Magasinet *.topia Velfærdsdanmark 2.0 og Danisc. Er det alene politikerne på Christiansborg, der besidder løsningen på alle samfundets problemer?

Transkript

1 Forside Politik Kultur Viden Om magasinet Skriv artikel Arkiv Mest læste Interview: Johanne Schmidt-Nielsen Interview: Ole Birk Olesen Et Danmark, der står sammen? Film om visioner: I Have a Dream Velfærdsdanmark 2.0 og DANSIC Incredible Denmark? Incredible India? Forfatter Anna Emilie Hvas Stud.cand.soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse på CBS. Communication Director i DANSIC. Arbejder som selvstændig lærings- og udviklingskonsulent. Social Links Relateret Vækstens Manifest (ver. 1.0) Velfærdsdanmark 2.0 og DANSIC Date: 17 december 2011 Author: Anna Emilie Hvas Category: Politik, Visioner Er det alene politikerne på Christiansborg, der besidder løsningen på alle samfundets problemer? Comments: No Comments Tags: crossfunctional, danisc, danisc.org, danmark, dansk, fremtid, frihed, lean, Lykke, mennesket, ngo, team, tværfaglighed, tænketank, velfærd, vision, visioner Nej, lyder svaret fra DANSIC: Vi kan alle uanset sektor eller uddannelse gøre en forskel og udvikle nye løsninger til samfundets udfordringer. URL: Tweet DANSIC, Danish Social Innovation Club, en frivillig, non-profit organisation, der vil inspirere ledere og studerende i Danmark til at tænke på tværs af Page 1 of 7

2 Synes godt om traditionelle sektorer og oplyse Danmark om de internationale succeser, der er inden for social innovation, hvor alle parter arbejder målrettet på at forbedre samfundet. Bag DANSIC står to kandidatstuderende, Steffen Thybo Møller og Lasse Zobel. Vi har interviewet dem om deres grundlæggende visioner for DANSIC. DANSIC er et unikt, tværgående inspirationsforum, drevet af et mangfoldigt team af studerende. DANSIC har allerede formået at samle en bred skare af aktører fra alle sektorer i diskussionen om social innovation som en ny måde at løse samfundets udfordringer. Stifterne så et behov for at stifte DANSIC, da de mærkede et stigende behov for at nytænke samfundets indretning. Finanskrisen og den klimapolitiske krise tydeliggjorde det på makroniveau. Men også på lokalt plan så de flere grupper gøre oprør, der udtrykte frustrationer over arbejdsløshed og behovet for social inklusion. Det er ikke nødvendigvis politikerne på Christiansborg, der alene besidder løsningen på alle samfundets problemer. Vi kan alle uanset sektor eller uddannelse gøre en forskel og udvikle nye løsninger, udtaler stifterne. DANSIC Danish Social Innovation Club er en nyopstartet, studenterdrevet, tværpolitisk, nonprofit organisation, der vil inspirere til social innovation. DANSIC arrangerer årligt en heldagskonference om social innovation. Den første konference, DANSIC12, afholdes i København 8. marts 2012 for 300 ambitiøse og engagerede studerende. Læs mere på Social Innovation Social innovation betyder kort sagt nye ideer, produkter, ydelser, organisationer eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige problemer i samfundet. Man taler typisk om tre områder, hvorigennem social innovation får sit virke; sociale entreprenører, sociale virksomheder og socialt innovative partnerskaber. Sociale entreprenører og sociale virksomheder arbejder målrettet for at løse et socialt problem. Et eksempel på social innovation er Specialisterne, hvor 75% af deres ansatte har en diagnose inden for autismespektret. Gennem fokus på denne gruppe af mennesker, der normalt er udsat for et vanskeligt møde med arbejdslivet, sætter Specialisterne fokus på autisternes absolutte styrker, som fx kræver en høj grad af sans for detaljer samt stærk logisk og analytisk tankegang. Det geniale ved sociale virksomheder er, at de formår at se muligheder, hvor andre ser kriser, og det gør social innovation til et væsentligt bud på, hvordan et samfund kan udvikle Page 2 of 7

