Regionplantillæg nr. 141 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 141 med VVM-redegørelse Kærmindevej Hirtshals Kommune T E K N I K O G M I L J Ø December 2004

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 141 med VVM-redegørelse for kvægproduktion på Kærmindevej i Hirtshals Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 14. december Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejerne Hendrika og Antonius Loman repræsenteret af Landbo Midt. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen fra ansøger (del 2). Nordjyllands Amt blev i juli 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægbesætning på Kærmindevej i Tuen. Udvidelsen vil bringe produktionen op på 313 DE (dyreenheder). Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE skal det inden det etableres forelægges for såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse en vurdering af Virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var i september 2003 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Hirtshals. Amtsrådet vedtog den 10. august 2004 at offentliggøre Forslag til regionplantillæg nr Forslaget lå til debat i 8 uger sammen med Hirtshals Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb den 20. oktober Der kom indsigelser/bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Hirtshals Lokalkomité. Disse er medtaget i afsnittet Kommentarer til projektet. Regionplantillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Tillæg nr. 141 blev vedtaget af amtsrådet den 14. december Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 141 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...9 Grundvand...13 Overfladevand...14 Andre forhold...15 Kumulativ effekt...15 Kommentarer til projektet...17 Klagevejledning...19 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4a: Bilag 4b-c: Bilag 5a-b: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk NATURA 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatområder Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 141 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Kærmindevej 3, Tuen i Hirtshals Kommune. matr. nr. 12 i m.fl., Tversted By, Tversted, kan kvægbesætningen udvides, så den svarer til 313 DE (dyreenheder). Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hirtshals Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Der er ikke fastsat særskilte forudsætninger til projektet for forholdene omkring natur, grundvand eller overfladevand. Det forventes, at almindelig lovgivning regulerer forholdene samt kommunens miljøgodkendelse. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 8 Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet På ejendommen Kærmindevej 3 i Hirtshals Kommune drives i dag en kvægejendom med 199 DE i malkekøer. Denne produktion ønskes udvidet til 313 DE. Forholdene omkring natur, grundvand og overfaldevand i området er behandlet i de følgende afsnit. Til ejendommen Kærmindevej 3 hører 107,8 ha, hvoraf 100,4 ha kan anvendes til udbringning. Det aktuelle udbringningsareal er 97,6 ha. Arealkravet til ejendommen efter udvidelsen er beregnet til at være 74,3 ha beregnet ud fra, at harmonikravet opfyldes med 2,3 DE/ha. Arealkravet er dermed opfyldt. Harmoniarealet er beregnet til 133,5 ha ud fra 2,3 DE/ha, hvilket er opfyldt, da der er 135,5 ha udbringningsareal til rådighed. Beregningsgrundlaget på 2,3 DE/ha er en undtagelse i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold (bek. 604). Undtagelsen er indtil videre gældende indtil august Almindelige harmonikrav til kvægbrug er 1,7 DE/ha, hvilket betyder et harmoniareal på 184 ha. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet bygges en ny stald og en gyllebeholder i umiddelbar tilknytning til ejendommen. For landbrugsproduktionen er placeringen en naturlig udbygningsretning og bygningsanlægget vil fremstå som en helhed. Beplantningen i området gør, at byggeriet ikke bliver dominerende eller får væsentlig indvirkning på landskabsoplevelsen. Natur Arealstatus Hovedparten af landbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområder. Dog er arealet længst mod øst beliggende i det regionale jordbrugsområde Gårdbo Sø (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Økologiske forbindelser De 3 østligste af landbrugets udbringningsarealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser. Det er et åbent område, samt en våd forbindelse i og omkring Gårdbo Sø. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem naturarealer ønskes. Det vurderes ikke, at udvidelsen indebærer ændringer i markdrift, der kan skade arealets funktion som økologisk forbindelse. Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) samt skove Indenfor udbringningsarealerne ligger flere kulturengsarealer. Udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til enkelte arealer med beskyttede naturtyper. Det drejer sig om kulturenge og naturenge. Fortsættelse af hidtidig markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på landbrugets udbringningsarealer vurderes ikke at forringe naturtilstand af nogen af ovennævnte beskyttede naturtyper, der alle i forvejen vurderes at være naturligt næringsrige eller påvirkede af hidtidig markdrift. Udbringningsarealerne grænser ét enkelt sted op til et 3-beskyttet vandløb. Det drejer sig om Landkanalen omkring Gårdbo Sø. Ingen af udbringningsarealerne rummer skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb. Det beskyttede vandløb vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikret mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. Området indenfor en afstand af 2,5 km fra kvægbruget rummer relativt få beskyttede naturtyper, mest spredte mindre enge og småmoser. Derimod findes der en lang række af større mere sammenhængende naturområder i en afstand af mere end 2,5 km fra kvægbruget. Nærmeste større og sammenhængende naturarealer er Simon Skrivers Klit, Tversted Rimmer, Råbjerg Mose, den sydligste del af den store sammenhængende fredning omkring Råbjerg Mile, Trynmose og Vesterklit/Flodbæk i afstande af henholdsvis 2,3 km, 2,6 km, 3,7 km, 3,9 km, 4,2 km og 4,8 km fra driftsbygningerne. Området indenfor de nærmeste kilometer fra kvægbruget rummer flere plantager. Nærmeste større nåleskovsplantage er Tversted Plantage og Ålbæk Klitplantage beliggende henholdsvis ca. 1,4 km og 3,2 km fra driftsbygningerne. Ammoniakfordampning fra stalde og lager er beregnet at stige fra nuværende 2184 kg N/år til størrelsesordenen 3572 kg N/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af 2 mindre mosearealer beliggende i en afstand af ca m og 2000 m fra punktkilden er beregnet at stige fra nuværende 0,06 kg N/ha/år til fremtidig 0,09 kg N/ha/år, henholdsvis fra 0,07 kg N/ha/år til 0,11 kg N/ha/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af lichenheden Simon Skrivers Klit, beliggende i en afstand af ca meter fra punktkilden, er beregnet at stige med 0,01 kg N/ha/år. Der er yderligere beregnet N-belastning for 2 punkter beliggende indenfor habitatområdet Råbjerg Mile og Hulsig Hede. Punkterne 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug er beliggende henholdsvis 4200 m og 4900 m fra punktkilden. Merbelastningen af luftbåren ammoniak er beregnet at stige med 0,01 kg N/ha/år for begge punkter. Samme stigning i luftbårne N-belastninger er beregnet for 2 punkter beliggende indenfor habitatområdet Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave. Punkterne, der begge er beliggende i en afstand af 4000 m fra punktkilden, er desuden ynglebiotoper for den sjældne sommerfugl Hedepletvingen. Den gennemsnitlige N-deposition i Hirtshals kommune er ifølge DMU 22,58 kg/ha/år. Tabel 1. Oversigt over depositionspunkter. Område Afstand fra kilden Stigningen i N-deposition Punktnr. meter Kg N/ha/år 1. Hede ,01 2. Mose ,01 3. Hede/overdrev ,01 4. Mose/hede ,04 5. Mose ,04 6. Højmose ,01 7. Eng/mose ,01 Baggrundsbelastningen i Hirtshals kommune er 22,58 kg N/ha/år De nærmest liggende mindre enge og småmoser vurderes ikke at blive belastet med ammoniak over tålegrænsen. De større sammenhængende naturområder, der alle ligger i nogen afstand fra kvægbruget, er alle næringsfattige naturtyper, der allerede via baggrundsbelastningen er belastet over tålegrænsen. Der kan dog ud fra beregningerne af N-depositionen ikke påvises en signifikant stigning i ammoniakbelastningen, der har baggrund i den konkrete ejendom. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området omkring landbruget. Ved Tislum sydøst for Hørmested ligger et areal, hvor der er indgået en græsningsaftale. Arealet anvendes udelukkende til sommergræsning af kvier. I arealet indgår vedvarende græsningsarealer i form af overdrev og natureng. Desuden indgår der almindelig markjord og der findes en sø på arealet. Anvendelsen udelukkende til græsning vurderes ikke at forringe eller ændre på tilstanden af beskyttede naturtyper i området. Forhold til habitat-direktivet - flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbedriftens arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, EF-habitatområde eller EFfuglebeskyttelsesområde. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er habitatområde nr. 3, Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose, i en afstand af henholdsvis ca. 1,5 km fra nærmeste udbringningsareal og ca. 2,8 km fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er Hedepletvinge, klitsamfund, heder, overdrev, enge, højmose, fattigkær, rigkær, søer og vandhuller, vandløb og skove. Derudover er habitatområde nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede beliggende i en afstand af henholdsvis ca. 2,2 km fra nærmeste udbringningsareal og ca. 3,9 km Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget for dette habitatområde er forskellige klitsamfund, lobeliesøer og andre næringsfattige søer. Udvidelsen vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og levevilkår for arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområderne, dels på grund af afstanden og for især habitatområde nr. 3 også på grund af vindretningen. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. Uden detaljeret kendskab til udbredelse vurderer amtet umiddelbart, at det kunne være vandflagermus, skimmelflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø, strandtudse og bæklampret. Hedepletvinge har flere bestande indenfor habitatområde nr. 3. De 2 nærmeste ynglelokaliteter for sommerfuglen findes i en afstand af henholdsvis 3,7 km og 4,0 km fra punktkilden. Det er disse punkter, der er målt ammoniakdeposition på indenfor habitatområde nr. 3. Stigningen på 0,01 kg N/ha/år vurderes ikke at have negativ betydning for Hedepletvingen. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte bilag IVarter. Landbrugets småbiotoper vurderes kun i begrænset omfang at kunne være levested for nogen af de nævnte arter af padder og krybdyr. Udvidelsen vurderes ikke at medføre ændringer i markdriften og vurderes ikke at blive ændret til skade for småbiotopernes nuværende tilstand. Markernes og småbiotopernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, padder og krybdyr vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Områdets bilag IV-arter markfirben og spidssnudet frø vurderes at være knyttet til beskyttede naturtyper udenfor landbrugets marker. F.eks. kunne Simon Skrivers Klit, der er beliggende ca. 2,3 km fra punktkilden være levested for markfirben. Flere af de vandhuller, der er beliggende i Sørig Enge sydvest for ejendommen kunne være levested for spidssnudet frø. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. Amtet er ikke bekendt med forekomst på eller umiddelbart op til kvægbrugets arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Arealet med en græsningsaftale ved Tislum er beliggende i en afstand af ca meter fra habitatområde nr. 215, Tislum Møllebæk, hvor udpegningsgrundlaget er overdrev på sur bund, vandløb, rigkær og skove, udover Bæklampret. Brugen af græsningsarealet vurderes ikke at forringe eller ændre på habitatområdet eller levevilkårene for de dyr op planter, der findes der. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det, i redegørelsen beskrevne projekt for udvidelse af kvægbedriften, vurderes samlet at være i overensstemmelse med amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug samt regionplanen. 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Beliggenhed af udbringningsarealerne Alle udbringningsarealer ligger i område med begrænset drikkevandsinteresse. Desuden har ansøger en aftale om afgræsning på et 10 ha stort areal ved Tislum, som ligger i område med særlig drikkevandsinteresse. Ansøger har 30 kvier gående på arealet i sommerperioden. Arealet er ikke en del af udbringningsarealet og indgår ikke i beregningerne af udvaskningen fra rodzonen. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I forbindelse med beskrivelse af projektet er der regnet på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ved anvendelsen af N-less modellen (SimIIIb). Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. Amtet opfordrer til anvendelse af denne model, da det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes modeller, der er væsentlig bedre og med en mindre usikkerhed. De præsterede beregninger viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen stiger fra 93 mg/l til 109 mg/l. Stigningen skyldes det stigende dyretryk på arealerne i forbindelse med udvidelsen. Forhold til administrationsgrundlaget og regionplan På baggrund af de præsterede beregninger for udvaskningen af kvælstof fra rodzonen vurderes det, at udvidelsen af produktionen kan finde sted, da regionplanens mål og retningslinjer er overholdt. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Overfladevand Oplande Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Moserenden og Nors å, som er en del af Knasborg å, der udmunder i Ålbæk Bugt i Kattegat. Vandløb Moserenden er umiddelbart nedstrøms arealerne målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II i regionplanen. Nors Å er i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgraden æstetisk tilfredsstillende med lempet målsætning som okkerbelastet (F). Landkanalen er målsat med forureningsgrad II-III med basismålsætning B3, som er karpefiskevand. Knasborg Å er målsat med forureningsgrad II og basismålsat som B2/B3, hvilket er en mellemting mellem opholdssted for laksefisk og karpefiskevand. Ved tilsyn i 2000 var målsætningen ikke opfyldt umiddelbart nedstrøms arealerne ved nogen af vandløbene. Dog var målsætningen opfyldt lidt længere nedstrøms Knasborg Å. Der er ingen stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Havområde Kattegat er ved udmundingen af Knasborg å målsat som badevand og længere ude er der basismålsætning. For Kattegat gælder, at tilstanden generelt er vurderet at være i overensstemmelse med målsætningen, men med risiko for at der optræder lave iltindhold i bundvandet nogle år. Senest er dette set i 2002 som en usædvanlig voldsom påvirkning af kysten som følge af iltsvind i Kattegats bundvand. Da tilstanden for Kattegat overvejende vurderes at være i overensstemmelse med målsætningen, anses de generelle landbrugskrav at være tilstrækkelige til at sikre miljøet, både mht. kvælstof og fosfor. På ejendommen udvides et kvæghold fra 199 dyreenheder til 313 dyreenheder, svarende til et dyretryk, der ændres fra 1,47 DE/ha til 2,18 DE/ha. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 81 kg N/ha i før-situationen og 95 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til Kattegat stiger fra ca. 3,5 ton N/år før til ca. 4,2 tons N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb stiger fra ca. 24 kg N/ha før til ca. 28 kg N/ha efter udvidelsen. 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug I før-situationen er der fosforbalance på ejendommen. I efter-situationen ændres dette til et overskud på 6 kg P/ha. Forhold til regionplan og administrationsgrundlag Da harmonikravene anses for at være tilstrækkelige til, at målsætningen for Kattegat kan opfyldes, og da harmonikravene er opfyldt på ejendommen, vurderes projektet at være i overensstemmelse med miljøkravene. Andre forhold Transport Udbringningsarealerne er delvist samlet omkring ejendommen, men ca. 30 ha ligger nord for Tuen, hvilket betyder at transport til og fra disse arealer foregår gennem Tuen by. Transporten foregår af mindre kommuneveje og internt på ejendommens jorde. Der findes ikke noget bedre alternativ til kørslen til og fra arealerne nord for Tuen by, og da ca. 10 ud af de 30 ha er braklagte, vurderes kørslen til ikke at være så væsentlig, at der skal stilles yderligere krav, end dem der stilles af kommunen i miljøgodkendelsen. Lugt Den primære lugtgene er staldsystemet. Et beregnet konsekvensområde for kvægproduktionen er ca. 350 meter, et udtryk for hvor langt væk fra staldbygningerne produktionsanlægget forventes at lugte. Beregningerne er foretaget ud fra Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde ; FMK Inden for denne afstand ligger der 5 ejendomme eller andre produktioner. Dog ligger de alle udenfor det, der kaldes geneafstand, som ca. er 90 meter for boliger i landzonen udenfor samlet bebyggelse. Med de begrænsninger og forudsætninger der indgår i modelberegningen af konsekvensområdet vurderes det, at lugten fra staldbygningerne ikke giver anledning til fastsættelse af vilkår ud over dem, der indgår i kommunens miljøgodkendelse. Lugtemmisionen fra udbringningen af gyllen på markerne er af kort varighed og koncentreret på få dage af året. Der stilles ikke krav til yderligere vilkår for driften af arealerne end dem, der stilles i kommunens miljøgodkendelse. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Amtet vurderer, at disse forhold er passende reguleret i Hirtshals Kommunes miljøgodkendelse. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i dette tillægs del 2. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Kumulativ effekt Kvægejendommen ligger i et område, der hovedsageligt er præget af store kvægejendomme. Det gennemsnitlige husdyrtryk for området er 2,0 DE/ha og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 46 ha. Området øst for Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug ejendommen er et mindre intensivt husdyrbrugsområde, hvor husdyrtrykket er 0,8 DE/ha og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse 26 ha. Nord for ejendommen er ligeledes et mindre intensivt husdyrbrugsområde, hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 22 ha og husdyrtrykket er 0,7 DE/ha. I en radius af ca. 10 km omkring ejendommen på Kærmindevej ligger der én bedrift, som er et VVM-pligtigt anlæg, enten under udarbejdelse eller færdigbehandlet, samtidig ligger der arealer, som er en del af en VVM-pligtig udvidelse, der finder sted i Dronninglund. Inden for samme område har amtet behandlet/behandler 29 screeningsansøgninger. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at oplyse, hvor mange ejendomme med husdyrproduktioner der er lukket ned i området gennem de sidste par år. Kortet bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring ejendommen. