Notat. Dato: 9. april Kopi til: Direktionen. Foreløbigt oplæg vedr. Viborg Kommunes modtagelse af flygtninge

Transkript

1 Erhverv og Udvikling Dato: 9. april 2015 Sagsbehandler: vpjote/sn6/ Notat Dato: 9. april 2015 Kopi til: Direktionen Emne: Foreløbigt oplæg vedr. Viborg Kommunes modtagelse af flygtninge Som besluttet på møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. marts 2015 er der udarbejdet nærværende foreløbige oplæg vedrørende Viborg Kommunes modtagelse af den udmeldte kvote på 232 flygtninge. Oplægget indeholder: Beskrivelse af den eksisterende indsats for modtagelse af flygtningekvote Opgørelse over boligplacering af flygtninge Oversigt over forventede merudgifter ved modtagelse af flygtningekvote Overblik over finansiering ved modtagelse af flygtninge Opsummering af relevante problemstillinger. Derudover er der vedlagt bilag vedrørende den kommende lovgivning på flygtningeområdet og dennes betydning for flygtningeindsatsen samt bilag med oversigt over fordeling af flygtninge på skoler, SFO/klub og daginstitutioner. Beskrivelse af den eksisterende indsats for modtagelse af flygtningekvote Viborg Kommune skal i 2015 forvente at modtage 232 visiterede flygtninge til boligplacering - erfaringsmæssigt vil dette følges op af et større antal familiesammenførte. Kommunens opgaver i relation til ovenstående målgruppe er som beskrevet i nedenstående figur. Figur 1. Kommunernes opgaver i relation til integrationsindsatsen i forhold til flygtninge og familiesammenførte. Boligplacering Kommunen skal boligplacere flygtninge, der visiteres til kommunen fra Udlændingestyrelsen. Det kan evt. være i form af midlertidig bolig, indtil permanent bolig kan anvises. Familiesammenførte indgår ikke i visiteringen, idet de placeres hos det ansøgende familiemedlem. Som udgangspunkt skal en udlænding, der er

2 visiteret, have den pågældende kommune som bopælskommune i hele integrationsprogrammets periode. Se endvidere Opgørelse over boligplacering. Integrationsprogram Senest én måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, påbegyndes det obligatoriske integrationsprogram. Programmet skal i gennemsnit have et omfang på 37 timer pr. uge inklusive evt. forberedelse, og må højest have en varighed på 3 år. Der er ikke mulighed for forlængelse af perioden - dog kan evt. danskuddannelse række ud over 3 år. Hvis integrationsprogrammet afbrydes på grund af arbejde eller ordinær uddannelse, genoptages det ved eventuel ledighed uden dagpengeret inden for de første 3 år. Integrationsprogrammets indhold: Danskuddannelse 1, 2 eller 3, jvf. danskuddannelsesloven. Beskæftigelsesrettede tilbud, jvf. integrationsloven. De aktive tilbud omfatter bl.a. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Deltagere i integrationsprogrammet kan også indgå i jobrotation og voksenlærlingeordningen. Kommunen har mulighed for at tilbyde mentorstøtte med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelsestilbud, uddannelsesrettede tilbud samt ordinær uddannelse eller job. I forbindelse med integrationsprogrammet skal den nyankomne udlænding underskrive en integrationskontrakt, der fastlægger indholdet og omfanget af de igangsatte aktiviteter, borgerens beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål samt hvilke sanktioner, der gælder mv. Der skal også underskrives en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Endelig skal kommunen tilbyde en helbredsundersøgelse samt en frivillig integrationsplan, der består en udredningsog en indsatsdel. Integrationsplanen beskriver forudsætninger og ressourcer, en helbredsvurdering, angiver mål og delmål samt en plan for indsatser og præciserer, hvilken forvaltning, der har ansvaret for koordination af planens aktiviteter. Øvrige integrationsindsatser De øvrige integrationsindsatser indgår normalt i kommunens generelle indsats på forskellige sektorområder. Det kan eksempelvis være indsatser inden for skole- og uddannelsesområdet, indsatser inden for det sociale område i form af forebyggelse af kriminalitet og radikalisering, boligsociale indsatser, sundhedsindsatser mv. Opgørelse over boligplacering Der er pr. 25. marts visiteret 59 af Viborg Kommunes kvote på 232 flygtninge i Indtil videre sker der en løbende visitering på ca. 20 pr. måned, Integrationsteamet i Jobcenter Viborg må derfor forvente at skulle være på forkant med hver måned at gøre ca. 20 nye boliger klar til indflytning, da der primært visiteres enlige. Ud over dette er der pt. søgt om familiesammenføring for 73 ægtefæller og 141 børn - ansøgninger, der ikke er afgjort endnu. Nogle af disse er helt tilbage fra 2013, og det må forventes, at antallet af ansøgninger vil stige i takt med flygtningetallet. Aktuelt er der to ledige kommunale boliger til midlertidig boligplacering. Her er der plads til personer, alt afhængig af, om det er enlige eller familier. Viborg Kommune skal selv sørge for at gøre boligerne indflytningsklare, samt foretage 2

