Vinter 2017 UCN Hjørring

Transkript

1 Vinter 2017 UCN Hjørring Legens betydning for læring - The significance of plays influence of the ability to learn Bachelorprojekt Gruppe 27 Emne: Leg og Læring Vejleder: Torben Johansen Censor: Vagn Kristian Rask Mathiesen Afl: Anslag: Vi bekræfter hermed at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. HS12051 HS12078

2 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Videnskabsteoretisk tilgang... 6 Metode samt teoretiske overvejelser... 6 Læreplaner... 6 Læring... 7 Leg... 7 Indsamling af empiri... 8 Pædagogisk aktivitet... 9 Samfundsmæssige krav... 9 Dagtilbudsloven... 9 Læring Lev Vygotsky Mihaly Csikszentmihalyi Jean Piaget Legeteori Stuart Brown Lev Vygotsky Jean Piaget Den selvvalgte leg Pædagogens rolle Indsamlet empiri Side 1 af 35

3 Analyse Observationer af Mælkekartoner, gruppe Analyse, gruppe Observationer af Mælkekartoner, gruppe Analyse, gruppe En flowtilstand Diskussion Konklusion Perspektivering Referencer Side 2 af 35

4 Resume Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i legens betydning for læringen hos børn i alderen 3-6 år. De pædagogiske læreplaner spiller en stor rolle i det pædagogiske arbejde, og det er derfor noget, som vi i dette projekt vil stifte bekendtskab med. Igennem projektet griber vi fat i forskellige teorier, som definerer, hvad læring er set fra forskellige perspektiver. Endvidere tager projektet fat i forskellige legeteorier samt vigtigheden af, at børn får mulighed for at udforske legen, herunder både den voksenstyrede og den selvvalgte leg. Ydermere belyser vi igennem projektet, hvilken læring børnene opnår igennem legen, samt hvilken rolle vi som pædagoger kan påtage os, for derigennem at give barnet de bedst mulige betingelser for at opnå udvikling. Der vil i projektet indgå indsamlet empiri fra en børnehave, dette bruges til at fremhæve og uddybe de forskellige teorier. Side 3 af 35

5 Indledning Den pædagogiske praksis i det senmoderne samfund har ændret sig markant igennem årene. Tidligere var dagtilbuddet et sted, hvor forældrene fik deres børn passet uden at have nogle specifikke krav til pasningens indhold. Dette har ændret sig til, at der i dag bliver stillet en række forskellige krav til daginstitutionerne for at sikre børnenes trivsel, udvikling og læring. I forbindelse med den øgede fokus på at optimere den pædagogiske praksis, blev der i august 2004 indført et krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner. Disse læreplaner indeholder 6 læreplanstemaer, som man i institutionen er pålagt at arbejde ud fra. I forbindelsen med indførelsen af pædagogiske læreplaner er der kommet fokus på didaktisk at tilrettelægge og ikke mindst dokumentere, hvad børnene har lært, og hvad de skal lære. Vi finder det derfor interessant, at se nærmere på hvilken betydning, de mange krav har for børnenes hverdag i institutionen. Hvis vi kigger på den seneste statistik fra 2014, kan vi se, at hele 98 % af børn i alderen 3-5 år går i daginstitution i Danmark (Undervisningsministeriet, 2016). Dette fortæller os, at børnene bruger en betydelig del af deres barndom i daginstitutionen. Hvilket leder os videre til, at pædagogen og det pædagogiske arbejde har en stor betydning for barnets fremtidige trivsel. Både i form af omsorg, men i den grad også når vi ser på barnets læring og udvikling. Denne institutionalisering har også spillet en rolle i forhold til den øgede opmærksomhed, som vi i dag har på daginstitutionsområdet. I dagtilbudsloven 8, står der følgende omkring læreplanerne: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. (Dagtilbudsloven, 2016) Vi har dog den bekymring, at det øgede fokus på barnets læring kan risikere at skabe en uligevægt i brugen af barnets frie leg samt pædagogernes planlagte aktiviteter. Vi formoder på baggrund af dette, at det kan resultere i, at der bliver mindre plads til børnenes frie leg, samt at følge børnenes Side 4 af 35

6 spor. Vi antager at legen spiller en væsentlig rolle for barnets læring og personlige udvikling. Vi finder det derfor interessant at se nærmere på, hvordan barnets læring foregår, samt hvilken betydning legen har for dette. Herunder hvad barnets frie leg er, samt hvordan den kommer i spil i barnets hverdag. Derudover vil vi undersøge, hvordan vi kan implementere legen i den pædagogiske praksis samtidig med, at vi har udgangspunkt i den pædagogiske læreplan. Ovenstående refleksioner leder os frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvilken rolle spiller legen for læringen hos børn i alderen 3-6 år, og hvordan kan vi bedst muligt gøre brug af legen i den daglige pædagogiske praksis, samtidig med at vi opfylder samfundets krav. Side 5 af 35

7 Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteori skildrer den tilgang, som mennesket har til at undersøge, dokumentere og viderebringe viden, som opnås ved at fortolke og forstå verden. Der er forskellige måder at gøre brug af videnskabsteorien på, vores tilgang igennem bachelorprojektet vil lægge sig op af den hermeneutiske tilgang. Den hermeneutiske tilgang tager afsæt i det humanistiske menneskesyn, som går ud på, at få en forståelse for menneskets handlinger og dets omgivelser. Dette leder os videre til den hermeneutisk-humanistiske videnskabsteori, hvor man søger efter at forstå menneskers subjektive handlinger, og hvad der ligger bag disse. Denne tilgang er baseret på, at menneskets tænkning og handlinger kommer ud fra den måde, vi oplever og fortolker vores omgivelser på. Vores bachelorprojekt er udarbejdet ud fra en induktiv tilgang, da vi starter ud med, at indsamle empiri for derefter at bevæge os over til teori. På baggrund af vores indsamlede empiri, er vi kommet frem til en række hypoteser, som er endt ud med vores problemstilling. Vi tilegner os igennem artikler, forskning og undersøgelser en teoretisk viden, som understøtter vores problemstilling samt den indsamlede empiri. Metode samt teoretiske overvejelser Læreplaner For at belyse hvad vores opgave som pædagoger er i dagtilbud, vil vi se nærmere på dagtilbudsloven. Her vil vi tage udgangspunkt i 7, som beskriver de grundlæggende krav til arbejdet med børn i dagtilbud. Ydermere vil vi se nærmere på 8, som beskriver, hvilke læreplaner institutionerne er pålagt at arbejde ud fra. Dette mener vi er relevant, da det er disse krav og læreplaner, som er medvirkende til at opbygge dagsordenen for den pædagogiske praksis, i forhold til læring og udvikling, herunder inddragelsen af leg. For at belyse forskellige synsvinkler på indførelsen af læreplaner, har vi valgt, at inddrage professor i barndomspædagogik, Jan Kampmann. Kampmann ser på de pædagogiske læreplaner med en vis skepsis, hvilket vi finder interessant at se nærmere på. For at få en mere optimistisk Side 6 af 35

