Antipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin?
|
|
- Kjeld Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin? Ledende overlæge Bodil Gramkow Andersen Ældrepsykiatrisk Afdeling Psykiatrien Region Nordjylland
2 Fælles opgave ALLE, der deltager i behandlingen og omsorgen for patienten med demenssygdom, har til opgave at have det primære fokus på den ikkemedikamentelle behandling. Det er særdeles vigtigt, at alle læger har denne opmærksomhed også. Vi husker alle, at behandling af personer med demens foregår bedst uden medicin.
3 Først lidt om: Behavioral and psychological symptoms of dementia BPSD Psykiatriske symptomer Depression, angst, agitation, hallucinationer, vrangforestillinger, eleveret stemningsleje m.fl. Adfærdsmæssige symptomer Aggressivitet (verbal og fysisk), rastløshed, beskæftigelsestrang, omkringvandren, uhæmmet og upassende adfærd, skyggeadfærd, apati, ændrede spisevaner og ændret døgnrytme m.fl.
4 Hyppigste årsager til BPSD (Delir) Mistolkninger Illusioner Psykose Fysiske forhold Depression Personlige og Interpersonelle faktorer Sansetab
5
6 Personlige og Interpersonelle faktorer Afmagt hos pt. Afmagt hos pårørende o.a. Lever i fortiden Omsorgspersoner evner ikke at rejse med til fortiden Omsorgspersoner kender ikke pt. funktionsniveau Omsorgspersoner kender ikke pt. s behov Ændrede sanser Ringe fantasi og indlevelsesevne hos andre Uhensigtsmæssige attituder Manglende fleksibilitet Inkonsekvente handlinger Manglende forudsigelighed Udmattelse Påvirkning fra andre beboere/patienter Omsorgspersoners manglende evne til at sige fra/søge hjælp
7 Forstå den dementes univers Hvordan ser det aktuelle univers så ud? Hvordan skal du agere, for at passe ind i dette univers? Brug din fantasi!!! Gå-Hjem-møde for læger d
8 Andre hyppige årsager BPSD Legemlige sygdomme/delir Medicinbivirkninger Forandringer i nærmiljøet Under/overstimulation Utilfredsstillede basale behov Ringe evne til at udtrykke sig/talebesvær Ringe evne til at forstå omgivelserne Ringe evne til at orientere sig Svigtende sygdomserkendelse.
9 Personcentreret tilgang efter Tom Kitwood Faktorer, der har indflydelse på hvordan demenssygdommen viser sig hos den enkelte person Personligheden medfødte eller tillærte måder at agere på Biografien livshistorie og erfaring Helbredet det fysiske helbred og sanserne Neuropatologien ændringer i hjernen Socialpsykologien hverdagens betingelser
10 Eksistentielle problemer/sygdom?? Mange funktionstab og andre tab medfører ofte afmagtsfølelse, som kan vise sig som : Tristhed, apati eller vrede. Men er det sygdom, som kræver medicin???
11 Aggressivitet HUSK: aggressivitet er ofte et symptom på angst eller afmagt/forsvar Gå-Hjem-møde for læger d
12 Eksemplemer på Symptomer, der kan komme til udtryk i Adfærdsforstyrrelser Ubehag Utilfredshed Angst Lever tidligere liv Ubehagelige somatiske symptomer Smerter? Åndenød? Obstipation? Dårlig tandstatus? For lange negle på fødderne? Andet? BPSD
13 Vær opmærksom på sansetabs betydning Syn Hørelse Størrelsesopfattelse Smerteopfattelse Berøring Rum-retningsopfattelse Farveforståelse Forstå at læse andre Bodil Gramkow Andersen Figuren lavet af Bettina Lassen
14 HUSK DET NU
15 Almindelige symptomer ved demens Det er almindeligt, at det bliver sværere: At opfatte meningen i det man læser eller hører At udtrykke sig mundtligt og skriftligt At huske hvad man lige har hørt At koncentrere sig At finde rundt At klare praktiske gøremål At bevare socialt accepteret adfærd.
