Regionplantillæg nr. 168 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 168 med VVM-redegørelse Grøndalsgaard Arden Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Oktober 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 168 med VVM-redegørelse for kvægproduktion på Grøndalsgaard, Ouevej 14, 9500 Hobro, Arden Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. oktober Teknik og Miljø 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejer Jørgen Kjeldsen, Grøndalsgaard og dennes konsulent, Hobro Landboforening. Tillægget til regionplanen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og herunder er ansøgers oplæg til VVM-redegørelse vurderet af amtet del 1. Ansøgers oplæg til VVMredegørelsen er del 2. Nordjyllands Amt blev i maj 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægbesætning på Grøndalsgaard. Udvidelsen vil give mulighed for at bringe produktionen op på 430 DE (dyreenheder). Når en husdyrproduktion ønskes udvidet til mere end 250 DE pr. år, skal der som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget er bl.a. en særlig VVM-redegørelse VVM står for Vurdering af Virkningerne på Miljøet. Projektet var i juli august 2003 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der fra Danmarks Naturfredningsforening kommentarer til projektet. Foreningens synspunkter blev behandlet af amtet i det fremlagte forslag. Amtsrådet vedtog den 10. maj 2005 at offentliggøre Forslag til regionplantillæg nr. 168 med VVM-redegørelse. Poul Erik Andreasen og Liste F fandt, at forslaget skal leve op til et krav om maksimalt 12 kg N/ha i arealbidrag. Forslaget lå til debat i 8 uger sammen med Arden Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb ultimo juli I debatperioden kom der ikke indsigelser mod forslaget. Efter ønske fra Direktoratet for Fødevareerhverv er forudsætningerne for udvidelsen indskærpet med hensyn til kravet om ejet jord (arealkravet efter landbrugsloven). Amtsrådet vedtog tillæg nr. 168 endeligt på mødet den 11. oktober Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Poul Erik Andreasen, liste A og Thomas Krog, liste F fandt, at forslaget skal leve op til et krav om maksimalt 12 kg N/ha i arealbidrag. Regionplantillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 168 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...10 Grundvand...14 Overfladevand...15 Andre forhold...18 Kumulativ effekt...19 Kommentarer til projektet...21 Klagevejledning...23 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4a: Bilag 4b-e: Bilag 5: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk NATURA 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatområder Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 Udkast til VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 168 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Grøndalsgaard, Ouevej 14, 9500 Hobro i Arden kommune, kan kvægbesætningen udvides, så den svarer til 430 DE (dyreenheder) pr. år. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Arden Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Forudsætninger for dette regionplantillæg er kort gengivet nedenfor: o Fra bedriftens arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsopland til vandværk må udvaskningen af kvælstof ud af rodzonen målt som nitrat højst udgøre 60 mg NO 3 /liter. o Udvaskningen ud af rodzonen fra øvrige udbringningsarealer må højst udgøre 63 mg nitrat/liter. o Arealkravet på Grøndalsgaard skal være opfyldt på det tids- Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug o o o o o o punkt, hvor udvidelsen finder sted, jævnfør bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav mv. Dette betyder, at det er en forudsætning for udvidelsen at der med accept fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt sker en overførsel af areal ca. 20 ha til Grøndalsgaard. Mellem udbringningsarealer og overdrev i slugten med tilløb til Karls Møllebæk er det en forudsætning for regionplantillæg nr. 168, at der udlægges dyrkningsfrie bræmmer til læhegn, samt at der etableres en mindre jordvold. Det er yderligere en forudsætning, at der ikke anvendes handelsgødning på beskyttede arealer. Kvælstofudvaskning: Den arealvægtede kvælstofbelastning må højst udgøre 52 kg N/ha/år. Kvælstofbelastningen af Mariager Fjord må højst være 6,5 t N/år, svarende til 26 kg N/ha/år. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre må højst udgøre 3,0 t N/år. Der skal være balance mellem tilført og fraført fosfor i bedriften. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. Amtet har med Arden Kommune aftalt, at de ovenfor anførte forudsætninger bliver indbygget i miljøgodkendelsen. