Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik

Transkript

1 Stormgade 2-6 Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik fag 1470 København K Tlf lige@lige.dk Baggrund Dette notat er et forsøg på at skabe overblik over, hvilke undersøgelser og forskningsresultater, der er om eventuelle forskelle mellem drenge og piger i deres motivation for at vælge/fravælge en naturfaglig/teknisk uddannelse. Fakta Ikke alle naturvidenskabelige og tekniske uddannelser oplever samme kønsskævhed. Fysik mere end kemi, og på biologi, geografi og medicinstudiet er de kvindelige studerende i overtal. På ingeniøruddannelser er der store forskelle afhængigt af, hvilken retning der er tale om. Tilsvarende har de professionsorienterede uddannelser med store elementer af naturvidenskab, som farmaceutog dyrlægestudierne, heller ikke problemer med at tiltrække kvinder. Ligestillingsafdelingen 03. maj 2011 J nr /LICAS/MALCM Kilde: Rie Troelsen artikel (2005) i MONA: Danske undersøgelser og resultater Den danske ROSE-undersøgelse (Henrik Busch Troelsen og Sølberg (red.) 2008) ROSE (Relevance of Science Education) er en stor international undersøgelse (40 lande deltager) med fokus på 15-åriges interesser for og holdninger til naturvidenskab, teknologi og naturfagsundervisningen på grundskoleniveau. Projektet er ledet af Oslo Universitet og finansieret af norske midler. ROSE-undersøgelsen er et modspil og supplement til PISA-undersøgelser, der fokuserer på, hvad eleverne kan, mens ROSE fokuserer på, hvad eleverne ønsker og mener. ROSE- dataindsamlingen foregik i Danmark i 2003, og der har løbende været publiceret foreløbige resultater af undersøgelsen. I 2008 blev der udgivet en antologi, som er en samlet fremstilling af de danske ROSE-resultater. Den indeholder ikke komparative analyser eller naturfagsdidaktiske perspektiveringer. Disse vil komme efterfølgende. ROSE-undersøgelsen er således stadig i gang. Resultaterne, der præsenteres i antologien, viser, at der er en markant kønsforskel i besvarelserne. 1

2 Elevernes udsagn om, hvad de gerne vil lære om, peger på, at drenge og piger er optaget af forskellige naturfaglige temaer: Pigerne vil gerne lære om sundhed, helse- og kropskultur og naturvidenskabens grænseland (primært biologiundervisningen). Drengene vil gerne lære om fysikkens dramatiske aspekter og om teknologiens tekniske sider (primært fysik og kemi-undervisningen). Undersøgelsen viser desuden, at: Pigerne synes, at naturfagene er sværere og mindre interessante end drengene. Meget få, især blandt pigerne, ser naturfagsundervisningen som afsæt til et job. Der er tendens til, at drenge har interesse for naturfagene uanset undervisningen, mens piger kan finde undervisningen interessant i situationen, men hvis undervisningen bliver kedelig og irrelevant mister pigerne interessen. Hverken piger eller drenge har lyst til at blive forskere i naturvidenskab. Der er signifikant forskel på pigers og drenges opfattelse af, hvordan de klarer sig i fysik/kemi. For biologi angiver flere piger end drenge, at de klarer sig godt. Til folkeskolens afgangsprøve 2006 klarede drenge sig bedst i både skriftlig fysisk/kemi og skriftlig biologi, mens pigerne har lidt højere gennemsnitskarakterer i både mundtlig fysik/kemi og biologi. 75% af pigerne er enige i, at hjælpe andre mennesker og at arbejde med mennesker frem for ting er vigtige værdier for det fremtidige job (ca. 40% af drengene er enige i det). Ca. 90% af pigerne ønsker, at arbejde med noget, jeg synes, er vigtigt og meningsfuldt og at arbejde med noget som passer med mine holdninger og værdier. Ca. 75% af drengene er dog også enige i dette. Drenge angiver i højere grad end piger, at det er vigtigt at blive chef på arbejdet og at bestemme over andre. Danske skoleelever drenge som piger ligger helt i bund, når der bliver spurgt til deres holdning til naturfagene. De er mest forbeholdne. Elever i udviklingslande er typisk mest positive. Det påpeges, at de nævnte kønsforskelle og kønsproblematikken i naturfagsundervisningen har været et vigtigt emne for forskere, udviklere og politikere siden 1980erne, men dette til trods viser ROSE-dataene ikke en nævneværdig forandring. Hjemmeside: Antologi (2008): rskning/projekter/rose/omdpu_institutter_curriculumforskning_ _rose pdf 2

