Kosthåndbog. Køkken og Madproduktion. Center for Sundhed & Pleje
|
|
- Cecilie Skaarup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2017 Kosthåndbog Køkken og Madproduktion Center for Sundhed & Pleje
2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Energi- og proteinbehov hos ældre...4 Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre...4 Portionsstørrelser (energitrin)...5 Normalkost til ældre...5 Energiprocentfordeling...5 Måltidsfordeling...6 Morgenmadssortiment...6 Frokostsortiment...6 Aftensortiment...6 Mellemmåltidssortiment...6 Dagskostforslag - Normalkost...7 Kost til småtspisende...8 Energiprocentfordeling...8 Måltidsfordeling...8 Morgenmadssortiment...9 Frokostsortiment...9 Aftensortiment...9 Mellemmåltidssortiment...9 Dagskostforslag - Kost til småtspisende...10 Eksempel på dagskostforslag 9 MJ (ens energibehov) - til borger på normalkost og borger på kost til småtspisende...11 Eksempler på drikkevarer til hoved- og mellemmåltider til normalkost og kost til småtspisende.11 Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens)...12 Konsistenstrappe...13 Blød kost...13 Dagskostforslag - Blød kost...14 Gratinkost...15 Dagskostforslag- Gratinkost...16 Cremet kost
3 Dagskostforslag- Cremet kost...18 Diabetesdiæt til ældre...19 Energireduceret diæt til ældre...20 Dagskostforslag Energireduceret diæt...20 Fedt- og kolesterolmodificeret diæt til ældre...21 Vegetarkost, allergikost og øvrige lægeordinerede diæter...21 Kost ved rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning...22 Skema til en skønsmæssig vurdering af borgerens ernæringsmæssige behov for energi og protein.23 De 10 kostråd til ældre...24 Valg af fødevarer til gratin kost...25 Valg af fødevarer til cremet kost
4 Forord For Faxe Kommune er det vigtigt, at ældre har et godt liv hver dag i længst mulig tid. Et gammelt ordsprog siger; Uden mad og drikke duer helten ikke. Den rette kost er helt afgørende for, at de ældre kan bevare deres funktion og livskvalitet højt op i alderen. Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor har Køkken og Madproduktion fokus på dette område. Denne kosthåndbog er et opslagsværk over sortiment, kostformer og diæter køkkenet kan tilbyde. De forskellige kostformer og diæter er tilpasset de problemstillinger, som borgerne kan have og følger de officielle danske anbefalinger for mad og måltider til raske og syge ældre 1. Kosthåndbogen skal bidrage til, at medarbejderne i plejen i samarbejde med køkkenet kan vælge den kostform eller diæt, som er mest optimal for hver enkelt borger. Kosthåndbogen opdateres løbende og den nyeste udgave kan altid downloades fra Faxe Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Køkken og Madproduktion Referencer: Den nationale kosthåndbog Anbefalinger for den danske institutionskost Kosthåndbogen Indsæt henvisning til hjemmeside Kvalitetstandard for maden på plejecentre: _revideret_februar_2016_0.pdf Udarbejdet af: Ernæringsvejleder, Maj-Britt Duus, 1. udgave august 2017, foto: Colourbox 1 Anbefalinger for den danske institutionskost udgivet 2015 samt den Nationale kosthåndbog digital udgivelse
5 Energi- og proteinbehov hos ældre Først er det vigtigt at fastlægge hvilken kostform 2 eller diæt, borgeren skal tilbydes. Dernæst skal man vurdere borgerens ernæringsbehov, dvs. behov for energi og protein. Energibehovet til vedligeholdelse af vægten afhænger af vægt, højde og fysisk aktivitet. Ældres energibehov kan skønnes til 80 kj per kg kropsvægt (basalstofskiftet) ganget med en aktivitetsfaktor. Eksempler på aktivitetsfaktorer fremgår af tabel 1. Hvis borgeren skal øge sin vægt ganges yderligere med en faktor på 1,3. Er borgeren syg, kan det være nødvendigt at tillægge en stressfaktor. Proteinbehov hos ældre er g pr. kg kropsvægt Ældres fysiske aktivitetsniveau varierer meget. Derfor er der forskel på, hvor meget mad og drikke den enkelte behøver for at holde vægten. Når den ældre skal tilbydes mad og drikke er det af stor betydning, fordi et enkelt energitrin sjældent dækker behovet for energi hos alle. Bilag 1 giver en skønsmæssig overblik ved fastsættelse af energi- og proteinbehov både når borgeren skal vedligeholde eller øge sin vægt. Beregningerne for energibehov i skemaet dækker basalstofskiftet og aktivitetsniveau samt evt. energibehov ved vægtøgning. Eksempel på udregning af energi og proteinbehov, kvinde 60 kg, der klare sig selv eller har KOL: Energibehov; 80 kj x 60 kg x 1,8 AF = 8640 kj Proteinbehov; 60 kg x 1,0 g (1,5 g) = 60 g (90 g) Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre 3 AF Aktivitet Ligger i sengen hele dagen Sidder i kørestol eller kan ikke rejse sig fra stol eller seng uden hjælp Kan rejse sig fra stol eller seng, men går ikke udendørs Går på gaden, men får hjælp til indkøb, madlavning, rengøring m.m. Klarer sig selv eller har sygdom, der øger energibehovet, som Parkinsons sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Tabel 1 2 Eksempelvis normalkost, kost til småtspisende 3 Kilde Uden mad og drikke del 3 4
6 Portionsstørrelser (energitrin) En portionsstørrelse passer ikke til alle. Vi har derfor under den enkelte kostform eller diæt vist tre forskellige dagskostforslag lille, normal og stor. Den lille portion (7 MJ) er til borgere med lille appetit og med et let nedsat energi- og proteinbehov, for eksempel den sengeliggende borger, der skal vedligeholde sin vægt. Det er ikke en halv portion, men energitæt, proteinrig lille portion. Den normale portion (9 MJ) er til borgere med almindelig appetit samt energi og proteinbehov, for eksempel borgere der er selvhjulpne eller den sengeliggende/kørestolsbruger, der skal tage på i vægt. Den store portion (12 MJ) er til borgere med stor appetit og med et moderat øget energi- og proteinbehov, for eksempel den oppegående borger med Parkinson, der skal vedligeholde sin vægt. Normalkost til ældre Normalkost anbefales til den raske borger med normal