nye SBi- Anvisning 246 om Granskning af byggeprojekter gennemgik forfatterne de væsentligste emner i anvisningen. I alt knap 200 teknikere fra knap 100 firmaer deltog i de fem møder. Byggetekniske artikler Fonden skriver artikler til en række fagblade eller medarbejdere bliver interviewet af journalister til konkrete byggetekniske artikler. Fondens røde Guide til kvalitet boligbyggeriet Byggeskadefonden udarbejdede i 2012 en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden indeholder en introduktion til arkitektur og kvalitet, fondens 25 vigtigste anbefalinger samt eksempler på 25 gode byggerier. Guiden har også i 2014 været meget efterspurgt og der er således trykt et nyt oplag med en 3. lettere revideret udgave. Fonden tager gerne eksemplarer med til uddeling ved kurser og møder. Kurser og undervisning Det er vigtigt at formidle indhøstet viden og erfaring ikke mindst til studerende på de tekniske uddannelser, men også generelt til byggeriets parter. Fonden har deltaget med faglige indlæg på kurser, gå-hjemmøder og til studerende, hvor indlæggene har kunnet indpasses hensigtsmæssigt i studieforløbet. Deltagelse i styre- og følgegrupper Grupperne nedsættes med henblik på at kvalitetssikre anvisninger og projektarbejder bedst muligt. Fonden har deltaget i både styre- og følgegrupper på bl.a. SBi/Aalborg Universitet og i BYG-ERFA regi. Fonden deltager i et projekt med BYG-ERFA, BvB og GI som har fået benævnelsen Membran- Erfa, som udspringer af arbejdet med DUKO, men her omfatter alle typer membraner i byggeriet. Deltagelse i BYG-ERFA BYG-ERFA indsamler, bearbejder og udgiver erfaringer fra byggeriets praksis og forebygger på den måde svigt og skader. Fonden sidder i bestyrelsen og i teknikergruppen for BYG-ERFA. Fonden er medforfatter på en række erfaringsblade og deltager som indlægsholdere i temamøder arrangeret og tilrettelagt af BYG-ERFA. Deltagelse i DUKO Dampspærreog undertagsklassifikationsordning Fonden deltager i både bestyrelsen og i teknikergruppen i DUKO. Arbejdet har koncentreret sig om at få specificeret vilkår og bestemmelser for en ny dampspærreordning. DUKO udvider den frivillige klassifikation af undertage til også at omfatte dampspærre, dampbremse og fugtadaptive dampspærrer. I takt med, at kravene til tæthed af bygningerne skærpes, stiger kravene til projektering og udførelse og 7