16
17 Overvejelser før medicinsk behandling af BPSD Symptomerne må ikke skyldes fysisk årsag (delir) Overvejelser som ved delir Dehydrering, obstipation, infektion, smerter, ny medicin,.. Hvad er mest fremtrædende det største problem? Ikke alle symptomer kan behandles farmakologisk Symptomerne har en sværhedsgrad, der påvirker patientens eller de pårørendes/medbeboeres livskvalitet eller funktion Patientens kognitive niveau miljø, plejemæssige behov (er alle behov mødt? kan de mødes?) Lyketsos; Am J Psychiatry, 2006 BPSD
18 Forstå den dementes univers Hvordan ser det aktuelle univers så ud? Hvordan skal du agere, for at passe ind i dette univers? Brug din fantasi!!! Gå-Hjem-møde for læger d
19 Psykose HUSK: Pludseligt opståede psykotiske symptomer, især synshallucinationer, skyldes hyppigst delir med baggrund i somatisk sygdom, dernæst led i demenssygdommen. Gå-Hjem-møde for læger d
20 Medikamentel behandling af BPSD i henhold til Nationale Kliniske Retningslinjer for demens Bedste Valg er altid ikke-farmakologisk behandling Derefter: 1. Kolinesterasehæmmer eller memantin 2. Hvis fortsat forpint/til fare trods ovenstående 2.generations antipsykotika 3. Overvej SSRI, også ved andet end depression 4: Overvej benzodiazepin med kort halveringstid IKKE 1.gen. Antipsyk, TCA eller antiepileptika
21 Donepezils rolle i behandling af BPSD hos patienter med Alzheimers sygdom eller demens med Lewy bodies Donepezil synes at reducere forekomsten af BPSD Donepezil synes at udsætte tidspunkt for behov for behandling med og reducere behovet for behandling med andre lægemidler så som antipsykotika Ved synshallucinationer hos Patienter med Lewy bodies (demens ved Parkinsons sygdom og Lewy body demens) synes donepezil ofte at have en effekt Cummings et al. Role of Donepezil in the Management of Neuropsychiatric Symptoms in Alzheimer s Disease and Dementia with Lewy Bodies.2016
22 Memantine Effekt på irritabilitet og lettere agitation Ingen effekt på svær agitation Vær opmærksom på at nogle patienter har bedre effekt af 10 mg end 20 mg memantin Memantine kan kombineres med en kolinesterasehæmmer til behandling af BPSD
23 Antipsykotika til BPSD iflg NKR Det kan ikke anbefales: At anvende 1. generations antipsykotika på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger Rutinemæssigt at anvende 2. generations antipsykotika Behandling bør kun iværksættes, hvis patienten på trods af anden behandling er Svært forpint Til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre (fortsætter)
24 I særlige situationer kan det således være påkrævet kortvarigt at behandle demente patienter, der er: Aggressive, fysisk voldelige, psykotiske eller tydeligt forpinte Det er primært den beroligende virkning af lægemidlet, der udnyttes Den antipsykotiske effekt indtræder først efter uger til måneder Inden behandling skal lægen og plejepersonalet lave en nøje udredning af årsagen til symptomerne, og fastsætte en dato for seponering eller revurdering Den personcentrerede omsorg fortsætter og optimeres kontinuerligt.
25 Kort sagt: Kun hvis patienten er FORPINT eller TIL FARE for sig selv eller andre
26 Bivirkninger 2. generations antipsyk Øget risiko for: Død eller apoplexi Gangforstyrrelser, sedering, kraftesløshed, ekstrapyramidale sympt., dyb venetrombose, lungeemboli, hjerterytmeforstyrrelser, kognitiv svækkelse, infektioner, dehydrering, ødemer, uro, søvnløshed, agitation, muskel-og ledsmerter, depression, tremor m. fl. Bivirkningerne er værst ved LBD og PDD
27 Oversigt over effekt og bivirkninger af antipsykotika til behandling af BPSD Quetiapin har ingen effekt på adfærdssymptomer, men risiko for somnolens og blodtryksfald Aripriprazol har en vis effekt, men øget risiko for hjertestop, fraktur, obstipation, extrapyramidale bivirkninger, somnolens og apati Risperidon har en vis effekt, men øget risiko for apoplexi, somnolens, urinvejsinfektion og andre infektioner Olanzapin har en vis effekt, men øget risiko for somnolens, abnorm gang og urinvejsinfektion» Farlow et al European Neuropsychofarmacologi 2017
28 Hvornår bør antipsykotika altid aftrappes/seponeres? Hvis antipsykotika er ordineret i forbindelse med delir Hvis antipsykotika er brugt som beroligende medicin eller mod søvnforstyrrelser Hvis der kommer alvorlige bivirkningere Vær opmærksom på at plejepersonale ofte ikke efterspørger seponering!
