TAARNBYHUSE NYBYG, RENOVERING OG FORBEDRINGER

Transkript

1 Dato: 23. oktober 2013 J. nr.: TAARNBYHUSE NYBYG, RENOVERING OG FORBEDRINGER Rettelsesblad 03 til udbudsbetingelser af 24. september 2013 Spørgsmål 1: Hvordan hænger 1.4 og 3.2 sammen? I 1.4 anføres, at den direkte tildeling vil ske på grundlag af en rangfølge af de tre rammeaftaleindehavere. I 3.2 anføres, at den direkte tildeling vil ske på grundlag at et skøn over prisen baseret på de afleverede timetakster. Pkt. 3.2 benyttes til at fastslå, hvorvidt en opgave skal sendes i miniudbud eller tildeles ved direkte tildeling. For opgaver, der beløbsmæssigt andrager under kr. 1 mio., benyttes rangfølgen i pkt Kontrakten præciseres i overensstemmelse med hermed. Spørgsmål 2: I 4.3 er der åbnet op for, at bygherren kan udbyde ydelsen i totalrådgivning. Hvordan tænkes dette gennemført? Skal arkitekterne på den ene rammeaftale benyttes som underrådgivere for ingeniørerne på denne rammeaftale? Eller må ingeniøren vælge sin egen underrådgiver? Bygherre ønsker mulighed for at bestille totalrådgivning på rammeaftalen. Det er op til rådgiveren at vælge underrådgiver under behørig overholdelse af udbudslovgivningen. Spørgsmål 3: Skal 4.5 forstås således, at den rådgivende ingeniør ikke skal kontrollere de af bygherrens ydelser, der er nævnt i pkt. 6.1? Nej, rådgiveren skal i sin rådgivning sikre og indarbejde, at alle opgaver løses og håndteres under overholdelse af de i pkt. 4.5 anførte gældende love og regler for almene boligorganisationer og offentlige bygherrer.

2 Spørgsmål 4: 5.4 er ikke realistisk. Da der er tale om en rammeaftale uden købsforpligtelse, og hvor rådgivervirksomheden dermed ikke har nogen form for sikkerhed for omsætning, kan virksomheden naturligvis ikke garantere, at deres nøglemedarbejdere ikke er beskæftiget med andre opgaver, når boligorganisationen har behov for at indhente tilbud. Det er derfor heller ikke altid muligt at afgive tilbud, hvis virksomheden ikke har ressourcerne til rådighed på det givne tidspunkt. Det er hele idéen med at have flere på en rammeaftale at sikre sig leveringssikkerhed. Vil bygherren ændre/præcisere aftalen, så forpligtelsen til at levere nøglemedarbejdere vedrører konkret tildelte opgaver i henhold til aftalen? Spørgsmål 5: Generelt er dagbodskrav uegnede til projekteringsopgaver. Jeg vil tillade mig at henvise til vejledningen for totalrådgiveraftaler udarbejdet af Bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI i fællesskab. Her anføres: Klienten kan typisk ved store bygge- og anlægsarbejder vælge at indsætte en dagbodsklausul, hvor afleveringsterminer er særligt afgørende, fx. levering af specifikke rapporter eller aflevering af projektfaser. I så fald bør det overvejes meget nøje, om en eventuel forsinkelse vil være så generende, at det kan berettige dagbod. Kort sagt: Fordele (incitamentet) bør afvejes i forhold til ulemper (administration samt mistillidserklæring). Som udgangspunkt er dagbod pga. det tætte samarbejde med Klienten i projekterings-fasen hverken sædvanligt eller velegnet i rådgiveraftaler. Dagbodskrav bør derfor kun knytte sig til væsentlige afleveringer og terminerne skal i så fald angives som dagbodsbelagte i tidsplanen. Dagbodskravet bør aldrig overstige 10 % af Totalrådgiverens honorar. Dagbodskrav bør derfor ikke være relevant i den type opgaver, der er omfattet af nærværende rammeaftale. Vil bygherren fjerne denne bestemmelse? Og i modsat fald limitere dagbodskravet til max. 10% af rådgiverhonoraret? Hvis der er aftalt dagbod bør der ses bort fra denne, såfremt forsinkelsen indhentes? Det præciseres, at der er tale om en rammeaftale. Dagbod skal aftales for hver enkelt projekt. De anførte bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer af kontrakten. 2/6

