EscapeCrisis.dk. EscapeCrisis.dk

Transkript

1 Den (U)frivillige Dødssprøjte til Dansk Økonomi Nationalbanken og IMF fortsætter kampen mod boligejernes nuværende mulighed for afdragsfrihed op til 80%. Altså, tvungen finansiel opsparing. Det vil stabilisere det finansielle system argumenteres der. Det er også meget muligt i den forstand det kan påvises at den finansielle stabilitet ellers er uafhængig af de cykliske og strukturelle makroøkonomiske forhold. Det er ikke overaskende yderst tvivlsomt, og derfor skyder man med forslagene både argumentet i sænk og endnu værre, dansk økonomi. Lad os kalde det det er, hvis det da i øvrigt implementeres. Et massivt negativt efterspørgselschok. Et chok med dynamiske effekter der kan vise sig at være særdeles ubehagelige for den danske økonomi. Væksten i den danske økonomi er som i de andre EU lande meget lav (IMF: %, ,5%). Nationalbanken og IMF vil med deres restriktive forslag skubbe den danske økonomi ned på den forkerte side af den knivsæg den så skrøbeligt balancerer på. De analytiske fremstillinger omkring reduktionen i afdragsfriheden har kredset meget om den langsigtede finansielle stabilitet og de deraf afledte mindre konjunkturmæssige udsving. Jeg er ikke bekendt med nogen analyser der fokuser på den tvungne opsparing i en tid, hvor alle sektorer har travlt med at øge den planlagte finansielle opsparing. Lad os bare tage staten med, da loftet på de tilladte 3% underskud er nået, hvorved de fremadrettede cykliske impulser herfra også er negative. Analysen viser at særlige finansielle og makroøkonomiske betingelser er opfyldt til at et stort negativt stød kan være fatalt., både cyklisk og strukturelt. Betingelser der ikke har fået meget opmærksomhed i debatten omkring den tvungne opsparing. Betydningsfulde forhold for implementering af tvungen finansiel opsparing i dansk økonomi Nulrentemiljøet er godt - men ikke godt nok for private investeringer Renten er 0% og dermed er pengepolitikken de- facto låst i det Keynes kaldte Likviditetsfælden. Altså en tilstand, hvor penge og statsobligationer er blevet perfekte substitutter, og hvor marginaleffekten på renten af øget pengeudbud er (tæt på) nul. Ligevægtsrenten må i dette scenarie være negativ. Den nominelle rente er dog bundet af den nedre grænse på 0% eller lidt under. Under normale omstændigheder, her defineret som under en normal lavkonjunktur med positive nomielle og reale renter vil den tvungne opsparing med lidt hjælp fra en eksogent fastsat lavere rente fra Nationalbanken (antaget synkront med ECB) kunne finde investeringsvillige låntagere. Altså hvor 100kr ekstra opsparet på den måde gennem banksystemet vil blive kanaliseret ud igen til investering eller forbrug. Vi glemmer her de klassiske fejlslutninger omkring Loanable Fund Markedet, hvor multiplikatorerne, både i det offentlige og det private, er nul, fordi og det er misforstået, at den finansielle opsparing clearer med investering ud fra renten (den finansielle opsparing er altid nul).

2 Da den danske Krone de facto er fixet overfor Euro en er afbødningen normalvis meget lille, da et negativt efterspørgselschok ikke kan følges op af en selvstændig dansk rentenedsættelse, ligeså såvel som at et positivt efterspørgselschok ikke kan følges op af en stigende rente. Pointen er her at Danmark hånd- i- hånd med ECB, ikke kan sætte renten lav nok til at sætte gang i de private investeringer. Verdens højeste gearing hos husholdningerne en trussel Nationalbanken siger de ikke er bekymret over verdens højeste bruttogæld (gearing) i de danske husholdninger, pga. nettoformuen. Ikke desto mindre må man antage at dels givet den store gearing og dels at der stadig er restriktive kreditmekanismer, vil gearingen falde. Dette vil også sætte sig igennem på samme måde som den tvungne opsparing. Stramme kreditvilkår påvirker forbrugets sammenhæng med livstidsindkomsten Husholdningerne har tendens til at fokusere delvist på livstidsindkomsten når de forbruger. Dvs. med velfungerende kreditmekanismer vil forbrugerne optage lån når dele eller hele indkomsten forsvinder. Denne effekt er sandsynligvis også reduceret betragteligt, da forbruget ikke kan øges via banklån eller friværdi lån i samme omfang som under normale konjunkturforhold. Underestimerede multiplikatorer i krisetid Netop på grund af blandt andet de ovenstående faktorer, kom IMF for et par år siden med en stor og historisk indrømmelse; nemlig at de havde taget fejl i vurderingen af multiplikatorernes størrelse i en tid med nul- renter og gældsminimering (gearing ned). Ja faktisk så meget fejl at de vestlige landes højt besungne austerity politikker var blevet kontraproduktive i den forstand at den ønskede statslige finansielle opsparing på de offentlige finanser faktisk blev negativ af budgetbesparelserne. Se bare Grækenland som opsparede og fik underskud, eller Tyskland der nedsparede og fik overskud. Alt sammen pga. forkerte antagelser om den diskretionære finanspolitiks marginaleffekt på BNP. IMF har således i deres re- estimation af multiplikatoren, som har direkte effekt i indkomsterne, vurderet den til at være 1,6-2,6 hvor den i de fleste modeller (også IMF) før krisen var mellem 0,5-1. Denne multiplikator gælder både forbrug og investering, både privat og offentligt. Dvs. også effekten af en tvungen privat opsparing. Den destruktive negative spiral Den tvungne finansielle opsparing ikke bare substitueres 1:1 med den allerede planlagte i virksomheder eller husholdninger. Den vil efter al sandsynlighed blive set som en del af nettoindkomsten, hvorved der spares op som funktion af denne. Den tvungne opsparing i den private sektor vil have en marginaleffekt på samfundsøkonomien som bedst illustreres med et (meget) simpelt eksempel for effekten på BNP. En tvungen opsparing på 1000kr ville under normale konjunkturmæssige forhold finde en låntager gennem banksystemet og blive helt eller delvist til ny efterspørgsel. I en tid hvor det makroøkonomiske og finansielle landskab er som beskrevet ovenfor, ja, der vil ikke bare de 1000kr