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Malkekvægsbedriften Grøndalsgaard ligger knap 3 km ØNØ for Valsgaard og godt 1 km VNV for Kielstrup i Arden Kommune i oplandet til Mariager Fjord ca. 3 km syd for gården. Bedriftens arealer ligger i jordbrugsområde (Regionplan 2001). For projektet foreligger disse hovedtal: Besætning: Malkekvæg, størrelse i dag: 241 DE Malkekvæg, fremtidig etape 1: 430 DE Malkekvæg, fremtidig etape 2: 499 DE Arealer: Ejet areal til udbringning af gylle: 248 ha - heraf på Grøndalsgaard : 93 ha Harmonibehov - miljøbeskyttelsesloven (1,7 DE/ha): - svarende til etape 1: 248 ha Arealkrav landbrugsloven: 164 ha, hvoraf 2/3 skal ligge på ejendom, der udvides. Arealkravet fordrer, at der tilføres ca. 20 ha til Grøndalsgaard. Det er derfor en forudsætning for projektet, at Jordbrugskommissionen giver tilladelse til fornøden sammenlægning af ansøgers ejendomme, så arealkravet er opfyldt på tidspunktet, hvor udvidelsen tages i brug. Tab af næringsstoffer: Fosfor: Efter udvidelsen vil der være balance mellem tilført og fraført fosfor. Kvælstof udvasket til grundvand i områder med særlige drikkevandsinteresser: 60 mg nitrat pr. liter Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kvælstof udvasket til Mariager Fjord via vandløb: 26 kg N/ha/år. Totalt tab af kvælstof til Mariager Fjord: 3,0 t N/år. Ammoniak til omgivelser: 3,0 t N/år. Amtet gør opmærksom på, at udvidelsen af besætningen til 499 DE forudsætter en forudgående vurdering (VVM-screening) af supplerende arealer til dækning af harmonibehov og arealkrav. Amtet vurderer umiddelbart, at de forudsætninger, der er stillet i forhold til natur (maksimal ammoniakfordampning på 3,0 t N/år) også vil skulle gælde for en udvidet besætning på 499 DE. Men der kan først tages stilling til vilkår i forhold til recipienter og grundvand i forbindelse med at nødvendige supplerende arealer for udbringning af husdyrgødning bliver screenet for VVM-pligt. Miljømæssig vurdering i forhold til regionplanen, se efterfølgende afsnit. Projektet er i øvrigt udførligt beskrevet i VVM-redegørelsen. Hertil henvises. Natur Arealstatus Kvægbrugets stalde og gødningslager og næsten alle udbringningsarealer ligger i område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Nogle få udbringningsarealer samt græsningsarealer ligger i regionalt naturområde. Se regionplankort nr. 1, hovedstruktur Økologiske forbindelser Dele af kvægbrugets arealer ligger i område, der i regionplan 2001 er udpeget som økologisk forbindelse (tørbundsforbindelse, regionplankort nr. 7). Der er tale om overdrevs-, eng- og mosearealer og ca. 3 ha omdriftsarealer langs Karls Møllebæk og tilløb hertil med udløb i Kielstrup Sø. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er at sikre spredningsmuligheder for planter og dyr. Intensiv dyrkning med anvendelse af sprøjtemidler er til skade for arealernes funktion som spredningsveje for planter og dyr. På grund af især mindre frekvens af omlægning og færre behandlinger med sprøjtemidler understøtter græsafgrøder generelt bedre arealers funktion som økologisk forbindelse end 1-årige afgrøder som raps, majs og andre kornafgrøder. Amtet vurderer, at driften af kvægbrugets arealer i den økologiske forbindelse ikke intensiveres som følge af udvidelsen. Da der er tale om kvægbrug med kvier på græs i en lang periode, vil de lysåbne naturtyper i den økologiske forbindelse kunne opretholdes og forbedres, idet de er græsningsarealer for bedriften. Beskyttede naturtyper og skove Nærområdet i 2,5 km radius fra driftsbygningerne rummer forholdsvis få beskyttede naturtyper, ca. 4 % af arealet, mens skov dækker ca. 7 %, og størstedelen af disse arealer ligger i tilknytning til Kielstrup Sø, se bilag Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug De beskyttede naturtyper på selve ejendommen er næsten udelukkende knyttet til slugterne omkring Karls Møllebæk og tilløb til bækken. Kvægbruget er besigtiget og konstateret at omfatte beskyttede naturtyper, naturenge, moser og overdrev og søer. Hertil kommer vandløbet Karls Møllebæk med opstemmet møllesø. Der sker ikke udbringning af husdyrgødning eller kunstgødning på de beskyttede naturtyper. Ingen omdriftsarealer grænser direkte op til et beskyttet vandløb. Det stærkt kuperede landskab og beliggenhed af omdriftsarealerne kunne visse steder udgøre en risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning eller stærkt næringsbelastet vand til beskyttede naturarealer i slugterne omkring Karls Mølle Bæk og tilløb hertil. Forholdene er vurderet konkret i marken januar I redegørelsens bilag 4 er vist, at der etableres en udyrket bræmme med et trerækket læhegn langs overkanten af slugterne, og et sted laves en mindre vold, der kan hindre for hurtig afstrømning ved fx kraftig nedbør. Sammen med udbringningspraksis med nedfældning og køreretning på langs af skrånende marker vurderer amtet, at risikoen for overfladeafstrømning til beskyttede naturarealer hermed er fjernet. En enkelt sø ligger på udbringningsarealer og her er der allerede etableret bræmmer omkring søen. Konsekvenser af ammoniaktab Amtet har vurderet tilstand og sårbarhed af de beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbruget. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til 2949 kg N/år, en stigning på 653 kg N/år. Fordampningen reduceres ved flere tiltag, bl.a. staldindretning og håndtering af gyllen. Der er lavet depositionsberegninger på 4 udvalgte lokaliteter indenfor en afstand på 400 m ca m fra stalde og gødningslagre, se kortbilag nr. 4. Nedenfor er vist en oversigt over de fire udvalgte naturtypers tilstand og sårbarhed og den beregnede stigning i ammoniakbelastning. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tålegrænse * kg /ha/år kg N/ha/år Naturtype og evt. tilstandsvurdering 1. Overdrev, Tilstandsvurdering Merdeposition Målsætning type 6230 Klasse , Skov Ikke fastlagt Ikke 0,200 Ikke fastlagt fastlagt 3. Elle- og askesump type 91E0 Klasse , Rigkær type 7230 Klasse ,060 2 *(Kriterier for gunstig bevaringsstatus, DMU, 2003) I regionplanen for Nordjyllands Amt ligger alle fire lokaliteter i regionalt naturområde. Lokalitet 2 og lokalitet 3 desuden i EF-habitatområde og i fredningen Kielstrup Sø. Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af målsætning fastlagt ved naturplanlægning. Målsætningerne bygger på konstateret tilstand, områdestatus i regionplanen, beliggenhed i forhold til andre naturarealer samt overdrevets potentiale for genopretning. Målsætningen for overdrevet lok. 1 er klasse 2, god naturtilstand og tålegrænsen for kvælstof er kg N/ha/år. Den teoretiske baggrundsbelastning for Arden Kommune er 23,77 kg N/ha/år. Tålegrænsen for naturtypen er derfor overskredet. For et klasse 2 naturareal i regionalt naturområde bør ammoniakdepositionen udvise et fald, når tålegrænsen er overskredet. Den beregnede stigning på overdrevet er på 190 g N/ha/år. Overdrevet er let gødningspåvirket, fordi dele af slugten har været gødet af tidligere ejer, og fordi den grænser op til dyrkede marker. Amtet vurderer, at den ændring af driften, der sker som følge af projektudvidelsen samlet medfører et fald i kvælstofpåvirkning af overdrevene i slugterne, og at den minimale stigning i ammoniakpåvirkningen ikke får nogen selvstændig negativ betydning. Stigningen på de øvrige naturtyper vurderes som uden betydning, idet disse naturtyper har en højere tålegrænse. Lokalitet 2, skov i habitatområde er ikke vurderet som en habitatnaturtype og amtet har ingen mulighed for at vurdere konsekvensen for denne skov eller for øvrige skove omkring Kielstrup Sø, men den er formentlig ringe når forøgelsen af kvælstof vil være højst 200 g/ha/år. Udvidelsen af kvægbruget vurderes derfor ikke at resultere i merbelastning over N-tålegrænse for nærområdets beskyttede naturtyper. 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Kvægbrugets driftsbygninger ligger mindst 1,1 km fra habitatområde nr. 22, Kielstrup Sø og mindst 2,3 km fra habitatområde nr. 222, Villestrup Ådal. Ca. 7 ha af kvægbrugets arealer ligger inden for habitatområde nr. 22, heraf er ca. 3 ha udbringningsareal. Udpegningsgrundlaget for nærmeste del af habitatområde nr. 22 er bl.a. elle- og askeskove, artsrige overdrev, rigkær og skovtyper samt Gul Stenbræk. Driftsbygningerne ligger ca m fra nærmeste habitatnaturtype (det ovenfor nævnte elle-askeskov). Kvælstofsårbare naturtyper ligger min. 2 km fra driftsbygningerne. Afstanden gør, at disse naturtyper næppe vil få en målbar forøgelse af N- depositionen. Udbringningsarealerne i habitatområdet grænser op til habitatnaturtypen elle-askeskov (type 91E0), der ikke er særlig sårbar over for kvælstof. N- nedfald som følge af udbringning af husdyrgødning på markerne er ikke beregnet, men vurderes ikke at have negative konsekvenser for habitatnaturtypen. Da området afgræsses moderat, kan den lysåbne elleskov opretholdes. Kvægbrugets påvirkning af marine dele af habitatområde nr. 22 er behandlet i afsnittet Overfladevand. På grund af afstanden fra punktkilden til habitatnaturtyperne i både habitatområde nr. 22 og habitatområde nr. 222, vil udvidelsen ikke medføre målbar merbelastning som følge af ammoniaknedfald eller modvirke målsætningen om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områderne. Bilag IV arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets registreringer og viden vurderes umiddelbart, at det kan være damflagermus, Brandts flagermus, vandflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og brunflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, strandtudse og bæklampret. Ammoniakbelastningen på områdets natur stiger kun lidt, og vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes væsentligst at kunne være knyttet til kvægbrugets beskyttede naturtyper samt småbiotoper og beskyttede naturtyper udenfor kvægbruget i øvrigt. Drift og tilstand af kvægbrugets beskyttede naturtyper ændres ikke som følge af udvidelsen. Kvægbrugets ekstensive drift med kreaturgræsning af beskyttede naturtyper vurderes at kunne fastholde arealerne som potentielle levesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug De dyrkede markers funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for flagermus, markfirben, stor vandsalamander eller spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for odder og bæklampret. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. Tvært imod bidrager bræmmen med læhegn til en mere gunstig situation for disse dyr. På kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på national eller regional rødliste bortset fra gøgeurt i et mindre rigkær i Karls Møllebæk slugten. Kvægbruget sikrer muligheden for afgræsning, så de lysåbne naturtyper med bl.a. orkideer undgår tilgroning. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med henvisning til det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug som grundlag, giver udvidelsen af kvægbruget anledning til at fastsætte disse forudsætninger i relation til naturbeskyttelse: Mellem udbringningsarealer og overdrev i slugten med tilløb til Karls Møllebæk er det en forudsætning for Forslag til regionplantillæg nr. 168, at der udlægges dyrkningsfrie bræmmer til læhegn og at der etableres en mindre jordvold. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke anvendes handelsgødning på beskyttede arealer. Udvidelsen vurderes herefter samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse eller administrationspraksis. Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvin- 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug dingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Beliggenhed af udbringningsarealerne Et areal på ca. 224 ha er beliggende i OSD 39 (område med særlig drikkevandsinteresse). Heraf ligger ca. 4 ha i indvindingsoplandet til I/S Kielstrup Vandværk. De resterende ca. 24 ha ligger i område med drikkevandsinteresse. Se bilag 1. Nordjyllands Amt påbegynder kortlægningen af OSD 39 i 2005, og kortlægningen forventes færdig 2008, hvorefter der udarbejdes en indsatsplan for området. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I forbindelse med beskrivelse af projektet er der regnet på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ved anvendelsen af N-less modellen (SimIIIb). Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. Amtet opfordrer til anvendelse af denne model, da det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes modeller, der er væsentlig bedre og med en mindre usikkerhed. De præsterede beregninger viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen falder i OSD og indvindingsopland fra 69 mg/l til 60 mg/l, mens udvaskningen for arealerne i drikkevandsinteresse ligeledes falder fra 69 mg nitrat/l til 63 mg/l. En af årsagerne til faldet i udvaskningen er, at der lægges græs ud i majsafgrøderne. Forhold til administrationsgrundlaget og regionplan På baggrund af de præsterede beregninger for udvaskningen af kvælstof fra rodzonen vurderes det, at udvidelsen af produktionen kan finde sted, da regionplanens mål og retningslinjer er overholdt. Der fastsættes en grænseværdi for udvaskningen af kvælstof fra rodzonen på 60 mg nitrat/l for arealerne i indvindingsoplandet I/S Kielstrup Vandværk S samt i OSDområde. I områder med drikkevandsinteresse vurderes de generelle regler at være tilstrækkelige til at sikre drikkevandet. Overfladevand Hovedparten af arealerne ligger i oplandet til Karls Møllebæk, som afvander til Kielstrup Sø, der gennem en sluse er forbundet til Mariager Fjord. De resterende arealer afvander til Valsgård Bæk, Stubberup Bæk (senere Villestrup Å) og Hovtved Bæk, som begge udmunder i Mariager Fjord. Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Karls Møllebæk: Karls Møllebæk er målsat til B1 (fiskevand), gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad I, hvilket var opfyldt ved bedømmelsen i Tilløb fra Kielstrup (til Karls Møllebæk): Tilløbet er ligeledes målsat til B1, gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad II. Ved bedømmelsen i 2004 var forureningsgraden II på den øvre strækning og I-II på den nedre strækning. Målsætningen er derfor opfyldt. Valsgård Bæk: Også Valsgård Bæk er målsat til B1, gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad I-II. Ved bedømmelsen i 2004 var forureningsgraden II, I-II og I hhv. i den øvre, midterste og nedre del af bækken. Målsætningen er derfor delvis opfyldt. Stubberup Bæk: Stubberup Bæk er målsat til B1, gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad II på den øvre strækning og I-II på den nedre strækning. Ved bedømmelsen i 2004 var forureningsgraden II i hele bækken, og målsætningen er derfor opfyldt. Stubberup Bæk afvander gennem Villestrup Å til Mariager Fjord. Hovtved Bæk: Hovtved Bæk er målsat til B1, gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad I-II. Ved bedømmelsen i 2001 var forureningsgraden I-II, og målsætningen er derfor opfyldt. Kielstrup Sø: I alt 64 % af udbringningsarealerne, svarende til 116 ha, ligger i oplandet til Kielstrup Sø. Kielstrup Sø er i regionplanen B-målsat, hvilket betyder at søen skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af mennesker. Målsætningen stiller krav om en sommersigtdybde på minimum 1,5 m. I 2004 var sigtdybden 1,1 m, og målsætningen er derfor ikke opfyldt. Kielstrup Sø er desuden udpeget til EU-Habitatområde. Efter udvidelsen af landbrugsbedriften er der fosforbalance på udbringningsarealerne, og det vurderes