Indholdsfortegnelse. Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten. Projektsekretariatet. Notat. 1 Indledning og resume

Transkript

1 Projektsekretariatet Cykelsuperstier i hovedstadsområdet Evalueringsplan for Albertslundruten Notat COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning og resume 1 2 Afgrænsning af evalueringen 2 3 Registrering af forbedringer 3 4 Tællinger 3 5 Rejsehastighedsmålinger 4 6 Jævnhedsmålinger 4 7 Interviewundersøgelser 5 8 Uheldsanalyser 6 9 Evaluering af arbejdsproces 6 10 Tidsplan 6 1 Indledning og resume Notatet beskriver evalueringen af Albertslundruten, som i store træk gennemføres som en før-efterundersøgelse Beskrivelsen tager udgangspunkt i førundersøgelserne Efterundersøgelserne skal gennemføres på tilsvarende vis Hvor der er afvigelser, er dette beskrevet Undersøgelserne omfatter: Systematisk registrering af udførte forbedringer Maskinelle trafiktællinger i hver af de fem kommuner Rejsehastighedsmålinger Jævnhedsmålinger Interviewundersøgelse ved uddeling af spørgekort 2x2 timer (morgen og eftermiddag) i hver af de fem kommuner Analyse af uheldsdata for de seneste fem år Evaluering af arbejdsproces Førundersøgelserne gennemføres i uge i 2010 Efterundersøgelserne for- Dokumentnr P akt Version 0 Udgivelsesdato 7 september 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt HEK HGR HGR

2 2 / 7 ventes gennemført i de tilsvarende uger i 2011 Uden for denne opgave forventes yderligere efterundersøgelser foretaget i Afgrænsning af evalueringen Arbejdsprogrammet opstiller følgende om afgrænsning af evalueringen: Mål i udbudsmateriale Evalueringsmåde Tiltag skal være gennemført inden udgangen af 2011 Simpel registrering af forbedringer i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse 20 procent flere cyklister på den samlede rute i 2015 end i 2010 Tælling af cyklister mindst et sted i hver af de 5 kommuner før anlæg i 2010, efter gennemførelse i 2011/2012 samt i 2015 Evt bør etableres permanente tællestationer for at få en vedvarende monitering Rejsehastigheden er steget med 10 procent i 2015 i forhold til 2010 Registrering af cyklisters rejsehastigheder på hele ruten med GPS udstyr på samme tidspunkter som tællinger Forslag til supplerende elementer Målgruppen er især pendlere, og det er ønsket at få deres reaktion på ruten Interview af cyklister før og efter anlæg med spørgsmål om rejsevaner, oplevelser om ruten, kendskab til cykelpendlerruter mv Det er med alle forbedringer ønsket at forbedre trafiksikkerheden Sammenligning af ulykker 3-5 år før anlæg og tilsvarende for en efterperiode på 3-5 år Albertslundprojektet er et pilotstudie og det er ønskeligt at evaluere arbejdsprocessen som inspiration til de næste ruter Analyse af arbejdsproces inkl interviews af de involverede På baggrund af dette kan der udpeges følgende hovedpunkter i evalueringen: Registrering af forbedringer Tællinger Rejsehastighedsmålinger Jævnhedsmålinger Interviewundersøgelser Uheldsanalyser Evaluering af arbejdsproces Disse er nærmere beskrevet i det følgende

