Regionplantillæg nr. 131 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 131 med VVM-redegørelse I/S Vester Jonstrup Hjørring kommune T E K N I K O G M I L J Ø Juni 2004

2 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 131 med VVM-redegørelse I/S Vester Jonstrup, Hjørring Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 8. juni Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, I/S Vester Jonstrup repræsenteret af Landbo- Nord og Hjørring Kommune. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af LandboNord på I/S Vester Jonstrups foranledning (del 2). Nordjyllands Amt blev i december 2001 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægproduktion på I/S Vester Jonstrup. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 356 DE (dyreenheder). Når en husdyrproduktion udvides til mere end 250 DE skal det forelægges såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse en Vurdering af Virkningerne på Miljøet. Projektet har i marts-april 2002 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der ingen bemærkninger til projektet. Amtsrådet vedtog den 13. januar 2004 at offentliggøre et forslag til tillæg til regionplanen. Forslaget har ligget til debat i 8 uger. I debatperioden var Hjørring Kommunes forslag til miljøgodkendelse også offentliggjort. Debatperioden løb til d. 31. marts Tillæg nr. 131 til regionplanen for Nordjyllands Amt blev vedtaget endeligt af amtsrådet den 8. juni Liste F fandt, at stigningen i ammoniakfordampningen ikke er acceptabel, og at udvaskningen på 49 mg nitrat pr. liter i rodzonen i nitratfølsomt indvindingsområde er i konflikt med Amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinet. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 131 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Landskab...9 Økologiske forbindelser...9 Beskyttede naturtyper...9 Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt...11 Kvælstof- og fosforberegninger...12 Grundvand...13 Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen...14 Afværgeforanstaltninger...14 Overfladevand...15 Kumulativ effekt...16 Kommentarer til projektet...19 Klagevejledning...21 Bilag 1a, b: Grundvandsforhold Bilag 2a, b, c: Naturforhold Bilag 3a, b: Husdyrtryk Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b, c: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 131 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen I/S Vester Jonstrup, Jonstrupvej 98, 9800 Hjørring (matr. nr. 2a Jonstrup By, Skt. Hans m.fl.) kan kvægproduktionen udvides, så den svarer til 356 DE (dyreenheder). Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hjørring Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Det er en forudsætning for regionplantillægget, at driften af arealerne overholder disse kriterier: Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealet i indvindingsopland til Sønderlev Vandværk (se kortbilag 1a) må ikke overstige 50 mg nitrat pr. l fra rodzonen. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Et 2,6 ha markareal der skråner stærkt ned mod Krustrup Bæk må ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning se bilag 2b. Det er en generel forudsætning for regionplantillægget, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen skal de ovenfor anførte forudsætninger indbygges i øvrigt som aftalt med Hjørring Kommune. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Landskab Husdyrbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som hhv. jordbrugsområde (74 %), regionalt jordbrugsområde (9 %), regionalt naturområde (9 %) og naturområde (8 %). Driftsbygninger, stalde og gødningslager ligger i jordbrugsområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Dele af husdyrbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser. Det er arealer i våd forbindelse langs Liver Å, vandhulsforbindelse ved Sønderlev, tør forbindelse ved Skallerup Klit og våd forbindelse i Måstrup Mose (regionplankort nr. 7). De udpegede økologiske forbindelser skal sikre spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede områder rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem natur ønskes. En stor del af husdyrbrugets arealer i de økologiske forbindelser anvendes til græs. Arealerne i vandhulsforbindelsen ved Sønderlev anvendes dog overvejende til andre markafgrøder. Markarealerne her grænser op til et enkelt tilgroet vandhul. Det vurderes ikke, at udvidelsen af husdyrbruget indebærer indgreb eller driftsændringer på udbringnings- og græsningsarealer til skade for arealernes funktion som økologisk forbindelse. Husdyrbruget vil med fortsat afgræsning og slæt bidrage til opretholdelse af ønsket tilstand af arealer indenfor de økologiske forbindelser. Beskyttede naturtyper På husdyrbruget er registreret beskyttede naturtyper (bilag 2). Det er en del små overdrev, kulturenge, naturenge og moser, der ligger som bræmmer ved vandløb. De beskyttede småarealer anvendes til græsning, slæt eller ligger brak. Husdyrbruget omfatter tillige lidt større sammenhængende overdrevs- og engarealer i Skallerup Klit, Måstrup Mose og Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Sankt Knuds by. De beskyttede arealer her anvendes til græsning eller slæt. Naturengene, overdrevene og moserne må ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. Gødskning med handelsgødning må i øvrigt kun ske, såfremt og i det omfang, det var praksis ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i Kulturenge må gødskes i den form og det omfang, det var praksis ved lovens ikrafttræden. Nogle af husdyrbrugets kulturenge er medregnet i projektet som udbringningsarealer. Kulturengene i Måstrup Mose anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning. Husdyrbrugets udbringningsarealer grænser en del steder op til beskyttede naturtyper. Det er væsentligst op til små overdrev, kulturenge, naturenge, moser og et enkelt vandhul på brugets egne arealer såvel som på naboejendomme. Området indenfor en radius af 3 km omkring driftsbygningerne er et intensivt jordbrugsområde, der rummer relativt få og små arealer med beskyttede naturtyper. De ligger stort set alle som smalle bræmmer af eng, mose og overdrev langs vandløb. De beskyttede naturtyper langs vandløbene vurderes generelt ikke at være særligt sårbare. Området rummer endvidere en del spredtliggende vandhuller. Ca. 3 km mod nordvest ligger nærmeste del af Skallerup Klit med biologisk meget værdifulde og kvælstoffølsomme overdrev og klitheder. Husdyrbrugets arealer grænser på ca. 7 km op til 3-beskyttede vandløb. Det er væsentligst Liver Å, Vellingshøj Bæk, Krustrup Bæk m.fl. tilløb til Liver Å. Omtrent halvdelen af de tilgrænsende arealer er udbringningsarealer, resten beskyttede naturtyper, brak eller MVJ-aftalejord (langs Krustrup Bæk). Stort set alle vandløb der grænser op til brugets arealer er efter vandløbslovens bestemmelser omgivet af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer. 2,6 ha markjord ved Krustrup Bæk (bilag 2b) vurderes at rumme skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning til skade for vandløb og vandmiljø. Det pågældende areal kan efter amtets administrationsgrundlag derfor ikke indgå i projektet som udbringningsareal. Udvidelsen vurderes generelt ikke at indebære ændring af markdrift, der forringer aktuel tilstand af tilgrænsende beskyttede naturtyper og vandløb. Ammoniakfordampningen fra stalde og gylletanke er ved udvidelsen beregnet at stige fra kg N/år (2.721 kg NH3/år) til kg N/år (3.856 kg NH3/år). Ammoniakfordampningen fra udbringningsarealerne er ikke beregnet, men vurderes ikke at stige, snarere tværtimod. Det tilskrives, at projektet kun menes at omfatte arealer, der hidtil har fået husdyrgødning. Beregning af husdyrbrugets samlede og reelle kumulative bidrag til luftbåren N-belastning af områdets natur, som følge af udvidelsen, fordrer oplysninger om strukturudviklingen i området. Ved de fortsatte sammenlægninger af landbrug forsvinder punktkilder til ammoniakfordampning. Den konkrete udvidelse bidrager i ukendt omfang til denne strukturudvikling. Den reelle ændring af ammoniakfordampningen som følge af udvidelsen kan ikke opgøres på det foreliggende grundlag. På tre udvalgte overdrev nærmest driftsbygningerne er ammoniakbidrag 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug herfra beregnet at medføre stigning i luftbåren N-belastning fra aktuelle 0,19 1,13 kg N/ha/år til 0,26 1,60 kg N/ha/år. Bilag 5. Den største stigning er 0,39 kg N/ha/år på et overdrev ca. 400 m vest for driftsbygningerne. Baggrundsbelastningen i Hjørring kommune er ifølge DMU 19,3 kg N/ha/år. Overdrevet vurderes gødningspåvirket, afgræsset og ikke sårbar for den beregnede stigning i N-belastning. Husdyrbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af øvrige beskyttede naturtyper i nærområdet vurderes at være beskedent og stort set uændret som følge af udvidelsen. Udvidelsen har derfor ingen målbare konsekvenser for aktuel tilstand. Husdyrbruget bidrager ved afgræsning og slæt til opretholdelse af beskyttede kulturenge og overdrevsarealer flere steder langs områdets vandløb. Der er ingen skove i nærområdet. Arealanvendelse og ammoniakfordampning efter udvidelsen vurderes samlet ikke at øge påvirkningen af beskyttede naturtyper og skove i området. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af husdyrbrugets arealer ligger indenfor eller i umiddelbar nærhed af internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmest ligger EFhabitatområde nr. 6, Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å s udløb. Habitatområdet ligger 4,3 km fra husdyrbrugets driftsbygninger og 1,6 km fra nærmeste udbringningsareal (bilag 4.a.). Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er klit- og kystnaturtyper samt sommerfuglen Hedepletvinge og orkideen Mygblomst. Næstnærmest ligger EFhabitatområde nr. 7 i afstand af 8,5 km fra driftsbygningerne og 3,8 km fra nærmeste udbringningsareal. Udpegningsgrundlaget for de to habitatområder fremgår af bilag 4.b. Da husdyrbruget ikke omfatter arealer indenfor internationale naturbeskyttelsesområder vurderes ammoniakfordampning umiddelbart at være eneste potentielle påvirkning af de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder. Ammoniakfordampningen fra husdyrbrugets stalde og gylletanke er beregnet og vurderes ikke at ville medføre nogen målbar stigning i deposition på naturtyper i de nævnte internationale naturbeskyttelses-områder. Ammoniakdeposition aftager eksponentielt med afstand fra punktkilden. På grund af afstandene og den moderate stigning i emission vurderes det derfor ikke relevant at beregne deposition af ammoniak fra husdyrbrugets stalde og gylletanke på nærmestliggende internationale naturbeskyttelsesområder. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, skimmelflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø, strandtudse og bæklampret. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Det tilskrives, at ammoniakbelastningen af områdets natur ikke stiger målbart, at husdyrbruget i et vist omfang bidrager til at opretholde vedvarende græsningsarealer samt at markerne rummer ganske få småbiotoper, der kun i begrænset omfang vurderes at kunne være levested for de nævnte arter af padder og krybdyr. Markernes og småbiotopernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, padder og krybdyr vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs Liver Å og tilløb, til skade for odder og bæklampret. Områdets bilag IV-arter markfirben, spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse vurderes væsentligst knyttet til beskyttede naturtyper og eventuelt græsmarker udenfor kvægbrugets marker. Markdriften på husdyrbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På og i nærområdet omkring husdyrbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste. Liden Blærerod optaget på den regionale rødliste forekommer dog nær husdyrbrugets arealer i Måstrup Mose. Arealerne her anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning. Arealanvendelsen her vurderes ikke at forringe tilstanden af det nærliggende voksested for Liden Blærerod. Kvælstof- og fosforberegninger Efter anvisning fra Nordjyllands Amt anvendes modellen N-LES (SimIIIb) til beregning af kvælstofudvaskningen. Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. Der er udarbejdet beregninger for kvælstofudvaskningen fra henholdsvis ejede arealer i omdrift, arealer omfattet af gylleaftaler og arealer med vedvarende græs henholdsvis med og uden udbringning af husdyrgødning. Derudover er der foretaget en særskilt beregning for udbringningsarealet i nitratfølsomt indvindingsområde, der også er indvindingsopland til Sønderlev Vandværk. I eftersituationen er husdyrtrykket 1,7 DE pr. ha for ejede arealer og 1,4 DE pr. ha for aftalearealerne. Aftalearealerne dyrkes primært med korn til modenhed og raps. Efter udvidelsen er der en beregnet udvaskning på 56 kg kvælstof pr ha fra aftalearealerne. Idet der inddrages mere jord i eftersituationen (herunder aftalearealer) sker der en lille reduktion i tilførslen af husdyrgødning til de ejede arealer. Før udvidelsen udbringes der ifølge beregningerne i gennemsnit 159 kg kvælstof i form af husdyrgødning pr. ha. Efter udvidelsen er dette ifølge beregningerne reduceret til en gennemsnitlig tilførsel på 140 kg kvælstof i form af husdyrgødning pr. ha. Sammensætningen af husdyrgødningen ændres i retning af en større andel gylle og en mindre andel af dybstrøelse. Dette medfører, at udnyttelsesprocenten stiger fra 61 % til 70 %. Samtidig sker der omlægning i sædskiftet, idet arealet med majs og korn til helsæd øges, mens arealet med korn til modenhed og raps reduceres. 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Reduktionen i tilførslen af husdyrgødning er sammen med den højere udnyttelsesprocent og ændringerne i sædskiftet årsagen til den beregnede reduktion i udvaskningen fra 56 kg N/ha til 51 kg N/ha fra de ejede arealer. Beregningerne for udbringningsarealet i indvindingsopland til Sønderlev Vandværk, der også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, viser en udvaskning på 49 mg nitrat pr. liter fra rodzonen. Arealet dyrkes overvejende med vintersæd. Efter udvidelsen udbringes husdyrgødning svarende til ca. 1,3 DE pr. ha i de arealer, der ligger i indvindingsopland til Sønderlev Vandværk. Fosforberegningerne Ifølge beregningerne sker der en reduktion i fosforbalancen efter udvidelsen. I førsituationen tilføres der således ca. 20 kg fosfor mere pr. ha i form af gødning end der bortføres igen med afgrøderne. I eftersituationen er dette overskud reduceret til ca. 7 kg fosfor pr. ha. Både før og efter udvidelsen importeres der fosfor i handelsgødning som startgødning til majsmarkerne. Ændringer i sædskiftet i retning af mere grovfoder øger bortførslen af fosfor fra 19 til 22 kg fosfor pr. ha i gennemsnit fra de ejede arealer. Den primære årsag til reduktionen i fosforoverskuddet er dog, at der er mere udbringningsareal i eftersituationen hvilket reducerer husdyrtrykket og dermed tilførslen af fosfor med husdyrgødning. Grundvand Regionplan generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevands- Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug boringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen Ansøger har arealer i områder med nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsopland til Sønderlev Vandværk. Af amtsrådets beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at praksis for indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser vil være, at den vejledende grænseværdi højest må være 60 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen (kan dog fraviges i visse tilfælde). I vandindvindingsområder i nitratfølsomme områder, hvor boringerne viser et højt indhold af nitrat eller hvor drikkevandets indhold af nitrat har en stigende tendens er grænseværdien højest 50 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i forhold til den tidligere anvendelse. Ansøger har arealer i områder med drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen, dog kan der være særlige geologiske forhold, der indikere yderligere overvejelser. Ansøger har arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen. Sammenholdes ovenstående oplysninger fra redegørelsen med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinier 6.1.5, og vurderes det: - at der er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder, således at udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit er maks. 50 mg nitrat/l. Dette begrundes med, at den geologiske vurdering peger på, at der kun er nogen beskyttelse af det nedre, primære magasin, samt at beskyttelsen af det øvre magasin vurderes at være ringe. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning i forhold til den tidligere arealanvendelse. - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Afværgeforanstaltninger Der stilles krav til afværgeforanstaltninger til den ansøgte udvidelse, så nitratudvaskningen fra arealerne i indvindingsopland til Sønderlev Vandværk, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, i gennemsnit 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug ikke må overstige 50 mg/l. Det er således en forudsætning for regionplantillægget, at der i Hjørring Kommunes miljøgodkendelse optages vilkår om: - Ansøger skal løbende kunne dokumentere, at nitratudvaskningen fra rodzonen fra arealet i indvindingsopland til Sønderlev Vandværk, der ligeledes er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, i gennemsnit ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter. Dokumentationen for udvaskningen fra rodzonen skal første gang udarbejdes på baggrund af og samtidig med mark- og gødningsplan for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Herefter skal ny beregning foretages og indsendes til kommunen, hver gang der sker ændringer i mark- og gødningsplanen. - Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen skal beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Såfremt der fremkommer en nyere og bedre beregningsmodel, skal denne, på kommunens foranledning, benyttes. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Skagerrak og for to markers vedkommende i oplandet til Kattegat. Det sydlige hjørne af to marker (ialt ca. 0,5 ha) ligger i oplandet til Nørlev Sø. Arealerne ved Skagerrak ligger i oplande til vandløbene Moseåen, som er den øvre ende af Tversted Å, Liver Å samt tilløbene Vellingshøj Bæk, Krustrup Bæk, Tilløb til Liver Å ved Bøgelund, Villerup Bæk, Lundergårds Bæk og Sursig Bæk. Arealerne ved Kattegat ligger i oplandet til Tilløb til Nors Å. Nedstrøms arealerne er Moseåen i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i Nedstrøms arealerne er Liver Å, Vellingshøj Bæk og Krustrup Bæk i regionplanen målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i 2000 i de to førstnævnte vandløb, men ikke i det sidste. Nedstrøms arealerne er Tilløb til Liver Å ved Bøgelund, Villerup Bæk, Lundergårds Bæk og Sursig Bæk i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i 2000 i de tre sidstnævnte vandløb, men ikke i det første. Nedstrøms arealerne er Tilløb til Nors Å i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i ,6 ha markjord ved Krustrup Bæk (bilag 2b) vurderes at rumme skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning til skade for vandløb og vandmiljø. Det pågældende areal kan efter amtets administrationsgrundlag derfor ikke indgå i projektet Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug som udbringningsareal. Efter udtagning af dette areal vurderes det, at der ikke er flere stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Skagerrak er i amtets regionplan målsat som hhv. basismålsætning og badevand med skærpet målsætning. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning. Det er vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen gennemsnitlig ligger på 55 kg N/ha i førsituationen og 52 kg N/ha i eftersituationen fra arealerne som helhed (både ejede og aftalearealer). Kvælstofbelastningen af Skagerrak fra virksomheden er beregnet til ca. 2,2 ton N/år før og ca. 4,2 ton N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb falder fra ca. 17 kg N/ha før til ca. 16 kg N/ha efter udvidelsen. Der er et fosforoverskud på udbringningsarealerne i før-situationen på 20 kg P/ha. I efter-situationen reduceres det til et overskud på 7 kg P/ha. Arealbelastningen af både kvælstof og fosfor falder i efter-situationen og det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag for udvidelser af husdyrbrug og regionplan Kumulativ effekt Bilag 3 illustrerer husdyrtrykket i området omkring I/S Vester Jonstrup. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling / udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen vil det imidlertid med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til overfladevand og grundvand. Det må ventes, at der i regionplanen sættes specifikke mål for den ac- 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug ceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag (senest revideret april 2003) danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Der er ikke kommet bemærkninger til projektet i idéfasen eller debatfasen. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2004

