Svendborgs Klimapolitik

Transkript

1 CO2 neutral kommune Svendborgs Klimapolitik - den korte version Temperaturanomail (C ) Global årsmiddeltemperatur Afvigelse fra normal Kilde: CRU - HADCRUT3, Sidst opdateret: 29. jan., ,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1-0,0-0,1 - -0,2 - -0,3 - -0,4 - -0,5 - -0, år Er klimaændringerne menneskeskabte? Hvordan har klimaet ændret sig? Klimaændringer i Danmark? Fremtidens klimaændringer? Hvad er Svendborgs klimapolitik? Hvad kan DU gøre for klimaet?

2 CO2 neutral kommune Svendborgs Klimapolitik - den korte version Denne pjece er en kort version af Svendborg Kommunes Klimapolitik vedtaget af byrådet den 26. maj Udarbejdet af Klimakonsulent Erik Appel, Miljø og Teknik, Svendborg Kommune, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge, Mail: erik.appel@svendborg.dk Unavngivne fotos: Erik Appel. Layout: Grafisk Afdeling, Ulrik Larsen Tryk: Grafisk Afdeling Oplag: 250 stk Svendborg Kommune November 2009 svb

3 Indhold: Baggrund for Svendborg Kommunes Klimapolitik 5 Hvordan har klimaet ændret sig? 8 Klimaændringer i Danmark 9 Hvordan vil klimaet påvirke os i fremtiden? 10 Svendborgs Klimapolitik 12 Kystforvaltning 12 Byggeri og Anlæg 13 Vandforsyning 14 Spildevandsforsyning 14 Energiforsyning 16 Naturbeskyttelse 17 Fysisk Planlægning 18 Redningsberedskabet 19 Borgerinddragelse 19 Hvad kan Du som borger gøre overfor klimaændringerne 21 Revision af klimapolitiken 22 3

4 Højvandstruet vej Lehnskov Strand Beskyttet strandeng Syltemae Ådal 4

5 Svendborg Kommunes Klimapolitik Baggrund Nærværende hæfte giver en kort oversigt over den klimapolitik som er vedtaget af byrådet og nærmere beskrevet i notat kaldet klimapolitik i Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Maj Kan læses på Svendborgs hjemmeside under din kommune/politikker/ klimapolitik. Klimapolitikken er vedtaget i erkendelse af, at klimatruslen skal tages alvorligt og, at kommunen har et ansvar for at sikre borgerne bedst muligt her og nu og på længere sigt. Som Cittaslow kommune har Svendborg et særligt ansvar overfor klimatruslen. Fremtidige klimaændringer og klimakonsekvenser afhænger af hvilke forbyggende valg vi træffer i dag. Med klimapolitikken er sat nogle mål og en retning for og prioriteret nogle indsatsområder for Svendborgs klimaindsats de kommende år. På baggrund heraf vil kommunen, som det fremgår tage konkrete initiativer, som senere vil blive samlet i en egentlig klimaplan. Klimapolitikken er udarbejdet af direktionsområdet Miljø og Teknik i samarbejde med direktionsområdet Kultur og Plan og vedtaget i Svendborg Byråd d. 26. maj Isen smelter! Kilde: The Copenhagen Diagnosis, UNSW Climate Change Reseach Centre, Nov

6 Er klimaændringerne menneskeskabte? Udledning af drivhusgasser Udledningen af menneskeskabt CO2 og andre drivhusgasser er i de sidste 100 år steget voldsomt. Udledningen af CO2 er steget 80 % siden 1970 og ligger nu meget højere end på noget andet tidspunkt gennem mange tusinde år. CO2-koncentrationen er i dag (ultimo 2009) på omkring 388 ppm. Ifølge IPCC har dette siden 1950erne med meget stor sandsynlighed ført til en menneskeskabt opvarmning af kloden og dermed en væsentlig ændring af det globale klima. Energi til rumopvarmning udgør 40% af det samlede udslip af CO2 i Danmark 370 Den globale CO2 - koncentration i atmosfæren CO2 (ppm) ÅR Forkortelser: IPCC: FN s klimapanel ppm: milliontedele (parts per million) Kilde: Cape Grim Baseline Air Pollution Stations in Tasmania. Dronningemaen, transportsektoren bidrager med 18% af CO2 udledningen. Luftkvaliteten i Dronningemaen er påvirket af den høje trafikintensitet. 6