appetit, som ikke er i ernæringsmæssig risiko (ernæringsvurdering - score 0). Det anbefales, at der spises efter de 10 kostråd for ældre se bilag 2. Maden skal dog altid tilpasses den enkelte borger i forhold til vægt, højde og aktivitetsniveau. Med alderen bliver ældre ofte mindre aktive og spiser derfor mindre. Behovet for protein ændres dog ikke. Derfor kan det være svært for den ældre at få dækket sit behov for protein, vitaminer og mineraler, som bl.a. er vigtige i forhold til bevaring af muskel- og knoglemasse. I normalkost til ældre anbefales det derfor, at proteinindtaget ligger i den høje ende på ca. 18 % af energiindtagelsen. Til ældre over 70 år anbefales i øvrigt at give 1 vitamin- og mineraltablet dagligt samt få tilskud af D- vitamin på 20 µg og kalciumtilskud på mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter. Det er vigtigt at holde øje med den enkelte borger, og ved vedvarende nedsat appetit eller mangel på indtag af næring, skal den ældre tilbydes kost til småtspisende 4, flere mellemmåltider og/eller ændret konsistens alt efter behov 5. Energiprocentfordeling Protein Fedt Kulhydrat 18 E % (15 20 E %) 32 E % (25 40 E %) 50 E % (45 60 E %) 4 Kost til småtspisende se mere på side 4 5 Læs mere under dysfagidiæt side 12. 5
7 Måltidsfordeling Anbefaling for fordeling af den daglige energiindtagelse i normalkost til ældre er 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Morgen Frokost Aften Mellemmåltid Væskebehov Fordeling i % pr. måltid I en dagskost på 9000 kj (9 MJ) svarer energiindtagelsen pr. måltid til % % % 5-30 % (5-10 % pr. måltid) kj Kj kj kj pr. måltid ml/kg kropsvægt Morgenmadssortiment Cheasy yoghurt, øllebrød, havregrød, rugbrød, morgenbrød, knækbrød, smør, plantemargarine, ost 45+, blødkogt æg, cornflakes, havregryn, letmælk, minimælk, frugt, 2 forskellige marmelader, honning, mørk pålægschokolade, mild juice, æblejuice og sveskejuice, kaffe og te Frokostsortiment 2 slags rugbrød (mørkt og bondebrød), franskbrød, leverpostej, æg samt 2 slags pålæg, lun ret 2 til 3 gange pr. uge, råkost, surt, ost, minimælk, letmælk, kærnemælk Aftensortiment Hovedret og forret/dessert, vand, ved særlige lejligheder øl, vin, snaps Mellemmåltidssortiment Frugt, kage, chokolade, brød med magert pålæg eller ost, cheasy yoghurt, frugtgrød med letmælk, nødder, tørret frugt, risengrød, pærevælling, grønsagssuppe, kaffe og te 6
8 Dagskostforslag 6 - Normalkost Morgen Formiddag 7 MJ lille portion 9 MJ normal portion 12 MJ stor portion 1 blødkogt æg ½ stk. rugbrød (25 g) med skrabet fedtstof 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) med skrabet fedtstof 1 skive ost 45+ (20 g) 1 glas juice (150 ml) Cheasy yoghurt (100 g) med mysli (15 g) Frokost 2/2 stk. rugbrød (50 g) Skrabet fedtstof 1 leverpostejmad (10 g) med agurk 1 sildemad (40 g) med løgringe 1 lille portion råkost (50 g) med citronsaft 1 glas letmælk (150 ml) Eftermiddag 1 fuldkornsknækbrød 1 skive ost 30+ (20 g) Aften Stegt Kyllingefilet (125 g) Broccoli (80 g) Majskerner (80 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (100 g) Vand Sen aften Nødder/mandler (20 g) 1 glas letmælk (150 ml) 1 blødkogt æg ½ stk rugbrød (25 g) med skrabet fedtstof 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) med skrabet fedtstof 1 skive ost 45+ (20 g) Marmelade (20 g) 1 glas juice (150 ml) 1 banan (100 g) Cheasy yoghurt (100 g) med mysli (15 g) 3/2 stk. rugbrød (75 g) Skrabet fedtstof 1 leverpostejmad (10 g) med agurk 1 sildemad (40 g) med løgringe 1 skinkemad (10 g) med sherrytomat 1 lille portion råkost (50 g) med citronsaft 1 glas letmælk (150 ml) 1 fuldkornsknækbrød 1 skive ost 30+ (20 g) Marmelade (20 g) Stegt Kyllingefilet (125 g) Broccoli (80 g) Majskerner (80 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (150 g) Jordbærgrød (100 ml) med letmælk (50 ml) Vand Nødder/mandler (30 g) 1 glas letmælk (150 ml) 1 blødkogt æg 2/2 stk. rugbrød (50 g) med skrabet fedtstof (10 g) 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) med skrabet fedtstof 1 skive ost 45+ (20 g) Marmelade (20 g) 1 glas juice (150 ml) 1 banan (100 g) Cheasy yoghurt (150 g) med mysli (20 g) 4/2 stk. rugbrød (100 g) Skrabet fedtstof 1 leverpostejmad (10 g) med agurk 1 sildemad (40 g) med løgringe 1 skinkemad (10 g) med sherrytomat (20 g) 1 frikadellemad (40 g) med rødbede 1 portion råkost (65) med olie/eddikedressing) 1 glas letmælk (150 ml) 2 fuldkornsknækbrød 2 skiver ost 30+ (40 g) Marmelade (20 g) Kyllingefilet (125 g) Broccoli (125 g) Majskerner (125 g) Skysovs, ca. 1½ dl Kartofler (250 g) Jordbærgrød (150 ml) med letmælk (50 ml) Vand Nødder/mandler (30 g) 1 glas letmælk (150 ml) 6 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 7
9 Kost til småtspisende Kost til småtspisende tilbydes borger, der i ernæringsvurderingen score 1, enten pga. af ernæringsmæssige risikofaktorer 7, eller pga. nyligt uplanlagt vægttab og/eller nedsat appetit. Kost til småtspisende har et højere indhold af fedt samt et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre. Kost til småtspisende skal medvirke til at genoprette eller opretholde borgerens ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles. Kost til småtspisende bør være den foretrukne kostform til borger på plejecenter. Maden skal tilpasses den enkelte borger i forhold til vægt, højde samt aktivitetsniveau, og om der ønskes en øgning af vægten 8. Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet 9. Det anbefales i øvrigt at give 1 vitamin- og mineraltablet dagligt samt tilskud af D- vitamin på 20 µg og kalciumtilskud på mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter. Kost til småtspisende er fattig på kostfibre, og det kan derfor være nødvendigt at indtage et tilskud af fibre for at holde en normal og sund tarmflora. Fibre kan fx indtages/gives i form af loppefrøskaller eller hvedeklid blandet op i yoghurt eller grød. Energiprocentfordeling Protein Fedt Kulhydrat 18 E % 50 E % 42 E % Måltidsfordeling Det anbefales at give små overkommelige energitætte måltider fordelt over hele dagen (6-8 måltider). Fordeling i % pr. måltid I en dagskost på 9000 kj (9 MJ) svarer det pr. måltid til Morgen Frokost Aften Mellemmåltid Væskebehov 20 % % % % 1800 kj kj kj kj 4 mellemmåltider svarer til kj/måltid ml/kg kropsvægt 7 Eksempelvis synke-/tyggebesvær, akut sygdom 8 Læs mere under energi og proteinbehov side 4 9 På side 11 kan du se forskellen i et dagskostforslag på 9 MJ mellem normalkost og kost til småtspisende 8
