3. Bevægeapparatet, vibrationer og pludselige ryk Anskaffelse af nyt materiel, værktøjer og teknologi... 11

Transkript

1

2 2

3 INDHOLD Målsætninger og indsatsområder Psykisk arbejdsmiljø... 5 Vold og trusler... 5 Påkørsler og tæt på hændelser... 5 Mobning og chikane... 6 Det hele arbejdsliv... 7 Udbud og licitationer Effektiviseringer Skiftende arbejdstider og natarbejde Bevægeapparatet, vibrationer og pludselige ryk Anskaffelse af nyt materiel, værktøjer og teknologi Håndtering af helbredsbekendtgørelsen Forebyggelse ved sundhedsfremmende projekter Samarbejde... 14

4 MÅLSÆTNINGER OG INDSATSOMRÅDER DANSK JERNBANEFORBUNDS MÅL ER: 4 at varetage medlemmernes interesser i alle spørgsmål, der udvikler og sikrer et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø i virksomhederne. at Forbundets arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanter er bedst mulig rustet til at arbejde for et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø for alle medlemmer. at Forbundets repræsentanter skal være inspirationsskabende ved udvikling af arbejdsmiljøet i virksomhederne. at Dansk Jernbaneforbunds repræsentanter samarbejder på alle niveauer i spørgsmål omkring arbejdsmiljø At arbejdsmiljø tænkes ind som en del af alle overenskomster og aftaler DANSK JERNBANEFORBUND VIL: inspirere arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanter ved relevant og fremadrettet information på hjemmesiden vedrørende emner om arbejdsmiljø holde sig løbende orienteret om nye tendenser og medlemmernes krav til arbejdsmiljøet afholde tema og informationsmøder samt kurser for arbejdsmiljørepræsentanter følge og søge indflydelse på lovgivning og myndighedsudøvelse inden for arbejdsmiljøområdet DANSK JERNBANEFORBUNDS VÆSENTLIGSTE ARBEJDSMILJØOPGAVER: 1. Psykisk arbejdsmiljø a. Vold og trusler b. Personpåkørsler, tæt på hændelser c. Mobning og chikane d. Det hele arbejdsliv e. Udbud og licitationer f. Effektiviseringer 2. Skiftende arbejdstider og natarbejde 3. Bevægeapparatet, vibrationer og pludselige ryk 4. Anskaffelse af nyt materiel, værktøjer og teknologi 5. Håndtering af helbredsbekendtgørelsen 6. Forebyggelse ved Sundhedsfremmende projekter 7. Samarbejde

5 1. PSYKISK ARBEJDSMILJØ Traumatiserende hændelser sker for jernbanepersonalet, når de udsættes for voldsomme og psykisk belastende hændelser, som overgreb, trusler, truende adfærd og personlige krænkelser samt personpåkørsler og tæt på hændelser. Traumatiserende hændelser kan være invaliderende. Forbundet kontaktes ofte af medlemmer, som på grund af en eller flere traumatiserende hændelser har fået stillet diagnosen PTSD, posttraumatisk stresssyndrom. Sygdommen medfører personlige adfærdsændringer, længerevarende sygeperioder og kan resultere i jobskifte eller afsked og førtidspensionering med store personlige omkostninger til følge. 5 VOLD OG TRUSLER Overgreb i form af vold og trusler mod frontpersonale er en reel risiko, som kan forebygges og reduceres. DANSK JERNBANEFORBUND VIL DERFOR ARBEJDE FOR AT: virksomhederne udarbejder voldspolitikker, der fastlægger forebyggende tiltag, samt tiltag der reducerer følgerne af voldelige hændelser eller verbale trusler og hån virksomhederne løbende tilpasser eksisterende voldspolitikker i forhold til lovgivningen og samfundets udvikling virksomhederne tager ansvar for, at overgreb mod personalet anmeldes til politiet inden 24 timer og skal rutinemæssigt underrette arbejdsmiljø eller tillidsrepræsentant inden for 24 timer. personalet uddannes og efteruddannes i relevante værkstøjer til håndtering af vold og trusler, og disse kan være: o psykologi/konflikthåndtering o selvforsvar/frigørelsesgreb o stresshåndtering der etableres effektive kolleganetværk der skal være mulighed for at være i kontakt med og kunne tale med kolleger i arbejdstiden der udarbejdes retningslinjer for hurtig kontakt til leder, kolleganetværk og ekstern hjælp, for eksempel i form af psykologbistand arbejdet tilrettelægges således, at risikofyldt alenearbejde undgås virksomhederne installerer tekniske foranstaltninger, overfaldsalarmer, Tv overvågning med videre, hvor det kan øge sikkerheden for medarbejderne støtte aktivt op omkring oplysningskampagner rettet mod kunderne PÅKØRSLER OG TÆT PÅ HÆNDELSER Sikkerheden kan forbedres, men risikoen kan ikke helt fjernes. Alle niveauoverkørsler/ gange lovlige såvel som ulovlige, er risikopunkter. Det er stadig mange mark og skovovergange, som er utilstrækkeligt sikret eller markeret. Der er alt for mange steder, hvor man uhindret kan færdes i og langs sporene.