3 Spørgsmål 6: Hvad menes der med 8.3? Kan bygherren ændre formuleringen til følgende: Den økonomiske ramme for Opgaven er: kr. ekskl. moms, jf. bilag X. Rådgiveren skal gennem hele rådgivningsforløbet medvirke til at sikre, at den økonomiske ramme overholdes. Rådgiveren kan i den forbindelse være forpligtet til at foretage omprojektering, jf. Aftalens punkt 9. Det præciseres, at rådgiver har et budgetansvar. Omprojektering bevirker ikke ekstrabetaling. Spørgsmål 7: Generelt vil det være hensigtsmæssigt at henvise til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 pkt i stedet for at formulere atypiske betingelser. 9.1 virker ikke just motiverende for at finde besparelser i projekterne til gavn for bygherren. Det er meget innovationshæmmende, såfremt rådgiveren straffes på salæret, hvis han sparer penge til gavn for bygherren. Vil bygherren lade omprojekteringsforpligtelsen udgå, såfremt rådgiveren opnår besparelser? Spørgsmål 8: Vil bygherren følge ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 pkt ? Se vejledning til ovenfor nævnte vejledning fra bygherreforeningen, DANSKE ARK og FRI: Hvis budget baseret på licitationsresultatet overskrider projektforslagets overslag (det styrende budget), kan Klienten kræve, at Totalrådgiveren foretager omprojektering uden vederlag, hvis Totalrådgiveren burde have forudset overskridelsen, jf. ABR 89, pkt Totalrådgiverens pligt til at foretage vederlagsfri omprojektering omfatter tillige, hvis Klienten i udførelsesfasen er nødsaget til at foretage besparelser i projektet for at undgå budgetoverskridelser, fordi Totalrådgiverens projekteringsfejl og/eller -mangler nødvendiggør ekstraarbejder 3/6

4 Spørgsmål 9: Pkt 9.2 er meget katagorisk formuleret. Bygherren kan vel kun undlade at godkende ændringsforslag, der er rimeligt begrundet. Ellers kan rådgiveren principielt skulle omprojektere i det uendelige, fordi bygherren er skuffet over ikke at have råd til det, som han havde forventet. Kan bestemmelsen blødes op, så sætningen ændres til at omprojektering udføres i samarbejde mellem rådgiver og bygherren efter bygherrens anvisninger? Tekst forslag i henhold til ovennævnte vejledning: Omprojektering foregår således, at Klienten eventuelt efter Totalrådgiverens forslag anviser områder i projektet, som skal gøres til genstand for omprojektering, hvorefter Totalrådgiveren udarbejder forslag til projektændringer, som Klienten skal tage stilling til. Spørgsmål 10: Pkt. 9.7 burde være overflødig, når der henses til dagbodsbestemmelsen? Kan bestemmelsen fjernes? Der foreligger ikke en fast dagbodsbestemmelse, idet rammeaftalen blot åbner mulighed for at aftale dagbod i de enkelte projekter. Punkt 9.7 er således relevant som rammevilkår for parternes samarbejde. Spørgsmål 11: Pkt. 9.8 er mere end uklart formuleret og bør ændres. Skal bestemmelsen forstås sådan, at rådgiveren skal være ansvarlig efter dansk rets almindelige regler i ABR? Dvs der skal være et ansvarsgrundlag og et tab, altså erstatningsansvar? Eller er der tale om en indeståelse for pris og tid? Det bliver uklart, når der tilføjes "men ikke begrænset til". Hvis der er tale om et budgetansvar, således at forstå, at det er et tilsagn dækker forsikringen ikke. Kan bygherrens uddybe, hvad det er der menes med pkt. 9.8? Der henvises til svaret på spørgsmål 6 i rettelsesblad nr. 1. Spørgsmål 12: 9.9 anfører at enhver ændring og ethvert ekstraarbejde skal godkendes skriftligt af bygherren, hvilket er meget upraktisk i praksis. Bygherren vil i så fald skulle have nogle meget sikre/effektive/hurtige godkendelsesprocedurer, da disse i modsat fald vil kunne medfører forsinkelser. Og hvis ændringen er nødvendig for byggeriet, vil bestemmelsen kunne være meget uhensigtsmæssig. Vil bygherren gøre bestemmelsen mere smidig? 4/6

