BYGGEskAdEfONdEN Bebyggelser omfattet af fonden NYE BOLIGER (Afd. A) ÅRsBERETNING 2013

Transkript

1 årsberetning 2013

2 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med ministeren for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse deltage i øvrige akiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og even tuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen eller renoveringen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets/renoveringens afleve rings- eller skærings dato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms boliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Siden 1. juli 2011 er der indbetalt 1% af anskaffelsessummen af renoveringsarbejder, der gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. Ligeledes kan bygningsejerne frivilligt lade renoveringsarbejder omfatte af ordningen. Ind betalingerne anvendes til dækning af fon dens forpligtelser. Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på Bebyggelser omfattet af fonden NYE BOLIGER (Afd. A) Bebyggelser Bebyggelser Boliger Boliger primo 2014 primo 2013 primo 2014 primo 2013 Ældreboliger Familieboliger Ungdomsboliger Familie- og ungdomsboliger Familie- og ældreboliger Kollektive bofællesskaber Ungdoms- og ældreboliger Andelsboliger I alt Ca bebyggelser med ca boliger er ikke længere omfattet af fondens dækning 20 år efter byggeriets aflevering. Bebyggelser omfattet af fonden renovering (Afd. B) Renoveringer Boliger primo 2014 primo 2014 Obligatoriske Frivillige I alt

3 Byggeskadefonden Overblik 2013 Erfaringsformidling Byggeskadeforsikring renovering 1-års eftersyn [nye boliger] 1-års eftersyn [renovering] 5-års eftersyn [nye boliger] Skadedækning [nye boliger] Regnskabets hovedtal Bestyrelse og medarbejdere 1

4 Byggeskadefonden 2013 overblik Renoveringsordningen godt fra start Fonden afsluttede i 2013 sagsbehandlingen af eftersyn af renoveringer for ca. 1,2 mia. kr. i bebyggelser med over boliger. Omkring 65 % af de ca. 1,2 mia. kr. er anvendt til renoveringer af bebyggelsernes klimaskærme tag, facader, vinduer, døre og altaner. Omkring 20 % er anvendt til renoveringer af tekniske anlæg, afløb og vådrum. Renoveringer af klimaskærmen medfører typisk en væsentlig reduktion af boligernes energiforbrug og forøgelse af deres indeklimakomfort. Renoveringerne bidrager derfor væsentligt til at opfylde de energipolitiske målsætninger om at reducere forbruget samtidig med at disse mange boliger fremtidssikres både byggeteknisk og med hensyn til indeklimakomfort. Ved 1-års eftersynene af de første 128 renoveringer er der kun registreret alvorlige byggeteknisk svigt i samme beskedne omfang som ved nybyggeriet. Det er meget glædeligt, at antallet af alvorlige svigt ved renoveringer er så lavt allerede ved starten af ordningen. De almene bygherrer har dermed formået at overføre sine egne erfaringer og fondens erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet. Fugt og skimmel i indeklimaet Både hos beboere og boligselskaber er der stigende fokus på indeklimaet. Det er meget naturligt, da mange opholder sig indendørs op imod 90 % af døgnets timer. Boligselskaberne får således flere og flere henvendelser om gener fra indeklimaet I mange tilfælde bliver problemerne hurtigt løst med udbedring af eventuelle småskader, opvarmning, ventilation, rengøring og andre enkle tiltag. Men i nogle tilfælde er det vanskeligere, fordi beboere og de ansvarlige for driften af boligerne har forskellige vurderinger af, om helbredssymptomer skyldes indeklimaproblemer på grund af bygningsfejl, om de skyldes forkert brugeradfærd, eller om de skyldes andre forhold. Vurderingerne kompliceres bl.a. af, at helbredssymptomer på indeklimaproblemer ikke er specifikke og entydige, men ligner symptomer på andre problemer, som ikke har noget med boligen at gøre. De kompliceres også af, at der ikke findes anerkendte grænseværdier for skimmel i boligers indeklima, og af at det er individuelt, om og hvordan vi påvirkes af skimmel. Fonden har intensiveret sit fokus på indeklimaet bl.a i samarbejde med speciallæger. Hvis der er behov for at inddrage eksterne rådgivere, er det vigtigt at gå til de rigtige: Helbredsproblemer skal vurderes af lægefaglige specialister, og byggeproblemer skal vurderes af byggetekniske specialister. Fonden har intensiveret sit fokus på indeklimaet både i konkrete skadesager og ikke mindst i erfaringsformidlingen. 2