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er usikkerheder på data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I idéfasen er der kommet en bemærkning til projektet fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Hirtshals. I bemærkningen gør DN opmærksom på, at ejendommen ligger relativt tæt på regionale naturområder og derfor forholder de sig skeptiske til især de to sydvestligste udbringningsarealer. DN fremfører endvidere, at man ved udformningen af den nye stald skal forsøge at reducere lugtgener og ammoniak-udslip. Amtets kommentar I afsnittet om natur er der en grundig beskrivelse af naturarealerne på og ved udbringningsarealerne. Samtidig er der foretaget en beregning af deposition af kvælstof på de beskyttede naturarealer i nærheden af staldsystemet. Forholdene vurderes ikke at være så væsentlige, at der skal stilles yderligere krav til driften end de forhold, som er beskrevet i redegørelsen og i miljøgodkendelsen. I debatfasen har Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen i Hirtshals, på ny givet kommentarer til og gjort indsigelse mod projektet: Merbelastningen af omegnens naturområder ser ud til at blive overraskende lille selv om N-udledningen fra gårdens stalde forøges med ca. 65 %. Valget af spalter frem for det BAT-listede faste gulv gør næppe den store forskel i praksis. Naturligvis så vi hellere at belastningen blev mindsket, da baggrundsforureningen er alt for høj i forvejen. Dette faktum er i hvert fald den dårligst tænkelige undskyldning for at tillade yderligere N- udledning til luften over det magre Nordvendsyssel. De øvrige 29 sager, der nævnes, kan måske heller ikke hver især påvises at have nogen særlig negativ effekt, men den samlede kumulative effekt kan få svært ved at opfylde amtets naturmålsætning. Udbringningsteknisk vil vi anbefale nedfældning på marker, der grænser op til naturområder. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Der er en temmelig stor N-udvaskning fra rodzonen, der forventes. Formelt er det jo OK efter reglerne. Men det vil være ideelt om man kunne nedbringe udvaskningen af hensyn til de allerede hårdt belastede vandløb og Kattegat. Vi er bekendt med at faml. Loman har købt en gård i nabolaget, Sørig Engvej 34, på 50 ha, som ikke er omfattet af nærværende materiale. Vi opfordrer til at udbringningsarealet forøges fuldt ud med det nytilkøbte for derved at nedbringe udvaskningen pr. hektar. De 2,3 DE/ha angives som en foreløbig undtagelse i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold og må siges at være et usikkert grundlag for udvidelsen på længere sigt. Så er der det med de kommende store majsmarker, som vi naturligvis ingen indflydelse har på, men alligevel: majsmarker er et godt gemmested og spisekammer for nogle få dyrearter som råvildt og fasaner. Men området rummer en stor bestand af de ellers sjældne vagtler samt engsnarre og traner, hvorfor afveksling med f.eks. græs (helst afgræsset fordi op til 5 årlige slet forhindrer kuldsætningen) og almindelige kornmarker ind imellem ville være ideelt for både fugle, dyr - og for mennesker, fordi majsen i det flade landskab tager hele udsigten! Landskabets karakter er kendetegnet af de åbne vældige engflader med uhindret udsyn. Græs og kornmarker passer fint nok med landskabets karakter, kulturhistorie og natur, hvorimod majs vil blokere for oplevelsen af disse værdier. Amtets kommentar Bemærkningerne til og indsigelserne mod regionplantillægget har dels generel, politisk karakter, idet de rettes mod forhold, der nok har at gøre med udvidelsen af husdyrbrug, men som ikke kan reguleres via planlovens VVM-regler men kræver konkrete handlingsplaner med fæste i regionplanen eller lignende på specifikke områder (grundvand, natur, vandløb). Lokalkomiteens indsigelser går dog også på konkrete forhold i det omhandlende projekt. Således ønskes f.eks., at ansøgers ejendom nr. 2, der ikke er en del af det forelagte projekt, bliver inddraget i det forelagte projekt. Amtet anfører, at projektet, der her tages stilling til, er udformet efter reglerne i landbrugsloven. Samlet vurderer amtet, at de forhold, der skal inddrages i VVMvurderingen og som med rimelighed kan inddrages er medtaget i det her behandlede projekt. DN s generelle synspunkter på husdyrproduktionen må i givet fald inddrages i den igangværende regionplanlægning og / eller sektorplanlægning. Amtet konkluderer sammenfattende, at projektet overholder regionplanens mål og retningslinier foruden intentionerne i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag (april 2003). Forudsætningerne for regionplantillægget er sikret som vilkår i Hirtshals Kommunes forslag til miljøgodkendelse. 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

