Anmeldt ledelsestilsyn Center Vest

Transkript

1 Sagsbehandler Mette Andersen - Udviklingskonsulent Direkte telefon E-post [email protected] Dato 24. april 2013 Sagsnummer Anmeldt ledelsestilsyn 2013 Center Vest

2 Center Vest Kort beskrivelse: Center Vest består af Brohuset, Hvidkløvervej 4-10, Ringkøbing og Hjemmevejledningen, Smedegade 7, Ringkøbing. Centret består også af Grønnegade, botræning for STU-elever. Brohuset er et botilbud til 26 voksne udviklingshæmmede. Brohuset består af to huse med henholdsvis 12 og 14 to-værelses lejligheder samt fælles arealer med bl. a. stue, køkken og diverse rum. Der er tale om nyere byggeri etableret efter Almenboliglovens 105. Hjælpen ydes jf. Servicelovens 83 og 85. Der er desuden en administrationsbygning, som indeholder kontorfaciliteter og mødelokaler. Smedegade består af kontorlokaler for hjemmevejlederne og café for brugere. Smedegade yder hjælp jf. Serviceloven 83 og 85. Målgruppe: Brohuset er et botilbud til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Flere beboere har en psykiatrisk overbygning, ligesom nogen har en fysisk funktionsnedsættelse. På Brohuset bor der både yngre og ældre beboere. Ud over behov for social pædagogisk bistand har en del også behov for omfattende omsorg og pleje samt praktisk hjælp. Der er døgndækning og vågen nattevagt på Brohuset. Dato for tilsyn: Den 19. marts 2013 Ledelsestilsyn: Inge Marie Vestergaard, Kirsten Villumsen, Mette Andersen (Udviklingskonsulent) som sekretær Endelig tilsynsrapport: Udarbejdet den 24. april 2013 Indledning: Tilsynet er foretaget på baggrund af 16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvoraf det fremgår at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på. Tilsynsforpligtelsen uddybes i Lov om social service. Det fremgår således af Lov om social service 148 a, at kommunalbestyrelsen skal føre et driftsorienteret tilsyn med forholdene i det enkelte sociale tilbud, herunder tilsyn med økonomi og personaleforhold med videre. Desuden er tilsynet foretaget med baggrund i de retningslinjer for tilsyn, som er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune den 22.

3 februar Rammer for tilsynet: Tilsynet er udført på baggrund af Retningslinjer for det generelle tilsyn med kommunale tilbud: Uanmeldt tilsyn og ledelsestilsyn. Det primære formål med ledelsestilsynet er udvikling og læring. Ledelsestilsynet tager udgangspunkt i Idékatalog for tilsyn. Der er udarbejdet en spørgeguide for årets tilsyn med følgende temaer: Arbejdsgrundlag Planer Dokumentation Vold og andre overgreb Arbejdsmiljø Samarbejde Særlige forhold Centret har indsendt dagsordenspunkter til emnet Særlige forhold. Tilsynet med økonomi føres via intern revision, og økonomi indgår således ikke i ledelsestilsynet. På ledelsestilsynet er der interview med medarbejdere og ledelse for sig samt samlet interview med ledelse og medarbejdere. Til stede ved ledelsestilsynet: Fra ledelsen: Inger Marie Roesgaard, centerleder Karin Iversen, daglig leder Brohuset Peder Gram, daglig leder Smedegade Fra personalet: Ann Katrine Ditlevsen, TR for SL Hus 4, Brohuset Helle Mastrup, Hus 10, Brohuset Birgit Hunskjær, TR for SL Smedegade Birgit Bennedsgaard, AMR, Hus 4 Brohuset Ledelsestilsynet har endvidere haft samtale med 4 brugere, 2 tilknyttet Brohuset og 2 tilknyttet Smedegade, samt med pårørende til 4 brugere, heraf 3 repræsentanter fra centrets pårørenderåd. Referat fra Ledelsestilsynet Ledelsens kommentarer til referatet er vedlagt som bilag. Der henvises til disse i