3 forsvinde ud i den bare luft, men den multiplikatoriske afledede heraf, som følge af at én persons efterspørgsel er en andens indkomst. De 1000kr vil derfor med en opsparingskvote på 25% blive til et efterspørgselstab og dermed også produktionstab på 4000kr. Konsekvenser af den tvungne meropsparing på BNP Implementeres disse indgreb som IMF og Nationalbanken foreslår, vil det derfor ramme Danmark hårdt ved at sætte gang i disse voldsomme negative spiraler med lavere produktion, indkomst og beskæftigelse til følge. Betingelserne i den nuværende økonomi gør simpelthen at spiralen ikke afbødes udover hvad de automatiske stabilisatorer bidrager med. Det er naturligvis som altid yderst vanskeligt at sætte tal på, men pointen her er at Danmark er disponibel for en hård hård medfart. I tabellen nedenfor illustreres forskellen mellem Frontloade hele afdragsforpligtelsen, under normale konjunkturbetingelser og under de nuværende og væsentligt mere problematiske betingelser. Det ser naturligvis voldsomt ud, men så alligevel. Grækenland frontloadede i 2010 ca. 6% opsparing og BNP faldt efterfølgende med ca. 15%- point, bla. fordi multiplikatorerne, som beskrevet, viste sig at være meget større end forventet. BNP6Effekt6'6Nuværende6Lavkonkunktur Opsparing6af6BNP6/Multiplikator 2 2,5 3 Gennemsnit 1% '2,0% '2,5% '3,0% '2,5% 2% '4,0% '5,0% '6,0% '5,0% 3% '6,0% '7,5% '9,0% '7,5% 4% '8,0% '10,0% '12,0% '10,0% 5% '10,0% '12,5% '15,0% '12,5% 6% '12,0% '15,0% '18,0% '15,0% 7% '14,0% '17,5% '21,0% '17,5% 8% '16,0% '20,0% '24,0% '20,0% 9% '18,0% '22,5% '27,0% '22,5% 10% '20,0% '25,0% '30,0% '25,0% Gennemsnit (11,0% (13,8% (16,5% (13,8% BNP6Effekt6'6Normal6Lavkonkunktur Opsparing6af6BNP6/Multiplikator 0,5 0,75 1 Gennemsnit 1% '0,5% '0,8% '1,0% '0,8% 2% '1,0% '1,5% '2,0% '1,5% 3% '1,5% '2,3% '3,0% '2,3% 4% '2,0% '3,0% '4,0% '3,0% 5% '2,5% '3,8% '5,0% '3,8% 6% '3,0% '4,5% '6,0% '4,5% 7% '3,5% '5,3% '7,0% '5,3% 8% '4,0% '6,0% '8,0% '6,0% 9% '4,5% '6,8% '9,0% '6,8% 10% '5,0% '7,5% '10,0% '7,5% Gennemsnit (2,8% (4,1% (5,5% (4,1% Implementering af initiativer om begrænsning af afdragsfrihed vil være et eksperiment uden lige. Både som Frontloading og udfasning kan det have potentielt voldsomme konsekvenser for realøkonomien og dermed hele Velfærds- Danmark. Præcist hvor meget der Frontloades eller udfases er gætværk. Ifølge den tidligere nævnte IMF 2012 analyse har austerity politikken understreget at Frontloading i et finansår alt andet lige er mere negativt for økonomien end ved en udfasning over flere år. Min næste analyse vil gå mere specifikt ind i denne beregning. Pointen er