3 3 / 7 3 Registrering af forbedringer Der foretages en systematisk vidensindsamling om de udførte forbedringer på ruten For hvert forbedringsprojekt kan der feks indsamles viden om tidspunkt, forbedringernes art og formål, pris og ansvarlig myndighed Registreringerne samles på en overskuelig, ensartet form som kan indgå i den samlede rapportering af evalueringen 4 Tællinger Tællinger kan foretages manuelt eller maskinelt Ved en manuel tælling hyres et antal trafiktællere, der på et givent tællested registrerer antallet af cyklister Ved en maskinel tælling lægges sensorer ud på vejen, som registrerer overkørsler automatisk Fordelene ved en manuel tælling er, at der kan skelnes mellem flere forskellige køretøjstyper I den aktuelle sammenhæng kan der feks skelnes mellem cykler og knallerter - og de talte cyklister kan feks opdeles efter køn og alder En maskinel tælling registrerer derimod blot antallet af passager, hvorfor en detaljeret differentiering ikke er mulig Ved tælling af biler kan der ud fra akselafstanden skelnes mellem personbiler og lastbiler, men det er ikke relevant for en cykeltælling En manuel tælling er væsentligt mere ressourcekrævende end en maskinel tælling, da den kræver aflønning af tællere Groft sagt kan der for prisen for en 2 x 3 timers manuel tælling foretages en hel uges maskinel tælling over hele døgnet I den forbindelse skal det erindres, at cykeltrafik kan have væsentligt større variationer end biltrafik på grund af vejret Regn og blæst kan afholde mange fra at cykle, hvorfor tælling på en enkelt dag er behæftet med en betydelig usikkerhed Tælling over en hel uge giver derimod et mere sikkert grundlag og kan desuden vise noget om variationen mellem dagene Hvis der sideløbende med tællingen foretages registreringer af vejret (temperatur, vind og nedbør), kan det give et indtryk af, hvor meget vejret påvirker cykeltrafikken På baggrund af ovenstående foreslås det at gennemføre tællingerne som maskinelle tællinger over én uge Der etableres én tællepost i hver af de fem kommuner, foreløbig er følgende placering af tælleposter i spil: Albertslund: Trippendalstien ved Trippendalsvej Glostrup: Bystien ved Stenager Rødovre: Stien øst for Vestvolden København: Damhusdæmningen og evt Kampmannsgade (tælles hvert år af kommunen som led i tællinger af søsnittet)

4 4 / 7 Frederiksberg: Stien langs Hostrupsvej Tælleposter for cykeltafik skal så vidt muligt placeres på steder, hvor der ikke er biltrafik, da denne kan påvirke måleudstyret og dermed give fejl i tællingen Der er derfor valgt steder, hvor ruten forløber på en sti Der gennemføres de samme tællinger i før- og eftersituationen 5 Rejsehastighedsmålinger Rejsehastighedsmålinger for cyklister er væsentligt mere usikre end for bilister Bilisters rejsehastighed afhænger primært af den øvrige trafik, gældende hastighedsgrænser samt lyskryds, rundkørsler og andre forsinkende elementer For cyklister afhænger hastigheden derimod primært af den enkelte cyklists køremåde og fysiske formåen Endvidere har vejr og vind stor indflydelse på cyklisters hastighed De testpendlere, der har kørt på ruten i foråret 2010, har været udstyret med GPS'er, der har registreret cyklisternes hastighed og lokalisering Ud fra dette er det muligt at opstille diagrammer, der viser cyklisternes hastighed som funktion af stedet Imidlertid dækker de ikke hele ruten, og en række faktorer betyder, at de må betegnes som usikre, især med henblik på senere at skulle lave en sammenligning med en eftersituation Derfor gennemføres supplerende rejsehastighedsmålinger sideløbende med tællinger og interview Målingerne kan feks gennemføres efter samme metode som Københavns Kommune bruger, hvor en testcyklist udstyres med GPS og derefter kører frem og tilbage ad ruten, hvor han så vidt muligt følger det almindelige flow i trafikken På den yderste del af ruten er dette dog vanskeligt, da der er meget få cyklister Da formålet især er at måle forskelle i rejsehastighed mellem før- og eftersituationen foreslås i stedet at give instrukser til målecyklisten om at holde en bestemt hastighed - feks 20 km/t - når dette er muligt Denne rejsemåde kan gentages systematisk i eftersituationen Der gennemføres de samme målinger i før- og eftersituationen 6 Jævnhedsmålinger En vigtig parameter for cyklisters opfattelse af kørselskomfort er cykelstiens jævnhed Dette kan samtidig være en ret subjektiv parameter, da cyklister kan have forskellige opfattelser af jævnhed