3 den løbende vedligeholdelse. Da der primært modtages enlige, er der en stor udfordring i at finde boliger. Der forsøges altid at finde bolig ved en af boligforeningerne - hvis dette ikke er muligt søges på det private boligmarked, herunder ved brug af Boligportalen. Størstedelen af de enlige søges boligplaceret i Bjerringbro, Rødkærsbro, Løgstrup, Stoholm, Skals og i Frederiks. De fleste enlige søger om familiesammenføring med ægtefæller og børn straks efter ankomsten. Der kan gå fra 6 mdr. og til over 1 år inden familien indrejser. Når familien kommer hjælper Integrationsteamet med at finde egnet bolig. Også her forsøger man så vidt muligt at boligplacere udenfor Viborg by. Ca. halvdelen boligplaceres i Viborg by. Generelt er det hidtil lykkedes at få boligplaceret de visiterede flygtninge uden væsentlige problemer, bl.a. fordi der har været tilstrækkelig kapacitet af midlertidige boliger i det omfang permanent bolig ikke har kunnet anvises øjeblikkeligt. Det er ligeledes lykkedes at få en vis geografisk spredning på boligplaceringen for at undgå at der skabes flygtningeghettoer ved at placere mange i de samme boligområder. Der er desuden gode erfaringer med at boligplacere i de mindre byer. Til orientering er herunder nogle tal om den aktuelle bosætning i Viborg Kommune. Det har ikke været muligt i det tilgængelige statistiske materiale at skelne specifikt mellem flygtninge/familiesammenførte og øvrige udlændinge. Der er dog lavet en opgørelse over antallet af borgere med aktuelle integrationssager i Jobcentret. Tabel 1. Total oversigt over bosætning af udlændinge i Viborg Kommune (ekskl. EU-borgere). Herkomst Dansker Efterkommer Indvandrer Ukendt Integrationssager i Jobcentret Postnummer Antal borgere Antal borgere Antal borgere Antal borgere Antal borgere 0 Beskyttet Karup J Skive Stoholm Jyll Viborg Tjele Løgstrup Skals Rødkærsbro Bjerringbro Hobro Aalestrup Møldrup Ukendt I alt

4 Tabel 2. Bosætning af indvandrere, efterkommere og ukendt herkomst i Viborg Kommune fordelt på alder og postnummer (ekskl. EU-borgere). Postnummer I alt 0 Beskyttet Karup J Skive Stoholm Jyll Viborg Tjele Løgstrup Skals Rødkærsbro Bjerringbro Hobro Aalestrup Møldrup Ukendt I alt Fordeling på skoler, SFO og daginstitutioner Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange flygtninge skolerne har i andetsprogsundervisning (basisundervisning). Det skal bemærkes, at dette ikke er helt det samme som hvor mange flygtninge de har (max to års basisundervisning). Antallet er fordelt på ti forskellige skoler og primært på Houlkær Skole (31), Søndre Skole (18), Finderup Skole (12), Vestre (11) og Vestervang (9). Tabel 3. Antal flygtninge i andetsprogsundervisning (basisundervisning) fordelt på skoler. Skole Antal flygtninge i andetsprogsundervisning (basisundervisning) Houlkær 31 Søndre 18 Finderuphøj 12 Vestre 11 Vestervang 9 Frederiks 3 Møldrup 3 Egeskov 1 Nordre 1 Ørum 1 Øvrige skoler 0 I alt 90 Af bilaget om tal vedr. flygtninge fremgår det, at flygtninge i SFO primært er fordelt på Finderuphøj (24), Søndre (16) og Vestervang (6). Det fremgår desuden, at 4