7 Temperatur ( C) Målinger Modelberegninger for naturlige påvirkninger Modelberegning for både naturlige og menneskeskabte påvirkninger år Kilde: NASA, GISS Temperaturstigningen er menneskeskabt Klimaet har gennem årtusinder ændret sig med naturlige udsving uafhængig af menneskets påvirkning. Disse udsving kan forklares ud fra naturlige forhold som følge af variationer i solindstrålingen, kontinentaldrift, vulkanudbrud og små men uregelmæssige afvigelser i jordens bane omkring solen. Uden den menneskeskabte påvirkning, ville jordens gennemsnitstemperatur være faldet svagt gennem de seneste århundreder, som følge af de naturlige langtidsvarende svingninger, men den menneskeskabte påvirkning særligt gennem de seneste 100 år har været så voldsom, at den er helt dominerende for klodens nuværende temperaturudvikling, som det fremgår af ovenstående figur, der viser resultatet af forskellige klimamodellers beregninger af den hidtidige udvikling af den globale gennemsnitstemperatur. Solen - den ultimative energikilde 7

8 Hvordan har klimaet ændret sig? IPCC s rapport fra 2007 konkludere følgende om de klimaændringer, der allerede er i gang: l Den globale middeltemperatur er steget med omkring 0,8 0C sien 1850 l I Arktis er temperaturen steget dobbelt så meget som andre steder i verden l Havene opvarmes helt ned i 3000 meters dybde l Havisen i Arktis smelter l Gletsjere smelter og snefald i bjergene mindskes l Områder med permafrost er begyndt at smelte l Det regner mere i nogle områder l Der er mere tørke i andre områder l Ekstreme vejrfænomener er blevet hyppigere, såsom flere voldsomme regnskyl, flere hedebølger og flere oversvømmelser l Flere tropiske cykloner l Opvarmningen af sne, is og permafrost giver flere jordskred, ændringer i økosystemerne omkring polerne, ustabile jordforhold og flere smeltevands søer l Foråret kommer tidligere l Dyr og planter flytter mod nord, samt tidligere fugletræk, æglægning og blomstring l Flere mennesker dør af hedeslag og færre af kulde i Europa l Tidligere pollensæson med flere pollen Højvandstruet offentlig vej langs kysten, Skårup Strandvej 8

9 Klimaændringer i Danmark Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er de menneskeskabte klimaændringer allerede mærkbare i Danmark på følgende måde: l Årstemperaturen er steget 0,5 grader siden 1990 l Nedbøren er svagt stigende l Havvandstanden er steget 3,1 cm l Flere ekstremvejrsituationer Højvandstruet, strandeng ved Monnet. Foto: Terkel Broe Christensen 9

10 Hvordan vil klimaet påvirke os i fremtiden? Ifølge IPCC vil det globale klima som følge af afbrændingen af fossile brændstoffer med stor sikkerhed ændre sig mærkbart i dette århundrede. Det store spørgsmål er hvor meget og hvor hurtigt disse ændringer sker. Ifølge IPCC s klimamodeller vil klimaændringerne blive særligt mærkbare i polområderne og i de tropiske og subtropiske egne af kloden. I Danmark vil klimaændring- erne ifølge disse modelberegninger ikke blive så voldsomme som andre steder på kloden, og i mange henseender vil klimaændringerne på vore breddegrader føre til et mildere vejr med de fordele dette kan indebære. Ud fra IPCC s klimamodeller for forskellige scenarier (A2 og B2) har DMI vurderet, at vi kan forvente følgende klimaændringer i Danmark frem til år 2100: Grønlandsk gletcherflod. Kilde: Roger Braithwaite, University of Manchester (UK) Klimaændringer i Danmark l Den årlige middeltemperatur vil stige 0,7-4,6 l Både sommer og vintertemperaturen vil stige l En mindre stigning i vinternedbøren og et mindre fald i sommernedbøren l Ekstremvejrsituationer vil optræde hyppigere (ekstremnedbør og blæst) l Længere tørkeperioder om sommeren l Øget fordampning, højre luftfugtighed l Aftagende jordfugtighed, især i forårs- og sommermånederne l En havvandstandsstigning i Svendborgområdet på 0,3-0,6 m frem til år 2100 l Kysterosionen forøges som følge af øget vandstand og hyppigere storme Svendborg Centralrensningsanlæg ved Egsmade oversvømmet ved stormhøjvande i november Foto: Svendborg Vand A/S 10