4 referatet. Der er ikke fremkommet kommentarer fra medarbejdere eller pårørende. 1. Arbejdsgrundlag Personale: Centret anvender den pædagogiske metode KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Brohuset har anvendt metoden i ca. ½ år, og Smedegade har været i gang i ca. 1 ½ år. På Brohuset arbejder man med skemaerne mit perspektiv dit perspektiv til refleksion over konkrete situationer samt til at styrke samarbejdet med pårørende. Endvidere udarbejdes ressourceblomster for brugerne, hvilket medfører en øget synliggørelse af brugernes ressourcer. Nogle brugere har været inddraget i udarbejdelsen af ressourceblomster på sig selv og hinanden. Dette er der god erfaring med og ønskes gentaget. I Smedegade arbejder man med livstræ til beskrivelse af brugerne, og man skal i gang med at bruge måltrappen til visualisering af de mål, som sættes for brugeren i handleplanen. (Se bilag) Det er personalets opfattelse, at arbejdet med KRAP har højnet fagligheden på centret. I Smedegade er der meget alenearbejde, og det er positivt, at personalet har en fælles metode, de kan holde sig til i dagligdagen. Af øvrige metoder/værktøjer nævnes JYFE (brugerindflydelse), struktureret pædagogik og piktogrammer. Det drøftes, hvordan personalet reagerer, hvis de oplever, at en kollega ikke anvender de vedtagne metoder eller følger en fastlagt strukturplan. Personalet giver udtryk for, at det er legalt at tage en drøftelse med kollegaen og stille undrende spørgsmål ift. dennes praksis. Når der er truffet en beslutning i et fælles forum, skal man være loyal ift. denne beslutning. Hvis der opleves et behov for ændring, må sagen tages op igen. Ledelse: Ledelsen oplever, at personalet er nysgerrige ift. metoderne. Det skaber bl.a. nysgerrighed, når medarbejderne ser andre anvende metoden. Ift. alenearbejde i Smedegade bemærkes det, at personalet ikke er alene om de enkelte brugere. Medarbejderne har en makker ift. hver bruger, men man tager ud til brugerne alene. (Se bilag) 3. og 4. Planer og dokumentation Personale: I hus 4 har man handleplaner med på teammøder og er begyndt at udarbejde ressourceblomster, som vedlægges den (personlige) plan.

5 Hus 10 arbejder med at få de overordnede mål ind i de (personlige) planer samt med at evaluere. I Smedegade har man lavet (personlige) planer, men er ikke gode til at dokumentere og skrive delmål i Bosted. Medarbejderne er positive over for, at der skal arbejdes med mål og delmål. Der er dog enighed om, at arbejdet med planer og dokumentation er et udviklingsområde. Ledelse: Det er nyt, at sagsgangen ift. 141-handleplanerne fungerer. Derfor er udarbejdelsen af planer og dokumentation af indsatser områder, der fortsat skal være i fokus. Ikke alle medarbejdere er tændte på at dokumentere. Fx kan det være svært at dokumentere vedligeholdelsesmål. Det kan endvidere være en tidsmæssig udfordring at nå det hele. Der skal sikres bevidsthed om, at udfører kan få meget indflydelse igennem den (personlige) plan. (Se bilag) 11. Vold og andre overgreb Personale: I Smedegade oplever man, at der er sket et holdningsskifte ift. vold og overgreb. Hvor det tidligere ikke var noget, man drøftede eller indberettede, er personalet nu gode til at snakke sammen om tingene også ved småting og vold indberettes. Man tager aldrig alene ud til en bruger, hvis der er mistanke om eller erfaring for vold. I hus 4 og 10 er man også gode til at snakke om vold, også når der kommer nye medarbejdere. Ved vold foretages indberetning, og der reflekteres. Generelt forekommer der sjældent vold/overgreb på centret, men der er mange småting, fx hvor brugerne er grove. I hus 4 har man en udadreagerende borger. Her foretages løbende rettelser i den (personlige) plan, således at situationer med vold kan undgås. Ledelse: Det drøftes, hvornår der skal ske indberetning af vold/overgreb. Der vil altid være et skøn ift. i den konkrete situation. 19. Arbejdsmiljø Personale: Hus 4 har haft nogle enkelte fysiske arbejdsskader. Der har bl.a. været en bruger, som måtte flyttes uden brug af lift. Der har ikke været psykiske arbejdsskader. Det forekommer, at brugerne er grove. Disse situationer registreres, når det vurderes, at brugerens adfærd er møntet på medarbejderen. Sygefraværet på centret er lavt. Der er dog nogle langtidssygemeldte (ikke