5 flygtninge i dagsinstitutioner samlet set er fordelt på 12 forskellige daginstitutioner (tre dagsinstitutioner er der ikke modtaget svar fra). Fordelingen er primært på hele sydvestområdet (51), Lyngens Børnehus (11), Vestbyens Børnehus (10). Det skal bemærkes, at der er stor koncentration af flygtningebørn i få institutioner, særligt omkring Ellekonedalen og Ellekonebakken og i Houlkærområdet. Konkret er 50 pct. af børnene i Dalens Daginstitutioner flersprogede, fordelt med 48 pct. i børnehaven og 52 pct. i vuggestuen. Merudgifter knyttet til det øgede antal flygtninge Nærværende afsnit sammenfatter de aktuelle og forventede merudgifter knyttet til det øgede antal flygtninge (fra 64 til 232), som Viborg Kommune modtager. Kun merudgifter medtages i opgørelserne, dvs. udgifter der alene kan tilskrives øget administration af flygtninge samt udgifter knyttet til og afledt af deres flygtningestatus. Nedenstående tabel sammenfatter de aktuelle og forventede merudgifter for 2015 og For nærmere information vedr. de forskellige politikområder henvises til noterne. Derudover skal det bemærkes, at der for Skoler og Dagtilbud desuden er en udfordring i forhold til forsinket kompensation for stigende antal flygtninge som følge af forskydning i demografiregulering. Tabel 4. Forventede merudgifter tilskrevet øget administration af flygtninge samt udgifter knyttet til og afledt af deres flygtningestatus (i mio. kr.) som følge af forhøjelse af flygtningekvote fra Politikområder NOTE Ældreområdet 0 0 a Sundhedsområdet 0,3 2,2 0,6 4,4 b Socialområdet 0 0 c Pensioner og boligstøtte 0 0 d Administrativ organisation 2,1 2,1 e Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 0 0 f Familieområdet 1,5 1,5 g Dagtilbud 2,1 2,9 h Skoler 7,4 10,0 i Kommunale ejendomme 0,4 0,4 j Kultur, Service & Events 0,0 0,0 k I alt 13,8-15,7 17,5-21,3 Finansiering af merudgifter Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændige i de første 3 år. Finansieringen består af fire hovedelementer: 1. Grundtilskud: Et månedligt grundskud i 3 år for hver flytning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. Det månedlige grundtilskud på kr. ( kr. på årsbasis) skal dække sociale merudgifter og generelle udgifter ifm. borger, dvs. primært til sagsbehandling og indsatser. 5