11 Imidlertid tyder de allerseneste års undersøgelser af polernes issmeltning på, at der er større og hurtigere klimaændringer på vej, end dem IPCC har forudsagt med klimamodellerne, der bygger på data hovedsageligt fra før Forskere fra Danmarks Rumcenter har for nylig offentliggjort resultater, der viser at issmeltningen fra Grønlands indlandsis er forøget voldsomt de seneste få år således, at der nu smelter omkring 300 km3 indlandsis om året. Hvis dette fortsætter resten af dette århundrede vil verdenshavene i gennemsnit stige med 60 cm og endnu mere, hvis isafsmeltningen øges yderlige- re, hvad der på nuværene tidspunkt er meget sandsynligt. Dette betyder, at vi på nuværende tidspunkt (november 2009) er i en situation, hvor der er særlig usikkerhed, ikke om der er klimaændringer på vej, men om de blive væsentlige mere omfattende end dem IPCC har forudset i deres rapport fra IPCC har besluttet at udarbejde en ny omfattende klimarapport, der først vil foreligge med udgangen af Først på dette tidspunkt vil vi få nye officielle FN-prognoser for klimaændringerne, hvor de seneste års ny viden om polernes issmeltning vil indgå. Det lange efterår 2009 Eng ved Åkildevej 11

12 MF Højestene i stormvejr, 24. jan. 05 -færgen måtte vende om! Langegyde ved stranden Erosionskyst, Lehnskov Strand Svendborgs Klimapolitik Formålet Svendborg Kommune har med den vedtagne klimapolitik besluttet - uanset usikkerheden om klimaets udvikling at forholde sig til klimaændringerne på det foreliggende vidensgrundlag, ud fra den grundlæggende holdning, at det er bedre at forebygge frem for at helbrede. Det overordnede formål med klimapolitikken er derfor at forberede kommunen og dens borgere bedt muligt på klimaforandringernes negative og positive konsekvenser ved i muligt omfang, at træffe de nødvendige forebyggende og afværgende foranstaltninger. 12 Indsatsområder På denne baggrund vedtog Byrådet den 26. maj 2009 en klimapolitik, der udstikker retningslinier for en række indsatsområder for at skabe et tilstrækkeligt grundlag for efterfølgende, at have et grundlag for at beslutte mere konkrete handlinger, med henblik på at tilpasse sig klimaændringerne eller søge at afværge uønskede konsekvenser af kommende klimaændringer. Generelle informationer om klimatilpasning kan hentes på Klima- og Energiministeriets hjemmeside Kystforvaltning På grund af de store økonomiske og naturmæssige interesser, særligt i kystområderne, ønsker Svendborg Kommune at fremme vurderingen af oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringerne mest muligt. Kommunen kan af tidsmæssige årsager ikke afvente gennemførelsen af EU s oversvømmelsesdirektiv, men ønsker at fremme direktivets kortlægningsplaner mest muligt og på en sådan måde, at de senere kan indgå i direktivarbejdet. Særligt ønskes oversvømmelsesrisikoen ved stigende vandstand i havet stiger, belyst på kort og lang sigt under hensyntagen til den store usikkerhed, der på nuværende tidspunkt hersker omkring vurderingen af den globale opvarmning.

13 Indsatsområde 1: Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Tidsramme: Ultimo Indsatsområde 2: På baggrund af den foreløbige vurdering af oversvømmelserisikoen i indsatsområde 1 besluttes hvilke områder, der skal undersøges nærmere og hvilke forebyggende foranstaltninger der kan blive tale om, at iværksætte på kort og længere sigt. De berørte grundejere såvel som offentligheden søges inddraget i processen eventuelt ved at afholde workshops eller lignende initiativer i udvalgte områder. Tidsramme: 1. december Byggeri og anlæg Bygge- og anlægssektoren repræsenterer meget store værdier i form af eksisterende bygninger, veje og andre anlæg, hvoraf mange er kystnære. I de kommende år vil der blive foretaget yderligere Oversvømmende bassiner ved Egsmade rensningsanlæg, nov store investeringer i byggeri og anlægsvirksomhed mange steder i kommunen, særligt i området omkring Svendborg Havn (erhverv og institutioner) og i Tankefuldområdet (boliger). Det er derfor særligt vigtigt at forberede disse områder på eventuelle negative konsekvenser af klimaændringerne, særligt truslen fra højere vandstand langs kommunens kyster og oversvømmelser i lavninger ved ekstrem nedbør. Det vil fremover være af særlig betydning, at fastsætte en fornuftig gulvkote til al kystnært byggeri og anlæg, afhængig af byggeriet karakter og levetid. Det er desuden vigtigt at søge energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser begrænset ved al byggeri og anlægsvirksomhed, for derigennem at forebygge den globale temperaturstigning. Dæmning etableret omkring Egsmade rensnings-anlæg efter oversvømmelsen i