6 Beboere tæt på jernbanelinjer fristes af den korteste vej til målet, også selvom det er på modsatte side af jernbanelinjen. Derfor opstår der uautoriserede selvbestaltede genveje over sporene. Når jernbanepersonale involveres i personpåkørsel eller tæt på hændelser er det stærkt traumatiserende og ofte forbundet med store psykiske konsekvenser for den enkelte. Ingen ved, hvordan den enkelte reagerer, når situationen opstår. Ingen ved, hvor mange hændelser den enkelte kan bearbejde. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT: 6 selvbestaltede overgange registreres og nedlægges. Det skal vurderes, om der kan/skal etableres niveaufri krydsning, eller om stedet kan skærmes bedre overkørsler og overgange i niveau nedlægges medarbejderne oplyses i grunduddannelsen om, at påkørsler og tæt på hændelser er en del af jobbet og noget alle kommer ud for. Det skal sikres, at alle opnår et indgående kendskab til mulighederne for, hvilken hjælp de kan få, når det sker der etableres effektive kolleganetværk der udarbejdes handleplaner for hurtig kontakt til leder, kolleganetværk og ekstern hjælp, for eksempel i form af psykologbistand der iværksættes yderligere oplysningskampagner rettet mod kunderne MOBNING OG CHIKANE Mobning på arbejdspladsen er en krænkende handling, som en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter andre for. Mobning kan udøves af både kolleger, ledere og kunder. En arbejdsplads, hvor mobning og seksuel chikane er en del af kulturen, vil generelt have et dårligt psykisk arbejdsmiljø Man er mobbet eller chikaneret, når krænkelserne opfattes som sårende eller nedværdigende, og man ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Seksuel chikane kan være særlig krænkende, fordi den ofte først kendes/erkendes, når skaden er sket. Mobning og seksuel chikane over tid nedbryder langsomt den krænkedes værdighed på arbejdspladsen og øger risikoen for alvorlige psykiske skader. Mobning og seksuel chikane kan have meget alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred og livskvalitet. Almindelige reaktioner på længerevarende mobning og seksuel chikane er psykiske, adfærdsmæssige og/eller kropslige reaktioner. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT VIRKSOMHEDERNE: formulerer fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som forventes på arbejdspladsen, og hvilken adfærd som ikke tolereres iværksætter uddannelsesmæssige initiativer med henblik på at sikre, at ledelse og særlige nøglemedarbejdere har kompetence til at håndtere mobning og seksuel chikane har en handleplan med klare retningslinjer for, hvad der skal gøres, hvis der opstår mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen

7 har klare retningslinjer for, hvor medarbejderne kan klage og få rådgivning i tilfælde af mobning og seksuel chikane (i første omgang gennem nærmeste overordnede eller arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanter, i sidste ende i form af en uafhængig klageinstans) har klare retningslinjer for, hvordan der kan mægles i konflikter (gerne uformelt, men med mulighed for at inddrage en professionel mægler) har klare regler for sanktioner i tilfælde af mobning eller seksuel chikane DET HELE ARBEJDSLIV Sammenhængen mellem arbejde og familie er vigtige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. 7 Familiens trivsel og muligheden for at planlægge dagligdagen, som for eksempel at kunne bringe og hente børn eller at have tid til egne fritidsaktiviteter, har direkte indflydelse på medarbejderens opfattelse af virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Hele mennesker hele medarbejdere engagerer sig uden for arbejdspladsen i egne og familiens interesser, og der skal være tid til socialt samvær. De personlige ønsker i forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse kan konflikte med virksomhedens drift. Medlemmerne vælger den arbejdsplads, hvor man er indstillet på at opfylde kravet om balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Hver alder har sit krav til arbejdsliv og fritidsliv, og stiller derfor forskellige krav til arbejdspladsens fleksibilitet. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT: medlemmerne i størst muligt omfang inddrages i planlægningen af arbejdstiden at arbejdstidsreglerne afspejler medlemmernes behov for at arbejde og fritid kan hænge sammen, under hensyntagen til arbejdsmiljøet arbejdet bliver foreneligt med familie og fritidslivets krav fleksibilitet i forhold til særlige personlige behov UDBUD OG LICITATIONER Jernbaner betragtes for det meste som offentlig ejendom og er politisk styret. Politiske udmeldinger om drift og vedligeholdelse af fremtidens jernbaner fremsættes længe før de realiseres. Disse udmeldinger er ofte grobund for mange rygtedannelser, der skaber en masse utryghed. Det gør medarbejderne utrygge på deres fremtid, og der opstår usikkerhed og tvivl i forhold til job og familie. En lang ventetid, før at en organisationsændring, udlicitering eller rationalisering er effektueret, giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø, fordi man er i en situation, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt. En tabt licitation, der f.eks. medfører tvangsforflyttelse af tjenestemænd, kan medføre store psykiske men på sjælen. Det skal undgås, at medarbejderne påføres disse psykiske belastninger.

8 DANSK JERNBANEFORBUND VIL FOREBYGGE AT: der også tænkes på medarbejdernes forhold, allerede når tankerne om en udbudsrunde opstår der for tjenestemænd er klare retningslinjer i udbudsmaterialet om deres situation og fremtid overenskomstansatte, der virksomhedsoverdrages, sikres ansættelse i minimum 2 år der i alle samarbejdsudvalg aftales, hvordan de sociale kapitler i overenskomsterne kan bruges i forbindelse med vundne eller tabte udbud/licitationer arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og forbundet er forberedt på forandringer for medlemmerne og kan håndtere disse med hjælp af forskellige værktøjer 8 EFFEKTIVISERINGER Jernbanedrift og infrastrukturvedligeholdelse er underlagt stadig større konkurrence. Et væsentligt konkurrenceparameter er effektivitet og hermed arbejdstid. Arbejdet planlægges meget effektivt, hvert ledig minut skal udnyttes. Virksomhederne presser medarbejderne, så de udnyttes til smertegrænsen. Der mødes direkte på arbejdsstedet, forberedelses og afslutningstiderne reduceres. Ofte pålægges medarbejderen en arbejdsmængde, som umuligt kan udføres på den tid, der er til rådighed. Der er stor fokus på sygefravær, og ofte er der et pres på medlemmerne, så de ikke melder sig syge Det psykiske arbejdsmiljø tager skade af disse påvirkninger, og det medfører endnu mere sygdom ofte i form af stresslignende symptomer. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT: arbejdsdagen tilrettelægges, så den ikke virker stressende, men er i harmoni med de opgaver, der skal løses at arbejdet altid foregår arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, og at medlemmerne har de fornødne kompetencer til at varetage arbejdet arbejdet skal være meningsfyldt og give faglig stolthed der skal være en fornuftig sygefraværspolitik på arbejdspladsen, hvor der tages størst muligt hensyn til medarbejderen og dennes fortsatte forbliven i virksomheden