8 synsvinkel på indførelsen af læreplanerne, har vi valgt at anvende Stig Broström, som er forsker og uddannet pædagog, og som har en ph.d. i småbørnspædagogik. Læring Da vi vil undersøge legens betydning for læring, finder vi det relevant at se nærmere på, hvad læring er, og hvordan man opnår læring hos børn i alderen 3-6 år. For at belyse dette har vi valgt at gøre brug af udviklingspsykolog Lev Vygotsky. Vygotsky beskriver læring ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvilket vil sige, at han mener, at al læring sker i socialt samspil med andre. Endvidere har vi valgt at gøre brug af Vygotskys teori omkring zonen for nærmeste udvikling, i den forbindelse har vi valgt at inddrage Basil Bernsteins tre læringsrum, da vi finder disse teorier relevante for hinanden. Vygotskys teori omring hvordan et barn tilegner sig viden og læring, finder vi nødvendig i forhold til at kunne besvare vores problemformulering. Derudover har denne viden stor relevans for os i vores fremtidige arbejde som kommende pædagoger. Mihaly csikszentmihalyi, taler om begrebet Flow. Denne teori har vi valgt at gøre brug af, da den kan være medvirkende til at skabe læring og udvikling hos barnet både i den frie og den voksentyrede leg. Sidst har vi valgt at gøre brug af Jean Piagets syn på læring. Piaget ser læring ud fra et konstruktivistisk perspektiv, dette betyder, at barnet aktivt konstruerer sin egen viden og læring. Vi har valgt at bruge Vygotsky og Piaget, da de ser læring ud fra to forskellige perspektiver. Vygotsky mener, at læring sker i samspil med andre, hvor Piaget mener, at læring sker ud fra barnets eget initiativ. Leg For at anskueliggøre legen har vi valgt at gøre brug af den amerikanske læge, psykiater og forsker Stuart Browns teori. Stuart Brown definerer legen ud fra syv vigtige egenskaber, som vi vil belyse i opgaven. Endvidere har vi valgt at inddrage den russiske psykolog Lev Vygotskys syn på leg, da han fremhæver det læringspotentiale, som befinder sig i legen. Dette finder vi relevant, da vores hensigt er at finde frem til legens betydning for læringen hos barnet. Derudover vil vi anvende, den schweiziske psykolog Jean Piaget teori om leg. Piaget ser legen ud fra et konstruktivistisk perspektiv, og ser derfor legen som et redskab til at konstruere sin egen viden. Vi har valgt at gøre brug af både Vygotsky og Piaget, for at få en bredere forståelse for legen, da de ser legens kvaliteter fra to forskellige perspektiver. Side 7 af 35

9 Som en del af legen, vil vi undersøge, hvordan den frie leg defineres i forhold til den voksenstyrede leg. Yderligere vil vi gøre os nogle overvejelser omkring betegnelsen fri leg, for derigennem at få en bredere forståelse for begrebets betydning. Til dette vil vi inddrage Vygotskys syn på legen. Indsamling af empiri For at indsamle empiri til udarbejdelsen af vores Bachelor har vi været 16 dage i praktik, i en børnehave i Hjørring kommune. For at opnå det mest objektive billede af vores empiri, valgte vi en institution, som ingen af os tidligere havde stiftet bekendtskab med. Da vi ankom til institutionen startede vi med, at forklare vores tanker omkring opgavens indhold, samt hvad vores mål med denne praktik var, for på den måde at få vores forventninger til hinanden til at stemme overens. I forbindelse med indsamling af empiriske data har vi benyttet os af forskellige metoder, herunder observationer, samt planlægning og udførelse af en pædagogisk aktivitet. Vi har valgt at foretage observationer af børnenes leg, for at undersøge, hvordan børn leger uden voksenindblanding. Derudover vil vi bruge observationerne som praksiseksempler til at belyse teorier løbende i opgaven. For at foretage observationer har vi, på baggrund af Andersen (2013) og Bisgaard (2004), gjort os nogle overvejelser omkring, hvilke metoder vi ville benytte os af. Vores observationer kategoriseres som feltobservationer, da de fortages ude i virkeligheden. Andersen og Bisgaard skelner mellem strukturerede eller ustrukturerede observationer. Vi har som udgangspunkt foretaget ustrukturerede observationer, da vi har observeret, når muligheden bød sig, og vi har derfor været åbne overfor de indtryk, vi måtte møde undervejs. Dog havde vi gjort os nogle overvejelser omkring, hvad vi ville observere på, så vi vidste, hvad vores konkrete mål var, hvilket gør at vores observationer også var delvist struktureret. Ydermere definerer Andersen og Bisgaard observationer som en skjult eller åben observation. Det vil sige, om den observerede ved eller ikke ved, at han eller hun bliver observeret. I vores observationer var vores mål som udgangspunkt at foretage skjulte observationer, da dette ville give det mest objektive billede af den pågældende situation. Men da vi var nye voksne i børnehaven var vi interessante for børnene, og de bemærkede os derfor med det samme. Vi forsøgte at foretage skjulte observationer ved at lade som om, at vi var optaget af en anden situation med nogle andre børn, for på den måde at forstyrre den pågældende observation mindst muligt. Endvidere definerer Bisgaard forskellen på direkte og indirekte observation. Den direkte observation er når observatøren er fysisk tilstede Side 8 af 35