14 Indsatsområde 1 Kommunen skal både som byg- og driftsherre og som myndighed i forhold til andre godkendelsepligtige byggerier medvirke til at begrænse energiforbruget og udslippet af CO2 for derigennem at forebygge den globale temperaturstigning. Energikrav til byggeri er allerede besluttet. I juni måned 2009 besluttede Byrådet som minimum - at stille byggelovens strengeste krav til bygningers energiforbrug ved at kræve en energiramme for nybyggeri svarende til energiklasse 1 i bygningsreglementet (for bygninger omfattet af enegirammebestemmelserne). Indsatområde 2 Oversvømmelsestruslen overfor eksisterende og fremtidigt byggeri både det kystnære og det byggeri der måtte være truet af ekstrem nedbør vil blive nærmere afgrænset ved de indsatsplaner, der ovenfor omtales under kystforvaltning. I denne forbindelse vil kommunen som plan- og byggemyndighed også forholde sig til problematikken omkring fastsættelsen af det fremtidige byggeris sokkelhøjde i forhold til oversvømmelsesrisikoen. Vandforsyning Den ventede ændring af nedbørsfordeling, som følge af klimaændringerne kan påvirke grundvandsdannelsen og dermed mulighederne for vandindvinding. Ligeledes kan en øget nedbør om vinteren og et fald i sommernedbøren eventuelt med tørkeperioder påvirke vandløb og vådområder i ugunstig retning. Vi forventer imidlertid ikke på hverken kort eller mellemlang sigt (25 år), at klimaændringerne vil påvirke vandindvindingsmulighederne i Svendborg kommune i et sådant omfang,at det vil give anledning til væsentlige ændringe,r der kræver særlige driftsmæssige eller planlægningsmæssige initiativer. Spildevandsbehandling De forventede ekstreme nedbørssituationer med megen og kraftig nedbør vil i perioder overbelaste de eksisterende afløbssystemer med risiko for oversvømmelser af terræn og kældre. Også vandkvaliteten i vandløb, søer og kystnære vandområder kan blive forringet ved kraftige nedbørshændelser, og udløb og overløb fra regnvandsbetingede udledninger vil kunne forringe badevandskvaliteten ved kysterne. Disse ulemper vil kunne afhjælpes ved i et vist omfang at omlægge kloakledninger med en større dimension og ved at indbygge forsinkelsesbassiner forskellige steder i systemet. En fuldstændig afhjælpning vil være meget bekostelig og urealistisk. For at mindske regnvandsafstrømningen fra bebyggede arealer, bør befæstede arealer begrænses mest muligt og regnvandet herfra i størst muligt omfang nedsives på egen grund. Denne målsætning bør indarbejdes i kommuneplanen, som generel ramme for udarbejdelsen af de enkelte lokalplaner, som indenfor rammerne af kommuneplanen udtrykker den konkrete arealudnyttelse af de enkelte områder. Risikoen for overløb af spildevandvand og regnvand skal evalueres for de enkelte oplande og der skal gennem konkrete indsatsplaner foretages begrænsende foranstaltninger for at afbøde ulemperne mest muligt. Når registreringen er udført skal der vedtages konkrete mål for hvornår og i hvilket omfang foranstaltningerne kan iværksættes. Vandtæt indgangsparti, Holland 14