20 Hendrika Loman, Kærmindevej 3, Tuen, Hirtshals Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1318 II NV 1 1: CHR/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

21 Hendrika Loman, Kærmindevej 3, Tuen, Hirtshals Kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1318 II NV 2 1: CHR/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

22

23 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

24 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

25 Hendrika Loman, Kærmindevej 3, Tuen, Hirtshals Kommune. Udbringningsarealer Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1318 II NV 4a 1: CHR/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 Nr Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag 1 Skagens Gren 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 215 Tislum Møllebæk 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: CHR/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

28 Punktkilden Hendrika Loman, Kærmindevej 3, Tuen, Hirtshals Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1318 II NV 5a 1: CHR/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 Punktkilden Hendrika Loman, Kærmindevej 3, Tuen, Hirtshals Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1318 II NV 5b 1: CHR/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 Del 2 VVM-redegørelse

31

32 VVM-redegørelse for Kærmindevej 3 Tuen 9881 Bindslev

33 Forord Denne VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og I/S Loman. I/S Loman er repræsenteret ved LandboMidt, Anders Vestergaard og Bygnings- og Maskinkontoret i Viborg, Christian Hvam Jessen.

34 1 VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften Produktion og forbrug Besætning Husdyrgødning Vandforbrug Energiforbrug Foderstoffer Sprøjtemidler Affald og spildevand Før Landskabsbeskrivelse Bedriftens indvirkning på miljø og omgivelser Natur Natur omkring ejendommen der er beskyttet af naturbeskyttelsloven Økologiske forbindelser mellem beskyttede områder Internationale beskyttelseområder Ammoniakfordampning og deposition Grundvand Nordjyllands Amts målsætninger Udbringningsarealers placering i forhold til vandindvinding Geologi Kvælstofudvaskning Overfladevand Vandløb Marine områder Transport Antal før udvidelse Antal efter udvidelse lugt og støj lugt Støj Støv Fluebekæmpelse Foranstaltninger og alternativer Foranstaltninger der bidrager mindre påvirkninger af omgivelserne alternativ Alternative løsninger Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Bilagsfortegnelse...13 Side 1 af 15

35 1 VVM-redegørelse 1.1 Ikke-teknisk resumé Loman I/S v. Hendrika og Antonius Loman har ansøgt Nordjyllands Amt og Hirtshals kommune om tilladelse til udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Kærmindevej 3, Tuen, 9881 Bindslev. Besætningen udgør i dag 130 køer med opdræt, svarende til 199 dyreenheder(de). Der ønskes udvidet til 200 køer og 225 stk. årsopdræt, svarende til 313 DE. Ved udvidelser til mere end 250 DE kræves udarbejdet et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse samt en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Til Kærmindevej 3 er der et arealtilliggende på 107,8 ha. hvoraf 100,4 ha kan bruges som udbringningsarealer. Der er forpagtet 51,5 ha. Der er således tilstrækkeligt areal til opfyldelse af både landbrugslovens arealkrav og harmonikravet. I forbindelse med udvidelsen forpagtes yderligere 4,7 ha. Som følge af udvidelsen opføres en ny kostald som placeres i tilknytning til den nordlige del af det øvrige staldanlæg. De gamle stalde renoveres således, at den gamle kostald kan bruges til kvier, og den gamle kviestald til kalve. Staldene indrettes under hensyntagen til velfærd for både dyr og mennesker. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny gyllebeholder, så kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet kan overholdes, og gyllen kan udbringes på det tidspunkt af året, som giver den bedste udnyttelse af næringsstofferne. Udspredningsarealerne ligger i et område med begrænset drikkevandsinteresse og der er ingen indvindingsoplande til almene vandværker. Som følge af den forøgede mængde husdyrgødning pr arealenhed samt en lidt ændret afgrødefordeling stiger kvælstofudvaskningen ifølge beregningerne med ca. 15 % i forhold til den nuværende produktion. Den gennemsnitlige koncentration af nitrat i den vand, som forlader rodzonen efter udvidelsen er beregnet til 109 mg NO 3 /l. Alle udbringningsarealerne afvander via Nors Å og Landkanalen om Gårdbo Sø til Knasborg Å og videre ud i Ålbæk Bugt. Der er således ingen afvanding til søer eller fjorde som normalt antages at kunne være følsom overfor fosfortilførsel. Nærmeste samlede bebyggelse er Tuen, som er beliggende ca. 800 meter nordvest for ejendommen. Øvrige beboelser er beliggende i følgende afstand fra ejendommen: Nordøst 250 meter Øst 160 meter Syd 500 meter Vest 80 meter Ejendommen er beliggende i umiddelbar nærhed af offentlig vej. Side 2 af 15