10 Erfaringsformidling ikke mindst kravene til materialekvaliteten. En udvidelse af DUKO til også at omfatte membransystemer, hvor der fokuseres på lufttæthed, vil uden tvivl også her betyde en højnelse af byggeriets kvalitet. Deltagelse i CISBO Fonden deltager i CISBO-Center for Indeklima og Sundhed i Boliger som er et forskningsprojekt finansieret af Realdania. Forskningscentret er et center uden mure med deltagelse af universiteterne i Aarhus, København og Aalborg/SBi, DTU samt det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fonden deltager i CISBO s styregruppe som repræsentant for brugerne af centrets videnudvikling. Deltagelse i Almene Boligdage Som for 2 år siden deltog fonden med en stand på Almene Boligdage i Bellacenteret. Denne gang i samarbejde med BYG-ERFA og DUKO. Guide til kvalitet i Boligbyggeriet blev genoptrykt og uddelt og på standen kørte film om Dampspærreordningen og Niveaufri adgang. Mock-up om sokkelløsning og eksempler på dampspærreløsninger blev fremvist. BYG-ERFA og DUKO havde også medtaget relevant uddelingsmateriale. Projektgranskning i arkitektkonkurrence Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indbød i samarbejde med Aarhus og Kolding Kommune samt AL2BOLIG og LEJERBO til en åben arkitektkonkurrence om to almene boligbebyggelser under overskriften: Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig. Konkurrencen blev afgjort medio Der blev i konkurrenceprogrammet lagt vægt på, at byggerierne har en god byggeteknisk kvalitet, og det blev beskrevet, at Byggeskadefonden ville blive inddraget som konsulenter for dommerkomiteen. Konkurrencen faldt i 2 etaper, hvor fonden efter hver etape skulle granske udvalgte forslag for dommerkomiteen udvalgte projekter blev gransket hvoraf 6 gik videre til en 2. etape. De 6 forslag blev yderligere bearbejdet på baggrund af dommerkomiteens bemærkninger og fonden fik også her lejlighed til at granske forslagene. Fondens granskning havde kritisk fokus på en række byggetekniske løsninger, som erfaringsmæssigt kan føre til økonomisk belastende byggeskader jf. programmets tekst om den byggetekniske kvalitet. Fonden havde kritiske bemærkninger til ikke mindst det ene vinderforslag, som efter fondens mening indeholder en række risikobehæftede forhold. Initiativet til ekstern projektgranskning af forslag i en arkitektkonkurrence er særdeles positivt og falder også fint i tråd med, at fonden gerne ser, at ekstern projektgranskning fremmes. Granskningen bør gennemføres på et tidligt stadie, hvor væsentlige byggetekniske svigt og problemområder kan opdages, inden den egentlige detailprojektering igangsættes. Ressourceforbruget til ekstern projektgranskning er meget lille i forhold til de samlede udgifter til at realisere projekterne, og alle parter har en interesse i, at slutresultatet ikke bliver belastet af svigt, fejl og skader. Processen i forbindelse med granskning af konkurrenceprojekterne har været særdeles givtig. Granskningen foregik på et overordnet niveau med fokus på risikobehæftede disponeringsforhold. Det er positivt, at fondens erfaringer også kan bruges i arkitektkonkurrencesammenhæng, hvorfor man kan håbe på, at samarbejdet kan fortsætte i fremtidige relevante boligkonkurrencer. Film om byggeteknik og proces Fonden har udarbejdet en række korte film, som på en overskuelig og let tilgængelig måde kan kommunikere fondens anbefalinger og budskaber og vise eksmepler på gode løsninger. Der er indtil videre udarbejdet tre film: Niveaufri adgang, Dampspærrer samt Ekstern projektgranskning. Filmene kan ses på fondens hjemmeside.

11 Konkurrence om Fremtidens bæredygtige almene bolig Vinderforslag Lisbjerg, Aarhus Tegnestuen Vandkunsten AL2bolig Konkurrence om Fremtidens bæredygtige almene bolig Vinderforslag Seest, Kolding Dissing + Weitling Architecture Lejerbo 9