10 Morgenmadssortiment Sødmælksyoghurt, ymer, øllebrød, havregrød, rugbrød, morgenbrød, tebirkes, smør, ost 45+, brie, smøreost, danablue, blødkogt æg, cornflakes, havregryn, sødmælk, frugt, 2 forskellige marmelader, honning, mørk pålægschokolade, Nutella, mild juice, æblejuice og sveskejuice, kaffe og te Frokostsortiment 2 slags rugbrød (mørkt og bondebrød), franskbrød, leverpostej, æg samt 2 slags pålæg, lun ret 2 til 3 gange pr. uge, surt, ost 45+, brie, smøreost, danablue, sødmælk, kærnemælk med fløde Aftensortiment Hovedret og forret/dessert, vand, sødmælk, ved særlige lejligheder øl, vin, snaps Mellemmåltidssortiment Frugt i stykker, kage, chokolade, brød med pålæg eller ost, frugtgrød med sødmælk/fløde, fromage (jordbær, fløde), chokolademousse, ugens dessert, is, chips, nødder og tørret frugt, legeret suppe, risengrød, pærevælling, kakao med flødeskum, sødmælksyoghurt, proteindrik, kaffe og te OBS! For en småtspisende borger vil helt op til 50 % af energien, i den mad køkkenet leverer, være i form af mellemmåltider. Det er derfor særdeles vigtigt, at de bliver serveret (og spist). 9
11 Dagskostforslag 10 - Kost til småtspisende 7 MJ lille portion 9 MJ normal portion 12 MJ stor portion Tidlig morgen Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Morgen 1 portion ymer (50 g) med drys ( 5 g) ½ stk. fransbrød (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 portion ymer (100 g) med drys (10 g) ½ stk. fransbrød (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (20 g) 1 portion ymer (150 g) med drys (10 g) 2/2 stk. franskbrød (40 g) Smør (8 g) 2 skiver ost 45+ (40 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Formiddag Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Frokost 2/4 skive rugbrød (25 g) Fedtstof 6 g 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 glas sødmælk (100 ml) 2 kvarte skiver rugbrød (25 g) Fedtstof 8 g 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 snitte franskbrød (12 g) ½ skive ost 45+ (10 g) Eftermiddag 1 stk. kage (30 g) Aften 11 Stegt kyllingefilet (75 g) Broccoli (10 g) Majskerner (10 g) Skysovs beriget (ca. ½ dl) Kartoffelmos beriget (25 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 stk. kage (50 g) Stegt kyllingefilet (75 g) Broccoli (10 g) Majskerner (10 g) Skysovs beriget (ca. 1 dl) Kartoffelmos beriget (50 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 ml) 1 glas sødmælk (150 ml) 3 snitter rugbrød (50 g) Fedtstof 12 g 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 æggemad (30 g) med mayonnaise (5 g), purløg 1 glas sødmælk (150 ml) 1 stk. kage (75 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Kyllingefilet 100 g Broccoli (20 g) Majskerner (20 g) Skysovs beriget (ca. 1 dl) Kartoffelmos beriget (75 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 ml) 1 glas sødmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaoletmælk (150 g) Sen aften Kakaoletmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaoletmælk (150 ml) Til natten Energitæt dessert (80 g) Energitæt dessert (80 g) Energitæt dessert (80 g) 10 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 11 Såfremt den ældre ikke har appetit til både hovedret og desset/forret skal der være øget fokus på mellemmåltiderne. 10
12 Eksempel på dagskostforslag 9 MJ (ens energibehov) - til borger på normalkost og borger på kost til småtspisende 12 Eksempler på drikkevarer til hoved- og mellemmåltider til normalkost og kost til småtspisende Normalkost Kost til småtspisende Vågner 1 glas vand 1 glas juice Morgenmad 1 glas juice 1 kop te eller kaffe 1 glas sødmælk 1 kop te eller kaffe Formiddag 1 glas vand 1 glas proteindrik Frokost 1 glas kærne-, let- eller minimælk 1 glas sødmælk eller kærnemælk med fløde Eftermiddag 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe 1 glas proteindrik Middag 1 glas vand 1 glas sødmælk, øl eller vin 1 glas kærne-, let- eller minimælk Aften 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe Sen aften 1 glas vand 1 glas proteindrik 12 Udarbejdet af: Landbrug & Fødevarer 11
13 Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens) Dysfagidiæt er baseret på de samme principper og retningslinjer som kost til småtspisende 13, og anvendes til borger med tygge- og synkeproblemer ved dysfagi. Det er således alene konsistensen af mad og drikkevarer, der er anderledes. Dysfagi er en fælles betegnelse for problemer omkring indtagelse af mad og drikke. Dysfagi ses bl.a. ofte i forbindelse med følgende sygdomme: Hjerneblødninger, lammelser, Parkinson, demens, sklerose, ALS, KOL, efter strålebehandling, ved infektioner i munden, dårlig tandstatus o.lign. Symptomerne på dysfagi kan være mange, fx hoste under indtagelse af mad og drikke, gentagende lungebetændelser, mad der samles i kinderne, uklar stemme eller borgeren er meget længe om at spise. Korrekt siddestilling kan i nogle tilfælde afhjælpe symptomerne. Der kan evt. være behov for hjælpemidler. I andre tilfælde kan en justering af madens konsistens afhjælpe 14 problemet. Er der mistanke om dysfagi, hos en borger, bør vedkommende tilses af en ergoterapeut for udredning. Vurdering af konsistensniveau på kosten til borgeren (se tabel 2), bør ske i samarbejde med ergoterapeut eller ernæringsvejleder. Faxe kommune har specialiserede ergoterapeuter til rådighed. Borgerens evne og behov Synkefunktion Tyggefunktion Tungefunktion Blød kost Normal Nedsat Normal Gratin kost Nedsat Nedsat Tungen kan bearbejde maden, sammen med spyt Cremet kost Nedsat Ingen Ingen Tabel 2 13 Kost til småtspisende side 8 14 Der er udarbejdet 6 pjecer i Faxe kommune (primært til borgeren): Information om dysfagi, Madens konsistens, Drikkevarer, Siddestilling, Mundhygiejne og Hjælpemidler. Pjecerne ligger på U:\Center for Sundhed & Pleje\Plejeområdet\Ernæringsindsats med materialer\faxe Kommunes pjecer og materialer ift. Ernæringsindsats 12
