WWW. PAAVEJTILUDLANDET. DK J UNI På vej til udlandet

Transkript

1 WWW. PAAVEJTILUDLANDET. DK J UNI 2004 På vej til udlandet

2 Kontakt Benny Lynge Sørensen Statsautoriseret revisor, partner Leder af Ernst & Young Health Sciences, Danmark Christian Aarosin Statsautoriseret revisor, partner Leder af Ernst & Young Transaction Advisory Services, Danmark Niels Josephsen Cand.jur., partner Ernst & Young Tax, Danmark Flemming Bahner Leder af Ernst & Young Start-up Services, Danmark 0605 ISBN Pris: Kr. 100,00

3 På vej til udlandet Inden afrejsen fra Danmark Under opholdet i udlandet Inden hjemrejsen til Danmark Juridiske forhold Pension 1

4 Redaktionen Morten Sigetty, Senior Tax Manager, Ernst & Young Jette Kierkegaard Falck, Socialrådgiver, Danica Pension Claus Liljeberg, Senior Account Manager, Danske Bank Torben Maj, Key Account Manager, Lex Life and Pension SA Luxembourg Peter Herskind, Advokat, Herskind advokater Karina Keller, Advokat, Herskind advokater Tryk: in-sign as ISBN Redaktionen sluttet juni P Å VEJ TIL UDLANDET

5 Forord Af Helle Katholm Knutsen Forfatter og fransk på deltid Hvad enten ordet emigration kobles med gråt guld eller karriere, er det på mode. Medierne taler om den stigende flugt fra Danmarks sure vejr og grådige skattevæsen, mens de tørre tal afslører, at forbavsende få faktisk gør alvor af drømmen om at flytte ud for en kortere eller længere periode. Eller for livet. Det undrer mig, at så relativt få unge danskere vælger at prøve kræfter med en karriere og et familieliv i udlandet. Det tæller i CV et i disse globaliseringsglade tider, men vigtigere: Det giver en stærk fornemmelse af at have valgmuligheder. En fornemmelse, der vil leve, længe efter at længslen eventuelt har trukket fuglene hjem igen. Det undrer mig også, at så mange relativt unge drømmer om et liv i lediggang så tidligt som muligt. Evig golfferie. Først knokler de som gale i de 30 år, hvor børnene har brug for dem, og de i øvrigt kunne gøre en stor forskel som aktive borgere. Så stopper de ifølge drømmen med et brag og gør stort set ingenting. Og det i en alder, hvor de måske har 30 % af livet tilbage. Ikke så underligt, at mange får sig en slem forskrækkelse, hvis de ikke har gjort sig konkrete forestillinger om indholdet i det arbejdsløse liv, før drømmen møder virkeligheden. Det møde handler min bog Længslen flytter med om. Jeg skrev den, fordi jeg undrede mig over, at der stort set aldrig blev dryppet den mindste smule malurt i andemoussen, når talen faldt på et driverliv i Frankrig, der de seneste år har været luksusudvandrerens favoritsted. Det undrer mig til gengæld ikke, at netop Frankrig er faldet i manges smag, og det skyldes ikke kun, at rejsen hjem er overkommelig. Jeg har set mange dejlige steder i verden, hvor jeg kunne forestille mig et godt liv, men ingen kommer op på siden af Sydfrankrig. I min bog. Sådan var det, da vi for otte år siden købte hus i bjergene bag Cannes og tog de første livtag med latinsk kultur i hverdagen, og sådan er det stadig. Alligevel; når jeg for 117. gang bliver spurgt, om vi ikke snart forlægger residensen for alvor, om ikke andet så af økonomiske grunde, må jeg stadig svare: Nej! Det tror jeg ikke (Min mand svarer derimod: Jo! Det tror jeg, vi gør ) Men mit svar er mest interessant, for der er mindst tyve gode grunde til at smutte ud over dem, der handler om skat, jura, sundhedssystem osv. Ikke mindst på en af de 90 dage i november, hvor grå skyer lægger en dæmper på selv det lyseste sind. Min tøven kan koges ned til to emner, der foreløbig holder os fast under Københavns kølige himmelstrøg ni måneder om året: mennesker og sprog. Afhængigheden af nærheden med familie og venner er min mand og jeg ikke fælles om, og sådan er der mange køns- og andre forskelle, man skal diskutere grundigt igennem, før man beslutter sig, hvad vi altså ikke er nået til endnu. 3