10 under observationen, hvor den indirekte observation er, når der observeres sekundære data som f.eks. en film- eller lydoptagelse. Vi var til stede under vores observationer, hvilket vil sige, at vi har foretaget direkte observationer af børnene (Aagerup, 2015, s ). Pædagogisk aktivitet En anden måde hvorpå vi har indsamlet empiri er igennem en pædagogisk tilrettelagt aktivitet. Til planlæggelse af aktiviteten har vi gjort brug af SMTTE-modellen, som er et didaktisk redskab. Vores mål med aktiviteten var at belyse vigtigheden og udbyttet af den selvvalgte leg. For at opfange flest mulige iagttagelser og handlinger fra børnene, havde vi en fast pædagog fra børnehaven med under udførelsen af aktiviteten. Dette gjorde vi ud fra en antagelse om, at hendes større kendskab til børnene ville give os et bedre billede af børnene. Når vi skal bearbejde vores resultat af aktiviteten, er vi bevidste om, at børnene kan have ageret anderledes end normalt, da de ikke kender os, og derfor måske ikke handler, som de ellers ville have gjort, hvis de havde været omgivet af kendte voksne. Endvidere er vi bevidste om, at vi aldrig kan få et helt objektivt billede af, hvordan børn agerer i en selvvalgt leg, da vores tilstedeværelse altid vil have en effekt på børnenes handlinger. Yderligere overvejelser omkring aktiviteten ville vi komme nærmere ind på igennem SMTTE-modellen, senere i opgaven. Samfundsmæssige krav Dagtilbudsloven Vores pædagogiske arbejde i institutionen tager blandt andet afsæt i dagtilbudslovens 7, som beskriver kravene til arbejdet med børn i dagtilbud. Grundlæggende for alle punkter er, at barnets udvikling og læring er i fokus. 7, stk. 3 lyder således: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. (Dagtilbudsloven, 2016) Her nævnes leg som en pædagogisk metode til at fremme børns læring og udvikling af kompetencer. Som det fremgår af 7, stk. 3, skal der altså være plads til, at børnenes læring og Side 9 af 35

11 udvikling kan ske, både igennem leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Men hvordan defineres leg i en pædagogisk kontekst, og hvordan undgår man, at legen ikke kun bliver en del af de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, men også får mulighed for at stå alene? Dette vil vi forsøge at komme nærmere ind på senere i opgaven. I dagtilbudsloven står, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Målet med læreplanen er, at sikre at dagtilbuddet arbejder med at fremme børns udvikling og læring inden for hvert af de 6 fastlagte læreplanstemaer. Ydermere står der, at læreplanen skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Også her nævnes legen som en del af de centrale fokusbegreber. Jan Kampmann og Stig Broström ser på de pædagogiske læreplaner ud fra to forskellige synspunkter. Jan Kampmann har et kritisk syn på indførelsen af læreplanerne, hvorimod Broström har et mere optimistisk syn på læreplanerne. Vi vil i det følgende se nærmere på Jan Kampmanns syn på de pædagogiske læreplaner. Kampmann mener i grove træk at børn i de seneste år, er blevet samfundsmæssiggjort, med dette mener han, at børn i større grad er blevet et interessant politisk emne. Yderligere fremhæver han nogle faldgruber, som han mener, kan komme til syne ved indførelsen af læreplanerne. F.eks. påpeger han en tvivl omkring, hvorvidt læreplanerne i sig selv kan gøre en forskel for kvaliteten af den pædagogiske praksis. Med mindre man samtidig ser på de omkringliggende faktorer, som f.eks. ressourcer og kvalifikationer, kan læreplanerne, ifølge Kampmann, komme til blot at fremstå som værende en overvågning, kontrol og dokumentation. En anden faldgrube som Kampmann beskriver er, at samfundet har en tendens til, at se på børnene som kommende ressourcer for samfundet, altså som en fremtidssikring for samfundet. Dermed mener han ligeledes, at der er en øget tendens til, at man glemmer at se på, hvad det gode børneliv er, når der tales kvalitet i pædagogisk praksis. Dette leder ham frem til, at kalde processen omkring indførelsen af de nationale læreplaner for en del af en skolificering af barndommen (Kampmann, 2004, s ). Som nævnt ovenfor har Broström et mere optimistisk syn på indførelsen af læreplanerne. Broström ser læreplanerne som en mulighed for at diskutere, hvad god børnehavepædagogik er. Han mener, at de pædagogiske læreplaner er med til at opretholde fokus på kvaliteten i daginstitutionerne. Dette ser han optimistisk på, da han mener, at der i de danske daginstitutioner Side 10 af 35

12 kan være en stor kvalitetsforskel, hvilket læreplanerne kan være med til at afhjælpe, da han ser læreplanerne som et redskab til at højne det faglige niveau (Kampmann, 2004, s. 29 & 40). I de følgende afsnit vil vi præcisere, hvad læring og leg er for at finde frem til, hvordan disse begreber kan bruges, hver for sig og sammen. Vi starter med at se på begrebet læring. Læring Lev Vygotsky Som nævnt ovenfor er der igennem dagtilbudsloven opstillet nogle krav og læreplaner, som skal sikre barnets læring og udvikling. Allerede tidligt i forskningen af børns udvikling og læring var man optaget af at undersøge, hvordan det enkelte barns individuelle psykiske udvikling kom til udtryk. Herunder funktioner som f.eks. Intelligens, sprog, hukommelse, opmærksomhed og sociale kompetencer. Dette er i dag stadig en stor del af den måde, vi vurdere et barn på i den pædagogiske praksis. Dette sker igennem forskellige tests, hvor man undersøger barnets udvikling, ud fra en forventning omkring, hvad der er normalt indenfor de pågældende udviklings- og alderstrin. Der har dog indenfor de senere år været en øget opmærksomhed på, hvilken effekt det omkringliggende miljø har på det enkelte barns udvikling. Denne opmærksomhed stammer tilbage til den russiske psykolog, Lev Vygotskys kulturhistoriske forståelse. Vygotsky rejse rundt til forskellige udsatte områder og blev her bevidst omkring, hvilken betydning omgivelserne har for individets muligheder for at lære og udvikle sig samt for dets intelligens. Vygotsky ser læringen ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, og hans iagttagelser har senere været med til at danne grundlag for det sociokulturelle læringsperspektiv, hvor man ser menneskets liv og indlæring som en del af det omkringliggende miljø og samfund. Endvidere så Vygotsky kritisk på ideen om, at se barnet som et individuelt projekt, altså som om, at det udelukkende er barnet, man skal se på, for at vurdere dets muligheder eller hindringer for udvikling og læring. Igennem studier fandt han frem til, at det omkringliggende miljø har en afgørende betydning for barnets muligheder for at udvikle sig. Ifølge Vygotskys teori har børn, som vokser op i et stimulerende miljø, bedre vilkår for at udvikle sig samtidig med, at de lærer bedre. Desuden ligger han vægt på, at læring sker som et resultat af interaktion mellem individets psyke, modning og samspil med omgivelserne. Vygotsky mener, at barnet fødes med nogle grundlæggende, lavere psykiske funktioner, og danner sig igennem livet nogle højere psykiske funktioner i samspil med andre. De højere psykiske funktioner Side 11 af 35