3 Første resultater (2004): rskning/projekter/rose/ amp-type-doc Undersøgelse om, hvordan man kan styrke unges orientering mod kønsutraditionelle valg (2004) Steen Baagøe Nielsen og Aase Reick Sørensen fra Roskilde Universitetscenter har i 2004 lavet undersøgelsen Unges valg af uddannelse og job. Her har de undersøgt udfordringer og motivationer blandt unge, når de skal vælge uddannelse og job. Undersøgelsens hovedkonklusioner omfatter en række anbefalinger i forhold til at styrke de unges orientering mod kønsutraditionelle valg. Undersøgelsen konkluderer blandt andet: At unge på den ene side ikke taler om, eller henviser til køn, når der vælger uddannelse - men at de samtidig træffer 'kønnede valg'. At piger, når de efterspørger vejledning, efterlyser inspiration og nye ideer, mens drenge søger viden og kendskab til konkrete jobs og uddannelser. Langt flere piger end drenge angiver, at de har overvejet et utraditionelt valg pct af pigerne i undersøgelsen overfor 16 pct. af drengene. At flere piger umiddelbart overvejer at søge utraditionelt - kan blandt andet ses i sammenhæng med, at det for drenge, der vælger utraditionelt, betyder at man skal dæmme op for tab af prestige, mens pigerne der træffer samme valg stiger i status. At det blandt de unge, der har overvejet at vælge utraditionelt eller allerede har gjort det, gælder for begge køn, at det er arbejdets indhold, der har tiltalt dem. En del af drengene/mændene lægger også vægt på karrieremuligheder og arbejdsklima; mens pigernes/ kvindernes svar peger i retning af, at de ønsker en frigørelse fra kønsstereotyper og i stedet ønsker at være sig selv. Anbefalinger og perspektiveringer På baggrund af undersøgelsens resultater ser rapportens forfattere flere åbninger i forhold til at styrke de unges orientering mod kønsutraditionelle valg. Nogle af anbefalingerne kan blive relevant i forhold til projekt "I praktik som problemknuser": Erhvervspraktikken. De unge kan ofte få udbytte af at bruge praktikken til at afprøve nogle ting, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af deres erfaringshorisont. Vejlederne kan knytte an til skoleelevernes åbenhed overfor at prøve nyt og præsentere dem for kønsutraditionelle forslag f.eks. såkaldt omvendt praktik. Introduktionen til praktikpladser kan evt. ske ved, at unge, der har brudt med kønsstereotyper, inviteres til at fortælle om faget og om de uddannelser, der er indenfor fagområdet. 3

4 Særlig støtte til de unge, der bryder med kønsstereotyper. De unge kvinder efterlyser inspiration og nye ideer de unge mænd ønsker viden og kendskab til konkrete job. Selv om kvinder og mænd tilsyneladende har delvis forskellige forventninger til vejlederne, så udtrykker alle behov for ekstra hjælp, vejledning og støtte i de situationer, hvor der er tale om kønsutraditionelle overvejelser. Erfaringsformidling. Flere unge, der orienterer sig mod kønsutraditionelle uddannelser udtrykker bekymring for, hvordan de vil blive modtaget på uddannelsesinstitutionerne, og hvordan omgivelserne i øvrigt vil reagere. De unge, der ønsker at vælge et fag, som er domineret af det andet køn, kan frygte isolation og latterliggørelse. Vejlederne kunne initiere netværksdannelse eller enkeltstående møder med andre unge af samme køn, der er i gang med en kønsutraditionel uddannelse. Relationen mellem vejleder og vejledte. En relativt langvarig og kontinuerlig kontakt fremhæves som en kvalitet specielt af de unge, der ikke har kunnet beslutte sig, fordi der ikke har været en oplagt vej at gå. Det drejer sig om at få skabt en relation, hvor vejlederen gennem engagerede afprøvninger af forslag efterhånden har kunnet møde den unges sociale og biografiske muligheder, og derfra har skubbet på for at opmuntre til at tænke mere uafhængigt og selvstændigt. Ph.d afhandling (2006) Det naturlige valg? En analyse af unges valg af tekniske og naturvidenskabelige fag og uddannelser af Cathrine Jespersen Jensen Ph.d-undersøgelsen, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år viser blandt andet, at: Hvis flere både drenge og piger skal interessere sig for fagene, skal de gøres mere menneskelige, vedkommende og personligt relevante. Det kræver, at børn og unge tidligt vænnes til at beskæftige sig med naturvidenskabelige emner. Der er kønsforskelle i betydningen af at have haft et naturvidenskabeligt højniveaufag i gymnasiet. Mere end 70% af drengene vælger senere en uddannelse inden for teknik eller naturvidenskab, mens det tilsvarende kun er 40% af pigerne. De forskelle i holdninger mv., som især viser sig at have betydning for sandsynligheden for at vælge en teknisk/nat. uddannelse, drejer sig fortrinsvis om risikovillighed, bekymring for samfund mv. samt om selvtillid. De unge, der vælger kønsatypisk, synes at have højere risikovillighed og selvtillid end dem, der vælger traditionelt. Fordommen om, at tek/nat fag er maskulint og humaniora og sprog feminint kan være blevet en selvopfyldende profeti. Opdelingen i hhv. maskuline og feminine fag er tydelig både i valg af fag og i præstationer. Men paradoksalt nok viser studier, at i 7-årsalderen er pigerne i virkelig- 4