6 F ORORD Sproget er en nøgle til en ny kultur, og jo hurtigere man lærer sproget i det nye bageri, jo bedre vil man klare og måske endda sætte pris på lugten. Ikke desto mindre tager det lang tid at blive så god, at man kommunikerer på samme niveau, som man gør på sit modersmål. For os er det langt fra lykkedes endnu, og efter længere tids ophold i Frankrig, lider vi af samtale-underskud. Jeg gør Med andre lande som mål for arbejdseller otiumdrømme vil der være andre argumenter end dem, der gælder for Frankrig, men lad mig bare dele dem, vi har lært at elske: Klimaet, der selv ved juletid tillader frokost udendørs. Vidunderlige råvarer så vi amatørkokke rigtigt kan folde os ud. Middelhavet, bjergene og civiliserede mennesker, der taler høfligt til hinanden, også når de er vrede. Den korte afstand til Firenze og Barcelona, for ikke at tale om gode skisportssteder et par timers kørsel fra kysten. Den franske livsstil, der ganske vist kan give en hypereffekiv dansker problemer med blodtrykket, indtil vedkommende lærer at sætte pris på den. En cabriolet til samme pris som en skrabet Punto i Danmark. Sådan kunne man blive ved, men før drømmen realiseres, så husk at man sagtens kan kede sig ihjel, selv om man sparer i skat, og at ferie kun giver mening, hvis der også er en hverdag. Mange oplevelser vil komme bag på selv velforberedte udflyttere, om de er unge eller oppe i årene. Det kan bestemt være spændende at springe ud i noget nyt uden et alt for finmasket sikkerhedsnet, men der kan også være god fornuft i at læse på lektierne, før man kaster sig selv og sin familie ud i livseksperimenter som det at flytte til udlandet. Som bekendt skal man være velforberedt for at få kræfter til at improvisere. Bogen På vej til udlandet har det hele med, når det gælder hårde informationer. De mere følelsesmæssige overvejelser overlader den til de, der er bedst til dem. Bogen virker rigtigt godt, hvis man skimmer den og slår ned på det, man har brug for, og derefter har den ved hånden som en opslagsbog, hver gang man kommer i tvivl. Den bevæger sig fra de store linier til detaljerne. Fra grænsegængere til gæld, der flytter med som nissen. Fra pension til påklædning. Fra boligvalg til bankforbindelser. Fra ophavsrettigheder til ordentlig opførsel. Jeg ved af erfaring, at der findes fælder, vi kunne have undgået ved at tage forberedelserne lidt mere seriøst, og jeg kan kun anbefale, at man benytter sig af, at der er hjælp at hente. Udfordringer skal man nok få under alle omstændigheder. God tur. Gennem bogen og til udlandet. 4 P Å VEJ TIL UDLANDET

7 Indledning De seneste år har et stigende antal danskere søgt udfordringer uden for Danmarks grænser, i forbindelse med udstationering for en dansk virksomhed, emigration i forbindelse med ansættelse i en udenlandsk virksomhed eller ønske om et liv som pensionist under varmere himmelstrøg. På vej til udlandet giver et overblik over de muligheder og udfordringer, der følger med beslutningen om at drage til udlandet. For alle er det centralt, at man planlægger forløbet i god tid. Det gælder både den rent fysiske og den mentale planlægning. Som udgangspunkt bør man gøre sig klart, hvilken opgave man selv og ens ledsagere står overfor. De fire hovedpunkter, som bør drøftes og afklares inden afrejsen: Livskvalitet Familien Økonomi Jura Det er ikke let at afklare og løse alle de nødvendige opgaver inden afrejsen, og der er vigtige opgaver under opholdet og inden hjemrejsen, man skal tage i betragtning. Uanset opholdets karakter og længde skal man naturligvis sætte sig godt ind i det nye bopælslands forhold, som bl.a. sproglige, kulturelle, juridiske og politiske forhold. Denne bog beskriver de økonomiske og praktiske perspektiver forbundet med beslutningen. 5

8 Indholdsfortegnelse Inden afrejsen fra Danmark 8 Generelt 8 Bankforbindelse 8 Bolig 8 Finansiering af fast ejendom i udlandet 8 Familien 9 Visum, opholds- og arbejdstilladelse 9 Inden for EØS 9 Uden for EØS 9 Rådgivning 10 Forsikring 10 International sygeforsikring 10 Inden udstationeringen 10 Forholdet mellem ydelser i henhold til social sikring og sygeforsikringen 11 Hvad dækker sygeforsikringen? 11 Modulopbygget eller pakkeløsning? 12 Valg af forsikringsselskab 12 Social sikring 12 Investering 12 Skatteforhold 12 Den skattepligtige indkomst 12 Personlig indkomst 14 Kapitalindkomst 15 Ligningsmæssige fradrag 15 Skattepligtig indkomst 15 Aktieindkomst 15 Skattemæssig status ved fraflytning Ophør af fuld dansk skattepligt 15 Bopæl 15 Dobbeltbeskatningsoverenskomster 15 Dobbeltdomicil 15 Skat ved fraflytning 16 Aktier og anparter 16 Aktieoptioner og tegningsretter 16 Obligationer, andre fordringer og gæld 16 Afskrivningsberettigede aktiver 17 Under opholdet i udlandet 18 Generelt 18 Bankforbindelse 18 Bolig 18 Familien 19 Rådgivning 19 Forsikring 19 Investering 19 Skattemæssige forhold 20 Arter af indkomst 20 Renter 20 Udbytte 20 Løn 20 Fast ejendom 20 Pension 20 Grænsegængere 22 Lempelsesmetoder 22 Creditlempelse 22 Exemptionlempelse 22 Fuld skattepligt i Danmark hjemmehørende i Danmark - fradragsret 22 Fuld skattepligt i Danmark hjemmehørende i udlandet - fradragsret 23 Bopæl i Danmark under udstationering Ligningslovens 33 A 23 Ligningslovens Arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) 25 Begrænset skattepligt i Danmark hjemmehørende i udlandet 25 Social sikring under arbejde i udlandet 26 EØS-aftalen (EF-reglerne om social sikring) 26 De offentlige ydelser 28 Sygesikring ved arbejde inden for EØS 28 Sygesikring ved arbejde uden for EØS 31 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS 31 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde uden for EØS 33 Dagpenge ved hjemkomsten 33 Inden hjemrejsen til Danmark 34 Generelt 34 Familien 34 Repatriering (hjemflytning) 34 Bankforbindelse 34 Bolig 34 Forsikring 35 International sygeforsikring 35 Investering 35 Skatteforhold 35 Skattepligtens indtræden ved tilbageflytning til Danmark 35 Erhvervelse af bopæl 36 Længerevarende ophold uden erhvervelse af bopæl 36 25%-beskatning - Kildeskattelovens 48E 36 Skattemæssige værdier af medbragte aktiver og passiver 38 Aktier 38 Obligationer 38 Gældsposter/passiver 38 Fast ejendom 38 Afskrivningsberettigede aktiver 39 Pensionsordninger 39 Pensionsordningerne ved hjemkomst til Danmark 40 Social sikring efter arbejde i udlandet 41 Efterløn 41 Arbejdsperioder 41 Ret til efterløn i udlandet 41 Arbejde og efterløn 41 Social pension 42 Ret til social pension efter bopæl eller arbejde i udlandet 42 Fuld pension 44 Medtage bevilget social pension til udlandet 44 Konventioner 44 Ansøgning om social pension 46 Særligt om førtidspension 46 ATP og SP 46 Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 47 6 P Å VEJ TIL UDLANDET