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

22

23

24

25

26

27

28

29

30 7 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint 1230 Klinter eller klipper ved kysten 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2160 Kystklitter med havtorn 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: AH/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1355 Odder (Lutra lutra) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: AH/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32

33 Del 2 VVM-redegørelse

34 VVM-redegørelse for "I/S Vester Jonstrup Udvidet kvæg- og svineproduktion Hjørring Kommune

35 Forord _ Amtet blev i december 2001, i første omgang, anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende produktion til 330 dyreenheder (DE) på ejendommen, Vester Jonstrup, Jonstrupvej 98, 9800 Hjørring, Hjørring Kommune. Ejendommen er i april 2002 indgået i et I/S med medarbejder Henrik Sørensen, som har købt en naboejendom med kvæg ca. 3 km syd for V. Jonstrup. Efter et møde med amtet i efteråret 2002, blev det besluttet at ansøge om en ekstra udvidelse på V. Jonstrup op til 356 DE. Lene og Peter Nielsen har bopæl på ejendommen. I efteråret 2003 er der lavet enkelte tilretninger til projektet, herunder en revideret udgave af den geologiske beskrivelse fra Niras, og dertil nye udvaskningsberegninger. Desuden er der taget højde for skrånende arealer mod vandløb, som ikke må tilføres husdyrgødning. Redegørelsen er udarbejdet af planteavlskonsulent Lars Bæksted Jørgensen og miljøtekniker Elin Jensen, Landbo- Nord, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev, tlf Desuden har NIRAS - Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S bidraget med den geologiske beskrivelse i afsnittet om grundvand. LandboNord den 16. oktober VVM-redegørelse for husdyrbrug 2/36

36 _ Indhold 1. Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Vurdering af bedriften, miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Alternative løsninger og 0-alternativet Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget...26 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Afstand til naboer 1: Bilag 2: Situationsplan 1:500 Bilag 3: Transportveje, herunder for husdyrgødning 1: Appendiks 1-6 VVM-redegørelse for husdyrbrug 3/36