5 overblik Byggeskadefonden 2013 Stabil økonomi trods kurstab i 2013 Både samlet set og hver for sig i fondens to afdelinger, A for nye boliger og B for renoveringer, vurderes økonomien som forholdsvis stabil. Bidraget på 1 % forventes at kunne dække de fremtidige omkostninger til eftersyn og skadedækninger i begge afdelinger. Samlet set er der en reservefond på knap 220 mio. kr. De samlede beholdninger er på 850 mio. kr., som for hvert byggeri hhv. renovering i 20 år efter afleveringen skal dække alle udgifter til eftersyn og eventuelle byggeskader. ling A og boliger i afdeling B. Gennemsnitligt pr. bolig er reservefonden begrænset, og der er derfor fortsat behov for, at fonden holder et vågent øje med byggeriets udvikling og fortsat arbejder på at fremme byggeriets kvalitet gennem en kvalificeret erfaringsformidling. Der er ultimo 2013 tilmeldt knap 800 renoveringer, som i takt med at de afleveres vil give et samlet bidrag til fonden på ca. 350 mio. kr. De store beløb skal sammenholdes med, at fonden p.t. omfatter boliger i afde DUKO nu også for dampspærresystemer DUKO har siden 2004 med stor succes fungeret som klassifikationsordning for undertagsmaterialer, således at brugere på www. DUKO.dk kan søge oplysninger om, hvilke materialer der passer til en bygnings konkrete beliggenhed, udformning m.v. Der opstår ikke nær så mange undertagsskader som tidligere. Foto: DUKO DUKO er primo 2014 udvidet til også at omfatte dampspærresystemer, således at brugere fremover også på kan søge oplysninger om dampspærresystemers bygbarhed og materialeegenskaber. Et tæt dampspærresystem er bl.a. vitalt for at imødekomme de skærpede energikrav. Søgninger på er offentlig tilgængelig og gratis for alle, da driften af DUKO (Dampspærre- og Undertags Klassifikations Ordning) finansieres af de producenter og leverandører, der frivilligt tilmelder deres produkter. 3

6 Byggeskadefonden 2013 overblik Fornyelse af hjemmesiden Byggeskadefondens hjemmeside er et naturligt omdrejningspunkt for fondens information og erfaringsformidling. Hjemmesiden er i 2013 og starten af 2014 blevet fornyet med justeret design, bedre funktionalitet og først og fremmest bedre indhold. Erfaringsformidlingen på hjemmesiden er kraftigt udbygget med en lettere tilgang til fondens anbefalinger samt links til supplerende information. Anbefalingerne er organiseret i otte hovedgrupper: byggeriets planlægning byggeriets projektering byggeriets udførelse og drift konstruktion fundament og kælder facade og altaner tag installationer. For hvert enkelt tema eller bygningsdel er der udover en kort tekst med anbefalinger og illustrerende fotos også links til uddybende materiale: Fondens byggetekniske artikler, BYG-ERFA blade, vejledninger, film mv. Også den øvrige del af hjemmesiden er fornyet med blandt andet nemmere adgang til fondens vejledninger og byggetekniske publikationer samt direkte adgang fra forsiden for brugere af fondens Portal til elektronisk indberetning af ejendomsoplysninger, eftersynsrapporter mv. Hjemmesiden giver fortsat mulighed for at søge i fondens database med oplysninger om de mere end byggerier med 1-års eftersyn foretaget siden Der kan både søges på byggeri, boligselskab, involverede parter eller ud fra søgeord eller kort. Med fornyelsen af hjemmesiden har fonden fået en mere levende platform for formidling af byggetekniske erfaringer og anbefalinger. Ny lovgivning Øget investeringsramme Ved lov nr. 893 af 4. juli 2013 blev Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering forhøjet med 4 mia. kr. Det indebærer på sigt øget aktivitet i Byggeskadefonden. Bekendtgørelser og vejledninger Der er udstedt følgende administrative forskrifter: Bekendtgørelse nr. 119 af 7. februar 2013 om anvendelse af informations- og kom munikationsteknologi (IKT) i alment byggeri. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april Vejledning nr af 23. oktober 2013 om regulering af satser på boligområdet. Heri er bl.a. fastsat, at mindste samlede renoveringsudgift for, at en renovering er omfattet af Byggeskadefonden udgør kr. pr. 1. januar Tilsvarende er mindsteudgiften i gennemsnit pr. bolig reguleret til kr. AlmenBolig+, Mårslet Familieboliger ONV Arkitekter Østjysk Bolig 4