9 Juridiske forhold 48 Generelt 48 Juridiske forhold 48 Udstationering eller arbejde i udlandet 48 Oversigt over udstationeringsreglerne 49 Domstolskompetence 49 De europæiske regler 49 Andre sager 50 Lovvalg 51 Anerkendelse og fuldbyrdelse 51 Udstationeringsdirektivet 52 Ansættelseskontraktens indhold 53 Generelle krav til en ansættelseskontrakt 53 Skriftlighedskrav 65 Sprog 65 Samlet ansættelseskontrakt eller tillæg 65 Ændringer 66 Tilskadekomst, ægteskabsindgåelse, separation, skilsmisse og dødsfald 66 Erstatning uden for kontrakt 67 Domstolskompetence 67 Lovvalg 67 Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme mv. 67 Indgåelse af ægteskab 67 Domstolskompetence 68 Lovvalg 68 Anerkendelse af ægteskaber indgået i udlandet 68 Separation og skilsmisse 68 Domstolskompetence 68 Lovvalg 69 Anerkendelse og fuldbyrdelse 69 Dødsfald 69 Domstolskompetence 70 Lovvalg 70 Anerkendelse og fuldbyrdelse 71 Aftalemæssige overvejelser 71 Pension 72 Generelt 72 Pension 72 Pensionsordninger oprettet i Danmark 72 Fradrag og beskatning af skattebegunstigede pensionsordninger 73 Fradrag og beskatning af pensionsordninger ved fraflytning til udlandet 73 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 74 Private pensionsordninger 75 Beskatning af danske pensionsordninger under udlandsophold 75 Udstationering og tilrettelæggelse af pensionsordninger 76 Livs- og invaliditetsdækninger 76 Pensionsopsparing 76 Etablering af forsikring i udlandet 77 Lokalt oprettet pensionsordning 77 Kontaktoplysninger 78 7

10 Inden afrejsen fra Danmark Generelt Bankforbindelse Det er normalt en god idé at beholde konti i det nuværende pengeinstitut og eventuelt flytte engagementet til en specialafdeling, der har ekspertise i udlandsophold. Det er ofte besværligt at oprette konti og kreditkort i udlandet, så det vil i begyndelsen være godt at kunne anvende sine danske kreditkort m.v. Mens man opholder sig i udlandet vil det være godt at have en finansiel rådgiver, der kan give råd og vejledning om bl.a. investering af en eventuel opsparing. Bolig Uanset om man bor til leje eller ejer sin helårsbolig, skal man normalt opgive sin bopæl for at blive betragtet som skattemæssigt fraflyttet Danmark. Det kan ske ved faktisk fraflytning eller salg eller ved fremleje eller udlejning. Det gælder der specifikke regler for, både i henhold til skatte- og lejelovgivningen. Planlægger man et kortere udlandsophold, kan det sjældent svare sig at skille sig af med sin ejerbolig, når omkostningerne skal gøres op. Er der tale om et længere udlandsophold, bør man overveje, om man skal udleje eller sælge sin ejerbolig. Ser man tilbage på de senere års prisstigninger på ejerboliger, kan det være forbundet med stor risiko at være uden for ejendomsmarkedet. Vælger man at sælge ejerboligen, frigøres der ofte en kapital, der kan anvendes til at købe en bolig i det nye bopælsland, eller den kan investeres på anden vis. Finansiering af fast ejendom i udlandet Tænker man på at købe ejendom i det nye bopælsland, er det vigtigt at inddrage de skatte- og arvemæssige aspekter. Dette skyldes dels, at man har brug for juridisk bistand, som kun en lokal rådgiver kan yde, og dels at beregningen af boafgiften i udlandet ofte er meget anderledes end i Danmark. Et vigtigt spørgsmål er, hvad der sker i det nye bopælsland i tilfælde af dødsfald. I Danmark kan ægtefæller hensidde i uskiftet bo, hvilket ikke er muligt i de fleste andre lande i verden. Lokale advokater bør derfor rådgive med hensyn til etablering og evt. ændring af testamenter, ægtepagter, særeje, båndlagt arv m.v. I visse europæiske lande kan det være en fordel at købe en ejendom kontant, og i andre europæiske lande kan det betale sig at etablere en fuld finansiering. Valg af finansiering af den faste ejendom bør ske i sammenhæng med den samlede formue- og arveplanlægning. 8 P Å VEJ TIL UDLANDET