6 arbejdsrelaterede). Ved sygefravær afholdes sygefraværssamtaler, og arbejdsmiljøgruppen er involveret. Medarbejderne oplever, at man er gode til at tage sig af hinanden medarbejderne imellem. Omgangstonen på centret er god, og der er gode faglige diskussioner. I hus 10 kan omgangstonen virke hård, men den er kærligt ment, og tilbagemeldingen fra nye medarbejdere er, at de føler sig godt tilpas i huset. Hus 4 fik i foråret 2012 bistand af en ekstern konsulent, da der var mistrivsel pga. kommunikationsvanskeligheder mellem medarbejder/ledelse og dagvagt/aftenvagt. Der har været løbende opfølgning ved fx trivselsmøder. Nu er trivslen god. (Se bilag) Ledelse Det nyeste APV viser, at arbejdsmiljøet er godt. 20. Samarbejde Personale-Personale Personale: Samarbejdet er godt både på Brohuset og i Smedegade. Man bakker op om hinanden, og medarbejderne bliver i mange år. Personale-Ledelse Personale: Godt samarbejde. Det er altid muligt at få tid til en snak med ledelsen, og medarbejderne oplever, at ledelsen har tillid til dem. I Smedegade er der sket en stor udvikling i samarbejdet. Hvor der for år tilbage var store samarbejdsvanskeligheder, er det nu et godt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen. Der er et godt samarbejde med centerlederen, og det opleves, at hun har en tiltagende gejst ift. jobfunktionen. (Se bilag) Ledelse: Resultatet af den nyeste APV viser, at de iværksatte indsatser ift. samarbejdet har båret frugt. Centret har endvidere fået mange gode nye medarbejdere, som bidrager med nye inputs til centret. Lederteamet Ledelse: Godt tillidsfuldt samarbejde med opbakning og sparring. Ledelsen skal coaches individuelt og i lederteamet for at fremme en tydelig ledelse, hvilket der blev scoret forholdsvist lavt på i seneste APV. (Se bilag) Andre handlekommuner Ledelse Fint samarbejde med andre handlekommuner. Enkelte kommuner har dog endnu ikke

7 været til opfølgningsmøder på centret. 23. Særlige forhold centret har indsendt dagsordenspunkter De tomme pladser s (Grønnegade og Brohuset) betydning for budgettet på Center Vest Det er en udfordring, at der er 2 tomme pladser på Brohuset og 2 på Grønnegade, idet der ikke er mulighed for at skære tilsvarende ned i normeringen. Centret bruger af overførte midler for at dække udgiften. Der kommer en ny bruger på Brohuset pr. 1. august, og de resterende pladser forventes besat inden så længe. Der reflekteres over Grønnegades fremtid. Der er enighed om, at det er et godt tilbud, men tilbuddet er i svær konkurrence med de øvrige udbydere af STU. At få de tommer pladser besat er en fælles interesse for centret og Myndighed. Kommunen er bundet af lejekontrakt til Den manglende afklaring af pakketildeling og cafenormering Centret venter spændt på afklaring af pakkerne. Processen er blevet længere end forventet, og pakkerne ventes nu klar til sommerferien, så de kan blive implementeret i efteråret. Der vil komme en cafénormering. Dette vil dog ikke medføre ændringer for Center Vest. Der er overvejelser ift. mulighederne for gruppeydelser og hjælp i caféen. Centret opfordres til at tænke i mulighederne herfor. Et samarbejde med Sundhed og Omsorg, hjemmesygeplejen, drøftes også. Indførelse af nyt IT-fagsystem Kontraktsindgåelse vedr. IT-systemet forventes i juni, og det nye system tages i brug primo oktober. Med indførelse af systemet lettes samarbejdet mellem udfører og Myndighed. Det nuværende udførersystem bruges meget medarbejderne imellem. Det er et krav til det nye system, at det også skal have en medarbejder-del. Hvordan sikrer vi et godt liv for de unge udeboende i Ringkøbing, samtidig med at muligheden for at komme i dårligt selskab er stor. Muligheden for et nyt tilbud på Anemonevej 1 drøftes. Huset bruges pt. af Schuberts Minde, og kunne måske bruges som værelser til målgruppen. Huset kan rumme 4 brugere. Der skal træffes beslutning indenfor en måned. Kompetenceudvikling ift. målgruppen drøftes. Der er planlagt en temadag i maj vedr. målgruppen. Vanskelig pårørendekontakt I hus 4 og 10 oplever man, at nogle pårørende gerne vil bestemme over brugerne. Det foreslås, at der i øget omfang gives en intro til de pårørende, når nye beboere flytter ind. Endvidere kan der udarbejdes retningslinjer for pårørendesamarbejde. Inspiration kan findes i pjecer fra Socialstyrelsen.