14 Konsistenstrappe Konsistensen af mad og drikke i dysfagidiæt kan beskrives ved hjælp af en konsistenstrappe. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis kan drages parallel mellem trappetrinsniveauerne ved henholdsvis mad og drikke, det kræver en individuel vurdering. Mad - Blød konsistens Blød og saftig/våd konsistens, hvor der er behov for at tygge. Maden kan deles med en gaffel. Drikke - Let fortykket Løber hurtigt gennem tænderne på en gaffel og efterlader en let belægning Mad - Gratinkonsistens Blød, ensartet og sammenhængende konsistens. Primært er det tungen, som bearbejder maden med spyt til en fødebolle. Maden kan spises med en gaffel. Drikke - Moderat fortykket Drypper langsomt gennem tænderne på en gaffel. Mad - Cremet konsistens Tyk, cremet, ensartet og sammenhængende konstistens, som i sig selv danner en fødebolle. Flyder ikke sammen på en tallerken. Skal kunne spises med ske Drikke - Meget fortykket Sidder fast og løber ikke gennem tænderne på en gaffel Blød kost Tilbydes borger, der scorer 1 i ernæringsvurderingen, og hvor der er vurderet tygge- /synkebesvær (dysfagi). Dysfagien er primært pga. nedsat tyggefunktion og/eller dårlig tandstatus. Det forudsættes, at borgeren har en nogenlunde tyggefunktion, en normal tunge- og synkefunktion (tabel 2). Ved blød kost serveres farsretter som frikadeller, farsbrød, bøf osv. som ved kost til småtspisende. Helt kød som steg, koteletter osv. forarbejdes med fond (sky fra kødet), æg, stivelse og krydderi til konsistens som gratin. Gratinen smager stadig som den oprindelige ret. Generelt om blød kost kan man sige, at alle elementer på tallerkenen ikke behøver at være sammen konsistens. Sovs er én konsistens, kartoffel en anden, kød en tredje og grøntsager en helt fjerde konsistens i munden. Hele madelementer kan let deles eller moses med en gaffel. Maden skal ikke moses sammen i en pærevælling, det vil være uappetitlig. Smag, udseende og anretning har stor betydning for, at borgeren har lyst til at spise og opleve fornyet glæde med maden. Maden skal være genkendelig for borgeren. 13
15 Dagskostforslag 15 - Blød kost 7 MJ 9 MJ 12 MJ Tidlig morgen Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Morgen 1 portion ymer (50 g) med brun farin (5 g) Franskbrød uden kerner og skorpe (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 portion ymer (100 g) med brun farin (10 g) Franskbrød uden kerner og skorpe (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (20 g) 1 portion ymer (150 g) med brun farin (10 g) Franskbrød uden kerner og skorpe (40 g) Smør (8 g) 2 skiver ost 45+ (40 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Formiddag Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Frokost Rugbrød, to snitter uden kerner og skorpe (25 g) Fedtstof (6 g) Leverpostej (15 g) med agurkerelish Marinerede sild (30 g)med finhakket løg 1 glas sødmælk (100 ml) Eftermiddag 1 stk. kage (30 g) Aften Sen aften Nat Stegt kyllingegratin (75 g) Broccoli, kogt (10 g) Majspuré/spread (10 g) Skysovs, beriget (ca.½ dl) Kartoffel vendt i persillesmør (50 g) 1 glas sødmælk (100 ml) Kakaomælk (150 ml) med flødeskum (10 g) Jordbærgrød (60 ml) med piskefløde (20 g) Rugbrød, to snitter uden kerner og skorpe (25 g) Fedtstof (8 g) Leverpostej (15 g) med agurkerelish Marinerede sild (30 g) med finhakket løg Franskbrød, en snitte uden kerner og skorpe (12 g) 1 skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 stk. kage (50 g) Stegt kyllingegratin (75 g) Broccoli, kogt (10 g) Majspuré/spread (10 g) Skysovs, beriget (ca.1 dl) Kartoffel vendt i persillesmør (75 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaomælk (150 ml) Koldskål (60 ml) Kammerjunker (20 g) Rugbrød, tre snitter uden kerner og skorpe (50 g) Fedtstof (12 g) Leverpostej (15 g) med agurkerelish Marinerede sild (30 g) med finhakket løg Æg (30 g) med Mayonnaise (5 g) og Purløg 1 glas sødmælk (150 ml) 1 stk. kage (75 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Stegt kyllingegratin (100 g) Broccoli, kogt (20 g) Majspuré/spread (20 g) Skysovs, beriget ( ca.1 dl) Kartoffel vendt i persillesmør (120 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaomælk (150 ml) Koldskål (60 ml) Kammerjunker (20 g) 15 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 14
16 Gratinkost Gratinkost tilbydes borger, der scorer 1 i ernæringsvurderingen, og hvor der er vurderet tygge- /synkebesvær (dysfagi). Dysfagien 16 skyldes større funktionsnedsættelse, f.eks. manglende evne til at samle maden i munden og ved meget nedsat evne til at tygge og synke (tabel 2). Det forudsættes, at borgeren har en tungefunktion, der kan bearbejde maden og blande den med spyt. Fødebollen skal dannes uden anstrengelse og let kunne passere munden og synkes. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte borger kan klare. Hvis borgeren skal tilbydes gratinkost bør der derfor foretages en systematisk vurdering af personens tygge-synkefunktionen for mad og drikkevarer i samarbejde med en ergoterapeut. Alle råvarer 17 pureres helt fint inden det røres op med bl.a. æg, fløde, smør, stivelse og krydderi, og dampes. Konsistensen er blød, ensartet og sammenhængende som en æggestand for alle madelementer, og maden kan spises med gaffel eller ske. Maden må hverken give anledning til at skulle tygges med tænderne, eller blive til tynde væsker, der siver ud over tænderne og glider ned i svælget - med risiko for fejlsynkning. Borger, der spiser gratin kost må ikke få tynd sovs til maden, som borgeren på blød kost må. Konsistenser må ikke blandes, således at når maden kommer i munden skal noget synkes hurtigere end noget andet. Sovsen må dog gerne have en cremet konsistens. Hele retten skal danne ens fødebolle i munden og have samme synkehastighed. Maden skal ikke moses sammen i en pærevælling, det vil være uappetitlig. Smag, udseende og anretning har stor betydning for, at borgeren har lyst til at spise og opleve fornyet glæde med maden. Maden skal være genkendelig for borgeren. 16 Se beskrivelse under dysfagidiæt side Valg af fødevarer i gratinkost se bilag 3 15