derfor at udvidelsen ikke vil påvirke søens vandkvalitet. Udbringningsarealerne er visse steder stærkt skrånende ned mod Karls Møllebæk, hvilket kan medføre en risiko for erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbet under kraftige regnskyl. For at afværge dette, vil lodsejeren plante en bræmme af træer på udpegede skrånende arealer (se bilag). Den nuværende landbrugsdrift af arealerne vurderes således ikke at forhindre målopfyldelsen, og der er ikke grundlag for at vurdere, at udvidelsen vil ændre dette. Marine områder Inderfjorden i Mariager Fjord har basismålsætning, mens yderfjorden har skærpet målsætning. Yderfjorden er desuden del af internationalt beskyt- 16 Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug telsesområde (EF-Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområder nr. 15 og Ramsarområde nr.11). Internationale beskyttelsesområder Udbringningsarealerne fra det foreslåede projekt afvander til inderfjorden af Mariager Fjord, som er et meget sårbart område, der desuden grænser op til det internationale beskyttelsesområde i yderfjorden. Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i yderfjorden i Mariager Fjord, kan en øget tilførsel af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til den fauna, der lever på og i bunden. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og efterfølgende bunddyrsdød. I forhold til udpegningsgrundlagene for yderfjorden i Mariager Fjord vurderes følgende at kunne blive påvirket: - Odder: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Flodmundinger: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Mudder- og sandflader blottet ved ebbe: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Større lavvandede bugter og vige: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Ynglende liste I-arter: Fjordterne, havterne og klyde: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: Knopsvane, sangsvane og lysbuget knortegås: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. - Trækfugle: Gravand: Fødegrundlaget (snegle, muslinger og krebsdyr, der lever i og på bunden) kan mindskes. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag 4. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen reduceres ved udvidelsen fra gennemsnitlig 61 kg N/ha i før-situationen til 52 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Mariager Fjord fra virksomheden er beregnet til at være ca. 6,5 tons N/år både før og efter udvidelsen. Denne belastning svarer til et arealbidrag til Mariager Fjord på hhv. 30 og 26 kg N/ha år. Efter udvidelsen er der fosforbalance på udbringningsarealerne. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at udvidelsen ikke i sig selv kan påvirke det berørte fjordområde, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet, kan der være en påvirkning. Det er dog vurderet, da arealbelastningen fra bedriften ikke stiger, ikke medvirker til en forringelse af de nuværende forhold i det berørte vandområde. Tilstanden i Mariager Fjord opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Desuden er ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. Forhold til administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof falder som følge af projektet, og der er fosforbalance. Udvidelsen tilgodeser dermed målsætningen i det af amtsrådet vedtagne, vejledende administrationsgrundlag. Andre forhold Transport Transport til og fra ejendommen vil på grund af udbringningsarealernes samlede beliggenhed kun blive uvæsentligt forøget. Der er ikke i forbindelse med offentliggørelsen af projektet kommet bemærkninger til transportproblematikken fra naboer eller andre interesserede. Arden Kommune har ikke noteret klager eller andre henvendelser i denne sammenhæng. Gyllekørsel og anden tung transport vil ikke i urimeligt omfang blive forøget i forhold til transportfølsomme ejendomme mv. i området (institutioner som plejehjem, skoler mv.). Amtet vurderer på baggrund heraf og de vilkår for transport, der stilles af Arden Kommune jævnfør miljøgodkendelsen, at der ikke er behov for at stille yderligere krav til forholdet omkring transport. Lugt Den primære lugtgene er staldsystemet. Der er ingen boliger i landzone uden tilknytning til landbrugserhvervet inden for en afstand på 300 meter. Afstandskrav i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen er således opfyldt. Et beregnet konsekvensområde for kvægproduktionen er i øvrigt ca. 400 meter. Det er amtets vurdering, at lugten fra staldbygningerne ikke giver anledning til fastsættelse af vilkår ud over dem, der indgår i kommunens miljøgodkendelse. Lugtemissionen fra udbringningen af gyllen på markerne er af kort varighed og koncentreret på få dage af året. I første offentlighedsfase eller i forbindelse med den hidtidige drift er der ikke registreret klager eller henvendelser i relation til lugtgener. Der stilles ikke fra amtets side yderligere vilkår for indretning af produktionsbygninger eller driften af arealerne end dem, der følger af kommu- 18 Teknik og Miljø 2005