15 Oversvømmelse af sommerhusområde ved Smørmosen, Thurø, 4. november

16 Indsatsområde 1: Oversigt over overbelastningsrisikoen Der skal foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af vurderingen af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Tidsplan: Ultimo Indsatsområde 2: Regnvand nedsives på egen grund Indbygges som generel forudsætning i kommuneplanlægningen og de efterfølgende lokalplaner og videst muligt i den daglige byggesagsbehandling. Tidsplan: Indbygges i den forestående revision af kommuneplanen (forventes vedtaget primo 2010). Københavns Kommunes brintbil, nov Energiforsyning Målet er, som angivet i planstrategien fra december 2008, at reducerer energiforbruget mest muligt og på sigt at gøre kommunen CO2 neutral. Der er i Planstrategien ikke sat årstal på hvornår CO2 neutraliteten skal være gennemført. For at skabe grundlaget for at opnå målet om CO2 neutralitet, skal der foretages en nærmere registrering af kilder og processer, der medfører udledning af drivhusgasser. Arbejdet indebærer omfattende dataindsamling og efterfølgende databearbejdning Indsatsområde 1: Registrering af CO2 kilder i Svendborg Kommune Alle væsentlige kilder til drivhusgasser skal gøres op. Transportsektorens andel af CO2 -udslippet det udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. 16 Offentligt transport Cykeltransport Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen sker løbet af første halvdel af Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO2 udledning i Svendborg Kommune skal foreligge senest 1. april 2010.

17 Indsatsområde 2: Plan for CO2 begrænsning i Svendborg Kommune På basis af dataregistreringen ovenfor, udarbejdes efterfølgende en handleplan for hvorledes målsætningen om CO2 neutralitet kan opnås. Tidsplan: Ultimo Vidste du: Cittaslow Svendborg som Cittaslow: Som Cittaslowby skal kommunen arbejde målrettet med bæredygtig udvikling, herunder klimatilpasning. CO2 neutral kommune: Byrådet har besluttet at Svendborg på sigt skal være CO2 neutral. I løbet af 2010 tages stilling til hvordan og hvornår. Energisparetiltag: Siden 1993 har Svendborg gennemført energieffektivisering på egne bygninger svarende til en besparelse på tons CO2 ( ) og en driftsbesparelse på i alt 50 mill kr. El-sparetiltag: Svendborg har indgået kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om reduktion af elforbruget på 3 % inden Udsigt til Skarø Rev 0,6 MW vindmøller v. Egense Naturbeskyttelse Klimaændringen vil forskyde klima- og vegetationszonerne mod nord. Samtidig vil vi opleve øget nedbør samlet set, men med ekstreme regnhændelser og perioder med tørke. Det vil få indflydelse på naturtyper, økosystemer og arter på forskellig vis. Påvirkningerne kan være svære at forudsige, da de biologiske systemer er komplekse og endnu ikke fuldt forstået. Mål for naturbeskyttelsen Målene for indsatsen for naturbeskyttelsen i Svendborg Kommune vil blive konkretiseret i forbindelse med det igangværende arbejde med vand- og naturplanerne som staten i samarbejde med kommunerne skal udarbejde jf. vandrammedirektivet. Klimaændringerne forventes at ville stille en række særlige udfordringer på naturbeskyttelsesområdet. I takt med vandplanernes udarbejdelse forventes det, at der kan stille mere konkrete mål for de enkelte naturområder inden for Svendborg kommunes område. 17

18 Indsatsområder for naturbeskyttelse Indsatsområde Spredningsveje Vandløb Kystnatur Formål At sikre dyr og planter spredningsmuligheder i landskabet, så de uhindret kan følge klimabæltet Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres Sikrer at strandengene frit kan følge en vandstandsstignings Tid Løbende Ikke foreløbig Igangsættes når data foreligger fra Staten (2011) Påvirkning af kyster Adgangsbegrænsninger Vådområder Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land Sikrer fuglene ro i ynglingeperioden Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducererr variationen i vandløbsafstrømningen Igangsættes når data foreligger fra Staten (2011) Fysisk planlægning Klimaændringerne forventes at skabe såvel problemer som muligheder, som på sigt bedst imødekommes/udnyttes ved en hensigtsmæssig fysisk planlægning af arealanvendelsen og infrastrukturen i kommunen (kommuneplan og lokalplaner). Allerede ved den forestående kommuneplanrevision, som forventes endeligt vedtaget primo 2010 vil klimaændringerne være indpasset i et vist omfang, som det fremgår af flere af ovenstående indsatsområder. Som Cittaslow kommune har kommunen en særlig forpligtelse til at integrerer livskvalitet og særlig omtanke i den fysiske planlægning. Med Cittaslowhjulet, som er et nyligt udviklet dialog- og planlægningsredkab er klimahensyn på en naturlig måde også blevet integreret i den fysiske planlægning. 18