8 Der er blevet foretaget en brugerundersøgelse på centret, og her kunne man se, at mange brugere ikke synes, at de har selvbestemmelse over deres økonomi. Undersøgelsen har givet anledning til mange drøftelser om, hvad der ligger til grund for, at brugerne ikke oplever selv at bestemme over deres penge. Samtale med brugerne: Samtale med H, som er tilknyttet Brohuset Har boet på Brohuset i noget tid og arbejder på MSM. H fortæller, at det er godt at bo på Brohuset, fordi de har sjove aktiviteter, fx bager de og tager på tur. H kan godt lide personalet og er glad for sin kontaktperson. Han kunne godt tænke sig, at der blev anlagt en terrasse uden for Brohuset, ellers ville han ikke ændre noget. H fortæller, at nattevagten bestemmer, hvornår han skal i seng. Han kommer i seng kl , og det er helt OK. Menuen på Brohuset fastlægges af kantinen. H bestemmer selv over sine penge. Kontaktpersonen hjælper med indkøb af fx tøj. Samtale med A, som er tilknyttet Brohuset A er rigtig glad for at bo i Brohuset. Hun har boet her siden starten og vil gerne blive boende. A fortæller, at hun godt kan lide personalet, og at der er enkelte medarbejdere, som hun er særligt glad for. Hun er også glad for de øvrige beboere. Der er ikke noget hun vil ændre. A fortæller, at hendes kontaktperson hjælper hende ift. økonomi, fx indkøb af tøj. Hun kan godt lide maden på Brohuset og mener, at det er forskelligt, hvem der bestemmer, hvad de skal have. A fortæller, at hun tit går i seng kl. 21, og at hun godt selv kan stå op, men synes at det er hyggeligere at blive vækket af personalet. A arbejder på MSM. Det kan hun også godt lide. A har været syg i en periode, og fortæller at hun glæder sig til, at hun skal begynde at arbejde igen. Samtale med S, som er tilknyttet Smedegade S bor i egen lejlighed med sin kæreste, hvor han får socialpædagogisk bistand fra Smedegade. Han arbejder på St. Hoverdal. Hjemmevejlederen hjælper bl.a. med regninger og med at hæve penge i hæveautomaten. S fortæller, at den medarbejder, der kommer hos ham, er rigtig flink, og at han ikke kan undvære den hjælp, han får. S kommer i caféen i Smedegade alle ugens dage undtagen tirsdag og onsdag, hvor caféen er reserveret til en anden målgruppe. S kan godt lide at komme der. Han deltager i arrangementer i caféen og fortæller, at caféen netop har fået nye sofaer og en gas-grill. S synes, at maden er lidt dyr, men den er god. Det er caféens personale, der bestemmer menuen. S kan bedst lide, når der er varm mad, som man kan blive