37 Resumé 1. Ikke-teknisk resumé Ejendommen V. Jonstrup, Jonstrupvej 98, 9800 Hjørring ved gdr. Peter Nielsen, søgte i december 2001 Nordjyllands Amt og Hjørring kommune om tilladelse til at udvide husdyrproduktionen. Udvidelsen vil kunne realiseres i eksisterende bygninger. Vester Jonstrup er pr. 1. april 2002 indgået i I/S V. Jonstrup. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 250 dyreenheder (DE) er udvidelsen forpligtet af reglerne for VVM. Amtet skal i denne forbindelse udarbejde et tillæg til regionplanen for anlægget. I tillægget findes en redegørelse som beskriver Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM). Projektets godkendelse sker i tæt samarbejde mellem LandboNord, Nordjyllands Amt, Hjørring kommune og I/S V. Jonstrup. Udarbejdelsen af selve redegørelsen er foretaget af LandboNord. Vurderingen foretages af Nordjyllands Amt, og miljøgodkendelsen udarbejdes af Hjørring kommune. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse samt konsekvensberegninger af udvidelsen på I/S V. Jonstrup Spørgsmål og kommentarer er altid velkomne, og kan rettes til LandboNord tlf V. Jonstrup har en godkendelse til en produktion på 85 årskøer med årsopdræt 0-28 mdr. samt en produktion af 42 slagtekalve indtil 450 kg. Dertil kommer en produktion på 3000 slagtesvin. Denne produktion - svarende til 249 dyreenheder (DE) ( beregnet efter den gamle husdyrgødningsbekendtgørelse) - ønskes udvidet til 180 årskøer inkl. opdræt 0-6 mdr. og mdr produceret slagtekalve indtil 50 kg. samt producerede slagtesvin kg, svarende til 356 DE. Virksomheden er indstillet på, i videst muligt omfang, at begrænse de påvirkninger, som ejendommens produktion kunne tænkes at have på natur, miljø, landskab og naboer til ejendommen og dens udbringningsarealer. I/S V. Jonstrup ligger ca. 2,5 km vest for Hjørring i Hjørring kommune. Hovedparten af bedriftens ca. 230 ha ligger i opland til Vesterhavet. En mindre del af bedriftens arealer ligger i områder der i henhold til regionplanen er udlagt til jordbrugsområde og område med drikkevandsinteresser. En del af udbringningsarealerne ligger i forbindelse med større vandløb. Udbringning af husdyrgødning foretages ved udlægning med slæbeslanger eller nedfælder, som giver mindre gener for naboer og bedre udnyttelse af husdyrgødningen. For udbringningsarealerne VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/36

38 Resumé er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der ikke vil være en øget udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen. I sædskiftet på det nitratfølsomme indvindingsområde er udvaskningen reduceret til et acceptabelt niveau. Der er udarbejdet en beregning af ammoniakfordampningen fra bedriften. Fordampning giver ikke anledning til nogen nævneværdig forringelse af naturarealer i området. Den nærmeste ejendom til V. Jonstrup er beliggende 460 m væk og ellers ligger de nærmeste ejendommene i en afstand af ca m bilag 1. På baggrund af afstanden vil udvidelsen ikke medføre en væsentlig ændring af støj-, lugt- og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Den øgede transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen vil ligeledes ikke være til væsentlig gene. Alternativer til udvidelsen på I/S V. Jonstrup kunne være: Ensidig produktion af kvæg eller svin Udvidelse på anden ejendom Opkøb af anden ejendom med produktion Målsætningen for ejendommen er at skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed, som også på længere sigt er overlevelsesdygtig. Derfor er en udvidelse nødvendig for at bedriften kan give et tilfredsstillende økonomisk afkast. Mulighederne for at omlægge produktionen til en anden produktionsform, er ikke et økonomisk muligt alternativ på nuværende tidspunkt, da udvidelsen kan foregå i eksisterende bygninger, og eksisterende malkerobotter har kapacitet til den ansøgte udvidelse. VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/36

39 Beskrivelse 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning V. Jonstrup ligger ca. 2,5 km nordvest for Hjørring i Hjørring kommune. Ejendommen er beliggende i et delvis fladt og åbent landbrugspræget landskab med en del vandløb. Nordvest for ejendommen ligger Vesterhavet i en afstand af ca. 6 km. Området er spredt bebygget, hovedsagligt med kvægejendomme. Ejendommens arealer afvander til flere forskellige åer, som munder ud i Vesterhavet. Til bedriften hører ca. 230 ha dyrket jord, heraf ca. 111 ha til V. Jonstrup. Nærmeste beboelser til ejendommen ligger ca. 460 m borte, stik øst for V. Jonstrup. Nærmeste tættere bebyggelse er Hjørring og ca. 3 km vest for ejendommen ligger Sønderlev. Ejendommens byggemasse består i hovedtræk af et nyere stuehus og staldbygninger bestående af foderlade, kvægstalde dels den gamle kostald der delvis er ombygget til opdræt på dybstrøelse og dels en ny løsdriftsstald (opført i 2001), samt en slagtesvinestald - bilag Husdyrhold og produktion V. Jonstrup er godkendt til 249 DE og er i april 2002 indgået i et I/S med en medarbejder, som har købt en naboejendom med kvæg ca. 3 km syd for ejendommen. I/S samarbejdet har betydet, at malkekvægsbesætningen er samlet i den nye stald på V. Jonstrup samt tilhørende opdræt indtil 6 måneder efter fødsel. Herefter anbringes ungdyrene på ejendommen i Sdr. Harritslev, for igen at opholde sig på V. Jonstrup fra 18 måneder til kælvning. I dag er der således ca. 150 malkekøer med tilhørende opdræt fra 0-6 måneder og igen fra måneder. Derudover produceres ca. 75 tyrekalve indtil ca. 50 kg s afgangsvægt. I slagtesvinestalden produceres årligt 3000 dyr. Den ansøgte udvidelse betyder, at besætningen på ejendommen bliver på 180 malkekøer med tilhørende opdræt i samme aldersgruppe som nu, og en produktion på 90 tyrekalve med en afgangsvægt på ca. 50 kg. Desuden forventes VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/36

40 Beskrivelse en stigende produktionseffektivitet i slagtesvinestalden, så der kan produceres 3600 stk. årligt. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Forbrug Vand Bedriften er tilsluttet kommunalt vandværk, som forsyner både beboelse og besætning. Det er anslået, at det årlige vandforbrug stiger fra ca m 3 til m 3 efter udvidelsen af besætningen. Der anvendes ca. 170 m 3 til private formål. Energi Der forventes ikke en stigning af energiforbruget, da der ikke er varme i stalden. Til opvarmning af beboelse anvendes olie og varmegenindvinding fra stald. Der påtænkes udbygning af varmegenindvindingsanlægget således at olieforbruget kan begrænses. Strømforbruget årligt er ca Kwh og der forventes kun en mindre stigning. Energiforbruget til maskiner er ca liter dieselolie årligt, og forventes at være uændret. Foderstoffer Der anvendes primært grovfoder dyrket på egen bedrift - efter udvidelsen øges grovfoder arealet med ca. 80 ha svarende til en 15% s forøgelse i forhold til det samlede areal. Hertil kommer indkøbt foder VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/36