29 Antipsykotika i flg NKR En dato for revurdering af evt. påbegyndt behandling bør planlægges ved behandlingens start med henblik på aftrapning og seponering.
30 Praktik: Hvad gør man, hvis en patient med demens er i antipsykotisk behandling? Hvis pt. er varigt inhabil skal de pårørende inddrages i beslutning om behandling og seponering Husk at behandling med antipsykotika ikke skal eller kan erstatte behov for pleje og omsorg
31 Inddragelse af pårørende! Anamnese fra pårørende/livshistorie Orientering om symptomer og diagnose Orientering om behandlingen og vigtigheden af behandling Orientering om, at der går uger, før der er effekt Være med til at vurdere effekten af behandlingen Orientering om, at hvis der ikke er tilstrækkelig effekt, skal behandlingen ændres Have mulighed for at kontakte lægen/sygeplejersken
32 Hvor hurtigt virker antipsykotika? Antiaggressiv effekt Ofte efter dage til ugers behandling Antipsykotisk effekt Efter ugers behandling
33 Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotika fra 2014 Demente patienter skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotiske lægemidler pga markant øget risiko for alvorlige bivirkninger Vurderer lægen, at der er grundlag for behandling er doseringen mellem 1/10 og ½ af doser til yngre Så lav dosis som muligt i så kort tid som muligt
34 Hvad kan vi anvende i den kliniske hverdag? - Psykose, aggression Lettere aggression SSRI kan forsøges som førstevalg Antipsykotika (ingen af præparaterne er godkendt til ovennævnte indikation!) Risperidon (0,25 1 mg pr døgn) Olanzapin (2,5-10 mg) Quetiapin (25 -? mg) ved Parkinson, LBD Clozapin psykiater/neurolog Vedr. Antipsykotika: diskuter bivirkninger med (patient) og pårørende inkl. øget mortalitet Planlæg seponering BPSD
35 Hvor længe bør der behandles med antipsykotika? I kortest mulig tid Der bør arbejdes med psykosociale tiltag Plejen skal optimeres og behovet for pleje evalueres jævnligt Som hovedregel bør der forsøges seponering af behandlingen Dette kan ske gradvist f.eks. ved dosisreduktion hver 4. uge til seponering Hvis symptomerne f.eks. svær aggression kommer igen, og behandlingen genoptages, bør indikationen fremgå tydeligt at journal og sygeplejejournal Man bliver ikke populær af at seponere antipsykotika, hvis patienten igen bliver aggressiv meeeen man behøver ikke altid være populær det giver dokumentation for, at der fortsat er indikation
36 Lægen skal jævnligt vurdere, om der er grundlag for at fortsætte behandlingen, også selv om den er startet på specialafdeling Ved start skal lægen fastsætte dato for evaluering af behandlingen Lægen har ansvaret for at effekt og evt. bivirkninger systematisk monitoreres
37 Opfølgning af iværksat behandling Efter få dage/uger: Er der opstået bivirknger? Er der begyndende effekt Herefter jævnlig opfølgning, f.eks. hver 3. måned Ved behandling med antipsykotika bør der forsøges seponering Gradvist, f.eks. dosisreduktion hver. 4.uge til sep Recidiv og behandlingen genoptages, skal indikationen fremgå tydeligt
38 Opfølgning af iværksat behandling Fælles ansvar mellem læge og plejepersonale Plejepersonale efterspørger ofte farmakologisk behandling f.eks. på grund af svær aggression Plejepersonale bør efterspørge seponering af antipsykotika Vær specielt opmærksom på at få seponeret psykofarmaka, der er ordineret p.g.a. delir Rutinemæssig receptfornyelse bør undgås
39 Akut seponering Kan blive nødvendig ved alvorlige bivirkninger Evakuering til aflastningsplads/sygehusafdeling kan blive nødvendig