17 Dagskostforslag 18 - Gratinkost Tidlig morgen Morgen 7 MJ 9 MJ 12 MJ Proteindrik, fortykket 19 (125ml) 1 portion ymer (50 g) med sirup (5 g) Gratin franskbrød (20 g) Smør (8 g) Smøreost 60+ (10 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) og, fortykket Proteindrik, fortykket (125 ml) 1 portion ymer (100 g) med sirup (10 g) Gratin franskbrød (20 g) Smør (8 g) Smøreost 60+ (20 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket Proteindrik, fortykket (125 ml) 1 portion ymer (150 g) med sirup (10 g) Gratin franskbrød (40 g) Smør (8 g) Smøreost 60+ (40 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket Formiddag Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Frokost Gratin rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (6 g) Gratin leverpostej (15 g) med Gratin agurkesalat Gratin marinerede sild (30 g) med Gratin løg, rå 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Eftermiddag Fromage (30 g), fortykket Aften Gratin kylling (75 g) Gratin broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Sen aften Nat Kakaomælk, fortykket (100 ml) Cremet jordbærgrød (60 ml) med cremet flødeskum (20 g) Gratin rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (8 g) Gratin leverpostej (15 g) med Gratin agurkesalat Gratin marinerede sild (30 g) med Gratin løg, rå Gratin franskbrød, en snitte (12 g) Gratin skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Fromage (50 g), fortykket Gratin kylling (75 g) Gratin broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (50 g) Cremet jordbærgrød (100 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet flødeis (40 g) Kakaomælk, fortykket (150 ml) med cremet flødeskum (10 g) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) Gratin rugbrød, tre snitter (50 g) Fedtstof (12 g) Gratin leverpostej (15 g) Gratin agurkesalat (10 g) Gratin marinerede sild (30 g) med Gratin løg, rå Gratin æg (30 g) med Cremet mayonnaise og purløgsolie 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Fromage (75 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Gratin kylling (100 g) Gratin broccoli (20 g) Cremet majs (20 g) Cremet skysovs, beriget(50 ml) Cremet kartoffelmos (75 g) Cremet jordbærgrød (100 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet flødeis (40 g) Kakaomælk, fortykket (150 ml) med cremet flødeskum (20 g) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) 18 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 19 Se beskrivelse af den fortykket drikke konsistens til gratinkost på side 13 16
18 Cremet kost Tilbydes til borger med dysfagi 20, der ikke har nogen tyggefunktion, meget nedsat tungetransport spontan synkning eller kan stimuleres til synkning (tabel 2). Det er meget forskelligt, hvad den enkelte borger kan klare. Hvis borgeren skal tilbydes mad med cremet konsistens, bør der derfor foretages en systematisk vurdering af personens tyggesynkefunktionen for mad og drikkevarer i samarbejde med en ergoterapeut. Som udgangspunkt bør Cremet kost ikke anvendes som fuldgyldig ernæring, men som den første konsistens borgeren er i stand til at spise, f.eks. efter hjerneblødning med supplement af sondeernæring. Cremet kost kan være egnet til fuldgyldig ernæring til en borger, der har funktionsevne og kræfter til at kunne indtage Cremet kost i tilstrækkelig mængde. Vi anbefaler dog, det kun sker efter aftale med Ernæringsvejlederen. Alle råvarer 21 og fødevarer tilberedes som udgangspunkt som til gratinkost, dog justeres konsistensen yderligere for at borgeren på Cremet kost kan spise det. Cremet kost har en tyk cremet, ensartet og sammenhængende konsistens og helt uden klumper, der i sig selv danner en fødebolle. Konsistenser må ikke blandes. Det betyder, at borgere på cremet kost ikke må få alm. tynd sovs til maden, ligesom blød kost må. Maden kan ligge i munden uden behov for at tygge med tænder eller tunge. Den kan ligge som en fødebolle bag tænderne på tungen indtil der er energi og kræfter til at lave et synk. Fødebollen må ikke ændre sig til flyende konsistens, mens det ligger i munden. Hele retten skal have samme synkehastighed uden behov for at tygge med tænder eller tunge. Maden skal ikke moses sammen i en pærevælling, det vil være uappetitlig. Smag, udseende og anretning har stor betydning for, at borgeren har lyst til at spise og opleve fornyet glæde med maden. Maden skal være genkendelig for borgeren. 20 Se beskrivelse under dysfagidiæt side Valg af fødevarer i cremet kost se bilag 4 17