6 2. Resultattilskud: Et resultattilskud, som kan hjemtages, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk. 3. Refusion: Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammet og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for hhv. personer omfattet af et integrationsprogram og personer omfattet af et introduktionsforløb. Kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram er også omfattet af 50 pct. refusion. 4. Budgetgaranti (bloktilskud): Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp under integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller budgetgaranti/bloktilskud. Merudgifter på skole- og familieområderne er ikke dækket af budgetgarantien. Der må tages forbehold for, at udligningen sker mellem kommunerne og at det derfor ikke er muligt at estimere, hvilken økonomisk konsekvens det får for Viborg Kommune. Den kommunale økonomi på integrationsområdet er desuden påvirket af: Refusion efter danskuddannelsesloven Kommunerne kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til danskuddannelse for voksne kursister, hvis kommunen vælger at tilbyde undervisning efter uddannelsesrettens udløb. Refusionsordninger efter anden lovgivning Der er særlige refusionsordninger for visse grupper af udlændinge under anden lovgivning. Der er særlige refusionsordninger i følgende love: Repatrieringsloven ( 13) Lov om social service ( 181) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ( 124) Dagtilbudsloven ( 99) Boligstøtteloven ( 75) Lov om almene boliger ( 62). Mellemkommunal udligning I tilskudssystemet er der en udligningsordning vedrørende indvandrere og efterkommere, som finansieres udelukkende af kommunerne selv. I kategorien indvandrere er inkluderet flygtninge, og flygtninge opgøres ikke særskilt i beregningerne af tilskuddet. Kommunerne indbetaler til ordningen i forhold til indbyggertal, og kommunerne tildeles tilskud efter antal indvandrere (og herunder flygtninge) og efterkommer af ikke-vestlig herkomst. Formålet med udligningsordningen er at kompensere alene for de kommunale forskelle i udgifter til særlige indsatser i forbindelse med modtagelse og integrering af denne gruppe borgere. Endvidere indgår udlændinge som andre borgere i de generelle ordninger for udligning af forskelle i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov. Ordningerne sikrer kommuner med et lavt skattegrundlag eller højt udgiftsbehov ekstra finansiering. Endvidere har antallet af borgere betydning for den enkelte kommunes andel af statens bloktilskud til kommunerne. 6

7 Der er indbygget forsinkelse i denne ordning, idet flygtninge modtaget i 2015, først tælles med pr. 1. januar 2016 og indgår i beregningen af tilskud i Særlige tilskud for de ekstraordinært høje kvoter i 2015 I 2015 forventes et ekstraordinært højt antal flygtninge, og det er derfor aftalt mellem KL og regeringen, at der fordeles et ekstra tilskud på i alt 325 mio. kr. Dette tilskud fordeler sig i to puljer på hhv. investeringstilskuddet (125 mio. kr.) og det ekstraordinære integrationstilskud (200 mio. kr.). Investeringstilskuddet tildeles efter det antal flygtninge, som kommunerne modtager ud over den oprindelige kvote. Tilskuddet tager således højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning. Tilskuddet på 125 mio. kr. svarer til, at kommunerne modtager ca pr. flygtning, som følge af den ekstraordinære situation. Det ekstraordinære integrationstilskud er en håndsrækning til de kommuner, som oplever udfordringer med hensyn til både et stort antal flygtninge og familiesammenføringer. Tilskuddet fordeles derfor efter antallet af flygtninge og familiesammenførte, der modtog grundtilskud i 2014 tillagt det antal flygtninge, der indgår for kommunen i de kommunekvoter, der fastsættes 1. april Tilskuddet på 200 mio. kr. svarer ifølge KL til, at kommunerne modtager ca pr. flygtning, som følge af den ekstraordinære situation. Merindtægter forbundet med forhøjelsen af flygtningekvote De aktuelle og forventede merindtægter knyttet til det øgede antal flygtninge (fra 64 til 232) er beskrevet i nedenstående tabel. Kun merindtægter medtages i opgørelserne, dvs. indtægter der alene kan tilskrives øget administration af flygtninge samt indtægter knyttet til og afledt af deres flygtningestatus. Det fremgår, at de forventede merindtægter tilsammen udgør 10,8 mio. kr. i 2015 og 5,5 mio. kr. i Tabel 5. Forventede merindtægter tilskrevet øget administration af flygtninge samt indtægter knyttet til og afledt af deres flygtningestatus (i mio. kr.). Beskrivelse NOTE Grundtilskud og resultattilskud 4,9 5,5 l Særlige tilskud for ekstraordinært høje kvoter i ,9 0,0 m I alt 10,8 5,5 Opsummering af relevante problemstillinger Sammenfattende kan der peges på en række udfordringer med det videre arbejde med modtagelse af flygtninge, herunder: Boligplacering: Fortsat sikre et tiltrækkeligt antal boliger til nytilkomne flygtninge, herunder: o mindre boliger til de mange enlige, der bliver visiteret o større boliger udenfor Viborg by i forbindelse med familiesammenføringerne o sikre tilpas geografisk spredning af flygtninge i kommunen, hvor boligernes placering skal være tilstrækkelig central i forhold til offentlig transport til, at flygtningen kan deltage i aktiviteterne i integrationsprogrammet, der primært foregår i Viborg by. 7