41 Beskrivelse Handelsgødning Der indkøbes kun fosfor eller kali i form af handelsgødning, som startgødning til majsmarkene og NPK gødning til de arealer der ikke modtager husdyrgødning. Der er hidtil ikke arbejdet med specielle tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne, men fodring vil ændres i takt med ny viden på området. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel sker i dag ved nedfældning og med slæbeslanger om foråret i voksende afgrøder. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om ugentligt besøg i kvægbesætningen og et månedlig besøg i svinebesætningen. Besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, selvom der bliver ændret på sædskiftet. Der er gennem tiden, bl.a. taget følgende tiltag for at minimere forbruget. I vækstsæsonen besøges ejendommen af planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Afkast Gylleopbevaring og udbringning samt opbevarelse og udbringning af dybstrøelse Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstoftab til omgivelserne. Eksempelvis kontrolleres gyllebeholderens flydelag, og der suppleres efter behov med halm. På bedriften er der en opbevaringskapacitet på m 3 fordelt på 4 gyllebeholdere, fortanke og gyllekanaler i staldene. Kun en ældre gylletank fra 1964 er nedgravet (overdækket), men på de øvrige er der etableret flydelag ved hjælp af halm/naturligt flydelag. VVM-redegørelse for husdyrbrug 8/36

42 Beskrivelse Efter udvidelsen til 356 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på godt ton gylle, som efter ekstra tilledning og fradrag for afgræsning bliver på tons gylle. Forudsat en kontinuerlige produktion, svarer denne produktion til 10 mdr. opbevaringskapacitet ved den nuværende kapacitet på 4700 m 3. Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan derfor overholdes med den eksisterende opbevaringskapacitet, herunder reglen om minimum 6 måneders opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2. Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 604 af 15. juli 2002.) Al gyllen udbringes ved nedfældning og med slæbeslanger. Der er en mindre årlig produktion på 209 tons dybstrøelse, som til dels opbevares i markstak. Dybstrøelsen udbringes hvert forår umiddelbart før vækstsæsonen. Transportveje mellem arealerne, herunder transport af husdyrgødning er vist i bilag 3. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår primært med slæbeslanger/nedfældning, og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Der er naturlig ventilationssystem i ny og gammel kostald, medens der er mekanisk undertryks ventilation i kalvestald. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstoffen eller kommunal afleveringsordning. Affald Der er uge renovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Medicinrester, kanyler m.m. afleveres til dyrlægen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 9/36

43 Beskrivelse Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002). Spildevand fra beboelsen føres til trikstank med nedsivningsanlæg. Vejtransport I tabel 2.2 er transporter i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Mængde pr. år Før udvidelse Efter Udvidelse Kapacitet pr. læs Antal transporter / år Før udvidelse Efter udvidelse Levende dyr smågrise 3000 stk stk. 800/ Slagtesvin 3000 stk stk. 200/ Køer 60 stk. 70 stk. Ca. 3/gang Tyre 42 stk. 90 stk Opdræt 6 mdr. 90 stk. 10 stk. 9 Opdræt 18 mdr. 90 stk. 10 stk. 9 Døde dyr, 4 % svin 120 stk. 140 stk. Ca. 3/gang Døde dyr kreaturer 4 pr. år 4-5 pr. år 4 5 Indkøbte foderstoffer 662 t 1020 t 18 t Eget korn 47 t 47 t 5 t Gylle (maskinstation) 2000 t 3136 t 18 t Gylle (egen gyllevogn) 2500 t 2500 t 12 t Tankbil, mælk 1120 t 1500 t Tabel 2.2: Transporten for ejendommen. Antal kørte ture er 2 x det angivne. Støj Støjkilder på ejendommen er den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, når dybstrøelsesstalde tømmes og når der spredes gylle og dybstrøelse på markerne. VVM-redegørelse for husdyrbrug 10/36

44 Beskrivelse De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 11/36

45 Arealkrav 3. Arealkrav og Harmoniregler 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre - 1,7 DE pr. ha. pr. år for kvægbesætningen og højest 1,4 DE pr. ha pr. år for svinebesætningen, hvilket svarer til et harmoniareal på 221,9 ha ved 355,7 DE (ca. 1,6 DE/ha). Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til den samlede bedrift dyrkes godt 230 ha, hvoraf 191 ha kan benyttes til udbringning af husdyrgødning. Slagtesvinebesætningen på Søndermøllevej 136 og opdrættet på ejendommen i Sdr. Harritslev medfører desuden et arealfradrag. Efter fradrag af ejerkrav for disse ejendomme, er der knap179 ha tilbage til udbringning af husdyrgødning. Til bedriften disponeres der også over afgræsningsarealer på godt 19 ha, hvor husdyrgødning ikke må udbringes appendiks 1, lilla farve. På disse arealer fradrages max. 0,7 DE/ha, hvilket i alt giver 13,5 DE. Derudover er der aftale om afsætning af husdyrgødning til to naboer med højest 1,4 DE pr. ha, på henholdsvis 31 DE (svarende til 22,14 ha) og 18,4 DE (svarende til 13,4 ha), altså i alt 35,3 ha til udbringning af husdyrgødning - appendiks 1. Efter fradrag for afgræsning bliver den korrigerede udvidelse på 342 DE, svarende til et harmoniareal på 213 ha (ca. 1,6 DE/ha). Heraf er der på bedriften 179 ha, og derudover aftaler om afsætning af husdyrgødning på godt 35 ha, hvilket i alt giver 214 ha med udbringningsarealer. Ejendommen har udbringningsarealer svarende til lovkravet. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For pro- VVM-redegørelse for husdyrbrug 12/36

46 Arealkrav duktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. Arealkravet til ejendommens besætning er 128,9 ha ved 1,6 DE/ha og det reducerede arealkrav er på 86,3 ha. Ejendommens arealtilliggender kommer dels fra Jonstrupvej 98 og dels fra Skallerupvej 105 A samt Skallerupvej 40. Arealerne fra de to sidstnævnte adresser er lagt til V. Jonstrup. Til V. Jonstrup er der herefter 92,3 ha ejede udbringningsarealer. Der er således tilstrækkelig arealer på V. Jonstrup til at dække det reducerede arealkrav. Udover V. Jonstrup ejer og samdriver Peter Nielsen også Skallerupvej 110 med 13,0 ha udbringningsareal, samt Villerupvej 177 A med 18,3 ha i alt 123,6 ha. Desforuden ejes og samdrives arealerne i Sdr. Harrritslev via I/S samarbejdet. Her er der, efter fradrag af ejer- /arealkrav for besætningen, yderligere13,9 ha udbringningsarealer. Der ejes og disponeres i I/S Vester Jonstrups regi, således over 137,5 ha til at dække arealkravet - appendiks 2. VVM-redegørelse for husdyrbrug 13/36

47 Vurdering 4. Vurdering af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Det fremgår af Regionplan 2001, at Amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplanen 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Beliggenhed En stor del af ejendommens arealer ligger i tilknytning til bygningerne, men derudover disponeres der over arealer i en radius af ca. 5 km fra bygningerne, samt ca. 6 ha græsareal ved Måstrup, som ligger ca. 23 km i nord/østlig retning. VVM-redegørelse for husdyrbrug 14/36