12 Almene Boligdage 2014 Byggeskadefondens stand med deltagelse af DUKO og BYG-ERFA 10

13 Almene Boligdage 2014, Bellacenter København 11

14 12 Arendalsparken, Silkeborg Renovering Årstiderne Arkitekter AAB Silkeborg

15 Byggeskadeforsikring af renoveringer Byggeskadeforsikring af renoveringer Renoveringer har siden 2011 været omfattet af Byggeskadefonden som obligatorisk eller som frivillig ordning. Omfanget af renoveringer i fonden har været stærkt stigende. Der er således i 2014 gennemført eftersyn af ca. 170 bebyggelser med samlede byggeudgifter på ca. 5,9 mia kr. Omkring 25 % af de omfattede renoveringer er frivilligt tilmeldte renoveringer. Obligatorisk for støttede renoveringer Renoveringer, der får støtte fra Landsbyggefonden efter trækningsretten, renoveringsstøtteordningen eller driftsstøtteordningen, eller som får offentlig (kommunal) støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger er obligatorisk omfattet af forsikring i Byggeskadefonden. Frivilligt for øvrige renoveringer For øvrige renoveringer er det frivilligt at blive omfattet af ordningen. Forudsætninger for at blive omfattet er blandt andet, at renoveringen medfører forbedringer eller fornyelser, og at arbejdet således ikke alene består i vedligeholdelse. Bidrag på 1 % Bygningsejerens bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen er 1 % af de samlede udgifter til renoveringsprojektet. Bidraget er dermed det samme som for nye boliger. Samme bygningsdele som i nye boliger De fleste tilmeldte renoveringer drejer sig om arbejder på klimaskærmen: Tag, facade, vinduer, døre og fundamenter. Der tilmeldes også mange tekniske anlæg, afløb m.v. Renoveringerne forsikres sig således på stort set de samme bygningsdele, som Byggeskadefonden gennem mange år har haft fokus på i nye boliger. Samme regler for renovering og nye boliger Byggeskadefonden har de samme regler for renoveringer som for nybyggerier. Det betyder blandt andet, at bidraget til fonden på 1 % af den samlede anskaffelsessum skal indbetales på afleveringsdagen. Renoveringen omfattes derefter af en 20-årig forsikring imod byggeskader, og fonden sørger for, at der bliver foretaget 1-års og 5-års eftersyn af renoveringsarbejderne. enhavn V k BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING Studiestræde 50, 1554 København V Tel , bsf@bsf.dk BYGGESKADEFONDEN BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Erfaringsopsamling Renoveringerne indgår i fondens arbejde med at opsamle og formidle erfaringer med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Kommende renoveringer kan trække på disse systematisk opsamlede erfaringer. Brug Byggeskadefondens vejledninger Byggeskadefonden har udarbejdet to kortfattede vejledninger om henholdsvis den frivillige og den obligatoriske forsikring af renoveringer. Vejledningerne kan ses og downloades på fondens hjemmeside. Her er der også mulighed for at tilmelde renoveringer til Byggeskadefonden. 13

16 Byggeskadefonden 2014 overblik Bebyggelser omfattet af fonden primo 2015 Bebyggelser Bebyggelser Boliger Boliger Nye boliger (Afd. A) primo 2015 primo 2014 primo 2015 primo 2014 Ældreboliger Familieboliger Ungdomsboliger Familie- og ungdomsboliger Familie- og ældreboliger Kollektive bofællesskaber Ungdoms- og ældreboliger Andelsboliger I alt Ca bebyggelser med ca boliger er ikke længere omfattet af fondens dækning 20 år efter byggeriets aflevering. Renovering (Afd. B) Obligatoriske Frivillige I alt Udviklingen i væsentlige svigt Antal byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til alle byggerier med aflevering de anførte år. (Gruppe 4 og 5 se side 18). 25% 5-års eftersyn (NYe boliger gammel ordning) 1-års eftersyn (NYe boliger ny ordning) 20% 1-års eftersyn (renovering) 15% 10% 5% 0%