11 Familien Inden afrejsen er det vigtigt at få kortlagt den nye tilværelse. Er der tale om en udstationering, skal kontraktforholdene være på plads, så både den udstationerede, dennes familie og arbejdsgiveren ved hvilke forventninger, der stilles. Det samme gælder, når der er tale om emigration i forbindelse med ansættelse i udlandet. Ved pensionering er det vigtigt at afklare, hvordan familien er forberedt til at bo i et nyt land. Der bliver tale om et vendepunkt i tilværelsen. Blandt udfordringerne vil der både være kulturelle og sociale forhold. Indsamling af informationer om det nye bopælsland bør derfor være det første, man går i gang med. Det gælder alt fra levevilkår som bolig og kostvaner til kulturelle og sproglige forhold. Visum, opholds- og arbejdstilladelse Inden for EØS Undersøg før udstationeringen om det pågældende land kræver visum, opholdsog arbejdstilladelser. En dansk lønmodtager, der udstationeres til et land i Norden, skal ikke søge om disse tilladelser. Man skal blot tilmelde sig det lokale folkeregister i kommunen, hvorefter den udstationerede lovligt kan arbejde og have bopæl i landet. Ved udstationering kortere end 3 måneder i et land inden for EØS kræves der hverken visum, opholds- eller arbejdstilladelse. Det er tilstrækkeligt at medbringe et id-kort samt en erklæring fra arbejdsgiveren med angivelse af udstationeringsperioden. Varer udstationeringen mere end 3 måneder, skal lønmodtageren have et midlertidigt opholdsbevis. Det er det samme som en opholdstilladelse, begrænset til opholdets varighed. Lønmodtageren skal fremvise id-kort samt en erklæring fra arbejdsgiveren for at få et opholdsbevis, der udstedes i arbejdslandet. I visse tilfælde skal lønmodtageren endvidere meddele sin ankomst til myndighederne. Hvis udstationeringen forventes at vare længere end 1 år, kan lønmodtageren få en opholdstilladelse med op til 5 års varighed. 9

12 I NDEN AFREJSEN FRA DANMARK Der er intet krav om arbejdstilladelse, fordi der inden for EØS-landene er fastsat regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Vælger man at flytte til et EU-land, er det normalt ikke en betingelse at få en opholdstilladelse. Af praktiske årsager vil det dog ofte være en fordel at søge en sådan tilladelse. Uden for EØS Hvis udstationeringen sker til et land uden for Norden og EØS, kræves der både opholds- og arbejdstilladelse og i visse lande også visum. Arbejdstilladelsen skal indhentes i arbejdslandet, mens visum udstedes af ambassade/konsulat i Danmark inden afrejse, og efter arbejdstilladelse er givet. Man skal som udstationeret lønmodtager i et land uden for EØS være opmærksom på, at pas, visum, opholds- og arbejdstilladelse altid skal være gyldige. Det gælder også, når man udfører arbejde uden for dette lands grænser, og når man skal rejse ind i landet igen. Er dette ikke i orden, skal visum og opholdstilladelse forlænges i arbejdslandet inden udrejse. Passet kan fornyes hos den lokale danske repræsentation, og visum, opholds- og arbejdstilladelse skal overføres til det nye pas. Udløber tilladelserne under ophold uden for arbejdslandet, kan de ikke fornyes ved henvendelse til landets ambassade eller konsulat i et andet land. EØS-landene er samlebetegnelsen for EU- og EFTA-landene med undtagelse af Schweiz EU-landene er: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn EFTA-landene er: Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz Rådgivning Rådgivning om udstationering, emigration og pensionering kan fås hos en række professionelle rådgivere, bl.a. de større revisions- og advokatfirmaer samt visse større banker, der har specialister inden for disse områder. En udstationering kan ikke gennemføres effektivt og sikkert uden kendskab til de forskellige regler på området. Denne bog handler om de overordnede regler, som gælder for området, men er ikke dækkende for enhver problemstilling. Yderligere konkret rådgivning kan være nødvendig før og under udstationeringen. Forsikring Skadesforsikringer, såsom indbo- og bilforsikringen, ophører normalt ved fraflytning fra landet. Man skal derfor gøre sig klart, hvilke forsikringer man har behov for i perioden fra fraflytning i Danmark, og indtil man er etableret i udlandet. Personforsikringer, fx mod ulykke og tab af erhvervsevne, ophører generelt ikke umiddelbart ved flytningen fra Danmark. De dækker ofte i op til 1 år efter fraflytningen, men det er vigtigt at undersøge dette nøje, da selskaberne har forskellig dækning. Betingelser i forsikringer vil også ofte være afhængige af, hvilket land man flytter til. International sygeforsikring En sygeforsikring tegnes typisk af virksomheder for den udstationerede samt dennes ægtefælle og børn, når man ønsker at bibeholde (og evt. forbedre) kvaliteten og trygheden fra det velkendte danske sygehusvæsen. Forsikringen kan ligeledes tegnes af enkeltpersoner eller familier, der i erhvervsmæssige øjemed eller som privatpersoner bosætter sig i udlandet. Inden udstationeringen Et vigtigt element under opholdet er de forsikringsmæssige forhold og i særdeleshed det faktum, at man underkastes en fremmed kulturs sygehus- og sundhedsvæsen. For at forberede sig bedst muligt via valg af sygeforsikring anbefales det at tage kontakt til et forsikringsselskab, der har speciale i sygeforsikring. I samarbejde med forsikringsselskabet er det muligt at kortlægge egnede læger, tandlæger, hospitaler m.v. Den udstationerede er på den måde sikker på en optimal behandling på et egnet behandlingssted. 10 P Å VEJ TIL UDLANDET