7 Fokus på energibesparelse En række af de byggerier nye boliger som renoveringer der er vist i årets beretning har fokus på energibesparelse. Det behøver ikke at være spektakulære synlige energiinstallationer, men kan lige så vel handle om bygningskroppe og klimaskærme, hvor energiovervejelser og arkitektur hænger smukt sammen som f.eks i den udvendige gavlefterisolering, der er vist på billedet foroven. Vapnagård, Helsingør Renovering Nova5 arkitekter Helsingør Boligselskab 5

8 Louiselund, Kokkedal Ældreboliger, plejeboliger Tranberg Arkitekter Hørsholm Kommune 6

9 Erfaringsformidling Fonden deltager i en lang række formidlingsaktiviteter, hvoraf hovedaktiviteterne fremhæves nedenfor. Orienteringsmøder Fonden afholdt 5 orienteringsmøder med eftersynsfirmaer i henholdsvis København (2 stk.), Vejle, Aarhus og Aalborg. De byggetekniske emner drejede sig om information om den nye dampspærreordning i DUKO, om grønne tage, vinduer, rør og udvendig efterisolering og puds. Herudover orienterede fonden om det nye web-baserede registreringssystem for eftersyn samt om en række juridiske forhold og skadesager. Anden del af orienteringsmødet havde temaet Indeklima, bygningsproblemer og sundhed en Bermudatrekant? Temaet drejede sig bl.a. om, hvad man forstår ved et godt indeklima, og om der er sammenhæng mellem helbredssymptoner og bygningsfysiske forhold. I alt knap 200 teknikere fra knap 100 firmaer deltog i de fem møder. Byggetekniske artikler Fonden skriver artikler til en række fagblade eller medarbejdere bliver interviewet af journalister til konkrete byggetekniske artikler. Fondens røde Guide til kvalitet i boligbyggeriet Byggeskadefonden udarbejdede i 2012 en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden indeholder en introduktion til arkitektur og kvalitet, fondens 25 vigtigste anbefalinger samt eksempler på 25 gode byggerier. Guiden har også i 2013 været meget efterspurgt og andet oplag er trykt. Fonden tager gerne eksemplarer med til uddeling ved kurser og møder. Kurser og undervisning Det er vigtigt at formidle indhøstet viden og erfaring ikke mindst til studerende på de tekniske læreranstalter, men også generelt til byggeriets parter. Fonden har deltaget med faglige indlæg på kurser, gå-hjemmøder og til studerende, hvor indlæggene har kunnet indpasses hensigtsmæssigt i studieforløbet. Deltagelse i styre- og følgegrupper Grupperne nedsættes med henblik på at kvalitetssikre anvisninger og projektarbejder bedst muligt. Fonden har deltaget i både styre- og følgegrupper på bl.a. SBi/Aalborg Universitet og i BYG-ERFA regi. Fonden deltager i et projekt med BYG-ERFA, BvB og GI som har fået benævnelsen Membran- Erfa, som udspringer af arbejdet med DUKO, men her omfatter alle typer membraner i byggeriet. Deltagelse i BYG-ERFA BYG-ERFA indsamler, bearbejder og udgiver erfaringer fra byggeriets praksis og forebygger på den måde svigt og skader. Fonden sidder i bestyrelsen og i teknikergruppen for BYG-ERFA. Fonden er medforfatter på en række erfaringsblade og deltager som indlægsholdere i temamøder arrangeret og tilrettelagt af BYG-ERFA. Deltagelse i DUKO Dampspærreog undertagsklassifikationsordning Fonden deltager i både bestyrelsen og i teknikergruppen i DUKO. Arbejdet har koncentreret sig om at få specificeret vilkår og bestemmelser for en ny dampspærreordning. DUKO udvider den frivillige klassifikation af undertage til også at omfatte dampspærre, dampbremse og fugtadaptive dampspærrer. I takt med, at kravene til tæthed af bygningerne skærpes, stiger kravene til projektering og udførelse og ikke mindst kravene til materialekvaliteten. En udvidelse af DUKO til også at omfatte membransystemer, hvor der fokuseres på 7