13 består af to dele, de kulturelle og kognitive værktøjer som f.eks. sprog, samt de kognitive processer som f.eks. logisk tænkning og hukommelse. Vygotskys teori understreger her, at menneskets forskellige psykiske funktioner er mere komplekse end tidligere antaget, hvor man betragtede dem som isolerede funktioner. Teorien gør os bevidste om, at menneskets psykiske funktioner ændrer sig løbende igennem barndommen. Han pointerer desuden, at de højere psykiske funktioner er sociale og dynamiske, hvilket vil sige, at barnets læring sker i gennem leg, aktiviteter, samvær og samspil med andre, og ikke udelukkende som et resultat af modning. Dette understreger igen, at vi ikke som tidligere antaget, udelukkende kan måle et barns udvikling ved at teste og ved at måle ud fra en forventning omkring, hvad der er det normale indenfor det pågældende alderstrin. Men at de ydre påvirkninger spiller en stor rolle i forhold til barnets læring og udvikling. F.eks. lærer et barn ikke at tale og forstå, udelukkende fordi det bliver ældre og mere modnet. Det har stor betydning for barnets udvikling og læring af sproget, om omgivelserne har et fattigt eller et rigt sprog i de samspil og relationer som, barnet indgår i fra begyndelsen da barnet lærer igennem de spontane læreprocesser som er en del af hverdagen. Et eksempel fra praksis kunne være, når der skal dækkes bord sammen med barnet. Her kan man undervejs tale med barnet, om det man foretager sig, ved at sætte ord på de forskellige handlinger og på den måde styrkes den spontane læreproces. Da barnet lærer at koble ord og handlinger sammen, dette er med til at udvide barnets ordforråd (Ringsmose, 2015, s ). Ovenstående viden omkring hvordan barnet lærer er vigtigt i forhold til vores fremtidige arbejde. Det er vigtigt, at vi er bevidste omkring, hvilke faktorer der spiller ind og hvorfor for på den måde, at kunne optimere det pædagogiske arbejde med barnet. Nu når vi ved, at barnets omkringliggende miljø spiller en stor og vigtig rolle i forhold til barnets udvikling og læring, kan vi vælge bevidst at sætte ind netop på disse områder. Dette er relevant, når vi skal se på, hvordan børnenes fysiske og psykiske miljø skal indrettes og udformes. En anden måde, hvorpå Lev Vygotsky definerer læring er igennem NUZO altså Zonen for nærmeste udvikling. Målet med NUZO er at blive opmærksom på det, som barnet er på vej til at kunne, da det er her, der er potentiale for en udvikling og læring hos barnet. Ofte i den pædagogiske praksis fokuseres der på, hvad barnet kan eller mangler at kunne. Ifølge Vygotsky kan dette resultere i at Side 12 af 35

14 de kompetencer og potentialer, som barnet indeholder, bliver overset. Det er disse ikke udnyttede kompetencer, som er interessante, da det er her, der er mulighed for udvikling hos barnet. I den pædagogiske praksis er det pædagogens opgave, at støtte barnet i at nå sin nærmeste udviklingszone (Erik Hygum, 2009, s ). Basil Bernsteins teori omkring de tre læringsrum, supplerer Vygotskys teori om nærmeste udvikling ret godt. De tre læringsrum læner sig op ad de tre mulige stadier, som barnets læring kan befinde sig i, ifølge NUZO. Formålet med teorien er, at blive opmærksom på sin egen placering overfor barnet i en aktivitet, gå foran, ved siden af eller bagved. Når barnet ikke mestre aktiviteten, skal pædagogen gå foran og dermed føre an og vise barnet vejen. I de aktiviteter som barnet næsten kan eller er på vej til at mestre, er det pædagogens opgave at gå ved siden af barnet, således at barnet til sidst kan mestre aktiviteten på egen hånd. Dette fører videre til det sidste læringsrum, hvor barnet mestre aktiviteten og pædagogens opgave er, at holde sig i baggrunden og lade barnet føre an (Gravesen, 2015, s. 293 & 317). En anden teori, som læner sig tæt op af Vygotskys teori omkring zonen for nærmeste udvikling, er Mihaly Csikszentmihalyis begreb flow. Dette vil vi uddybe nærmere i det følgende afsnit. Mihaly Csikszentmihalyi Psykolog og professor Mihaly Csikszentmihalyi har udviklet en teori omkring begrebet flow. Csikszentmihalyi definerer flow således: "Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet." (Henriksen, 2016) Ifølge Csikszentmihalyi er flow den centrale del af læring i en leg. Når legen når et højere punkt og flow indtræffer, opleves en helt anden dimension af legen, både i forhold til det enkelte barn, men også socialt i forhold til de andre deltagere i legen. Børnenes relationer styrkes til hinanden ved, at de har deres egne lege, som kun de forstår. Csikszentmihalyi mener, at den mest optimale flow tilstand findes, når kroppen bliver udfordret maksimalt på det psykiske og fysiske niveau i forhold til de kompetencer, som man besidder. Her skal være en balance mellem barnets kompetencer og udfordringer i legen, hvilket stemmer godt Side 13 af 35

15 overens med Vygotskys tanke omkring barnets nærmeste udviklingszone. Hvis individet ikke bliver udfordret tilstrækkeligt, bliver der mulighed for kedsomhed og en form for ligegyldighed, og samtidig kan individet udvikle angst eller frustration. Der kan være mange måder, at nå til flow-tilstanden, men ofte er det, det børn oplever, når de er opslugt af en god leg. Et eksempel på en opnået flow-tilstand kunne være; to piger som sidder og leger sammen med ponyer inde på gul stue. Samtidig sidder en pædagog og synger med nogle andre børn på samme stue. De to piger leger videre helt upåvirket af det, som foregår omkring dem, da de er helt opslugt af deres egen leg og fantasi. Som pædagog kan man styrke flow oplevelsen ved f.eks. at være opmærksom på hvert enkelt barns færdigheder og hermed tilrettelægge udfordringerne så det passer til det, barnet kan og ved for på denne måde at øge muligheden for flow. Her er det vigtigt at kende til barnets interesser. Ydermere er det vigtigt, i højst mulige omfang, ikke at afbryde børn i deres leg, når man oplever, at de er i flow, da der under oplevelsen bliver bearbejdet forskellige følelser, og der samtidig er stor mulighed for at det enkelte barns kreative sider får lov at udvikle sig (Lynge, 2007, s. 200). Jean Piaget Den schweiziske psykolog Jean Piaget beskæftiger sig også med legens betydning for barnets udvikling. Han ser på læring ud fra et konstruktivistisk perspektiv, hvilket betyder, at barnet aktivt konstruerer sin viden om omverdenen. Piaget mener, at barnet hele tiden lærer af sin omverden og får derigennem nogle erfaringer, ud fra disse danner barnet sig nogle indre forestillinger også kaldet skemaer. Disse skemaer bruger barnet til bedre at kunne forstå sin omverden og på den måde finde frem til, hvordan verden hænger sammen. Piaget mener, at når barnet får nye erfaringer, vil det hele tiden forsøge at tilpasse den nye viden til den allerede eksisterende viden. Barnet vil altså forsøge at sætte de nye erfaringer ind i de allerede gældende skemaer. Denne proces kalder Piaget for adaption. Adaption kan deles op i to separate processer, assimilation og akkommodation. Assimilation er det, som sker når barnet erfarer noget nyt. Her vil barnet forsøge at tilpasse det nye til et af de skemaer, som barnet allerede har konstrueret. Et eksempel herpå kunne være; barnet ser et fly og kalder det for en fugl, fordi barnet ved, at en fugl er noget, som bevæger sig oppe i luften. Derefter sker akkommodationsprocessen, her udvikler barnet nye skemaer, som passer til den omverden, barnet oplever. Fugl og fly er nu blevet til to forskellige Side 14 af 35