9 mæt af, men fortæller, at det ikke nytter at brokke sig over maden. S synes generelt, at det går godt med det hele. Samtale med K, som er tilknyttet Smedegade K har to hjemmevejledere, der kommer mandag, onsdag og torsdag. K får bl.a. hjælp ift. økonomi. K er glad for hjælpen fra Smedegade og fortæller, at hendes tidligere hjemmevejleder har været som en mor for hende. K s pårørende er også tilfredse med hjælpen. K kommer i caféen flere dage om ugen. Hun vil også gerne med i ældrecaféen. K er formand for caféens bestyrelse og har bl.a. været med til at bestemme, at de skulle have nye møbler. K fortæller, at hun er glad for, at de i caféen er begyndt at lave mere hjemmelavet mad. Brugerne bestemmer ikke menuen. K har været med til at snakke om sin handleplan. K har nogle opgaver, som hun selv skal udføre, fx skal hun gøre klar til bostøtten. Det går godt med at løse opgaverne. K arbejder på St. Hoverdal og skal snart deltage i et haveprojekt på Brohuset. Samtale med pårørende: Samtale med T, far til J fra Hus 10 på Brohuset, repræsentant fra pårørenderåd T fortæller, at det var en positiv oplevelse, da J flyttede ind på Brohuset. Især godt, at der blev afholdt opfølgningsmøde med de pårørende efter indflytningen. Det er T s opfattelse, at J er glad for at bo på Brohuset. T fortæller, at personalet ikke er lydhør, når han kommer med forslag til tiltag. T oplever, at personalet sidder meget på kontoret og har derfor foreslået, at medarbejderne kunne have bærbare computere med rundt på centret, så de kan udføre administrativt arbejde, mens de sidder med brugerne og ikke på kontoret. T fortæller videre, at han ikke føler sig inddraget i J s liv i samme omfang som tidligere. Dette er drøftet på et møde på centret. Det bemærkes, at pårørende kun kan inddrages i den omfang, bruger ønsker dem inddraget. T er medlem af det nyetablerede pårørenderåd på Brohuset. Pårørenderåd skal medvirke til, at der sker en udvikling ift. aktiviteter fx ved samarbejde med frivillige. Endvidere er der ønske om at arrangere aktiviteter for pårørende, fx rengøringsdag, så samarbejdet mellem de pårørende øges. Samtale med B, mor til K fra Hus 10 på Brohuset K har boet på Brohuset siden starten. Tilvænningen til Brohuset tog lang tid, men nu er hun faldet godt til. B fortæller, at personalet agerer professionelt, og at dialogen med personalet er god.

10 K kan være frustreret i perioder, og i de perioder har de pårørende jævnligt kontakt med personalet. Man kan altid ringe til centret, og personalet er gode til at få arrangeret møder med de pårørende samt til at give de pårørende redskaber til bedre at tackle deres pårørende. B føler sig godt modtaget, når hun kommer på centret. Hun kommer altid uden varsel og ser altid personalet, når hun er på besøg. B har tidligere været opmærksom på hyppig personaleudskiftning, men synes at det fungerer godt. B er suppleant i pårørenderådet. Hun har tidligere været med til at starte en hyggeklub for forældrene i hus 10. Samtale med L, mor til S fra hus 4 på Brohuset, repræsentant fra pårørenderåd S har boet på Brohuset i 3 år og er faldet godt til. S bor i en afdeling for ældre, hvilket har udviklet sig meget positivt på trods af S s unge alder. L fortæller, at S har et godt forhold til de øvrige beboere, som hun omtaler mine venner. S arbejder på Hatkjærhus. Det er hun rigtig glad for. L fortæller, at hun føler sig velkommen, når hun kommer på besøg på Brohuset. Nogle gange ser hun ikke personalet, når hun er på besøg, da de kan være inde ved en anden beboer. Man kan altid ringe til personalet, hvis man ønsker at tale med dem. L fortæller videre, at det ikke er nemt at komme igennem med forslag på centret. Hun har fx foreslået en fælles diskotekstur, hvor pårørende står for transporten. Dette blev ikke imødekommet. Nu kører de selv S til diskotek. L synes at Brohuset generelt er et godt tilbud, men hun kunne ønske sig, at der var flere udflugter for brugerne. L oplever, at medarbejderne bruger meget tid foran computeren med dokumentation. Det bemærkes, at der er et stigende krav hertil, og at det er vigtigt, at det dokumenteres, at man arbejder med de mål, der er opstillet. Endvidere mener L ikke, at hjælpen til rengøring er tilstrækkelig. Kommer selv ud og gør rent. L er medlem af pårørenderådet. Samtale med U, søster til J fra Herningvej J har boet på Herningvej, siden det startede. Ved indflytningen følte de pårørende sig godt taget imod og velinformeret. Der har siden indflytningen været et godt forhold til personalet, som altid er imødekommende og åbne for drøftelser. Personalet er endvidere professionelle i deres tilgang til brugerne og har en god kontakt med J. J er meget glad for at bo på Herningvej og kommer også i caféen i Smedegade. U fortæller, at hun frygter, at tilbuddet på Herningvej på et tidspunkt skal nedlægges. Det er de samme beboere, som har været på Herningvej hele tiden, så det bliver svært, hvis de skal flytte et andet sted hen. U har aldrig haft nogle væsentlige kritikpunkter til stedet.