17 1-års eftersyn [nye boliger] Svigtgruppe 4 og : 4 % 2006: 3 % 2007: 2 % 2008: 1 % 2009: 2 % 2010: 3 % 2011: 1 % 2012: 1 % 2013: 2 % 2014: 3 % Sammenfatning Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen af eftersyn af 158 bebyggelser med i alt nye boliger svarende til gennemsnitligt 45 boliger pr. bebyggelse. Antal eftersyn af nybyggerier er dermed for første gang lavere end for renoveringer. Antal boliger pr. bebyggelse er derimod det højeste antal nogensinde. Bortset fra 2013, hvor det var 37, har det de sidste 10 år været boliger pr. bebyggelse. Tidligere år var det mindre, og for alle bebyggelser, der er omfattet af fonden, er det gennemsnitligt 22 boliger pr. bebyggelse. Der blev registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4 i blot 5 af bebyggelserne svarende til 3 % af de års eftersyn i Gruppe 4-svigt (se forklaring side 18) skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Vi kan således fortsat glæde os over, at de almene bygherrer har formået at fastholde kvaliteten i de almene nybyggerier på det høje niveau, som siden 2002 har bevirket, at antallet af bebyggelser med alvorlige svigt i gruppe 4 gennemsnitligt har været 2,5 % og højst 4 %. ned under storm. Der er heldigvis ikke sket personskade, men en plade er faldet ned på en bil i den ene bebyggelse. I den 4. bebyggelse var der 2 gruppe 4-svigt dels i tage og dels i vådrum. I tagene drejer svigtene sig om forkert udførelse af tagpapdækningen og om forkert udførelse af tagkonstruktionerne. Svigtene i vådrummene drejer sig også om forkert udførelse af de bagvedliggende vægkonstruktioner af træ. I den 5. bebyggelse drejer gruppe 4-svigtet sig om, at der i ydervægskonstruktionerne indgår nogle tysk fremstillede plader, som er monteret i strid med dansk byggeskik. Den ansvarlige totalentreprenør henviser til, at pladerne er monteret i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, som skulle være i overensstemmelse med tysk byggeskik. Der er således tale om et forsøg, hvilket normalt forudsætter særlig godkendelse i almene byggerier. Forsøget er imidlertid ikke godkendt. Fonden har på trods af dette registreret ydervægskonstruktionen som gruppe 4-svigt, da det både er i strid med et gældende BYG-ERFA blad og i strid med kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav om at anvende gennemprøvede materialer og metoder. Fonden har besluttet at indbygge fugtmålere og overvåge ydervæggene. Svigttyper I 5 bebyggelser blev der registreret i alt 6 byggetekniske svigt i gruppe 4. De 6 svigt handlede om svigt i ydervægge, tage og i vådrum. Alle de 5 gruppe 4-svigt vedrørende ydervægge og tage skyldtes primært udførelsesfejl, medens gruppe 4-svigtet vedrørende ydervæggene med de tyske plader primært skyldtes projekteringsfejl Det er bemærkelsesværdigt, at alle 5 bebyggelser er opført af industrielt fremstillede, lette trækonstruktioner, der er monteret på stedet. I 3 af bebyggelserne drejer gruppe 4-svigtene sig om, at skiferbeklædning af facader og gavle er monteret forkert, således at skiferpladerne dels er revnede dels falder I alt er udbedringsomkostningerne til disse 6 svigt kalkuleret til ca. 16,4 mio. kr. eller i gennemsnit ca. 2,8 mio. kr. pr. svigt. Det svarer til ca. 1,7 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse af alle de 158 eftersete bebyggelser. Dette tal har ellers i perioden bortset fra et enkelt år ligget under 1. 15

18 1-års eftersyn [nye boliger] Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2014 Nye boliger Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 16,0 0,4 0,0 16,4 Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 6% 1% 0% 3% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 7% 0% 0% 3% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 3,4 0,1 0,0 1,7 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Nye boliger Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Vægge Tage Vådrum I alt

19 Mølholm Have, Vejle Familieboliger KPF Arkitekter Domea 17

20 1-års eftersyn [renovering] Sammenfatning Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen af eftersyn af renoveringer af 203 bebyggelser med i alt boliger, svarende til gennemsnitligt 132 boliger pr. bebyggelse. Antal eftersyn af renoveringer er dermed for første gang højere end for nybyggerier. Det gennemsnitlige antal boliger pr. bebyggelse svarer til antallet i Renoveringerne af disse gennemsnitligt store bebyggelser beløb sig til i alt ca. 5,9 mia. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 29 mio. kr. pr. bebyggelse eller ca kr. pr. bolig. Det er væsentlig mere end i 2013, hvor de tilsvarende beløb var i alt ca. 1,2 mia. kr., ca. 9 mio. kr. og ca kr. De eftersete renoveringer var dermed gennemsnitligt omkring 3 gange så dyre som i Omkring 65 % af de ca. 5,9 mia. kr. blev anvendt til renoveringer af bebyggelsernes klimaskærme tag, facader, vinduer, døre og altaner. Omkring 20 % blev anvendt til renoveringer af tekniske anlæg, afløb og vådrum. Der blev kun registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4 i 1 bebyggelse svarende til 0,5 % af de 203 bebyggelser. Det er væsentligt mindre end de 3 % for nybyggerier. Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Det er meget glædeligt, at antallet af gruppe 4-svigt ved renoveringer dermed er på et væsentligt lavere niveau end for nybyggerier allerede ved starten af ordningen for byggeskadeforsikring af renoveringer. De almene bygherrer har dermed formået at overføre sine egne erfaringer og fondens erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet. Svigttyper 1 bebyggelse blev registreret med svigt i gruppe 4. Der var tale om renovering af et byggeri fra perioden Svigtgrupper Svigtgruppe 4 Der er byggeteknisk svigt. Svigtet skal udbedres, inden forholdet forværres. Svigtgruppe 5 Der er byggeteknisk svigt. Bygningsdelen skal sikres, og skaden skal udbedres snarest. Svigtene drejer sig om, at der i forbindelse med forøgelse af loftisoleringen fra 100 mm. til 300 mm. hverken er projekteret eller udført dampspærre, således som der er krav om, når isoleringstykkelsen bliver mere end 150 mm. Svigtene skyldes således udelukkende projekteringsfejl. Udbedringsomkostningerne er kalkuleret til ca. 0,9 mio. kr. Det svarer til ca. 0,2 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringen af alle de 203 eftersete renoveringer. Det er væsentligt mindre end de 1,7 for nybyggerier. 18