4 her blot at fremhæve de kraftige pro- cykliske forhold i den danske økonomi og konsekvenserne heraf ved et ekstraordinært efterspørgselschok i den private sektor. Det vil være den sprøjte ingen bryder sig om, Dødssprøjten. Denne cykliske effekt vil desværre også øge chancen for at vores fremtidige levebrød, trendvæksten, presses ned. I forvejen er trendvæksten under pres fra lavere private investeringer (stadig på realt 2007 niveau), dårlig demografi og langtidsledighed. Forslaget om afdragsfrihed i en generel finanspolitisk kontekst Lad mig gøre det klart. Det eneste Danmark ikke har brug for nu, det er negative efterspørgselsimpulser, hvad enten de udgår fra den offentlige eller den private sektor. Ja i virkeligheden har Danmark brug for et stort boost, og når det ikke kommer fra den private sektor som smæsker sig i 10% finansielt overskud i forhold til BNP, må det komme fra de offentlige finanser. Ekspansive offentlige initiativer kan principielt let finansieres af den private opsparing eller for den sags skyld, betalingsbalanceoverskuddet på 7% af BNP. Problemet er naturligvis budgetbegrænsningerne på 3% underskud på den faktiske saldo, samt 0,5% på den strukturelle saldo. Regeringen KAN ikke stikke snablen dybere ned i den private finansielle opsparing end det disse to grænser tillader, hvorfor resten af den private sektors opsparing ryger til udlandet. I 2015 finanslovsforslaget er der lagt op til at budgettet bliver udnyttet fuldt ud., altså underskud svarende til præcist begge grænser. I Danmark er den private finansielle opsparing gået fra - 2% i 2006 til nu ca. 10%. Her er det værd at bemærke at det ikke nødvendigvis er stoppet. I Irland som også er ramt af kraftig gældsminimering er opsparingsoverskuddet ændret sig med 22%- point i samme periode. Her er vi så ved pointen. Det er en hasarderet cocktail med tvungen privat opsparing samtidig med at de følgende forhold gør sig gældende: Gældsnedbringelse. Høje multiplikatorer pga. nul- rente, fast valutakurs og stram kreditpolitik. Infleksibel statslig reaktionsfunktion pga. de stramme budgetmål. De overstående refleksioner er også interessante i forhold til Finanslovsforslaget for 2015, som jo som bemærket bevæger sig lige på grænsen i forhold til både den faktiske saldos budgetgrænse på 3% af BNP og den strukturelle saldos budgetbegrænsning på 0,5%. Finansloven og multiplikatorerne Finansminister Corydon og Statsminister Thorning- Schmidt vil sandsynligvis hele vejen til valget betone at det er stærk ekspansiv politik der føres og måske endda ER ført. Den Keynesianske politik, som jo blev lovet inden 2011 valget, og hvor der ikke kunne ændres ét komma, fremgår dog

5 ikke af politikernes yndlingsinstrument, Finanseffekten. De sidste 4 års akkumulerede Finanseffekter er negative og 2015 finanseffekten er forventet at give et 0,1% BNP vækstbidrag. Hvor blev Helle s store lys før sidste valg, Krugman, af???? Endnu et kæmpe bedrag. Ja, Krugman og den Keynesianske skole, som ellers var skubbet foran i alle økonomiske diskussioner før valget, blev skyllet ud i toilettet i det sorte tårn hin septemberdag 2011! Finanseffekten er en black box med en bundlinje som er den diskretionære finanspolitiks aggregerede bidrag til væksten (trend og automatiske stabilisatorer er trukket ud). Dvs. multiplikatorerne er i (sam)spil, og afgører således ikke bare det forventede, men også det realiserede vækstbidrag. Særlig problematisk er det at multiplikatoren for det offentlige forbrug under de nuværende finansielle og konjunkturmæssige forhold er særdeles usikker. Jeg kender ikke Finansministeriets multiplikatorer, men har de fulgt IMF s opfordring i 2012 om lige at klappe hesten med at ændre dem, ja så risikerer Finansministeren og Danmark at få en stor overraskelse på den planlagte opbremsning af det offentlige forbrug (1,3% i år mod 0,8% i 2015). For med en multiplikator på 2-3 stykker, og ingen buffer i budgetgrænserne, ja så kan overskridelsen kontraintuitivt komme fra det offentlige forbrugs relative fald mellem Sammen med regeringens alt alt for høje vækstforventning til 2015 på 2%, vil det trække underskuddet under de 3% og i værste fald få Danmark ind under The Excessive Deficit Procedure som det ellers lige møjsommeligt var lykkedes at komme ud af Thomas Peter Clausen, Okt tpclau@hotmail.com