5 heden bedre til matematik og naturvidenskab end drengene, mens drengene senere overhaler pigerne markant. Mulige forklaringer på dette kan være: o At piger ofte foretrækker at beskæftige sig med brede, mere generelle problemstillinger og drengene med specifikke. o At de to køn socialiserer sig i forhold til de fag, de foretrækker altså at kønsidentiteten bekræftes med de fagvalg, man foretager. Det er socialisations- og affektive faktorer, der ligger til grund for det ulige valg i forhold til naturvidenskab og matematik. De biologiske faktorer kan afvises i og med at undersøgelser viser, at drenge og piger er lige gode til matematik og naturvidenskab, når de starter i skolen. Det kan således hævdes, at det er i skolealderens første 3-4 år, der sker en kulturel, social eller værdimæssig påvirkning, der får pigerne til at tage afstand fra naturvidenskabelige fag. Ph.d afhandling: Undersøgelse af HTX-elever: Rigtige piger går ikke på HTX, men piger er glade for at gå der (Lars Ulriksen, DPU og Henrielle Lind Holmegaard, Center for Ungdomsforskning, 2007) På Htx(Højere teknisk eksamen), der er en erhvervsgymnasial uddannelse med fokus på tekniske og naturvidenskabelige fagområder, udgjorde drengene i % af eleverne. Nogle af resultaterne fra undersøgelsen er: Drengenes valg af HTX er frem for alt begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser, som vægter næsten lige meget. Mens en stor del af drengene interesserer sig for teknologi, interesserer den største del af pigerne sig for sundhed og sygdom. Pigerne på HTX føler sig godt tilpas på uddannelsen. Hver tredje dreng og hver femte pige er enig i, at rigtige piger interesserer sig ikke for teknik- og naturvidenskab. rigtige_piger_gaar_ikke_paa_htx.pdf/ Norske undersøgelser og resultater I Norge er der stor forskningsmæssig interesse for unges valg/fravalg af naturog teknikfag. Der er flere større undersøgelser iværksat under forskningsgruppen Re:K:rutt ( Realfag (natur og teknik), Køn og Rekruttering). Herunder bl.a. ROSE-undersøgelsen og projektet "Vilje-con-valg" om unges valg af naturvidenskab, teknologiske fag, ingeniørfag og matematik ('realfag'), 5

6 Undersøgelsen konkluderer generelt om kønsforskelle i motivation for valg af uddannelse: "Når det gælder fremtidigt arbejde prioriterer de unge kvinder og mænd relativt ens, men kvinderne værdsætter idealisme, mening og arbejdsmiljø noget højere end mændene, mens mændene i større grad vil udvikle teknologi og bruge værktøj. Små kønsforskelle er der også ved forventninger til studiet, men kvinderne forventer et hårdere studium og har lavere mestringsforventninger. Ligeledes stiller de unge kvinder gennemgående større krav til studiestedet og undervisningen. Hverken de unge kvinder eller mænd gå op i, om de er i mindretal på studiet". Hjemmeside: Undersøgelsen: 6