21 1-års eftersyn [renovering] Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2014 Renovering Almene Ældre Ungdoms familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede renoveringer * Antal boliger i bebyggelserne Håndværkerudgifter og omkostninger for renoveringerne i mio. kr. inklusiv moms Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller Antal boliger i disse bebyggelser Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 0,9 0,0 0,0 0,9 Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til renoveringer i alt 1% 0% 0% 0,5% Antal boliger i disse bebyggelser i forhold til boliger i alle renoverede bebyggelser 0% 0% 0% 0% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringerne 0,2 0,0 0,0 0,2 * I en række renoveringer er flere boligtyper sammenlagt således, at antallaet af sagsbehandlede eftersyn er 172 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Renovering Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. renovering Fugt i tag I alt

22 5-års eftersyn [nye boliger] Svigtgruppe 4 og : 8 % 2005: 6 % 2006: 4 % 2007: 3 % 2008: 3 % 2009: 3 % 2010: 2 % 2011: 2 % 2012: 3 % 2013: 3 % 2014: 4 % Sammenfatning Fonden afsluttede i 2014 sagsbehandlingen af eftersyn af 113 bebyggelser med boliger, svarende til gennemsnitlig 30 boliger pr. bebyggelse. I 4 bebyggelser, svarende til knap 4 %, blev der registreret 4 svigt i gruppe 4. De 4 bebyggelser er sammenbyggede og udgør tilsammen 38 plejeboliger og 10 familieboliger. Gruppe 4-svigt (se forklaring side 18) skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Svigtene blev registreret allerede før 1-års eftersynet, men der er tilsyneladende hverken reklameret eller gjort forsøg på udbedring. Svigttyper Ved 5-års eftersynet blev der i 4 bebyggelser registreret 4 svigt i gruppe 4. Svigtene drejede sig om projekteringsfejl vedrørende vederlag i skalmure af teglsten for betonbjælker over vinduer m.v. samt stabilitetsproblemer. Omkostningerne til udbedring af disse 4 gruppe 4-svigt er kalkuleret til kr. eller gennemsnitligt kr. pr. bebyggelse. De tidligere år var gennemsnittet: 2013: 0,75 mio. kr., 2012: 0,3 mio. kr., 2011: 2,3 mio. kr., 2010: 0,6 mio. kr., 2009: 0,7 mio. kr., 2008: 1,0 mio. kr., 2007: 0,7 mio. kr. og 2006: 0,75 mio. kr. Bygningsejeren har dermed formentlig mistet sine krav overfor de ansvarlige på grund af passivitet. Det gælder formentlig også i forhold til fonden, der på grund af bygningsejerens passivitet også har mistet mulighederne for at gøre krav gældende overfor de ansvarlige. Det skyldes, at fonden indtræder i bygningsejerens rettigheder overfor de ansvarlige, hvis skaderne anmeldes og anerkendes som dækningsberettigede af fonden. Ved 1-års eftersynene af de 113 bebyggelser var der 2 gruppe 4-svigt i 2 bebyggelser, svarende til knap 2 % af bebyggelserne. Svigtene drejede sig om ydervægge og stabilitet, og de samlede udbedringsomkostninger til disse 2 svigt blev ved 1-års eftersynet kalkuleret til knap 0,7 mio. kr. Ved 5-års eftersynene var disse svigt blevet delvist udbedret, og det er således kun i begrænset omfang lykkedes bygningsejerne at få de ansvarlige til at udbedre dem. 20