8 Ekstraordinære tilskud i 2015: At få kanaliseret de ekstraordinære tilskud i 2015 ud lokalt, hvor udgifterne afholdes, herunder afklare de økonomiske muligheder og begrænsninger for dette. Antal flygtninge: Usikkerhed om det hidtidige skøn over antallet af flygtninge holder. Håndtering af ny lovgivning på vej: At tilpasse modtagelsen af flygtninge til kommende lovgivning med stærkere fokus på (og økonomisk konsekvens af) at få flygtninge i beskæftigelse. Der har bredt sig en opfattelse af, at de flygtninge, der modtages fra især Syrien, generelt er bedre uddannede end det hidtil har været gælden for gruppen af flygtninge. En gennemgang af samtlige kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet har vist, at denne opfattelse ikke er korrekt. Generelt er de modtagne flygtninge uden uddannelse i nævneværdigt omfang, og kun få vil kunne få deres uddannelse meriteret i det danske uddannelsessystem. Der er derfor et stort behov for kompetenceafklaring og efterfølgende opkvalificering og uddannelse. Ekstraordinær indsats: På grund af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte er der brug for en ekstraordinær indsats og prioritering af området for at sikre: o o at flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde at børnene får god start i dagsinstitution og skole o at flygtninge og familiesammenførte bliver en integreret del af lokalsamfundet. 8

9 Noter: a) Der forventes kun et meget begrænset antal flygtninge, som er over 64 år. De flygtninge, der måtte være over 64 år, antages ikke at have plejebehov, som overstiger det enhver anden gennemsnitlig +64 årig borger har. b) Udgifterne vedr. kommunal medfinansiering til det regionale sundhedsvæsen. Alt afhængigt af flygtningegruppens reelle sundhedsprofil/ behandlingsbehov (som kun kan bestemmes over tid) forventes den gennemsnitlige kommunale udgift til kommunal medfinansiering til det regionale sundhedsvæsen til at blive mellem 2 7 gange højere pr. individ i flygtningegruppen i forhold til gennemsnittet for den samlede befolkningen. Det må derfor antages, at også vedrørende kommunale ydelser vil flygtninge gruppen i gennemsnit være et antal gange dyrere for den kommunale økonomi end den gennemsnitlige indbygger. Der er ikke foretaget beregninger pga. manglende erfaringsgrund til at underbygge disse. c) Efter serviceloven er der 100 % statslig refusion vedrørende ydelser til borgere, som på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne anbringes på døgntilbud. Andelen af flygtninge modtaget med handicap vurderes ikke større end for etniske danskere, og der forventes ikke merudgifter på området. Det er forvaltningens erfaring, at flygtninge har et generelt større behov for tilbud indenfor psykiatriområdet, og særligt i form af bostøttetilbud, aktivitetstilbud og psykiatrisk fysioterapi. Det vanskeligt at beregne merudgiften i psykiatrien i kommunen ved en øget mængde flygtninge i kommunen. Der forventes på nuværende tidspunkt ikke merudgifter på udsatteområdet. d) Førtidspension er omfattet af budgetgarantien. e) Byrådet besluttede den 25. februar 2015, at forhøje udgiftsbevillingen på politikområdet administrativ organisation med kr. i Merudgiften på kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen skatter og generelle tilskud f) For nettoudgifter til flygtninge og andre borger på overførselsområdet gælder, at de generelt er omfattet af budgetgarantien. g) På familieområdet er der 100 % refusion for foranstaltninger, der etableres for flygtninge de første tre år. I 2012 var der normeret 1,00 administrativ socialrådgiverstilling på Familieområdet til varetagelse af flygtningeområdet. For at kunne varetage opgaven er der januar 2015 indenfor den eksisterende normering flyttet 1,65 stilling til varetagelse af opgaven (0,743 mio. kr.). En normering der således betyder reduktion i den generelle opnormering, der er sket i familieafdelingen som led i styrket kvalitet i sagsbehandlingen. Det er vurderingen, at der med det yderligere pres, der er på området, skal tilføres 1,65 stilling til varetagelse af opgaven (0,743 mio. kr.). h) På dagtilbudsområdet kan tilbydes sprogstimulering, jf. dagtilbudsloven. I den forbindelse har kommunen konsulenter i Sproggruppen til rådgivning og vejledning af de decentrale enheder, til f.eks. sprogstimulering af flygtningebørn. I perioden 2012 til 2015 har der hvert år været afsat ca. 1 mio. kr. centralt til sprogindsatsen. Det vurderes at sprogkonsulenternes opgavepres ikke er steget til et uhåndterligt niveau, men indtil videre kan klares gennem omprioritering af opgaverne. Det fortsat stigende antal flygtninge kan dog medføre øget behov for ressourcer til sprogkonsulenterne. Hvad angår institutionernes sprogindsats, er der i dag ca. 100 flygtningebørn i dagtilbuddene for 0-5 årige. Det vurderes, at den samlede sprogindsats pr. år er ca. 3,6 mio. kr. I forhold til foråret 2014 ses en stigning i udgiften på 0,45 mio. kr., hvilket forventes at stige yderligere til 1 mio. kr. for hele året. Her og nu er det almenområdet der betaler for sprogstimuleringstilbuddet på grund af de forbundne kar på dagtilbudsområdet. Desuden er der på området registreret en stigning i udgifter til økonomisk friplads (flygtninge) på i alt 265 t.kr. fra marts 2014 til marts 2015 svarende til 13 børn i perioden. Dette må forventes at stige med antallet af nye flygtningebørn. i) Der tildeles kr. årligt per hold af basiselever. Dette skal sammen med elevtaksten hjælpe til at dække lærerudgiften til disse små undervisningshold, hvor der maksimalt må være 7 elever. Elever kan modtage basisundervisning i op til 2 år. Her og nu er det almenskoleområdet der betaler for det udvidede forbrug til basisundervisningsholdene for 9