19 Dagskostforslag 22 - Cremet kost Tidlig morgen Morgen 7 MJ 9 MJ 12 MJ Proteindrik, fortykket 23 (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) 1 portion ymer (50 g) med sirup (5 g) Cremet franskbrød (20 g) Smør (8 g) Cremet smøreost 60+ (10 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) og, fortykket 1 portion ymer (100 g) med sirup (10 g) Cremet franskbrød (20 g) Smør (8 g) Cremet smøreost 60+ (20 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket 1 portion ymer (150 g) med sirup (10 g) Cremet franskbrød (40 g) Smør(8 g) Cremet smøreost 60+ (40 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket Formiddag Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Frokost Eftermidda g Cremet rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (6 g) Cremet leverpostej (15 g) med Cremet agurkesalat Cremet marinerede sild (30 g) med Cremet løg, rå 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Cremet fromage (30 g), fortykket Aften Cremet stegt kylling (75 g) Cremet broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Cremet rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (8 g) Cremet leverpostej (15 g) med Cremet agurkesalat Cremet marinerede sild (30 g) med Cremet løg, rå Cremet franskbrød, en snitte (12 g) Cremet skive ost 45+ (15 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Cremet fromage (50 g), fortykket Cremet stegt kylling (75 g) Cremet broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (50 g) Cremet jordbærgrød (50 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Sen aften Cremet kakaomælk (100 ml) Cremet flødeis (40 g) Cremet kakaomælk (150 ml) med cremet flødeskum (10 g) Cremet rugbrød, tre snitter (50 g) Fedtstof (12 g smør/blød margarine) Cremet leverpostej (15 g) med Cremet agurkesalat Cremet marinerede sild (30 g) med Cremet løg, rå Cremet æg (30 g) med Cremet mayonnaise (5 g) og Purløgsolie 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet fromage (75 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet stegt kylling (100 g) Cremet broccoli (20 g) Cremet majs (20 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (75 g) Cremet jordbærgrød (100 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet flødeis (40 g) Cremet kakaomælk (150 ml) med cremet flødeskum (20 g) Nat Cremet jordbærgrød (60 ml) med cremet flødeskum (20 g) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) 22 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 23 Se beskrivelse af den fortykket drikke konsistens til Cremet kost på side 13 18
20 Diabetesdiæt til ældre Diabetes diæt tilbydes borger med type 1 eller type 2 diabetes, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko dvs. i ernæringsvurdering scorer 0 point. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko. Borger med type 1 eller type 2 diabetes, der i ernæringsvurderingen scorer 1 point, og der derfor ønskes en forebyggende indsats, bør tilbydes Kost til småtspisende 24. Hvis en borger med type 1 eller type 2 diabetes, er i ernæringsmæssig risiko, dvs. scorer 2 point i ernæringsvurderingen, og hvor der derfor skal startes individuel ernæringsterapi, skal der tages kontakt til Ernæringsvejlederen (og evt. ergoterapeut ved dysfagi 25 ) med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten. Borger, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, følger principperne og retningslinjerne for normalkost til ældre 26. Dog skal man være opmærksom på, at fordelingen af måltider og den medicinske behandling tilpasses hinanden. En overvægtig borger med diabetes, som ikke er i ernæringsmæssig risiko, kan anbefales energireduktion for at tabe i vægt. Sukker i diabetes diæten Hvis borgerens blodglukoseniveau er tilfredsstillende, følger anbefalinger for sukkerindtagelsen normalkosten, dvs. en energiindtagelse på max. 10 % pr. dag. Dog bør sukkerholdige sodavand og saftevand ikke indgå, da de indeholder for meget sukker i et enkelt glas. Store mængder sukker kan medføre stigning i blodets triglycerider. I praksis kan man anvende små mængder marmelade, honning, pålægschokolade og marinerede/syltede produkter med sukker. Kage og desserter med sukker kan tilbydes i små mængder. Generelt er det vigtigt, at den samlede mængde sukker, borgeren indtager, fordeles på alle dagens måltider. 24 Kost til småtspisende se side 8 25 Læs mere om dysfagidiæt på side Normalkost til ældre side 5 19
21 Energireduceret diæt til ældre Energireduceret diæt kan tilbydes borger, der er meget overvægtig, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko, dvs. i ernæringsvurderingen scorer 0 point. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko. Borger på plejecentre bør som udgangspunkt ikke sættes på energireduceret diæt, da tab af vægt betyder tab af muskelmasse og dermed funktionsevne. I stedet for bør borgeren tilbydes normalkost 27. Dagskostforslag Energireduceret diæt Morgen 6 MJ 8 MJ 1 portion havregryn (30 g) med 1 tsk. sukker (5 g) 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) 1 skive ost 30+ (20 g) 1 glas minimælk (150 ml) Formiddag ½ banan (50 g) ½ banan (50 g) Frokost 2/2 stk. rugbrød (50 g) 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 stor portion råkost (100 g) med olie/eddikedressing 1 glas minimælk (150 ml) Eftermiddag 1 stk. fuldkornsknækbrød (12 g) Hytteost (25 g) Rød peberfrugt (25 g) Aften Stegt kyllingefilet (125 g) Broccoli (150 g) Majskerner (60 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (80 g) Vand 1 portion havregryn (35 g) med 1 tsk. sukker (5 g) 1 frugt (125 g) 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) 1 skive ost 30+ (20 g) 1 glas minimælk (150 ml) 3/2 stk. rugbrød (75 g) Skrabet fedtstof(10 g minarine) 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 kartoffelmad (30 g) med mayonnaise (5 g), sherrytomat og purløg 1 stor portion råkost (100 g) med olie/eddikedressing 1 glas minimælk (150 ml) 2 stk. fuldkornsknækbrød (24 g) Marmelade (20 g) Stegt kyllingefilet (125 g) Broccoli (150 g) Majskerner (100 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (150 g) Jordbærgrød (70 ml) Vand Sen aften 1 stk. frugt (125 g) Nødder/mandler (15 g) 27 Læs om normalkost til ældre side 5 20