16 genstande, og barnet har dermed dannet sig et nyt skema og har hermed dannet sig en ny viden (Kragh-Müller T., 2010, s. 32). Udover denne måde at se læring på, deler Piaget barnets udvikling og tænkning op i forskellige stadier, 2-7 års alderen kaldes for det præoperationelle stadie. På dette stadie ser, handler og forstår barnet omverdenen ud fra sin egen synsvinkel, barnet kan altså ikke forstå eller sætte sig ind i handlinger fra andres position (Kragh-Müller T., 2010, s. 32). Som udgangspunkt ser Piaget leg og læring som værende to forskellige processer. Dette begrunder han med, at læringen er det, som foregår, når barnet konstruerer og tilegner sig en ny viden, hvorimod leg foregår på baggrund af en allerede eksisterende viden. Alligevel påpeger han, at de to processer godt kan hænge sammen, denne påstand finder vi interessant at se nærmere på i det følgende afsnit, hvor vi vil definere legen ved brug af forskellige teoretikere (Kragh-Müller T., 2010, s. 33). Legeteori Stuart Brown Stuart Brown, som er amerikansk læge, psykiater og forsker, finder det svært at definere leg, da han mener, at legen skal opleves og ikke forklares, da legen er så mangeartet og samtidig er forskellig fra barn til barn. Stuart Brown forklarer det ud fra dette eksempel: For nogle er det ren ekstase at hænge meter over jorden på en rå klippevæg i et par fingre. For andre vil dette være den sande rædsel. Nogle synes det er sjovt at dyrke haven, andre oplever det bare som en træls og, svedig pligt. (Brown, 2012, s. 27) Stuart Brown blev tvunget af en kollega til at afgrænse ordet leg, da han på et tidspunkt skulle holde et oplæg for en gruppe ingeniører. Stuart Brown lavede en liste ud fra, hvilke kvaliteter han mente, at legen besidder og kom frem til disse syv egenskaber, som beskriver leg (Leg side 28). Det første Stuart Brown kom frem til er, at legen umiddelbart er formålsløs. Altså leger børn ikke fordi det sikre dem overlevelse, eller fordi det er praktisk, men de leger for legens egen skyld. Nogle vil dog betragte legen som værende det rene tidsspild. Legen er frivillig, ment på den måde, at den hverken er obligatorisk eller sker af pligt. Legen har en naturlig tiltrækningskraft, med det Side 15 af 35

17 menes der, at det er sjovt at lege, og at vi på den måde får børn til at føle sig godt tilpas. Man kan dermed sige, at legen er en kur mod kedsomhed. Fjerde kvalitet er tidløs tilstand, det er her barnet er fuldt optaget i at lege, og på den måde glemmer alt om tid og sted. Endvidere oplever vi, at når børn bliver mindre bevidste om sig selv, holder børnene op med at bekymre sig om, hvordan de ser ud og om, hvorvidt de er kiksede eller kloge. Når dette kommer i baggrunden, giver det i stedet barnet mulighed for at udfolde sig og te sig, som de har lyst til. En anden vigtig egenskab som legen besidder, er at den rummer muligheder for improvisation, fordi legen ikke udformes som en låst proces, men derimod ligger op til videreudvikling. Den syvende og sidste egenskab som Stuart Brown har udformet er, at legen giver børnene lyst til at blive ved med at lege. Man kan sige, at børns glæde i legen driver lysten, og på den måde mener Brown, at børn har lyst til at lege igen (Brown, 2012, s ). På trods af at Stuart Brown mener, at legen umiddelbart er formålsløs, finder han alligevel frem til, at legen må have et formål for barnet. Stuart Brown har igennem studier fundet frem til den teori, at man igennem legen øver sig på nogle færdigheder, som man for brug for senere i livet. Han pointerer, at legen er vigtigt, da det er her barnet får mulighed for at eksperimentere sig frem til grænser, uden at barnet i højere grad skal stå til regnskab for sine handlinger. Forstået på den måde at barnet kan udforske forskellige kontekster i sikkerhed og uden at miste noget, så længe det befinder sig indenfor legens rammer og uskrevne regler. Derudover giver legen plads til at barnet bliver i stand til at lære at aflæse forskellige signaler samt kropssprog. Det er vigtigt for senere at kunne indgå i en positiv social relation med andre. Brown har igennem forskning bevist, at børn som ikke får tilstrækkelig mulighed for at lege, ikke tilegner sig de sociale færdigheder, som skal til for at kunne begå sig med andre, i samme grad som børn der får rig mulighed for at udforske legen. Dette kalder Daniel Goleman også for følelsesmæssig intelligens, hvilket vil sige evnen til at kunne aflæse andres følelsesmæssige tilstand og dernæst at vælge en passende reaktion herpå (Brown, 2012, s ). Lev Vygotsky Den russiske psykolog Lev Vygotsky mener, at legen betegnes ved glæde og regler, og at børnene med legen skaber en situation, som gør det muligt at lade som om samtidig med, at de selv tager kontrollen over legen. Vygotsky mener, at når man ser legen udefra, ses den udelukket som Side 16 af 35