5 5 / 7 En mere objektiv registrering kan opnås ved at anvende målinger og udtrykke det ved feks et BPI En sådan måling er allerede foretaget i førsituationen og gentages i eftersituationen, 7 Interviewundersøgelser Den primære målgruppe er pendlere Der gennemføres derfor en interviewundersøgelse, som især belyser brugerkarakteristika på de normale pendlertidspunkter svarende til myldretiderne Der designes spørgekort med spørgsmål om cyklisternes formål med turen hyppighed for brug af ruten O-D køn og alder eventuelt kendskab til rutens hjemmeside og anden information Interviewene kan gennemføres som personlige interview eller ved uddeling af spørgekort Personlige interview giver mere sikre resultater, da der dels er større sikkerhed mod misforståede spørgsmål eller manglende besvarelser, og da der dels er større sikkerhed for at opnå en repræsentativ stikprøve Ved postkortuddeling er der erfaringsmæssigt mellem 30 og 40 % af de uddelte spørgekort, der udfyldes og returneres Til gengæld er det hurtigt at uddele spørgekortene, så samlet set kan der ved spørgekortuddeling opnås et større antal besvarelser I denne undersøgelse anbefales det at uddele postkort Spørgsmålene er forholdsvis simple, hvorfor risikoen for misforståede spørgsmål er lille Til gengæld er der oven for nævnt fem spørgsmål, hvilket er i overkanten til et personligt interview Interviewposterne kan placeres tæt på tællestederne De kan ikke være helt sammenfaldende med tællestederne, da kortene skal uddeles på steder, hvor cyklisterne i forvejen stopper op, feks ved lyskryds eller ved vigepligt, mens tællestederne er placeret på steder med frit flow Interviewposterne foreslås derfor placeret i nærheden af tælleposterne, men på steder hvor der er naturligt ophold for cyklisterne, for eksempel ved lyskryds eller bomme Der forventes anvendt flere interviewposter langs ruten - feks én i hver kommune - da der kan være store forskelle på brugerne på de forskellige steder Det må formodes, at hovedparten af brugerne foretager ture kortere end 5 km For at sikre at en given cyklist kun modtager ét spørgekort på en dag, foreslås det at fordele uddelingen over flere dage, således at der den første dag uddeles kort i én kommune, næste dag i den næste kommune osv Herved risikerer man ganske vist, at cyklister, som kører på hele ruten, vil modtage spørgekort hver

6 6 / 7 dag, men dels vurderes andelen af "langturscyklister" at være lille, dels vil ikke alle modtage spørgekort, da uddelerne ikke kan nå at uddele kort til alle Spørgekortene vil desuden blive forsynet med en informerende tekst om, at man bedes besvare alle de kort, man får udleveret Kortene kan uddeles om morgenen i retning mod København og om eftermiddagen i den modsatte retning I eftersituationen stilles de samme spørgsmål som ovenfor nævnt, men der suppleres med spørgsmål om kendskab til Albertslundruten, kampagner mv samt om en eventuel ændret rejseadfærd som følge af ruten 8 Uheldsanalyser Der indsamles foreliggende uheldsdata for strækningen for de seneste fem år, og uheldssituationen beskrives med vægt på lokaliteter med særligt høj uheldsfrekvens Det vil således være muligt efter 3-5 år at foretage en tilsvarende analyse og sammenligne de to perioder 9 Evaluering af arbejdsproces Der udarbejdes en skematisk oversigt over det reelle projektforløbs aktiviteter og tidsplan i forhold til det oprindeligt planlagte forløb Desuden gennemføres telefoninterviews med hver af projektgruppedeltagerne i de 5 involverede kommuner ud fra en struktureret spørgeguide Fokus vil være på forventninger til arbejdsprocessen i forhold til det opnåede samt udpegninger af gode og kritiske elementer i arbejdsprocessen Efter gennemførelse af telefoninterviews afholdes et fokusgruppemøde med alle projektgruppemedlemmer Her vil der blive lagt vægt på samlet evaluering af forløbet og inspiration til tilsvarende projektforløb for andre ruter 10 Tidsplan Som udgangspunkt forventes før- og efterundersøgelser foretaget på samme tidspunkt af året i henholdsvis 2010 og 2011 Tællingerne kan foretages i uge 39 (fra mandag den 27 september) September og oktober er erfaringsmæssigt repræsentative for årsgennemsnittet for cykeltrafik, når blot man undgår skolernes efterårsferie i uge 42 Der bør foretages daglige registreringer af vejret (temperatur, vind og nedbør), da det kan have betydelig indflydelse på antallet af cyklister Interviewene kan foretages i uge 38 og 39 Normalt anbefales det at gennemføre interview tirsdage, onsdage eller torsdage, hvorimod man bør undgå week-

7 7 / 7 ender samt mandage og fredage, hvor trafikken kan være påvirket af weekenden Der kan således uddeles spørgekort i dagene september samt den september Rejsehastighedsmålinger kan ligeledes foretages i uge 38 og 39 Jævnhedsmålinger i førsituationen er gennemført og i eftersituationen kan de gennemføres ligeledes i september 2011 Til uheldsanalyserne skal der ikke foretages supplerende dataindsamling i marken, da analysen baseres på foreliggende uheldsdata indhentet hos de 5 kommuner Telefoninterview og efterfølgende fokusgruppeinterviews med projektgruppedeltagerne foretages i 2010 relativt kort tid efter, at de endelige dispositionsforslag er afleverede og politisk behandlet i hver af kommunerne En nærmere tidsplan afventer den politiske behandling