22 Fedt- og kolesterolmodificeret diæt til ældre Fedt- og kolesterolmodificeret diæt tilbydes borger med hjerte-/karsygdom, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko, dvs. i ernæringsvurderingen scorer 0 point. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko. Borger med hjerte-/karsygdom, der i ernæringsvurderingen scorer 1 point, og der derfor ønskes en forebyggende indsats, bør tilbydes Kost til småtspisende 28. Hvis borger med hjerte-/karsygdom, er i ernæringsmæssig risiko, dvs. scorer 2 point i ernæringsvurderingen, og hvor der derfor skal startes individuel ernæringsterapi, skal der tages kontakt til Ernæringsvejlederen (og evt. ergoterapeut ved dysfagi 29 ) med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten. Borger, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, følger principperne og retningslinjerne for normalkost til ældre 30. Du bør dog have fokus på borgerens indtagelse af fedt, der max. må udgøre 30 % af energiindtagelsen. Fedtrige mejeri- og kødprodukter begrænses til fordel for produkter med et lavt indhold af fedt. Erstat eksempelvis alm. rullepølse med mager rullepølse med max. 5 % fedt pr. 100 g. Smør og hårde margariner udskiftes med bløde margariner. Ved at sænke indholdet af fedt (specielt mættet fedt) i maden nedsættes også mængden af kolesterol. Opfordre gerne borgeren til at spise fisk til frokost- og aftensmåltidet. Anbefalingen er 350 g pr. uge, hvoraf ca. 300 g bør være fra fede fisk (eksempelvis alle former for sild, makrel, laks). Vegetarkost, allergikost og øvrige lægeordinerede diæter Udover de beskrevne kostformer og diæter kan køkkenet levere mad og drikkevarer til: Borger, der spiser vegetarisk eksempelvis Lakto-ovo-vegetar (spiser æg og mælk), Veganer (spiser alle former for frugt, grønt, bælgfrugter og stivelse) Borger med nyresygdomme eksempelsvis Proteinkontrolleret diæt, Kaliumreduceret diæt, Fosfatreduceret diæt. Borger, der har allergi eller intolerance eksempelvis Laktosereduceret diæt, Glutenfri diæt Kost ved rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning Det er god praksis at sikre den enkelte borger får dækket sit behov for energi og protein 31. Dette gælder også, når der iværksættes trænings- og rehabiliteringsindsatser for den undervægtige og 28 Kost til småtspisende side 8 29 Læs mere om dysfagidiæt på side Normalkost til ældre side 5 31 Energi- og proteinbehov side 4 21
23 småtspisende borger. Effekten af indsatserne er meget begrænset, hvis mad og måltider ikke har den rette og tilstrækkelige sammensætning af næringsstoffer til at genopbygge og bevare den enkelte borgers muskelmasse. Efter indlæggelse på sygehus er det især vigtigt at være opmærksom på, at genoptræning uden en ernæringsindsats kan udløse et stort vægttab og tab af muskelmasse. Genoptræningsplaner kan derfor med fordel suppleres med op-ernæringsplaner. Ernæringsvejlederen hjælper gerne med disse. Der er udarbejdet en pjece til borgeren Får du nok protein 32, der giver eksempler på gode proteinrige fødevarer samt gode råd om at indtage proteinrige mellemmåltider lige efter træning og inden sengetid. 32 Pjecen ligger på U:\Center for Sundhed & Pleje\Plejeområdet\Ernæringsindsats med materialer\faxe Kommunes pjecer og materialer ift. Ernæringsindsats 22
24 Bilag 1 Skema til en skønsmæssig vurdering af borgerens ernæringsmæssige behov for energi og protein. Vedligeholdelse Vægtøgning Sengeliggende Oppegående Sengeliggende Oppegående Aktuelle vægt, kg. Energitrin (kj) Protein (g) Energitrin (kj) Protein (g) Energitrin (kj) Protein (g) Energitrin (kj) Protein (g)
25 KOSTHÅNDBOG KØKKEN OG MADPRODUKTION Bilag 2 De 10 kostråd til ældre 24
26 Bilag 3 Valg af fødevarer til gratin kost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Gratinrugbrød og gratingrahamsbrød Grød af forskellige finvalsede grynprodukter, fx havre, rug, boghvede, rismel og øllebrød uden synlige klumper Kiks og knækbrød Brød med alle former for kerner Risengrød Kartofler, ris og pasta Grønsager og bælgfrugter Frugt, nødder og frø Mælkeprodukter og ost Kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg Desserter, kager og slik Kartoffelmos Bagt kartoffelmos evt. varieret med grønsagspure Blød polenta Finpurerede grøntsager, rodfrugter og krydderurter Finpureret og legeret/jævnet grønsagssuppe Grønsagsgratin Purerede syltede survarer i gelé (med fortykningsmidler, der er amylase-resistente) Frugt/bær gele Finpureret og jævnet frugtgrød/-suppe Finpureret frugt smoothie Mandelmel og mandelessens Alle fuldfede mælke- og surmælksprodukter uden klumper Alle fuldfede smøreoste uden klumper Alle typer finpurerede råvarer. Tilberedt som gratin, som varm middagsret eller kold som frokostret/pålæg Rogn og torskerognssalat Pureret tun og tunsalat Smørbart pålæg f.eks. leverpostej rørt med fløde Røræg og æggestand Purerede kogte æg og æggesalat Fromager, budding, mousse, is og trifli uden klumper Lagkage med creme, frugtpure og flødeskum uden klumper Ostelagkage uden sprød bund Frugtsmoothies uden klumper Chokolade, marcipan og nougat som findelt ingrediens i desserter, is og kager Koldskål Pasta og ris Chips Salatblade Krydderurter til pynt Nødder og mandler Skiveskåret ost Hakket og blendet tilberedte kød, fisk og fjerkræ Småkager Chips Popkorn Müesli- og chokoladebar 25
27 Bilag 4 Valg af fødevarer til cremet kost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Grød af forskellige meget finvalsede mel- og Grynprodukter, fx. havremel, rismel, semulje Grød koges på sødmælk Øllebrød uden klumper Kartofler, ris og pasta Cremet kartoffelmos Pasta og ris Grønsager, kryderurter, frugter bælgfrugter Finpurerede grøntsager, rodfrugter og krydderurter, som bearbejdes til en cremet konsistens Finpureret og legeret/jævnet til en tyk og sammenhængende grønsagscreme, f.eks. humus og guacamole uden klumper Frugt/bær creme fortykket med amylaseresistent fortykningsmiddel, f.eks. som tyk smoothie Finpureret og jævnet frugtgrød Nødder og frø Mandelmel, nøddeolier og mandelessens Mælkeprodukter og ost Kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg Desserter, kager og slik Alle fuldfede mælke- og surmælksprodukter uden klumper, som er naturligt tykke, f.eks. skyr, græsk yoghurt Ostesovs og mælkebaserede, cremede sovse Flødeis uden klumper Smoothie med f.eks. pureret frugt og skyr Kød tilberedt som pure eller cremet mousse, som varm middagsret eller kold som frokostret/pålæg. Kolde fiskeretter, f.eks. laksecreme, makrelcreme, tuncreme og cremet torskerogn Lun leverpostej evt. blendet med fløde Cremet æggesalat Cremede fromager, budding, mousse, is og trifli uden klumper Vaniljecreme, frugtpuré og flødeskum uden klumper Cremet frugtsmoothies uden klumper Chokolade og nougat som tykflydende ingrediens i desserter, is og kager Cremet milkshake Cremet koldskål Mel- og grynprodukter, der indeholder hele skaldele Grød med fx mælk på, da det bliver til to forskellige konsistenser Krydderurter til pynt Hakket og blendet tilberedt kød, fisk og fjerkræ 26
Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereErnæring ved synkeproblemer (dysfagi)
Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereErnæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere
Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereErnæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere
Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereErnæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale
Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til personale Madservice Viborg Hvad er dysfagi? En samlet betegnelse for spiseproblemer. Ordet stammer fra græsk, hvor dys betyder besvær, dårlig, og
Læs mereKostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg
Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mere1 stk. fisk. 1 stk. kød. Yoghurt. Aftenmåltid Y-tallerken. Aftenmåltid energitæt. Burger. Ekstra grønt. Ekstra kartofler. Ekstra sovs.
1 stk. fisk 1 stk. kød 1 stk. 1 g 75 2 1 stk. 52 g 546 7,8 HOV EDMÅLT ID 2 dl 744 6,6 Aftenmåltid energitæt 125 g kartoffel, 1 g grønt, 1 g kød, sovs 19 16,7 4,1 75 g kartofler, 5 g grønt, 7 g kød, 1 dl
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereKonsistenstrappe. Blød. Gratin. Cremet
Konsistenstrappe Smilets mad arbejder ud fra konsistenstrappen til forskellige måltider. Maden produceres i de 3 konsistensformer vist i nedenstående. Derudover tilbyder vi også kød og sauce i normal konsistens.
Læs mereSmilets Mad - et special køkken i Aarhus kommune. Konsistenstrappe
Konsistenstrappe Smilets mad arbejder ud fra konsistenstrappen til forskellige måltider. Maden produceres i de 3 konsistensformer vist i nedenstående. Derudover tilbyder vi også kød og sauce i normal konsistens.
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereMåltidspolitik januar 2011
Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereNår appetitten er lille
Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereKostvejledning ved Bulimi
Kostvejledning ved Bulimi Indledning Denne pjece indeholder et dagskostforslag, som du bør spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af bulimi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereKOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)
KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs mereMenukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015
Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKvalitetsstandard for madservice uden levering
Center for Ældre og Omsorg 13 Kvalitetsstandard for madservice uden levering Lov om social service 83. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne
Læs mereKost hånd bog.... for beboere i plejeboliger
Kost hånd bog... for beboere i plejeboliger Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for beboere i plejeboliger Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. At gøre en ernæringsmæssig
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereOMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereSundhedsfremmende appetit på livet
Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når
Læs mereMADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereGode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem
Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter
Læs mereMadservice. Kost ved dysfagi. En guide til dig som har tygge- og synkebesvær
Madservice Kost ved dysfagi En guide til dig som har tygge- og synkebesvær Mad og gode måltids oplevelser Der er ikke noget så godt, som at sætte sig ved et veldækket bord og nyde mad som er velsmagende
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereDagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.
Dagens måltider Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider. 2018 Velkommen til DKM Kære borger Vi vil gøre vores bedste for, at maden bliver et højdepunkt
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereMenukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015
Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereMenukort. Holstebro/Herning
Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereVORDINGBORG MADSERVICE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk
VORDINGBORG MADSERVICE AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG madservice.vordingborg.dk VORDINGBORG MADSERVICE MAD MED HØJ KVALITET - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af gode råvarer, fra de bedste
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereErnæring ved genoptræning
Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereKvalitetsstandard for forplejningspakken
Kvalitetsstandard for forplejningspakken 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 Hvad står der i serviceloven?... 2 Hvad er forplejningspakken, og hvad består
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereGod dansk mad i din nye plejebolig
God dansk mad i din nye plejebolig Mad fra Vores Køkken Vi tilbereder de velkendte danske retter efter årstiden og ud fra danske traditioner og helligdage. Maden er hverdagsklassikere og egnsretter med
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereMenukort. Uge &
Menukort Uge 45 47 49 51 2016 & 1 3 5 7 9 11 13 15 17 2017 MANDAG Flæskesteg serveret med skysauce, gammeldags rødkål HOVEDRET 2 Lasagne af hakket oksekød HOVEDRET 3 (VEGETARRET) Champignonpaté og fuldkornsbrød
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mere