13 Forholdet mellem ydelser i henhold til social sikring og sygeforsikringen Ved udstationering til et EØS-land kan man være dækket under den sociale sikring i Danmark i 12 måneder med mulighed for en forlængelse på op til 24 måneder. Ved udstationering uden for EØS er det udgangspunktet, at man bliver omfattet af den sociale lovgivning i beskæftigelseslandet. Uanset hvilket land man tilhører med hensyn til social sikring, vil man være berettiget til sygehjælp ifølge lovgivningen i bopælseller opholdslandet. Se mere om emnet under afsnittet Social sikring under arbejde i udlandet. Ovennævnte betyder, at man i visse tilfælde og afhængig af de nationale regler vil have ret til en eller anden form for behovsmæssig eller akut læge- og hospitalsbehandling. Man ligestilles således med bopælslandets egne borgere med hensyn til offentlig sygesikring, hvis en sådan findes. Nogle lande stiller krav om privat forsikring. I alle situationer er det væsentligt også at få afklaret, hvordan eventuel ægtefælle og børn er dækket. Hvad dækker sygeforsikringen? Fordelene ved at tegne en international sygeforsikring er, at den dækker i hele verden, og at man har frit læge- og sygehusvalg samt undgår ventelister og eventuel egenbetaling. Derudover har man sikkerhed for, at forsikringsselskabet har kontrolleret kvaliteten af læger og hospitaler på opholdsstedet, samt at forsikringsselskabets højt kvalificerede læger vil være til rådighed for at overvåge komplicerede sygdomstilfælde og via dialog med den behandlende læge sikre, at man ikke udsættes for et behandlingsforløb, der lægeligt er uacceptabelt. Skulle det vise sig at være tilfældet, kan lægen beslutte at iværksætte en overflytning til et egnet behandlingssted, så der ikke bliver tale om behandlingssvigt. Grundlæggende er der ingen forskel på de skadestyper, som kan tilstøde én under udstationeringsopholdet og de skadestyper, der kan ske inden afrejsen. Sygdom, tilskadekomst, invaliditet, dødsfald, ansvarspådragelse over for tredjeperson, beskadigelse af ejendele (brand, tyveri af indbo), overfald og en lang række andre kendte skadestyper er alle globale. Det, der oftest gør oplevelsen anderledes, udover de økonomiske konsekvenser, som for visse skadestyper kan være uoverskuelige, er, at skadesudløserne ofte er fremmedartede og hyppigere end det, man er bekendt og fortrolig med i Danmark. 11