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug nens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Der er ikke noteret henvendelser eller klager i hidtil eller under første offentliggørelse. Amtet vurderer på denne baggrund, at der ikke er belæg for at sætte vilkår i denne sammenhæng i relation til støj- og støv-problematikken ud over dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i ansøgers udkast til VVM-redegørelse (del 2 i nærværende Forslag til regionplantillæg). Udvidelsen af dyreholdet skal ske i bygninger, der allerede er etableret på ejendommen. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer herunder tilgængelige teknikker til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre projektet i miljømæssig henseende, og som samtidig står i rimeligt forhold til dokumenteret effekt og omkostningsniveau. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets sammenfattende vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Kumulativ effekt I området omkring Grøndalsgaard er der en normal husdyrproduktion i et blandet kvæg- og svineområde men en vis overvægt på kvægsiden. Både kvægbedrifter og svinebedrifterne er typisk over 70 ha, men i gennemsnit er bedriftstørrelsen på omkring 40 ha. Husdyrtrykket i området er ca. 1 DE/ha og mellem 20 og 30 % af bedrifterne har mere end 1,4 DE/ha. Det noteres, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opgøre, hvor mange ejendomme med husdyrproduktioner, der er nedlagt i området gennem de senere år. Bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Grøndalsgaard. Sammenstillingen er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. (Data fra dette register er dog usikre ikke ajourført i ønskeligt omfang, næppe ajour med hensyn til løbende strukturtilpasning i landbruget mv.) Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I idéfasen kom der bemærkninger med kommentarer og idéer til projektet fra Danmarks Naturfredningsforening, Arden lokalkomité (DN). I brev af 21. juli 2003 påpeger DN, at projektet ligger i oplandet til Mariager Fjord, tæt ved fjorden og i et område, hvor målinger har vist højt indhold af kvælstof i kilder og vandløb. Dette bør give anledning til, at der stilles særlige vilkår for den fremtidige drift af Grøndalsgaard. Målet skal efter DN s opfattelse være at sænke risikoen for overfladeafstrømning og udvaskning til vandmiljøet. DN foreslår, at forhold om pligt til at anvende teknologiske metoder, jordbehandling, gødningsfri bræmmer, dræning og forbud mod partiel overgødskning tages op til forhandling med ansøger. I amtets redegørelse for forudsætningerne for regionplantillægget og i VVM-redegørelsen er der gjort rede for projektet og betingelserne for at gennemføre dette. Det er amtets vurdering, at de forhold, DN påpeger og ønsker inddraget i formulering af vilkår for udvidelsen, er tilgodeset så langt, som den gældende lovgivning og de særlige målsætninger, amtsrådet har vedtaget i sit såkaldte administrationsgrundlag, giver mulighed for. I debatfasen har Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen ikke kommenteret forslaget. Direktoratet for Fødevareerhverv har henstillet, at kravene om jordtilliggende på Grøndalsgaard bliver overholdt inden udvidelsen effektueres fuldt ud. Dette indebærer, at der, med accept fra Jordbrugskommissionen, sker en overførsel af ca. 20 ha til Grøndalsgaard, f.eks. fra ansøgers anden ejendom. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 22 Teknik og Miljø 2005