19 Den overordnede fysiske planlægning står overfor en særlig udfordring, ved at den skal forholde sig til oversvømmelsestruslen overfor de eksisterende og planlagte bebyggede kystnære områder, herunder havneområder, samt bebyggede områder i oversvømmelsestruede lavninger mv. Udfordringen vanskeliggøres af den usikkerhed om klimakonsekvenserne, herunder især om havvandets stigning, som fortsat må forventes i mange år fremover. Indsatsområder for den fysiske planlægning Resultaterne fra klimapolitikkens forskellige indsatsområder forudsættes i relevant omfang indbygget i den fremtidige fysiske planlægning. Redningsberedskabet Udfordringen består i at det kommunale redningsberedskab kan indsættes ved usædvanlige vejrmæssige hændelser, som stormflod, orkaner, oversvømmelser, tørkeperiode mv. for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. I mange tilfælde vil indsatsen bestå i at assisterer andre aktører i tilspidsede situationer. Også det statslige beredskab (Beredskabsstyrelsen), hvor nærmeste regionale beredskabscenter er Haderslev og Næstved (køretid omkring 2 timer) vil kunne bistå efter behov. Redningsberedskabet vil være særlig opmærksom på etablering af eventuelle permanete eller midlertidige afværgeforanstaltninger for områder, der er særlig oversvømmelsestruede. Disse områder forventes afgrænset i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne omtalt ovenfor under Kystforvaltning. Borgerinddragelse For at imødekomme de værste konsekvenser af klimaændringerne, herunder især den globale opvarmning er det nødvendigt at alle i samfundet medvirker aktivt i stort og småt, både for at bidrage direkte og ved at foregå andre med et godt eksempel. Svendborg har som Cittaslow kommune påtager sig en aktiv rolle for at fremme en bæredygtig udvikling både i kommunens egne virksomheder og i forhold til borgerne og private virksomheder og i andre sammenhænge. Som middel til opfyldelse af dette mål foreslås foreløbigt etablering af en Grøn Guide, eventuelt i samarbejde med en eller flere interesseorganisationer. Indsatsområde for borgerinddragelse: Forslag til oprettelse af en Grøn Guide i 2011 Kommunen skal jf. Planstrategien (Strategi 08) generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2011, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Kommende by i tankefuld. Masterplan 2009 for Tankefuld 19

20 20 CO2

21 Hvad kan DU som borger gøre overfor klimaændringerne Vi kan alle på det personlige plan bidrage til CO2-begrænsningen. Her er forslag til hvad du selv kan gøre for at forebygge klimaændringer. Listen er naturligvis ikke fyldestgørende, idet der er masser af andre muligheder for at den enkelte ved sin egen beslutning og ændret holdning, kan medvirke til at reducere udledningen af de skadelige drivhusgasser. Tiltag Tænk CO2 før du handler (se 1 ton mindre kampagnen) Drop en flyvetur til Bangkok (reduktion pr. person) Slå plænen med en traditionel græsslåmaskine. Installere en spare-bruser Udskifte alle pærer med energisparepærer Kun vaske tøj ved 30 og 40ºC Bruge solfanger til det varme vand Holde to bil-fri hverdage om ugen Udskifte køleskab Isolere huset (fra ingen til fuld) Skru én grad ned for radiatorerne i din bolig En kødfri middag om ugen Spis frugt og grønt, der produceret i Danmark Sluk for TV, DVD og stereoanlæg ved stikkontakten Tag mobilladeren ud af stikket, når du ikke oplader Så meget kan du nedsætte udledningen af kuldioxid fra din husstand. Tallene er gennemsnitstal for boliger i industrialiserede lande (Kilde: DMI) Reduktion i kg CO2 pr. år

22 Revision af klimapolitiken? På grundlag af den store usikkerhed der på nuværende tidspunkt er knyttet til forudsigelserne af klimaændringernes konsekvenser, skal udviklingen, herunder særligt også lovgivningen, følges nøje, med henblik på at foretage de nødvendige korrektioner af den overordnede politik og de igangværende indsatsplaner. Det foreslås derfor, at klimapolitikken under alle omstændigheder tages op til revision hvert år i januar måned. Tankning af flydende brint Fødevaremarkedet, Svendborg Havn, Juni Havvindmøller v/lynetten, Københavns Havn

23 Vindkraft og kraftvarme - begge dele begrænser CO2 udledningen. 2 stk. 0,6 MW vindmøller og Svendborg Kraftvarmeværk 23

24