36 2 Beskrivelse af bedriften Ejendommen Kærmindevej 3 er beliggende knap 1 km sydøst for Tuen by. Der er ca. 80 m til nærmeste nabo. Ejendommen ejes og drives af søskendeparret Hendrika og Antonius Loman. Antonius Loman bor på ejendommen med sin familie. Ejendommens staldanlæg er nedslidt, og fornyelse er nødvendig for den videre drift. Udover de to ejere er der beskæftiget en medhjælper. Efter udvidelsen planlægges ansat yderligere en medhjælper. Ejendommens arealer drives som traditionelt kvægbrug med græs og korn til helsæd. I fremtiden forventes majs at indgå i sædskiftet. 2.1 Produktion og forbrug Besætning Den nuværende besætning er hos Hirtshals kommune registreret til 130 køer og 133 stk. årsopdræt svarende til 199 DE. Besætningen ønskes udvidet til 200 køer og 225 stk. årsopdræt hvilket svarer til 313 DE. Der produceres ikke tyrekalve på ejendommen Husdyrgødning Husdyrgødningsproduktionen før og efter udvidelsen fremgår af tabel 2.1. Som det fremgår produceres efter udvidelsen årligt 7671 tons gylle og 86 tons dybstrøelse. Opbevaringskapaciteten udgør efter opførelse af ny gyllebeholder i alt 7650 tons (850 under spalter, 400 i fortank, 2400 i gamle gyllebeholdere og 4000 m 3 i den nye gyllebeholder). Opbevaringskapaciteten udgør dermed 12 måneder og husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet kan dermed overholdes, og gyllen vil altid kunne udbringes på optimale tidspunkter af året. Dybstrøelsen opbevares på møddingsplads eller i markstak efter reglerne fastsat i ovenstående bekendtgørelse. Tabel 2.1 Opgørelse over årlig produktion af husdyrgødning før og efter udvidelsen. Før udvidelse Efter udvidelse Produktion antal Gylle, tons Dybstrø, tons Antal Gylle, tons Dybstrø, tons Køer Kvier Kalve Befæstet areal 1200 m m Ekstra tilledning I alt Afgræsning Gylleudbringning sker med traktortrukket gyllevogn med nedfælder eller slæbeslanger. Husdyrgødningen tilstræbes så midt muligt kun at ske under gunstige vejrforhold og optimale tidspunkter af året for at optimere udnyttelsen af næringsstofferne og dermed tabet til omgivelserne. Handelsgødning. Mængden af gylle pr arealenhed stiger efter udvidelsen og bedriftens kvælstofkvote vil derfor i større grad kunne dækkes af kvælstof i husdyrgødning. Dette vil resultere i et samlet fald i Side 3 af 15