23 5-års eftersyn [nye boliger] Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2014 Nye boliger Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 0,2 0,3 0 0,5 Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 4% 4% 0% 4% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 2% 1% 0% 1% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 0,3 0,1 0,0 0,0 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Nye boliger Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Stabilitet Vægge I alt

24 Halsebyvænget, Korsør Handicapboliger Virumgaard Arkitekter Slagelse Kommune 22

25 Glødelampen, Herlev Familieboliger JJW Arkitekter Herlev Almennyttige Boligselskab / KAB 23

26 Skadedækning [nye boliger] renovering (afd. b) Der blev ikke anmeldt skader vedrørende renoveringsarbejder i nye boliger (afd. A) Skadedækning steget i afd. A Byggeskadefonden udbetalte 46 mio. kr. i skadedækning i 2014 mod 28 mio. kr. i Der blev afsluttet 95 skadesager i Endeligt byggeregnskab blev godkendt i 62 sager, hvor skaderne er udbedret, og 31 sager blev afvist fra dækning. Hertil kommer 2 langvarige sager, hvor byggeregnskabet var godkendt i tidligere år. Den gennemsnitlige skadedækning i de 62 afsluttede byggeregnskaber i 2014 var ca kr. Skadedækningen på 46 mio. kr. svarer til 63 % af de samlede udgifter til udbedring af skaderne. Bygningsejerne betalte dermed en egenbetaling på 37 %, svarende til 27 mio. kr. Ud over en lovbestemt selvrisiko på 5 % skyldes egenbetalingen især fradrag for opbrugt levetid på udskiftede bygningsdele. Fonden dækker ikke nyt for gammelt, og derfor reduceres dækningen forholdsmæssigt. Eksempelvis fradrages 50 % ved udskiftning af en rørinstallation, der er 15 år gammel, når den normale levetid for en svigtfri installation er skønnet til 30 år. Antal anmeldelser Der blev anmeldt 85 byggeskader i 81 byggerier i 2014 mod 86 anmeldelser året før. byggeskader vedrørende ældreboliger. 26 % af anmeldelserne vedrørte disse byggerier, der tilsammen udgør 45 % af alle de byggerier, der hørte under fonden ultimo Der blev anmeldt forholdsmæssigt flest skader i byggerier med private andelsboliger. 18 % af anmeldelserne vedrørte private andelsboliger, der tilsammen udgjorde 10 % af alle byggerierne under fonden. Bortset fra har de private andelsboliger hvert år stået for forholdsmæssigt flest anmeldelser. De sidste støttetilsagn til nye private andelsboligbyggerier blev meddelt af kommunerne i Mange anmeldelser efter 10 år 29 % af de 85 anmeldelser 25 stk. vedrørte skader i 3 årgange, der blev afleveret i , og som er ca. 10 år gamle. De 3 årgange, der blev afleveret , repræsenterer 25 % af anmeldelserne. Flest anmeldelser om ydervægge Anmeldelserne fordelte sig på en lang række byggetekniske forhold, hvor problemer med ydervægge udgjorde 33 %, mens problemer med vinduer/døre udgjorde 13 %. 9 af anmeldelserne vedrørte problemer med ydervægge i byggerier, der er afleveret efter En tredjedel af afgørelserne var afvisninger Af de 88 afgørelser, der blev truffet i 2014, blev 57 anerkendt som dækningsberettigede, og 31 blev afvist fra dækning, da bekendtgørelsens betingelser for dækning ikke var opfyldt. Afvisningerne udgjorde 35 % af afgørelserne i I de 3 foregående år blev % afvist. Den altovervejende begrundelse for afvisninger var bagatel. Færrest skader i ældreboliger Der blev anmeldt forholdsmæssigt færrest 24

27 Skadedækning [nye boliger] Status over skadesager ultimo 2014 Nye boliger Anmeldelsesår I alt Anmeldelser i alt Igangværende sager Afsluttede sager heraf afviste Afvisningsprocent Skadeanmeldelser fordelt på boligtyper Nye boliger Antal % Antal % Antal % Almene familieboliger* Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger/lette kollektivboliger I alt * Inklusiv integrerede ungdoms- og ældreboliger. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper Nye boliger Antal % Antal % Antal % Stabilitet Tegltagsten Undertage Eternitplader Ydervægge Vinduer, døre Rør mv Fundamenter mv Afløb og dræn mv Øvrige I alt