10 flygtninge på grund af de forbundne kar på området, og det svarer til ca. 3 mio. kr. i 2015 eksklusiv de børn der yderligere kommer til i Helårsudgiften til flygtninge på modtagerhold: 2013 = 1,3 mio. kr. (2,7 mio. kr. inkl. andre udlændinge) 2014 = 1,5 mio. kr. (3,0 mio. kr. inkl. andre udlændinge) 2015 forventning = 4 mio. kr. (7 mio. kr. inkl. andre udlændinge) 2016 forventning = 5 mio. kr. (8 mio. kr. inkl. andre udlændinge) En stigning på 2,5 mio. kr. fra 2014 til Merudgiften i forhold til 2014 forventes at stige til 3,5 mio. kr. i 2016, hvis flygtningetallet fortsætter med at stige som ventet. Den forventede budgetudgift i 2015 er beregnet på baggrund af elever pr. 1. marts 2015, hvor der er 183 elever på holdene (både flygtninge og andre udlændinge), mod ca. halvt så mange pr. 1. november 2013 (budget 2014). Antallet af oprettede hold er gået fra 15 i 2014 til 28 i marts Ca. halvdelen af modtager-eleverne er i dag flygtninge. Flygtningeandelen forventes i resten af 2015 og i 2016 at stige hurtigere end andelen af andre tosprogede. Yderligere vurderes det fra skolernes side, at det nuværende budget, selv hvis det blev justeret op til det faktiske antal flygtninge, ikke er tilstrækkeligt til at dække de faktiske udgifter forbundet med flygtningene i basisundervisningen. Målt per elev vurderes, at budgettildelingen til modtagereleverne kun dækker ca. 60 % af de faktiske udgifter per flygtningebarn i skolen, og 50 % af udgiften i SFO. Det vil sige i dag, med 80 flygtningebørn i basisundervisning, tildeles ca. et budget på 6 mio. kr. (inkl. generel elevtildeling), mens den reelle udgift vurderes at være ca. 10 millioner kr. i skolen. I SFO tildeles ca. 0,6 mio. kr. mens udgiften reelt vurderes til at være 1,2 mio. kr. Skoler med mange flygtningebørn afholder derfor disse merudgifter i 2015 ved enten besparelser på skolens andre aktiviteter eller ved opbygning af underskud. j) Der føres udgifter til midlertidige boliger til flygtninge, samt boliger til integrationsfremme (jf. integrationsloven) på Teknik og Miljø. k) Det vurderes ikke, at der som udgangspunkt er udgifter i forbindelse med modtagelse af de flere flygtninge på området Kultur, Service og Events. l) For 2015 (budgetopfølgning per 31/3 2015) er beløbet 4,9 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget for Den forventede merindtægt på 2,1 brugt til finansiering af mere administrativt personale er indregnet. For 2016 estimeres 5,5 mio. kr. (der er stor usikkerhed, da der endnu ikke foreligger udmeldte kvoteforventninger til 2016). m) Det ekstraordinære tilskud ydes kun i

