Velkommen. Vejle 19. marts 2013

Transkript

1 Velkommen Mikkel Pedersen, 45 år 15 år i boligbevægelsen som projektkoordinator, projektleder, evaluator, udviklingskonsulent Sekretariatsleder for helhedsplanen i Urbanplanen og ansat Fællesadministrationen 3B Min udgangspunkt: - Alle beboere har resurser de kan tilbyde fællesskabet - Alle beboere kan motiveres til deltagelse i eget liv - Dialog og kendskab giver tryghed

2 Dagens orden: Lidt om Urbanplanen Diskutere nye og gode gamle vinkler på udfordringerne som boligsociale medarbejdere i helhedsplanerne Vi sætter fokus på teorierne bag community-work eller på dansk boligsocialt arbejde og et fokus på resurser og arbejdsmetoder i arbejdet Der er plads til masser af eksempler undervejs mine og jeres

3 Nogle vigtige begreber og metoder indenfor boligsocialt arbejde som introduceres undervejs: Begreber der leverer ind til en forståelseramme (hvad drejer det sig om): - Community Capacity Building - Social Kapital - Asset-based community development (ABCD) Arbejdsmetoder og tilgange: - Empowerment - Self efficacy - Styrkelse af medborgerskabet - Socialt iværksætteri - KÅS tal og undersøgelse af beboerne og deres holdninger (Behov og ønsker) - Facilitering / netværksarbejde

4 Kort om Urbanplanen: Stort boligområde på amager med 5200 beboere fordelt på c lejemål Bygget i slut- 60erne. Typisk monofunktionelt montagebyggeri 5 afdelinger med forskellige traditioner og beboersammensætning

5 Urbanplanens særlige udfordringer (KÅS-tal): Ledighed på 28-50% i alle afdelinger Mange førtidspensionister Arbejdsstyrken i kommunen 64%, i Urbanplanen udgør arbejdsstyrken under 50%

6 Urbanplanens særlige udfordringer: Unge udgør en stor udfordring - Lav uddannelsesgrad - Høj ledighed - Hærværk, ballade og konflikter Beboerundersøgelse 2010: 89 % af beboerne er tilfredse med boligområdet Over 50% tror at omverdenen dømmer UP negativt (image) 35% af respondenterne oplever sig utrygge i dagligdagen

7 Forskellen mellem Socialt arbejde og Boligsocialt arbejde: Boligsocialt arbejde er det kommunen ikke gør men måske burde.. eller hvad? Den enkle er socialt arbejde styrker individet boligsocialt arbejde styrker netværk og lokalsamfund Den måske mere korrekte er - socialt arbejde handler om styrke den enkelte borgers resurser i relation til især stat/marked Boligsocialt arbejder styrker også den enkeltes resurser, men især med fokus på også at styrke civilsamfund og lokalområde Begrebet medborgerskab er her centralt som en pejling af i hvilken retning den individ-orienterede indsats i det boligsociale arbejde går dvs. fx viden, kompetencer, demokratisk deltagelse Boligsocialt arbejde styrker den sociale kapital i boligområdet

8 Hvad er Social Kapital som begreb? Deff.: Individets eller boligområdets sociale kapital? Social capital is defined as the advantage created by a person's location in a structure of relationships. It explains how some people gain more success in a particular setting through their superior connections to other people "the aggregate of the actual or potential resources which are linked to possession of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutual acquaintance and recognition (Pierre Bourdieu) refers to the collective value of all social networks and the inclinations that arise from these networks to do things for each other (Robert Puttnam)

9 Social Kapital i boligområder: Det vanskelige arbejde med udviklingen af et værktøj til at måle det umålelige Målsætningerne udviklede sig undervejs : 1. Forskningsmæssigt: Et værktøj til at måle og sammenligne afgrænsede boligområders sociale sammenhængskraft, fx diskussionen om ejer kontra lejebolig områder 2. Ghettopolitisk: Et barometer til måling af belastede boligområder som supplement til de hårde data (KÅS tal) 3. Internt i sektoren: Kvalitetssikring, fornyelse af beboerdemokratiet, kundeorienteret administration, udgangspunkt for lokale handlingsplaner 4. og beboerne selv skal kunne håndtere det!

10 Rammen for den boligsociale indsats er kapacitetsopbygning af lokalsamfundet (Community Capacity building), i familie m Social Kapital i Putnams forståelse af begrebet: measures that strengthen the collective ability of a community Development work that strengthens the ability of community organisations and groups to build their structures, systems, people and skills so they are better able to define and achieve their objectives and engage in consultation and planning, manage community projects and take part in partnerships and community enterprises. It includes aspects of training, organisational and personal development and resource building, organised and planned in a self-conscious manner, reflecting the principles of empowerment and equality. Grand theory Tönnies Gemeinshaft, og Doreen Massay s Sence of Place

11 Empowerment som begreb og metodisk tilgang Betyder egentlig ordret: at give mere magt til individet: Myndiggørelse af den enkelte beboer øge individets medborgerskab Socialt udsatte skal sættes ud over en afhængighed af andre (psykiatrien) At gøre den enkelte: I stand til at tage vare på sig selv Give den enkelte redskaber til at forbedre sin egen situation Forbedring af den enkeltes selvopfattelse, bevidsthed og handlingskapacitet