14 I NDEN AFREJSEN FRA DANMARK Modulopbygget eller pakkeløsning? Til at imødekomme de økonomiske tab og udgifter, som man kan udsættes for, afhængig af den individuelle risiko, kan forsikringen kombineres i moduler, som hver især afspejler skadestyper og relaterede dækninger, eller være en samlet pakke, der tilgodeser alle behov. Uanset hvilken type forsikring man vælger, skal man sikre sig, at risikosummerne er tilpasset behovet, eksempelvis behandlingsudgifterne i udstationeringsområdet. Valg af forsikringsselskab Det er naturligvis vigtigt, at de forsikringsmæssige dækninger er i orden. Specielt i forbindelse med en udstationering skal man sikre sig, at forsikringsselskabet har et mangeårigt og nært kendskab til håndteringen af denne slags forsikringer. Det er ved tegning af sygeforsikringen vigtigt, at forsikringsselskabet er i stand til at identificere og afdække de ønskede risici, men hvad der er endnu mere afgørende, er, at forsikringsselskabet kan håndtere de akutte skader. Til forskel fra mange andre former for håndtering af forsikringsskader, foregår denne skadeshåndtering oftest i realtid, dvs. mens skaden står på. Social sikring Inden udrejsen er det vigtigt at afklare, hvordan man er dækket med hensyn til social sikring dvs. offentlige ydelser som fx sygesikring og arbejdsløshedsforsikring. Reglerne, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet, er forskellige afhængig af, om man arbejder i: EØS-lande lande, som Danmark har en aftale (konvention) med om social sikring lande, som Danmark ikke har nogen aftale med om social sikring Som hovedregel er man omfattet af lovgivningen i enten det land, hvor man er beskæftiget eller i bopælslandet. Der gælder særlige regler for udstationerede. I forhold til EØS-landene og konventionslandene kan der desuden gælde særlige regler for personer, der arbejder i flere lande, herunder personer beskæftiget ved international transport, offentligt ansatte og lokalansatte på ambassader og konsulater. Det er en god idé at kontakte sin danske bopælskommune om sygesikring og evt. sin a-kasse vedr. arbejdsløshedsforsikring inden udrejsen. Den Sociale Sikringsstyrelse kan kontaktes vedrørende EØSaftalen og Danmarks konventioner. Investering Uanset om man er en erfaren investor eller aldrig har investeret før, giver et udlandsophold både udfordringer og begrænsninger. Den erfaring og viden om investeringer i aktier, obligationer eller investeringsforeninger, man har tilegnet sig i Danmark, kan ikke altid overføres til forholdene i det nye bopælsland. Der er ofte forskel på den skattemæssige behandling af afkast og avancer i de forskellige lande. Et ophold i udlandet er derfor en god anledning til at få afstemt sin risikovillighed og investeringshorisont samt få gennemgået værdipapirbeholdningen inden afrejsen. Er der tale om pensionering i et EUland, og er man samtidig formuende, kan der være gode muligheder i at samle den likvide formue i en udenlandsk kapitalforsikring eller eventuelt en såkaldt trust. Man kan på den måde sikre sine efterkommere, minimere arveskat, reducere skat på investeringerne og i visse tilfælde også reducere formueskatten. I nogle tilfælde skal den slags konstruktioner være etableret, inden der tages fast ophold i det nye bopælsland. Skatteforhold Inden afrejsen bør man overveje, hvilken betydning udlandsopholdet får for ens skattemæssige status. Der er flere forhold, der afgør, hvilken skattemæssig status, der er den mest fordelagtige. For eksempel kan det være en fordel fortsat at bevare sin fulde skattepligt til Danmark for at udnytte sit personfradrag. Omvendt kan det også være en fordel at opgive den fulde skattepligt til Danmark. Den skattepligtige indkomst Lønmodtagere skal som udgangspunkt senest den 1. maj indsende selvangivelse vedrørende det foregående års indtægtsmæssige forhold. Da skattemyndighederne allerede har en del af selvangivelsesoplysningerne fra de automatiske indberetninger fra arbejdsgivere, pengeinstitutter, pensionsforsikringsselskaber og kreditforeninger m.v., kan man i nogle tilfælde blive fritaget for at indsende selvangivelse. 12 P Å VEJ TIL UDLANDET

15 13

16 I NDEN AFREJSEN FRA DANMARK For selvstændige erhvervsdrivende, ved udenlandsk indkomst og for begrænset skattepligtige er fristen for indsendelse af selvangivelsen 1. juli. Den skattepligtige indkomst består af komponenterne personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. I Danmark betales ikke formueskat. Personlig indkomst Den personlige indkomst består primært af indkomst ved personligt arbejde i form af lønbeskæftigelse eller fra selvstændig virksomhed. Pensionsudbetalinger og dagpengeydelser beskattes som personlig indkomst. I personlig indkomst kan lønmodtagere fradrage præmier til privattegnede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger samt indskud på kapitalpensionsordninger. Fradraget for kapitalpensionsindskud udgør for 2005 max. kr Bidrag til kapitalpension tillægges ved beregningen af topskatten, dvs. at fradragsværdien i en gennemsnitskommune kun er 44 %. Indskud på udenlandske pensionsordninger er ikke fradragsberettigede i den danske indkomst. Hvis arbejdsgiveren betaler præmien til en udenlandsk ordning, er den skattepligtig i Danmark som personlig indkomst. For personer, der er udstationeret til Danmark fra England, Holland eller Schweiz, anerkendes præmier til pensionsordninger i hjemlandet i nogle situationer som fradragsberettigede, hvis der er tale om en fortsættelse af igangværende ordninger. Personlig indkomst beskattes med op til 59 % i P Å VEJ TIL UDLANDET