11 Konklusion: Arbejdsgrundlag: Centret er på vej til fælles metoder og til at sikre en fælles tilgang til brugerne. Planer og dokumentation: Centret er på vej til at efterkomme beslutning om at mål og delmål skal implementeres i brugernes (personlige) planer og dokumentere indsatsen. Vold og andre overgreb: Positivt at vold drøftes på centret. Arbejdsmiljø: Positivt at sygefraværet er lavt. Godt kollegialt fællesskab. Godt samarbejde med ledelsen. Positivt at der er iværksat initiativer for at følge op på APV. Særlige forhold: Tomme pladser er en økonomisk udfordring. Der er fokus på, hvordan centret kan håndtere ny gruppe af unge fx kompetenceudvikling og evt. etablering af nyt tilbud. Samarbejdet med nogle pårørende giver anledning til vanskeligheder. Brugere og pårørende: Brugerne har et godt forhold til personalet og er glade for tilbuddene. Brugernes medindflydelse kan øges ift. sengetider, mad mv. De pårørende føler sig generelt godt modtaget på centret. Nogle pårørende oplever, at centret ikke er lydhør over for forslag, og at personalet bruger meget tid på administrativt arbejde. Positivt at der er etableret et pårørenderåd. Handleplan Det er et udviklingspunkt, at når der er besluttet en fælles metode, skal den følges af alle medarbejdere. Det er et udviklingspunkt, at der skal arbejdes konsekvent med at udmønte 141-handleplanen i den (personlige) plan, og at indsatsen skal dokumenteres i Bosted. Der skal fortsat være fokus på mulighederne for at øge brugernes medindflydelse. Det er et udviklingsområde at få etableret et samarbejde i pårørenderådet, så alle parter oplever, at der er en positiv dialog til glæde for centret.

12 Bilag CV CENTER VEST Hvidkløvervej RINGKØBING Tlf.nr Der har været foretaget anmeldt ledelsestilsyn på Center Vest d. 19. marts Til den fremsendte foreløblige rapport er der følgende kommentarer: Fra ledelsen: Under punkt 1. Arbejdsgrundlag - personale beskrives at Smedegade arbejder med livstræ til beskrivelse af brugerne. Redskabet benævnes i KRAP som kognitiv sagsformulering, og desuden arbejdes der med ressourceblomsten. Under punkt 1. arbejdsgrundlag ledelse beskrives at personalet ikke er alene om de enkelte brugere. Personalet er som hovedregel ikke alene om den enkelte bruger. Det beskrives at medarbejderene har en makker ift. hver bruger, men man tager ud til brugeren alene. Ved husmøder hos brugeren er man oftest to personaler med til husmødet og ved udadreagerende brugere og brugere som kan virke truende overfor personalet er der altid to personaler til stede. Under punkt 3 og 4. Planer og dokumentation ledelse ønsker vi at tilføje, at i 2012 og fortsat i 2013 har opgaven med at udarbejde funktionsudredninger, så de forelægger på alle borgere tilknyttet Center Vest, været en stor opgave. Det har været en lang proces og er stadig en stor opgave at få sagsgangen fra myndighed til udfører fuldt ud implementeret. Under punkt 19. arbejdsmiljø beskrives at ved sygefravær afholdes sygefraværssamtaler, og sikkerhedsgruppen er involveret. Sikkerhedsgruppen benævnes nu som arbejdsmiljøgruppen. Det beskrives at i foråret 2012 fik hus 4 bistand af en ekstern konsulent grundet mistrivsel p.gr.a kommunikationsvanskeligheder mellem medarbejder/ledelse og dagvagt/aftenvagt. Der var også kommunikationsvanskeligheder med nattevagterne. Under punkt 20. Samarbejde personale beskrives, at der er et godt samarbejde med centerlederen, og det opleves, at hun har en tiltagende gejst ift. jobfunktion. De daglige ledere undrer sig meget over formuleringen, idet oplevelsen er, at der altid har været en stor gejst. Under punkt 20. samarbejde ledelse beskrives, at der blev scoret forholdsvist lavt på tydelig ledelse i seneste APV. I trivselsundersøgelsen foretaget i 2012 scorer ledelsen 3,45 på spørgsmålet om ledelsen er tydelig i sin personaleledelse. Dette er ikke i sig selv en lav scorer( der kunne scores mellem 0 og 5), men det var den mindste score vi havde i hele trivselsundersøgelsen.