37 anvendelsen af handelsgødning. Før udvidelsen er der anvendt ca. 70 tons handelsgødning om året. Efter udvidelsen forventes et forbrug på ca. 50 tons Vandforbrug Ejendommens vandforsyning kommer fra Hirtshals vandværk. Forbruget før udvidelsen ligger på ca m 3 og forventes at stige til ca m 3 efter udvidelsen. Der anvendes markvanding, på ejendommen er der en indvindingstilladelse på m Energiforbrug Energiforbruget på bedriften består af fyringsolie til opvarmning af beboelse, el til drift af ventilation, korntørring, kornvalser, malkeanlæg, markvanding og gyllepumpning samt dieselolie til markdriften. I nedenstående tabel er angivet energiforbrug før og efter udvidelsen. Tabel 2.2 Oversigt over energiforbrug før og efter udvidelse Energiforbrug Før udvidelse Efter udvidelse Fyringsolie liter liter Dieselolie liter liter El , kwh , kwh Foderstoffer Forbruget af foder består dels af eget korn, grovfoder og indkøbt tilskudsfoder. Behovet for indkøbt tilskudsfoder er angivet i nedenstående tabel. Tabel 2.3 oversigt over nuværende og forventet fremtidig foderforbrug Årligt forbrug Før udvidelse, tons Efter udvidelse, tons Indkøbt tilskudsfoder Sprøjtemidler De afgrøder som dyrkes på bedriftens areal kræver ikke megen plantebeskyttelse og forbruget af sprøjtemidler er derfor relativt lavt. Sprøjtemidler opbevares efter anvisning af kommunen, i henhold til gældende lovgivning Affald og spildevand Olie og kemikalieaffald opbevares i henhold til gældende lovgivning. Rester afleveres på kommunal modtageplads. Døde dyr opbevares i kortes mulige tid på ejendommen til de afhentes af Daka. Vaskevand fra stalde ledes til gyllebeholder. Spildevand fra husholdning ledes via septiktank til nedsivning i grøft. 2.2 Arealer Til Kærmindevej 3 hører et matrikulært areal på 107,8 ha. Heraf kan 100,4 ha bruges som udbringningsareal. Derudover er der jord i forpagtning og der forpagtes i forbindelse med udvidelsen yderligere 4,7 ha. Af tabel 2.2 kan ses de arealer som indgår i projektet. Arealerne er ligeledes vist i bilag 1. Side 4 af 15

38 Tabel Oversigt over arealer som indgår i ansøgningen. Adresse Status Dyrket areal, ha Harmoniareal, ha Kærmindevej 3 Ejet 100,4 97,6 Tuenvej 34 Lejet 4,7 4,7 Sørig Engvej 18 Lejet 1,5 1,5 Sørig Engvej 22 Lejet 3,1 1,3 Tuenvej 25 Lejet 9,6 9,6 Tuenvej 71 Lejet 27,3 20,8 Hammerholtvej 312, Græsningsaftale 10 Afsat 6 DE Sindal I alt 156,6 135,5 2.3 Harmoni- og arealkrav Det nødvendige harmoniareal beregnes ud fra antallet af DE på bedriften fratrukket eventuelt DE i afsat husdyrgødning. Der er en eksisterende græsningsaftale hvor ca. 30 kvier sættes på græs i ca. 6 mdr. om året. Dette svarer til at der afsættes ca. 6 DE. Der skal således være harmoniareal til 307 DE. Efter udvidelsen benyttes den nationale dispensation for kvægbrug med harmonikrav til 2,3 DE/ha. Bedriften er dermed forpligtet til at følge de miljømæssige skærpelser som er fastsat bilag 2 i bek. nr. 604 af 15 juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Opgørelse af nødvendig og rådigt harmoniareal før og efter udvidelsen er givet i tabel 2.3. Antal DE Afsat DE Harmonikrav 1 Harmoniareal DE/ha Før ,5 130,8 1,5 Efter ,5 135,5 2,2 1 1,7 DE/ha før og 2,3 DE/ha efter udvidelsen. Med et harmonikrav på 2,3 DE/ha kan landbrugslovens krav om ejet areal beregnes til 74,3 ha. Der er ejet 100,4 ha på kærmindevej 3 som kan bruges til udbringning af husdyrgødning. Arealkravet kan dermed opfyldes. 2.2 Landskabsbeskrivelse Ejendommen er beliggende i et områder er i regionplanen er udpeget til jordbrugsområde. Området er præget af flade landbrugsarealer. Mod nord afgrænses området af beplantet klitter til Tannis bugten. I dette område er beliggende et sommerhusområde. Mod øst og syd er Gårbo sø beliggende, søen blev i slutningen af 1800-tallet drænet og afvandet. Mod vest er området præget af læbælter, der opdeler markerne. Der er ingen eller få diger der deler markerne som er omfattet af naturbeskyttelsesloven. I områder er der mange kanaler og grøfter der sammen med Nors Å og Knasborg Å afvander udspredningsarealerne, primært til Kattegat. Ejendommen er beliggende ca. 1 km sydøst for Tuen. Nærmeste beboelse er beliggende i en afstand af ca. 80 meter. Øvrige beboelser i områder er beliggende spredt, fortrinsvis som nedlagte landbrugsejendomme. I forbindelse med udvidelse vil der blive opført en ny stald til malkekøer (ca m 2 ), samt en ny gyllebeholder (ca m 3 ). Derudover skal der foretages mindre ombygninger af eksisterende Side 5 af 15