28 Skadedækning [nye boliger] Udbetalte og reserverede skadedækninger Beløb er pristalsregulerede i mio. kr. inklusiv moms. Nye boliger Sagsbehandlede 5-års eftersyn 2006 Pristalsreguleringen er foregået tilnærmet ved, at anskaffelsessummer og skadedækninger er opgjort for hvert enkelt år og derefter fremdiskonteret til nutidsværdi ved anvendelse af forbrugerprisindekset. Byggeårgange Antal byggerier Anerkendte skader, antal Anerkendte skader, procent af antal byggerier Anskaffelsessummer Skadedækninger Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 1,5 0,8 0,4 0,2 0,6 Tabellen viser, at omfanget af både anerkendte skader og skadedækninger er reduceret mærkbart siden fonden i starten af 1990 erne påbegyndte 5-års eftersyn og derefter har fulgt op med målrettet erfaringsformidling. 1-års eftersyn startede i slutningen af 1990 erne. Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange vil stige forholdsmæssigt mere end Udgifter og erstatninger Nye boliger Beløb i ca. mio. kr. inklusiv moms Udbedringsudgift Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 0,65 0,1 1,2 Udbetalt skadedækning Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,38 0,53 0,75 Skadedækningsprocent 55% 49% 63% Indvundne erstatninger 0, Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade 0,3 0,3 0,4 Advokatudgifter mv. i regressager

29 Bertram Knudsens Have, Kolding Plejecenter, boliger Kjær & Richter Kolding Kommune 27

30 Nyt foto 2015 Glødelampen, Herlev Familieboliger Vilhelm Lauritzen Arkitekter Herlev Almennyttige Boligselskab / KAB Udgifter Opgjort i % af bidrag og reservefondsandel Reserve Skadedækning Reservationer Eventualforpligtelser Eftersyn %

31 Regnskabets hovedtal Organisering af regnskabet Byggeskadefonden er med virkning fra 1. juli 2011 organiseret i en afdeling A vedrørende nybyggeriet og en afdeling B vedrørende renoveringsarbejder. Der aflægges regnskab for henholdsvis Byggeskadefonden samlet, afdeling A og afdeling B. Personale- og administrationsomkostningerne fordeles efter sekretariatets samlede timeforbrug til henholdsvis eftersynsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal afleverede nybyggerier og antal afleverede renoveringer, og timeforbrug til skadesagsarbejde, der herefter fordeles mellem afdeling A og B ud fra antal skadeanmeldelser i hver afdeling. Stort afkast og stabil økonomi På baggrund af en bestyrelsesbeslutning er Byggeskadefondens beholdning placeret i danske børsnoterede stats- og realkreditobligationer. Obligationsbeholdningen er placeret hos tre forvaltere. Nettoafkastet af disse anbringelser har i året udgjort ca. 29 mio. kr., hvilket er en betydelig stigning i forhold til året før, hvor afkastet var ca. 2 mio. kr. Der er i 2014 indregnet en urealiseret kursgevinst på ca. 8 mio. kr. Afkastet varierer i takt med udviklingen i renteniveauet og markedet som helhed. Året 2014 har afkastmæssigt været godt. Midlerne i porteføljeplejeordningen har totalt siden etableringen oversteget pengemarkedsrenten. Midlerne anbragt i porteføljepleje ejes primært af afdeling A, dog har afdeling B indskudt 50 mio. kr. i Reservefondene og likviditeten forventes at være langsomt stigende i de kommende år. Faldende bidrag De pålignede bidrag udgjorde ca. 110 mio. kr. i 2014, hvilket er betydeligt lavere end året før, hvor de udgjorde ca. 151 mio. kr. Pålignede bidrag for nybyggeriet, der i 2014 var 58 mio. kr., var et markant fald i forhold til 2013, hvor de var 120 mio. kr. Pålignede bidrag for renoveringsordningen, der i 2014 var 52 mio. kr., er en væsentlig stigning i forhold til 2013, hvor de var 30 mio. kr. Bidragene varierer i takt med de økonomiske rammer for at igangsætte nybyggerier og renoveringer. Stigende skadedækning Udbetalt skadedækning inkl. omkostninger og forskydninger i reservationer udgør i 2014 ca. 52 mio. kr., hvilket er væsentligt mere end de foregående år, hvor det var mio.kr. Reservationer til anmeldte skadesager udgør i mio. kr. De samlede reservationer har været stigende i de senere år på trods af nedgang i antallet af åbne skadesager. Det skyldes, at der anmeldes flere store skadesager, og at de store sager gennemsnitligt er større end tidligere år. Alle beløb vedrører afdeling A, da der ikke er anmeldt skader i afdeling B før