11 Bilag: Ny lovgivnings betydning for indsatsen overfor flygtninge Som opfølgning på regeringens plan Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse er der netop udsendt lovforslag i høring, herunder en særlig høring af frikommunerne. Elementerne i lovforslaget er i store træk følgende: 1. Alle skal yde for ydelsen Deltagere i integrationsprogrammet, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, skal fra første dag tage et job, hvis der er et at få. Hvis det ikke lykkes, har de senest efter 3 måneder ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, som kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen (inkl. forberedelse til dansk) afskaffes og erstattes af en virksomhedsrettet indsats. Der må højest være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud. 2. Nytteindsats (nyttejob) til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Som noget nyt skal flygtninge og familiesammenførte også kunne deltage i nytteindsats. Det giver mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. 3. Regelforenkling af planer. Den eksisterende integrationskontrakt skal afskaffes. De nytilkomne i integrationsprogrammet skal i stedet have»min Plan«på Jobnet. Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten vedkommende er i integrationsprogrammet eller i den generelle beskæftigelsesindsats. Den frivillige integrationsplan skal i forhold til uddannelse og beskæftigelse kun indeholde de oplysninger, som allerede er i»min Plan«. Der er dog en udfordring, idet nye flygtninge ikke kan få NEM ID. 4. Tidlig afklaring og visitation. Ledige flygtninge og familiesammenførte, der opfylder betingelserne for kontanteller uddannelseshjælp, skal inden for de første 3 måneder igennem en grundig visitation, således at de ved udløbet af de tre måneder kan visiteres som jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer eller have tilbudt en realkompetencevurdering, forudsat at de opfylder de gældende adgangskrav til den pågældende vurdering. Den formelle vurdering af uddannelseskvalifikationer foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af uddannelseskvalifikationer m.v. Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitationsperioden, samt at udlændingen visiteres til danskuddannelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud. 5. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse. 11