18 fri og impulsiv, på trods af at legen kræver at barnet handler imod sine umiddelbare impulser og behov, som opstår undervejs i legen. Et eksempel herpå kunne være, at børn i legesituationen kan undlade at vælte de pænt opstillede mælkekartoner, hvis legesituationen kræver det, selvom børnene i virkeligheden har lyst til at vælte mælkekartonerne. Det viser, at børnene er i stand til at indordne sig i de pågældende regler, som er opstået i legen. Vygotsky forklarer, at regler som opstår i legen, er med til at børnene socialiserer sig selv, da de helt uopfordret påtager sig en rolle, og dermed leger af lyst (Lillemyr, 2005, s. 157). Endvidere mener Vygotsky, at legen har en ledende og udviklende funktion, da barnet er i stand til igennem legen at udføre mere avancerede ideer og handling end hvad barnet almindeligvis mestre. På den måde får barnet mulighed for at bevæge sig op på et højere udviklingstrin. Vygotsky siger med andre ord, at når barnet er i legen er barnet altid længere fremme end sit aldersmæssige gennemsnit, altså længere fremme end barnets almindelige daglige adfærd. Vygotskys begrundelse heraf er, at barnet i legen stiller høje krav til sig selv, da barnet udfører handlinger, som barnet kun er i stand til at gennemføre, ved brug af dets fantasi. Når barnet gør noget i legen, som barnet egentlig ikke mestre, men mestre ved hjælp af fantasien, konstruerer barnet så at sige zonen for nærmeste udvikling. Vygotsky definerer, som tidligere nævnt, zonen for nærmeste udvikling som den afstand der er mellem det aktuelle udviklingstrin og det potentielle udviklingstrin. Det vil altså sige, den afstand som er imellem, det som barnet selv er i stand til at mestre på egen hånd, og det som barnet har brug for hjælp til, i form af voksenstøtte eller fra en mere udviklet kammerat (Broström, 2002, s. 459). Jean Piaget Som tidligere nævnt ser Jean Piaget læring ud fra et konstruktivistisk perspektiv, altså at barnet aktivt konstruerer sin egen viden om omverdenen. Dette gør sig også gældende, når han taler om legen. Han mener, at barnet bruger legen som et redskab til at forstå meningen med de ting, det oplever og samtidig til at forstå, hvordan verden hænger sammen. Barnet er i legen i stand til at opfylde ønsker, hvorimod hvis vi kigger i den virkelige verden, kan barnet ofte komme ud for situationer, hvor barnet ønsker at prøve noget bestemt, som ikke kan lade sig gøre, fordi det eksempelvis er for farligt. Barnet har derfor i legen mulighed for at få opfyldt deres ønsker og få prøvet ting, som det ellers ikke ville kunne. Igennem legen får barnet mulighed for at bearbejde sine erfaringer fra hverdagen, dette kan eksempelvis være situationer, som ellers ville være svære Side 17 af 35

19 for barnet at forstå samt at håndtere. F.eks. når tre piger klæder sig ud i fine kjoler og høje sko for at tage til fest samtidig med, at de forhandler om, hvem der skal køre bilen hjem. Dette kan være en oplevelse, som de har erfaret hjemme med mor og far. Gennem legen tilegner barnet sig altså nogle erfaringer og en forståelse omring omverdenen, som det kan tage med sig, for på den måde at kunne nuancere sin forståelse yderligere. Piaget inddeler som tidligere nævnt, barnets udvikling i stadier, hvor stadiet hos det 2-7 årige barn kaldes det præoperationelle stadie. Her udvikler barnet symbolsk tænkning, hvilket kan ses i deres begyndende fantasilege. Symbollegen opstår, når barnet bliver bevidst om, at en genstand kan forestille noget andet end det er, altså at lade som om, ved hjælp af fantasien. Som udgangspunkt leger barnet symbolleg, fordi det er sjovt, men også for at gennemleve en handling som allerede er sket. Dette kan ledes tilbage til Piagets begreb assimilation, da barnet leger noget, som det allerede kender til, og som allerede eksistere i dets tænkning og skemaer. Det vil sige, at barnet trækker på den viden, som det i forvejen er bekendt med. Hvorimod hvis vi kigger på imitation, som Piaget definerer som akkommodation. Det er her barnet imiterer nye handlinger, som det endnu ikke har set før, og derfor ikke kender til. På den måde udvikler barnet ny viden. Ud fra ovenstående viden vil vi nu se nærmere på den frie leg. Herunder hvad der forstås ved den frie leg og hvordan den adskiller sig fra den voksenstyrede leg (Kragh-Müller T., 2010, s. 32). Den selvvalgte leg Som udgangspunkt skelner man i den pædagogiske praksis mellem to former for leg; den voksen styrede og den frie leg. Ud fra vores empiri, refleksioner i praksis samt øget teoretiske viden, er vi kommet frem til, at betegnelsen fri leg ikke stemmer overnes med virkeligheden. Et barns leg kan aldrig betegnes som værende hundrede procent fri, da der altid ville være opstillet nogle rammer, som barnets leg indordner sig efter. Dette kan f.eks. være i form af de fysiske rammer, altså hvordan rummet er indrettet eller, hvilket legetøj barnet har til rådighed. Der vil altid forud for en leg, have været en indblanding fra en voksen, som har opsat nogle rammer for det rum barnet befinder sig i. Ud fra dette er vi kommet frem til begrebet selvvalgt leg, da ordet selvvalgt ligger op til, at børnene selv har mulighed for at tage nogle valg ud fra de muligheder som stilles til rådighed. Denne definition af den frie leg understøttes af Vygotskys syn på leg. Vygotsky mener, at legen er en selvvalgt aktivitet, hvor barnet får mulighed for at følge sin egen dagsorden for på den Side 18 af 35

20 måde at udleve sine egne interesser og behov. Han understreger, at når et barn selv bestemmer, hvad en leg skal indeholde, og hvor den skal foregå, er der tale om ægte leg. Hvis legen derimod opstår, fordi det er blevet barnets tur, eller fordi nogen har sat barnet i gang, er det ikke leg. Et eksempel på ægte/selvvalgt leg kunne være, hvis barnet på eget initiativ har valgt at lege i dukkekrogen og selv tager stilling til legens indhold (Smidt, 2011, s. 147). For at se på udbyttet af den selvvalgte leg, har vi valgt at inddrage børnelæge Kenneth R. Ginsburg fra Childrens Hospital i Philadelphia, da han udtaler sig således om den selvvalgte leg: Den frie og ustrukturerede leg er nødvendig for børns sundhed og udvikling af sociale, følelsesmæssige og kognitive kompetencer og for at børn kan overvinde stress og blive modstandsdygtige (Ginsburg, 2006). (Kragh-Müller T., 2010, s. 25) Denne udtalelse understreger vigtigheden i at børn får mulighed for at udfolde sig i den selvvalgte leg, da der her er rig mulighed for læring og udvikling hos barnet. Den selvvalgte leg indeholder ifølge psykolog Ivy Schousboe en symmetri børnene imellem, hvilket vil sige, at børn på den måde får fri mulighed til at vælge, hvordan legen skal udformes uden indblanding og forstyrrelse fra en voksen. At have en symmetrisk relation, vil ifølge Schousboe betyde, at børn på samme alder er på samme niveau både mentalt og udviklingsmæssigt. Denne symmetri kan dermed ikke opstå på samme måde igennem en barn-voksen relation, da hverken status eller udviklingsniveau er det samme. Når børnene har dannet en symmetrisk relation, har de derfor mulighed for at lære af det andet barn, samtidig med at de er i stand til at lære det andet barn noget, ud fra dette er de i stand til sammen at konstruere noget (Kragh-Müller T., 2010, s. 39). Endvidere kan et barn i den selvvalgte leg lære at sige fra og gå på kompromis igennem legen, da barnet skal lytte til de andre børns ideer samt selv komme med ideer (Kragh-Müller T., 2010, s ). Pædagogens rolle Hvis man som voksen vil indgå i en leg med barnet for at støtte og udvikle det, er det relevant at se på, hvor og hvordan man opnår dette bedst muligt uden at forstyrre selve legen. Som tidligere Side 19 af 35