32 Regnskabets hovedtal Regnskab 2014 Hovedårsrapport Afd. A Afd. B Beløb i kr Omkostninger til rekvirerede eftersyn Modtagne fakturaer vedr. 1-års eftersyn Kontrakter vedr. 1-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Modtagne fakturaer vedr. 5-års eftersyn Kontrakter vedr. 5-års eftersyn Tilbageført fra foregående år Eftersyn i alt Udbetalt / reserveret skadedækning Betalt skadedækning Reserveret skadedækning Tilbageført fra foregående år Skadedækning i alt Status for bidrag Saldo primo Pålignede bidrag Årets bidragsforrentning m.v Eftersyn i alt Skadedækning i alt Saldo ultimo Status for reservefond Saldo primo Finansielle nettoindtægter m.v Administrationsomkostninger m.m Overført bidragsforrentning m.v Saldo ultimo Bemærkninger: Administrationsomkostninger består af omkostninger til administration og personale. Ændringer i anvendt regnskabspraksis: Byggeskadefonden har ændret anvendt regnskabspraksis i forbindelse med indregning og måling af ejendommen placeret under de materielle anlægsaktiviteter, idet denne nu indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. 30

33 Lanternen, Hillerød Ungdomsboliger Zeso Arkitekter Lejerbo 31

34 Bestyrelse og medarbejdere Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution, oprettet ved lov i Byggeskadefonden omfatter samtlige almene familieboliger, ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboliger, nybyggede private andelsboliger og kollektive bofællesskaber, der har modtaget tilsagn om støtte de sidste 20 år, samt renoveringer der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden og renoveringer som bygningsejeren frivilligt lader omfatte af ordningen. Bestyrelse pr. 31. december 2014 Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark (valgt af BL Danmarks Almene Boliger) Formand Hans Erik Lund, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) Næstformand Iris Gausbo, Boligforeningen 3B (valgt af BL Danmarks Almene Boliger) Eske Groes, Kommunernes Landsforening (valgt af Kommunernes Landsforening) Per Juulsen, Kollegiekontoret i Århus s.m.b.a. (valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling fra Kollegiekontorerne i Danmark) Anders Lisvad, Boligselskabet B45 (valgt af BL Danmarks Almene Boliger) Medarbejdere pr. 31. december 2014 Direktion Bent Madsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm Nilsson Tanja T. Hansen Caroline Bang Robert Metasch Michelle Odgaard Hanne Sørensen Teknik Jens Dons Helge Bartholomæussen Mie Byrdal Kloch Larsen Henning Bårris Peter Rasch Hansen Bent Isager Dorte Johansen Jørgen Jonstrup Lena Friis Knudsen Kasper Boel Nielsen IT Niels Erik Birkbak Martin Edlich Per D. Jørgensen Folke Rügge Eva B. Møller, Statens Byggeforskningsinstitut (valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som særlig sagkyndig) Eva Lunding Olsen, OK-fonden (valgt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling fra OSI Organisationen af Selvejende Institutioner) Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune (valgt af Kommunernes Landsforening) 32

35 ÅrsBERETNING 2014 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Jens V. Nielsen Repro: Scanpress Produktion: Production facilities Oplag: Byggeskadefonden 2015

36 Studiestræde København V Telefon Telefax bsf@bsf.dk