10 Erfaringsformidling lufttæthed, vil uden tvivl også her betyde en højnelse af byggeriets kvalitet. Deltagelse i CISBO Fonden deltager i CISBO-Center for Indeklima og Sundhed i Boliger som er et forskningsprojekt finansieret af Realdania. Forskningscentret er et center uden mure med deltagelse af universiteterne i Aarhus, København og Aalborg/SBi, DTU samt det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fonden deltager i CISBO s styregruppe som repræsentant for brugerne af centrets videnudvikling. Projektgranskning i arkitektkonkurrence Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indbød i samarbejde med Aarhus og Kolding Kommune samt AL2BOLIG og LEJERBO til en åben arkitektkonkurrence om to almene boligbebyggelser under overskriften: Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig. De vindende forslag skal realiseres, så derfor lægges der vægt på, at byggerierne skal udføres i en god byggeteknisk kvalitet. I konkurrenceprogrammet er det understreget, at Byggeskadefonden vil blive inddraget som konsulenter for dommerkomiteen. Konkurrencen falder i 2 etaper, hvor fonden efter hver etape skal granske udvalgte forslag for dommerkomiteen. Konkurrencen vil blive afgjort medio opdages, inden den egentlige detailprojektering igangsættes. Ressourceforbruget til ekstern projektgranskning er meget lille i forhold til de samlede udgifter til at realisere projekterne, og alle parter har en interesse i, at slutresultatet ikke bliver belastet af svigt, fejl og skader. Når konkurrencen er slut vil fonden evaluere processen. Film om niveaufri adgang Fonden har besluttet at udarbejde en række korte film, som på en overskuelig og let tilgængelig måde kan kommunikere fondens anbefalinger og budskaber. Den første film, der er udarbejdet, handler om korrekt udførelse af niveaufri adgang et område, hvor der erfaringsmæssigt ses mange byggeteknisk uheldige løsninger. Filmen illustrerer problemerne med at skabe tilgængelighed og samtidig holde vandet væk fra bygningen. Den viser fondens vigtigste anbefalinger med tilhørende eksempler på gode løsninger. Filmen kan ses på fondens hjemmeside. Fondens granskning har kritisk fokus på en række byggetekniske løsninger, som erfaringsmæssigt kan føre til økonomisk belastende byggeskader jf. programmets tekst om den byggetekniske kvalitet. Initiativet til ekstern projektgranskning af forslag i en arkitektkonkurrence er særdeles positivt og falder også fint i tråd med, at fonden gerne ser, at ekstern projektgranskning fremmes. Granskningen bør gennemføres på et tidligt stadie, hvor væsentlige byggetekniske svigt og problemområder kan 8

11 Cortex Park, Odense Ungdomsboliger Arkitektfirmaet C.F. Møller Kollegieboligselskabet 9

12 Løget Dam, Vejle Renovering COWI AAB Vejle Eksempler på renoveringsarbejder, der omfattes af Byggeskadefonden Følgende renoveringsarbejder (forbedringer, fornyelser og større opretningsarbejder, der indebærer totaludskiftninger) og deraf følgende reparations- og vedligeholdelsesarbejder på tilstødende bygningsdele omfattes af ordningen, såfremt minimumsbeløbsgrænser og væsentlighedskriteriet er opfyldt: Tagarbejder på hele tagflader: Fornyelse af tagbelægninger (bortset fra nyt overpap på tagpapbelægning eller ny tagdug). Fornyelse af undertage, efterisolering, fornyelse af eller montering af nye kviste, tagvinduer, udluftnings- og ventilationskanaler, samt fornyelse af skotrender, inddækninger, tagrender og tagnedløb. Facadearbejder på hele facader: Fornyelse af facadebeklædninger, montering af nye facadebeklædninger, herunder udvendige efterisoleringer, indvendige efterisoleringer af ydervægge, efterisoleringer af sokler, fornyelse af altaner, montering af nye altaner, lukning af eksisterende altaner, udskiftning eller reparation af murværk. Vinduer og yderdøre i hele bygninger eller i hele facader: Fornyelse af vinduer og yderdøre. Baderum i hele bygninger: Fornyelse af loft, gulv- og vægbeklædninger og tilhørende VVS samt etablering af nye baderum. Vand- og afløbsinstallationer i eller omkring bygninger samt dræn m.v.: Fornyelse eller nye vand- og afløbsinstallationer. Ventilations-, varme-, varmegenvindings- eller solcelleanlæg i bygninger: Fornyelse af eksisterende og etablering af nye anlæg. Delvise udskiftninger eller reparationer af bygninger og bygningsdele anses ikke som forbedringer eller fornyelser. Det samme gælder påføring af ny overfladebehandling og udskiftning af slidlag eller sliddele. De pågældende arbejder kan dog opnå skadedækning, hvis der er tale om følgearbejder til fornyelses- og/ eller forbedringsarbejder. 10