23 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Teknik og Miljø

24 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 24 Teknik og Miljø 2005

25

26

27

28 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

29 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

30

31 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 22 Kielstrup Sø 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1330 Strandenge 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 222 Villestrup Ådal 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 1330 Strandenge 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

34 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del knopsvane (Cygnus olor) sangsvane (Cygnus cygnus) knortegås (Branta bernicla) gravand (Tadorna tadorna) bjergand (Aythya marila) ederfugl (Somateria mollissima) sortand (Melanitta nigra) fløjlsand (Melanitta fusca) stor skallesluger (Mergus merganser) Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4e Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

35

36

37 Del 2 VVM-redegørelse

38 VVM-redegørelse udarbejdet af Hobro og Omegns Landboforening Forord Denne redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Jørgen Kjeldsen, Nordjyllands Amt og Arden Kommune. Jørgen Kjeldsen er repræsenteret af Lene Højlund, Hobro og Omegns Landboforening. Desuden har Helge Kromann fra Byggeri og Teknik i/s, Viborg bidraget med en del tekniske oplysninger. Da udvidelsen blev annonceret den 8. juli 2003 blev det oplyst at der var tale om en udvidelse til 425 dyreenheder. Projektet er siden hen blevet ændret således, at der skal udvides til 499 dyreenheder. 1

39 VVM-redegørelse udarbejdet af Hobro og Omegns Landboforening Indholdsfortegnelse 1 Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af anlægget Produktionen Arealerne Harmoni- og Arealkrav Landskabsbeskrivelse Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Natur Grundvand Overfladevand Landskab og Vejtransport Lugt- og støjbelastning Naboforhold Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativ til udvidelsen Alternative løsninger Bilag