9 2. SKIFTENDE ARBEJDSTIDER OG NATARBEJDE Skiftende arbejdstider og natarbejde er belastende for helbredet. Drift og vedligeholdelse af jernbanerne sker i alle døgnets 24 timer, så skiftende arbejdstider og natarbejde kan ikke undgås. Skiftearbejde er kendetegnet ved: at arbejdet er organiseret, så to eller flere grupper afløser hinanden. Hver gruppes arbejde indgår som et led i en sammenhængende fælles arbejdsproces at arbejdstiden er fast eller vekslende og helt eller delvist placeret uden for normal arbejdstid, det vil sige uden for tidsrummet fra kl. 06 til kl. 18 Natarbejde er i perioden fra kl til 05.00, og man er natarbejder, hvis man arbejder mere end 3 timer i dette tidsrum, eller inden for 12 måneder har mindst 300 timer i dette tidsrum. Forbundets medlemmer arbejder næsten alle på skiftende tider uden for den normale arbejdstid 9 Det betyder, at de ofte: har uregelmæssig døgnrytme har uregelmæssige spisetider med usund kost får for lidt søvn samt har et mangelfuldt socialt liv Flere videnskabelige undersøgelser viser, at natarbejdere har en overdisponering for udvikling af for eksempel hjerte /karsygdomme, diabetes II og brystcancer. For lidt søvn medfører træthed, hvilket medfører nedsat reaktionsevne. Mange undersøgelser viser, at aleneulykker og fejlaflæsninger ofte sker sidst på natten på grund af træthed. Sikkerhedscertificerede personer i jernbanedriften må ikke udføre deres arbejde, hvis de er trætte eller føler sig søvnige jf. Lov om Jernbanevirksomhed. Der er meget få muligheder for ikke at udføre arbejdet på grund af træthed eller uoplagthed, eneste mulighed er at melde sig syg eller bruge en afspadseringsdag på det. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE PÅ AT FOREBYGGE SKIFTEHOLDSSKADER VED: at arbejdstiden tilrettelægges, så skiftende mødetider bevæger sig med uret at der er længere overgange mellem tjenesterne at natarbejde ikke overstiger 6 timer, hvilket anbefales af hjernespecialister at arbejdet bør tilrettelægges med vekslende opgaver at undgå monotont arbejde og konstant støj at seniorordninger indføres/forbedres

10 3. BEVÆGEAPPARATET, VIBRATIONER OG PLUDSELIGE RYK Det kørende personale er hårdt belastet, fordi stadig forøgede hastigheder og stadig strammere køreplaner og krav om høj regularitet medfører flere kraftige accelerationer og opbremsninger. Det udsætter særligt det stående og gående personale i togene for øget skadelig påvirkning af bevægelsesapparatet, ligesom risikoen for faldulykker øges betydeligt. Sporenes og togenes vedligeholdelse er mangelfuld. Vibrationer fra dårlige tog og slidte spor er en stor nedslidningsrisiko for ryg og ben. 10 Arbejde i og ved spor er ofte forbundet med færden i ujævnt terræn, trange arbejdsstillinger og uhensigtsmæssige belastninger af kroppen. Forbundet modtager mange anmeldelser af arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser i ryg og bevægeapparat. Nedslidninger, der anmeldes som arbejdsbetingede lidelser, er svære at få anerkendt hos arbejdsskadestyrelsen. Følgerne af skaderne er for medlemmerne ofte både smertefulde og medicinkrævende. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR: forebyggende vedligeholdelse af spor og rullende materiel at køreplaner og hastigheder passer sammen at køretiden tilpasses, så belastende accelerationer og opbremsninger minimeres anvendelse af teknologi til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø at virksomhederne ved arbejde i og ved spor sætter fokus på oplysning til medlemmerne omkring arbejdets specielle belastning og risiko i forhold til nedslidning og skader

11 4. ANSKAFFELSE AF NYT MATERIEL, VÆRKTØJER OG TEKNOLOGI Det er Forbundets erfaring, at sådanne anskaffelser ofte foretages, uden at medarbejderne inddrages fra start af projekteringsfasen. Forbundets medlemmer oplever ofte, at der tidligt i et projektforløb er aftalt detaljer, som har negativ indflydelse på personalets arbejdsmiljø og som efterfølgende kun vanskeligt kan ændres. Ændring viser sig ofte at være forbundet med store omkostninger. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT: tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter inddrages i anskaffelsen allerede på projekteringsstadiet og samarbejder bredt om opgaven den bedste teknologi anvendes, så arbejdsmiljømæssige forhold opfyldes ud fra den nyeste viden på området medlemmernes sikkerhed, sundhed og tryghed prioriteres højest ved indkøb eller leasing af rullende materiel der udarbejdes en skriftlig risikovurdering og arbejdspladsvurdering, inden nye hjælpemidler og værktøjer tages i brug eller nye arbejdsprocesser iværksættes 11