17 Kapitalindkomst Kapitalindkomsten består af arbejdsfrie indtægter som fx renteindtægter og renteudgifter samt driftsresultatet af visse former for anpartsinvesteringer. Man kan trække renteudgifter fra i kapitalindkomsten. Det er uden betydning, om renteudgiften vedrører fast ejendom eller anden form for gæld. Positiv nettokapitalindkomst beskattes i 2005 med op til ca. 59 %. Negativ kapitalindkomst har i 2005 i en gennemsnitskommune en skatteværdi på op til ca. 33 %. Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag består primært af fradrag for kontingent til fagforening og bidrag til arbejdsløshedskasse, befordring mellem bopælen og arbejdsstedet og bidrag til fraskilt ægtefælle og børn, der på grund af skilsmissen opholder sig hos den anden forælder samt bidrag til forskellige velgørende organisationer. Ligningsmæssige fradrag har i 2005 i en gennemsnitskommune en skatteværdi på ca. 33 %. Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst beregnes således: Personlig indkomst +/- Kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Aktieindkomst Uden for den skattepligtige indkomst er der en særlig indkomstart: Aktieindkomsten. Den består primært af aktieudbytter og skattepligtige avancer ved afståelse af aktier efter mere end 3 års ejertid. Aktieindkomst beskattes i 2005 med 28 % for indkomst op til kr (kr for ægtefæller). For aktieindkomst herudover er beskatningen 43 %. Skattemæssig status ved fraflytning Ophør af fuld dansk skattepligt Enhver, der bor fast her i landet, er fuldt skattepligtig til Danmark. Det vil sige, at den pågældende er skattepligtig i Danmark af alle sine indtægter, uanset hvor i verden de kommer fra. Den fulde skattepligt kan bringes til ophør i forbindelse med fraflytning til udlandet, såfremt bopælen her i landet opgives. Hvis den fulde skattepligt er bragt til ophør, kan der være tale om begrænset skattepligt til Danmark. Det vil sige, at der kun sker beskatning af indkomster fra kilder i Danmark. Bopæl Bopælen anses som hovedregel kun for opgivet, hvis den hidtidige helårsbolig bliver solgt eller udlejet på en lejekontrakt, der er uopsigelig fra udlejers side i en 3-års periode. Man må normalt opsige en lejet lejlighed, da den ikke kan fremlejes i 3 år. Det har sædvanligvis ingen betydning for ophøret af skattepligt, at man ejer et sommerhus i Danmark. Hvis ægtefællen og eventuelle børn ikke flytter med, vil bopælen og dermed den fulde skattepligt ofte blive anset for bevaret i Danmark. Myndighederne anslår i denne situation, at man stadig har rådighed over en helårsbolig her i landet og dermed har bopæl her. I visse kommuner gælder regler om bopælspligt. Det betyder, at boligen under udlandsopholdet ikke må stå ubeboet. Man kan således blive tvunget til at udleje eller fremleje boligen under udlandsopholdet. I visse kommuner med regler om bopælspligt, kan man dog opnå dispensation for bopælspligten i forbindelse med tidsbegrænset udstationering. Er boligen udlejet, skal man ikke betale ejendomsværdiskat. Dobbeltbeskatningsoverenskomster Selvom bopælen ikke er opgivet i Danmark og den fulde skattepligt dermed ikke ophørt, kan beskatning i Danmark eventuelt undgås på grund af reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Hvis den fulde skattepligt til Danmark bevares efter fraflytning til et andet land, bliver der i princippet tale om dobbeltbeskatning, hvis der indtræder skattepligt i tilflytningslandet. Dobbeltbeskatning lempes/undgås enten efter interne regler eller efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. afsnittet nedenfor. Dobbeltdomicil Ved anvendelse af overenskomsterne om dobbeltbeskatning skal man først fastslå, hvor den pågældende person anses for skattemæssigt hjemmehørende. Er vedkommende fuldt skattepligtig både i Danmark og i udlandet, er der tale om dobbeltdomicil. Ved fastlæggelsen af hvilket land der i relation til overenskomsten er bopælsland (også kaldet domicilland), og hvilket land er kildeland, anvendes følgende kriterier i den nævnte rækkefølge: 15

18 I NDEN AFREJSEN FRA DANMARK Bopælslandet (domicillandet) er det land, hvor vedkommende: har fast bolig til sin rådighed har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser) sædvanligvis opholder sig er statsborger Hvis disse kriterier ikke er nok til at afgøre hjemstedet, aftaler myndighederne i de to lande, hvilket land, der bliver domicillandet. Skat ved fraflytning Ved ophør af fuld dansk skattepligt eller når en person efter en overenskomst om dobbeltbeskatning bliver hjemmehørende i udlandet, kan beskatning af urealiserede fortjenester på forskellige aktiver komme på tale. I visse tilfælde sker der også efterbeskatning af pensions- og livsforsikringsordninger. Der er ikke længere pligt til at indgive en fremrykket fraflytterselvangivelse. Aktier og anparter Skattemæssigt sælger man alle sine aktier ved fraflytning. Man skal beregne den fiktive fortjeneste ved et salg til handelsværdien på dette tidspunkt. Det betyder, at urealiserede aktieavancer bliver beskattet. Børsnoterede aktier, der ved fraflytningen har været ejet i mindst 3 år, er undtaget, hvis den samlede beholdning af aktierne har en kursværdi under kr (ægtefæller kr ) i Også avancen ved et egentligt salg af disse aktier vil være skattefrit. Det er muligt at få henstand med betaling af denne fraflytterskat på den beregnede fortjeneste på aktier. Der skal stilles sikkerhed, hvis fraflytningen er til et land uden for EU/EØS og Liechtenstein. Indsendes selvangivelsen for sent, kan man ikke få henstand. Ønsker tilflytningslandet også skat af disse aktieavancer, er der mulighed for at få den udenlandske skat godskrevet i den danske skat af samme avancer. Er aktierne fortsat i behold ved hjemflytningen, bortfalder den fiktivt opgjorte beskatning. Aktieoptioner og tegningsretter Medarbejderes tegningsretter og aktieoptioner, der er retserhvervet og kan udnyttes til køb eller tegning af aktier, bliver som hovedregel anset for udnyttet på fraflytningstidspunktet. Det betyder, at alle optioner bliver beskattet ved ophør af skattepligt til Danmark, som om de blev udnyttet på dette tidspunkt. Avancen udgør forskellen mellem aktiernes markedsværdi på fraflytningstidspunktet og det beløb, som skal betales for aktierne. Beløbet beskattes som løn inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Medarbejdere kan få henstand med betaling af skatten mod at stille sikkerhed. Der skal dog ikke stilles sikkerhed, hvis medarbejderen fraflytter til et EU/EØSland bortset fra Liechtenstein. Der er en mulighed for omberegning af skatten, hvis den skattepligtige avance er mindre ved en efterfølgende faktisk udnyttelse end på tidspunktet for fraflytningen. Hvis optionen udløber uden at blive udnyttet, bortfalder skatten helt. Obligationer, andre fordringer og gæld Skattemæssigt sælger man sine obligationer m.v. ved fraflytningen til en pris svarende til handelsværdien på dette tidspunkt. Reglen gælder både for kursgevinst og kurstab på papirerne samt for gevinst og tab på gæld. Der gælder fordringer og gæld, der skulle have været medregnet til den skattepligtige indkomst, hvis den pågældende var blevet i Danmark og havde realiseret gevinsten eller tabet. Gevinst på obligationer i danske kroner er typisk skattefri, når den såkaldte mindsterenteregel er opfyldt. Fraflytterbeskatning anvendes typisk på: fordringer og gæld i fremmed valuta fordringer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterenten danske fordringer, der er erhvervet for lånte midler Fraflytterbeskatningen omfatter endvidere gevinst og tab på alle finansielle instrumenter som fx optioner og terminskontrakter. Ved at stille sikkerhed kan man få henstand med skatten. Det er ikke nødvendigt, hvis medarbejderen fraflytter til et EU/EØS-land bortset fra Liechtenstein. Der er endvidere mulighed for omberegning af skatten, hvis den skattepligtige avance er mindre ved en efterfølgende faktisk udnyttelse end på tidspunktet for fraflytningen. Hvis de ovennævnte kursgevinster også bliver beskattet i tilflytningslandet, er der mulighed for at få den udenlandske skat godskrevet i den danske skat af samme gevinster. 16 P Å VEJ TIL UDLANDET