12 Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælpssystemet. Det skal bringe de uddannelsesparate i uddannelse og sikre et målrettet fokus på at få aktivitetsparate tættere på et uddannelsesforløb. De aktivitetsparate har som i kontanthjælpssystemet efter 3 måneder mulighed for at modtage aktivitetstillæg, så deres samlede ydelse svarer til kontanthjælp for personer over 30 år. Unge med sociale-, faglige- eller helbredsmæssige udfordringer, som vurderes at være åbenlyst aktivitetsparate ved første samtale, kan modtage aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt. 6. Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte. For aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere kan det første tilbud i indsatsen være et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (forforløb). Forforløbet skal motivere og hjælpe den enkelte til at finde og fastholde en efterfølgende plads på en virksomhed. Derudover får kommunen gode muligheder for at give mentorstøtte til deltagere i programmet, og aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler. 7. En ekstra indsats efter 1 år. Efter 1 år styrkes indsatsen i integrationsprogrammet. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere får en mere håndholdt indsats via en personlig job eller uddannelsesformidler, som skal sikre, at den enkelte fortsat er motiveret og har et stærkt fokus på job eller uddannelse. Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteam med henblik på at fastlægge en tværfaglig indsatsplan. 8. Danskuddannelse i integrationsprogrammet. Danskuddannelsestilbud skal i videst muligt omfang kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Det kan f.eks. ske ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden, eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervisning. Der ændres ikke i kravene til og omfanget af danskuddannelsen, og deltagerne i integrationsprogrammet har ligesom i dag pligt til at deltage i danskuddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til denne pligt. 9. Målretning af resultattilskuddene Resultattilskuddene målrettes mod en tidlig indsats mod job og ordinær uddannelse. Resultattilskuddet for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles i de første to år af integrationsprogrammet og forholdes uændret i det tredje. Forhøjelsen finansieres bl.a. ved at halvere resultattilskuddet for bestået prøve i dansk. Kr kr. (2015), hvis udlændingen inden for de to første år af introduktionsperioden kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. 12

13 Kr kr. (2015), hvis udlændingen inden for de to første år af introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Kr kr. (2015), hvis udlændingen inden for introduktionsperioden indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i»min Plan«. Kr kr.(2015), hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb tilbydes danskuddannelse efter 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., 1. indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb og 2. senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i»min Plan«. 13

14 Bilag: Oversigt over fordeling af flygtninge på skoler, SFO/klub og daginstitutioner Flygtninge opgørelse 2. sprogsundervisning skoler Skole Antal elever i basisund. Antal hold Antal flygtninge i basisund. Brattingsborg Bøgeskov Egeskov Finderuphøj Frederiks Hald Ege Hammershøj Houlkær Karup Løgstrup Møldrup Møllehøj Mønsted Nordre Overlund Rødkærsbro Skals Sparkær Stoholm Sødalskolen Søndre Ulbjerg Vestervang Vestre Vestfjendsskolen Ørum I alt

15 Flygtninge - opgørelse SFO og klub SFO Stigning/fald Brattingborg Møldrup 3 3 Skals Ulbjerg Sødalskolen Hammershøj Ørum Løgstrup Nordre Vestervang Mønsted Sparkær Stoholm Vestfjendsskolen Karup Frederiks Hald Ege Søndre Vestre Finderuphøj Rosenvænget Bøgeskov Egeskov Rødkærsbro Møllehøj Overlund SFO i alt Klubber Stigning/fald Vest & Valhalla Toften & Gaarden Fristedet Hybenvej Takken Hald Ege Løgstrup Kværnen Klubber i alt

16 Flygtninge - opgørelse dagtilbud Område Institution 0-2 årige Sidste år I år Stigning/f ald 3-5 årige Sidste år I år Stigning/f ald Nord Lupinmarken Nord Vestbyens Børnehus Nord Engelsborg Nord Løgstrup Nord Skals Børnehus Nord Møldrup/Hejlskovg ård Nord Dagplejen Selvejen de Digterparken Selvejen de Overlund Børnecenter Selvejen de Videbechs Minde Selvejen de Spurvehuset Selvejen de Hald Ege Selvejen de Tommeliden Selvejen de Spangsdal SDI Søløven* 0 0 SDI Møllebakken* 0 0 SDI Tumlehøj* 0 0 Sydvest Hele området Sydøst Skovbørnehaven Sydøst Egeskovbørnehave Sydøst Sydøst Bøgeskovens Børnehus Rødkærsbro Børnehave Sydøst Smørhullet Sydøst Pilekvisten Sydøst Dagplejen Vest Hele området Øst Dagplejen Øst Kokholm** Øst Lyngens

17 Børnehus** Øst Unoden*** Øst Sødal Børnehus Øst Møllehøj Øst Ørum Børnehus Øst Hammershøj Øst Tapdrup I alt * De gule områder nedenfor betyder, at der ikke er modtaget oplysninger. ** De forventer flere efter sommerferien *** Afventer tallet fra