21 nævnt har børn på samme udviklingsniveau ifølge Ivy Schousboe en symmetrisk relation, hvilket beskrives som værende det optimale for et barn i den selvvalgte leg. Når den voksne blander sig i barnets leg, kan der nemt opstå en asymmetrisk relation, da barnet og den voksne ikke har samme status eller viden, og derved kan den voksne nemt komme til at overtage og styre legen. Ofte kan den voksne have en tendens til at se legen ud fra et læringsperspektiv, hvilket vil afspejle sig i hans/hendes ageren i legen. Ifølge en undersøgelse omkring børneperspektiver på den voksnes rolle i legen, foretaget af den australske forsker Anette Sandberg, giver børnene udtryk for, at voksne styrer og forandrer legen for meget, når de forsøger at deltage. Derudover fandt Sandberg igennem undersøgelsen frem til, at børn egentlig kun ønsker støtte fra en voksen, hvis der opstår konflikter, som de selv er ude af stand til at kunne håndtere, eller hvis de ikke har andre at lege med. Ud fra dette kan vi komme frem til, at børnene ofte ser den voksne som en hjælp eller støtte frem for en ligeværdig legekammerat (Kragh-Müller G., 2016, s ). Indsamlet empiri For at belyse vigtigheden og udbyttet af den selvvalgte leg samt pædagogens rolle heri, har vi valgt at lave et eksperiment i form af en aktivitet i en børnehave. Til planlæggelse af aktiviteten har vi benyttet den didaktiske model, SMTTE modellen (Aagerup, 2015, s ). S - Sammenhæng Vi har valgt at gøre brug af et projekt som bruges i en institution i Kolding Kommune. Projektet hedder Børnedesign på tværs, og går ud på at lade børnene udfolde deres kreativitet og fantasi på egen hånd, samtidig med at pædagogerne holder sig i baggrunden. Tanken i det oprindelige projekt er, at institutionen får tilsendt en kasse, som indeholder genbrugsmateriale, kassens indhold er ukendt for både børn og pædagoger (Børn&Unge, 2016). Med udgangspunkt i projektet Børnedesign på tværs, vil vi lave en tilsvarende aktivitet i en børnehave. Ud fra vores viden omkring leg og læring finder vi det interessant at se nærmere på, hvordan børnene i praksis udfolder sig i den selvvalgte leg uden indblanding fra pædagoger. Side 20 af 35

22 M - Mål Målet med aktiviteten er at se, hvordan børnene agerer, når de blive sluppet løs på egen hånd. Herunder hvordan deres fantasi kommer til udtryk samt, hvordan de formår at indgå i samspil med hinanden. Ydermere vil vi se nærmere på, hvordan forskellige personligheder agerer og udforsker den selvvalgte leg, for at finde frem til hvilken rolle pædagogen har. T - Tiltag For at opnå de bedste muligheder for at sammenligne, har vi valgt at lave to forskellige grupper af børn. Grupperne består hver af fem børn, med forskellige personligheder. Gruppe 1 består af børn, som ifølge observationer er fremtrædende og gode igangsættere, hvor gruppe 2 består af børn, som er mere tilbageholdende. De to gruppesammensætninger giver os mulighed for at få et indblik i, hvordan de forskellige personligheder agerer i den selvvalgte leg. Under udførelsen af aktiviteten, har vi en fast pædagog fra børnehaven med. Dette gør vi ud fra en antagelse om, at hendes større kendskab til børnene ville give os et bedre billede af børnenes handlinger. Til projektet har vi indsamlet nogle tomme mælkekartoner og puttet dem i to flyttekasser. Aktiviteten skal foregå i kælderrummet, som er et rum med god plads uden forstyrrelser. Når vi starter aktiviteten, placerer vi flyttekasserne med mælkekartoner på midten af gulvet. Herefter forklarer vi børnene, at kasserne og dets indhold er til dem, og at de kan gøre med det, som de har lyst til. Undervejs i aktiviteten vil vi holde os i baggrunden for at observere, hvordan børnene udfolder sig. T - Tegn Vi vil igennem vores observationer undervejs i aktiviteten finde frem til, om vi opnår vores mål. Vi vil observere børnenes indlevelse og lyst til at agerer og tage initiativ i den selvvalgte leg. Vi vil se, hvor længe der går før børnene selv påbegynder en leg, samt hvordan de strukturerer en leg sammen uden pædagogernes indblanding. Ydermere vil vi se, hvordan børnene forholder sig til mælkekartonerne og hinanden, formår de at sætte en leg i gang, og bliver de påvirket af hinandens ideer eller mangel på samme. Side 21 af 35