19 Afskrivningsberettigede aktiver Afskrivningsberettigede aktiver hjemmehørende i udlandet bliver i skattemæssig henseende afhændet ved fraflytningen til handelsværdien på dette tidspunkt (dog højst til anskaffelsessummen). Reglen vil typisk kun have betydning for personer, der har investeret i anpartsprojekter med fast ejendom, driftsmidler eller skibe, der indgår i en udenlandsk virksomhed. Er der derimod investeret i danske ejendomme, driftsmidler eller skibe, vil der være tale om en virksomhed med fast driftssted her i landet. Danmark har derfor beskatningsretten, hvis aktiverne sælges på et senere tidspunkt. I denne situation har Danmark derfor ikke behov for at gennemføre en fraflytterbeskatning. I stedet indtræder der begrænset skattepligt til Danmark af virksomhedens løbende resultat. Ved fraflytterbeskatning sker der genbeskatning af foretagne afskrivninger frem til fraflytningstidspunktet. Efterbeskatning af pensions- og livsforsikringer Livs- og pensionsforsikringer skal i visse tilfælde efterbeskattes i forbindelse med fraflytningen. Se herom senere. Private pensionsordninger - præmieophør Skattemæssige fradrag for præmier til private pensionsordninger, der er foretaget i årene forud for en fraflytning, skal i visse tilfælde omberegnes. Se herom senere. 17

20 Under opholdet i udlandet Generelt Bankforbindelse Har man fra sin danske bankforbindelse fx American Express, Maestro, Master- Card eller VISA/Dankort, kan disse kort normalt bruges i udlandet. Alle internationale kreditkort har dog visse begrænsninger, både hvad angår kontantudbetalinger pr. dag og størrelsen af købsmaksimum på kortet. Som supplement til den danske bankforbindelse vil det næsten altid være en god idé at arrangere sig med et lokalt pengeinstitut til løn og andre pengeoverførsler. Pensionsudbetalinger fra danske pensioner kan som oftest kun ske til en konto i Danmark. Derfor kan det være en god idé at få en aftale med banken om automatisk overførsel til udlandet. I forbindelse med eventuel opsparing i udlandet bør man være opmærksom på det lokale pengeinstituts soliditet og en eventuel indskudsgarantiordning. Etablering af en bankforbindelse i udlandet kan være forbundet med besvær. Som oftest kan man ikke umiddelbart få kreditkort, boligfinansiering m.v., da man ikke har en kredithistorik i det nye bopælsland. Hos de store banker i Danmark kan man bestille en introduktionsskrivelse til et lokalt udenlandsk pengeinstitut, så oprettelse af konti m.v. kan ske hurtigere og smidigere. Bolig Boligforholdene i udlandet kan være meget anderledes end dem, man kender til i Danmark. Da boligen er vigtig for hele familiens trivsel i det nye opholdsland, bør man være omhyggelig med valg af beliggenhed, størrelse og indretning. Boligudgiften er i mange lande højere end i Danmark. På grund af lokale skatteregler kan der i nogle lande være en skattemæssig fordel ved at have sin bolig betalt af arbejdsgiveren. Er der tale om en udstationering af kortere varighed, kan det ofte ikke svare sig at erhverve en privat bolig. Man må leje sig frem. Ved en udstationering er det ofte en del af ansættelseskontrakten, at arbejdsgiveren betaler boligudgiften helt eller delvist. I andre tilfælde kan det være bedst at erhverve en privat bolig. Her skal man være opmærksom på de anderledes finansieringsforhold. I mange lande kan man ikke, som i Danmark, opnå 30 års finansiering. På samme måde kan man ikke altid etablere fast forrentede lån i hele lånets løbetid. 18 P Å VEJ TIL UDLANDET