48 Vurdering De arealer der ligger langt fra ejendommen, har et sædskifte der kræver mindre kørsel, herunder primært afgræsning. Udbringningsarealerne udgør 180 ha, heraf ca. 64 ha med vedvarende græs til slet og afgræsning. Der er ca.19 ha græs, som ikke må anvendes til udbringning af husdyrgødning. Jordboniteten er hovedsagelig JB 4. Vandindvinding Alle markerne ligger i områder med drikkevandsinteresser og begrænset drikkevandsinteresser, hvor der skal ske en generel beskyttelse af grundvandet i forhold til de generelle regler på området. Kun en meget lille del af udbringningsarealerne - området ved Villerup - er også udpeget som nitrat følsomt indvindingsområde. Geologisk vurdering I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand; områder med begrænset drikkevandsinteresser; områder med drikkevandsinteresser og områder med særlig drikkevandsinteresser, der hver fastlægger de overordnede interesser i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. Desuden er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser og udlagt indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige grundvandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvand prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. P. Nielsens marker ligger spredt over et større område i henholdsvis Hjørring- og Løkken-Vrå Kommune. Det er kun marken ved Sønderlev i Hjørring Kommune der er beliggende i et indvindingsopland for et alment vandværk. Alle markerne ligger i områder med almindelige drikkevandsinteresser /4/. I ingen af kommunerne er der planer om at etablere nye vandforsyningsboringer i nærheden af P. Nielsens marker /1 og 2/. Der er således kun marken ved Sønderlev denne beskrivelse af den naturlige beskyttelse samt vandindvinding og grundvandets strømning i området omhandler - appendiks 3 referencer / Niras. VVM-redegørelse for husdyrbrug 15/36

49 Vurdering Naturlig beskyttelse En del af indvindingsoplandet for Sønderlev Vandværk ligger på P. Nielsens mark, der er beliggende ca. 2 km sydvest for Sønderlev. Marken ligger desuden delvis inden for den hygiejniske zone på 300 m for indvindingsboringen til vandværket /4/. I det følgende beskrives geologiske og hydrogeologiske forhold ved området omkring indvindingsoplandet til ovennævnte vandværk med henblik på en vurdering af den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen. Sønderlev ligger i et område hvor der både forekommer aflejringer bestående af hævet havbund samt øer af morænelandskab fra sidste istid med overvejende sandbund /3/. Ifølge Jordartskortet forekommer der på marken under muldlaget 3 forskellige typer sandlag /4/: Senglacialt saltvandssand afsat i Yoldiahavet forekommer i den nordøstlige del af marken, mens der forekommer postglacialt ferskvandssand ned mod bækken i den sydlige del af marken, samt postglacialt flyvesand i den nordvestlige del af marken. Ifølge Jordklassifikationen består overjorden på marken hovedsageligt af finsandet jord, men i yderkanten af marken mod øst forekommer lerblandet sandjord /5/. Boringsoplysninger fra området viser, at der forekommer vekslende lag bestående af sand og ler. I området forekommer dels et øvre og et nedre primært grundvandsmagasin. Siden 2001 har Sønderlev Vandværk udelukkende indvundet fra det nedre magasin (DGU nr ). I indvindingsboringen, der er beliggende umiddelbart syd for marken, er der truffet både et øvre sekundært og et nedre primært magasin. Det øvre magasin udgøres af flere mindre sandlag i intervallet ca m.u.t og det nedre magasin forekommer i sandlag i intervallet 45 til 59 m.u.t. Over det øvre magasin forekommer ved de tidligere indvindingsboringer (DGU-nr og 5.518) en samlet lertykkelse på ca. 3 m /4/. Over det nedre primære magasin forekommer der i indvindingsboring (DGU-nr ) en samlet lertykkelse på ca. 28 m /4/. På baggrund af geofysisk kortlægning /6 og 7/ vurderes det, at de øvre lerlag ikke er sammenhængende og derfor kun lokalt yder en vis beskyttelse af det øvre magasin. Udbredelsen af lerlaget, der forekommer mellem det øvre og nedre magasin er ikke kendt, men det tykke lerlag fundet i DGU-nr genfindes ikke i de geofysiske målinger /11/. Det nedre magasin er benævnt spændt, hvilket tyder på en vis udbredelse af lerlaget /4/. Ved renpumpningen af DGU-nr er der målt en stor sænkning. Sammenholdt med at grundvandsspejlet i det dybe magasin er lavere end i det øvre magasin, kan det ikke udelukkes, at der sker en transport fra det øvre til det nedre magasin /12/. VVM-redegørelse for husdyrbrug 16/36

50 Vurdering Vandanalyser af bla. kaliumpermanganatindholdet og farvebedømmelse tyder på et indesluttet magasin med ringe udskiftning /12/. Der er således indikatorer på såvel god og dårlig grundvandsbeskyttelse af det nedre primære magasin overfor nitrat /8/, hvorfor det foreslås, at beskyttelsen klassificeres som nogen beskyttelse. På baggrund af den sporadiske udbredelse af det øvre lerlag og nitratindholdet vurderes det, at grundvandsbeskyttelsen for det øvre magasin er ringe /8/. Vandindvinding og grundvandets strømning Grundvandsstrømningen i det primære grundvandsmagasin ved marken er østlig i retning af den nordligste indvindingsboring for Sønderlev Vandværk /9/. Marken ligger i et område med almindelige drikkevandsintereser /4/. Den del af marken der ligger i indvindingsoplandet for Sønderlev Vandværk er udlagt som nitratfølsomt område /10/. Sønderlev Vandværk Indvindingsoplandet for Sønderlev Vandværk er hovedsageligt dækket af landbrugsarealer /10/. Den nordlige del af indvindingsoplandet er dækket af P. Nielsens mark. Sønderlev Vandværk har siden 2001 udelukkende indvundet drikkevand fra det nedre magasin /11/. Filtersætningen i indvindingsboring DGU nr er placeret i intervallet 46 til 58 m.u.t. Grundvandspotentialet er pejlet til kote 21 m DNN svarende til 4 m.u.t. /4/. Den tilladte indvindingsmængde er m 3 /år (2002). Nitratanalyser af drikkevandet (rentvand) fra 2001 efter DGU-nr er taget i brug viser koncentrationer på 3,4 mg/l eller derunder. I perioden frem til etableringen af den dybe boring (DGU-nr ) viste råvandsanalyserne (DGU-nr og DGU-nr ) indhold af nitrat på mellem 25 og 40 mg/l /4/. Der er ikke konstateret pesticider i den nye dybe boring (DGU-nr ) /12/. Der blev konstateret indhold af 2,6-dichlorbenzamid på ng/l i prøver udtaget i 1999 fra det øvre magasin fra boring DGU-nr For de øvrige pesticider blev der ikke konstateret indhold over detektionsgrænsen /4/. Ifølge Hjørring kommune er der ikke planlagt nye indvindingsboringer i nærheden af P. Nielsens marker /1/ - appendiks 3 referencer / Niras. I området som er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde falder kvælstof udvaskningen til 49 mg nitrat/l jordvæske der forlader rodzonen efter udvidelsen. Beregninger på VVM-redegørelse for husdyrbrug 17/36

51 Vurdering førsituationen viser en udvaskning på 59 mg nitrat/l - tabel 4.3. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I følge Amtsrådets beslutning på mødet den 13. februar 2001, fastsættes der i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begrænset drikkevandsinteresser, ingen begrænsninger ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. I de udbringningsarealer der er placeret i nitratfølsomme områder må der maks. udledes 60 mg nitrat fra rodzonen. P. Nielsen har arealer i områder med nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsopland til Sønderlev Vandværk. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at praksis for indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser vil være, at den vejledende grænseværdi højest må være 60 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen (kan dog fraviges i visse tilfælde). I vandindvindingsområder i nitratfølsomme områder, hvor boringerne viser et højt indhold af nitrat eller hvor drikkevandets indhold af nitrat har en stigende tendens er grænseværdien højest 50 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i forhold til den tidligere anvendelse. P. Nielsen har arealer i områder med drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen, dog kan der være særlige geologiske forhold, der indikere yderligere overvejelser. P. Nielsn har arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvæl- VVM-redegørelse for husdyrbrug 18/36