12 Empowerment i relation til begrebet self-efficacy Det er afgørende at den indsats vi laver derude arbejder med at forbedre individets egen tro på at kunne lykkes med ting dvs. at kunne forandre eget og andres vilkår. Self-efficacy er en kognitiv teori

13 Lille øvelse: Vend jer om til sidemanden og overvej / diskutér hvilke projekter eller aktiviteter fra jeres egne helhedsplaner som BÅDE styrker den enkelte deltager men også boligområdet som helhed Fremlæg for os andre, hvorfor netop disse initiativer er valgt

14 Som arbejdsmetode arbejdes derfor bevidst på at finde og udvikle beboernes og de lokalt ansattes egne resurser i alle projektforløb. Der skal ske en reel kompetenceudvikling, hvor beboerne selv i høj grad indgår som organisatorer, instruktører og frivillige i de forskellige aktiviteter og processer. Helhedsplanen konstant skal kunne være på udkig efter resurser hos beboere, organisationer, institutioner og forvaltninger. + ledige resurser - Kontrol

15 Nye metoder og samarbejdspartnere: Fra mere aktivitetsbaseret til netværksarbejde og facilitering - flere aktører og resurser til Urbanplanen Kompetenceudvikling: Beboerne, de frivillige, og de professionelle i Urbanplanen og lokalområdet Selvorganisering og styring af sociale og kulturelle projekter Boligområdet i samspil m det omgivende samfund

16

17 Helhedsplanens rolle i boligområdet Gode idéer og innovation i boligarbejde: I vores boligsociale arbejder forsøger vi altid at lave så lidt at det konkrete arbejder som muligt det har vi ildsjæle og eksterne organisationer til I skal i boligarbejdet finde dem der brænder for deres idéer og understøtte at de får succes (facilitering) I skal styre så meget at det giver mening men så lidt at de frivillige opretholder ejerskabet til idéerne I skal så vidt muligt bruge tiden på at støtte andre til aktivitet og skabe liv og ikke selv både finde på idéerne og derefter udføre dem Prisen? afkald på fuld kontrol og måske problemer m. konsulenterne i LBF

18 Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development kortlægning af de institutionelle og organisationsmæssige resurser, værdier og udviklingsplaner - Kortlægning af forenings- og kulturresurser - Opbyggelse af netværk på tværs af offentligt og privat - Fokus på ressourcer fremfor problemer AI - Appreaciative inquiry.

19 Helhedsplanens rolle i boligområdet Beboernes resurser: - Spørgeskemaundersøgelser smart til både bestyrelserne og kommunen - Mobilt byrum godt til Unge! - Den ultimative kortlægning housecalls - Sneboldsmetoden - Ambassadør-modellen - Find nogle frivillige udefra - Find nogle arbejdsløse akademikere - Faciliteter tiltrækker frivillige

20 Beboerdemokratiet skal også facilitere! Vi skal udvikle uddannelser af beboere til frivilligkoordinatorer Event-force i boligområdet Frivillighedscirklen Boligkontoret Danmark Den kernefrivillige Tovholderen Deltageren Specialisten

21 Urbanplanen har været drivkraft i udviklingen af et RAP miljø, Ghetto Gourmet - unge får undervisning og muligheder for at optræde med egne kompositioner. Grupperne har udgivet flere CD er og bliver på den måde rollemodeller for de yngre

22 G For Gentleman er nogle unge-drenge mellem år, der er gået sammen i en gruppe for at skabe et nyt tøjmærke og starte vores egen virksomhed. På gaden står G for gangster. Vi var selv drenge, der gik væk fra gaden til at blive såkaldte Gentlemen. Derfor besluttede vi, at tøjmærket skulle hedde G For Gentleman.

23 Historien om Healthy Girls på Amager Healthy Girls er en forening, der tilbyder gode aktive fællesskaber for både piger og kvinder på Amager. Vi har forskellige motionshold såsom svømning, zumba, aerobics og snart også yoga. - Helhedsplanen har forankret sundhedsindsatsen i foreningen - Fra 40 til 250 medlemmer - Vi satser på at oprette et O.P.P. (offentlig privat partnerskab)

24 Samarbejde med DR og et produktionsselskab om programmet Stemmer fra Opgangen - Koret fra Urbanplanen! - Selvudviklende - Grænseløst anerkendende - Fokus på resurser - Super-branding af området

25 Urbanfestivalen 2012 da et loppemarked kom ud af kontrol

26 Billeder fra Urban Farming i UP: Billige sunde grøntsager Socialt netværk Ejerskab til de grønne arealer Aktivitet på tværs af kultur og alder

27 Honning af Urbanplanens egen produktion: 23 frivillige biavlere 10 bistader bier Over 300 kg. honning ,- fra honningsalg i 2012

28 Den lækre mangfoldige honning! Urbanplanens biavlere er nu en forening!

29 Information, rekruttering image: Afdelingernes egen hjemmeside eller en fælles på tværs af afdelinger? - spx Facebookside til afdelingerne! Beboerblad, opslag i opgangene Beboerjournalister er et genialt initiativ uddannelse, image, ejerskab!