3 sig på trods af udfordringer. Sociale virksomheder stræber efter at skabe både social og økonomisk værdi. Overordnet har de følgende kendetegn: De har som formål at bidrage med løsninger til konkrete samfundsproblemer, de er økonomisk bæredygtige, de ansatte er aflønnede, der geninvesteres hele eller dele af profitten i organisationen, og de har ofte tæt kontakt med målgruppen for at sikre reel effekt. Sociale virksomheder har mange fællestræk med såvel NGO er som tankerne bag CSR-projekter (Corporate Social Responsibility), men der er afgørende forskelle. NGO er er ofte non-profit organisationer og ofte afhængige af frivillige og donorer. Det fælles træk, der er mellem sociale virksomheder og NGO er, findes i, at begge ønsker at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Forskellen mellem de to tilgange ses som oftest i et tidsperspektiv. NGO er vil for eksempel på baggrund af store landsindsamlinger støtte forskellige enkeltstående projekter i udviklingslande og efterfølgende fortsætte til andre projekter. Sociale virksomheder udvikler for eksempel et nyt produkt, og relationen er derfor længerevarende. Derudover kan NGO ers virke kaldes charity, mens sociale virksomheder er virksomheder. CSR-projekter tager udgangspunkt i en norm om virksomhedernes samfundsansvar. Det fælles træk med social innovation ses i denne norm. Forskellen skal ses i, at CSR ofte er sideprojekter, hvorimod sociale virksomheder er karakteriseret ved at sætte den sociale mission i centrum for hele virksomhedens forretning. Sociale virksomheder er allerede udbredte i USA, England og Frankrig. Her findes talrige eksempler på sociale virksomheder og social innovation, finansieret privat eller i et offentligt-privat samarbejde. Social innovation kan som nævnt også forekomme ved partnerskaber indgået mellem de traditionelle sektorer, såkaldte public-private partnership (PPP) eller på dansk, socialt innovative partnerskaber (SIP). I disse partnerskaber prøver man at danne fælles strategier for problemer i samfundet, som begge parter ser som relevante. Det forgår på alle niveauer fra lokalt- til statsniveau. DANSIC Når Danmark ligesom resten af verden i dag står over for multiple kriser, så er spørgsmålet, om vi skal prøve at løse dem med de samme metoder som hidtil, eller om der er et Page 3 of 7

4 behov for innovative løsninger. Det er heri, argumentet er for at sætte større fokus på social innovation, og her DANSIC finder sin plads. De to stiftere havde i længere tid pitchet forskellige start-up projekter for hinanden. Idéen til DANSIC tog først for alvor form under deres studieophold i hhv. New York og Boston. Der blev de begge fascineret af den globale bevægelse af sociale entreprenører, de mange sociale investeringsfonde og interessen for social innovation, både akademisk og praktisk. Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country. Hvor de i USA oplevede flere konferencer og bevægelser mod social innovation og lærte om Business at the Base of the Pyramid, fandt de slet ikke samme entreprenante bevægelse eller fokus på social innovation i Danmark det ville de gøre op med. Der er meget lidt samarbejde på tværs af uddannelserne i Danmark. Det er et kæmpe problem, når mange løsninger til komplekse udfordringer netop kræver, at vi tænker på tværs af discipliner, fag og sektorer. DANSIC er derfor for studerende fra mange forskellige uddannelser. Blandt de 50 første frivillige er vi studerende fra CBS, RUC, KU, Designskolen, Arkitektskolen og mange flere. Vi har allerede nu lært en masse af hinandens forskellige erfaringer og faglige baggrunde. >Overordnet blev DANSIC stiftet med det formål at lave den bedste platform for social innovation. En platform, der skal inspirere og engagere studerende og ledere, for derved at støtte og styrke bevægelsen af sociale entreprenører på tværs af partifarve og studieretning. Velfærdsdanmark 2.0 Stifternes vision er, at danskere med DANSIC som inspirationsforum i højere grad udvikler nye, bæredygtige løsninger, der fører os gennem kriserne og forbedrer samfundet lokalt og globalt. Der er en lang række mål for deres første år og særligt heldagskonferencen, der giver et hint om, at de er godt på vej mod en ny måde at tænke organiseringen af vores velfærdssamfund: Det er en kæmpe succes i sig selv, hvis vi får orienteret samfundets ledere mod social innovation som inspirerende alternativ til den traditionelle vaneog silotænkning. Her er vi allerede godt på vej, idet vi bl.a. har Dansk Industris formand som Advisory Board medlem og en varm støtteerklæring fra Uddannelsesministeren. Bare det at få italesat social innovation, sociale entreprenører og sociale virksomheder er et stort skridt i den rigtige retning. DANSIC s udfordringer Nogle af de udfordringer, DANSIC har oplevet, siden organisationen blev stiftet Page 4 of 7