40 Ved seponering af antipsykotika, der har haft effekt på psykotiske symptomer eller svær aggressivitet Ved seponering er der en vis risiko for recidiv af symptomerne hos patienter med en demenssygdom Den psykosociale indsats skal være optimeret kontakt til kommunal demenskoordinator/konsulent Involver de pårørende Bed plejepersonalet om en systematisk observation f.eks. Døgnrytmeskema Før, under og efter behandling med antipsykotika Reducer gradvist dosis med f.eks. 2-4 ugers interval Vær opmærksom på somatisk sygdom, der kan give delir og dermed psykiatriske symptomer
41 Farmakologisk behandling af BPSD Det kan ikke anbefales At anvende tricykliske antidepressiva til behandling af depression Det kan overvejes At anvende SSRI-præparater ved andre BPSDsymptomer end depression Det kan ikke anbefales At anvende antiepileptika til behandling af BPSD National Klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 2013
42 Hvad kan vi anvende i den kliniske hverdag? - Depression SSRI Sertralin ( mg dgl) (Citalopram (10-20 mg dgl)) (Es-citalopram (10 mg dgl)) Noradrenerge og specifikke serotonerge antidepressiva (NaSSA) Mirtazapin (15-30 mg dgl) til depression især hvis der er søvnforstyrrelser Ved manglende antidepressiv effekt af SSRI eller mirtazapin kan en kombinationsbehandling forsøges Nyere antidepressiva kan forsøges (henvisning til psykiater) BPSD
43 Farmakologisk behandling af BPSD Det kan overvejes At anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af BPSD, herunder angst og uro, hvor andre lægemidler har været forsøgt Behandlingen bør være kortvarig, og der skal være opmærksomhed på bivirkninger National Klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens 2013
44 Gå-Hjem-møde for læger d
45 Hvad kan vi anvende i den kliniske hverdag? - Angst SSRI (Se tidligere) Oxazepam (7,5 mg x 1-3 dgl) (kun behandling i kortere tid) BPSD
46 Hvad kan vi anvende i den kliniske hverdag? - Søvnforstyrrelser Søvnfremmende ikke-medikamentelle tiltag Nedenstående skal helst undgåes Oxazepam (7,5-15 mg nocte) Zopiclon (3,75-7,5 mg nocte) Zolpidem (5-10 mg nocte) Alle i kort tid Circadin/Melatonin BPSD
47 Hvornår skal antidemensmidler seponeres ved progredierende symptomer?) Ved en symptomatisk behandling vil ALLE patienter progrediere trods behandling Progression i sig selv er, og kan derfor IKKE være, tegn på manglende effekt Progression indikerer således IKKE i sig selv, at behandlingen bør stoppes Den forventede progression/sygdomsudvikling uden behandling for den enkelte patient er vanskelig, da der ikke kendes gode prædiktorer for forløbet
48 Hvornår bør det i øvrigt overvejes at seponere antidemensmiddel? Hvis der fra starten af behandlingen ikke har været noget stabiliserende effekt, kan seponering overvejes Husk opfølgning efter få uger Patient i terminalstadie Ved væsentlige bivirkninger Hos multisyge patienter, hvor demenssygdommen kun spiller en sekundær rolle i forhold til andre sygdomme
49 Hvad kan vi gøre for at reducere forbruget af antipsykotika? Kun ordinere antipsykotika ved psykotiske symptomer, som patienten er forpint af eller ved svær aggression Systematisk observe pt s symptomer såvel før som under behandlingen Forvent altid at antipsykotika skal seponeres igen Husk fortsat at optimere omsorg og pleje Husk altid at informere pt/pårørende om bivirkninger
50 Hvad kan vi gøre for at reducere forbruget af antipsykotika (fortsat)? Seponer, hvis der ikke har været en dokumenteret effekt Hvis, der har været dokumenteret effekt: Sørg for i forløbet konstant at optimere pleje og omsorg Planlæg seponering i samarbejde med pt/pårørende/læge/plejepersonale Gradvis seponering under fortsat observation Den gradvise seponering medfører evt recidiv, opdag symptomerne
51 Og husk Vrangforestillinger og hallucinationer er almindelige ved fremskreden demens, og symptomerne er ikke nødvendigvis pinefulde for personen med demens. De fleste akutte psykotiske symptomer hos ældre skyldes delir.