40 VVM-redegørelse udarbejdet af Hobro og Omegns Landboforening 1 Ikke-teknisk resumé Jørgen Kjeldsen vil udvide sit kvæghold på ejendommen Grøndalsgaard, Ouevej 14, 9500 Hobro. Landbrugsbedriften er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Der er tale om en malkekvægsbesætning. Kvægbesætningen udvides fra 190 jerseykøer og 205 jersey-kvier til 400 køer og 400 kvier ligeledes af racen jersey. I forbindelse med udvidelsen skal der laves en kostald dels ved ombygning af en eksisterende hal og dels ved tilbygning til den eksisterende hal. Hallen anvendes i den nuværende drift til kvier. Den eksisterende kostald skal efter udvidelsen anvendes til kvier. Selve bedriftens anlæg er vurderet til 499 DE m.h.t. anlæggets placering og dimensioner samt anlæggets påvirkning af natur m.h.t. ammoniakfordampning fra stald og lager. Udvidelsen skal ske etapevis. Der er endnu ikke udbringningsarealer til de 499 DE. Der skal i første etape udvides til 430 DE. Efterhånden som der findes nye arealer til bedriften kan de først tages i anvendelse til udbringning af husdyrgødning når der er foretaget en VVM-screening af de konkrete arealer. Kvægholdet kan således først udvides yderligere når det er vurderet at udbringning på de nye arealer ikke vil øge påvirkningen af miljø og natur væsentligt. Husdyrgødningen vil efter udvidelsen forsat blive håndteret efter gældende regler og under hensyn til beboere i området. Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler vil være opfyldt ved et kvæghold på 430 DE. Der udvides først til 499 når harmoniregler og landbrugslovens arealkrav kan blive opfyldt. En stor del af udbringningsarealerne er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Trods forøgelsen af kvægholdet vil udvaskningen af nitrat fra rodzonen blive reduceret fra 69 mg nitrat/l til 60 mg nitrat/l for de arealer, der er beliggende i området med særlige drikkevandsinteresser. De øvrige arealer reduceres udvaskning af nitrat fra rodzonen fra 69 mg nitrat/l til 63 mg nitrat/l. Udbringningsarealerne afvander til Mariager Fjord. Der er derfor krav om at mængden af tilført fosfor til markerne skal være den samme mængde som der bortføres med planterne. Efter udvidelsen vil der være balance i fosforregnskabet for Grøndalsgaard. I den nye kostald anvendes nyeste teknologi inden for vandbesparende anlæg, idet der er lagt vægt på genanvendelse af vandet. Kostalden indrettes med staldsystemet fast drænet gul med skrabere. Dette staldsystem har en væsentlig mindre ammoniakfordampning end stalde med spaltegulve. Ammoniakdepositionen til naturarealer i området ved Grøndalsgaard vil efter udvidelsen stige med op til 0,4 kg/ha. Der vil være bedre dyrevelfærd i det ansøgte projekt end i den nuværende drift. Idet der skal anvendes en gulvtype, der er bedre for køernes klove. Desuden skal køerne og de større kvier fortsat være i løsdriftstald. 3

41 VVM-redegørelse udarbejdet af Hobro og Omegns Landboforening 2 Beskrivelse af anlægget 2.1 Produktionen (i) Besætning Den nuværende besætning på Grøndalsgaard, Ouevej 14, 9510 Arden er på 242 dyreenheder (DE) bestående af 190 Jersey køer og 205 Jersey kvier. Efter udvidelsen vil besætningen være på 499 DE bestående af 400 Jersey køer og 400 Jersey kvier. Udvidelsen foretages trinvis i takt med at der købes mere mælkekvote. Udvidelsen skal ske via egen tillæg af kvier og indkøb af dyr. I første omgang skal besætningen udvides til 430 DE bestående af 344 Jersey køer og 346 Jersey kvier. Husdyrart Malkekøer, Jersey Småkalve,jersey 0-6 mdr. Opdræt, Jersey 6-25 mdr. DE i alt på ejendommen 1. etape af Før udvidelse Efter udvidelse udvidelse Antal DE Antal DE Antal DE , , ,0 49 7, , , , , ,7 241,0 430,0 499,6 Tabel 2.1 Antal dyreenheder (DE) tilhørende Grøndalsgaard før og efter udvidelsen. (ii) Bygninger Bygningernes placering fremgår af situationsplanen på bilag 3. Før udvidelse I den nuværende drift er malkekøerne i en løsdriftsstald (bygning 5 og 6) med 182 sengebåse. Stalden er indrettet med spaltegulv på alle gangarealer og med dybe gyllekanaler under stalden (120 cm). Gyllekanalerne er forsynet med bagskyl. Stalden er naturligt ventileret med indtag i siderne og afkast gennem en åben kip. Malkestald med tilhørende servicerum er placeret i den nordlige ende af bygning 5. Kalvene i alderen 0-3 måneder er i udendørs kalvehytter, der er placeret lige syd for den nuværende kostald (bygning 5) direkte på jorden. Der er dybstrøelse i kalvehytterne. Kvierne i alderen 3-12 måneder er i en kviestald (bygning 8) med dybstrøelse. De ældste af kvierne er i en hal (bygning 10) med dybstrøelse. Bygning 10 er en råbygning på 1700 m 2, der blev opført i Denne bygning er forberedt til en senere indretning af kostald. Efter udvidelse 4