13 Byggeskadeforsikring renovering Samme ordning for renovering og nye boliger Renoveringer er omfattet af de samme regler som nybyggerier, når de kommer ind i Byggeskadefonden. Det betyder bl.a., at bidraget til fonden på 1 % af den samlede anskaffelsessum skal indbetales på afleveringsdagen. Renoveringen omfattes derefter af en 20-årig forsikring imod byggeskader, og fonden sørger for, at der bliver foretaget 1-års og 5-års eftersyn af renoveringsarbejderne. blive omfattet af ordningen. Det forudsætter bl.a., at renoveringen medfører forbedringer og/ eller fornyelser, og at arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. Bidrag på 1 % Bygningsejerens bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen er 1 % af de samlede udgifter til renoveringsprojektet. Bidraget er dermed det samme som for nye boliger. enhavn V k BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER OBLIGATORISK ORDNING Studiestræde 50, 1554 København V Tel , bsf@bsf.dk BYGGESKADEFONDEN Renoveringer indgår også i fondens arbejde med at opsamle og formidle erfaringer med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Obligatorisk for støttede renoveringer Ordningen er obligatorisk for de renoveringer, der får støtte fra Landsbyggefonden efter trækningsretten, renoveringsstøtteordningen eller driftsstøtteordningen, eller som får offentlig (kommunal) støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger. Frivilligt for øvrige renoveringer For øvrige renoveringer er det frivilligt at BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Samme bygningsdele som i nye boliger På forrige side er der oplistet eksempler på, hvilke renoveringsarbejder, der kan tilmeldes. De fleste tilmeldte renoveringer drejer sig om klimaskærmen: Tag, facade, vinduer, døre og fundamenter. Der tilmeldes også mange tekniske anlæg, afløb m.v. Det er således stort set de samme bygningsdele, som Byggeskadefonden gennem mange år har haft fokus på i nye boliger. Stort volumen i renovering Det fremtidige volumen er meget betydeligt. Der er ultimo 2013 tilmeldt knap 800 renoveringer med en samlet anskaffelsessum på ca. 35 mia. kr. I takt med at de afleveres, indbetalers bidrag på 1 %, svarende til ca. 350 mio. kr. Renoveringerne er meget store gennemsnitligt 44 mio. kr. Omkring 25 % af de 800 renoveringer er frivilligt tilmeldte renoveringer med en samlet anskaffelsessum på over 6 mia. kr. I perioden forventes der med nogen usikkerhed tilmeldt obligatoriske og frivillige renoveringer. Renoveringsordningen vil således medføre en meget betydelig aktivitetsstigning i Byggeskadefonden. På fondens hjemmeside har der siden ordningens ikrafttrædelse 1. juli 2011 været detaljerede vejledninger m.v. om både den obligatoriske og den frivillige ordning. Her kan man også tilmelde renoveringer. 11

14 12 Varbergparken, Haderslev Renovering Arkitektfirmaet C.F. Møller Haderslev Andelsboligforening