52 Vurdering stofudvaskningen for såvel udvalgte områder med eget sædskifte, som fra den enkelte mark og for det enkelte år. Ved beregningerne af kvælstofudvaskningen er bedriften opdelt i 4 områder, med hvert sit sædskifte. Område 1 udgør hovedparten af ejendommens arealer og består af et almindeligt kornsædskifte samt grovfoderarealer med helsæd, grønkorn, majs og lidt kløvergræs til slet i almindelig omdrift. Område 2 er beregninger for arealerne ved Villerup som er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Sædskiftet her er et almindeligt kornsædskifte med vekselafgrøder. Område 3 og 4 er vedvarende græsarealer, hvor sidstnævnte område er græs til afgræsning og hvor der ikke tilføres ekstra husdyrgødning udover hvad der afsættes ved afgræsning. Sædskiftet på ejendommen ændres, så arealerne med hvedehelsæd, majs og især grønkorn fremover øges på bekostning af korn og raps. Desuden øges arealet med græsudlæg primært til slet og her især i marker med vårbyg til grønkorn. Fordelingen af arealerne med vedvarende græs ændres i forbindelse med nye forpagtninger og bortfald af tidligere. En af årsagerne hertil er også at tyrekalvene nu og fremover sælges kort tid efter fødslen ved 50 kg. Sammensætningen af områdernes sædskifte ses af tabel 4.1. Områdenr. Sædskifte 1 80 ha 149 ha 2 18 ha 18 ha 3 11 ha 31 ha 4 18 ha 19 ha Før Efter Afgrødevalg Tabel 4.1 Oversigt over områder/sædskifte Vinterbyg, raps, hvede, korn- og ærtehelsæd, grønkorn, majs, kløvergræs til slet, brak samt rajgræs til frø ændringer før/efter. Vinterbyg, raps, hvede, herunder græsudlæg og brak ændringer før/efter. Vedv. græs til slet og afgræsning udbringningsarealer for husdyrgødning uændret før/efter. Vedv. græs til afgræsning ingen husdyrgødning udover afsat ved afgræsning uændret før/efter. I efter situationen er der lavet gylleaftaler med to naboer på henholdsvis 31 og 18,5 DE, svarende til godt 22 og 13 ha. Der er lavet særskilt kvælstofberegninger for gylleaftalerne og i tabel 4.2 ses de to ejendommes sædskifter hvor den modtagne gylle udbringes. Områdenr. Sædskifte Martin Rømer - 1 Efter 22 ha Afgrødevalg Vinterbyg, raps, hvede, rug, vårbyg og brak. VVM-redegørelse for husdyrbrug 19/36

53 Vurdering Tom Godtfredsen ha Vinterhvede og vårbyg Tabel 4.2 Oversigt over gylleaftalernes sædskifte I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning i før situationen sat til godt 61% inkl. eftervirkning. (67% for blandet kvæg-/svinegylle samt 40% for dybstrøelse). Efter udvidelsen er udnyttelsen på godt 70% (blandet gylle 72% og dybstrøelse 45%). Udnyttelsesgraden er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I område 1 er udvaskningen af kvælstof før udvidelsen på 70 mg nitrat/l i det vand der forlader rodzonen, hvilket svarer til 65 kg N/ha. Efter udvidelsen ændres sædskiftet, som nævnt tidligere, til mere grovfoder. Udvaskningen for den fremtidige drift vil blive 63 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 58 kg N/ha, altså en forbedring efter udvidelsen. Det skyldes dels et højere udnyttelseskrav, dels at der udbringes færre dyreenheder pr. ha. Desuden er ændringerne i sædskiftet, herunder etablering af græsudlæg især i vårbyg til grønkorn, også medvirkende. Beregningerne for de to gylleaftaler viser en udvaskning på henholdsvis 59 og 60 mg nitrat/l, som her er sammenholdt med 70 mg fra egen før situation. I område 2 (udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde) reduceres udvaskningen fra 59 til 49 mg nitrat/l. En reduktion som dels skyldes etablering af ekstra græsudlæg i sædskiftet i 2 ud af 4 år, og dels skyldes en bedre udnyttelse og mindre belastning på arealet. I område 3 og 4 ligger udvaskningen på et lavt niveau og der sker en stigning i nitratindholdet fra omkring mg/l til knap 40 mg nitrat/l. Den primære årsag til stigningen er, at bedriften er ophørt med produktion af tyre til slagtning. Denne produktion har beslaglagt græsningsarealer, hvor der ikke er afsat gødning ved afgræsning, hvorimod der i eftersituationen er et relativt højere græsningstryk. Resultater af beregningerne for såvel før som efter udvidelsen, samt for gylleaftalerne er vist i appendiks 4. En oversigt er vist i nedenstående tabel 4.3 Udvaskningen nitratkoncentrationen (mg. nitrat pr. l.) Område nr. / beskriv. Før udvidelsen Efter udvidelsen 1) Egne arealer i omdrift a) Gylleaftale Martin Rømer (70) 59 2 a) Gylleaftale T. Godtfredsen (70) 60 2) Villerup nitratfølsomt område ) Vedv. Græs - gødet VVM-redegørelse for husdyrbrug 20/36

54 Vurdering 4) Vedv. Græs - afgræsset Udvaskningen (kg N pr. ha) Område nr. / beskriv. Før udvidelsen Efter udvidelsen 1) Egne arealer i omdrift a) Gylleaftale Martin Rømer (65) 55 2 a) Gylleaftale T. Godtfredsen (65) 57 2) Villerup nitratfølsomt område ) Vedv. græs - gødet ) Vedv. græs - afgræsset Tabel 4.3 Oversigter over udvaskningen før og efter udvidelsen. 4.2 Overfladevand Vandløb og søer Udbringningsarealerne er oplande til Liver Å, som afvander til Vesterhavet ved Skallerup Klit. Krustrup Bæk og Vellingshøj Bæk, som begge afvander til Liver Å ligger nord for bygningerne og sidstnævnte ligger op til de forpagtede arealer ved Krustruphedevej. Sursig Bæk ved Sønder Harritslev har tilløb til Sortenheden Bæk og herefter til Liver Å En mindre del (primært afgræsningsarealer) ligger i nærheden af et beskyttelsesområde for Nørlev Sø Uggerby Å ved Måstrup, afvander til Tannis bugt via Østenåen Liver Å og sidste del af Vellingshøj Bæk inden Liver Å er målsat som B2/B3 I øvrigt er Krustrup Bæk, Vellingshøj Bæk og Sursig Bæk målsat som B1 Ved Søndermøllevej og Villerupvej samt ved Lundergårdsvej (Sankt Knuds By) er vandløbene (bække) målsat til B1 Alle vandløb på bedriften er skærmet mod dyrkede jorder ved enten beskyttede enge og overdrev eller obligatoriske 2 m bræmmer. Desuden er der placeret fastliggende brakarealer på skråningerne ned mod vandløbene på nogle af markerne. Derudover er der indgået en SFL-aftale med amtet om udlæg af 20 meter zone med maksimalt 80 kg N og uden brug af pesticider på 2 ha som ligger op til Krustrup Bæk. De primære terrænforholde i områderne ned til vandløbene er relativt korte skrænter med hældninger under 10% og med en lille fod inden selve vandløbet. Et areal på ca. 2,6 ha, beliggende ved Krustrup Bæk, er udpeget som skrånende areal med mere end 10 % s fald. Dette areal indgår derfor ikke som udbringningsareal for husdyrgødning. VVM-redegørelse for husdyrbrug 21/36