12 5. HÅNDTERING AF HELBREDSBEKENDTGØRELSEN Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 510 om certificering af jernbanepersonale, der skal udføre sikkerhedsklassificerede funktioner. Mange af Forbundets medlemmer føler et stort psykisk pres, når de indkaldes til helbredskontrol. De bliver nervøse for, om de kan opfylde kravene. Hvad med jobsikkerhed og økonomisk tryghed. Forbundet har erfaret, at medlemmerne oplever uensartede afgørelser på forhold, som de ser som værende ens. 12 Sikkerhedsklassificerede personer, der har været udsat for uheld, der kan medføre en choktilstand, må ikke genoptage deres arbejde, før der foreligger en lægeerklæring. Disse medlemmer oplever tit en lang sygeperiode, hvor de blot venter på at blive helbredsgodkendt igen. Den ventetid er helt urimelig og belastende. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT: oplyse medlemmerne om ændringer eller tilføjelser til Helbredsbekendtgørelsen hjælpe medlemmer med at klage over urimelige afgørelser blodtryk kan måles ved hjælp af døgnmålere monteret på kroppen medlemmer, der bliver sat midlertidig fra på grund af chokrisiko, kan tilbydes arbejde i deres job sammen med en kollega, indtil lægeerklæring kan fremskaffes hjælpe medlemmerne til at generhverve helbredsgodkendelsen hurtigst muligt Sikre, at virksomhederne har procedurer og retningslinjer, så medlemmerne ved, hvad der sker på de enkelte trin omkring helbredsgodkendelsen

13 6. FOREBYGGELSE VED SUNDHEDSFREMMENDE PROJEKTER Alle arbejdsgivere, offentlige såvel som private, fokuserer på fravær og anser fravær som en negativ omkostning. Hvorfor er der fravær? Hvor lidt eller hvor meget, og hvilken form for fravær vil man acceptere? Forbundet finder også, at fravær er en negativ omkostning, ikke kun for virksomhederne, men også for medlemmerne. Forbundet har den opfattelse, at medlemmerne er hele mennesker, der skal have et sundt liv og en høj livskvalitet, og at sundhed omfatter alle døgnets timer. Et godt liv uden for arbejdstiden gavner arbejdspladsen. En tilfreds og motiveret medarbejder får et godt liv i fritiden. 13 DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR AT: alle virksomheder i SU regi aftaler en veldefineret sundhedspolitik, der tilgodeser individuelle såvel som fælles tiltag alle virksomheder afsætter midler til sundhedsfremmende projekter alle virksomhederne indgår i ordninger, der støtter og hjælper medarbejderne, så de anonymt kan få professionel hjælp til akut opståede problemer, der har negativ indflydelse på såvel deres fysiske som psykiske velbefindende sundhedspolitikken er en proces, der løbende tages op til vurdering

14 7. SAMARBEJDE Med ændringerne i Arbejdsmiljøloven i 2010, blev der lagt op til at arbejdsmiljøarbejdet i meget højere grad skal ske i samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor det tidligere var beskrevet i loven, hvordan arbejdet skulle foregå og på hvilke præmisser. Dette samarbejde kræver meget både fra arbejdsgivere og arbejdstagere. Dels skal der være en vilje til at samarbejde om arbejdsmiljøet, dels skal kompetencerne være afklaret og på plads. 14 Den årlige drøftelse om strategien for næste års arbejdsmiljø skal foregå i samarbejdets ånd, ligesom det daglige arbejdsmiljøarbejde med mødeaktivitet og diverse drøftelse skal ske i samarbejde mellem ledelse og arbejdstagere. Ændringerne i loven kræver også et godt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, da deres fælles berøringsflader nu er meget sørre især på området om det psykiske arbejdsmiljø. DANSK JERNBANEFORBUND VIL ARBEJDE FOR: at samarbejdet foregår i en tæt dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i arbejdsmiljølovens ånd at der er rigelig kompetencer tilstede blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og at virksomhederne bidrager til at fremme disse at fremme samarbejdet mellem forbundets arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter at forbundet ved mødeaktivitet, kurser og hjemmesiden orienterer og vejleder arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i arbejdsmiljøspørgsmål

15 15

16