52 Konklusion Psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser giver ofte anledning til ønske om psykofarmakologisk behandling Psykofarmaka og især antipsykotika har betydelige bivirkninger Det vil være muligt at seponere antipsykotika hos en del af patienterne dette bør forsøges, også selvom det ikke lykkedes i første gang Farmakologisk behandling kan ikke erstatte pleje og omsorg herunder behov for plejebolig med mulighed for tæt kontakt til plejepersonale
53 Hos plejehjemslægen/egen læge/ældrepsykiater/ ældremediciner/neurolog Altid fokus på mulig nedtrapning/seponering Gennemgå FMK ved hver given lejlighed Stil spørgsmålstegn til behandlingen
54 Vejledning/supervision Ældrepsykiatriske sygeplejersker besøger patienten sammen med kommunal demenskoordinatorer, og de vejleder plejepersonalet / pårørende i pædagogiske og plejemæssige tiltag, således psykofarmaka kan undgåes så vidt muligt, også ved adfærdsforstyrrelser. (personcentreret omsorg) Samme informerer ved besøgene hos patienterne omsorgsgiverne om demenssygdommens forløb Afdramatisere psykotiske symptomer For at have mulighed for at vurdere patientens tilstand og vejlede så mange som muligt, forudgået af observation af patienten, er det nødvendigt, at der er ressourcer til hjemmebesøg. Ved afslutningen viderefører den kommunale demenskoordinator vejledningen
55 Gå-Hjem-møde for læger d Vi har alle behov for at give omsorg og føle sejre, uanset om man er gammel eller ung, har en demenssygdom eller er rask.
56 Specialudgående teams Anbefaling I alle demensklinikkers optageområde forefindes: Specialudgående teams / Ældrepsykiatriske teams, som kan forestå behandling/vejledning og undervisning i BPSD-symptomer, således psykofarmaka så vidt muligt kun bruges, når der er sikker indikation herfor Og således det lokale plejepersonale bliver klædt på til at turde seponere det igen og i tæt samarbejde med plejehjemslægen/egen læge. (shared care).
57 Udskrivningsbrev fra Udrednings/behandlingsenhed Ved afslutning er det særdeles vigtigt med vejledning til egen læge/plejehjemslæge om f.eks. tillæg af memantin ved forværring af sygdommen. Hvis patienten er i psykofarmakabehandling, da vejledning om forventet varighed og udtrapningsplan
58 Altså Behandlingen er INDIVIDUEL Miljøet og pædagogikken skal tilpasses den ENKELTE Årsager skal om muligt AFDÆKKES og AFHJÆLPES FOREBYGGELSE LINDRING HUSK: mange psykiske symptomer kan ikke behandles med medicin
59 Ideer til yderligere viden Herunder e-learningsprogrammerne ABCdemens Sundhedsstyrelsens 3 NKR for demens, der udkommer i disse måneder samt demens NKR fra 2013 samt BPSD-håndbog, som er under udarbejdelse Styrelsen for Patientsikkerheds informationsmateriale
60 Hvad tænker I om dette?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereDelir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014
Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereAdfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1
Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens- Demensdagene 2016 BODIL GRAMKOW ANDERSEN 1 Hvad betyder BPSD egentlig?? Brønderslev Psykiatriske Sygehus Døgnåbent?? Blod Prøver Sendes Dagligt?? Nå nej,
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereBPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på
Læs mereBPSD. Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia Diagnostik og behandling Overlæge Eva Berthou Ældrepsykiatrien Region Sjælland
BPSD Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia Diagnostik og behandling Overlæge Eva Berthou Ældrepsykiatrien Region Sjælland BPSD = Behavioural and Psychological Symptoms in Dementia Ses hos 90%
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereSymposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens
Symposium 8: Tilbud til mennesker med svær demens Svær demens, adfærdsforstyrrelser rst rr r og behandling Specialeansvarlig overlæge Bodil Gramkow Andersen Gerontopsykiatrisk afdeling Brønderslev Psykiatriske
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereDEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale
DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN Undervisningsmateriale til plejepersonale Styrelsen for Patientsikkerhed Telefon: 72 28 66 00 E-post: stps@stps.dk Udgivelsesår: 2018 Version: Nr. 1.0. Versionsdato: september
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBehandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen
Behandling af Demens Læge Phd Tua Vinther-Jensen Disposition Baggrund Behandling af Demens Besværlige PsykiskeSymptomer ved Demens Behandling af BPSD CASE 54 årig mand henvist obs Gennem 5 år aftagende
Læs mereSundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereDemens vejledning på Langesvej.
Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf
Læs mereGod praksis ved adfærdsforstyrrelser
God praksis ved adfærdsforstyrrelser DEMENSDAGENE 2017 SYGEPLEJERSKE, VISO- SPECIALIST, DEMENSKONSULENT SUSANNE RISHØJ Ved adfærdsforstyrrelser i forbindelse med demens forstås: Uønskede handlemønstre,
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereTemadag Demens 5.12.2013
Temadag Demens 5.12.2013 Implementering af Forløbsprogram for Demens Hvilke redskaber har vi, til at sikre det tværsektorielle samarbejde om borgere med demens med komplekse problemstillinger? Slagelse
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereDemens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj
Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog
Læs mereRegion Hovedstaden, Center for Sundhed Enhed for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Til Sundhedsstyrelsen. Kære Nanna Læssøe
Fra: Dorte Bagger Sendt: 3. januar 2014 14:20 Til: Nanna Cassandra Læssøe Cc: Katja Toft; Henrik Thomsen; Lars Kinnerup; Mette Bertelsen; Dorte Münter Emne: VS: Høringssvar fra
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereErfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD
Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje
Læs mereAkut gerontopsykiatri
Akut gerontopsykiatri Delir Adfærdsforstyrrelser ved demens Annette Lolk 2.12.2014 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid skyldes en somatisk årsag (Ved alle
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at
Læs mereTværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies
Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereBedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer
Bedre behandling og pleje af mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer En vejledning i god praksis for personale i sundhedssektoren og ældreplejen 1. udgave november 2011 Indhold Om
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereAdfærdsforstyrrelser (BPSD) 90% af patienterne har BPSD på et el. andet tidspunkt under deres sygdomsforløbet (ofte i den moderate fase)
Adfærd Adfærdsforstyrrelser (BPSD) 90% af patienterne har BPSD på et el. andet tidspunkt under deres sygdomsforløbet (ofte i den moderate fase) BPSD er forventelig udvikling ved demens, nogen bliver bare
Læs mereDu anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved
ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet
Læs mereAnnette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital
Demenssygdommediagnose og behandling Annette Lolk og Lene Wermuth Specialeansvarlige overlæger Demensklinik Odense Universitetshospital Demens Hvordan stilles diagnosen Symptomer Differentialdiagnoser
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereDemensskole. Efteråret 2014
Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for
Læs mereLewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereAkut gerontopsykiatri
Akut gerontopsykiatri Delir Adfærdsforstyrrelser ved demens Kjeld Andersen Professor, Overlæge, MSc, PhD 23.11.2015 Delir En tilstand som kan udvise stort set alle psykiatriske symptomer, men som altid
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. til dig, der arbejder med personer med demens
Brug af lægemidler ved demens til dig, der arbejder med personer med demens Indhold 1. Introduktion 6 2. Demens 9 3. Adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD) 10 Delir 13 4. Personcentreret omsorg og
Læs mereDemensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereDemensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015
Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereDemens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.
Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens
Læs mereDiagnostik og behandling af depression hos ældre
Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereWorkshop oplæg: Udviklingshæmning og demens
Workshop oplæg: Fagkonference om udviklingshæmning d. 9. maj 2019 M a rlene T h e a g e r, p e c i a lpædagogisk k o n s u lent o g VISO - s p e c i alist, S ø d i s b akke A n e t t e Høg Blach, u d v
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mere8 gode grunde til at behandle demens
1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mere