55 Vurdering På de dele af arealerne som indgår i et alm. korn sædskifte, udbringes husdyrgødningen om foråret i voksende afgrøder, typisk i maj måned. De øvrige arealer der ligger op til vandløb, er udlagt med græs til afgræsning og slet. Marine områder Vandet fra arealerne på I/S Vester Jonstrup, hvor der udbringes gylle, transporteres med de forskellige vandløb og åer videre ud til henholdsvis Vesterhavet ved Skallerup Klit eller til Tannis bugt. FOSFOR udledningen fra I/S V. Jonstrup ændres lidt i forhold til før og efter situationen - tabel 4.4. Før udvidelsen Efter udvidelsen Bortførsel af fosfor 2444 kg P 5472 kg P Fosfor i husdyrgødning 5261 kg P 6577 kg P Fosfor i handelsgødning 418 kg P 479 kg P Fosfor balance 2605 kg P 1584 kg P Balance pr. ha 20,40 kg P / ha 7,27 kg P / ha Tabel 4.4: Fosfor balancen for I/S V. Jonstrup. For at opretholde et optimalt udbytteniveau er det stadig efter udvidelsen, nødvendigt at indkøbe fosfor til startgødning i majsmarkerne, hvilket sikrer en stor fosfor bortførsel med afgrøden. Desuden tilføres de vedvarende græsarealer, som ikke tilføres husdyrgødning, handelsgødning med et lavt fosforindhold. Fosforbalancen i sædskiftet forbedres markant - appendiks Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriften omfatter områder med kultureng, natureng, overdrev og mose. Disse arealer ligger hovedsagligt i forbindelse med de vandløb, der ligger op til nogle af bedriftens udbringningsarealer, eller på de grovfoderarealer der kun anvendes til afgræsning og høslæt. Arealerne indgår i harmoniarealet med 0,7 DE/ha og gødskes evt. med handelsgødning. Der udbringes ikke husdyrgødning på disse arealer. I appendiks 1 kan de beskyttede naturtyper ses. Lilla farve på markerne betyder, at der ikke udbringes gylle på disse arealer. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Der er ellers ingen øvrige naturområder i umiddelbar nærheden af staldbygningerne, hvor udvidelsen finder sted. Knap 4 km nordvest for bedriften ligger Skallerup klit, som udgør et større sammenhængende naturareal. En lille del af VVM-redegørelse for husdyrbrug 22/36

56 Vurdering bedriftens arealer (vedv. græsarealer, hvoraf over halvdelen ikke må gødes med husdyrgødning) ligger i tilknytning til klit området. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige arealer. Beregningerne af størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften, er baseret på normtallene i Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36, Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Belastningen af områdets miljø følsomme naturarealer er beregnet ved hjælp af Jesper Bak s manual, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen, væsentligst produktionstype og beliggenhed af stalde, gylletanke og udbringningsarealer. Modellen tager hensyn til bl.a. klima, landskabets ruhed både mellem natur areal og produktionsanlægget og på selve natur arealet. Staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Modelberegningen viser, at fordampningen fra stalde og gylletanke stiger fra til kg NH 3 /år. Dette medfører, at ammoniak depositionen på de nærmeste naturarealer stiger. Merbidraget af ammoniak i kanten af overdrevene, er beregnet til 0,1 kg NH 3 /ha/år op til 0,5 kg NH 3 /ha/år og baggrundsbelastningen for området kan vurderes til ca. 19 kg NH 3 /ha/år - appendiks 6. Forhold til habitatdirektivet Ingen dele af bedriften er beliggende i internationale beskyttelsesområder. Godt 5 km nordvest for ejendommens bygninger, ved Kærsgård Strand ligger et EU-habitat område ud til Vesterhavet. Fra de nærmest beliggende udbringningsarealer er der 1500 meter til området. Ved Lønstrup og Rubjerg Knude ligger der også et EUhabitatområde, hvilket er ca. 15 km fra bygningerne og 5 km fra udbringningsarealerne ved Sønder Harritslev. Fredning Ingen af bedriftens arealer er omfattet af fredningen, til beskyttelse af kulturhistorisk og arkæologiske værdier. Ved udvidelsen sker der ingen ændring af arealanvendelsen. De vedv. græsmarker fortsætter med kun at anvendes til afgræsning/høslæt og sædskiftemarkerne ændres i retning af mere grovfoder. VVM-redegørelse for husdyrbrug 23/36

57 Vurdering Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er der ikke registreret nogle fortidsminder. Udvidelsen får således ikke betydning for disse. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er en å-beskyttelseslinje på ejendommen omkring Liver Å. Desuden er der udpeget Sø opland til Nørlev Sø. Der henvises til redegørelsens afsnit 4.2 Bedriftens bygninger ligger ikke inden for skov- byggelinje. 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet medfører ingen nybygninger, derimod udnyttes eksisterende stalde ved at samle I/S ets malkekvæg på Vester Jonstrup. Der påregnes en udvidelse i forbindelse med indkøb af ekstra mælkekvote indenfor de nærmeste par år. Arealanvendelsen ændres til større areal med grovfoder. Arealet med ærte/byg helsæd, græs og majs øges på bekostning af frøgræs og vinterhvede, og derfor vil der samlet set ikke være nogen betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Der vil blive et større antal transporter af husdyrgødning til udbringningsarealer, indkøbt foder m.m. men det vurderes, at den eksterne transport på offentlige veje fortsat kan foregå uden afgørende trafikale gener - se bilag 3. De vedvarende græsarealer ved Måstrup, benyttes pt. til slætmarker og der gødes kun med handelsgødning dvs. ingen husdyrgødning pga. den lange vejtransport. 4.5 Naboforhold Nærmeste to naboejendomme er beliggende henholdsvis 460 m og ca. 530 meter fra driftsbygningerne. Der er ingen samlet bebyggelse indenfor en afstand af godt 2 km, hvorfor støj, lugt og fluer ikke være til gene for naboerne bilag 1. Der har ikke hidtil været klager fra naboer. VVM-redegørelse for husdyrbrug 24/36

58 Alternativer 5. Alternative løsninger og 0- alternativet 0-alternativet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Alternative løsninger Et alternativ til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. VVM-redegørelse for husdyrbrug 25/36

59 Eventuelle mangler 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på nogle manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Udgangspunktet i redegørelsen er landmandens data samt amtets områdeudpegninger og datagrundlag. VVM-redegørelse for husdyrbrug 26/36

60

61

62

63