5 i sommer, skal findes i to ting; 1) udviklingen af et inspirationsforum, der i sig selv ikke har løsningen, og 2) en konstant vækst i frivillige. Sidstnævnte kendsgerning er overordnet ses en positiv udfordring, men ikke desto mindre kan væksten betyde, at det kræver tid og ressourcer, hvis man i forløbet vil sikre en effektiv og professionel organisation. Stifterne reflekterer over den første udfordring: Det er bevidst, at DANSIC ikke er en tænketank eller en repræsentativ politisk forening. I stedet ville vi først og fremmest skabe en handlingsorienteret og dynamisk forening, der frem for at definere løsninger målrettet kunne arbejde på at blive en professionel platform for hele bevægelsen af sociale entreprenører. Stifterne mener, det sker bedst ved at engagere alle uanset politisk og studiemæssig baggrund til at være med: Vi bliver ofte mødt af folk, der vil have os til at mene noget, sige hvad der er rigtig og forkert, tage stilling til hvilke virksomheder, der gør noget godt, og hvilke der gør det helt forkert. Det er dog ikke det, DANSIC er til for. Vi ønsker i stedet at være den platform, hvor diskussionerne kan tages, for det mangler vi i Danmark. Ligesom vi internt i DANSIC giver plads til en trialand-error-kultur, så er det også det, vi vil invitere alle ledere og studerende ind til at gøre. En del af denne udfordring ligger også i, at DANSIC bliver mødt med skepsis over for, hvor tværpolitisk en platform de egentlig er. Der er dem, der mener, at DANSIC naivt bare vil redde verden, og at de hører til ude på venstrefløjen, mens der omvendt er andre, der mener, at det er kynisk og liberalt at lave business ud af sociale problemer, og at det lugter langt væk af privatisering af velfærdopgaverne. Internt i DANSIC arbejder man bevidst med disse diskussioner og tager dem på tværs, netop fordi de frivillige i DANSIC internt repræsenterer alle politiske holdninger. Den politiske udfordring bliver hele tiden sekundær til det overordnede problem, for uanset partifarve vil man gerne have Danmark igennem kriserne. Social innovation går på tværs af traditionelle forestillinger om måden, vi er borgere på i samfundet, og det pragmatiske spiller en stor rolle, for det er er ikke et spørgsmål om større eller mindre stat, det er et spørgsmål om, hvordan vi løser problemerne bedst. Den anden udfordring ses i, at efter organisationen blev stiftet i sommer, er antallet af organisationens frivillige tilknyttede vokset stærkt. Hvor andre frivillige organisationer har svært ved at finde arbejdskraft, strømmer der frivillige, engagerede studerende og interesserede interessenter til DANSIC. Det er en fornøjelse at mærke det drive og den tilslutning, vi allerede nu har fået af over 50 frivillige. En del af forklaringen er sikkert, at vi rummer alle studielinjer og partifarver og på den måde eksemplificerer den tværgående Page 5 of 7

6 tænkning, vi vil inspirere til. DANSIC s arbejde er i sig selv social innovation, da vi inspirerer studerende på vej ud på arbejdsmarkedet til at udforske en social innovativ verden. Frivillige i DANSIC finder den nye bevægelse mod social innovation og heri en anden måde at løse kriserne på lokalt og globalt spændende, udfordrende, men først og fremmest nødvendig. Det er nødvendigt at have en platform, hvor man sætter rammerne for et innovativt rum, hvor nye muligheder kan opstå. Disse rammer vil de gerne sætte med DANSIC. Men væksten i frivillige er samtidig også en udfordring. Med nye frivillige hver uge er det svært både at være effektive som organisation og have fokus på at gøre det fleksibelt for de frivillige. At holde en professionel linje og samtidig give plads til individuelle holdninger, både til social innovation, men også til, at hver enkelt har løsningsforslag, er en konstant udfordring. Vi er en ambitiøs og stærk gruppe studerende vi prioriterer vores studier, og samtidig har flere gode studenterjobs der samtidig vil vise, at vi kan eksekvere en topprofessionel konference det er hårdt arbejde, og ingen sover særligt meget. * * * Steffen Thybo Møller er 28 år, er stud.scient.pol på Københavns Universitet. Medstifter og formand af DANSIC. Har studeret på Harvard Kennedy School og Sciences Po de Paris samt arbejdet for FN, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet og som formand for Yngresagen. Lasse Zobel er 24 år, læser kandidat i jura på Københavns Universitet og arbejder i advokatfirma. Medstifter af DANSIC. Var på semester i New York i foråret 2011, hvor han for alvor blev interesseret i social innovation og tænkningen omkring at gøre en forskel. Har tidligere været studenterpolitisk aktiv på Det Juridiske Fakultet og har siddet indvalgt i blandt andet Akademisk Råd. EUROPA: HVAD SKAL DANMARK VÆLGE? HVORFOR VÆRE BORGER NÅR DU KAN BLIVE MEDBORGER! Like 9 people liked this. Add New Comment Login Showing 0 comments Sort by popular now M Subscribe by S RSS Reactions Trackback URL trackback/ Page 6 of 7

7 Om Magasinet *.topia Social Links *.topia er et nyt, uafhængigt dansk onlinemagasin, der brænder for at motivere og præsentere visionær tænkning. Med tanker fra ledende forskere, filosoffer, erhvervsledere og politikere forsøger vi at svare på nogle af de mest basale, men også mest udfordrende spørgsmål: Hvad skal vi gøre og hvorfor? Hvem skal gøre det og hvordan? Search Copyright Magasinet *.topia Page 7 of 7