15 Albertslund Syd Renovering Rubow Arkitekter Vridsløselille Andelsboligforening 13

16 Kvadratet, Aalborg Ungdomsboliger Friis & Moltke Himmerland Boligforening 14

17 1-års eftersyn [nye boliger] Svigtgruppe 4 og : 4 % 2005: 4 % 2006: 3 % 2007: 2 % 2008: 1 % 2009: 2 % 2010: 3 % 2011: 1 % 2012: 1 % 2013: 2 % Sammenfatning Fonden afsluttede i 2013 sagsbehandlingen af eftersyn af 191 bebyggelser med i alt nye boliger svarende til gennemsnitligt 37 boliger pr. bebyggelse. Antallet af eftersyn varierer meget over tid i takt med de store udsving i antallet af støttetilsagn. Der blev registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4 i blot 3 af bebyggelserne svarende til knap 2 % af de års eftersyn i Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Vi kan således fortsat glæde os over, at kvaliteten i de almene nybyggerier fastholdes på det høje niveau, som siden 2002 har bevirket, at antallet af bebyggelser med alvorlige svigt i gruppe 4 gennemsnitligt har været 2,5 % og højst 4 %. De almene bygherrer har dermed formået at fastholde det høje kvalitetsniveau herunder at omsætte fondens erfaringsformidling til et løft i den byggetekniske kvalitet. Svigttyper I 3 bebyggelser blev der registreret i alt 4 byggetekniske svigt i gruppe 4. De 4 svigt handlede om svigt i tage, vægge og i bærende og stabiliserende konstruktioner. I den ene bebyggelse var der 2 gruppe 4-svigt i henholdsvis lette ydervægge og i tagværker, hvor ventileringen af begge disse lette konstruktioner var så mangelfuld, at skadelig fugtophobning kunne opstå. I den anden bebyggelse en mere end 100 år gammel institutionsbygning, der var ombygget til boliger var der 1 gruppe 4-svigt, der drejede sig om de gamle murede fundamenters utilstrækkelige sikring imod opsugning af vand fra grunden efter etablering af nyt terrændæk. I den tredje bebyggelse drejede det sig om svigt i de bærende og stabiliserende konstruktioner. Ved alle 4 gruppe 4-svigt var der tale om en kombination af svigt i både projektering og udførelse. I alt er udbedringsomkostningerne til disse 4 svigt kalkuleret til ca. 19,5 mio. kr. eller i gennemsnit ca. 4,9 mio. kr. pr. svigt. Det svarer til ca. 2,3 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelse af alle de 191 eftersete bebyggelser. Dette tal har ellers i perioden bortset fra et enkelt år ligget under 1. Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har mindre væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade af ubetydeligt omfang. Der har været tilstrækkelige oplysninger om alle bygningsdele. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Gruppe 2 Bygningsemnet har mindre væsentlige byggetek niske svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang, og/eller der mangler oplysninger om nogle mindre væsent lige bygningsdele. Manglende oplysninger bør fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikkesynlige svigt kan enten udbedres eller forebygges ved øget drift. Gruppe 3 Bygningsemnet har væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade men af mindre omfang, og/eller der mangler oplysninger om væsentlige bygningsdele. Manglende oplysninger skal fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikke-synlige svigt skal udbedres. Gruppe 4 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade af stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Svigtgrupper Gruppe 5 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade, der er alvorlig og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. 15

18 1-års eftersyn [nye boliger] Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2013 Nye boliger Almene Ældre- Ungdoms- familieboliger boliger boliger I alt Antal sagsbehandlede bebyggelser Antal sagsbehandlede boliger Håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen i mio. kr. inklusiv moms Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller Boliger med svigt i gruppe 4 eller Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 5,2 0,0 14,3 19,5 Bebyggelser med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til bebyggelser i alt 2% 0% 5% 2% Boliger med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til boliger i alt 3% 0% 9% 4% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved opførelsen 1,4 0,0 11,6 2,3 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Nye boliger Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. bebyggelse Vægge Tage Bærende og stabiliserende konstruktioner I alt

19 Pilevangen, Solbjerg Familieboliger Luplau & Poulsen Arkitekter Brabrand Boligforening Udviklingen i væsentlige svigt Antal byggerier med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til alle byggerier med aflevering de anførte år. (Gruppe 4 og 5 se side 15). Der er endnu ikke gennemført 1-års eftersyn af alle byggerier, der er afleveret i % 20% 5-års eftersyn (NYe boliger gammel ordning) 1-års eftersyn (NYe boliger ny ordning) 1-års eftersyn (renovering) 15% 10% 5% 0%