23 E - Evaluering Vi er bevidste om, at denne aktivitet ikke giver et fuldkomment billede af, hvordan børn agerer i en selvvalgt leg. Dette skyldes at det er os, som har sat rammerne for legen i form af lokale, deltagere, mælkekartoner samt tidsramme. Dog antager vi, at aktiviteten kan give os et indblik i, hvordan børn er i stand til at bruge deres fantasi, når legen ikke er voksenstyret. Undervejs i aktiviteten med gruppe 2, fandt vi det nødvendigt at hjælpe børnene på vej, dette vil vi komme nærmere ind på i analysen. Analyse Observationer af Mælkekartoner, gruppe 1 Grundet etiske overvejelser omkring anonymitet, har vi valgt at kalde børnene for Emma, Signe, Louise, Sofie, Steffen og Bertram. Børnene går hurtigt i gang med at undersøge indholdet i kasserne. Der går ikke lang tid før alle mælkekartonerne ligger spredt ud på hele gulvet. Til at starte med eksperimenterer børnene med nogle forskellige handlinger, som f.eks.: - Det regner, de kaster mælkekartonerne op i luften. - De spiller trommer ved at banke mælkekartonerne sammen mod hinanden. - Der spillers fodbold med mælkekartonerne og med lågene. - De undersøger, hvor mange mælkekartoner som de hver især kan løfte på en gang. - De siger; Vi laver bogstaver, men det viser sig, at det er tal, som bliver formet ud af mælkekartonerne. Efter lidt tid opstår der langsomt nogle små lege børnene imellem. Pigerne begynder at sætte mælkekartonerne på række, imens drengene driller og vælter nogle af mælkekartonerne igen. Pigerne bliver sure på drengene, og beder dem om at stoppe, men først da legens initiativtager, Signe, spørger drengene, om de ikke vil være med, så de sammen kan bruge alle mælkekartonerne indvilliger drengene og stopper med at drille. Imens de alle er i gang med at stille mælkekartonerne op, spørger Emma, om hun må købe noget mælk, her opstår ideen om, at lave en butik. Undervejs i legen sidder Sofie med nogle af lågene fra mælkekartonerne, hun siger: Side 22 af 35

24 Sofie: Det er penge. Signe: Nej det er det ikke. Sofie: Jamen vi leger jo, at det er penge. Signe tænker og accepterer Sofies ide og legen fortsætter. Legen udvikler sig løbende. Børnene forhandler omkring rollerne og handlingen. Louise og Emma får nu ideen om, at de skal have et sted til de indkøbte mælkekartoner, det ender med at blive i et hjørne, som de kalder for deres hus. Louise sidder hjemme i huset og venter, imens Emma køber mælk i butikken. Til sidst siger igangsætteren, Signe: Skal vi vælte alle mælkekartonerne? Alle siger ja og skynder sig at vælte kartonerne. I følgende afsnit vil vi analysere den indsamlede empiri ud fra de ovenstående teorier. Analyse, gruppe 1 Børnenes leg med mælkekartonerne foregår ifølge Ivy Schousboe symmetrisk, da børnene alle går i børnehave og er 4 år. De er derfor som udgangspunkt på samme niveau og har samme status (Kragh-Müller T., 2010, s. 39). Vygotsky ser på barnets leg og læring ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, han mener derfor, at børn lærer i sociale kontekster i samspil med hinanden. Undervejs i legen agerer børnene socialt med hinanden. Dette sker helt fra starten, når Signe, som igangsætter, finder på at sætte mælkekartonerne pænt på række. Her forsøger børnene at finde frem til, hvor de kan passe ind, og hvilken rolle de kan have i legen. De forhandler om legens indhold og regler og taler om, hvilke roller de hver især skal påtage sig. Dette mener Vygotsky er medvirkende til, at børnene socialiserer sig, da de uopfordret påtager sig en rolle og dermed leger af lyst. Endvidere mener Vygotsky, at dette er med til skabe en situation i legen, hvor børnene har mulighed for selv at tage kontrollen, da de selv skaber og konstruerer legens indhold og regler. Desuden skaber legen, ifølge Vygotsky, en situation, hvor det er muligt for børnene at lade som om. Dette kommer allerede til udtryk, da børnene begynder at stable mælkekartonerne, som kommer til at danne ramme for deres butik. Her begynder fantasien at udfolde sig, så de bliver i stand til at lade som om, at mælkekartonerne er noget andet end dens oprindelige funktion. Denne egenskab at lade som om kommer til syne flere gange igennem legen, f.eks. når børnene kommer frem til at bruge lågene fra mælkekartonerne som penge i deres butik (Lillemyr, 2005, s. 157). Side 23 af 35

25 Dette kan sammenlignes med Piagets teori omkring symbols tænkning, dette kalder han for symbolleg. Symbollegen opstår, når barnet bliver bevidst om, at en genstand kan forestille noget andet, end det er, ved hjælp af fantasien (Kragh-Müller T., 2010, s. 32). Når børnene bruger deres fantasi og dermed skaber situationer, hvor de lader som om, giver det ifølge Vygotsky, børnene mulighed for, igennem legen, at foretage mere avancerede ideer og handlinger end det almindeligvis vil mestre. Dette begrunder Vygotsky med, at barnet stiller høje krav til sig selv, da barnet udfører handlinger, som det kun er i stand til at udføre ved brug af dets fantasi. Dette ser vi f.eks. i legen, når Louise sidder alene hjemme i huset, imens Emma køber mælk i butikken med deres penge. Dette ville børnene ikke være i stand til at mestre i virkeligheden (Broström, 2002, s. 459). Denne handling suppleres af Piagets fortolkning af legen. Han påpeger, at børnene igennem legen er i stand til at bearbejde sine erfaringer og oplevelser fra hverdagen. I legen ser vi, at børnene konstruerer en viden omkring det, at handle ind samt at håndtere penge. Gennem deres leg med butik tilegner de sig derfor nogle erfaringer og en forståelse for omverdenen, for derefter at kunne nuancere sin forståelse yderligere (Kragh-Müller T., 2010, s. 32). Stuart Brown definerer legen som værende umiddelbar formålsløs, men argumenterer dog alligevel for at legen må have et mål, da børnene udvikler nogle kompetencer herigennem. Dette ser vi i starten af legen, da drengene driller pigerne ved at tage deres opstillede mælkekartoner. Signe inviterer Bertram og Steffen med i legen, hvilket medfører at de fastholder deres sociale relation til hinanden. Med umiddelbar formålsløs menes der også, at børn leger for legens skyld, og fordi de ikke kan lade være. Dette leder videre til det, Stuart Brown kalder for legens naturlige tiltrækningskraft. Et eksempel hvor den naturlige tiltrækningskraft kommer til syne er, at børnene fastholder sine roller og dermed sin indlevelse i legen, frem for at bryde legen, da de føler sig godt tilpas indenfor legens rammer. Da igangsætteren Signe til sidst siger Skal vi vælte alle mælkekartonerne?, giver alle børnene slip fra deres roller og vælter alle mælkekartonerne sammen. Dette viser, at børnene har haft lyst til at vælte mælkekartonerne, men legens tiltrækningskraft i form af indhold og sociale relationer gør, at de kan modstå sin lyst til at vælte mælkekartonerne. En anden egenskab som Stuart Brown mener, at legen besidder, er at den rummer mulighed for improvisation. Det kan ses i legen, da den starter med at handle om, at lave en butik, hvor man Side 24 af 35