5 Rammeaftalens bestemmelse om ekstraarbejder fastholdes. Der kan i forbindelse med det enkelte projekt eventuelt aftales en grænse for bygherrens godkendelse, men det vil i givet fald afhænge af det konkrete projekt. Spørgsmål 13: 9.11 når henses til ovenstående bestemmelser forekommer 9.11 overflødig. Kan fjernes? Bestemmelsen fastholdes og medvirker i øvrigt til at hjælpe rådgiveren til at sikre, at budget afstemmes med bygherren. Spørgsmål 14: 10.3 Bygherreleverancer bør medtages i honorarbærende udgift, da disse typisk kræver en indsats fra rådgiverens side. Derfor er det vigtigt at afklare om bygherreleverancen er med i rådgiverens ydelse eller ej. Se formuleringsforlag fra ovennævnte vejledning: Ved honorarbærende byggeudgifter forstås de realiserede entrepriseudgifter, som opgjort i det endelige byggeregnskab, dog senest det byggeregnskab, som foreligger ved 1-års efter-synet. Tilslutningsafgifter, forbrug af vand, varme og el medregnes ikke. Ligeledes medregnes ikke gebyr for byggetilladelse, renter og forsikringer, inventar/ bygherreleverancer m.m., der ikke omfattes af aftalen, samt byggeudgifter som følge af Totalrådgiverens projektfejl eller forglemmelser. De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i kontrakten. Spørgsmål 15: Spørgsmål til Pkt. 11: Det er ikke rimeligt, at rådgiveren skal indeholde udlæg til eventuelle projektwebs m.m. i en timepris. Og under alle omstændigheder bør udlæg, som alt andet lige skal administreres og afholdes af rådgiveren, godtgøres særskilt med et rimeligt tillæg. Da omfanget og antallet af opgaver ikke kendes ved indgåelsen af en rammeaftale, er det ikke rimeligt, at rådgiveren skal bære denne risiko. Forslag til formulering: Hvis Totalrådgiveren afholder udlæg, skal disse foretages økonomisk mest fordelagtigt for Klienten og så vidt muligt aftales med Klienten. I så fald refunderes udlæg med et konkret aftalt administrationstillæg på X % (5 % i henhold til ABR 89, pkt ). Det er udtrykkeligt anført, at Bygherren afholder udgifter til drift og etablering af løsninger herunder adgang til byggeweb. Det er Ordregivers opfattelse, at det er rimeligt at rådgiveren skal afholde omkostninger til eget materiel og selv sikrer, at man har programmer og nødvendige redskaber til at håndtere byggeweb mv. 5/6

6 Spørgsmål 16: Ad Rammeaftale om tekniskrådgivning punkt 4.5 og punkt 6.1 Kan vi forudsætte at bygherrens juridiske ansvar jævnfør punkt 6.1 tillige omfatter en kontrol af rådgiverens ydelser i forbindelse med aftalens punkt 4.5? Nej. Spørgsmål 17: Ad Rammeaftale om tekniskrådgivning punkt 9.8 og punkt 17.1 Skal bestemmelsen opfattes således, at rådgiveren er erstatningsansvarlig for forhold der ikke er dækket af rådgiverens ansvarsforsikring jævnfør punkt 17.1? Ja. Spørgsmål 18: I forbindelse med vores tilbud på Rammeaftalen med Boligorganisationen Taarnbyhuse, skal vi ifølge Bilag C vedlægge dokumentation for Udbudsdirektivets art. 45 stk. 1 og 2. Dette omfatter bl.a. fremlæggelse af en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed samt en højtidelig erklæring, der af vedkommende afgives for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation Normalt når vi afgiver tilbud er en underskrevet Tro og Love erklæring tilstrækkelig. Kan dokumentationen fraviges eller kan dokumentationen afvente til indgåelse af kontrakt? I overensstemmelse med 11 i bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, vil ordregiver acceptere, at der alene udformes en tro- og love erklæring for forhold omfattet af både art. 45, stk. 1 og 2, idet den i bilag C krævede dokumentation herefter alene vil blive krævet af de rådgivere, der får tildelt opgaven. 6/6