20 1-års eftersyn [renovering] Sammenfatning Fonden afsluttede i 2013 sagsbehandlingen af eftersyn af renoveringer af 128 bebyggelser med i alt boliger, svarende til gennemsnitligt 143 boliger pr. bebyggelse. Renoveringerne af disse gennemsnitligt store bebyggelser beløb sig til i alt ca. 1,2 mia. kr., svarende til gennemsnitligt ca. 9 mio. kr. pr. bebyggelse eller ca kr. pr. bolig. Omkring 65 % af de ca. 1,2 mia. kr. blev anvendt til renoveringer af bebyggelsernes klimaskærme tag, facader, vinduer, døre og altaner. Omkring 20 % blev anvendt til renoveringer af tekniske anlæg, afløb og vådrum. Der blev kun registreret byggeteknisk svigt i gruppe 4 i 2 af bebyggelserne svarende til knap 2 % af de 128 bebyggelser. Gruppe 4-svigt skal udbedres i umiddelbar forlængelse af eftersynet, og de vil normalt være dækningsberettigede, hvis de bliver anmeldt. Det er meget glædeligt, at antallet af gruppe 4-svigt ved renoveringer dermed er på samme niveau som for nybyggerier allerede ved starten af ordningen for byggeskadeforsikring af renoveringer. De almene bygherrer har dermed formået at overføre sine egne erfaringer og fondens erfaringsformidling fra nybyggeriet til renoveringer, således at renoveringer også udføres i høj byggeteknisk kvalitet. Svigttyper 2 bebyggelser blev registreret med svigt i gruppe 4. Der var tale om renoveringer af byggerier fra henholdsvis 1946 og I begge tilfælde handlede det om svigt ved efterisolering og udførelse af ny skalmur uden på de oprindelige murede gavle. Fastholdelse af den nye skalmur var udført med bindere, der havde ingen eller helt utilstrækkelig udtræksstyrke. Svigtene var både en følge af projekteringsfejl og af grove udførelsesfejl. Udbedringsomkostningerne for de 2 renoveringer blev kalkuleret til ca. 0,5 mio. kr. Det svarer til ca. 0,4 af de samlede håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringen af alle de 128 eftersete bebyggelser. Gruppe 1 Bygningsemnet er intakt eller har mindre væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade af ubetydeligt omfang. Der har været tilstrækkelige oplysninger om alle bygningsdele. Normalt vedligehold er tilstrækkeligt. Gruppe 2 Bygningsemnet har mindre væsentlige byggetek niske svigt eller byggeskade af meget beskedent omfang, og/eller der mangler oplysninger om nogle mindre væsent lige bygningsdele. Manglende oplysninger bør fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikkesynlige svigt kan enten udbedres eller forebygges ved øget drift. Gruppe 3 Bygningsemnet har væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade men af mindre omfang, og/eller der mangler oplysninger om væsentlige bygningsdele. Manglende oplysninger skal fremskaffes. De registrerede og eventuelle ikke-synlige svigt skal udbedres. Gruppe 4 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade af stort omfang. Der er stor sandsynlighed for, at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foretages udbedring i forlængelse af eftersynet. Svigtgrupper Gruppe 5 Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade, der er alvorlig og af betydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foranstaltninger. 18

21 1-års eftersyn [renovering] Sagsbehandlede 1-års eftersyn 2013 Renovering Almene Ældre Ungdoms Aktivitets familieboliger boliger boliger huse I alt Antal sagsbehandlede renoveringer Antal boliger i bebyggelserne Håndværkerudgifter og omkostninger for renoveringerne i mio. kr. inklusiv moms Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller Antal boliger i disse bebyggelser Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i mio. kr. inklusiv moms 0,5 0,0 0,0 0 0,5 Renoveringer med svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til renoveringer i alt 2% 0% 0% 0% 2% Antal boliger i disse bebyggelser i forhold til boliger i alle renoverede bebyggelser 0% 0% 0% 0% 0% Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 i forhold til håndværkerudgifter og omkostninger ved renoveringerne 0,4 0,0 0,0 0,0 0,4 Kalkulerede omkostninger til udbedring af svigt i gruppe 4 eller 5 Renovering Omkostninger inklusiv moms i ca kr. Udbedrings- Udbedrings- Antal omkostninger omkostninger Bygningsdele svigt i alt pr. renovering Vægge I alt